3F DEN GRØNNE GRUPPE BAT-KARTELLET. Skovpolitisk oplæg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3F DEN GRØNNE GRUPPE BAT-KARTELLET. Skovpolitisk oplæg"

Transkript

1 3F DEN GRØNNE GRUPPE BAT-KARTELLET Skovpolitisk oplæg

2 2 SKOVPOLITISK OPLÆG 3F DEN GRØNNE GRUPPE BAT-KARTELLET Indhold Indledning og resumé 4 Skovens rekreative funktion 8 Skovens helbredende funktion 10 Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene 12 Fingerplan Danmarks nye nationalpark 14 Fra teori til praksis 16 Uddannelse 17 Certificering 18

3 3F DEN GRØNNE GRUPPE BAT-KARTELLET SKOVPOLITISK OPLÆG Forord Med dette skovpolitiske oplæg ønsker vi at rette fokus mod de udfordringer som den danske skov og dermed skovarbejderne står overfor. Vi ønsker at fremtidssikre skovarbejde som erhverv gennem en uddannelsesmæssig indsats og gennem en nyudvikling af skovens mange tilbud. 3F vil tage initiativ til, at den eksisterende uddannelse inden for skovbrug bliver tilpasset fremtidens krav ligesom de danske skovarbejdere skal tilbydes supplerende uddannelse, der gør dem i stand til at opfylde disse krav. Skoven spiller en vigtig rolle i menneskers dagligdag og fritidsliv. Der er også en udvikling i gang inden for sundhedssektoren, hvor opmærksomheden i større og større grad bliver rettet mod skovens helbredende og rekreative funktion. I dette oplæg præsenteres en række initiativer, der skal medvirke til at sikre skovens overordnede levedygtighed. Jeg ser frem til en god debat om emnet. God læselyst. Arne Grevsen Gruppeformand i Den Grønne Gruppe i 3F 3

4 4 SKOVPOLITISK OPLÆG 3F DEN GRØNNE GRUPPE BAT-KARTELLET Indledning og resumé På den nordiske skovkonference i august 2005 holdt miljøminister Connie Hedegaard en tale, hvor hun bl.a. fremhævede den danske skovsektors behov for at udvikle nye indtægter. En gennemgang har vist, at Danmark har haft svært ved at opretholde en god økonomi i skovbruget. Træpriserne har været faldende, og det har heller ikke hjulpet, at den danske skovsektor er lille. Regeringen og Dansk Folkeparti har på baggrund af gennemgangen af skovsektoren vedtaget en sænkning af den amtskommunale grundskyld for skovejendomme fra 10 til 1 promille, hvilket vil betyde en årlig skattelettelse i de private skove alene på 29 mio. kr. Herudover får også de offentlige skove lettet deres jordskat. Håndsrækningen hænger tæt sammen med samfundets interesse i en velfungerende privat skovsektor og adgangen til de goder skoven tilbyder. Connie Hedegaard påpegede dog også nødvendigheden af, at skovbruget benytter pusterummet til nytænkning sammen med forskningen, engagerer sig og viser vilje til innovation. Politikerne kan skabe rammerne, men erhvervet må selv gå forrest, når det gælder udvikling af nye forretningsområder som basis for at overleve. 3F og BAT-kartellet vil meget gerne følge op på miljøminister Connie Hedegaards opfordring og vil, gennem en aktiv skovpolitik, arbejde for en styrkelse af skoven som et rekreativt tilbud. Der er behov for en mere aktiv indsats for værdi- og jobskabelse i skoven, hvis ikke skovarbejde som fag skal uddø. Der er et stort uudnyttet potentiale i skoven som udbyder af oplevelser og rekreative tilbud og mulighederne er til stede fordi danskerne allerede har skoven som deres foretrukne udflugtsmål. Denne udvikling skal bl.a. ske gennem uddannelse af skovarbejdere til andet end træfældning. De rent produktionsmæssige opgaver som f.eks. træfældning skal være sekundær virksomhed og de primære opgaver skal rette sig mod formidling og rekreative tilbud til skoler, virksomheder og private. Det vil blive nødvendigt at finde andre indtægtskilder end traditionelt skovbrug og på sigt vil en del af indtjeningen skulle komme fra alternative tilbud, jf. nedenstående liste. Der vil dog stadig være behov for uddannelse inden for det traditionelle skovbrug, f.eks. skovrejsning over grundvandsreserver og vedligeholdelse af anlæg, stier

5 3F DEN GRØNNE GRUPPE BAT-KARTELLET SKOVPOLITISK OPLÆG 5 og legepladser, idet der stadig skal være uberørt skov til rolige oplevelser og gåture. Nedenfor er en liste over forslag til tilbud som den nye skovarbejder kunne være involveret i som en aktiv medspiller i dagligdagen i skoven. Listen er opdelt i to, idet der skelnes mellem formidling og motion/fritid. Forslag til undervisningsopgaver for den nye skovarbejder: Skoletjeneste Konsulentaktivitet og undervisning i certificeret skovbrug og bæredygtig produktion i skoven Kurser om svampe og bær, historie, skovens økosystem og skovens dyr Kurser i brug af motorsav m.m. Kend din skov kurser Forslag til rekreative tilbud og oplevelser til familier og grupper: Skovferie Mountainbike-bane Orienteringsløb Faciliteter til overnatning i skoven Administration af tilladelser til at indsamle brænde, bær og svampe Rundvisning i skov og klitter Pjecer vedr. vedligeholdelse og god opførsel i skoven Jagt, fiskeri Langrendsskiløjper Juletræsfældning og pyntegrønt Leg og virke Gåture Polterabend Firmaskovtur Børnefødselsdag Hestevognskørsel med meget mere

6 6 SKOVPOLITISK OPLÆG 3F DEN GRØNNE GRUPPE BAT-KARTELLET Information om og fokus på skovarbejde er meget begrænset og Ovennævnte forslag til aktiviteter i skoven kan tænkes bruger- skovejere kan med fordel benytte sig af danskernes begejstring finansieret både hvad angår aktiviteter i de private skove og i for at gå i skoven til at informere om skovens muligheder. statsskoven. Disse aktiviteter kan f.eks. opprioriteres i perioder Allerede nu er der mulighed for kurser i formidling af skov med mindre traditionelt skovarbejde og på sigt kan aktiviteterne og skovbrug gennem aktiviteter i skoven. Kurserne afholdes af integreres som en del af skovarbejdet og indtægterne dermed bi- Dansk Skovforening og formålet er at sætte skovejere og -perso- drage til det løbende budget. Idet befolkningen allerede har betalt nale i stand til selv at gennemføre aktivitetsbaseret formidling i til statsskoven gennem skatten er det nødvendig at skelne mellem skoven. de private skove og statsskoven. En mulig løsning på problemet kan være kun at opkræve brugerbetaling ved specielle arrange- Et arrangement som den årlige Skovens Dag er en oplagt mu- menter, der f.eks. kræver indkøb af materialer og desuden give lighed for at sætte fokus på skoven og set i lyset af antallet af de private skove et statstilskud til afholdelse af mindre arrange- deltagende skove i sidste arrangement, er der plads til mange menter. Derudover er det vigtigt at slå fast, at det ikke er familiens flere. Besøgende kører sjældent mere end 20 km. til et arrange- gåtur i skoven, som kunne tænkes brugerfinansieret, men kun ment og dermed er der plads til dobbelt så mange arrangementer. særlige arrangementer afholdt af skovejerne. Formålet med Skovens Dag er, at de danske skoves ejere og personale viser befolkningen, hvordan skovene fungerer bag kulisserne. Statsskoven er på forkant med udviklingen og har allerede taget De færreste danskere ved nemlig hvad arbejdet i skoven indehol- en række initiativer. Det er muligt fordi statsskoven i et vist der og hvad skovdrift betyder for skovens udseende, naturværdier, omfang har ressourcer til at stille ekstra service til rådighed for miljøet og for skovens gæster. besøgende og afprøve nye initiativer. For at få gjort de private skovejere interesserede i udviklingen er det vigtigt, at økonomien Skovens Dag er afholdt 13 gange og der ligger mange gode erfa- er på plads. Det skal kunne betale sig for den private skovejer at ringer fra tidligere afholdte Skovens Dage, som nye arrangører tilbyde service til de besøgende og derfor er det bl.a. nødvendigt kan hente inspiration fra. Se Dansk Skovforenings hjemmeside med statstilskud og i visse tilfælde brugerbetaling samt mulighed for at trække på de erfaringer, der høstes i statsskoven.

7 3F DEN GRØNNE GRUPPE BAT-KARTELLET SKOVPOLITISK OPLÆG 7 For at kunne følge med i denne udvikling er det nødvendigt dels, at de eksisterende skovarbejdere får tilbudt relevant efteruddannelse til at kunne varetage de nye opgaver og dels, at den traditionelle uddannelse bliver justeret således, at de nyuddannede skovarbejdere har disse færdigheder når de starter deres arbejde i skoven. BAT-kartellet og 3F vil gerne opfordre Skov- og Naturstyrelsen og Dansk Skovforening til, evt. i samarbejde, at afholde seminarer i Skoven er danskernes foretrukne besøgsmål i det åbne land, og denne funktion har voksende betydning. Det vurderes, at voksne danskere årligt aflægger omkring 50 mio. besøg i skoven, svarende til, at hver voksen dansker i gennemsnit besøger skoven ca. 11 gange om året. Skoven har endvidere stor betydning for landskabsoplevelsen og rummer store kulturhistoriske værdier, idet mere end 1/3 af de ca kendte danske fortidsminder findes i skoven. bl.a. formidling, ligesom det er oplagt, at de udarbejder markeds- Skov- og Naturstyrelsen, Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene 2005 analyser af kundegrundlag og betalingsvillighed som de private skovejere kan trække på, når de skal vælge hvilken aktivitet, de skal udvide deres virksomhed med. I stil med de støtteordninger som findes til nyetablerede selvstændige erhvervsdrivende, kan man tænke sig, at de private skovejere En niche af produktionsskov som der er gode fremtidsmuligheder kan deltage i pilotprojekter eller støtteordninger, hvor de får i, og som også kunne være et supplement til den øvrige produk- økonomisk hjælp i opstartsfasen evt. kombineret med hjælp fra tion, er biobrændsel. Med biobrændsel menes her affaldsproduk- en naturvejleder, som er udlånt af Skov- og Naturstyrelsen. ter fra f.eks. produktion af skovprodukter og kratrydning. Med overgangen til naturnær skovdrift er der lagt op til, at mere dødt Den økonomiske hjælp kan også bestå af forskellige innovations- ved skal blive liggende i skoven for at genskabe de økosystemer, puljer, hvorigennem man kan søge tilskud til at starte en ny der fandtes tidligere. Derfor er diskussionen af mulighederne aktivitet op. I dag er de private skove allerede meget erfarende i for anvendelse af dele af dette overskud til biobrændsel særdeles afholdelse af jagt og fiskeri og diverse juletræsarrangementer. relevant.

8 8 SKOVPOLITISK OPLÆG 3F DEN GRØNNE GRUPPE BAT-KARTELLET Skovens rekreative funktion Statens skovarealer har ændret sig betragteligt de sidste år. I 1960 erne havde den statsejede skov primært kun ét formål, idet skoven først og fremmest var et produktionsapparat, der skulle give afkast til statskassen. I løbet af 1970 erne og især i 1980 erne blev det til en afvejning mellem benyttelse af skoven og beskyttelse af den og i 1990 erne kom der mere fokus på mulighederne for friluftsoplevelser. Der blev sat borde og bænke op i skoven og i de sidste 10 år er dette blevet yderligere forstærket. Nu indrettes driften af Skov- og Naturstyrelsens skov i stort omfang således, at man også kan tilbyde borgerne oplevelser, som de ikke kan få andre steder. Det nationale skovprogram fra 2002 fastlægger en overordnet målsætning for den danske skovs udvikling. Skovprogrammet er blevet udarbejdet i en proces med deltagelse af erhvervs- og interesseorganisationer og opstiller bl.a. følgende vision for den danske skov: Skov som leverer produkter af høj kvalitet til samfundet, Skov som tilbyder gode muligheder for friluftsliv, især i nærhed af tætbefolkede områder, Skov som huser og bevarer biologisk mangfoldighed, Skov som bidrager til at fastholde beboelse i landdistrikterne dels ved at skabe økonomiske muligheder og dels ved at gøre landdistrikterne attraktive mht. natur og rekreation, Skov som styrker landskabets funktioner med hensyn til biologisk mangfoldighed og landskabsoplevelse, og Skov som har en miljøbeskyttende virkning f.eks. grundvandsbeskyttelse, lagring af CO2 og produktion af fornybart materiale og CO2-neutralt brændsel. Som det fremgår af ovenstående punkter er der både nævnt skovens muligheder for friluftsliv, rekreation og landskabsoplevelse. I det nuværende skovprogram er der derfor base for at udvikle idéerne om skovens rekreative, kulturelle og sportslige tilbud. Af skovprogrammet fremgår det endvidere, at hovedmålsætningen for det danske skovbrug er en udvikling i retning af bæredygtig skovdrift, der varetager økonomiske, økologiske og sociale hensyn. Det er positivt, at skovprogrammet hermed udvides til også at omfatte sociale aspekter såsom arbejdsmiljø og et indholdsrigt og varieret arbejdsliv. Af den nye skovlov fra 2004 fremgår det ligeledes, at der i statsskoven skal lægges særlig vægt på at bevare og øge skovenes biologiske mangfoldighed og på at sikre hensynet til landskab, kulturhistorie, miljøbeskyttelse og friluftsliv. Skoven opfattes traditionelt som et sted med fred og ro, hvor man kan slappe af og komme væk fra hverdagens stress og jag. I årevis har byboere valfartet til skoven for at spise frokost med familie og venner. F.eks. tog københavnere i stor udstrækning til Dyrehaven for at gå tur og spise frokost på et traktørsted. Ofte havde skovløberens kone frokostservering. Traditionen har holdt sig frem til i dag, hvor danskerne stadig holder meget af at tage i skoven og fester og fødselsdage holdes gerne i det fri, hvis vejret tillader det. Begrebet at gå tur i skoven er alment kendt og skoven er et yndet udflugtsmål for søndagsturen. Mange firmaer har ligeledes firmaskovtur for de ansatte hvert år. Skovture og gåture i skoven er meget udbredt og forbindes med afslapning og frisk luft. Man dufter regnen og følger årstidernes skiften og børnene har godt af at bruge noget energi og ikke mindst deres fantasi i en meget elektronisk hverdag.

