Mulighederne for anvendelse af insektvirus til. biologisk bekæmpelse af skadelige insekter
|
|
- Helge Mørk
- 3 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Statens Planteavlsforsøg Beretning nr Mulighederne for anvendelse af insektvirus til. biologisk bekæmpelse af skadelige insekter The possibie use of insect viruses in the biological control of insect pests Leif Øgaard 1) Resume Baculovirus ( og ) anses i dag for et meget lovende alternativ til kemiske midler. Disse viras naturlige eksistensmåde beskrives for at belyse, hvorfor en bekæmpelse med disse midler kræver gentagne sprøjtninger år efter år. Desuden gennemgås, hvilke muligheder og hvilke begrænsninger der er for en praktisk anvendelse af insektvira til skadedyrbekæmpelse: Specificitets-, udbringnings-, persistens-, sikkerheds- og pesticidforeneligheds-aspekter påpeges. I udlandet produceres og sælges i dag adskillige insektvims-præparater og, når sikkerhedsmæssige retningslinier er opstillet for anvendelse i Danmark, vil mikrobiologisk bekæmpelse også kunne foregå herhjemme. Denne anvendelse kan kun blive en realitet på gmnd af, at der i løbet af ca. 10 år er blevet forsket i virkning og produktion af 4-5 forskellige insektvira i Norden. Det er sandsynligt, at et eller to af disse vira vil være blandt de første, der kommer til praktisk anvendelse. Nøgleord: Baculovirus, insekt virus, skadedyrbekæmpelse, specificitet, persistens. Summary Baculoviruses ( and ) are today considered very useful control agents to substitute chemical insecticides. The way these vimses exist in nature is described to illustrate why biological control with these pathogens can only be achieved by recurrent treatments. The possibilities and limitations for the future use of insect vimses are: Aspects of specificity, spraying, persistence, safety and pesticide compatibility. In many countries several viral insecticides are produced commercially and when safety guidelines for use in Denmark are set up, microbiological control ean also take place here. The future use of insect vimses will be possibie owing to the research on 4-5 different viruses that has been done in the Northern countries over the past 10 years. Most likely one or two ofthese vimses will be the first ones to be used in Denmark. Key-words: Baculovirus, insect viruses, pest control, specifity, persistence. l) Adresse: Zoologisk Institut, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, 1870 København V. Tidsskr. Planteavl 87 (1983),
2 Indledning Inden for biologisk bekæmpelse anses insektvirus i dag som meget lovende mikrobiologiske insekticider til bekæmpelse af skadelige insekter. Det er bl.a. derfor hensigten med denne artikel at belyse, hvilke muligheder man har for at anvende insektvirus til skadedyrbekæmpelse, ligesom det vil blive gennemgået hvilke begrænsninger, der kan være tale om. Muligheden for at anvende et insektvirus er først og fremmest betinget af, at 2 forudsætninger er opfyldt: l) Viruset må have høj effekt (patogenitet) over for værtdyret, og det bør ingen skadelig effekt have over for andre organismer end den iusektorden, værtdyret repræsenterer. 2) Viruset må kunne massefremstilles inden for overskuelige økonomiske rammer. Denne artikel omhandler især bekæmpelse med insektvirus, der forventes at opfylde ovenstående 2 forudsætninger. Aspekterne omkring massefremstilling bliver gennemgået på side 417 (Bolet, 1983). Når der tales om insektvirus til mikrobiologisk bekæmpelse, tænkes der især på virustyper*), hvor viruspartiklerne er indlejret i, og beskyttet af, et inklusionslegeme (Inclusion Body - IB). *) Opdelingen af virus i familier og slægter er stadig ufuldendt, og artsopdelingen er nærmest umulig at foretage på grund af manglende synlige karakterer. I dag gives»artsnavne«, ud fra hvilket insekt viruset er fundet hos (f.eks. Kapselvirus hos Agrotis segetum = As og Polyedervirus hos Mamestra brassicae = Mb). Dette gælder virustyperne (Nuclear Polyhedrosis Virus), (Granulosis Virus = Kapselvirus) og CPV (Cytoplasmic Polyhedrosis Virus), hvis navne til en vis grad er beskrivende for inklusionslegemets form. Disse vira er almindeligt forekommende, og man kender i dag mange hundrede insektarter, der er værter for en eller flere af disse vira. Blandt de andre, og mere sjældne virustyper kan nævnes: Entomopox Virus med inklusionslegemer (EPV), Iriserende Virus, Parvo Virus og Picorna Virus - alle uden inklusionslegemer (Non Occ1uded Virus (NOV)) (Smith, 1976). Nogle af egenskaberne hos CPV er årsag til, at CPV har begrænsede anvendelsesmuligheder i den mikrobiologiske bekæmpelse. For det første indeholder viruspartiklerne dobbelt-strenget RNA, hvorved de har fællestræk med pattedyr- og plantepatogene vira, der har enkelt-strenget RNA. Mange eksperter er uenige om de sikkerhedsmæssige konsekvenser af dette forhold, og der fremstilles i dag kun et viruspræparat med CPV (Japan) (Katagiri, 1981). For det andet virker CPV meget langsomt, idet værtdyrene (larverne) oftest overlever i flere uger og først dør, når de skal forpuppe sig. Dette vil ofte være i strid med de fleste jordbrugeres ønske om at se en hurtig effekt af deres bekæmpelsesanstrengelser. For det tredje har CPV lille holdbarhed efter udbringningen, og for det fjerde er de fleste CPV for uspecifikke. Derfor omhandler følgende stort set kun og. Disse vira udgør slægten Baculovirus, og de har en række fælles træk, der adskiller dem fra CPV og alle andre virustyper (tabel l og fig. 1). Tabel l. De vigtigste træk hos de hyppigst forekommende insektvira The most important characteristics af the most camma n insect viruses Opformeringssted Antal Partikel partikler indhold væv celledel pr. enhed Dage for patogenesen DNA tracm kerne epidermis fedtlegeme kerne blodlegemer cytoplasma 1-(2) 4-14 CPV RNA midttarm cytoplasma
3 O,5/Lm Fig. 1. Kemepolyedervirus (NPY) og kapselvirus (GY) med snit, der illustrerer den indre opbygning med viruspartikler (vp). Nudear Polyhedrosis Virus () and Granulosis Virus () with section to show the inner structure with virus partides (vp). Forekomst i naturen I naturen ses insektvirus hyppigst i forbindelse med voldsomme angreb af skadedyr, der har nået et meget højt populationsniveau (epidemisk optræden). Mod slutningen af sådanne skadedyrsudbrud foregår almindeligvis en kraftig opformering af patogener, f.eks. insektvira (epizootisk forekomst), der ofte vil være den væsentligste årsag til angrebets sammenbrud. I forbindelse med epizootiske forekomster spredes meget store mængder af patogenet i miljøet - mange gange flere end der ud sprøjtes i forbindelse med bekæmpelse (tabel 2). Den videre forekomst af viruset - indtil en ny epizootisk opformering kan ske - er betinget af virusets evne til at bevare sin infektionsevne (virulens) under ophold i miljøet, eller dets evne til at optræde i værtdyrene, når disse optræder sparsomt (enzootisk forekomst) (fig. 2). Tabel 2. Sammenligning afvirusmængde - ved ud sprøjtning og naturligt forekommende under epizootier. (Modificeret efter Zethner. 1976) Comparison of the amount of virus used in control and the amount occurring naturally during an epizootic. (Modified from Zethner, 1976) SPRØJTET: NATURLIGT: 80 I væske pr. ha og 10 7 IBs pr. ml 1000 døde larver/m 2 min IBs pr. larve pr. ha pr. ha 409
4 c Q) "O Q) &:. +-' æ +-' ~ c Q) E +-'.;: ro Cl o...j Patogen enzootisk Værtdyr epizootisk ~----~----~----~----~----~----~----~------Ar Fig. 2. Skematisk fremstilling af et traditionelt virus/vært forløb over en årrække. A generalised pieture af a traditianal virus/host course over a number ofyears. Nonnen, Lymantria monacha, og dens er et eksempel på dette virus/insekt samspil. Et væsentligt formål med denne gennemgang af insekt viras naturlige eksistensmåde er at få påpeget, hvorfor en automatisk vedholdende regulering med naturligt forekommende insektvirus ikke kan ske på de populationsniveauer, vi ønsker. Kun anvendelse afprædatorer og parasitoider har med tiden resulteret i vellykkede bekæmpelser med langtidseffekter. Dette beror på, at prædatorer og parasitoider er direkte tæthedsafhængige og derfor i stand til at regulere værtdyret ved selv mindre populationsændringer. Insektvira, derimod, optræder som forsinkede, tæthedsafhængige mortalitetsfaktorer, der kun har en virkelig mærkbar effekt ved høje værtdyr-bestande. Med andre ord, viruset må almindeligvis udsprøjtes, hver gang værtdyrpopulationen passerer skadetærskelniveauet - en bekæmpelsesmåde, der er ressourcekrævende både mht. arbejdskraft og mængden af bekæmpelsesmiddel. Der må derfor gøres forsøg på at øge effekten og holdbarheden af de ud sprøjtede viruspræparater, hvis bekæmpelsesomkostningerne skal kunne holdes på et fornuftigt niveau. Bekæmpelse Følgende 6 punkter er vigtige at tage i betragtning, når bekæmpelse med insektvirus overvejes. 1) Hvilke insekter kan bekæmpes? Baculovirus er som tidligere nævnt opbygget således, at de infektive enheder (viruspartikleme) er indlejret i en proteinmasse (inklusionslegeme). Dette proteinstof opløses kun ved ph-værdier omkring IO, hvilket indebærer at Baculovirus må være tilpasset planteædende insekter, der har ph-værdier på i deres tarmsystem. 410
5 Mange insektordener har planteædende repræsentanter, men da Baculovirus endnu ikke er observeret hos bl.a. bladlus, tæger og græshopper, er der grund til at antage, at kun holometabole insekter udgør passende værter. Larvestadiet hos disse insekter synes særlig velegnede for opformering af intercellulære, parasitiske mikroorganismer; i hvert fald kan insektvirus kun sjældent opformeres i voksne insekters væv (Smith, 1976). Baculovirus optræder således i en ret lille niche (planteædende larver af holometabole insekter), en niche, der for 80-90% vedkommende udgøres af sommerfugle (Lepidoptera) og for de resterende 10-20% vedkommende udgøres af hvepse (Hymenoptera), tovingede (Diptera), netvingede (Neuroptera) og biller (Coleoptera). Ud over at slægten Baculovirus optræder relativt specifikt, er der yderligere den specificitet, at hver virus» art«sædvanligvis kun vil være at finde hos enkelte nært beslægtede værtdyr. Specificiteten er generelt så høj, at man må påregne at skulle benytte et virus mod hvert skadedyr, man ønsker bekæmpet i samme afgrøde. 2) Hvordan udbringes insektvirus? Ved behandling af afgrøderne med insektvirus kan som regel benyttes samme metode, som anvendes ved udsprøjtning af kemiske insekticider, dvs. udbringning med traktor, fly m.v. Almindeligt sprøjteudstyr (tanke, dyser, tryk) er tit tilstrækkeligt, og dette må betegnes som en fordel for viruspræparaterne, når det drejer sig om at få jordbrugernes opbakning omkring en praktisk anvendelse; nyinvesteringer kan praktisk taget undgås. 3) Kan insektvirus anvendes sammen med insekticider? Gennem de senere ar har der verden over været en stigende interesse for at undersøge effekten af kombineret behandling med insektvirus og insekticid. Undersøgelserne har taget sigte på at undgå, at midlerne modvirker hinanden (antagonistisk effekt) eller at opnå en forøget effekt af begge midler (synergistisk effekt - når det drejer sig om insektpatogener sammen med insekticider, benyttes betegnelsen potentierende effekt). I de fleste forsøg er opnået en samlet effekt af en % aktivitet 100 I~:::: =========O 6 (O-3 C).t. 5 (20 C, mørke) [] 4 (20 C, lys) o dage Fig. 3. Holdbarhed af insektvira under forskellige omstændigheder. l) Trichoplusia ni - på blade (an leaves) 2) Pieris rapae - på blade (an leaves ) 3) Agrotis segetum - i jord (in soil) 4-6) Pieris brassicae - på flaske (in suspension) l + 2 = Jacques, = Øgaard, i tryk (in press) 4-6 = David & Gardiner,
6 Tabel 3. Inaktivering af insektvira med ultraviolet (UV) bestråling The inactivating of insect viruses by ultraviolet (UV) radiation Virustype Aktivitet efter 4 timer Inaktiveringstid 2 ) 4 timer VV') Skygget') 9~ 99% CPV EPV 8% 18% 5% 8% 78% 88% 83% 6,3 min. 64% 10,7 min. 30,6 min. l) VV lys svarende til dagslysstyrke. UV radiation equals day/ight intensity. (Ignoffo et al., 1977). 2) VV lys svarende til 2-3 gange dagslys styrke. UV radiation 2-3 times day/ight intensity. (Krieg et al., 1981). størrelsesorden, der svarer til summen af den mortalitet, de to midler ville have givet hver for sig (additiv effekt). I undersøgelser over 22 kombinationer af forskellige insekticider og insektvira (Benz, 1971; Jacques & Morris, 1981) var de 10 kombinationer additive, de 6 var potentierende, 4 var antagonistiske, og i 2 tilfælde var der ingen entydig effekt. Der er tendens til, at»de gamle«klorerede kulbrinter giver antagonisme eller synergisme, medens de nyere fosfor-midler overvejende giver additiv virkning. Med andre ord: Insektvirus, såvel som sygdomsforløbet efter infektionen, påvirkes almindeligvis ikke ved tilstedeværelse af de nu mest brugte insekticider (Jacques & Morris, 1981). 4) Hvor længe kan det udsprøjtede virus give en behandlingseffekt? Medens insektvirus har meget høj lagerholdbarhed ved dybfrysning eller almindelige køleforhold (fig. 3), er deres holdbarhed efter udsprøjtning begrænset. Solskin (VV-bestråling - tabel 3) og varme (tabel 4) vil inaktivere viruset hurtigt, og regn (evt. blæst) kan fjerne væsentlige mængder fra de behandlede planter. Almindeligvis vil virus, der rammer oversiden af soleksponerede blade, være inaktiveret samme dag, og mht. varme vil inaktivering af viruset tage fart ved temperaturer over ca. 4SoC. I forbindelse med udsprøjtning kan foretages en række forholdsregler for at få en forøget og forlænget effekt af det udsprøjtede insektvirus: a. Sprøjtningen kan rettes mod bladenes underside eller mod planternes centrale dele, hvilket sædvanligvis også vil være de steder, der er udsat for skadedyrenes begnavning. b. Ædestimulerende stoffer (Coax, Gustol ) kan tilsættes sprøjte væsken, eller viruset kan udbringes sammen med lokkemad (baits), f.eks. klid eller lignende. c. Forskellige klæbestoffer og detergenter kan tilsættes sprøjtevæsken - som ved bekæmpelse med kemiske midler - hvorved patogenpræparatets tilhæftningsevne forøges, samtidig med at en større dækning opnås. I dag fremstilles kommercielle produkter af forskellig art (Triton C s -7, Teepol, Polyvinyl-alkohol m.v.) (Hostetter et al., 1982). d. Beskyttelse mod ultraviolet bestråling kan opnås ved at tilsætte op til 1% kulstøv, men de Tabel 4. Temperaturens indflydelse på halveringstiden (af effekt) i laboratoriet The influence oftemperature on time for a 50% loss of activity in laboratory Temp.oC P. brassicae ') 5-10 min min timer 1-5 dage dage l) David & Gardiner, ) Stairs & Milligan, 1980 G. mellonella 2) 30 min. 50 min. 60 min. 24 timer 412
7 kommercielle produkter (Shade, Keltose, lignin sulfat, benzophenon derivat, mikroindkapsling) er dog bedre, og de kan give en forøget virkningstid på 2-3 gange (Krieg et al., 1980). e. Udsprøjtning af insektvirus bør foretages i forbindelse med skadedyrets aktivitetsperiode i løbet af døgnet. Hvis aktivitetsperioden ikke er tilstrækkeligt kortlagt, eller hvis skadedyret er aktivt hele døgnet, bør sprøjtningen foregå om aftenen eller i overskyet vejr. 5) Hvordan fastlægges behandlingstidspunktet? Som det er gældende ved bekæmpelse med insekticider, skal behandlingstidspunktet ved behandling med insektvirus indkredses ved en nøje overvågning af skadedyret. De to bekæmpe1sesmåder adskiller sig dog ved nogle forhold, som man bør være opmærksom på. For det første fremkommer behandlingseffekten af insektvirus først dage senere, dvs. at skadedyret kan nå at anrette skade, dersom bekæmpelsen rettes mod de senere udviklingsstadier. For det andet stiger skadedyrets modstandskraft over for viruset med en faktor 3-5 pr. larvestadium, hvilket betyder, at der skal anvendes uøkonomisk store doser ved bekæmpelse på et sent tidspunkt. Ved bekæmpelse med insekticider opnås en øjeblikkelig effekt, og det kan tillige straks ses, om behandlingen har været effektiv; i modsat fald kan sprøjtningen gentages få dage senere. Dette kan man ikke gøre ved bekæmpelse med insektvirus, og det er derfor ekstra vigtigt, at behandlingen rettes mod de tidlige larvestadier (fig. 4). Bekæmpelse med insektvirus byder på nogle yderligere anvendelsesmuligheder, idet en forebyggelse kan foretages, fordi insektlarver oftest fortærer hele ægskallen ved klækningen. Man kan derfor i teorien tænke sig at sprøjte med insektvirus, medens æglægningen finder sted i marken, eller man kan behandle de senere larvestadier med subletale doser, således at der kan ske en overførsel af virus til næste generation via æggene. En praktisk afprøvning af disse forebyggelsesmetoder er endnu ikke foretaget. 6) Hvad med de sikkerhedsmæssige aspekter? Ved undersøgelser over insektviras miljøvenlighed lægges ikke kun vægt på uskadeligheden over for højerestående dyr (fugle, pattedyr og mennesker) men også på virkningen over for invertebrater af forskellig slags. Medens en evt. skadelig effekt over for højerestående dyr vil medføre forbud mod anvendelse, vil en eventuel effekt over for enkelte invertebrater ikke nødvendigvis være en hindring for godkendelse. Til dato er foretaget mange undersøgelser med forskellige Baculovirus over for en række fugle og pattedyr. Normale immunologiske reaktioner på injiceret insektvirus er de eneste virkninger, man hidtil har sporet, og det er påvist, at insektædende fugle og pattedyr uden risiko kan optræde som Bekæmpende Forebyggende Fig. 4. Illustration af hvordan forskellige bekæmpelses strategier kan benyttes ved kemisk eller mikrobiologisk bekæmpelse. Shows the different strategies to be used in chemical control and in microbiological control. 27' 413
8 »vektoren<. Viruset fra virusdøde, fortærede insekter vil passere uskadt gennem tarmsystemet hos højerestående dyr. Hvad er fremtidsmulighederne for anvendelse af insektvirus i Danmark? Igennem de seneste 10 år er der i Norden udført forsøg med bekæmpelse af 5 skadedyr-arter: Rød fyrrehveps Neodiprion sertifer Nonnen Lymantria monacha Kåluglen Mamestra brassicae Ageruglen Agrotis segetum Smutuglen Noctua pronuba i SF i DK i DK i DK + S i S a. Rød fyrrehveps. I Finland fremstilles (»neodiprionvirus«) kommercielt til praktisk anvendelse. Dette har vist sig i stand til at regulere værtdyret i et par år efter udsprøjtningen. Denne regulering beror bl.a. på, at de overlevende voksne smitter afkommet ved at overføre viruset via æggene. b. Nonnen. Ved bekæmpelsesforsøg med over for epidemiske udbrud i 1973 opnåede s en stor effektivitet, dog så sent på året, at skader var sket. Det efterfølgende år viste, at viruset havde været så effektivt, at bekæmpelse i 1974 kunne undgås på virusbehandlede arealer (Zethner, 1976). c. Kåluglen. Undersøgelser over muligheden for at bekæmpe kåluglen med gav lovende resultater i blomkålsafgrøder. I væksthuse med forskning omkring bladskære-bier på lucerne blev en stærkt generende kåluglepopulation (med 2 generationer årligt) bekæmpet yderst effektivt. (Øgaard, 1981). d. Ageruglen. Ageruglens kapselvirus er undersøgt med hensyn til specificitet over for andre ugle arter, og infektion er kun på vist i 2 andre arter af slægten Agrotis (Zethner & Øgaard, 1982). Foruden vellykkede markforsøg med små parceller er der for dette virus foretaget undersøgel- ser over den naturlige udbredelse og holdbarhed. Der er endnu ikke påvist en naturlig forekomst i Danmark, men en vigtig forudsætning for en sådan forekomst, nemlig holdbarhed over l år i jord, er fundet opfyldt (Esbjerg et al., 1983). e. Smutuglen. I Sverige har smutuglens været undersøgt mht. specificitet blandt Noctua arter og over for agerugle samt kålugle. Virusets struktur er undersøgt, og dets praktiske anvendelsesmuligheder er søgt belyst (Adolfs son & Gerdin, 1978). Alle disse undersøgelser har bidraget til at øge vor viden om insektivira, således at vi herhjemme i dag er bedre i stand til at vurdere de fremtidige muligheder. I Danmark findes kun et mindre antal skadedyr, der kan tænkes bekæmpet med insektvirus inden for de næste år: Skovbrug Rød fyrrehveps Penselspinder Nonne Frostmåler Neodiprion sertifer Orgyia antiqua Lymantria monacha Operophtera brumata Frugtavl Æblevikler Cydia pomonella Ringspinder Malacosoma neustria Landbrug Kålugle Mamestra brassicae Agerugle Agrotis segetum Udråbstegnugle Agrotis exclamationis St. kålsommerfugl Pieris brassicae LI. kålsommerfugl Pieris rapae Stankelben Tipula spp. Stueflue Musca domestica TIV NOV Væksthus/gartneri (evt. importerede arter!) Armyworms Spodoptera spp. Tobak/bomuldsugler Heliothis spp. De fleste af disse skadedyr er imidlertid af begrænset betydning eller optræder så sjældent, at der ikke er basis for at fremstille de pågældende vira i Danmark. Kun i tilfælde af, at sådanne vira produceres i udlandet, og kan godkendes til an- 414
9 vendeise herhjemme, vil de blive anvendt mod disse skadedyr. Nogle enkelte skadedyr i landbrugsafgrøder (specielt frilandsgrønsager) såsom agerugle, kålugle og kålsommerfugle optræder så hyppigt - om ikke årligt så i hvert fald jævnligt - at en fremstilling af virus mod disse arter kan tænkes at foregå i Danmark om 5-10 år. På grund af, at vi herhjemme nærmer os en situation, hvor en praktisk anvendelse kan komme på tale, er Miljøstyrelsen begyndt at fokusere på retningslinier for godkendelse af mikrobiologiske midler. Der er grund til at Mbe på, at det sidste årtis indsats kan føre til en praktisk anvendelse af mindst et par af disse midler i løbet af få år. Litteratur Adolfsson J. & Gerdin S. (Eds.) (1978): Catalogue of projects in Invertebrate Pathology in the Nordic countries. University of Uppsala. Benz G. (1971): Synergism of micro-organisms and chemical insecticides. In: Burges and Hussey (eds.): Microbial control ofinsects and mites. Academic Press, London-New York, 861 pp. Bolet, Bitten (1983): Produktion afinsektvirus til biologisk bekæmpelse. Udvikling af metode til produktion af ageruglens kapselvirus (As). Tidsskr. Planteavl 87, Davis, W. A. L. & Gardiner, B. O. C. (1967): The effect of heat, cold, and pro longe d storage on a granulosis virus of Pieris brassicae. Invertebrate Path. 9, Esbjerg P., Jørgensen J., Nielsen J. K., Philipsen H., Zethner O. & Øgaard, L. (1983): Afsluttende rapport vedrørende Forskningsrådenes Initiativ: Integreret bekæmpelse af skadedyr. Tidsskr. Planteavl 87, Hosteltef, D. L., Smith, D. B., Pinnell, R. E., Ignoffo, C. M. & McKibben, G. H. (1982): Laboratoryevaluation of adjuvants for use with Baculovirus heliothis virus. J. econ. Entomol. 75, Ignoffo, C. M., Hostetter, D. L., Sikorowski, P. P., Sutter, G. G. & Brooks, W. M. (1977): Inactivation of representative species of entomopathogenic vituses, a bacterium, fungus and protozoan by an ultraviolet light source. Environ. Entomol. 6, Jacques, R. P. (1975): Persistence, accumulation, and denaturation ofnuclear polyhedrosis and granulosis viruses. In: Summers M. et al. (eds.): Baculoviruses for insect pest control: Safety considerations, Jacques, R. P. & Morris, O. N. (1981): Compatibility of pathogens with other methods of pest control and with different crops. In: Burges H. D. (ed.): Microbial control of pests and plant diseases , Academic Press Katagiri, K. (1981): Pest control by cytoplasmic polyhedrosis viruses. In: Burges H. D. (ed.): Microbial control of pests and plant diseases , Academic Press Krieg, A., Groner, A., Huber, J. & Matter, M. (1980): Uber die Wirkung von mittel- und langwelligen ultravioletten Strahlen (UV-B und UV-A) auf insektenpathogene Bakterien und Viren und deren Beeinflussung durch UV-Schutzstoffe. Nachrichtenbl. Deut. Pflanzenschutzd. 32, Krieg, A., Groner, A., Huber, J. & Zimmermann, G. (1981): Inaktivierung von verschiedenen Insektenpathogenen durch ultraviolette Strahlen. Z. Pflanzenkrankheiten und Pflanzenschutz 88, Smith, Kenneth M. (1976): Virus-insect relationships. Forlag Longman, London and New York. 291 pp. Stairs, Gordon, R. & Milligan, Sheila E. (1980): Quantitative effects of heat on baculovirus released from polyhedra (Nuc1ear-Polyhedrosis Virus-Galleria mellonella). Environ. Entomol. 9, Zethner, O. (1976): Control experiments on the nun moth (Lymantria monacha L.) by nuc1ear-polyhedrosis virus in Danish coniferous forests. Z. ang. Ent. 81, Zethner, O. & Øgaard, L. (1982): Studies on the specificity of Agrotis segetum Granulosis Virus fed to larvae of 17 species of noctuoids. Tids skr. Planteavl 86, Øgaard, L. (1981): Virus til bekæmpelse af skadedyr i kål. Gartner Tidende 97, Manuskript modtaget den 5. maj
Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer?
Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer? Det er et åbent spørgsmål, om nogle af de mikrobiologiske bekæmpelsesmidler kan give sygdomme. Det er derfor nødvendigt at have eksperimentelle
Læs mereKatalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer
Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer Trips Kål, porre Fangst af trips på de blå limplader kan give et fingerpeg om, at det er tid for en nærmere kontrol af kålhovederne. Det samme gælder trips
Læs mereAfsætning af sprøjtevæske gennem fiberdug
Afsætning af sprøjtevæske gennem fiberdug Projekt: udvikling af nye teknikker i behandling af havebrugskulturer English summery Title: Deposition on small plants when spraying through fleece with conventional
Læs mereBilag. Resume. Side 1 af 12
Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største
Læs mereNye skadegører i havebrugsafgrøder 2017
Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017 GarterniRådgivningen december 2017 Drosophila suzukii Ødelæggende i bærproduktion Larve i bær Stammer fra Japan. Har bredt sig til Europa og Amerika Blev i Danmark
Læs mereMellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS
Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS Hvad er en mellus? 1-2 mm lang De voksne ses som hvide fluer på undersiden af blade de forstyrres let og flyver op Larverne er hovedsageligt immobile
Læs mereØkologisk hvidkløverdyrkning (Trifolium repens L.), kløversnudebillens (Apion fulvipes G.) betydning og bekæmpelsesmuligheder
Økologisk hvidkløverdyrkning (Trifolium repens L.), kløversnudebillens (Apion fulvipes G.) betydning og bekæmpelsesmuligheder Organic white clover production (Trifolium pratense L.), importance of the
Læs mereOverlevelse af parasitter ved slange-udlægning og nedfældning af gylle
Overlevelse af parasitter ved slange-udlægning og nedfældning af gylle Dyrlæge Stig Milan Thamsborg, Dyrlæge Kiran K. Katakam, Biolog Heidi Huus Pedersen & Biolog Helena Mejer Veterinær Parasitologi København
Læs mereMuligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark
Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Jakob Tilma, kommunikationschef Dansk Planteværn, November 2016 Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i
Læs mereHelp / Hjælp
Home page Lisa & Petur www.lisapetur.dk Help / Hjælp Help / Hjælp General The purpose of our Homepage is to allow external access to pictures and videos taken/made by the Gunnarsson family. The Association
Læs mereSkriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)
Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0046/295. Ændringsforslag. Martin Häusling for Verts/ALE-Gruppen
7.3.2016 A8-0046/295 295 Betragtning 65 65. Det er yderst vigtigt, at det kontrolleres, om de retlige krav efterleves, for at sikre, at målene for forordningen gennemføres effektivt i hele Unionen. Medlemsstaternes
Læs mereClonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn
Clonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn Birgit Jensen Hans Jørgen Lyngs Jørgensen Institut for Plante- og Miljøvidenskab 2 Hvad er mikrobiologisk plantebeskyttelse? Brug af gavnlige
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 24. april 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 24. april 2017 (OR. en) 8318/17 AGRILEG 82 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 19. april 2017 til: Komm. dok. nr.: D046260/03 Vedr.: Generalsekretariatet
Læs mereProject Step 7. Behavioral modeling of a dual ported register set. 1/8/ L11 Project Step 5 Copyright Joanne DeGroat, ECE, OSU 1
Project Step 7 Behavioral modeling of a dual ported register set. Copyright 2006 - Joanne DeGroat, ECE, OSU 1 The register set Register set specifications 16 dual ported registers each with 16- bit words
Læs mereSustainable use of pesticides on Danish golf courses
Indsæt nyt billede: Sustainable use of pesticides on Danish golf courses Anita Fjelsted - Danish EPA Ministry of the Environment 27 May 2015 - STERF The Danish Environmental Protection Agency 450 employees
Læs mereGrøn Viden. Krusesygegalmyggen. Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen. Markbrug nr. xxx Januar 2006
Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Krusesygegalmyggen Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen Havebrug nr. xxx Januar 2006 Krusesygegalmyggen (Contarinia nasturtii) forårsager skade på korsblomstrede
Læs mereMå i vin ikke anvendes nærmere end 10 m fra vandmiljøet (vandløb, søer, mv.) for at beskytte organismer der lever i vand.
Steward Aktivstof: Indoxacarb 30 % Pakningstørrelse: 250 g (250 g x 10 pakninger) Godkendelse: Godkendt til bekæmpelse af insekter i æbler, pærer, vin, agurk, courgetter, græskar, tomat, peberfrugt, chilli,
Læs mereAlfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH
Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen
Læs mereEngelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.
052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation
Læs mereSCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS UNIVERSITET. Insekticid Resistens. Michael Kristensen, Institut for Agroøkologi AU Flakkebjerg
SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS UNIVERSITET, Institut for Agroøkologi AU Flakkebjerg Insekter 2 Insekter som skadedyr Humane sygdomsvektorer; stikmyg der overfører fx malaria, dengue-feber, Veterinære sygdomsvektorer;
Læs mereEngelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og
052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation
Læs mereDENCON ARBEJDSBORDE DENCON DESKS
DENCON ARBEJDSBORDE Mennesket i centrum betyder, at vi tager hensyn til kroppen og kroppens funktioner. Fordi vi ved, at det er vigtigt og sundt jævnligt at skifte stilling, når man arbejder. Bevægelse
Læs mereDesinfektion - overordnet set
Desinfektion - overordnet set Temadag for Hygiejnekontaktpersoner 31. marts 2014 Bodil Forman Hygiejnesplejerske Stigende antibiotikaforbrug til mennesker og dyr her i landet har bevirket en stigende forekomst
Læs mereGeneralized Probit Model in Design of Dose Finding Experiments. Yuehui Wu Valerii V. Fedorov RSU, GlaxoSmithKline, US
Generalized Probit Model in Design of Dose Finding Experiments Yuehui Wu Valerii V. Fedorov RSU, GlaxoSmithKline, US Outline Motivation Generalized probit model Utility function Locally optimal designs
Læs mereAnsøgning om godkendelse af pesticider. Gælder fra 1. januar 2014.
TABLE 1. Plant protection s: Chemical Category Product (new or renewal) Produktansøgni nger (nye eller forny) Type type 1. DK is the examining member state (E.g. Zonal RMS, new as in Dk, me-too or renewal
Læs mereWilhjelm + 8 Pesticiderne udenfor markerne Peter Esbjerg Prof Land- & Havebrugszoologi
Wilhjelm + 8 Pesticiderne udenfor markerne Peter Esbjerg Prof Land- & Havebrugszoologi Dias 1 Kilde: http://www.naturbes kyttelse.dk/2009/10/ giftforbruget-tordneri-vejret/ Skadeligt for naturen og landbrugets
Læs mereSport for the elderly
Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population
Læs mereUSERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION
USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION P E R H E I S E L BERG I N S T I T U T F OR BYGGERI OG A N L Æ G BEREGNEDE OG FAKTISKE FORBRUG I BOLIGER Fra SBi rapport 2016:09
Læs mereThe X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen
The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og
Læs mereRHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Rhododendron Skadedyr v4.0
NSCF3346.JPG 'billetklip' forårsaget af snudebille. Snudebillen laver kun skader fra ydersiden af bladene. Er der huller inde i selv bladet, er det ikke forårsaget af en snudebille. Modified: 08-11-2006
Læs mereVarsling mod bladsvampe
407-2013 Annual Report Leaf disease warning in sugar beet Anne Lisbet Hansen alh@nordicbeetresearch.nu +45 21 68 95 88 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Borgeby
Læs mereAktivering af Survey funktionalitet
Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette
Læs merePlanters naturlige forsvar mod forskellige samtidige skadevoldere
Planters naturlige forsvar mod forskellige samtidige skadevoldere Lektor Thure P. Hauser Institut for Jordbrug og Økologi Københavns Universitet tpha@life.ku.dk www.ecogenomics.life.ku.dk Hvad er specielt
Læs mereHvorfor bliver der ikke udviklet nogen nye bekæmpelsesmidler?? Martin Clausen Syngenta Crop Protection Mob: 24 47 84 02
Hvorfor bliver der ikke udviklet nogen nye bekæmpelsesmidler?? Martin Clausen Syngenta Crop Protection Mob: 24 47 84 02 det gør der heldigvis også. men større krav, højere pris og længere tid. Hvad koster
Læs merePARALLELIZATION OF ATTILA SIMULATOR WITH OPENMP MIGUEL ÁNGEL MARTÍNEZ DEL AMOR MINIPROJECT OF TDT24 NTNU
PARALLELIZATION OF ATTILA SIMULATOR WITH OPENMP MIGUEL ÁNGEL MARTÍNEZ DEL AMOR MINIPROJECT OF TDT24 NTNU OUTLINE INEFFICIENCY OF ATTILA WAYS TO PARALLELIZE LOW COMPATIBILITY IN THE COMPILATION A SOLUTION
Læs mereOverlevelse af sygdomsfremkaldende bakterier ved slangeudlægning og nedfældning af gylle?
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 05, 2017 Overlevelse af sygdomsfremkaldende bakterier ved slangeudlægning og nedfældning af gylle? Jensen, Annette Nygaard Publication date: 2014 Link to publication
Læs mereLuftfartens Risiko ved Vulkansk Aske Meteorologiske Forhold. Jens Havskov Sørensen DMI
Luftfartens Risiko ved Vulkansk Aske Meteorologiske Forhold Jens Havskov Sørensen DMI Luftforureningsmodellering ved DMI DMI s forsknings- og udviklingsaktiviteter vedrørende luftforurening støtter de
Læs mereAvancerede bjælkeelementer med tværsnitsdeformation
Avancerede bjælkeelementer med tværsnitsdeformation Advanced beam element with distorting cross sections Kandidatprojekt Michael Teilmann Nielsen, s062508 Foråret 2012 Under vejledning af Jeppe Jönsson,
Læs mereThe soil-plant systems and the carbon circle
The soil-plant systems and the carbon circle Workshop 15. november 2013 Bente Hessellund Andersen The soil-plant systems influence on the climate Natural CO 2 -sequestration The soil-plant systems influence
Læs mereGebyr for ansøgning om godkendelse eller ændring af pesticider. Gælder fra den 3. marts 2015.
Category Product (new or renewal) Produktansøgni nger (nye eller forny) Type type 9202. DK is the examining member state (E.g. Zonal RMS, new as in Dk, me-too or renewal approval) DK foretager (Fx. ZRMS,
Læs mereDen nye Eurocode EC Geotenikerdagen Morten S. Rasmussen
Den nye Eurocode EC1997-1 Geotenikerdagen Morten S. Rasmussen UDFORDRINGER VED EC 1997-1 HVAD SKAL VI RUNDE - OPBYGNINGEN AF DE NYE EUROCODES - DE STØRSTE UDFORDRINGER - ER DER NOGET POSITIVT? 2 OPBYGNING
Læs mereMirjana Mijatović, PhD Milan Šević, BSc Mladen Đorđević, BSc INSTITUTE FOR VEGETABLE CROPS SMEDEREVSKA PALANKA SERBIA
Mirjana Mijatović, PhD Milan Šević, BSc Mladen Đorđević, BSc INSTITUTE FOR VEGETABLE CROPS SMEDEREVSKA PALANKA SERBIA Research on vegetable crop protection current status Etiology of vegetable crop diseases
Læs mereHvor er mine runde hjørner?
Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten
Læs meregrønne > 8 forskerhistorier 2009
grønne > 8 forskerhistorier 2009 DET FRIE FORSKNINGSRÅD TEKNOLOGI OG PRODUKTION > AF MORTEN ANDERSEN, VIDENSKABSJOURNALIST MIKROBERNE SPISER GERNE OP OM FÅ ÅR VIL DANMARK OG DE ØVRIGE EU-LANDE STÅ MED
Læs mereFinancial Literacy among 5-7 years old children
Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mere140 års udvikling med frølaboratoriet. Hans Arne Jensen
140 års udvikling med frølaboratoriet Hans Arne Jensen Indledning Tak for indbydelsen Præsentation Baggrund for artikler og foredrag Disponering af foredraget Frøkontrollen grundlægges gges E. Møller-Holst:
Læs mereLopper og flåter. Odsherreds Dyrehospital
Lopper og flåter Lopper og flåter De senere års milde vintre har været med til at øge problemerne omkring lopper og flåter. Fra at være et typisk efterårsproblem, ser vi nu store loppeproblemer hele året.
Læs mereThe effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings
The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings Rune Vinther Andersen, Ph.D. International Centre for Indoor Environment and Energy Baggrund 40 % af USA's samlede energiforbrug sker
Læs mereKvægavlens teoretiske grundlag
Kvægavlens teoretiske grundlag Lige siden de første husdyrarter blev tæmmet for flere tusinde år siden, har mange interesseret sig for nedarvningens mysterier. Indtil begyndelsen af forrige århundrede
Læs mereIN03-003 Udførelse og opgørelse af forsøg med logaritmesprøjte. af Jens Erik Jensen, Landscentret Planteavl, e-mail jnj@landscentret.
IN03-003 dførelse og opgørelse af forsøg med logaritmesprøjte af Jens Erik Jensen, Landscentret Planteavl, e-mail jnj@landscentret.dk Dokument sidst revideret 25. marts 2004. Hvorfor logaritmesprøjte?
Læs mereAalborg Universitet. Ledelseskapital og andre kapitalformer Nørreklit, Lennart. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Aalborg Universitet Ledelseskapital og andre kapitalformer Nørreklit, Lennart Publication date: 2007 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation for
Læs mereTrolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7
Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,
Læs mereIT værktøjer i fødevareproduktionen - hvad mener Fødevarestyrelsen? Niels Nielsen Foder og fødevaresikkerhed Fødevarestyrelsen
IT værktøjer i fødevareproduktionen - hvad mener Fødevarestyrelsen? Niels Nielsen Foder og fødevaresikkerhed Fødevarestyrelsen UCS Ankerhus 30.maj 2013 Emner: Lidt om rammerne Forventninger til modeller
Læs mereSkadedyr, forsvar og fjender
Skadedyr, forsvar og fjender Henrik Bak Topbjerg Institut for Agroøkologi - Afgrødesundhed Aarhus Universitet 1 2 3 Skadedyr tager pt. 18 % af potentiel udbyttet E, -C. Oerke / Journal of Agricultural
Læs mereGMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer
GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler
Læs mereKan vi helt undvære pesticider?
Kan vi helt undvære pesticider? Med fokus på forebyggelse Lene Sigsgaard Institut for Plante og Miljøvidenskab, KU L. Sigsgaard koppert 26/05/2018 2 EU -Integrated Pest Management, IPM Fokus på forebyggelse
Læs mere3y Bioteknologi A. Lærere TK og JM. Eksamensspørgsmål uden bilag
3y Bioteknologi A Lærere TK og JM Eksamensspørgsmål uden bilag 1: DNA, proteiner og gensplejsning Med inddragelse af de vedlagte bilag samt øvelsen med pglo skal du diskutere og vurdere brugen af DNA og
Læs mereBarnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et)
Forældreskema Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et) Barnets alder: år og måneder Barnet begyndte at lære dansk da det var år Søg at besvare disse spørgsmål så godt
Læs mereTrolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8
Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for
Læs mereAnvendelse af rækkesprøjter. Forskelle på typer og anvisninger til bedste afskærmning.
Anvendelse af rækkesprøjter. Forskelle på typer og anvisninger til bedste afskærmning. Som en del af projektet "Udvikling af nye teknikker i rækkeafgrøder, havebrug, med fokus på biologiske midler og sprøjteteknik,
Læs mereImproving data services by creating a question database. Nanna Floor Clausen Danish Data Archives
Improving data services by creating a question database Nanna Floor Clausen Danish Data Archives Background Pressure on the students Decrease in response rates The users want more Why a question database?
Læs mereThe two traction/speed curves can be seen below. Red for diesel, Green for electric.
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereDanish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form
Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August 2017 Application form Must be completed on the computer in Danish or English All fields are mandatory PERSONLIGE
Læs mereHAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015
Webinar 10. december kl. 9.15 GHITA CORDSEN NIELSEN, GCN@SEGES.DK HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015 Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse
Læs mereMILJØ DNA FRA EN MIKROBIOLOG S SYNSPUNKT
MILJØ DNA FRA EN MIKROBIOLOG S SYNSPUNKT Lars Hestbjerg Hansen, Head of section EMBI @ENVS DCE 1 I dag: Hvad er e-dnas rolle generelt og i mikrobiologien? Hvad kan vi gøre? Hvordan gør vi? Spørgsmål &
Læs mereAlmindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.
Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid
Læs mereGUIDE TIL BREVSKRIVNING
GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for
Læs mereBasic statistics for experimental medical researchers
Basic statistics for experimental medical researchers Sample size calculations September 15th 2016 Christian Pipper Department of public health (IFSV) Faculty of Health and Medicinal Science (SUND) E-mail:
Læs mereApplication form for access to data and biological samples Ref. no
Application form for access to data and biological samples Ref. 2016-02 Project title: Applicant: Other partners taking part in the project Names and work addresses: "Skilsmisse og selvvurderet mentalt
Læs mereProbiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom
Bettina Spanggaard & Lone Gram Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Fiskeindustriel Forskning Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Sygdom hos fisk i opdræt behandles
Læs mereImmunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S
Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på
Læs mereØkologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug
Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.
Læs mereBrug af netdækning og monitering som IPM-værktøj i produktionen af økologiske kål
Brug af netdækning og monitering som IPM-værktøj i produktionen af økologiske kål Forfattere: Ole Henrik Scharff og Pernille Margrethe Kynde, GartneriRådgivningen 2017 Baggrund: Der er enkelte hjælpestoffer
Læs mereInsektbejdsning Insecticide seed treatments against pests in sugar beet , Annual Report
460, 461 2013 Annual Report Insektbejdsning 2013 Insecticide seed treatments against pests in sugar beet 2013 Åsa Olsson ao@nordicbeetresearch.nu NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) DK: Højbygårdvej
Læs mereModtagelse af svært tilskadekomne.
Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer
Læs mereMEDDELELSE FRA FORSøoSDAMBRUGET NR. 59 FEBRUAR 1977. Vaccination af fisk P.E.VESTERGÅRDJØRGENSEN
MEDDELELSE FRA FORSøoSDAMBRUGET NR. 59 FEBRUAR 1977 Vaccination af fisk af P.E.VESTERGÅRDJØRGENSEN 3 VACCINATION AF FISK af Dr. med. veto P. E. Vestergaard Jørgensen Statens veterinære Serumlaboratorium
Læs mereEvaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet
2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi
Læs mereBachelorprojekt. Forår 2013 DMD10
+ Bachelorprojekt Forår 2013 DMD10 +! 1. Om at skrive bachelorprojekt! 2. Typer af bachelorprojekter! 3. To eksempler på DMD-projekter! 4. Overvejelser over samarbejdsformer, proces, sprog! 5. ITUs generelle
Læs merePrivat-, statslig- eller regional institution m.v. Andet Added Bekaempelsesudfoerende: string No Label: Bekæmpelsesudførende
Changes for Rottedatabasen Web Service The coming version of Rottedatabasen Web Service will have several changes some of them breaking for the exposed methods. These changes and the business logic behind
Læs mereDK79134282I. Bayer CropScience DK. Country: DK Colour: CMYK
Front cover WG 70 200 g Insektmiddel tomat, agurk og peber i væksthuse Opbevares tørt og køligt. is a registered trademark of the Bayer Group ADVARSEL For at nedsætte risikoen for mennesker og miljø skal
Læs mereOZONE FUMIGATION IN AN ONGOING CLIMATE CHANGE PROJECT. Teis Nørgaard Mikkelsen DTU, Institut for kemiteknik temi@kt.dtu.dk
OZONE FUMIGATION IN AN ONGOING CLIMATE CHANGE PROJECT Teis Nørgaard Mikkelsen DTU, Institut for kemiteknik temi@kt.dtu.dk 2 Risø DTU, Danmarks Tekniske Universitet X 3 Risø DTU, Danmarks Tekniske Universitet
Læs mereKartoffelafgiftsfonden
Afrapportering af KAF projekt 8. Titel Hvordan stoppes begyndende angreb af kartoffelskimmel 2. Projektdeltagere Bent J. Nielsen, Forskningscenter Flakkebjerg, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Læs mereDa beskrivelserne i danzig Profile Specification ikke er fuldt færdige, foreslås:
NOTAT 6. juni 2007 J.nr.: 331-3 LEA Bilag A danzig-møde 15.6.2007 Opdatering af DAN-1 og danzig Profile Specification Forslag til opdatering af Z39.50 specifikationerne efter udgivelse af Praksisregler
Læs mereIntegreret plantebeskyttelse TIL GAVN FOR GARTNERE
Integreret plantebeskyttelse Bekæmpelse af en skadegører er integreret plantesbeskyttelse, hvor alle kneb gælder. Bekæmpelse/forebyggelse starter, så snart kulturen sættes i gang. Start rent. Det handler
Læs mereGåsebille (Phyllopertha horticola) Eng.: June beetle
Gåsebille (Phyllopertha horticola) Voksen gåsebille. Gåsebillelarver i 3. larvestadie er ca. 2 cm lange, C-formede og hvidlige. De har 3 par veludviklede ben forrest på kroppen og et brunt hoved. Gåsebillens
Læs mereSB ShooeBox. SB Introduction / Indledning 03-03 SB Inspiration combinations/inspirationsopstillinger 04-06 SB Functionality/Funktion 07-07
ShooeBox 02 SB ShooeBox SB Introduction / Indledning 03-03 SB Inspiration combinations/inspirationsopstillinger 04-06 SB Functionality/Funktion 07-07 Introduction Shooebox is a Danish design, designed
Læs mereBehandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat
Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling
Læs mereNyt fra forskning, forsøg og praksis i frugt og bæravl. ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning
Nyt fra forskning, forsøg og praksis i frugt og bæravl ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning Blomster giver signifikant flere luse-bekæmpende insekter Arter 1. Antal /m2 2. Antal /m2
Læs mereLUS LUS. Lus kan hverken hoppe eller flyve, men de bevæger sig hurtigt rundt i hovedbunden, mens de holder fast i et hårstrå med den ene klo.
Lus LUS Lusen er et insekt. Den er en blodsugende snylter, som alt efter arten kan leve på forskellige pattedyr. Kun tre arter kan leve på mennesker: hovedlus, kropslus og fladlus. Hovedlus er den mest
Læs mereROER LYSPLETSYGE. Udvikling: HJERTE- OG TØRFORRÅDNELSE. Udvikling: MAGNESIUMMANGEL. Udvikling: VÆLTESYGE. Udvikling:
LYSPLETSYGE ( Manganmangel) Toppen bliver lys og bleg. Der forekommer gullige skjolder i bladkødet, og ofte bliver bladene noget skeformede. Manganmangel forekommer især på luse jorder med højt reaktionstal.
Læs mereATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.
ATEX direktivet Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.dk tlf: 7220 2693 Vedligeholdelse af Certifikater / tekniske dossier / overensstemmelseserklæringen.
Læs mereDelprojekt: Direkte og diffust lys
Delprojekt: Direkte og diffust lys Baggrund Teorien bag diffust lys er, at man ved samme lysintensitet, kan opnå en bedre udnyttelse af lyset, fordi lyset trænger længere ned i plantebestanden. Man får
Læs mereRapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug
Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent
Læs mereWG g. Insektmiddel. Reg.nr Front Page
Front Page WG 70 200 g Insektmiddel Må kun anvendes til bekæmpelse af insekter i agurker, tomater, peberfrugt og prydplanter i væksthus. Gældende fra 26. november 2015: Dette plantebeskyttelsesmiddel må
Læs mereUndervisning Fiskeribetjente, 6/6-2012, Hirtshals. Oskar. Discard- data. Marie Storr-Paulsen, Jørgen Dalskov. DTU Aqua. Moniteringssektion
Undervisning Fiskeribetjente, 6/6-2012, Hirtshals Discard- data Oskar, Jørgen Dalskov DTU Aqua Moniteringssektion Total fangst Mål art Bi- fangst arter Salgbar Ikke salgbar (Under mindstemål) Salgbar Ikke
Læs mereAdmission criteria for the Danish Section For at blive optaget på Europaskolen skal du have aflagt Folkeskolens Adgangsprøve eller lignende.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 30. august 2018 Optagelseskriterier til uppersecondary S5-S7 (gymnasiet) på Europaskolen København Optagelseskriterierne til uppersecondary
Læs mereUser Manual for LTC IGNOU
User Manual for LTC IGNOU 1 LTC (Leave Travel Concession) Navigation: Portal Launch HCM Application Self Service LTC Self Service 1. LTC Advance/Intimation Navigation: Launch HCM Application Self Service
Læs mereALLROUND 360 ONE 360 ONE SOFT SQUARY BLOCKY OWI TUBO EASY B75 EASY B100
ALLROUND 360 ONE 360 ONE SOFT SQUARY BLOCKY OWI TUBO EASY B75 EASY B100 Since the dawn of time, man has depended on the existence of light. The sun forced darkness to retreat into the shadows and made
Læs mere