Ukrudtsbekæmpelse i æbler uden brug af herbicider
|
|
- Jette Jensen
- 3 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Statens Planteavlsforsøg Havebrugscentret Af deling for Frugt og Bær 5792 Årslev Beretning nr Ukrudtsbekæmpelse i æbler uden brug af herbicider Weed control in apple without herbicides HANNE LINDHARD PEDERSEN OG J. VITTRUP CHRISTENSEN Resumé Forsøgets formål var at belyse virkninger af alternative metoder til ukrudtsbekæmpelse i æbletræer i relation til kemisk Følgende behandlinger mod ukrudt blev prøvet i 5 år: Dækning af jorden med tagpap, flis, plastic og byghalm, flammebehandling og mekanisk renholdelse. renholdelse blev benyttet som kontrol. Organisk materiale, og i særlig grad flis, kunne ikke i de benyttede mængder bekæmpe flerårigt ukrudt. Den mest effektive ukrudtsbekæmpelse blev opnået ved plastdækning. Tagpap var i den benyttede kvalitet ikke brudsikkert. Flammebehandling var ikke effektivt mod græsukrudt. Udbyttet afveg kun ved halmdækning signifikant fra normal kemisk ukrudtsbekæmpelse. Frugtstørrelsen blev øget ved halmdækning, og indholdet af kalium i bladene blev øget ved begge organiske dækmaterialer. Nøgleord: Æble, ukrudtbekæmpelse, økologi, integreret. Summary The purpose of this study was to investigate the influence of alternative methods for weed control in apple trees in relation to chemical control. The following weed control treatments were compared over 5 years: covering with asphalt paper, wood chip, plastic and barley straw, burning and mechanical control. Herbicide treatment was used as control. Organic material, and especially wood chip, did not control perennial weeds. The most efficient weed control was obtained by plast-covering. Asphalt paper was exposed to breaks, allowing weed growth. Burning was not efficient toward grass weed plants. The yield did only by straw covering deviate significantly from the normal herbicide treatment. The fruit size was increased by straw covering and the content of potassium increased in the leaves by covering with both organic materials. Key words: Apple, weed control, organic, integrated. Tidsskr. Planteavl 96 (1992),
2 Indledning Bekæmpelse af ukrudt i træfrugt sker oftest ved brug af herbicider i trærækken. For at reducere forbruget af herbicider er nogle alternative metoder til kemisk ukrudtsbekæmpelse afprøvet. Effektiviteten af ukrudtbekæmpelsen og virkningen på vækst og udbytte ønskes undersøgt. Materialer og metoder Træerne blev plantet i foråret 1985 som 2-års træer, med en afstand på 4x2 m. 3 æblesorter indgik i forsøget: 'Rød Ingrid Marie' og 'Rød Belle de Boskoop' på grundstamme M26 og 'Filippa' på MM106. I foråret 1987 blev der sået græsbaner, og jordbehandlingerne af 1 m's bredde i trærækken blev påbegyndt. Gødskning var ens for hele arealet og bredspredt. Jordbehandlinger: 1. renholdelse: Udførtes med 2 kg simazin og 1-2 kg amitrol pr. ha omkring 1. april. I juni 1 liter reglone og 2 liter gramoxone pr. ha, desuden pletbehandlinger mod kvik med 3 liter round-up. 2. Byghalm: Byghalm er lagt ud i et 10 cm tykt lag og suppleret i foråret 1989 og : en er lagt på i et 10 cm tykt lag og suppleret i foråret 1989 og Sort plast: en er 0.07 mm tyk. en blev udskiftet i foråret Tagpap: Sort tagpap af 1 m's bredde. 6. Mekanisk renholdelse: Sideforskudt tallerkenharve og fræser efter behov indtil august. En gang hakning ved stammen hvert år. Fra 1991 er benyttet ukrudtshøvl. 7. Flammebehandling: Udførtes ca. hver 14. dag i sæsonen med en gasbrænder. Hver behandling gennemførtes i 6 parceller å 3 træer. Udbytte og frugtstørrelsen er bestemt pr. træ. Tabel 1. Udbytte og frugtstørrelse , stammeomkreds 1991 og karakterer for ukrudt fra 1-9 (9=helt rent) gennemsnit af 1990 og Yield and fruitsize , trunk circumference 1991 and rating of weed 1-9 (9-completely clean) in average of1990 and kg/træ kg/tree g/frugt g/fruit Stammeomk.,cm Trunkcirc, cm Ukrudt Weed 13,8 be 153 be 243 ab 6,8 b Byghalm Barley straw 16,9 a 164 a 232 be 4,8 d 13,5 be 242 ab 4,6 d ic 15,2 ab 152 c 243 ab 7,4 a Tagpap Asphalt paper 14,5 b 220 c 5,6 c Mekanisk Mechanical 14,3 b 254 a 3,6 e Flamme Flame 12,1c 158 b 233 be 2,9 f Numbers followed by the same letter in columns do not differ significantly from P <
3 Tabel 2. Bladanalyser for total kvælstof (N), kalium (K), calcium (Ca) og magnesium (Mg) i procent tørstof, gennemsnit Leaf analysis for total nitrogen (N), potassium (K), calcium (Ca) and magnesium (Mg) in per cent dry matter, average ofl N K Ca Mg 2,34 a 1,22 bc 1,47 ab 0,26 ab Byghalm Barley straw 2,24 abc 1,48 a 1,38 b 0,25 bc 2,21 bc 1,48 a 1,45 ab 0,24 c ic 2,18 c 1,24 bc 1,50 ab 0,26 abc Tagpap Asphalt paper 2,20 bc 1,32 b 1,55 a 0,26 abc Mekanisk Mechanical 2,31 ab 1,17 c 1,53 a 0,28 a Flamme Flame 2,21 bc 1,36 ab 1,48 ab 0,25 bc Optimalværdier af 2,0-2,5 1,3-1,7 0,7-1,2 bladanalyser i % af tørstof Optimal value of leaf analysis in per cent of dry matter Numbers followed by the same letter in columns do not differ significantly from P < ,20-0,40 Jordtemperaturen i 20 em's dybde blev målt ugenligt i forsøgsleddene med kemisk renholdelse, flis- og plastdækning fra 1988 til Karakter for renholdelse blev givet på 4 tidspunkter i 1990 og 1991 og dominerende ukrudtarter registreret. Stammeomkredsen 50 cm over jorden blev målt årlig fra 1988 til Resultaterne er blevet analyseret statistisk med 'General Linear Model (GLM)' metoden, og sammenligningen af gennemsnit er foretaget med Duncans test. Resultater Udbytte: Der var ingen sikker forskel på udbyttet mellem halm- og plastdækning, men halmdækning gav signifikant større udbytte end øvrige behandlinger. Frugtstørrelse: Dækning med byghalm gav ca. 8-10% større frugter end de øvrige behandlinger (tabel 1). Vækst: Jordbehandlingens indflydelse på træernes vækst blev undersøgt ved måling af stammeomkredsen og bladenes indhold af næringsstoffer. Mekanisk renholdte træer havde den stærkeste vækst og dækning med tagpap den svageste. De øvrige behandlinger afveg kun lidt fra hinanden (tabel 1). Bladprøverne blev analyseret for det totale indhold af kvælstof, kalium, calcium og magnesium i procent af tørstoffet. Bladanalyserne viste, at indholdet af calcium i alle behandlinger var højere end anbefalet. Calciumindholdet var lavest i blade fra parceller med halmdække. Indholdet af total kvælstof i bladene var størst ved kemisk- og mekanisk renholdelse, medens be- 475
4 Tabel 3. Jordtemperatur i 20 cm's dybde, gennemsnit af årstiderne for 3 jordbehandlinger Soil temperature 20 cm below the surface, average of the season for 3 soil treatments Forår Spring Sommer Summer Efterår Autumn Vinter Winter Hele året Whole year 8,5 a 16,5 a 9,3 c 3,0 c 9,6 a 7,9 b 16,1b 10,9 a 4,1a 9,8 a ic 8,6 a 16,6 a 10,2 b 3,3 b 9,7 a Numbers followed by the same letter in columns do not differ significantly from P < 0,05. handlinger med organisk materiale viste det højeste indhold af kalium (tabel 2). Ukrudtsdækning: og 1991 blev der givet karakter for mængden af ukrudt (tabel 1), og de dominerende ukrudtsarter blev registreret. Det altdominerende ukrudt var kvik (Agropyron repens). I parceller med flammebehandling var enårig rapgras (Poa annud) dog mere udbredt, og det kunne ikke bekæmpes effektivt med den anvendte gasbrænder. Gasflammen gjorde skade på det nederste løv af træerne, og stammen måtte beskyttes mod forbrændinger. De organiske jorddækningsmaterialer blev gemmengroet af kvik, og det nye lag, der blev lagt ud den 30. maj 1991, holdt ikke længe, allerede i begyndelsen af juli 1991 var kvikken groet igennem. Jordtemperaturen blev målt i 20 cm dybde hver uge i parcellerne med flis, plastic og kemisk renholdelse (tabel 3). en isolerede jorden, således at den var 1,6 og 1,1 grader varmere henholdsvis om efteråret og vinteren end herbicid-renholdte parceller og var længere tid om at blive varmet op om foråret. en holdt længere på jordvarmen om efteråret og vinteren, og blev opvarmet lige så hurtigt som kemisk renholdt jord om foråret. Diskussion 1. Dækning med organisk materiale i relation til kemisk Dækning med organisk materiale havde kun en tilfredsstillende virkning mod etårigt ukrudt, men virkningsløst mod flerårigt ukrudt. Dette blev også fundet i et schweizisk forsøg, hvor et cm tykt lag ege- eller nåletræsbark blev gennemgroet af rodukrudt, og hvor pletbehandlinger med herbicidet glyphosat (Round-up) var nødvendige (7). Den positive virkning af halm på udbyttet, trods gennemgroet ukrudt, skyldes formodentlig et større vandindhold i jorden, som påvist iflereundersøgelser (1,4,8,9,10). På grundlag af de registrerede data er det ikke muligt at finde nogen tilfredsstillende forklaring på de negative virkninger af flis. 2. Dækning med kunstigt materiale i relationtilkemisk Dækning med tagpap havde på grund af brud en ringere forebyggelse af ukrudt, der resulterede i svagere vækst i træerne. Den positive virkning af plastdækning på jordtemperatur og fugtighed, der er observeret i unge træer i andre undersøgelser (3, 6,7), har ikke i dette forsøg med lidt ældre træer givet positive virkninger på træernes udbytte og vækst i forhold til kemisk renholdelse. dækning gav i dette forsøg en bedre ukrudtsbekæmpelse end andre dækkematerialer. 3. Mekanisk ogflammebehandlingi relation til kemisk Ved flammebehandling lykkedes det ikke at opnå en tilfredsstillende ukrudtsbekæmpelse, idet det ikke var muligt at bekæmpe græsukrudt. Dette blev også vist i svenske, schweisiske og danske forsøg (2, 5,11). Mekanisk jordbehandling gav trods ringere ukrudtsbekæmpelse en kraftig vækst i træerne, 476
5 som dog ikke påvirkede udbyttets størrelse. Andre undersøgelser viser, at vækst og udbytte var dårligere ved mekanisk renhold end ved brug af herbicider (5,10). Konklusion Som alternativ til den traditionelle kemiske bekæmpelse af etårigt ukrudt kan dækning med halm og plast og maskinel ukrudtsbekæmpelse være muligheder. Litteratur 1. Anon Kulturforsøg med frugtbuske. Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur. Medd. 1076,4p. 2. Ascard, J Termisk ogräsbekämpning i frukt- och bärodling. Frugt- och Bärodling 2, Funke, W Verkürzung der anlaufphase bei Obstneupflanzungen durch Abdecken der Pflanzstreifen mit Schwarzfolie. Erwerb sobstbau 25, Groven I Jorddækning mellem frugt buske. Tidsskr. Planteavl 71, Mantinger, H. und Gasser, H Verschiedende Streifenbehandlungen im Obstbau. Obstbau Weinbau Måge, F Black plastic mulching, compared to other orchard soil management methods. Scientia Horticulturae 16, Nielsen, G. H.;Hogue, E. J. and Drought, B. G The effect of orchard soil management on soil temperature and apple tree nutrition. Can. J. Soil Sei. 66, Niggli, U.; Weibet, F. P. und Potter, C. A Unkrautbekämpfung mit organischen Bodenbedeckungen in Apfelanlagen: Auswirkungen auf Ertrag, Fruchtqualität und dynamik des Stickstoffs und der Bodenlösung. Gartenbauwissenschaft 54 (5) Rasmussen, P Vandbalance, meteorologiske og jordbundsfysiske målinger i frugtplantage ved forskellige kulturmetoder. Tidsskr. Planteavl 61, Schumacher, R.; Stadler, W; Krebs, Chr. und Kobelt, M Einfluss verschiedener Bodenpflegemassnahmen auf Ertrag und Qualität von Cox Orange. Schweiz. 20. Obst- und Weinbau 124, Vester, J. og Rasmussen, J Ikke-kemisk ukrudtsbekæmpelse i grønne områder. 5. Danske Planteværnskonference - ukrudt, Manuskript modtaget d. 29. december
Beretning nr Statens Planteavlsforsøg Landbrugscentret Statens Forsøgsstation, Ledreborg Alle Roskilde
Statens Planteavlsforsøg Landbrugscentret Statens Forsøgsstation, Ledreborg Alle 100 4000 Roskilde Beretning nr. 1542 Afbrænding af halm og udnyttelse af genvæksten efter frøhøst hos rød svingel (Festuca
Læs mereUgrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden. Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet)
Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet) jer@life.ku.dk Taastrup campus Main campus (Frederiksberg) Department
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til
Læs mereMekanisk ukrudtsbekæmpelse i kartofler Mechanical weed control in potatoes. Summary. Indledning. 20. Danske Planteværnskonference 2003
20. Danske Planteværnskonference 2003 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i kartofler Mechanical weed control in potatoes Ilse A. Rasmussen & Karsten Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse
Læs mereØkologisk æbledyrkning Dækkulturer og skurvresistente æblesorter
Økologisk æbledyrkning Dækkulturer og skurvresistente æblesorter Hanne Lindhard, Forskningsleder, Danmarks JordbrugsForskning. Forskningscenter Årslev, Danmark. Økologiske produktion af æbler er vanskeligt.
Læs mereØkologisk vinterraps
Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer
Læs mereAfsætning af sprøjtevæske gennem fiberdug
Afsætning af sprøjtevæske gennem fiberdug Projekt: udvikling af nye teknikker i behandling af havebrugskulturer English summery Title: Deposition on small plants when spraying through fleece with conventional
Læs mereUkrudt sen fremspiring
561-13-15 Report Weed late emergence Jens Nyholm Thomsen jnt@nbrf.nu +45 21 68 95 88 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-496 Holeby Borgeby Slottsväg 11, SE-237 91 Bjärred Phone:
Læs mereEffekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer
307-2015 Annual Report Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer The effect of broadcasted and incorporated solid
Læs mereIndustrifrugt Temadag 31-1-2013
Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Kirsebærfluen & GAU Projektet Bjarne Hjelmsted Pedersen, GartneriRådgivningen A/S Kirsebærfluen Rhagoletis cerasi L., (R. indifferens & R. fausta) Washington State University
Læs mereEfterårsudlæg af engrapgræs til frøavl i vinterbyg
Statens Planteavlsforsøg Landbrugscentret Afdeling for Industriplanter og Frøavl Ledreborg Alle 100 4000 Roskilde Beretning nr. 1950 Efterårsudlæg af engrapgræs til frøavl i vinterbyg Undersowing smooth-stalked
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mereEtablering af økologiske frugt- og bærarealer. Trin for trin
Etablering af økologiske frugt- og bærarealer. Trin for trin Maren Korsgaard, Økologisk rådgivning Økologisk inspirationsdag 18. nov. 2014 Første trin: Hvorfor? Lyst til nye udfordringer /mere arbejde
Læs mereAlternativer til herbicider ved etablering af æbleplantage
Alternativer til herbicider ved etablering af æbleplantage Lillie Andersen1, Marianne Bruus2, Morten Strandberg2, Thomas Lundhede2, Jesper S. Schou2, Jon Nielsen3 og Henrik Have3 1) Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereRadrensning og lugning (del af Optimek-projektet)
968-216 Annual Report Radrensning og lugning (del af Optimek-projektet) Otto Nielsen on@nh.nu +45 23 61 7 57 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-496 Holeby / Borgeby Slottsväg
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereIPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov
IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Gennem de senest 10-15 år er padderok blevet et stigende
Læs mereSprøjt med calcium og få faste surkirsebær
Traditionel surkirsebærhøst med rystearm og opsamlersejl kan være en barsk oplevelse for de bløde surkirsebær. Sprøjt med calcium og få faste surkirsebær Et højt indhold af calcium i bærrenes celler giver
Læs mereSåmængdeforsøg ved frøavl af almindelig rajgræs (Lolium perenne L.)
Statens Planteavlsforsøg Frøavls- og Industriplanteforsøg (Asger Larsen) 1358. beretning Såmængdeforsøg ved frøavl af almindelig rajgræs (Lolium perenne L.) Seed rates of perennial rye grass (Loliumm perenne
Læs mereGenbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte
Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereIPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov
IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Gennem de senest 10-15 år er padderok blevet et stigende
Læs mereUdnyttelse af kali i Protamylasse og Patentkali. Rapport AKV Langholt
Udnyttelse af kali i Protamylasse og Patentkali Rapport 2017-2018 AV Langholt Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund...
Læs mereIPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt
IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Burresnerre er en vanskelig ukrudtsart, som især er
Læs mereResultater 2011 Projektet er en forsættelse fra 2010 (slutrapport og resultater for 2010 findes her)
Gødevand i æbler, resultater af projekt 2011 Formål at optimere ressourceforbrug og minimere næringsstofudvaskning gennem demonstration af gødevanding og optimeret brug af mikronæringsstoffer i æbler Baggrund
Læs mereUdvikling af teknik til bekæmpelse af ukrudt i rækken i forbindelse med radrensning
553-215 Annual Report Udvikling af teknik til bekæmpelse af ukrudt i rækken i forbindelse med radrensning - forsøg 213-215 Row cleaning 215 Otto Nielsen on@nordicbeetresearch.nu +45 23 61 7 57 NBR Nordic
Læs mereGlyphosat som vækstfremmer? Claus Felby, Jens Streibig og Nina Cedergreen
Glyphosat som vækstfremmer? Claus Felby, Jens Streibig og Nina Cedergreen Herbiciders vækststimulering Udviklingen af de auxin-lignende herbicider (MCPA, 2,4- D etc.) blev igangsat som vækststimulerings-projekter
Læs mereStrategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse
Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede
Læs mereUdlægsmetoder for engrapgræs (Poa pratensis) til frøavl
Statens Planteavlsforsøg Statens Forsøgsstation, Ledreborg Alle 100, 4000 Roskilde (Poul Rasmussen) Beretning nr. 1480 Udlægsmetoder for engrapgræs (Poa pratensis) til frøavl Methods of undersowing of
Læs mereFokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater
9. januar 2018 Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater Solvejg K. Mathiassen, Institut for Agroøkologi Jubilæumskonference for frøavlerforeningerne, januar 2018 Mål for ukrudtsbekæmpelse
Læs mereUkrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Læs mereKalium til gulerødder
Kalium til gulerødder Formål: kan eftergødskning med kalium øge udbytte og kvalitet/holdbarhed i gulerødder til halmdækning? Baggrund: For 20 år siden var udbyttet i gulerødder markant lavere end det er
Læs mereMuligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof
Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Margrethe Askegaard Et økologisk landbrug på egne ben uden konventionel gødning og halm Hovborg Kro, 5. december, 2007 Næringsstofstrømme
Læs mereOm etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik
university of copenhagen Københavns Universitet Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereJordens fysiske og kemiske udvikling i rodvenlige befæstelser
Jordens fysiske og kemiske udvikling i rodvenlige befæstelser Status - 10 år efter etablering af Krinsen på Kongens Nytorv Morten Ingerslev Indhold Jordbundsforhold Komprimering Hulrum Iltforhold Jordbundsanalyse
Læs mere1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)
1. Om projektet Energipil har en dokumenteret god evne til at opsamle næringsstoffer, inden de bevæger sig ud af rodzonen. Et MVJdemonstrationsprojekt i Gistrup syd for Aalborg har bekræftet, at pil har
Læs mereFRØMARKEN I DET TIDLIGE FORÅR V/ KENNETH SVENSSON
FRØMARKEN I DET TIDLIGE FORÅR V/ KENNETH SVENSSON Lidt om: Gødskning Situationen i marken Ukrudtsbehandling Græsser Tokimbladet Nye regler i udlægsmarker!!!! Svampebehandling i rødsvingel?? Gødskning:
Læs mereDendrokronologisk Laboratorium
Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 8, 2001 BRO OVER SKJERN Å, RINGKØBING AMT Skjern Å Projektet/Oxbøl Statsskovdistrikt/RAS. Indsendt af Torben Egeberg og Mogens Schou Jørgensen. Undersøgt af Aoife
Læs mereGødskning af kartofler
Gødskning af kartofler 1. april 1. maj 1. juni 1. juli 1. august 1. september Hvorfor så lav stivelse i 2018? Nye muligheder i bladanalyser og bladgødskning v. Ole Munk Truelsen, BJ-Agro Hvad er optimale
Læs mereHundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Læs mereNyt fra Roundup projektet Rent for 100 kr. pr. hektar...? AARHUS UNIVERSITET
Nyt fra projektet Rent for 100 kr. pr. hektar...? DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Peter Hartvig, Forskningscenter Flakkebjerg Rent for 100 kr. pr. hektar?. Rent for 100 kr. pr. hektar? er et PAF finansieret
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse. af Jesper Rasmussen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Mekanisk ukrudtsbekæmpelse af Jesper Rasmussen Department of Plant and Environmental Sciences Mekanisk ukrudtsbekæmpelse -med hovedvægt på en teoretisk
Læs mereNyt dyrkningssystem med øget rækkeafstand i kornafgrøder
8 juni, 2015 Økologiske feltdage, 8-9 juni, 2015 Nyt dyrkningssystem med øget rækkeafstand i kornafgrøder Factulty of Science and Technology Department of Agroecology Research Centre Flakkebjerg DK-4200
Læs mere7 trin til den perfekte græsplæne
7 trin til den perfekte græsplæne Børnene spiller fodbold med bare tæer. Hyggelig picnic på den tætte græsplæne. Hunden løber glad og frisk. En flot grøn og mosfri græsplæne er meget værd. Ved at følge
Læs mereOptimal ernæring og mangelsygdomme i nordmannsgran I & II. Winnie Olsen, Brenntag Paul Christensen, PC-Consult Iben Thomsen, Skov & Landskab
Optimal ernæring og mangelsygdomme i nordmannsgran I & II Winnie Olsen, Brenntag Paul Christensen, PC-Consult Iben Thomsen, Skov & Landskab Tolkning af gennemsnitsværdier og tilhørende konfidensintervaller
Læs merePløjedybde og pløjetidspunkt, kontrol af rodukrudt og miljøpåvirkninger. Mette Goul Thomsen
Pløjedybde og pløjetidspunkt, kontrol af rodukrudt og miljøpåvirkninger Mette Goul Thomsen Rodukrudt Repræsenterer en stor udfordring indenfor planteproduktion generelt. Lagrer næringsstoffer for genvækst
Læs mereGødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe
Faglærer Karin Juul Hesselsøe Gødningslære er enkelt Gødningslære er enkelt For lidt Gødningslære er enkelt Alt for meget Det kan være svært at finde balancen Planter består mest af sukkerstoffer Kulhydrater
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt
Læs mereGasbrænding af ukrudt i økologiske majs
Gasbrænding af ukrudt i økologiske majs Ukrudtet skal bekæmpes Utilstrækkelig ukrudtsbekæmpelse i økologisk majs medfører et stort udbyttetab og en ensilagekvalitet, som ikke er velegnet til højt ydende
Læs mereDendrokronologisk undersøgelse af skibsvrag ( Roskilde 9 ) fra Roskilde gamle avneområde. af Claudia Baittinger ROSKILDE HAVN, ROSKILDE
NNU Rapport 5! 2003 1 Dendrokronologisk undersøgelse af skibsvrag ( Roskilde 9 ) fra Roskilde gamle avneområde af Claudia Baittinger ROSKILDE HAVN, ROSKILDE Nationalmuseet, Marinarkæologiske Undersøgelser.
Læs mereMånedens Smag: Oktober
Månedens Smag: Oktober af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Æblet Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage
Læs mereUdvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier
Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af
Læs mereAlternative tømidler og deres virkning på vejtræer
Alternative tømidler og deres virkning på vejtræer Et samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune og Københavns Universitet Præsenteret af Simon Skov og Morten Ingerslev Indhold Beskrivelse af forsøget
Læs mereMotorway effects on local population and labor market
Motorway effects on local population and labor market Per Homann Jespersen Associate Professor, Roskilde University Jean P. Endres phd student, Roskilde University Trafikdage 23-08-16 Motorways and the
Læs mereUkrudtsbekæmpelse. Lidt, effektivt og alternativt. Landskonsulent Hans Kristensen. Afsnit B, C og D
Ukrudtsbekæmpelse Lidt, effektivt og alternativt Landskonsulent Hans Kristensen Afsnit B, C og D Lidt 1999 bød på! Lavere afgrødepriser! Højere pesticidafgift! Lavere nettomerudbytter Lidt! Færre behandlinger!
Læs mereBUSKELUNDHØJEN/BUSKELUNDVÆNGET Beplantningsentreprise
Teknik og Miljøafdelingen 26. oktober 2007 BUSKELUNDHØJEN/BUSKELUNDVÆNGET Beplantningsentreprise 1 3. Arbejdsbeskrivelser 3.1 Jordarbejder Forud for plantning fræses alle plantefelterne i 30 cm s dybde.
Læs mereFacadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning
Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 11 udefra og ind. Facadebeklædning Type Klink (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand
Læs mereUkrudt sen fremspiring
561-2014 Annual Report Ukrudt sen fremspiring Weed late emergence Jens Nyholm Thomsen jnt@nordicbeetresearch.nu +45 21 26 61 67 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereKamme et alternativ til pløjning?
et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,
Læs mereEconomics of Occasional Tillage St. Francis, KS December 2018
Economics of Occasional Tillage St. Francis, KS December 218 Monte Vandeveer, Alan Schlegel, & John Holman Southwest Research & Extension Center Kansas State University The move toward less tillage Some
Læs mereRadrensning giver merudbytte i vårsæd
Radrensning giver merudbytte i vårsæd I 2016 alene er der opnået merudbytte på 3,1 hkg. pr. ha. ved radrensning i vårsæd med 25 cm rækkeafstand. Det samlede gennemsnitlige merudbytte for begge forsøgs
Læs mereGræsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,
Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv
Læs mereAktuelt nyt om majs. Martin Mikkelsen. Dansk Landbrugsrådgivning. Landscentret Planteavl. Dansk Landbrugsrådgivning
Aktuelt nyt om majs Martin Mikkelsen Landscentret Planteavl Aktuelt nyt om majs Plantetal Status på plastdækning Hvordan dyrker man Fusarium Høsttid og Pioneer-metoden Plantetal i majs Optimale plantetal
Læs mereMiscantus på Julianelyst - sommer og efterår 2017
Miscantus på Julianelyst - sommer og efterår 2017 Af Knud R. Nielsen Indholdsfortegnelse TIRSDAG DEN 23. MAJ... 3 TIRSDAG DEN 6. JUNI... 5 TIRSDAG DEN 27. JUNI... 5 FREDAG DEN 7. JULI... 7 BESØG DEN 8.
Læs mereElementbeskrivelser - Beplantning
Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 18 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Beplantning: Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET KRAT KLIPPET
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereDanske markforsøg med biochar
Danske markforsøg med biochar Dorette Müller-Stöver*, Esben Bruun, Veronika Hansen, Henrik Hauggaard-Nielsen *Institut for Plante-og Miljøvidenskab, Sektion for Plante- og Jordvidenskab Biochar materialer
Læs mereVedligeholdelse - Pleje af grønne områder
Vedligeholdelse - Pleje af grønne områder Som faglært havemand med grønt speciale vedligeholder vi haver og grønne områder. Opgaverne kan være: Beskæring af træer og buske Hæk og purklipning Lugning og
Læs mereGår jorden unde HighCrop
Går jorden unde20069 det historiske perspektiv og menneskets rolle HighCrop Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for større og mere stabile udbytter i økologisk
Læs mereNyt fra forskning, forsøg og praksis i frugt og bæravl 2015. ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning
Nyt fra forskning, forsøg og praksis i frugt og bæravl 2015 ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning Økologisk Inspirationsdag d. 10. nov. 2015 Mild vinter, 2015 i frugtplantagen tidligt
Læs mereIPM bekæmpelse af græsser i pyntegrønt og skov
IPM bekæmpelse af græsser i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Græs er blandt det mest betydende ukrudt i både skovkulturer
Læs mereTATION. Problemstillinger. Humus overset faktor i jordens potentiale. Other issues. Kulstof og jordens fuktioner. Hvad gør jordens kulstof for os?
Humus overset faktor i jordens potentiale Professor Jørgen E. Olesen Problemstillinger Ændringer i jordens kulstof påvirker klimabelastning (positivt eller negativt) Jordens kulstof påvirker jordens funktion
Læs mereKorndyrkningsdag DLG/DLS
Korndyrkningsdag DLG/DLS v/ planteavlskonsulent Bent Buchwald bbu@dlsyd.dk - 54840984 Agerrævehale - kommet for at blive - værre? Program Resistent ukrudt hvor langt er vi? Tokimbladet ukrudt Græsukrudt
Læs merePILOT FYN 2010 - vejdrift side 67 af 8 SAB Beplantning 10 Nov 2010 Entreprise VSD-06 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB)
PILOT FYN 2010 - vejdrift side 67 af 8 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB) VSD Entreprise 06 Beplantning På Strækninger og sideanlæg PILOT FYN 2010 - vejdrift side 68 af 8 Indholdsfortegnelse:
Læs mereHVORDAN GIK HVEDEKAMPEN?
HVORDAN GIK HVEDEKAMPEN? Forskel på succes og fiasko i hvededyrkning hvad er det lige der gør, at man tjener penge? v/lars Skovgaard Larsen, lsl@vkst.dk Resultater VKST-konkurrence Firma Sort Kg N pr.ha
Læs mereSorter af surkirsebær optager gødning forskelligt
Stevnsbær på grundstammen Colt til venstre, plantet forår 2011. Billedet er taget i plantningen hos Vester Skovgård i Ringsted. Sorter af surkirsebær optager gødning forskelligt Forsøg i tætplantede surkirsebær
Læs mereAARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION
4 OCTOBER 21 Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Økologiske dyrkningssystemer - problemstillinger Produktivitet Udbytterne er ofte for lave
Læs mereYara N-sensor Grundlæggende information og funktioner. Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.:
Yara N-sensor Grundlæggende information og funktioner Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.: 2740 8933 N-Sensor Ens tildeling passer (næsten) aldrig Baggrunds data? Conductivity [ms/m] 50 bonitets
Læs mereGennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden.
ERFA 2014 Gennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden. Situationen i 2014. hvor meget blev høstet? Vi laver en lille statistik i gruppen Hvor
Læs mereRisikovurdering for bare skuldre (RISK) Bare skuldre på retur i Er der en forklaring? Lars Bo Pedersen Danske Juletræer
Risikovurdering for bare skuldre (RISK) Bare skuldre på retur i 2018 - Er der en forklaring? Lars Bo Pedersen Danske Juletræer Formål Metodeudvikling til risikovurdering af fremkomst af bare skuldre i
Læs mereRelease of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area. and joint conclusions. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen
Release of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area and joint conclusions Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Content 1. The system 2. Incineration 3. Biological treatment 4. Results
Læs mereGødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L
Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning
Læs mereGødningslære stadions. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:
Gødningslære stadions Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Program 10.00 10.45 11.15 11.30 12.00 Teori Opgave (styrer selv pause) Opsamling - opgaver Forsøg i Allerød Frokost Klassisk
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl
Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål
Læs merePrisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade. Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Prisen indeholder:
Prisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Sagsbehandler Dan Overgaard Direkte telefon 20343906 E-post Dan.overgaard@rksk.dk
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereHØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.
Webinar 4. december kl. 9.15 LANDSKONSULENT POUL HENNING PETERSEN HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Integreret plantebeskyttelse
Læs mereHold dine frugttræer sunde
Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip
Læs mereKendetegn: Betydning:
Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereBANERAPPORT GREVE GOLFKLUB, 17. JUNI 2018
BANERAPPORT GREVE GOLFKLUB, 17. JUNI 2018 INTRODUKTION Mødedato og tidspunkt: 11. maj 2018, kl. 09.00-11.00 Deltagere: Søren Christensen, Chefgreenkeeper, Greve Golfklub GGK Thomas Jepsen, Banekonsulent,
Læs mereSlutrapport over projektet Dansk frugt sikker fremtid Projektet er støttet af PlanDanmark Udarbejdet af Lene Baarts, GartneriRådgivnigen A/S
Slutrapport over projektet Dansk frugt sikker fremtid 2014-2016 Projektet er støttet af PlanDanmark Udarbejdet af Lene Baarts, GartneriRådgivnigen A/S Indhold Delprojekt 1: Optimering af gødningsstrategi
Læs mere14/01/2019. Pilotprojektordningen for præcisionsjordbrug. Præcisionsjordbrug som virkemiddel 10 :1
Pilotprojektordningen for præcisionsjordbrug Innovationer för hållbar växtodling 6. December 2018 Anna Marie Thierry, SEGES PlanteInnovation Pilotprojektordningen om præcisionslandbrug Ordningen er introduceret
Læs mereEtablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk
Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af
Læs mereHvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO
Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO Vigtigste budskab Det er forholdene i jorden, og det du gør
Læs mereFruitGrowth Novel organic solutions securing future growth Äppelträffen, Alnarp, 10 Feb. 2012
FruitGrowth Novel organic solutions securing future growth Äppelträffen, Alnarp, 10 Feb. 2012 Lene Sigsgaard, Maren Korsgaard Institut for Jordbrug og Økologi, Københavns Universitet Michelle Williams,
Læs mereSikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl
Sikker majsdyrkning v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Disposition Sorter og økonomi Etablering efter græs Undergrundsløsning Delt gødskning Bekæmpelse af svampe Pløjefri dyrkning, hvordan? Sorter
Læs mereTøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler
Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler Dyrkning af æbler på meget smalle træer, der danner en frugtmur, giver en god kvalitet af æbler, der er lette at plukke. Søjletræer er forædlet til netop at
Læs mereKvalitetsvurdering af træpiller i Europa i henhold til gældende certificeringsordninger
Kvalitetsvurdering af træpiller i Europa i henhold til gældende certificeringsordninger Gitte Hastrup Lyngsø, Teknologisk Institut Claudia Schön, Thomas Baumgartner, Hans Hartmann, TFZ Indhold 1 Motivation
Læs mere