9

10 10 SKOVPOLITISK OPLÆG 3F DEN GRØNNE GRUPPE BAT-KARTELLET Skovens helbredende funktion Det er ikke et tilfælde, at danskerne har været og er meget i skoven. International forskning har siden 1980 erne påvist, at grønne områder har en gavnlig indflydelse på den enkeltes helbred og velbefindende. Naturlige omgivelser reducerer stress, søvnproblemer, muskelspændinger, appetitløshed og depression. En stor hollandsk undersøgelse 1) har vist, at der er sammenhæng mellem antallet af grønne områder i et boligkvarter og beboernes selvoplevede stressniveau. Mange parker i kvarteret betød mindre stress. Vi føler os altså tilsyneladende mindre stressede, når vi går i skoven. Det skyldes, ifølge amerikanske forskere 2), at ophold i grønne områder ikke kræver samme form for opmærksomhed som arbejde. I en række lande har man derfor undersøgt, hvordan man udformer grønne områder, så de er mest velegnede til at forebygge sygdomme. I de sidste 20 år er natur og grønne områder endvidere inddraget i forebyggelse og behandling af sygdomme. Forskning i natur og sundhed er indtil videre begrænset i Danmark på trods af, at den eksplosive vækst i antallet af velfærdssygdomme peger mod at nytænke grønne områder og bynære skove. I dag er 40% af voksne danskere overvægtige og mange oplever stress i deres hverdag. På trods af Danmarks langsomme start er det et område, som i fremtiden vil blive udforsket mere. Udenlandske erfaringer viser også, at der er store muligheder i at samtænke natur- og sundhedsinitiativer. Skovens helbredende funktion gør at samarbejde mellem de private skovejere og Sundhedsstyrelsen, patientforeninger eller andre inden for det sundhedsfaglige område er en oplagt mulighed. Ligesom lægeordineret motion kan man forestille sig lægeordinerede ture i skoven og her har de private skove mulighed for at deltage uden en større omlægning af skoven. En af de danske undersøgelser, der er publiceret på området, er foretaget af Skov & Landskab 3) i 2005 og finansieret af Tips og Lottomidler til friluftslivet. Heri konkluderes det, at grønne områder forebygger stress og jo mere tid man tilbringer i et grønt område jo mindre stresset er man. Endvidere er afstanden afgørende for hvor tit man besøger et grønt område. De adspurgte prioriterer egen have eller gård højest og herefter hav, strand og skov. Nedenfor er gengivet tre eksempler på et bevidst valg af sammenhæng mellem byernes udvikling og ønsket om kontakt med naturen længe før der var videnskabeligt bevis for den. 1. Central Park i New York, etableret Her opfattedes naturen som helbredende den kunne forene krop og sjæl og være en modvægt til storbyens nedbrydning af menneskets moral, helbred og frihed. 2. Bispebjerg hospital, etableret Ved byggeriet af hospitaler i sidste halvdel af 1800-tallet og omkring århundredeskiftet, var sundhedsaspektet fremherskende. Man byggede frodige haverum imellem 2-3 etages pavilloner. Denne intuitive fornemmelse for at nærkontakt med planter og natur forkorter sygdomsperioden er der nu videnskabeligt belæg for. 3. Hornbækhus på Nørrebro, opført I 1920-erne skete der en nyorientering i boligbyggeriet fra snævre usunde karrégårde til grønne storkarréer med lys og luft. Det er igen sundhedsaspektet som er på banen, og her i forhold til menneskers hverdagsmiljø. Kilde: Ib Asger Olsen, formand for Have & Landskabsrådet i en artikel i Skoven nr. 6-7/05, der er udgivet af Dansk Skovforening. I dag er op mod 12% af Danmark dækket af skovområder, men målsætningen er at øge dette areal til 20% i løbet af de næste 80 år. Som led i strategien med at etablere natur tæt på borgerne for at fremme folkesundheden, er der netop nu gang i to skovrejsningsprojekter i Nakskov og Næstved. De nye

11 3F DEN GRØNNE GRUPPE BAT-KARTELLET SKOVPOLITISK OPLÆG 11 skovarealer er valgt ud på områder, hvor man har den bedst mulige adgang fra bymiljøet. Desuden etableres de med nogle meget udbyggede stisystemer, som bl.a. betyder, at skolebørn fremover nemmere kan cykle til skole. De mange millioner nye træer, fortrinsvis løvtræer, bliver plantet med maskinkraft og det betyder, at de sættes i lange, lige rækker. Da skoven i videst mulig omfang får lov til at passe sig selv, og eftersom at stierne i skoven anlægges på kryds og tværs af rækkerne, vil skoven i løbet af ganske få år have vokset sig til at ligne en vild skov. Et eksempel på dette er Vestskoven, der blev anlagt med det formål at være lettilgængelig for et geografisk område som lå langt fra eksisterende skov. Med årene er Vestskoven blevet en velbesøgt skov, hvor familier medbringer madkurv til skovturen eller bare går en tur i det grønne. Besøgstallet steg betydeligt, da træerne var så store, at de besøgende for alvor fik fornemmelsen af at være i en skov, langt væk fra byen. 1) Skoven 6-7/05, Dansk Skovforening 2) Skoven 6-7/05, Dansk Skovforening 3) Natur og grønne områder forebygger stress, Skov & Landskab 2005.

12 12 SKOVPOLITISK OPLÆG 3F DEN GRØNNE GRUPPE BAT-KARTELLET Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene Skov- og Naturstyrelsen udsendte i maj 2005 Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene 2005 og Katalog over skovudviklingstyper i Danmark. Af handlingsplanen fremgår følgende: Ud over at producere træ og forbedre mulighederne for dyre- og plantearter skal skovene bidrage med oplevelser for publikum. Skov- og Naturstyrelsens handlingsplan for naturnær skovdrift indebærer en række overordnede principper, bl.a. følgende: Landskab, friluftsliv og kulturhistorie Sikring af de landskabsmæssige, kulturhistoriske og ikke mindst friluftsmæssige hensyn er højt prioriterede elementer i Skov- og Naturstyrelsens arealdrift. Et vedvarende skovdække, en mere varieret skov, øget anvendelse af løvtræ, flere søer og moser samt ophør med jordbearbejdning vil indebære, at disse hensyn bedre tilgodeses. Skov- og Naturstyrelsen vil i deres handlingsplan opstille mål for den langsigtede skovdyrkningsmæssige udvikling for alle sine skovbevoksede arealer i form af skovudviklingstyper. I forbindelse med udlægningen af skovudviklingstyper skal der gennem en landskabsanalyse inddrages såvel landskabelige, økologiske, rekreative som kulturhistoriske elementer i arealplanlægningen. Udlægningen af skovudviklingstyper forventes at ske i løbet af de kommende år. Naturnære bevoksninger består, til forskel fra det traditionelle skovbrugs ensartede bevoksninger, af flere træarter og stor alders-, diameter- og højdevariation. Derfor indføres et nyt styrings- og formidlingsredskab i forbindelse med overgangen til naturnær skovdrift de såkaldte skovudviklingstyper. Skovudviklingstypen beskriver altså det langsigtede mål for omlægningen af det enkelte areal. Heri indgår også muligheder for træproduktion og biologiske og rekreative værdier. Skov- og Naturstyrelsen, Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene Skov- og Naturstyrelsen vil fortsat være en vigtig national træproducent og have fokus på produktion af såvel træ af høj kvalitet som træ til biobrændsel. Produktionen af træ skal være forenelig med de biologiske, rekreative, landskabelige og kulturhistoriske interesser på statens arealer.

13 3F DEN GRØNNE GRUPPE BAT-KARTELLET SKOVPOLITISK OPLÆG 13 Fingerplan 2007 Baggrunden for Fingerplan 2007, som trådte i kraft 1. juli 2007, er regeringens Landsplanredegørelse 2006, hvori hovedbudskabet er ønsket om en stærk hovedstad. Fingerplanens overordnede strategi er at få vækst, miljø og trafikal infrastruktur til at hænge bedre sammen og redskaberne er overordnede principper for udlæg af ny byzone, rækkefølgeangivelser, miljørigtig lokalisering og fastholdelse af de grønne kiler. Gennem årene er de grønne kiler forsøgt beskyttet mod at blive opslugt af den voksende storby. Både den ændrede planlov og Fingerplan 2007 vil styrke denne beskyttelse. Byområdernes tæthed, bykvalitet og identitet skal styrkes og samtidig skal det åbne land, naturområder og kulturlandskaber fastholdes som væsentlige tilskud til bylivet. Det bliver nu kommunernes opgave at udvikle de rekreative tilbud og natur- og landskabskvaliteterne i hovedstadens grønne struktur, og det forudsætter, at kommunerne koordinerer planlægningen indbyrdes i langt højere grad end tidligere.

14 14 SKOVPOLITISK OPLÆG 3F DEN GRØNNE GRUPPE BAT-KARTELLET Danmarks nye nationalpark I juni måned 2007 satte miljøminister Connie Hedegaard navn på den først nationalpark i Danmark. Forligspartierne bag nationalparkloven er enige om at igangsætte proceduren for oprettelse af en nationalpark, således at vi allerede i 2008 vil få den første danske nationalpark og flere vil støde til året efter. Inden området kan oprettes som nationalpark, skal der gennemføres en udpegningsprocedure, hvor bl.a. kommunen skal deltage og sidst skal forslaget sendes til offentlig debat og høring. I forbindelse med udpegningsprocessen for de næste to nationalparker er arbejdet med Skjern Å og Mols Bjerge så langt, at det må forventes, at disse to er klar til udpegning i december I alt syv steder i Danmark med særlig bemærkelsesværdig natur blev valgt som pilotprojekter til at blive nationalparker. Ikke alle syv bliver til noget i første omgang. I den forbindelse offentliggjorde Den Nationale Følgegruppe et samlet overblik over, hvad de enkelte pilotprojekter kan byde på. 1. Thy. Området er på ha, hvoraf langt størstedelen er statsejet. De store sammenhængende klit- og klithedelandskaber i Thy er enestående i både dansk og international sammenhæng. Flora og fauna er særpræget, sjælden og sårbar. 2. Lille Vildmose ha, heraf ha på land. Lille Vildmose rummer Danmarks største højmose, som også er Vesteuropas største intakte højmose område med meget speciel og særegen flora og fauna. Eneste ynglested for flere meget sjældne fuglearter. 3. Læsø. Maritim nationalpark, langt størstedelen ligger i havet. Der er to forslag til afgrænsning på hhv og ha ha på land, på Læsø, indgår i begge forslag. Den mest artsrige bund fauna i det danske søterritorium. Plante- og dyreliv, der kun ses få andre steder i europæiske farvande. 4. Kongernes Nordsjælland. Areal på ha. Området rummer Danmarks biologisk rigeste løvskov, herunder naturskov og sumpskov, samt klitter, klitplantage og hede. 5. Møn. To forslag: Forslag 1 er på ha, hvoraf ha er land. Forslag 2 skaber ikke umiddelbart sammenhæng mellem eksisterende naturområder eller rummer potentiale for afgørende at styrke naturværdierne. Høje Møn med klinten, Høvblege og Jydelejet er et nationalt klenodie, både i landskabelig, geologisk og biologisk henseende. Koncentreret i de to kerneområder findes et usædvanligt stort antal, mere end 300, af Danmarks truede arter, herunder orkidéer, insekter og fugle. 6. Mols Bjerge. Dækker de centrale dele af Mols Bjerge og de store skove nord for. Området går helt ud til Kattegat. Molsområdet er landskabeligt og geologisk enestående i dansk sammenhæng. Området er meget artsrigt med store variationer i naturtyper inden for kyst- og lysåben natur. 7. Vadehavet. To forslag, der begge er store, hhv og ha. Model 2 medtager marskarealerne bag digekronen i forslaget, hvorved områdets geologiske sammenhæng og funktionalitet for fuglelivet sikres som en helhed. Vadehavet er et vådområde af overordentlig stor naturmæssig betydning nationalt og internationalt. Området er afgørende som rasteplads for millioner af fugle på træk. Rapporten fra Den Nationale Følgegruppe giver et bud på, hvad man egentlig skal forstå ved ordet nationalpark, nemlig større sammenhængende naturområder og landskaber af national og international betydning. Nationalparkerne skal styrke både naturen, kulturhistorien og befolkningens mulighed for at bruge dem.

15

16 16 SKOVPOLITISK OPLÆG 3F DEN GRØNNE GRUPPE BAT-KARTELLET Fra teori til praksis Skov- og Naturstyrelsen har i maj 2005 taget flere initiativer til at udvikle skoven som rekreativ værdi. Annoncer og annoncetillæg i aviser har gjort opmærksom på skovens mange muligheder for f.eks. hugormesafari, mad over bål, skovcamping, fuglekigning, børnefødselsdag i det fri og meget mere. Artiklerne blev suppleret med kendte danskeres historier om skoven og deres måde at bruge skoven på. Annoncerne er ligeledes en god måde til at fortælle om lovændringer, f.eks. at det nu er tilladt at slå telt op i 44 danske skove. Staten er på vej i den rigtige retning og har allerede taget flere initiativer. De statsansatte skovarbejdere vil derfor med tiden blive stillet over for nye udfordringer og nye opgaver til gavn for erhvervet som helhed. I 2006 gik Skov- og Naturstyrelsen sammen med Sundhedsstyrelsen og en række organisationer, bl.a. Kræftens Bekæmpelse, om projektet Get Moving. Projektet er en del af det landsdækkende projekt 60 minutter, der blev lanceret i 2005 og som gør opmærksom på, at børn skal have 60 minutters motion om dagen. Get Moving er en tilbagevendende begivenhed, hvor fokus er at aktivere borgerne og lokke dem ud i naturen. I 2007 er det uge 41, der er landsdækkende motionsuge og skoler kan få tilsendt undervisningsmateriale om skoven og aktiviteter i skoven. Det er altså ikke nyt for staten at inddrage oplevelser og rekreative tilbud som en del af skovens funktioner. I processen med at styrke skoven som rekreativt tilbud spiller staten en vigtig rolle også med erfaring som de private skovejere kan benytte sig af. Ca. halvdelen af al skov i Danmark er privat og for at inddrage disse ejere i udviklingen mod en mere tidssvarende rekreativ skov er det, som nævnt ovenfor, vigtigt, at staten yder tilskud til de ejere, der vælger at åbne deres skov for besøgende. Et eksempel på arbejdet med at omstille sig fra ren produktionsskov til en blanding af produktionsskov og rekreative tilbud ses i Vallø Stift. Her er der hektar skov, hektar landbrug og en park ved Vallø slot på 14 hektar. Som følge af faldende råvarepriser på det globale marked er det blevet en dårlig forretning at sælge dansk tømmer til møbelindustrien. Det kan importeres billigere fra andre lande. Der er stadig fortjeneste i juletræer og pyntegrønt, men her er pengene også blevet mindre. Vallø Stift er derfor i fuld gang med at finde nye måder at tjene penge på. Det sker ved at leje slottet og parken ud til firmaudflugter, drive campingplads og leje arealerne ud til jagt og fiskeri eller filmoptagelser. Herudover koster det nu også penge at ride i skoven. Som en konsekvens af disse udvidelser er de ansatte nu også beskæftigede med at beskære træer i parken og hugge rafter til arrangementer. Arbejdet er blevet mere varieret og arbejdet med motorsav varer ikke længere hele dagen. Denne afveksling er godt for de ansattes arbejdsmiljø og endvidere giver det de ansatte mulighed for at give parken og skoven et personligt præg. Et eksempel fra statsskoven er Skov- og Naturstyrelsens samarbejde med Sundhedscenter Stege om et projekt på Møn. Her har en naturvejleder deltaget i projekter vedr. en eventyrsti, en sansesti i skoven og en naturlegeplads, der til forskel fra de traditionelle, strækker sig ud, så de naturlige legeredskaber følger en sti rundt i skoven. Herudover underviser naturvejlederen børnehavepædagoger og skolelærere i, hvordan de kan bruge udemiljøet mere i deres arbejde og hvordan man tilrettelægger udeundervisning. Projektet Skoven i skolen stiller aldersrelateret undervisningsmateriale til rådighed.

17 3F DEN GRØNNE GRUPPE BAT-KARTELLET SKOVPOLITISK OPLÆG 17 Uddannelse Udviklingen i retning af en blanding af produktionsskov og rekreativ skov er i gang. Vi skal derfor sikre os, at det er skovarbejderen, der får de nye opgaver. Det gør vi ved at uddanne de eksisterende skovarbejdere til også at kunne håndtere de nye opgaver. Mindst lige så vigtigt er det imidlertid, at skovarbejderen er omstillingsparat og villig til at deltage i den kommende forandringsproces. Man kan endvidere forestille sig en viderebygning som indeholder afholdelse af større aktiviteter og design og indretning af skovområder til bestemte formål f.eks. bålplads, camping, mountainbikebane og orienteringsløb. Det er allerede nu muligt at supplere uddannelsen som skovarbejder med en række kurser på Skovskolen i bl.a. engelsk, tysk, webdesign og mini VPG kursus. For at kunne håndtere de nye krav, der stilles til skovarbejderen er det nødvendigt at supplere den nuværende uddannelse med kurser i bl.a. formidling og undervisning. BAT-kartellet og 3F foreslår en efteruddannelse, hvor skovarbejderen gennemgår et forløb, der er skræddersyet til den nye funktion som skovformidler. Generelt er der behov for systematisk at efter- og videreuddanne skovarbejderen for udviklingen mod flere oplevelser i og rekreative formål med skoven er kun lige begyndt. 3F vil tage initiativ til en dialog med interessenter på området om, hvordan de nuværende uddannelser kan videreudvikles, så de indeholder flere fag og elementer, som er nødvendige i den igangværende udvikling mod rekreativ skov og skovformidling. Endvidere vil 3F opfordre til at oprette kurser, der ruster skovarbejderen til de nye opgaver, som opstår i kølvandet på udviklingen fra ren produktionsskov til oplevelsesorienteret skovdrift.

18 18 SKOVPOLITISK OPLÆG 3F DEN GRØNNE GRUPPE BAT-KARTELLET Certificering Certificering eller mærkning af skov, tømmer og træ skal afstedkomme et incitament til en bedre skovdrift. Miljømærkning af træ og træprodukter anses for at være et middel til at sikre en bæredygtig skovdrift. Bæredygtig skovdrift må således i sin definition indeholde de tre elementer: Miljørigtig, Social balance herunder arbejdstagerrettigheder og Økonomisk levedygtighed. Tendensen er, at fokus er rettet mod det ydre miljø, men de tre elementer skal vægtes lige. Eftersom mærkning er kommet for at blive, og i takt med at forbrugerne bliver mere og mere opmærksomme på de økologiske og miljømæssige aspekter ved tilblivelsen af en vare, vil mærkning få en voksende betydning i den internationale konkurrence. Der er med andre ord indtjeningsevne og arbejdspladser på spil. Mærkning kan derfor i høj grad bruges i markedsføringsøjemed for træ, tømmer og træprodukter over for moderne forbrugere. Mærkning er en miljøetisk og social varedeklaration. BAT-kartellet og 3F anbefaler certificering af alle danske skovdistrikter. Det langsigtede mål er, at alle danske skovdistrikter certificeres. Der findes to certificeringsmærker, FSC og PEFC. FSC står for Forest Stewardship Council og er en global garanti for bæredygtig produktion med respekt for mennesker og dyr. FSC er i 2005 blevet tilpasset danske forhold og de nye retningslinier gør det muligt for skovejerne at dokumentere, at de driver skovbrug, der er til gavn for både planter og dyr, skovarbejderen, skovens gæster og for skovejeren selv. De positive effekter af FSC-certificering blev i 2005 dokumenteret af WWF Verdensnaturfonden. Undersøgelsen viste blandt andet, at miljømærkningen af skovene giver forbedringer for såvel naturen som for skovdriftens økonomi og skovarbejdernes arbejdsforhold. Blandt de mest markante forbedringer var bedre beskyttelse af levesteder for truede arter, større hensyn til biologisk mangfoldighed, forbedret forureningskontrol og forvaltning af vandressourcer samt bedre og mere sikre arbejdsforhold for skovarbejdere. De grønne organisationer anbefaler FSC, fordi miljøkravene til netop den certificeringsordning er større end til PEFC (Pan-European Forest Certification), som er de europæiske skovforeningers mærke. I juni måned 2007 færdiggjordes certificeringen af hele den danske statsskov med et samlet skovareal på ca ha. De 19 statsskovdistrikter landet over er certificeret med FSC og PEFC. I forbindelse med certificeringerne er statsskoven blevet gennemgået af et uafhængigt konsulentfirma, NEPCon, og driften er blevet godkendt uden større krav til ændringer. Certificeringerne falder sammen med, at statsskoven omlægges til naturnær skovdrift. BAT-kartellet og 3F ser positivt på miljøministerens tiltag og indgår gerne i en dialog på området. Det er dog særdeles vigtigt, at også de private skovejere har et incitament til at lade deres skov certificere. For private skovejere findes der en række støtteordninger, der skal fremme bæredygtig skovdrift. Man kan f.eks. få støtte til at udarbejde såkaldte grønne driftsplaner eller til at beskytte og forbedre naturværdierne i skoven. Disse støtteordninger skal bl.a. gøre det lettere for private skovejere at leve op til certificeringskravene.

19

20 Udarbejdet af Camilla Vakgaard Økonomisk politisk konsulent i BAT-kartellet i samarbejde med Morten Fischer-Nielsen Forhandlingssekretær i 3Fs Grønne Gruppe Udgivet september 2007 af 3F, Den Grønne Gruppe Kampmannsgade København V Telefon Fax groen@3f.dk Hjemmeside Varenr. 4115

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

Certificering af Aalborg Kommunes skove. Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg

Læs mere

Velkommen til Nationalparkskolen

Velkommen til Nationalparkskolen Velkommen til Nationalparkskolen Målet med introduktionskurset(basiskursus 1) er, at du får: kendskab til Nationalpark Thys organisation, lovgivningen bag og planerne for udvikling i nationalparken. kendskab

Læs mere

Thy Statsskovdistrikt

Thy Statsskovdistrikt Udkast til driftsplan Thy Statsskovdistrikt Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Thy Statsskovdistrikt 2 Indledning Skov- og Naturstyrelsens arealer er omfattet af 15-årige driftsplaner. Driftsplanerne

Læs mere

Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv?

Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv? Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv? Søren Præstholm Specialkonsulent, Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, IGN Frank Søndergaard Jensen Professor, Forskergruppen

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene

Rigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene Rigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene Juni 2018 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Miljø- og Fødevareministeriets

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen.......................................................... 7 Strategisporene....................................................

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder Skovvision for Mariagerfjord Kommune - skovene som rekreative naturområder Mariagerfjord Kommune betragter de kommunale skove som en værdifuld ressource, der gennem en langsigtet drift og administration

Læs mere

Driftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat

Driftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat Driftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat Kredsbestyrelsesseminar 30. marts 2019 Indhold 1. Baggrund om biodiversitetsskov 2. Hvad er urørt skov og anden biodiversitetsskov

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

DU ER MED TIL AT BESTEMME

DU ER MED TIL AT BESTEMME DU ER MED TIL AT BESTEMME Nationalpark Mols Bjerge forventes indviet tidligst i sommeren 2009. Du har allerede nu mulighed for at gøre din indflydelse gældende. Formålet med en nationalpark er at bevare,

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06 RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om driften af statsskovene (beretning nr. 7/02) I. Indledning 1. Jeg afgav den 11.

Læs mere

Certificering af statsskovene

Certificering af statsskovene Certificering af Hidtidige forløb Ult. 04: Ministeren beslutter, at skal certificeres KR og FU udvalgt som forsøgsdistrikter. Aftale indgås s med NEPCon om både b FSC- og PEFC-certificering Maj 06: Evaluering

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Vejledning om Skovloven 10 Undtagelser fra kravet om træbevoksning

Vejledning om Skovloven 10 Undtagelser fra kravet om træbevoksning Dette notat er senest ændret den 9. april 2014. Vejledning om Skovloven 10 Undtagelser fra kravet om træbevoksning Indhold: 1. Nødvendigt for skovdriften 2. Fredning 3. Marker og klitter 4. Åbne naturarealer

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

Exh 12 Brochure on CeFCo (in Danish)

Exh 12 Brochure on CeFCo (in Danish) Exh 12 Brochure on CeFCo (in Danish) D4.3 Information material produced Public document This information is part of the CeFCo project, with the purpose to develop a model for certification of forest contractors

Læs mere

Idé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018

Idé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018 Idé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018 Aftenens forløb 18:30 19:45 Klik for at tilføje tekst Velkomst og rammer for dette møde Baggrund for forslag om fredning af Trelde Skov

Læs mere

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen

Læs mere

Ved lignende anlæg skal forstås andre arealkrævende anlæg, som ikke kræver meget byggeri fx skydebaner eller ridebaner.

Ved lignende anlæg skal forstås andre arealkrævende anlæg, som ikke kræver meget byggeri fx skydebaner eller ridebaner. N O T A T SKOV- OG NATURSTYRELSEN Naturområdet J.nr. SN 2001-320-0012 Ref. ELA Praksis for tilladelse til anlæg af golfbaner i fredskov Den 28. november 2005 Der har efter den tidligere skovlov været en

Læs mere

STAURBY SKOV MASTERPLAN - PIXIUDGAVE. Staurby Skov

STAURBY SKOV MASTERPLAN - PIXIUDGAVE. Staurby Skov STAURBY SKOV MASTERPLAN - PIXIUDGAVE Staurby Skov STAURBY SKOV PIXIUDGAVE - DEN KORTE VERSION AF MASTERPLANEN Middelfart Kommune har overtaget Staurby Skov i 2016. Skoven er en tidligere produktionsskov,

Læs mere

NOTAT 8. Notat vedr. virkemidler rettet mod bynære behov. Scenarie 2 By og land - Fokus 1

NOTAT 8. Notat vedr. virkemidler rettet mod bynære behov. Scenarie 2 By og land - Fokus 1 NOTAT 8 Notat vedr. virkemidler rettet mod bynære behov Scenarie 2 By og land - Fokus 1 04. september 2014 1 Hvad er bynære behov En erkendelse af de negative konsekvenser ved det industrialiserede landbrug

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Skovpolitik for Vesthimmerlands Kommune

Skovpolitik for Vesthimmerlands Kommune for Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder for Vesthimmerlands Kommune. Den 24. november 2018. Indledning ken for skovene i Vesthimmerlands Kommune skal favne bredt og er illustreret som en paraply.

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer

Læs mere

Revision af driftsplan for Naturstyrelsen THY

Revision af driftsplan for Naturstyrelsen THY Revision af driftsplan for Naturstyrelsen THY Formål med driftsplaner Omsætte Naturstyrelsens overordnede politikker og retningslinjer til arealdrift. Afvejning af ofte modsatrettede rammer og målsætninger

Læs mere

SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE

SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE Foto: Henning Larsen Hvorfor en skovpolitik? Frederikshavn Kommune ejer 825 hektar skov fordelt på 16 områder (se bagside). Skovene har stor økonomisk såvel som rekreativ

Læs mere

Nationalpark Skjoldungernes Land - betydning og perspektiver. Friluftslivet i Danmark mål, midler og værdier

Nationalpark Skjoldungernes Land - betydning og perspektiver. Friluftslivet i Danmark mål, midler og værdier Nationalpark Skjoldungernes Land - betydning og perspektiver Friluftslivet i Danmark 2018 - mål, midler og værdier Nationalparkchef Anders Bülow 8. maj 2018 Nationalparker i verden Områder med enestående

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Plan for Grønne Områder Hvidbog opsamling, kommentarer og indstilling på baggrund af høringssvar fra medlemmer af Det Grønne Råd

Plan for Grønne Områder Hvidbog opsamling, kommentarer og indstilling på baggrund af høringssvar fra medlemmer af Det Grønne Råd Høringspart Relevant afsnit Resumé af høringssvar Administrationens Kommentarer Dansk Skovforening Skove Tilvækst på 1.500 m 3 er Ja, gamle tal korrekt tal for lille er ca. 2.400 m 3 Skovning 1.600 m 3

Læs mere

Slagelse Næstvedbanen

Slagelse Næstvedbanen Fodsporet Slagelse Næstvedbanen Thomas B. Randrup Afdelingschef Mette G. Bahrenscheer Chefkonsulent Fokus Slagelse Fokus Næstved Vandet, naturen i det åbne land og de grønne områder i byerne Næstved er

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge

Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge BEK nr 868 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 26. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til

Læs mere

Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:

Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T: Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede Agenda 21 strategi 2020-24 Forslag Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Forord Hedensted Kommune ønsker en bæredygtig vækst og velfærd. Det gør vi blandt andet ved

Læs mere

Dansk Skovforening hilser udkastet til nyt nationalt skovprogram velkommen.

Dansk Skovforening hilser udkastet til nyt nationalt skovprogram velkommen. Miljøstyrelsen mst@mst.dk Amalievej 20 1875 Frederiksberg C Danmark Telefon 3324 4266 info@skovforeningen.dk www.skovforeningen.dk 6. april 2018 Høringssvar til udkast til nyt nationalt skovprogram Dansk

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Miljø- og Fødevareministeriet Landbrugsstyrelsen Nyropsgade København V Att: Teamleder Anne-Mette Hjortebjerg Lund. 7.

Miljø- og Fødevareministeriet Landbrugsstyrelsen Nyropsgade København V Att: Teamleder Anne-Mette Hjortebjerg Lund. 7. Miljø- og Fødevareministeriet Landbrugsstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Att: Teamleder Anne-Mette Hjortebjerg Lund Amalievej 20 1875 Frederiksberg C Danmark Telefon 3324 4266 info@skovforeningen.dk

Læs mere

Vådområdeprojekt Vilsted Sø

Vådområdeprojekt Vilsted Sø Vådområdeprojekt Vilsted Sø Tillæg til Regionplan 2001 Regionplantillæg nr. 82 Oktober 2002 Forsidebillede Vilsted by med søen i baggrunden i starten af 1900-tallet. Titel Regionplantillæg nr. 82 Udgivet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Ny driftsplan for Naturstyrelsen Søhøjlandet

Ny driftsplan for Naturstyrelsen Søhøjlandet Ny driftsplan for Naturstyrelsen Søhøjlandet Indhold Ny driftsplan for Naturstyrelsen Søhøjlandet 1. Driftsplanlægning 2. Planlægningskonceptet Zonering for friluftsliv SIDE 1 Formål med driftsplaner Omsætte

Læs mere

Velkommen til Nationalparkskolen

Velkommen til Nationalparkskolen Velkommen til Nationalparkskolen Målet med introduktionskurset(basiskursus 1) er, at du får: kendskab til Nationalpark Thys organisation, lovgivningen bag og planerne for udvikling i nationalparken. kendskab

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE

NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE Indhold Vadehavet / Nationalpark Vadehavet? Historien Loven Geografien Organisationen Økonomien Nationalparkplanen, vision og målsætninger Aktiviteterne

Læs mere

Grønt Råd Planstrategi 2015 26. november 2015 Navn / stilling / oplæg Bæredygtighed Planstrategi hvad er grundlaget og rammerne Forholdet til Visionen Temaer i Planstrategi 2015 Erhverv Uddannelse Trafik

Læs mere

Tårnby Kommunes træpolitik

Tårnby Kommunes træpolitik Tårnby Kommunes træpolitik TÅRNBY KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2019 Træpolitikken og dens seks hovedmål Tårnby Kommune ønsker at være en grøn kommune med attraktive byrum med frodige træer og grønne naturområder.

Læs mere

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND. en mulighed for dig som lodsejer

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND. en mulighed for dig som lodsejer NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND en mulighed for dig som lodsejer NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør Kommuner og Naturstyrelsen har i de sidste

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Naturparkbegrebet i Danmark og udlandet

Naturparkbegrebet i Danmark og udlandet Naturparkbegrebet i Danmark og udlandet Anne-Marie C. Bürger, Biomedia Planlagte naturparker i Region Sjælland Naturparker der enten er etablerede, eller er på vej til at blive det Hvad er en naturpark?

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Side 3 Indhold Et fællesskab for alle...................................... 5 Visionen.......................................................... 4 Strategisporene....................................................

Læs mere

Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Mette Gjerskov Slotsholmgade København K. CC. Miljøminister Ida Auken

Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Mette Gjerskov Slotsholmgade København K. CC. Miljøminister Ida Auken Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Mette Gjerskov Slotsholmgade 12 1216 København K fvm@fvm.dk Amalievej 20 1875 Frederiksberg C Danmark Telefon 3324 4266 info@skovforeningen.dk www.skovforeningen.dk

Læs mere

Forslag til Landsplanredegørelse 2013

Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Forslag til Landsplanredegørelse 2013 den 11. september 2013 En globaliseret verden Udefrakommende forhold påvirker mere end før, ikke mindst globale markeder og klima

Læs mere

Kortlægning. af oplevelsesmuligheder I fem landdistriktskommuner. Berit C. Kaae Ole Hjorth Caspersen. Forest & Landscape, University of Copenhagen

Kortlægning. af oplevelsesmuligheder I fem landdistriktskommuner. Berit C. Kaae Ole Hjorth Caspersen. Forest & Landscape, University of Copenhagen Kortlægning af oplevelsesmuligheder I fem landdistriktskommuner Berit C. Kaae Ole Hjorth Caspersen Forest & Landscape, University of Copenhagen Disposition Kortlægning af oplevelsesværdier Brugergrupperne

Læs mere

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,

Læs mere

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6.

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Natura 2000 ERFA-gruppemøde 14. juni 2012 Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Eventuelt Natura 2000

Læs mere

NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017

NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 Teknik- & Miljøudvalgets ambitioner for natur er: Skabe mulighed for rekreativ anvendelse af naturen og at skaffe bedre adgang til natur Bevare, udvikle og pleje

Læs mere

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Danske planchefers årsmøde Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Regeringsgrundlaget Naturen Sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for alle i både

Læs mere

UDKAST. Strategi for øget adgang til naturoplevelser

UDKAST. Strategi for øget adgang til naturoplevelser UDKAST Strategi for øget adgang til naturoplevelser Baggrund for strategien Adgang til natur og til gode naturoplevelser, har en stor værdi for både bosætning, sundhed, læringsmiljøer og friluftsliv. Det

Læs mere

Lokalgruppe skovbrug c/o Skovdyrkerforeningen Fyn Lombjergevej 1 6262 4747 5750 Ringe ffn@skovdyrkerne.dk

Lokalgruppe skovbrug c/o Skovdyrkerforeningen Fyn Lombjergevej 1 6262 4747 5750 Ringe ffn@skovdyrkerne.dk En gruppe skovbrugere har dannet en lokalgruppe i regi af Nationalpark i Det Sydfynske øhav. Indbudte er medlemmer af Dansk Skovforening, Skovdyrkerforeningen Fyn, Hede Danmark FYN samt private skovrådgivere.

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web Sundhedsprojekt Københavns nye Bevægelsesrum Bilag 1 - web 1 Overordnet projektbeskrivelse Sundhedsprojektet Københavns nye Bevægelsesrum Formål Projektleder Dato 28.10.08 At udvikle og etablere faciliteter

Læs mere

Søhøjlandet. Driftsplan Målsætninger og Borgerinddragelse

Søhøjlandet. Driftsplan Målsætninger og Borgerinddragelse Søhøjlandet Driftsplan 2018-2032 Målsætninger og Borgerinddragelse Formål med driftsplaner Omsætte Naturstyrelsens overordnede politikker og retningslinjer til arealdrift. Styringsredskab Afvejning af

Læs mere

Miljøvurdering af Nationalparkplan Skjoldungernes Land

Miljøvurdering af Nationalparkplan Skjoldungernes Land Sammenfattende redegørelse vedrørende Miljøvurdering af Nationalparkplan NATIONALPARKPLAN 2017-23 FOR NATIONALPARK SKJOLDUNGERNES LAND Sammenfattende redegørelse vedrørende Miljøvurdering af Nationalparkplan

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1 Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer

Læs mere

Tilgang og principper for Grøn Strategi. Oplæg i Bæredygtighedsrådet, maj 2017

Tilgang og principper for Grøn Strategi. Oplæg i Bæredygtighedsrådet, maj 2017 Tilgang og principper for Grøn Strategi Oplæg i Bæredygtighedsrådet, maj 2017 Byudvikling Pres på arealer/fortætning / stigende grundpriser Udviklingsbehov Klimatilpasning Udviklingsbehov Sundhed fysisk

Læs mere

Kristian Jager Nykrog, politisk konsulent Tel: Mens Health Week - Januar 2019

Kristian Jager Nykrog, politisk konsulent   Tel: Mens Health Week - Januar 2019 Kristian Jager Nykrog, politisk konsulent E-mail: kjn@friluftsraadet.dk Tel: 30715853 Mens Health Week - Januar 2019 Om Friluftsrådet og Kristian Hvad er Friluftsrådet? NGO - Paraplyorganisation for 85

Læs mere

Vejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer.

Vejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer. Vejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer. Baggrund Sikringen af naturværdier er et centralt mål for driften af statsskovene. For styrelsens skovbevoksede arealer er der

Læs mere

Bavn Plantage (Areal nr. 44)

Bavn Plantage (Areal nr. 44) Bavn Plantage (Areal nr. 44) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Baun Plantage ligger ved Skinnerup, omkring 4 km vest for Thisted. Mod vest er der et stykke privat plantage. På alle andre sider er plantagen omgivet

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Tekniske energianlæg i landskabet

Tekniske energianlæg i landskabet Miljø- og Fødevareministeriet Tekniske energianlæg i landskabet Hvordan kan vi samtænke og indpasse dem? 1 Tekniske energianlæg i landskabet - hvordan kan vi samtænke og indpasse dem? Smukke energianlæg

Læs mere

Natur- og friluftsstrategi Norddjurs Kommune 2012

Natur- og friluftsstrategi Norddjurs Kommune 2012 Natur- og friluftsstrategi Norddjurs Kommune 2012 INDHOLD OM NATUR- OG FRILUFTSSTRATEGIEN 3 VISION 3 6 INDSATSOMRÅDER 4 1. Beskyttelse af naturen 5 2. Adgang til naturen 6 3. Bynære rekreative områder

Læs mere

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen

Læs mere

Natur skaber synergi! V./ Jesper Gersholm Formand for Teknisk Udvalg, Næstved Kommune

Natur skaber synergi! V./ Jesper Gersholm Formand for Teknisk Udvalg, Næstved Kommune Natur skaber synergi! V./ Jesper Gersholm Formand for Teknisk Udvalg, Næstved Kommune Disposition Kommunernes nye rolle Skovrejsning - synergi med sundhed Friluftsguiden - et nyt redskab! Spørgsmål Kommunernes

Læs mere

Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove

Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Biodiversitetssymposiet 2011 Aarhus Universitet JACOB HEILMANN-CLAUSEN & HANS HENRIK BRUUN CENTER FOR MAKRØKOLOGI, EVOLUTION &

Læs mere

Sundhed og friluftsliv i det lokale arbejde Oplæg til Kredsbestyrelsesseminaret, 30. Marts 2019

Sundhed og friluftsliv i det lokale arbejde Oplæg til Kredsbestyrelsesseminaret, 30. Marts 2019 Sundhed og friluftsliv i det lokale arbejde Oplæg til Kredsbestyrelsesseminaret, 30. Marts 2019 Friluftsliv og Folkesundhed Friluftspolitiske overvejelser Hvorfor vil vi ind på sundhedsdagsordenen? Hvordan

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor

Læs mere

Revidering af Grønt Danmarkskort DEBATOPLÆG

Revidering af Grønt Danmarkskort DEBATOPLÆG Revidering af Grønt Danmarkskort DEBATOPLÆG December 2018 Fjordskrænterne langs Limfjordskysten indgår i Grønt Danmarkskort som særlige naturområder Baggrund for Projektet Thisted Kommune har som en del

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene

Rigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene Rigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene Oktober 2016 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

Oplæg til temadrøftelse om de kommunale skov- og naturarealer

Oplæg til temadrøftelse om de kommunale skov- og naturarealer Oplæg til temadrøftelse om de kommunale skov- og naturarealer 1. Indledning Viborg Kommune ejer og driver mere end 1.060 ha skov- og naturarealer, hvoraf de 970 ha hører under Klima- og Miljøudvalget.

Læs mere

Friluftsliv og skovrejsning naturen som oplevelsesrum

Friluftsliv og skovrejsning naturen som oplevelsesrum Friluftsliv og skovrejsning naturen som oplevelsesrum Naturstyrelsen, Aarhus Kommune og Lokale og Anlægsfonden ønsker at gennemføre et analyse- og udviklingsarbejde, som sikre alle optimale muligheder

Læs mere

Friluftspolitik. Inspiration fra 3 kommuner. Herning kommune. Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans.

Friluftspolitik. Inspiration fra 3 kommuner. Herning kommune. Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans. Friluftspolitik Inspiration fra 3 kommuner Herning kommune Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans. Den nationale friluftspolitik har sat fokus på at styrke vores sundhed og livskvalitet.

Læs mere

Sagsnr P

Sagsnr P Til berørte myndigheder Dato 8. februar 2017 Sagsnr. 01.02.03-P15-3-13 TEKNIK, MILJØ OG ERHVERV Miljøvurdering af Kommuneplan 2017 høring vedr. screening og scoping Frederikssund Kommune er i færd med

Læs mere

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 26.02.14 Nordea-fonden: Det gode liv i byen Side 1 af 5 Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 100.000 danskere er de seneste 10 år flyttet fra land til by, og syv ud af otte

Læs mere

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den

Læs mere

Alle i Danmark skal have overskud til at tænke, tale og handle. Hele livet.

Alle i Danmark skal have overskud til at tænke, tale og handle. Hele livet. Alle i Danmark skal have overskud til at tænke, tale og handle. Hele livet. StressAlliancens plan for et Danmark med mentalt overskud. Enkel vision og vejen vi skal gå. Alle i Danmark skal have overskud

Læs mere

Emne: Høringssvar til landsplandirektiv for hovedstadsområdet

Emne: Høringssvar til landsplandirektiv for hovedstadsområdet REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 24. april 2007 Sag nr. 4 Emne: Høringssvar til landsplandirektiv for hovedstadsområdet bilag 3 NOTAT REGION HOVEDSTADEN REGIONAL UDVIKLING Kongens Vænge 2 3400

Læs mere

Forslag til Landsplanredegørelse Sven Koefoed-Hansen, Vicedirektør, Naturstyrelsen

Forslag til Landsplanredegørelse Sven Koefoed-Hansen, Vicedirektør, Naturstyrelsen Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Sven Koefoed-Hansen, Vicedirektør, Naturstyrelsen Debatmøde om forslag til Landsplanredegørelse 2013 den 9. september 2013 En globaliseret verden Udefrakommende forhold

Læs mere

Et eksempel på planlægning for naturen mm.

Et eksempel på planlægning for naturen mm. Natur og Miljø 2013 Session 1: Borgeren og naturen Et eksempel på planlægning for naturen mm. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand, Viborg Kommune Grønne Sammenhænge Natur- og Parkpolitik for Viborg

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

Natur, sundhed & livskvalitet

Natur, sundhed & livskvalitet Natur, sundhed & livskvalitet Hvordan naturvejledning og natur kan fremme sundhed og livskvalitet Samarbejdet mellem SNS og Vordingborg Kommunes Sundhedscenter i Stege Styrker og muligheder Skovrider,

Læs mere

Certificering og Naturhensyn

Certificering og Naturhensyn Certificering og Naturhensyn Karina Seeberg Kitnæs Certificeringsleder Orbicon A/S I samarbejde med DNV Certification og Soil Association Woodmark Workshop om skovenes biodiversitet Eigtved Pakhus, d.

Læs mere

Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr.

Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr. Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr. 21) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hedearealerne i den sydlige del af

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Forest Stewardship Council

Forest Stewardship Council Fortolkning af den danske FSC-skovstandard Der er, og vil altid være, tilfælde, hvor der kræves en fortolkning af og klarhed om kravene under selv den bedste standard. Hos FSC Danmark er der udpeget en

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

Friluftsstrategi

Friluftsstrategi Friluftsstrategi 2017-2024 3 5 6 8 9 10 11 Vision for friluftslivet Mål for friluftslivet Handlinger for friluftslivet Tilgængelighed og sammenhænge Regionale ruter og muligheder Friluftsliv i byen Formidling

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere