3F DEN GRØNNE GRUPPE BAT-KARTELLET. Skovpolitisk oplæg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3F DEN GRØNNE GRUPPE BAT-KARTELLET. Skovpolitisk oplæg"

Transkript

1 3F DEN GRØNNE GRUPPE BAT-KARTELLET Skovpolitisk oplæg

2 2 SKOVPOLITISK OPLÆG 3F DEN GRØNNE GRUPPE BAT-KARTELLET Indhold Indledning og resumé 4 Skovens rekreative funktion 8 Skovens helbredende funktion 10 Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene 12 Fingerplan Danmarks nye nationalpark 14 Fra teori til praksis 16 Uddannelse 17 Certificering 18

3 3F DEN GRØNNE GRUPPE BAT-KARTELLET SKOVPOLITISK OPLÆG Forord Med dette skovpolitiske oplæg ønsker vi at rette fokus mod de udfordringer som den danske skov og dermed skovarbejderne står overfor. Vi ønsker at fremtidssikre skovarbejde som erhverv gennem en uddannelsesmæssig indsats og gennem en nyudvikling af skovens mange tilbud. 3F vil tage initiativ til, at den eksisterende uddannelse inden for skovbrug bliver tilpasset fremtidens krav ligesom de danske skovarbejdere skal tilbydes supplerende uddannelse, der gør dem i stand til at opfylde disse krav. Skoven spiller en vigtig rolle i menneskers dagligdag og fritidsliv. Der er også en udvikling i gang inden for sundhedssektoren, hvor opmærksomheden i større og større grad bliver rettet mod skovens helbredende og rekreative funktion. I dette oplæg præsenteres en række initiativer, der skal medvirke til at sikre skovens overordnede levedygtighed. Jeg ser frem til en god debat om emnet. God læselyst. Arne Grevsen Gruppeformand i Den Grønne Gruppe i 3F 3

4 4 SKOVPOLITISK OPLÆG 3F DEN GRØNNE GRUPPE BAT-KARTELLET Indledning og resumé På den nordiske skovkonference i august 2005 holdt miljøminister Connie Hedegaard en tale, hvor hun bl.a. fremhævede den danske skovsektors behov for at udvikle nye indtægter. En gennemgang har vist, at Danmark har haft svært ved at opretholde en god økonomi i skovbruget. Træpriserne har været faldende, og det har heller ikke hjulpet, at den danske skovsektor er lille. Regeringen og Dansk Folkeparti har på baggrund af gennemgangen af skovsektoren vedtaget en sænkning af den amtskommunale grundskyld for skovejendomme fra 10 til 1 promille, hvilket vil betyde en årlig skattelettelse i de private skove alene på 29 mio. kr. Herudover får også de offentlige skove lettet deres jordskat. Håndsrækningen hænger tæt sammen med samfundets interesse i en velfungerende privat skovsektor og adgangen til de goder skoven tilbyder. Connie Hedegaard påpegede dog også nødvendigheden af, at skovbruget benytter pusterummet til nytænkning sammen med forskningen, engagerer sig og viser vilje til innovation. Politikerne kan skabe rammerne, men erhvervet må selv gå forrest, når det gælder udvikling af nye forretningsområder som basis for at overleve. 3F og BAT-kartellet vil meget gerne følge op på miljøminister Connie Hedegaards opfordring og vil, gennem en aktiv skovpolitik, arbejde for en styrkelse af skoven som et rekreativt tilbud. Der er behov for en mere aktiv indsats for værdi- og jobskabelse i skoven, hvis ikke skovarbejde som fag skal uddø. Der er et stort uudnyttet potentiale i skoven som udbyder af oplevelser og rekreative tilbud og mulighederne er til stede fordi danskerne allerede har skoven som deres foretrukne udflugtsmål. Denne udvikling skal bl.a. ske gennem uddannelse af skovarbejdere til andet end træfældning. De rent produktionsmæssige opgaver som f.eks. træfældning skal være sekundær virksomhed og de primære opgaver skal rette sig mod formidling og rekreative tilbud til skoler, virksomheder og private. Det vil blive nødvendigt at finde andre indtægtskilder end traditionelt skovbrug og på sigt vil en del af indtjeningen skulle komme fra alternative tilbud, jf. nedenstående liste. Der vil dog stadig være behov for uddannelse inden for det traditionelle skovbrug, f.eks. skovrejsning over grundvandsreserver og vedligeholdelse af anlæg, stier

5 3F DEN GRØNNE GRUPPE BAT-KARTELLET SKOVPOLITISK OPLÆG 5 og legepladser, idet der stadig skal være uberørt skov til rolige oplevelser og gåture. Nedenfor er en liste over forslag til tilbud som den nye skovarbejder kunne være involveret i som en aktiv medspiller i dagligdagen i skoven. Listen er opdelt i to, idet der skelnes mellem formidling og motion/fritid. Forslag til undervisningsopgaver for den nye skovarbejder: Skoletjeneste Konsulentaktivitet og undervisning i certificeret skovbrug og bæredygtig produktion i skoven Kurser om svampe og bær, historie, skovens økosystem og skovens dyr Kurser i brug af motorsav m.m. Kend din skov kurser Forslag til rekreative tilbud og oplevelser til familier og grupper: Skovferie Mountainbike-bane Orienteringsløb Faciliteter til overnatning i skoven Administration af tilladelser til at indsamle brænde, bær og svampe Rundvisning i skov og klitter Pjecer vedr. vedligeholdelse og god opførsel i skoven Jagt, fiskeri Langrendsskiløjper Juletræsfældning og pyntegrønt Leg og virke Gåture Polterabend Firmaskovtur Børnefødselsdag Hestevognskørsel med meget mere

6 6 SKOVPOLITISK OPLÆG 3F DEN GRØNNE GRUPPE BAT-KARTELLET Information om og fokus på skovarbejde er meget begrænset og Ovennævnte forslag til aktiviteter i skoven kan tænkes bruger- skovejere kan med fordel benytte sig af danskernes begejstring finansieret både hvad angår aktiviteter i de private skove og i for at gå i skoven til at informere om skovens muligheder. statsskoven. Disse aktiviteter kan f.eks. opprioriteres i perioder Allerede nu er der mulighed for kurser i formidling af skov med mindre traditionelt skovarbejde og på sigt kan aktiviteterne og skovbrug gennem aktiviteter i skoven. Kurserne afholdes af integreres som en del af skovarbejdet og indtægterne dermed bi- Dansk Skovforening og formålet er at sætte skovejere og -perso- drage til det løbende budget. Idet befolkningen allerede har betalt nale i stand til selv at gennemføre aktivitetsbaseret formidling i til statsskoven gennem skatten er det nødvendig at skelne mellem skoven. de private skove og statsskoven. En mulig løsning på problemet kan være kun at opkræve brugerbetaling ved specielle arrange- Et arrangement som den årlige Skovens Dag er en oplagt mu- menter, der f.eks. kræver indkøb af materialer og desuden give lighed for at sætte fokus på skoven og set i lyset af antallet af de private skove et statstilskud til afholdelse af mindre arrange- deltagende skove i sidste arrangement, er der plads til mange menter. Derudover er det vigtigt at slå fast, at det ikke er familiens flere. Besøgende kører sjældent mere end 20 km. til et arrange- gåtur i skoven, som kunne tænkes brugerfinansieret, men kun ment og dermed er der plads til dobbelt så mange arrangementer. særlige arrangementer afholdt af skovejerne. Formålet med Skovens Dag er, at de danske skoves ejere og personale viser befolkningen, hvordan skovene fungerer bag kulisserne. Statsskoven er på forkant med udviklingen og har allerede taget De færreste danskere ved nemlig hvad arbejdet i skoven indehol- en række initiativer. Det er muligt fordi statsskoven i et vist der og hvad skovdrift betyder for skovens udseende, naturværdier, omfang har ressourcer til at stille ekstra service til rådighed for miljøet og for skovens gæster. besøgende og afprøve nye initiativer. For at få gjort de private skovejere interesserede i udviklingen er det vigtigt, at økonomien Skovens Dag er afholdt 13 gange og der ligger mange gode erfa- er på plads. Det skal kunne betale sig for den private skovejer at ringer fra tidligere afholdte Skovens Dage, som nye arrangører tilbyde service til de besøgende og derfor er det bl.a. nødvendigt kan hente inspiration fra. Se Dansk Skovforenings hjemmeside med statstilskud og i visse tilfælde brugerbetaling samt mulighed for at trække på de erfaringer, der høstes i statsskoven.

7 3F DEN GRØNNE GRUPPE BAT-KARTELLET SKOVPOLITISK OPLÆG 7 For at kunne følge med i denne udvikling er det nødvendigt dels, at de eksisterende skovarbejdere får tilbudt relevant efteruddannelse til at kunne varetage de nye opgaver og dels, at den traditionelle uddannelse bliver justeret således, at de nyuddannede skovarbejdere har disse færdigheder når de starter deres arbejde i skoven. BAT-kartellet og 3F vil gerne opfordre Skov- og Naturstyrelsen og Dansk Skovforening til, evt. i samarbejde, at afholde seminarer i Skoven er danskernes foretrukne besøgsmål i det åbne land, og denne funktion har voksende betydning. Det vurderes, at voksne danskere årligt aflægger omkring 50 mio. besøg i skoven, svarende til, at hver voksen dansker i gennemsnit besøger skoven ca. 11 gange om året. Skoven har endvidere stor betydning for landskabsoplevelsen og rummer store kulturhistoriske værdier, idet mere end 1/3 af de ca kendte danske fortidsminder findes i skoven. bl.a. formidling, ligesom det er oplagt, at de udarbejder markeds- Skov- og Naturstyrelsen, Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene 2005 analyser af kundegrundlag og betalingsvillighed som de private skovejere kan trække på, når de skal vælge hvilken aktivitet, de skal udvide deres virksomhed med. I stil med de støtteordninger som findes til nyetablerede selvstændige erhvervsdrivende, kan man tænke sig, at de private skovejere En niche af produktionsskov som der er gode fremtidsmuligheder kan deltage i pilotprojekter eller støtteordninger, hvor de får i, og som også kunne være et supplement til den øvrige produk- økonomisk hjælp i opstartsfasen evt. kombineret med hjælp fra tion, er biobrændsel. Med biobrændsel menes her affaldsproduk- en naturvejleder, som er udlånt af Skov- og Naturstyrelsen. ter fra f.eks. produktion af skovprodukter og kratrydning. Med overgangen til naturnær skovdrift er der lagt op til, at mere dødt Den økonomiske hjælp kan også bestå af forskellige innovations- ved skal blive liggende i skoven for at genskabe de økosystemer, puljer, hvorigennem man kan søge tilskud til at starte en ny der fandtes tidligere. Derfor er diskussionen af mulighederne aktivitet op. I dag er de private skove allerede meget erfarende i for anvendelse af dele af dette overskud til biobrændsel særdeles afholdelse af jagt og fiskeri og diverse juletræsarrangementer. relevant.

8 8 SKOVPOLITISK OPLÆG 3F DEN GRØNNE GRUPPE BAT-KARTELLET Skovens rekreative funktion Statens skovarealer har ændret sig betragteligt de sidste år. I 1960 erne havde den statsejede skov primært kun ét formål, idet skoven først og fremmest var et produktionsapparat, der skulle give afkast til statskassen. I løbet af 1970 erne og især i 1980 erne blev det til en afvejning mellem benyttelse af skoven og beskyttelse af den og i 1990 erne kom der mere fokus på mulighederne for friluftsoplevelser. Der blev sat borde og bænke op i skoven og i de sidste 10 år er dette blevet yderligere forstærket. Nu indrettes driften af Skov- og Naturstyrelsens skov i stort omfang således, at man også kan tilbyde borgerne oplevelser, som de ikke kan få andre steder. Det nationale skovprogram fra 2002 fastlægger en overordnet målsætning for den danske skovs udvikling. Skovprogrammet er blevet udarbejdet i en proces med deltagelse af erhvervs- og interesseorganisationer og opstiller bl.a. følgende vision for den danske skov: Skov som leverer produkter af høj kvalitet til samfundet, Skov som tilbyder gode muligheder for friluftsliv, især i nærhed af tætbefolkede områder, Skov som huser og bevarer biologisk mangfoldighed, Skov som bidrager til at fastholde beboelse i landdistrikterne dels ved at skabe økonomiske muligheder og dels ved at gøre landdistrikterne attraktive mht. natur og rekreation, Skov som styrker landskabets funktioner med hensyn til biologisk mangfoldighed og landskabsoplevelse, og Skov som har en miljøbeskyttende virkning f.eks. grundvandsbeskyttelse, lagring af CO2 og produktion af fornybart materiale og CO2-neutralt brændsel. Som det fremgår af ovenstående punkter er der både nævnt skovens muligheder for friluftsliv, rekreation og landskabsoplevelse. I det nuværende skovprogram er der derfor base for at udvikle idéerne om skovens rekreative, kulturelle og sportslige tilbud. Af skovprogrammet fremgår det endvidere, at hovedmålsætningen for det danske skovbrug er en udvikling i retning af bæredygtig skovdrift, der varetager økonomiske, økologiske og sociale hensyn. Det er positivt, at skovprogrammet hermed udvides til også at omfatte sociale aspekter såsom arbejdsmiljø og et indholdsrigt og varieret arbejdsliv. Af den nye skovlov fra 2004 fremgår det ligeledes, at der i statsskoven skal lægges særlig vægt på at bevare og øge skovenes biologiske mangfoldighed og på at sikre hensynet til landskab, kulturhistorie, miljøbeskyttelse og friluftsliv. Skoven opfattes traditionelt som et sted med fred og ro, hvor man kan slappe af og komme væk fra hverdagens stress og jag. I årevis har byboere valfartet til skoven for at spise frokost med familie og venner. F.eks. tog københavnere i stor udstrækning til Dyrehaven for at gå tur og spise frokost på et traktørsted. Ofte havde skovløberens kone frokostservering. Traditionen har holdt sig frem til i dag, hvor danskerne stadig holder meget af at tage i skoven og fester og fødselsdage holdes gerne i det fri, hvis vejret tillader det. Begrebet at gå tur i skoven er alment kendt og skoven er et yndet udflugtsmål for søndagsturen. Mange firmaer har ligeledes firmaskovtur for de ansatte hvert år. Skovture og gåture i skoven er meget udbredt og forbindes med afslapning og frisk luft. Man dufter regnen og følger årstidernes skiften og børnene har godt af at bruge noget energi og ikke mindst deres fantasi i en meget elektronisk hverdag.

9

10 10 SKOVPOLITISK OPLÆG 3F DEN GRØNNE GRUPPE BAT-KARTELLET Skovens helbredende funktion Det er ikke et tilfælde, at danskerne har været og er meget i skoven. International forskning har siden 1980 erne påvist, at grønne områder har en gavnlig indflydelse på den enkeltes helbred og velbefindende. Naturlige omgivelser reducerer stress, søvnproblemer, muskelspændinger, appetitløshed og depression. En stor hollandsk undersøgelse 1) har vist, at der er sammenhæng mellem antallet af grønne områder i et boligkvarter og beboernes selvoplevede stressniveau. Mange parker i kvarteret betød mindre stress. Vi føler os altså tilsyneladende mindre stressede, når vi går i skoven. Det skyldes, ifølge amerikanske forskere 2), at ophold i grønne områder ikke kræver samme form for opmærksomhed som arbejde. I en række lande har man derfor undersøgt, hvordan man udformer grønne områder, så de er mest velegnede til at forebygge sygdomme. I de sidste 20 år er natur og grønne områder endvidere inddraget i forebyggelse og behandling af sygdomme. Forskning i natur og sundhed er indtil videre begrænset i Danmark på trods af, at den eksplosive vækst i antallet af velfærdssygdomme peger mod at nytænke grønne områder og bynære skove. I dag er 40% af voksne danskere overvægtige og mange oplever stress i deres hverdag. På trods af Danmarks langsomme start er det et område, som i fremtiden vil blive udforsket mere. Udenlandske erfaringer viser også, at der er store muligheder i at samtænke natur- og sundhedsinitiativer. Skovens helbredende funktion gør at samarbejde mellem de private skovejere og Sundhedsstyrelsen, patientforeninger eller andre inden for det sundhedsfaglige område er en oplagt mulighed. Ligesom lægeordineret motion kan man forestille sig lægeordinerede ture i skoven og her har de private skove mulighed for at deltage uden en større omlægning af skoven. En af de danske undersøgelser, der er publiceret på området, er foretaget af Skov & Landskab 3) i 2005 og finansieret af Tips og Lottomidler til friluftslivet. Heri konkluderes det, at grønne områder forebygger stress og jo mere tid man tilbringer i et grønt område jo mindre stresset er man. Endvidere er afstanden afgørende for hvor tit man besøger et grønt område. De adspurgte prioriterer egen have eller gård højest og herefter hav, strand og skov. Nedenfor er gengivet tre eksempler på et bevidst valg af sammenhæng mellem byernes udvikling og ønsket om kontakt med naturen længe før der var videnskabeligt bevis for den. 1. Central Park i New York, etableret Her opfattedes naturen som helbredende den kunne forene krop og sjæl og være en modvægt til storbyens nedbrydning af menneskets moral, helbred og frihed. 2. Bispebjerg hospital, etableret Ved byggeriet af hospitaler i sidste halvdel af 1800-tallet og omkring århundredeskiftet, var sundhedsaspektet fremherskende. Man byggede frodige haverum imellem 2-3 etages pavilloner. Denne intuitive fornemmelse for at nærkontakt med planter og natur forkorter sygdomsperioden er der nu videnskabeligt belæg for. 3. Hornbækhus på Nørrebro, opført I 1920-erne skete der en nyorientering i boligbyggeriet fra snævre usunde karrégårde til grønne storkarréer med lys og luft. Det er igen sundhedsaspektet som er på banen, og her i forhold til menneskers hverdagsmiljø. Kilde: Ib Asger Olsen, formand for Have & Landskabsrådet i en artikel i Skoven nr. 6-7/05, der er udgivet af Dansk Skovforening. I dag er op mod 12% af Danmark dækket af skovområder, men målsætningen er at øge dette areal til 20% i løbet af de næste 80 år. Som led i strategien med at etablere natur tæt på borgerne for at fremme folkesundheden, er der netop nu gang i to skovrejsningsprojekter i Nakskov og Næstved. De nye

11 3F DEN GRØNNE GRUPPE BAT-KARTELLET SKOVPOLITISK OPLÆG 11 skovarealer er valgt ud på områder, hvor man har den bedst mulige adgang fra bymiljøet. Desuden etableres de med nogle meget udbyggede stisystemer, som bl.a. betyder, at skolebørn fremover nemmere kan cykle til skole. De mange millioner nye træer, fortrinsvis løvtræer, bliver plantet med maskinkraft og det betyder, at de sættes i lange, lige rækker. Da skoven i videst mulig omfang får lov til at passe sig selv, og eftersom at stierne i skoven anlægges på kryds og tværs af rækkerne, vil skoven i løbet af ganske få år have vokset sig til at ligne en vild skov. Et eksempel på dette er Vestskoven, der blev anlagt med det formål at være lettilgængelig for et geografisk område som lå langt fra eksisterende skov. Med årene er Vestskoven blevet en velbesøgt skov, hvor familier medbringer madkurv til skovturen eller bare går en tur i det grønne. Besøgstallet steg betydeligt, da træerne var så store, at de besøgende for alvor fik fornemmelsen af at være i en skov, langt væk fra byen. 1) Skoven 6-7/05, Dansk Skovforening 2) Skoven 6-7/05, Dansk Skovforening 3) Natur og grønne områder forebygger stress, Skov & Landskab 2005.

12 12 SKOVPOLITISK OPLÆG 3F DEN GRØNNE GRUPPE BAT-KARTELLET Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene Skov- og Naturstyrelsen udsendte i maj 2005 Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene 2005 og Katalog over skovudviklingstyper i Danmark. Af handlingsplanen fremgår følgende: Ud over at producere træ og forbedre mulighederne for dyre- og plantearter skal skovene bidrage med oplevelser for publikum. Skov- og Naturstyrelsens handlingsplan for naturnær skovdrift indebærer en række overordnede principper, bl.a. følgende: Landskab, friluftsliv og kulturhistorie Sikring af de landskabsmæssige, kulturhistoriske og ikke mindst friluftsmæssige hensyn er højt prioriterede elementer i Skov- og Naturstyrelsens arealdrift. Et vedvarende skovdække, en mere varieret skov, øget anvendelse af løvtræ, flere søer og moser samt ophør med jordbearbejdning vil indebære, at disse hensyn bedre tilgodeses. Skov- og Naturstyrelsen vil i deres handlingsplan opstille mål for den langsigtede skovdyrkningsmæssige udvikling for alle sine skovbevoksede arealer i form af skovudviklingstyper. I forbindelse med udlægningen af skovudviklingstyper skal der gennem en landskabsanalyse inddrages såvel landskabelige, økologiske, rekreative som kulturhistoriske elementer i arealplanlægningen. Udlægningen af skovudviklingstyper forventes at ske i løbet af de kommende år. Naturnære bevoksninger består, til forskel fra det traditionelle skovbrugs ensartede bevoksninger, af flere træarter og stor alders-, diameter- og højdevariation. Derfor indføres et nyt styrings- og formidlingsredskab i forbindelse med overgangen til naturnær skovdrift de såkaldte skovudviklingstyper. Skovudviklingstypen beskriver altså det langsigtede mål for omlægningen af det enkelte areal. Heri indgår også muligheder for træproduktion og biologiske og rekreative værdier. Skov- og Naturstyrelsen, Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene Skov- og Naturstyrelsen vil fortsat være en vigtig national træproducent og have fokus på produktion af såvel træ af høj kvalitet som træ til biobrændsel. Produktionen af træ skal være forenelig med de biologiske, rekreative, landskabelige og kulturhistoriske interesser på statens arealer.

13 3F DEN GRØNNE GRUPPE BAT-KARTELLET SKOVPOLITISK OPLÆG 13 Fingerplan 2007 Baggrunden for Fingerplan 2007, som trådte i kraft 1. juli 2007, er regeringens Landsplanredegørelse 2006, hvori hovedbudskabet er ønsket om en stærk hovedstad. Fingerplanens overordnede strategi er at få vækst, miljø og trafikal infrastruktur til at hænge bedre sammen og redskaberne er overordnede principper for udlæg af ny byzone, rækkefølgeangivelser, miljørigtig lokalisering og fastholdelse af de grønne kiler. Gennem årene er de grønne kiler forsøgt beskyttet mod at blive opslugt af den voksende storby. Både den ændrede planlov og Fingerplan 2007 vil styrke denne beskyttelse. Byområdernes tæthed, bykvalitet og identitet skal styrkes og samtidig skal det åbne land, naturområder og kulturlandskaber fastholdes som væsentlige tilskud til bylivet. Det bliver nu kommunernes opgave at udvikle de rekreative tilbud og natur- og landskabskvaliteterne i hovedstadens grønne struktur, og det forudsætter, at kommunerne koordinerer planlægningen indbyrdes i langt højere grad end tidligere.

14 14 SKOVPOLITISK OPLÆG 3F DEN GRØNNE GRUPPE BAT-KARTELLET Danmarks nye nationalpark I juni måned 2007 satte miljøminister Connie Hedegaard navn på den først nationalpark i Danmark. Forligspartierne bag nationalparkloven er enige om at igangsætte proceduren for oprettelse af en nationalpark, således at vi allerede i 2008 vil få den første danske nationalpark og flere vil støde til året efter. Inden området kan oprettes som nationalpark, skal der gennemføres en udpegningsprocedure, hvor bl.a. kommunen skal deltage og sidst skal forslaget sendes til offentlig debat og høring. I forbindelse med udpegningsprocessen for de næste to nationalparker er arbejdet med Skjern Å og Mols Bjerge så langt, at det må forventes, at disse to er klar til udpegning i december I alt syv steder i Danmark med særlig bemærkelsesværdig natur blev valgt som pilotprojekter til at blive nationalparker. Ikke alle syv bliver til noget i første omgang. I den forbindelse offentliggjorde Den Nationale Følgegruppe et samlet overblik over, hvad de enkelte pilotprojekter kan byde på. 1. Thy. Området er på ha, hvoraf langt størstedelen er statsejet. De store sammenhængende klit- og klithedelandskaber i Thy er enestående i både dansk og international sammenhæng. Flora og fauna er særpræget, sjælden og sårbar. 2. Lille Vildmose ha, heraf ha på land. Lille Vildmose rummer Danmarks største højmose, som også er Vesteuropas største intakte højmose område med meget speciel og særegen flora og fauna. Eneste ynglested for flere meget sjældne fuglearter. 3. Læsø. Maritim nationalpark, langt størstedelen ligger i havet. Der er to forslag til afgrænsning på hhv og ha ha på land, på Læsø, indgår i begge forslag. Den mest artsrige bund fauna i det danske søterritorium. Plante- og dyreliv, der kun ses få andre steder i europæiske farvande. 4. Kongernes Nordsjælland. Areal på ha. Området rummer Danmarks biologisk rigeste løvskov, herunder naturskov og sumpskov, samt klitter, klitplantage og hede. 5. Møn. To forslag: Forslag 1 er på ha, hvoraf ha er land. Forslag 2 skaber ikke umiddelbart sammenhæng mellem eksisterende naturområder eller rummer potentiale for afgørende at styrke naturværdierne. Høje Møn med klinten, Høvblege og Jydelejet er et nationalt klenodie, både i landskabelig, geologisk og biologisk henseende. Koncentreret i de to kerneområder findes et usædvanligt stort antal, mere end 300, af Danmarks truede arter, herunder orkidéer, insekter og fugle. 6. Mols Bjerge. Dækker de centrale dele af Mols Bjerge og de store skove nord for. Området går helt ud til Kattegat. Molsområdet er landskabeligt og geologisk enestående i dansk sammenhæng. Området er meget artsrigt med store variationer i naturtyper inden for kyst- og lysåben natur. 7. Vadehavet. To forslag, der begge er store, hhv og ha. Model 2 medtager marskarealerne bag digekronen i forslaget, hvorved områdets geologiske sammenhæng og funktionalitet for fuglelivet sikres som en helhed. Vadehavet er et vådområde af overordentlig stor naturmæssig betydning nationalt og internationalt. Området er afgørende som rasteplads for millioner af fugle på træk. Rapporten fra Den Nationale Følgegruppe giver et bud på, hvad man egentlig skal forstå ved ordet nationalpark, nemlig større sammenhængende naturområder og landskaber af national og international betydning. Nationalparkerne skal styrke både naturen, kulturhistorien og befolkningens mulighed for at bruge dem.

15

16 16 SKOVPOLITISK OPLÆG 3F DEN GRØNNE GRUPPE BAT-KARTELLET Fra teori til praksis Skov- og Naturstyrelsen har i maj 2005 taget flere initiativer til at udvikle skoven som rekreativ værdi. Annoncer og annoncetillæg i aviser har gjort opmærksom på skovens mange muligheder for f.eks. hugormesafari, mad over bål, skovcamping, fuglekigning, børnefødselsdag i det fri og meget mere. Artiklerne blev suppleret med kendte danskeres historier om skoven og deres måde at bruge skoven på. Annoncerne er ligeledes en god måde til at fortælle om lovændringer, f.eks. at det nu er tilladt at slå telt op i 44 danske skove. Staten er på vej i den rigtige retning og har allerede taget flere initiativer. De statsansatte skovarbejdere vil derfor med tiden blive stillet over for nye udfordringer og nye opgaver til gavn for erhvervet som helhed. I 2006 gik Skov- og Naturstyrelsen sammen med Sundhedsstyrelsen og en række organisationer, bl.a. Kræftens Bekæmpelse, om projektet Get Moving. Projektet er en del af det landsdækkende projekt 60 minutter, der blev lanceret i 2005 og som gør opmærksom på, at børn skal have 60 minutters motion om dagen. Get Moving er en tilbagevendende begivenhed, hvor fokus er at aktivere borgerne og lokke dem ud i naturen. I 2007 er det uge 41, der er landsdækkende motionsuge og skoler kan få tilsendt undervisningsmateriale om skoven og aktiviteter i skoven. Det er altså ikke nyt for staten at inddrage oplevelser og rekreative tilbud som en del af skovens funktioner. I processen med at styrke skoven som rekreativt tilbud spiller staten en vigtig rolle også med erfaring som de private skovejere kan benytte sig af. Ca. halvdelen af al skov i Danmark er privat og for at inddrage disse ejere i udviklingen mod en mere tidssvarende rekreativ skov er det, som nævnt ovenfor, vigtigt, at staten yder tilskud til de ejere, der vælger at åbne deres skov for besøgende. Et eksempel på arbejdet med at omstille sig fra ren produktionsskov til en blanding af produktionsskov og rekreative tilbud ses i Vallø Stift. Her er der hektar skov, hektar landbrug og en park ved Vallø slot på 14 hektar. Som følge af faldende råvarepriser på det globale marked er det blevet en dårlig forretning at sælge dansk tømmer til møbelindustrien. Det kan importeres billigere fra andre lande. Der er stadig fortjeneste i juletræer og pyntegrønt, men her er pengene også blevet mindre. Vallø Stift er derfor i fuld gang med at finde nye måder at tjene penge på. Det sker ved at leje slottet og parken ud til firmaudflugter, drive campingplads og leje arealerne ud til jagt og fiskeri eller filmoptagelser. Herudover koster det nu også penge at ride i skoven. Som en konsekvens af disse udvidelser er de ansatte nu også beskæftigede med at beskære træer i parken og hugge rafter til arrangementer. Arbejdet er blevet mere varieret og arbejdet med motorsav varer ikke længere hele dagen. Denne afveksling er godt for de ansattes arbejdsmiljø og endvidere giver det de ansatte mulighed for at give parken og skoven et personligt præg. Et eksempel fra statsskoven er Skov- og Naturstyrelsens samarbejde med Sundhedscenter Stege om et projekt på Møn. Her har en naturvejleder deltaget i projekter vedr. en eventyrsti, en sansesti i skoven og en naturlegeplads, der til forskel fra de traditionelle, strækker sig ud, så de naturlige legeredskaber følger en sti rundt i skoven. Herudover underviser naturvejlederen børnehavepædagoger og skolelærere i, hvordan de kan bruge udemiljøet mere i deres arbejde og hvordan man tilrettelægger udeundervisning. Projektet Skoven i skolen stiller aldersrelateret undervisningsmateriale til rådighed.

17 3F DEN GRØNNE GRUPPE BAT-KARTELLET SKOVPOLITISK OPLÆG 17 Uddannelse Udviklingen i retning af en blanding af produktionsskov og rekreativ skov er i gang. Vi skal derfor sikre os, at det er skovarbejderen, der får de nye opgaver. Det gør vi ved at uddanne de eksisterende skovarbejdere til også at kunne håndtere de nye opgaver. Mindst lige så vigtigt er det imidlertid, at skovarbejderen er omstillingsparat og villig til at deltage i den kommende forandringsproces. Man kan endvidere forestille sig en viderebygning som indeholder afholdelse af større aktiviteter og design og indretning af skovområder til bestemte formål f.eks. bålplads, camping, mountainbikebane og orienteringsløb. Det er allerede nu muligt at supplere uddannelsen som skovarbejder med en række kurser på Skovskolen i bl.a. engelsk, tysk, webdesign og mini VPG kursus. For at kunne håndtere de nye krav, der stilles til skovarbejderen er det nødvendigt at supplere den nuværende uddannelse med kurser i bl.a. formidling og undervisning. BAT-kartellet og 3F foreslår en efteruddannelse, hvor skovarbejderen gennemgår et forløb, der er skræddersyet til den nye funktion som skovformidler. Generelt er der behov for systematisk at efter- og videreuddanne skovarbejderen for udviklingen mod flere oplevelser i og rekreative formål med skoven er kun lige begyndt. 3F vil tage initiativ til en dialog med interessenter på området om, hvordan de nuværende uddannelser kan videreudvikles, så de indeholder flere fag og elementer, som er nødvendige i den igangværende udvikling mod rekreativ skov og skovformidling. Endvidere vil 3F opfordre til at oprette kurser, der ruster skovarbejderen til de nye opgaver, som opstår i kølvandet på udviklingen fra ren produktionsskov til oplevelsesorienteret skovdrift.

18 18 SKOVPOLITISK OPLÆG 3F DEN GRØNNE GRUPPE BAT-KARTELLET Certificering Certificering eller mærkning af skov, tømmer og træ skal afstedkomme et incitament til en bedre skovdrift. Miljømærkning af træ og træprodukter anses for at være et middel til at sikre en bæredygtig skovdrift. Bæredygtig skovdrift må således i sin definition indeholde de tre elementer: Miljørigtig, Social balance herunder arbejdstagerrettigheder og Økonomisk levedygtighed. Tendensen er, at fokus er rettet mod det ydre miljø, men de tre elementer skal vægtes lige. Eftersom mærkning er kommet for at blive, og i takt med at forbrugerne bliver mere og mere opmærksomme på de økologiske og miljømæssige aspekter ved tilblivelsen af en vare, vil mærkning få en voksende betydning i den internationale konkurrence. Der er med andre ord indtjeningsevne og arbejdspladser på spil. Mærkning kan derfor i høj grad bruges i markedsføringsøjemed for træ, tømmer og træprodukter over for moderne forbrugere. Mærkning er en miljøetisk og social varedeklaration. BAT-kartellet og 3F anbefaler certificering af alle danske skovdistrikter. Det langsigtede mål er, at alle danske skovdistrikter certificeres. Der findes to certificeringsmærker, FSC og PEFC. FSC står for Forest Stewardship Council og er en global garanti for bæredygtig produktion med respekt for mennesker og dyr. FSC er i 2005 blevet tilpasset danske forhold og de nye retningslinier gør det muligt for skovejerne at dokumentere, at de driver skovbrug, der er til gavn for både planter og dyr, skovarbejderen, skovens gæster og for skovejeren selv. De positive effekter af FSC-certificering blev i 2005 dokumenteret af WWF Verdensnaturfonden. Undersøgelsen viste blandt andet, at miljømærkningen af skovene giver forbedringer for såvel naturen som for skovdriftens økonomi og skovarbejdernes arbejdsforhold. Blandt de mest markante forbedringer var bedre beskyttelse af levesteder for truede arter, større hensyn til biologisk mangfoldighed, forbedret forureningskontrol og forvaltning af vandressourcer samt bedre og mere sikre arbejdsforhold for skovarbejdere. De grønne organisationer anbefaler FSC, fordi miljøkravene til netop den certificeringsordning er større end til PEFC (Pan-European Forest Certification), som er de europæiske skovforeningers mærke. I juni måned 2007 færdiggjordes certificeringen af hele den danske statsskov med et samlet skovareal på ca ha. De 19 statsskovdistrikter landet over er certificeret med FSC og PEFC. I forbindelse med certificeringerne er statsskoven blevet gennemgået af et uafhængigt konsulentfirma, NEPCon, og driften er blevet godkendt uden større krav til ændringer. Certificeringerne falder sammen med, at statsskoven omlægges til naturnær skovdrift. BAT-kartellet og 3F ser positivt på miljøministerens tiltag og indgår gerne i en dialog på området. Det er dog særdeles vigtigt, at også de private skovejere har et incitament til at lade deres skov certificere. For private skovejere findes der en række støtteordninger, der skal fremme bæredygtig skovdrift. Man kan f.eks. få støtte til at udarbejde såkaldte grønne driftsplaner eller til at beskytte og forbedre naturværdierne i skoven. Disse støtteordninger skal bl.a. gøre det lettere for private skovejere at leve op til certificeringskravene.

19

20 Udarbejdet af Camilla Vakgaard Økonomisk politisk konsulent i BAT-kartellet i samarbejde med Morten Fischer-Nielsen Forhandlingssekretær i 3Fs Grønne Gruppe Udgivet september 2007 af 3F, Den Grønne Gruppe Kampmannsgade København V Telefon Fax Hjemmeside Varenr. 4115

SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE

SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE Foto: Henning Larsen Hvorfor en skovpolitik? Frederikshavn Kommune ejer 825 hektar skov fordelt på 16 områder (se bagside). Skovene har stor økonomisk såvel som rekreativ

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Revision af driftsplan for Naturstyrelsen THY

Revision af driftsplan for Naturstyrelsen THY Revision af driftsplan for Naturstyrelsen THY Formål med driftsplaner Omsætte Naturstyrelsens overordnede politikker og retningslinjer til arealdrift. Afvejning af ofte modsatrettede rammer og målsætninger

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

sæt fokus på rilutsliv

sæt fokus på rilutsliv sæt fokus på rilutsliv sæt fokus på rilutsliv Kommunerne får med kommunalreformen en ny rolle i naturforvaltningen i Danmark og får øget ansvar for både naturbeskyttelse og friluftsliv. Det skaber nye

Læs mere

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab Regnskabsoversigt for privatskovbruget 25 Af forstkandidat Mikkel Holmstrup, Dansk Skovforening Underskuddet fra driften af de private skove var i 25 på 3 kr/ha eksklusiv andre indtægter, rentebetaling

Læs mere

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web Sundhedsprojekt Københavns nye Bevægelsesrum Bilag 1 - web 1 Overordnet projektbeskrivelse Sundhedsprojektet Københavns nye Bevægelsesrum Formål Projektleder Dato 28.10.08 At udvikle og etablere faciliteter

Læs mere

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen

Læs mere

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 26.02.14 Nordea-fonden: Det gode liv i byen Side 1 af 5 Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 100.000 danskere er de seneste 10 år flyttet fra land til by, og syv ud af otte

Læs mere

PEFC seminar. viste vejen frem. Formålet med seminaret var at fortælle den danske træbranche

PEFC seminar. viste vejen frem. Formålet med seminaret var at fortælle den danske træbranche PEFC seminar viste vejen frem Af Tanja Olsen, PEFC Danmark og Jakob Rygg Klaumann, Dansk Træforening Formålet med seminaret var at fortælle den danske træbranche om produktion og handel med træprodukter

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

Storvildt i dansk natur?

Storvildt i dansk natur? Storvildt i dansk natur? Om samspillet mellem store planteædere og vegetationen i nordvesteuropæisk natur. Konference om den nordvesteuropæiske naturs indhold og udseende under indflydelse af store planteædere

Læs mere

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling NP Vadehavet Betydning for turisme-og erhvervsudvikling Nationalpark som begreb Kendt fra hele verden Yellowstone -verdens første nationalpark i 1872 Grønlands nationalpark fra 1974 -verdens største med

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark

Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark Hvem er vi og hvad vil vi? Growing Trees Network er en socialøkonomisk virksomhed, hvis almennyttige formål er plantning

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Skov- og naturtekniker

Skov- og naturtekniker Skov- og naturtekniker [ Skov- og naturassistent ] [ Skov- og naturtekniker med speciale som skov- og naturplejer ] [ Skov- og naturtekniker med speciale som natur- og friluftsformidler ] [ Skov- og naturtekniker

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

Frisk luft, friluftsliv og folkesundhed

Frisk luft, friluftsliv og folkesundhed Frisk luft, friluftsliv og folkesundhed KPN vintermøde 8. marts 2012 For alle midt imellem barndom og alderdom gælder, at naturkontakt har positiv betydning for humøret, for følelsen af overskud, velvære

Læs mere

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE DET ER HELT NATURLIGT at bidrage til Fjordens Dag Siden 1991 har Fjordens Dag sat fokus på miljøet i de fynske fjordområder. I dag er Fjordens Dag et af Danmarks største

Læs mere

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Hotel og offentligt grønt område ved Klintegården, Kalundborg kommune CVR-nr. 37295728

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Friluftsliv og naturforståelse November 2014 Fælles mål Vision Hensigten med valgfaget Friluftsliv og naturforståelse er, at eleverne gennem undervisning

Læs mere

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne Uddybende projektbeskrivelse Ridestier på Sydfyn og Øerne Indledningsvis præsenteres partnerskabet Naturturisme I/S, og den udvikling som partnerskabet har besluttet at igangsætte på Sydfyn og Øerne. Dette

Læs mere

OVERVÅGNING OG EVALUERING

OVERVÅGNING OG EVALUERING OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt

Læs mere

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 PLAN Natur, friluftsliv og sundhed LOA-projektet rum og rammer for aktivt udeliv Fysiske

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

DEBATAVIS. udlægge et stort nyt erhvervsområde. Siden kommunens Plan- og Klimastrategi

DEBATAVIS. udlægge et stort nyt erhvervsområde. Siden kommunens Plan- og Klimastrategi ISHØJ KOMMUNE DEBATAVIS Deltag i debatten! Den avis, du sidder med her, er et debatoplæg. Vi skal udarbejde en ny kommuneplan for Ishøj Kommune, og det vil vi gerne fortælle om. Vi vil også gerne høre

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

FSC Toolkit. Guide til Gruppecertificering af Private Skovejere - Introduktion

FSC Toolkit. Guide til Gruppecertificering af Private Skovejere - Introduktion FSC Toolkit Guide til Gruppecertificering af Private Skovejere - Introduktion Photo: Martin Schwenninger Introduktion Guide til FSC Gruppecertificering Denne guide er en hjælp til ejere og driftsledere

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier Øst August 2007 Indhold Tilskud til grøn driftsplan og skovdrift Grøn driftsplan Tilskud til foryngelse Tilskud til særlig drift Skovdyrkernes grønne driftsplaner i praksis Tilskud til grøn driftsplan

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier Velkommen til konferencen Rekreative stier Konference for alle med interesse for at etablere stier Den 5. oktober 2011 Kl. 9.30-16.00 Comwell Roskilde Stier i natur, landskaber og grønne områder giver

Læs mere

UTTERSLEV MOSE Vild med bynatur

UTTERSLEV MOSE Vild med bynatur UTTERSLEV MOSE Vild med bynatur TEMA 1 Bynaturen som social løftestang TEMA 2 Utterslev Mose for hele byen TEMA 3 Sammen om naturparken 2 UTTERSLEV MOSE Vild med bynatur Naturparken Utterslev Mose er Københavns

Læs mere

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by.

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by. Bo med havet på første klasse Du har nu muligheden for at bo, hvor der er højt til himlen, sand under fødderne, bølgebrus som sød musik. Og kort vej til byens puls og liv. Den saltfyldte duft af hav i

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper:

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens favoritter. De forslag, som fik flest stemmer Anbefalinger fra indlægsholderne Alle deltagernes øvrige input til anbefalinger

Læs mere

Referat fra møde den 12.3 2008 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled

Referat fra møde den 12.3 2008 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Skov- og Naturstyrelsen Referat fra møde den 12.3 2008 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Mødedeltagere: TN Tina Jensen, Høje-Taastrup Kommune VS Vibeke Heskjær, Høje-Taastrup Kommune JJ Jørgen Johansen,

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Strategi for bæredygtig skovdrift

Strategi for bæredygtig skovdrift Strategi for bæredygtig skovdrift Strategi for bæredygtig skovdrift Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1994 Redaktion: Fotos: Lay-out: Sats: Tryk: Skov- og Naturstyrelsen, Skovpolitisk kontor Bert

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning Turismeområde Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser,

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Landskab og energiplaner

Landskab og energiplaner Landskab og energiplaner Anette Ginsbak, Naturstyrelsen Nordisk seminarium om landskab - juni 2012 Benyttelse og beskyttelse Takle balancen mellem benyttelse og beskyttelse Det åbne land er en begrænset

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Naturindhold og biodiversitet i skove

Naturindhold og biodiversitet i skove Det Grønne Råd i Aalborg Kommune Temamøde om skov 26.06.2014 Skov i Aalborg Kommune drift benyttelse, beskyttelse Naturindhold og biodiversitet i skove Peter Friis Møller Skov- og Naturrådgivning Naturen

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Ring-stier i Hillerød

Ring-stier i Hillerød Byringen Søringen Naturringen Ring-stier i Hillerød Strategiprogram Marts 2012 Strategiprogrammet er udarbejdet som et samarbejde mellem: Hillerød Kommune & RUM by & landskab Nærværende strategiprogram

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have LOGO2TH_Lille_NEGrød Antistresshave Modelhave i Geografisk Have ANTISTRESSHAVEN I GEOGRAFISK HAVE Grønt er godt for sjælen! kunne være overskriften på den nye modelhave i Geografisk Have. Vi ved, at natur

Læs mere

Kom godt i gang med FSC Chain of Custody certificering. 1 Kom godt i gang med FSC Chain of Custody certificering Oktober 2014

Kom godt i gang med FSC Chain of Custody certificering. 1 Kom godt i gang med FSC Chain of Custody certificering Oktober 2014 Kom godt i gang med FSC Chain of Custody certificering 1 Kom godt i gang med FSC Chain of Custody certificering Oktober 2014 NEPCon guide Oktober 2014 Om denne guide Denne vejledning er til dig, der skal

Læs mere

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Udarbejdet af Signe Sejbjerg Jensen, Lemvig Kommune. Evalueringsskemaerne blev udleveret i forbindelse med velkomstmaterialet på Geopark konferencen d.3.

Læs mere

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MPU-høring 6. maj 2015

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

Lille Vildmose. Læsø. Nationalparker i Danmark? Mols Bjerge. Møn. Nordsjælland. Vadehavet

Lille Vildmose. Læsø. Nationalparker i Danmark? Mols Bjerge. Møn. Nordsjælland. Vadehavet ... MILJØMINISTERIET Lille Vildmose Læsø Nationalparker i Danmark? Mols Bjerge Møn Nordsjælland Thy Vadehavet De syv pilotprojekter Thy Lille Vildmose Læsø Nordsjælland Mols Bjerge Vadehavet Møn Forord

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Aarhus Vand A/S og Aarhus Kommune v/natur og Miljø om etablering af nye kommunale skove

Samarbejdsaftale mellem Aarhus Vand A/S og Aarhus Kommune v/natur og Miljø om etablering af nye kommunale skove Samarbejdsaftale mellem Aarhus Vand A/S og Aarhus Kommune v/natur og Miljø om etablering af nye kommunale skove 1 Formål Formålet er at etablere kommunale skovområder, som beskytter vigtige grundvandsinteresser,

Læs mere

Referat 12. august 2015, overfart til Læsø kl. 8.00. Deltagere:

Referat 12. august 2015, overfart til Læsø kl. 8.00. Deltagere: Referat 12. august 2015, overfart til Læsø kl. 8.00 Deltagere: Frode Thule Jensen, formand, medlem af byrådet Bo Storm, sekretær, Park & Vej Anders Brandt Sørensen, medlem af byrådet Rene Hylager Carlsen,

Læs mere

Natur kan lindre stress, smerter og depression

Natur kan lindre stress, smerter og depression NATUR kan lindre stress, smerter og depression fremhæves i en række undersøgelser som afgørende for lindring af stress, smerter og depression*. er et vigtigt element for patienter, pårørende og personale.

Læs mere

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG BYG Nordhavnen Havnehuset på kanten af vand & by Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN Havnehuset 03 Velkommen til Havnehuset i Nordhavnen Havnehuset bliver

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

FSC-certificerede produkter fra SCA

FSC-certificerede produkter fra SCA FSC-certificerede produkter fra SCA Hvad er FSC? FSC (Forest Stewardship Council) er en uafhængig, international organisation, som støtter udvikling af miljømæssigt bæredygtige, socialt fordelagtige og

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Skov og biodiversitet

Skov og biodiversitet Skovbrugsserien nr. 30 2001 Skov og biodiversitet - bidrag til handlingsplan for biologisk mangfoldighed og det nationale skovprogram 2001 J. Bo Larsen, Jens Emborg, Flemming Rune og Palle Madsen Miljøministeriet

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Helle Huse, civilingeniør, Anders Nyvig A/S Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Det er nu 4 år siden, at arbejdet med de første trafik- og miljøhandlingsplaner blev igangsat. Hovedparten

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark

Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark Udfordringen Danmarks drikkevand er truet De senere år er der i gennemsnit lukket 2 vandboringer om ugen (kilde:

Læs mere

God praksis for skovarealer med flagermus

God praksis for skovarealer med flagermus God praksis for skovarealer med flagermus 1 God praksis for skovarealer med flagermus 2 God praksis for skovarealer med flagermus INDHOLD KAPITEL 1 INTRODUKTION 4 Indledning 4 Formålet med vejledningen

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Du har i sommeren 2014 sat et tag/spir på tårnet på din ejendom Gurrehus, Gurrevej 430.

Du har i sommeren 2014 sat et tag/spir på tårnet på din ejendom Gurrehus, Gurrevej 430. Anders Vestergaard E/F Gurrehus Mailet dd Center for Teknik, Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282582 hwa02@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 25.03.2015 Sagsnr. 14/15648

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådets møde den 10. april 2012. Sag nr. Emne: bilag

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådets møde den 10. april 2012. Sag nr. Emne: bilag REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 10. april 2012 Sag nr. Emne: bilag Opgang Blok E Afsnit 1. sal Koncern Byggestyring Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Telefon 38 66 50 00 Direkte 51 44 25 94

Læs mere

Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet

Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Projektbeskrivelse Museerne ved Vadehavet har netop afsluttet en gennemgang de bevaringsværdige bygninger i området, der blandt andet havde

Læs mere

Bårse Søerne et rekreativt område

Bårse Søerne et rekreativt område Bårse Søerne et rekreativt område Introduktion til området I Bårse har vi et vidunderligt sted, et grønt område med to store søer. Søerne skulle egentligt havde været til brug af vandski, og derfor har

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere