Blended learning og Web-udvikling Bachelorprojekt i webudvikling, 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Blended learning og Web-udvikling Bachelorprojekt i webudvikling, 2015"

Transkript

1 Blended learning og Web-udvikling Bachelorprojekt i webudvikling, 2015 Der er udviklet en skitse til et blended learning prototype der kan anvendes på videregående uddannelsesinstitutioner, så som professionshøjskoler. Der er taget udgangspunkt i Blooms didaktiske arbejder og modeller. Design og udvikling af systemet er inspireret af Garrets 5 niveau model. Systemer er konstrueret på en Joomla 3.0 cms system Paul Nordahl Andersen University College Nordjylland

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Problemformulering a. Problemstilling b. Formulering c. Afgrænsning 3. Metode 4. Teoretisk ramme om læring a. Hvad er læring b. Læringsteori c. Blooms taksonomi d. Vidensformer 5. E-læring a. Instruktivistisk e-læringsform b. Socialkonstruktivistiske e-læringsform c. Konstruktivistiske e-læringsform 6. Blended learning 7. Webudvikling a. Webudvikling og undervisning: 8. Valg af Content management system 9. Blended learning prototype a. Strategiske design og udvikling b. Scope design og udvikling c. Struktur design og udvikling d. Skelet design og udvikling e. Overflade design og udvikling 10. Konklusion og Afslutning Reference Bilag P a u l N o r d a h l A n d e r s e n Side 1

3 Indledning Introduktion til emnet vil være i fokus Der ønskes, at udarbejde en teoretisk analyse af blended learning og e-lærings platforme med henblik på at udvikle en ramme for webvikling af undervisningsportaler der tilbyder undervisningsforløb der benytter sig af webbasseret informations- og kommunikationsteknologi i et didaktisk sammenspil med traditionel undervisning. Problemformulering Problemstilling: I jyllandsposten den 23. november 2014, kunne man læse følgende spm.: Kunne du forestille dig at tage en universitetsuddannelse hjemme fra sofaen? og spm. blev efterfyldt med følgende overskrift: Onlineuddannelser kender ingen (fysiske) grænser. Dette er begge eksempler på en problematik i den moderne undervisning, at man ikke er bundet af fysiske grænser eller tid som ramme omkring undervisningen. Men ud over denne problemstilling ud fra praktiske eller bekvemmeligheds hensyn, argumenteres der i dag også om, at webbasseret informations- og kommunikationsteknologi, giver mulighed for en nye eller anderledes pædagogiske og didaktiske undervisningsforløb. Undervisningsforløb der med inddragelse af webbasserede værktøjer så som chat, video, konferences, fildeling og lign., kombineret med sociale webservices og traditionel undervisningsformer, opnår større indlæring og mere omkostnings effektive forløb. Det er med denne forståelse at denne rapport vil belyse problemstilling omkring blended learning og e- læringssystemer. Der ønske at belyse denne problematik ud fra en webudviklings synsvinkel, hvor didaktiske principper indarbejdes ved webudviklingen af e-lærings platforme. P a u l N o r d a h l A n d e r s e n Side 2

4 Hvorfor blended learning perspektiver: 1. Mere effektive undervisning 2. Bedre undervisning 3. Stærkere rekrutteringsgrundlag Problemformulering 1. Hvordan kan e-learning forstås som begreb, koncept og som produkt? Der ønskes at udarbejde en teoretisk forståelsesramme omkring begrebet, som vil blive brugt som en reference ramme, der dels vil være anvendelig i den efterfølgende analyse og vurdering, men som også i sig selv vil være værdifuldt som grundlag for en generel drøftelse af e-learning. 2. Hvilke krav kan man stille e-learning system set ud fra: -underviser perspektiv -studerende perspektiv Der vil foretages en analyse dels basseret ud fra egne erfaring og med inddragelse af casestudies fra litteratrur studier. 3. Hvordan kan e-læringssystemer udformes? Med udgangspunkt i de opstillede krav vil blive udarbejdet en skitse til en showcase der kunne være en generelt ramme for fremtidig udvikling af e-læringssystemer. Afgrænsning: Problemstillingen ønskes udelukkende anskuet ud fra videregående uddannelsesinstitutioners perspektiv. P a u l N o r d a h l A n d e r s e n Side 3

5 Metode: Opgavens metodemæssige fremgangsmåde vil beskrives her Dette projekt er basseret på litteraturstudier af didaktik, med særlig fokus på inddragelse af nyere begreber relateret til den digitale udvikling. De modeller der vil have særligt fokus vil være Blooms taksonomi, hvor der vil anvendes en særlig version tilpasses e-læring. Derfor vil der være særlig fokus på e-læring som begreb og koncept, men også på værktøjer og modeller for e-læring. Ligeledes vil blended learning anskues didaktisk i relation til web udvikling. I projektet vil der udarbejdes en prototype eller et eksempel på et blended learning system, der kan anvendes i videregående uddannelses institutioner. Et system der kunne være et alternativ til nogle af de systemer der i dag anvendes, her kan bl.a. nævnes it s learning eller ecampus. Med udgangspunkt i den teoretiske studie af didaktik, vil der opstilles en liste med didaktiske krav og muligheder. Der udarbejdes ikke en egentligt kravspecifikation, men snare et katalog som webudvikler kan lade sig inspireret af. Endelig vil projekt afsluttes med udvikling af en prototype på et blended learning system, til denne del af projekter vil der anvendes et CMS system (Joomla). Siden er tilgængeligt: Front-end For adgang til benyttes følgende Brugernavn: Headadm Password: Headadm4321 Back-end For adgang til benyttes følgende Brugernavn: Headadm Password: Headadm4321 P a u l N o r d a h l A n d e r s e n Side 4

6 Læring i teoretisk perspektiv I dette kapitel vil der redegøres for begrebet læring og læringsformer I dette indledende kapitel redergøres der for læring og læringsformer både som begreb og koncept. Der forklares væsentlige forskelle mellem en række tilgange til teorier. Hensigten er at dette kapital skal være med til at give en væsentlig indsigt for webudviklerens bestræbelse på at udvikle blended læringssystemer. Desuden ønsker der at gives grundforudsætninger for hvorfor de enkelte elemeter medtages i det færdige produkt. I denne opgave vil der anvendes ordret lærling som en fællesbetegnelse for den person der lærer noget, eller tilegne sig et stof, viden kompetence eller færdighed. Lærling vil derimod ikke være kendetegnet ved en bestemt form for læring, eller en fra en bestemt institution. Lærling vil være synonym med elev eller studerende og lign. Alle 3 begreber vil blive anvendt. Som nævnt i metode afsnittet, skal denne opgave ses i lyset af videregående undervisning og læring, dvs. efter ungdomsuddannelser som alm. gymnasium eller lign. Hvad er læring? Ifølge Gyldendals Den store danske 1, er læring læring, tilegnelse af færdigheder eller kundskaber, ofte ved en arbejdsproces, som eleven selv har indflydelse på. Hermed menes at man lære noget med egen deltagelse og gennem påvirkning fra andre og andet. Der ligger også i begrebet at denne læring opstå ved en proces der kan være styret af andre personer eller systemer. Det der tilegnes kan være færdigheder, viden, kompetencer men også holdninger og synspunkter. Selve indholdet i læring kan Klassisk forståelse af begrebet er at der er tilknyttet en person (LÆREN) til processen AT LÆRE. Og det er i mødet mellem lærer, læringsmidler og lærlinge (synonym med studerendende, elev og lign.), at der opstår LÆRING. 1 Den store danske ordborg (Gyldendal); P a u l N o r d a h l A n d e r s e n Side 5

7 En anden betydning af begrebet er at læring også kan forstås som adfærdsændring 2, dvs. hvor læring ikke foregår i et kommunikativt sprogligt miljø, men i forbindelse med iagttagelse af adfærd. I denne opgave vil især benyttes den første tilgang til begrebet læring, læring vil derfor blive anskuet som en kognitiv proces hvor der er nogen/noget der underviser. Hvis vi anskuer begrebet læring ud fra første nævnte præmis er professor Knud Illeris 3, en af mange eksponenter for den opfattelse, at læring er en social proces som foregår i samspil med andre Illeris analysere en række læringsteorier, det de alle har tilfælles, er den grundantagelse at læring er en social proces og for at være succesfuld kræver en eller anden intelligens hos lærlingen. Jeg har opstillet følgende forudsætninger for at læring finder sted. 1. Der skal være en lærling 2. Der skal optræde en genstand (noget der kan lærers eller tilegnes) 3. Der skal pågå en kognitiv proces hos lærlingen 4. Der skal være en eller flere personer(er) eller system(er) der faciliteter læringsprocessen Læringsteorier: I faglitteraturen er igennem tiderne udviklet et stort antal læringsteorier, med forskellige formål, fokus, politisk eller fagligt vinkel. I denne opgave er fokus på, voksenlæring, i en professionel kontekst og som kan indgå i en digital sammenhæng enten direkte eller indirekte, på denne baggrund er der udvalgt 4 lærings perspektiver som forventes at være relevant i denne opgaves problemstilling. De 4 udvalgte læringsperspektiver 1. Klassisk læring a. Den klassiske læring lægger sig om af Illeris grundantagelse omkring læring som en social proces med et kognitivt element. 2. Situeret læring a. Denne form betegnes også som mentor/mester eller sidemands læring 3. Praksisfælleskaber 4 a. Praksisfællesskaber er en form for situeret læring, men her er der ikke tale om mester/læring forhold, men fælleskab af ressource personer indenfor samme område b. For at der ifølge Wenger er tale om et praksisfællesskab kræves det at følgende 3 forhold er opfyldt 2 3 Illeris, Knud. Contemporary Theories of Learning, Se Venger, etienne P a u l N o r d a h l A n d e r s e n Side 6

8 i. Der skal være et fælles videns domæne, manifisteret i kollektive kompetencer, kunnen og færdigheder, og dette videns domæne er med til at give en fællesidentitet og samtidig en vis forpligtelse overfor fællesskabet. ii. Der skal opstå et fællesskab hvor der opbygges sociale relationer, hvor man hjælper hinanden typisk i forbindelse med videndeling og erfaringsudveksling. iii. Fælleskab og videns domænet omkredses af en fælles praksis hvor der ikke kun er viden der deles, men også et fælles reservoir af ressourcer bestående af erfaringer, fortællinger, redskaber, tricks, metoder til problemløsninger og lign. 4. Organisatorisk læring 5 a. Individuel læring i. Dette er den mindste enhed for læring I organisationen. Formålet er at bibringe den enkelte medarbejder yderligere færdigheder eller kompetencer. Det er i denne sammenhæng væsentligt at påpege at de nye færdighede eller kompetencer er knyttet til det enkelte individ. Der vil således være et videns tab, såfremt medarbejder flyttes til anden funktion eller finder nyt arbejde. b. Gruppe læring i. Dette er gruppe processer hvor gruppen som helhed tilegner sig ny viden eller færdigheder. Dette kan ske i teambuildings forløb eller fælles læring processer. ii. Denne proces kan også forekommer hvor en gruppe medlem underviser resten af gruppen. c. Organisatorisk læring i. Formålet med organisatorisk læring er at organisationen tilegner sig færdigheder for at kunne tilpasse sig ændringer i omgivelserne. Der vil være særlig fokus på begreber som opstillingsparathed, virksomhedskultur og kommunikation ii. Værktøjerne er videndeling, tvær organisatorisk samarbejde og dialog d. Inter-organisatorisk læring i. Inter-organisatorisk læring ligner organisatorisk læring, men her drejer det sig om læring mellem selvstændige organisationer (virksomheder). Det kunne være alle virksomheder i en værdikæde, der samearbejder om et fællessystem eller lign. ii. Værktøjerne er videndeling, kommunikation or tværinstitutionel samarbejde. Igennem litteraturstudier er der i det efterfølgende udvalgt 4 læringsteorier, som vil blive genstand for yderligere behandling. Det drejer sig om 4 meget forskellige læringstilgange, men som alle har det til fælles at de populære tilgange og dermed anvendes ofte. Desuden har ønsket været at udvælge læringsmodeller der sigter på eller rummer bredere målgruppe. Desuden er det hensigten at for hver af disse fire udvalgte læringsteorier, vil der foretages en evaluering og en bedømmelse hvorvidt disse kan indgå i som elementer i e-læring koncepter eller i et blended learning s perspektiv. 5 Se Senge P a u l N o r d a h l A n d e r s e n Side 7

9 Blooms taksonomi I forbindelse med læring og læringsteori, anvendes ofte Blooms 6 kognitive læringsmodel en såkaldt taksonomi. Denne model findes hyppigt anvendt i akademiske kredse til læringsdiskussioner og blandt eksempelvis studerendes akademiske rapportskrivning. Den oprindelige ide og koncept er udarbejdet i midten af 1950 erne og er senere udviklet og tilpasse dels samfundets skiftende didaktiske krav til undervisningen samt den teknologiske udvikling. Taksonomien er udviklet på industrisamfundets præmisser og er blandet derfor revideret flere gange, således at man også i det senmoderne samfund kan finde anvendelse for taksonomien. Begrundelse for at anvende Blooms model i denne sammenhæng, er at modelens stærke evne til at koble kognitiv læring med videns former. Denne kobling vil anvendes i senere afsnit vedr. semantisk webudvikling i et web 3.0 approach. Som nævnt har Bloom udviklet en læringsmodel. Modellen består af en 6 kognitive elementer eller kategorier, hvor de enkelte kategorier indgår i et progressivt hierarki således at de nederste trin involverer mindst tænkning (kognitiv) og omvendt for de øverste trin. Tankegangen i Blooms model er at læring en kognitiv proces, hvor lærlingens egen indsat, består primært i en kognitiv proces. Dvs. for at lære skal man være i stand til at tænke og reflektere. Heraf følger at læring er en intelligent proces. Den laveste kognitive lærings niveauer er at huske, læringen består i at genkalde eller gengive hvad man har set eller hørt. Forudsætning for alt øvrigt læring er at man kan huske, derefter kan man forstå et begreb eller begivenhed. Dvs. at man kan se sammenhænge, eller relationer. Herefter kan man lærer at anvende det lærte. Først i den lærte kontekst senere i andre kontekster. Næste progressionstrin er at være i stand til at analysere en genstand/koncept/begivenhed, ud fra indlærte principper. En analyse kan munde ud i en vurdering og endelig til sidst er man i stand til selv at skabe noget på baggrund af det lærte. De 6 kategoriers progression illustreres i nedenstående figur, og som det heraf fremgår, er der tale om en hierarkisk struktur. De enkelte kategorier er som sagt hierarkisk men skal og også ses som progressive. Dvs. at højere trin er betinget af at man ( lærlingen ) har gennemløbet lavere stående trin, og tilegnet sig et minimum af disse trins stof. F.eks. kræves det i Blooms taksonomi, at før man kan anvende noget er nød til at forstå dette noget og for at forstå, betinges at man kan huske. 6 Bloom, Benjamin P a u l N o r d a h l A n d e r s e n Side 8

10 Blooms 6 kategorier 1. kategori 2. kategori 3. Kategori 4. kategori 5. kategori 6. kategori Huske Forstå Anvende Analysere Vurdere Skabe Kilde: Egen tilvirkning efter Blooms taksonomi Bloom anvender i hans forklaring på eller I forlængelse af de ovennævnte 6 kategorier, hv-spørgsmål der er progressionsbetinget. I nedenstående tabel er der anvendt 3 typer af spørgsmål, huske og forstå, understøttes af HVAD er..? De to efterfølgende kategorier (anvende og analysere) understøttes af læringsspørgsmål som Hvordan gør man..? De to mest avancerede læringskategorier som at vurdere og skabe understøttes af spørgsmål som Hvorfor skal/bør man? Det er vigtigt at understrege den progressive udvikling i disse 3 læringsspørgsmål, hvor Bloom se den progressive udvikling gående fra lavere ordens tænkning til en højere ordens tænkning. Blooms hierarkiske kategorier Skabe Vurdere Analysere Anvende Forstå Huske Designe, konstruere, planlægge, producere Teste, argumentere, efterprøve, kritisere Sammenligne, påvise, organisere Illustrere, demonstrerer, udfører Tolke, sammenfatte, relatere, eksplicere Genkende, opliste, beskrive, identificere, genkalde, navngive og finde Læringsspørgsmål Hvorfor gøre noget? Hvordan gør man? Hvad er? Kilde: Egen tilvirkning efter Blooms kategorier P a u l N o r d a h l A n d e r s e n Side 9

11 Vidensformer: Didaktik og Vidensformer har været forbundet i århundrede, bl.a. er Aristoteles 7 den første der sondre mellem forskellige former for viden. Aristoteles skelner mellem viden og praksis, hvor viden knyttes til praksis, og han beskriver tre Vidensformer: 1. Episteme a. Episteme er defineret som videnskabelig viden og dette søger filosoffen i sin søgen efter visdom 2. Techne a. Techne er kyndighed, dette søger folk der ønsker at skabe eller producere noget, f.eks. håndværkeren 3. Fronesis a. Fronesis er klogskab, og dette er for mennesker der ønsker at kunne lede andre f.eks. politikeren, jf. Aristoteles Ovenstående er naturligvis et teoretisk filosofisk udgangspunkt, i mere morderne didaktisk kontekst arbejdes der med andre former for viden, f.eks. læringsteknologi 8, også her sondres med 3 hovedformer for læring, kvalifikationer, kompetencer og kreativitet, hvilket fremgår af nedenstående tabel. Kvalifikationer Fakta Information Læringsformer Kompetencer Brug Anvendelse Analyse Kreativitet perspektivering Også i det Bloomsk univers arbejdes der med vidensformer, jeg har blot med tage ovenstående 2 tilgange til begrebet vidensformer som supplement til nedenstående fremstilling. I imidlertid ser jeg ovenstående læringsformer som særligt relevant for læringssystemer, der kan anvendes på professionshøjskoler. Bl.a. fordi der her arbejdes med en refleksiv praksislæring som pædagogiks grundform. En form der på mange måde at ligge i tråd med mange af de traditionelle uddannelser hvor der er et fag eller profession der ligger til grund for undervisningen. F.eks. sygeplejer, pædagoger eller lærer P a u l N o r d a h l A n d e r s e n Side 10

12 Ifølge Bloom's Taxonomy of Learning Domains 9 hvorfra nedenstående model, hvor Blooms klassifikationer (kognitive dimensioner) sammenholdes med vidensdimensioner. For hver kognitive dimension kan der nu beskrives en række lærings aktiviteter, relateret til de forskellige vidensdimensioner. Hvis man eksempelvis kigger på den kognitive dimension at HUSKE (remember), er der forskellige måde at arbejde læringsmæssigt med dette koncept, bemærk at der her anvendt de engeske begreber og det skyldes bl.a. at det danske sprog i visse sammenhænge er lidt mangelfuldt i forhold til det engelske. Ved at holde fast i de engelske fastholdes en større detaljeringsgrad. Cognitive dimension The Knowledge Remember Understand Apply Analyze Evaluate Create Dimension Facts list paraphrase classify outline rank categorize Concepts recall explains demonstrate contrast criticize modify Processes outline estimate produce diagram defend design Procedures reproduce give an relate identify critique plan example Principles state converts solve differentiates conclude revise Metacognitive proper use interpret discover infer predict actualize Kilde: Bloom's Taxonomy of Learning Domains, Det er hensigt at man I forbindelse med udvikling af læringsportaller børe have ovenstående tabel I mente, idet de enkelte lærings funktioner kan tage afsæt I de enkelte lærings aktiviteter. I næste kapitel vil begrebet e-læring udfoldes. 9 P a u l N o r d a h l A n d e r s e n Side 11

13 E-læring I dette kapitel vil der redegøres for e- læringens teoretiske grundlag Didaktik er videnskaben om læring, om hvordan mennesker lærer, hvilke metoder der kan anvendes, det drejer sig også om undervisningsmidler som f.eks. traditionelle lærerbøger og undervisningsværktøjer og systemer som f.eks. sproglaboratorium Mer og lign. I dette afsnit vil begrebet e-læring anskues ud fra en didaktisk perspektiv, dvs. det drejer sig om hvad der forstået ved begreber, hvilke materialer, værktøjer og systemer er tilknyttet e-læring. Begrundelser for e-læringsforløb på professionsskole niveau: University college Sjælland (UCSJ) udbyder på lige fod med de øvrige professionshøjskoler i landet en række uddannelsesforløb, hvor der anvendes forskellige grader af e-læring og USCJ angiver følgende fordele ved e-læring: Ved at indføre e-læringsuddannelser systematisk på alle vores uddannelser har vi skabt en variation af uddannelsestyper, som passer til forskellige målgrupper. Det gør, at flere får mulighed for at følge vores uddannelser afhængig af deres livssituation. E-læringsuddannelser giver en fleksibilitet i tid og sted, som kan gøre det muligt for nogle at følge en uddannelse, som de måske ellers havde svært ved. 10 Som det fremgår af ovenstående citat, så er det evident at University College Sjælland, især anskuer e- lærings forløb som en form for service til de studerende hvor der er fokus på den studerendes fleksibilitet, således at man som institution kan tiltrække flere målgrupper til uddannelserne. Dette er naturligvis en helt legitim måde at anskue e-læring. Jeg vil blot påpege at i et didaktisk perspektiv, så er denne målgruppe fokusering ikke et central argument for at introducere e-læring systemer eller e-koncepter. Denne anskuelse overser de undervisnings eller læringsmæssige fordele ved e-læring. Med andre ord i didaktisk optik er det mest potente argumentation for e-læring at man som underviser eller undervisnings institution kan opnå et kvalitetsløft i undervisningsforløbet. Dette bør jo naturligvis være et væsentligt forhold, for alle involverede interessegruppe i undervisningen, underviser, studerende og aftagere. 10 P a u l N o r d a h l A n d e r s e n Side 12

14 Ifølge Videnscenter for e-læring 11 er der flere tilgange til e-læring og man har bl.a. udviklet hvad der betegnes som en e-didaktisk overvejelsesmodel som uddannelsesinstitutioner kan anvende i forbindelse Fakta boks: med planlægning, udvikling og evaluering af e- læringsforløb. Denne model tager udgangs punkt i såvel de studerenderens som undervisernes forudsætninger for e-læring. Forhold som alder, tidligere uddannelsesmæssige baggrund, og kendskab og kompetencer generelt idenfor IKT området er væsentligt. Formålet er at give undervisere uanset niveau eller fag en faglig oversigt over hvilke didaktiske overvejelser, man bør gøre sig i forbindelse med planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af forløb med e-læring. Modellen inddrager relevante overvejelser en underviser eller undervisningsleder bør inddrage i forbindelse med e- læringsforløb, herunder uddannelsens mål, underviserens og de studerendes forudsætninger, organiseringen af forløbet, og e-læringens form, herunder hvilke materialer og værktøjer der skal/bør inddrages, hvilke rolle skal underviseren skal påtage sig. etc. Fig. 1 illustrerer den e-didaktiske læring model og som det fremgår heraf er der tale om en helt traditionel undervisnings model, med en forberedelse del, en gennemførelses del og endelig evalueringsdel. Det der er særlig kendetegnes ved denne model er dens udgangspunkt i e-læring herunder især de 3 e-læringsformer eller 3 hovedtyper for lærings aktiviteter. Som det fremgår af modeller indebærer e-læringsforløb ifølge videnscentret for e-læring at der gennemføres 2 evalueringsloop, henholdsvis øvre og nedre evaluering. Den øvre evaluerings loop omhandler en meta-evaluering, dvs. alt det der ligger uden om selve undervisningsforløbet, som f.eks. formål med undervisningen, lærernes kompetencer og de studerendes forudsætninger. Hvordan forløber er organiseret. Hvorimod det nedre evalueringsloop har fokus på den egentlige undervisning, of som det fremgår heraf, indgår de 3 e-læringsformer heri. De 3 e-læringsformer er: 1. Den instruktivistisk e-læringsform 2. Den socialkonstruktivist e-læringsform 3. Den konstruktivistiske e-læringsform Center for e-læring er et dansk national videnscenter der beskæftiger sig med at udvikle og formidle viden i uddannelsessystemet. Formålet er at for at forbedre vor uddannelsessystem ved brug af e-læring for at øge 1. produktiviteten 2. fleksibiliteten 3. kvaliteten Centret er et samarbejde mellem Erhvervsakademi Århus, Århus Købmandsskole og VIA University College 11 P a u l N o r d a h l A n d e r s e n Side 13

15 Figur 1: E-didaktisk læringsmodel I det efter følgende vil der gives en kort introduktion til disse 3 hovedtyper af e-læring. Den instruktivistisk e-læring Instruktivistisk e-læringsform opfatter læring som værende den lærendes bearbejdning af overført information, dvs. at formidlingen af denne information til den lærende bliver det væsentlige. Med andre ord lær-med-læreren Underviseren kontrollerer og styrer undervisningsprocessen, Dette gøres bl.a. gennem udvælgelse af stof, formidling og vejledning. Dermed bliver underviseren i høj grad styrende for aktiviteterne. Man vil ofte benytte lær med underviser. Formidlingen af viden og information i centrum og underviseren sikrer, at formidlingen er motiverende og differentierende, ligesom underviseren vejleder de lærende i deres bearbejdning af informationen og evaluerer deres læring. Derfor kræves det ikke at materialet, evalueringen eller vejledningen i sig selv skal være motiverende. Traditionel undervisning hører under denne kategori, men der findes også e-læringsmateriale der tager udgangs punkt i denne for læring. Den monologiske kommunikation er fremherskende, se nærmere i nedenstående tabel P a u l N o r d a h l A n d e r s e n Side 14

16 En socialkonstruktivistisk e-læringsform Den socialkonstruktivistiske e-læringsform opfatter læring som værende den lærendes deltagelse i et praksisfællesskab jfr. tidligere vedr. organisatorisk læring. Her er der imidlertid om den enkelte individuelle deltagelse i sådanne praksisfællesskaber der har betydning for læringen i sig selv. Men de øvrige elementer omkring fælles sprog, adfærd og kultur går for så vidt igen. I en socialkonstruktivistisk e-læringsform er praksisfællesskabet derfor i centrum. Underviseren og den lærende har i princippet lige stor indflydelse på hvilket stof, der bearbejdes i praksisfællesskabet, og i kraft af deres deltagelse i praksisfællesskabet har de også lige stor indflydelse på hvordan, dette stof bearbejdes, og de kan således fungere som vejledere for hinanden. Både underviseren og den lærende er dermed styrende for de aktiviteter, der foregår i det didaktiske rum, der baserer sig på en socialkonstruktivistisk e-læringsform. Ofte vil underviserens højere grad af erfaring dog gøre ham/hende mere kompetent i praksisfællesskabet. 12 I forbindelse med den socialkonstruktivistisk e-læringsform vil det være oplagt at anvende et lær selv med andre -materiale og e-lærings værktøjer som f.eks. chat og lign. Underviseren og de lærende sidestilles i praksisfællesskabet, og det er derfor oplagt, at materialet lægger op til en undervisning, der er centreret omkring den enkelte lærendes deltagelse i dette praksisfællesskab. Der med er det også et fælles anliggende at enkelte motiveres, og at opgaverne differentieres, dermed bliver lærende ikke så kontrollerende, men indtager snare en rolle som konsulent. Underviseren deltager sammen med de lærende i udvælgelsen af stof, ligesom underviseren deler rollen som motivator, med de studerende. Kommunikationen er polyfon kommunikation. En konstruktivistisk e-læringsform Den konstruktivistiske e-læringsform er funderet i en opfattelse af læring som værende den lærendes individuelle konstruktion af viden på baggrund af dennes møde med forskellige problemer. Den konstruktivistiske e-læringsform har fokus på den lærendes konstruktion af viden, dette sker i forbindelse med skabelse af mening (viden) i forbindelse med den studerendes arbejde med problemstillingen. En konsekvens heraf er at læring påvirkes af den kontekst den studerende befinder sig. F.eks. tidligere erfaring og lign. Man vil derfor give de studerende mulighed for at arbejde problemorienteret enten som problem basseret læring eller refleksiv praksislæring. 12 P a u l N o r d a h l A n d e r s e n Side 15

17 Den lærende forholder sig aktivt til et problem og udvælger på den baggrund, hvordan han/hun vil tilgå det stof, underviseren overordnet har udvalgt. I tilfælde af at den lærende ikke selvstændigt kan bearbejde problemet, søger han/hun vejledning hos underviseren eller i den vejledning, der er indbygget i materialet. Underviseren kontrollerer overordnet, hvilket stof der udvælges, men den lærende udvælger selv hvilke dele af dette stof han/hun vil forholde sig til, og hvor meget vejledning han/hun ønsker fra underviseren. 13 Med valget af en konstruktivistisk e-læringsform kan man anvende materiale og værktøjer som kan betegnes som lær selv. I en konstruktivistisk e-læringsform er den lærendes arbejde med stoffet i centrum, underviseren giver kun vejledning, i det omfang som den lærende anmoder om det og derfor bør lær selv -materiale så vidt muligt have indbyggede motivationsfaktorer.. En konstruktivistisk e-læringsform vil ofte indeholde en dialogisk (tovejs) kommunikation mellem den lærende og et interaktivt materiale, eller mellem den lærende og underviseren. Den lærende er den aktive part i kommunikationen med materialet, og materialet responderer ud fra den aktivitet, den lærende udøver. I nedenstående tabel, som viser for skellige typer og kommunikation og sammenhænge til hvilke e- læringsværktøjer der er særligs anvendelige. 13 P a u l N o r d a h l A n d e r s e n Side 16

18 Type Lærerrollen Kommunikation 14 Værktøjer Undervisningsform Monologisk kommunikation lær-med-læreren Fra underviseren til en eller flere studerende PowerPoint præsentation s Netavis/nyhedsbrev Dokument-bibliotek Instruktivistisk e-læringsform Polyfon kommunikation lær-med-andre Mellem flere end to aktører, fx mellem underviseren og en række enkelte lærende eller en række grupper af lærende, eller mellem en række enkelte lærende Konferencer Fora Chat (mange til mange) Sociale medier (F.eks. Facebook og Wikipedia) Socialkonstruktivisti sk e-læringsform Dialogisk kommunikation lær-selv med læreren Interaktion mellem den lærende og et materiale eller vejledning mellem den lærende og underviseren Interaktivt materiale Chat (én til én) Konstruktivistiske e-læringsform Kilde: Egen tilvirkning efter Det Nationale Videnscenter for e-lærings didaktiske model 14 P a u l N o r d a h l A n d e r s e n Side 17

19 Blended learning I dette kapitel beskrives hvad er blended learning. Klassisk undervisnings forløb, som alle kender det fra egen skoleundervisning, hvad enten det er på folkeskole, ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse, er kendetegnet ved: 1. At undervisningen er planlagt og tilrettelagt af en underviser (i visse situationer i samarbejde med de studerende) 2. At undervisningen foregår med fysik tilstedeværelse af alle studerende og lærer på samme tid og i samme lokale. Dvs. synkron læringsforløb 3. At undervisningen er tilrettelagt på en sådan måde at alle studerende har mulighed for at tilegne sig det samme stof. Denne form for undervisning er ofte betegnet som brick and mortar undervisning eller læring, hvor der henvises til den fysiske tilstedeværelse af mursten og mørtel. Begrebet kan endvidere benyttes og forretningsmodeller der IKKE anvender internet som platform. 15 Figur 2: Relationen mellem læringsformer, egen konstruktion Brick & Mortar Blended Learning E- learnng Som alternativ til brick and mortar står e- læring som blev beskrevet i det foregående kapitel og som det fremgik heraf, er e-læring undervisningsforløb der anvender IKT i lærerprocessen. Det kan være såvel asynkront som synkront undervisninger, og såvel selvstyrende som lærerstyrede forløb. Det væsentlige er at IKT er den bærende element og at der er en fysisk distance mellem evt. lærer/tutorers og de studerende. 15 P a u l N o r d a h l A n d e r s e n Side 18

20 Figur 3: Blended learning s elementer Classroo m faceto face Blended learning er en hybrid mellem e-læring og traditionel undervisning og kan illustreres i figur 2. Vejledning Blended learning Selvstyrende forløb Virtuel classe room Som det fremgår af ovenstående figur, opstår hybriden ved en kombination af traditionelle læringsforløb i et fælles klasselokale, med fremmøde af såvel lærer som studerende på samme tid, og kombineret med anvendelse af e- læringsmetoder og værktøjer. Figur 3 illustrerer et blenden learning model hvor der indgår face- to-face klasseværelse undervisning på lige fod med anvendelse af det virtuelle klasseværelse online. Det bemærkes endvidere at en del af forløbet er selvstyrende, det være sig for eksempel i forbindelse med webbasseret tutorials, hvor den studerende selv styre for løbet, tempo, evaluering etc. For god ordens skyld bør det nævnes, er der andre former for definitioner af blended learning bl.a. ifølge Graham og andre, som sondre mellem 2 andre perspektiver på blended learning 16, end blot kombinationen af online og face-to-face. (e-læring vs. brick and mortar ) Mediekombination Den første er at der kombineres forskellige former for medier eller programmer. Således kan visse undervisningsforløb være bygget op omkring, videoer lektioner, recorded undervisningsforløb, virtuelle edutainment systemer og lig. Vejledningskombination Her kombineres forskellige former for vejledning eller instruktioner, face-to-face eller online, asynkron eller synkron. Mellem lærer og studerende eller mellem studerende alene. I denne rapport vil der ikke skældes mellem de forskellige former for blended learning og en naturlig konsekvens heraf er at de tre e-læringsformer (instruktivistisk, socialkonstruktivist samt konstruktivistiske e-læringsformer), blev gennemgået i det foregående kapitel vil indgå i et blended learning s forløb. Der er en række fordele ved anvendelse af blended learning 16 P a u l N o r d a h l A n d e r s e n Side 19

21 Webudvikling I dette kapitel vil webudvikling og læringssystemer sammenkædes. Webudvikling har gennemløbet forskellige fase siden starten af internettet for ca. 30 år siden, der har været mindst 3 større udviklinger indtil i dag. Naturligvis har der været et vist overlap imellem de enkelte bølger. Men ofte bruges man betegnelserne web1.0, web 2.0 eller. Web 3.0, for at indikere at der er tale om en ny(er) version. WEB 1.0 som er betegnelsen for den første bølge og kan betegnes som informationsportaler, hvor informationsleverandører kan stille information til rådighed for informationsbrugere. Datene er linket sammen via hyperlink og man bruger html til at designe websiderne. Dvs. at web 1.0 er afsenderorienteret og at det er afsenderen, som har fuld kontrol med informationen. Der er f.eks. ikke dynamiske opdateringer fra sociale medie eller lign. Brugerne (læs her som: læserne kan ikke kommentere indhold eller på anden måde interager med siden). Siden er stationær indtil den ændres af siden ejere. Web 1.0 er med andre ord afsenderorienteret, en-tilmange kommunikation, hvis indhold udelukkende er redaktørbestemt. Det er væsentligt at bemærke at web1.0 sider ikke er teknologi determineret, der vil for så vidt ikke være noget til vejen for at man med nutidige webudviklingsteknologier kan udvikle en web 1.0 webside. Web 2.0 er betegnelsen for den anden bølge i webudvikling og det helt centrale ide i web 2.0 er videndeling, brugerskabt indhold og interaktion, mellem webside og brugere og mellem brugerne. En anden betegnelse der også bruges om dette web er det sociale web. Det er her vi finder facebook og Twitter og lign., men også Wikipedia. Wikipedia er et godt eksempel på hvor dan der er brugerne der skaber indholdet i modsætning til Britannien online eller lignede opslags værker der er styret af information/fag specialister. På teknologi siden kan man hævde at cloud computing, hvor mange små computere er koblet i et netværk også kan betegnes som web 2.0, eller web 2.0 inspireret om man vil. Det er teknologien der har muliggjort denne udvikling således at alle alm. Brugere er i stand til at publicere. I web. 2.0 kræves der ikke kendskab til programmering og html kode m.m.. Selvfølgelige ligger der professionel webprogrammering bag siderne og her er udvikling blevet båret frem af nye programmeringsmuligheder, så som JavaScript, php og mange andre. På brugergrænsefladen er css3 og html5.0 og været med til at muliggøre denne udvikling. Web 3.0 er et semantisk web, som ikke blot kan læse data, men også forstå data. Ifølge w3c organisationen, defineres det semantiske web som: P a u l N o r d a h l A n d e r s e n Side 20

22 According to the W3C, "The Semantic Web provides a common framework that allows data to be shared and reused across application, enterprise, and community boundaries" 17 Nogle af de væsentligste elementer i web 3.0 eller det semantiske web, er at man kan anvende web 3.0 til personalisering, adfærds estimering, og personlige intelligente løsninger. F.eks. vil man i en undervisningssystem, kunne indsamle data om de studerendes stærke og svage sider, og tilrette lægge pædagogiske løsninger alt efter niveau og ønsker. Yderligere kunne læring systemet også tilbyde bøger, materiale eller kurser der kunne være med til at løfte den studerende. På lærersiden kunne systemerne tilrettelægges på en sådan måde at vejledning og feedback kunne fokuseres på Allerede internettets grundlægger Tim Berners-Lee, havde en drøm om at web 1.0, internettet skulle kunne udvikle sig til et egentligt semantisk web, hvilket fremgår af nedenstående citat: I have a dream for the Web [in which computers] become capable of analysing all the data on the Web the content, links, and transactions between people and computers. A Semantic Web, which should make this possible, has yet to emerge, but when it does, the day-to-day mechanisms of trade, bureaucracy and our daily lives will be handled by machines talking to machines. The intelligent agents people have touted for ages will finally materialize 18 Web 3.0 er websider der interagere med bl.a. web browser og som gør det muligt at analysere indholdet i mange forskellige websider og integrere det med andre programmer, applikationer eller apps. Et eksempel herpå kan være geo-tagging, hvorved man har mulighed for at få et fuldt (eller næsten) billede af hvad der er i det område man befinder sig i. Man kan finde nærmeste cafe eller læge, få en vejledning i hvordan man kommer til det valgte sted. Man kan se menu hos cafeen, eller hvem er der på vagt hos lægen? Man har mulighed for at bestille bord etc. Systemet vil også kunne have kendskab til dine præferencer, så f.eks. hvis man ikke bryder sig om sushi vil sådanne restauranter ikke optræde. En måde at udtrykke web 3.0 og det semantiske net på er, at alle computere og digitale ressource fungere som integrerede relations database, hvor browser og applikationer udvælger data til brugere ud fra bl.a. tidligere præferencer. 17 W3c 18 P a u l N o r d a h l A n d e r s e n Side 21

23 Webudvikling og undervisning: I nedenstående tabel er der angivet hvordan webudvikling påvirker eller sammenspiller med undervisningen Formål Teknologi Undervisnings form Skolen/institutionens placering Indhold Undervisere WEB 1.0 WEB 2.0 WEB 3.0 Central styret Social konstrueret Social konstrueret og gendannet virkelighed Bliver på skolen and anvendes kun i undervisningen Lærer til studerende (overvejende) Fremfindes for brug Lærer til studerende og Studerende til studerende Medbringes alle steder På alle platforme Lærer til studerende Studerende til studerende Studerende til lærer Netværk til netværk I en bygning I en bygning eller online Alle steder, på alle platforme og alle sammenhænge Information Er uddannet Faglig/pædagogisk Information Videndeling Er uddannet Fagligt/pædagogisk Information Videndelig Oplevelse/innovation Alle kan fungere som underviser Tabel 1: Egen konstruktion ud fra Jeff Dunn P a u l N o r d a h l A n d e r s e n Side 22

24 Valg af system I dette kapitel vil der redegøres for valg af websystem I dette kapitel vil der anføres nogle overvejelser i forbindelse med evt. valg af udviklingsplatform, men indledningsvis kan det anføres at ud fra et web-development synpunkt har man generel følgende 3 overvejelser. 1. Udvikle et helt nyt system fra grunden så den passe fuldstændigt til konteksten og dens formål. 2. Tage udgangspunkt i et eksisterende system og foretage tilpasninger til den nye kontekst 3. Tage udgangspunkt i et såkaldt content management system (CMS). Ved at vælge en et helt nyt system (eller tilpasning af et eksisterende) er der givet vis en række fordele såvel i form af specialiserede funktionalister og designmæssigt. Webudviklere har så at sige frit spil på alle tekniske og programmeringsmæssige hylder. På design sider er der ligeledes mange frihedsgrader. Der er imidlertid 3 væsentlige ulemper ved denne for udvikling. 1. Det må normalt forventes at det er væsentlige dyrere projekt, hvis man tager udgangspunkt i helt nyt system. 2. Det må også påregnes en længere udviklingstid 3. Der vil normalt også medføre en vanskelig implementeringsfase, med større krav til bruger uddannelse og lig. Endelig kan man gøre sig nogle overvejelser omkring open source modsætning til lukkede kildekoder. Fordelen ved open source systemer er at der kan være flere til at udvikle systemet, ulemper er hvor dan systemets styres og supporteres. I dette projekt vil der efterfølgende arbejdes på fra content management system (CMS) og nogle af de overvejelser der kan gøres i forbindelse med valg af hvilket system er anført i nedenstående tabel. Her er liste en række systemmæssige krav til systemet P a u l N o r d a h l A n d e r s e n Side 23

25 Funktion Bruger rettigheder WYSIWYG og Front end redigering Automatisk generering af liste Ændring af layout Søgemaskine integration Hardware Browsers Image, video and animations Skemaer (forms) Blogs Wiki Videns deling (file) Interactive apps Version management and backup Beskrivelse af krav for læringsportal 1. Det er et krav at systemet kan tildele forskellige rettigheder til de enkelte brugergrupper, som f.eks. underviser og studerende m.m. 2. Dvs. at der er væsentligt at man kan styre hvem der har adgang til at oprette, skrive, oprette og læser de enkelte poster, artikler eller features i systemet. 3. Nogle funktioner skal kunne skjules for nogle brugere og ikke for andre. 4. Tildeling af rettigheder skal være let at gøre Det skal være muligt at skabe, redigere og slette dokumenter på et såkaldt WYSIWYG basic. what you see is what you get. Hvilket gør det mulig at se ændringer i realtid. Det skal være let at skabe intern og eksterne liste Den enkelte bruger skal have mulighed for en individuel profil med egne design frihedsgrader Søgemaskine integration er væsentligt, ikke kun ekstern, men også intern. Det er væsentligt at den interne søgning kan betinges af søgeprofil. Systemet skal kunne fungere på alle hardware platforme, laptops, tables, smartphones og desktops Alle browsers skal kunne anvendes Der skal være support for de fleste billed- og video- formater Der skal være mulighed for at de forskellige brugergrupper kan anvende deres egne skemaer Alle Mulighed Alle skal have mulighed for file deling Mulighed for at integration af interaktive apps Indbygget versions styring og 24/7 backup P a u l N o r d a h l A n d e r s e n Side 24

26 I nedenstående tabel er fordele og ulemper ved 3 populærere CMS skitseres, bemærk, at det ikke er mit personlige kendskab der ligger til grund for vurderingerne, idet der henvises til kilden under tabellen. Dette skyldes, at jeg ikke personlig har kendskab til de forskellige CMS CMS Brugervenlighed Fordele Ulemper Drupal Joomla WordPress 1. WYSIWYG editor, user management feature and extensive support. 1. Powerful CMS which is easy to install and use. 2. Easy to customize: does not require any programming expertise. 1. Easy to use and maintain via the inbuilt dashboard. Ideal for non-technical users. 1. Enables multiple groups of users to create, edit and publish content. 2. Integrates with social media, e.g. Facebook. 3. Supports more than 70 global languages. 4. Worldwide community, forums, Drupal camps and discussion groups. 5. More than 6,000 free addons. 6. Strong API. 1. Fully extendable, e.g. plugins. 2. SEO Friendly. 3. Can run multiple language websites. 4. Established community which can provide help and support. 5. Remote access and control via a web browser. 6. Easy to maintain even for novice users. 1. Able to extend functionality by means of specially designed plug-ins. 2. Can set up single or several blogs. Very popular blogging platform. 3. SEO tools for optimization and improved site rankings. 4. Large community. 5. Access to Codex: tutorial website. 6. Easy to upgrade (single click only). 1. Steep learning curve. 2. User interface can be confusing for new users. 3. Overpowering for small websites. 4. WYSIWYG editor is not part of the core (add-on) 5. Difficult to install and control. 6. Noticeable differences between the different versions. 1. Heavy drain on server/servers. 2. Not ideal for small websites. 3. Limited number of templates. 4. Some users find it difficult to use when starting out. 5. Sites can be built with many navigation levels which may be confusing. 6. Not suited for community websites. 1. Have to keep abreast of constant upgrades and third party tools. 2. Heavy drain on server resources/performance: too many add-ons can slow down a WordPress site. 3. Vulnerable to hackers. 4. Sites built with WordPress require more maintenance. 5. Steep learning curve for newcomers. 6. Not a complete CMS. Kilde: P a u l N o r d a h l A n d e r s e n Side 25

27 På baggrund af ovenstående vurdering er der til dette projekt valgt at udarbejde en skitse i Joomla cms, der er lagt vægt på i denne beslutning er, behovet for et fuld cms system, men også brugervenlighed og fleksibilitet på bruger niveau. Det skal dog påpeges, at der er mange andre cms systemer på marked såvel open source som commercial, og det er ikke i denne sammenhæng hensigtsmæssigt at gå mere i dybden med de forskellige systemer. Hertil kommer at dette blended learning projekt også kunne udvikles som uden brug og support af cms. HVAD ER JOOMLA? Joomla er et af verdens mest populære open source CMS (content management system). Joomla anvendes på 2.7 procent af alle internettets sider, og softwaren bruges af individer, små og mellem-størrelse virksomheder, og store organisationer verden over, til nemt at oprette og bygge en bred vifte af websteder & web-applikationer. HVORFOR JOOMLA? Der er mange grunde til at joomla kan være det rette valg til dit behov for et websted. Frihed til at tilføje funktionalitet lige når du ønsker det. Kildekoden er åben, og du er ikke låst til en fast udbyder af en løsning. Du kan til enhver tid selv ændre og forbedre softwaren som du ønsker. Kilde: Ved valg af cms kan man enten selv udvikle en template og arbejde ud fra denne eller man kan tage udgangspunkt I præ-designede modeller. Jeg har her valgt at arbejde med en template udviklet af tyske Joomlaplates, som har specialiserede sig udvikling af CMS systemer herunder templates til Joomla. Det skal dog understreges at der intet ville have været for a forhindre at man selv havde udviklet en brugbar template. Liste over filstrukturen i web projektet, inkl. template. P a u l N o r d a h l A n d e r s e n Side 26

28 P a u l N o r d a h l A n d e r s e n Side 27

29 Templates modul positioner 20 er som skitseret I nedenstående fig. 20 P a u l N o r d a h l A n d e r s e n Side 28

30 Blended learning prototype I dette kapitel vil der udarbejdes en skitse til en prototype Med udgangspunkt i det foregående vil der skabes en oversigt til hvilke krav, herunder didaktiske som tekniske som man kan stille til et blended learning system. Krav til læringsportal: Hvad skal den studerende kunne gøre Huske Adgang til materiale Links samlinger, e-bøger og lign. Google og andre søgermaskiner Bogmærker Forstå Avanceret søgemuligheder, skrive blog indlæg, tagge artikler, annotationer, abonnere på websides, nyheds feeds Anvende Redigere dokumenter og medier (video/billeder), anvender læringsprogrammer Analysere Mashing og linke fra mange kilder, mindmaps, sketching Eksempler på web 2.0/web 3.0 værktøjer Deliciously Stumble on library thing Sketch it, scoop it,, google drev, icloud og lign., ref. word (Aau) Google drev, google Docs, regneark, formular, tegning, præsentation, formular diagram, Video og billedredigering, google education Editorm, google formular og regneark, NVIVO Vurdere Online diskussioner, YouTube, Wikiespace, Blogger.com, sociale medier Skabe Lave video og animere, producere wikies, udgive blogs YouTube, Wikiespace, blogger.com, sociale medier P a u l N o r d a h l A n d e r s e n Side 29

31 Design af prototype: Der er næste lige så mange fremgangsmåder og metoder, at designe og udvikle webprojekter på, som der er webudvikler. I den teoretiske litteratur er mange modeller for god webudvikling og design af websider. De fleste er enig i, at den største sandsynlighed for et succesfuld projekt er at anvende en metode der giver henholdsvis en struktur og metodik. Generelt kan man siger at god webdesign indebærer omfattende planlægning og analyse af projekter, dialog mellem projektejere og webudviklere. Med andre ord starter webdesign ikke med design, men med planlægning og analyse, samt dialog med brugere, ejere og webudviklere. Dialogen er særligt vigtig i projekter med mange aktører og det er væsentlig at bemærke at webudviklere har målgruppen for øje, således kan man opnå en klar forventningsafstemning. Denne opgave vil tage udgangspunkt i Garrets user experience model 21, som ofte anvendes eller refereres til i forbindelse med webudviklingsprojekter. Modellen består af 5 niveauer, som tilsammen udgør en samlet metode m.h.t på at designe et brugervenligt webprojekt. Modellen gennemløber alle 5 hierarkiske niveauer, fra det abstrakte til det konkrete, fra koncept/ide til færdig webpage. Modellen udgør som sagt af 5 niveauer: Strategi overvejelser En hvert projekt vil være underlagt strategiske overvejer, bl.a. formål, ønske resultater, målgruppe og lignede generelle beslutninger Scope (indhold ramme) På dette niveau fastlægges projektets indhold, hvad skal budskabet være, hvad skal siden kunne gøre etc. Figur 4: Garrets user experience model Garrett, Jesse James; The elements of user experience 22 P a u l N o r d a h l A n d e r s e n Side 30

32 Struktur (information) Projektets informationsstruktur og -organisering skal fastlægges Skelettet Websidens skelet har med navigation, intern og ekstern, af informations design, navigation og interface. Overflade Endelig skal de enkelte elementer designes og kodes m.m. På dette niveau vil æstetiske forhold blive diskuteret. De 5 nævnte niveauer vil i det eftergående bliver gennemgået, desuden vil de foregående afsnit omkring e- læring og didaktik indgå i overvejelserne vedr. design af denne prototype. Strategiske overvejelser: Som nævnt ovenfor er første skridt i forbindelse med et webprojekt er at fastlægge hvilke målsætning der er for projektet, ofte vil der være en projektejer, det være sig en virksomhed, en offentlig institution eller ngo, det kan også være en privat webside. Men det kan også være en webudvikler projekt, hvor projekter ejerene vil være ledelse i virksomheden. For alle er det dog gældende er at der indgås en dialog og forventnings afstemning, således at formål med projekter fastlæggelse, herunder skal ambitionsniveauer afstemmes mellem ejere og udvikler. I et hvert projekt vil der også normalt være nødvendigt eller hensigtsmæssigt at inddrage bruger. Figur 5: Strategy level En af de fordele der opnås ved at inddrage brugerne er at der derved oftest kan opnås større projektejerskabet, og dermed forhåbentligt en større sandsynlighed for succesfuld anvendelse. En af de helt overordnede mål er at få bruger behov til at mødes med web projekts mål. Som det fremgår af ovenstående fig., er det strategiske niveau i omtalte Garrets model 23 illustreret. 23 P a u l N o r d a h l A n d e r s e n Side 31

33 Strategy level according to Garrets This strategy incorporates not only what the people running the site want to get out of it but what the users want to get out of the site as well. In the case of our store example, some of the strategic objectives are pretty obvious: Users want to buy products, and we want to sell them. Other objectives such as the role that advertising or content produced by our user s plays in our business model, for example might not be so easy to articulate. 24 Mål for lærings portal Det vil være hensigtsmæssigt at opdele målsætningen for denne læringsportal i forhold til 3 forskellige interessenter: 1. Udvikler/ejer 2. Bruger a. underviser b. studerende 3. Institutionsleder (prof. højskoler) For hver af disse er der forsøgt, i nedenstående tabel at beskrive hvilke mål hver især kunne have for et sådant system. Jeg forstiller mig her at det drejer sig et system der udvikles af en webudvikler virksomhed, i samarbejde med en eller flere klienter, hvor brugergrupper vil kunne inddrages. I præcis kunne jeg forstille mig et konsortium af interessent der går sammen om at udvikle et lign. System, evt. med støtte fra relevante fond, puljer og organisationer.. Begrundelsen her er at systemet vil have et alm. Interesse, herunder i regi af ministerier, EU og andre. Men det er for så vidt ikke afgørende, idet jeg her blot anvendes Garrets udviklingsmodel som et eksempel, naturligvis vil modellen skulle tilpasses den konkrete kontekst hvorunder et sådant projekt skulle udvikles og implementeres. Interessent Udvikler/ejer Formulerede mål med læringsportal Udvikle et udvikle et effektivt læringssystem, der kan til sælges, distribueres og anvendes bland professionshøjskole og lign. Et system der forstå konceptet omkring blended learning, med en kombination af e-læring og brick & mortar undervisning. 24 Garrets, elements of user experiences, 2010 P a u l N o r d a h l A n d e r s e n Side 32

34 Et system der kan tilføje undervisningen et kvalitativt løft. Et system der kan effektivisere undervisningen Et system der muliggør at tilbyde undervisning til delvis fjern studerende Brugerne underviser studerende Institutionsleder (prof. højskoler) Et system der kan være et show case Et ønske om et brugervenligt system for underviser til kommunikation med studerende og andre underviser Et ønske om et system der pædagogisk løfter og supportere undervisningen Et system der kan anvendes på alle platforme, tables, smartphone, laptops and disktops. Et system der vil kunne implementeres i organisation Et system der kan integreres med øvrige systemer (eller interageres) Et system der kan bruges til profilering af institutionen P a u l N o r d a h l A n d e r s e n Side 33

35 Scope (ramme): Scope kan oversættes til omfang eller anvendelsesområde og scope er næste fase efter at det web projektets strategiske niveau er defineret. Som det fremgår, er der tale om såvel funktionaliteten (funktionel) som indhold (content). I scope fasen defineres og beskrives funktioner og indhold på websiden. Det er væsentlig at bemærke at Garrets her taler om system requirements. Dvs. det er ikke tale om en traditionel comprehensive kravsspecifikation. Scope level according to Garrets The scope is fundamentally determined by the strategy of the site. This strategy incorporates not only what the people running the site want to get out of it but what the users want to get out of the site as well. In the case of our store example, some of the strategic objectives are pretty obvious: Users want to buy products, and we want to sell them. Other objectives such as the role that advertising or content produced by our user s plays in our business model, for example might not be so easy to articulate. I den efterfølgende tabel er der forsøgt at beskrive de generelle krav til anvendelsesområder Flexible design til passet forskellige brugergruppers behov Krav til funktionalitet og indhold for læringsportal Individuelle profiler Tilpasses bruger forskellige alder og nationalitet Hjælp til brugergrupper med særlige behov Multi modal dokumenter Illustrationer Netværk og profile Audio Video 3D animationer Billeder Videochat WEB siden vil også fungere som et socialt netværk, hvor forskellige brugergrupper vil kunne netværker med hinanden. På læringsdelen skal et være mulig at linke særlige lærings mentorer (kunne kaldes Buddies eller Chaperones ) P a u l N o r d a h l A n d e r s e n Side 34

36 Brugerprofilen skal kunne individuel tilpasses E-læring og Tutorial features Styring af indhold og deling. Help desk og support Sprog Bruger rettigheder WYSIWYG og Front end redigering Automatisk generering af liste Ændring af layout Der skal være adgang til e-læring programmer og tutorials. Der skal være muligt at følge fremskridt i læringsforløbet, evt. sammen med underviser eller andre (f.eks. boddies eller chaperones) Brugerne skal kunne styre indhold og være I stand til at dele partiels med andre. Help desk og support går både på det it tekniske, men også mulighed for at få fagligt sparring og hjælp. Dansk og engelske 5. Det er et krav at systemet kan tildele forskellige rettigheder til de enkelte brugergrupper, som f.eks. underviser og studerende m.m. 6. Dvs. at der er væsentligt at man kan styre hvem der har adgang til at oprette, skrive, oprette og læser de enkelte poster, artikler eller features i systemet. 7. Nogle funktioner skal kunne skjules for nogle brugere og ikke for andre. 8. Tildeling af rettigheder skal være let at gøre Det skal være muligt at skabe, redigere og slette dokumenter på et såkaldt WYSIWYG basic. what you see is what you get. Hvilket gør det mulig at se ændringer i realtid. Det skal være let at skabe intern og eksterne liste Den enkelte bruger skal have mulighed for en individuel profil med egne design frihedsgrader Søgemaskine integration Hardware Søgemaskine integration er væsentligt, ikke kun ekstern, men også intern. Det er væsentligt at den interne søgning kan betinges af søgeprofil. Systemet skal kunne fungere på alle hardware platforme, laptops, tables, smartphones og desktops Browsers Image, video and animations Skemaer (forms) Alle browsers skal kunne anvendes Der skal være support for de fleste billed- og video- formater Der skal være mulighed for at de forskellige brugergrupper kan anvende deres egne skemaer P a u l N o r d a h l A n d e r s e n Side 35

37 Blogs Wiki Videns deling Interactive apps Version management and backup Alle Mulighed at oprette og redigere Alle skal have mulighed for file deling Mulighed for at integration af interaktive apps Indbygget versions styring og 24/7 backup Det er hensigten at denne generelle liste kan anvendes som ide katalog i forbindelse med udvikling af en læringsportal eller prototype. P a u l N o r d a h l A n d e r s e n Side 36

38 Struktur niveauet: Dette niveau binder scope sammen med skellet, ved at specificere interaktion design og informations arkitekturen, hvilket frem går af den viste fig. På den ene side ses produktet som an funktionalitet og på den anden side ses dette som information. I dette afsnit beskrives og defineres informationsstrukturen og hvordan de enkelte sider interagere med øvrige sider. I næste afsnit omkring skellet beskrives navigation på den enkelte, hvor der anføres hvad der skal ske når en bestemt knap aktiveres I mange webprojekter er der afgørende hvordan man kommer til de såkaldte landing page, også design og struktur på landings siden er helt essentielt for f.eks. et webshop projekt. Dette er imidlertid ikke så vigtigt i dette projekt, idet der her ikke gælder om at tiltrække nye og ukendte brugere. Alle brugere vil have an kendskab til site, igennem uddannelsesinstitutionen. Structure level according to Garrets The skeleton is a concrete expression of the more abstract structure of the site. The skeleton might define the placement of the interface elements on our checkout page; the structure would define how users got to that page and where they could go when they were finished there. The skeleton might define the arrangement of navigational elements allowing the users to browse categories of products; the structure would define what those categories were. I blended learning siden, skal et bemærkes at seo og organisk søgning ikke er væsentligt, idet alle brugere af siden vil have en tilknytning til uddannelsesinstitutionen. Enten som studerende, underviser eller anden medarbejder. Derfor er den såkaldte landing page ikke central. Konkret forstiller jeg mig et system med en sign in procedure, egentligt sign up ser jeg ikke for værende relevant. Medarbejder og studerende vil blive oprette centralt og blive tildelt brugernavn og password, (som så efter følgende kan ændres). I prototypens landing side er nedenstående element for login designet. Som det fremgår heraf er der et videolink som en login formular. Brugeren er tilbud hjælp ved glemt password eller brugernavn. Desuden fremgår det at såfremt man ikke har brugernavn eller password så skal man henvende sig andet steds. Dvs. at man ikke kan blive oprette som bruger som en gør det selv løsning. Når man er oprettet kan man selv få tilsendt sit brugernavn og password. P a u l N o r d a h l A n d e r s e n Side 37

39 Figur 6: Screenshot af login element Når man er login in vil man have adgang til hele portalen med ens egen profil og data. Udover login proceduren samt den tilknyttede video, vil der er der blot et slideshow med billeder og tekst. Slideshow illustreret i nedenstående figur. Grunden til at dette minimalistiske design på landing siden, er et ønske om at alle skal login, og dermed aktivere deres personlige profil. Det vil også betyde at man ikke skal vedligeholde en generel informationsportal eller hjemmeside. Jeg forestiller mig at alle uddannelses institutioner, har allarede egne didikerede hjemmesider og at der vil være adgang til læringsportalen fra disse sider. Lidt i stil med hvad UCN Figur 7: Screenshort af Slideshow P a u l N o r d a h l A n d e r s e n Side 38

40 og andre gør i dag allerede, f.eks. m.h.t it s learning og ecampus. I bunden af siden bør der være en standard reference side, indeholdende gennerelle elementer som f.eks. Besøg vor hjemmeside, Kontakt uddannelsesstedet, Typografi, Nyheder, Om os samt FAQ. Figur 8: Screenshot af footer P a u l N o r d a h l A n d e r s e n Side 39

41 Skelettet Web sidens skelet består af funktionalitet ér, elementer og komponenter. Menu strukturen er også en del af skellet. Skelettet består af 3 del-elementer: 1. Interfacedesign 2. Navigationsdesign 3. Informationsdesign De enkelte elementer vil skitseres i det efterfølgende. Structure level according to Garrets Beneath that surface is the skeleton of the site: the placement of buttons, controls, photos, and blocks of text. The skeleton is designed to optimize the arrangement of these elements for maximum effect and efficiency so that you remember the logo and can find that shopping cart button when you need it. Wikipedia definere interface design som: Interface design deals with the process of developing a method for two (or more) modules in a system to connect and communicate. These modules can apply to hardware, software or the interface between a user and a machine. An example of a user interface could include a GUI, a control panel for a nuclear power plant or even the cockpit of an aircraft. In systems engineering, all the inputs and outputs of a system, subsystem, and its components are often listed in an interface control document as part of the requirements of the engineering project. The development of a user interface is a unique field. More information can be found on the subject here: User interface design P a u l N o r d a h l A n d e r s e n Side 40

42 Navigation design I nedenstående figur vises et eksempel på design af menu strukturen I projektet. HOME Tutorials Dit bibliotek LOGIN Dine fag Din profil ecampus It's learning Figure 9: Hoved navigation (menu) Dette vil I den endelig prototype se ud på følgende måde: Figure 10: Sceenshot af menu På tutorial siden er hoved hensigten at der her skal være adgang til forskellige e-lærings værktøjer. P a u l N o r d a h l A n d e r s e n Side 41

43 Den individuelle profil giver mulighed for billed/video og tekst P a u l N o r d a h l A n d e r s e n Side 42

44 Fag siden er søgt illustreres således: Og endelig chat og kommunikation: P a u l N o r d a h l A n d e r s e n Side 43

45 Overfladen (the surface) Det sidste niveu er overfladen det som Garrets betegner surface, dvs. det her her den visuelle design skabes på baggrund af de 4 øvrige niveauer. Man tager stilling til alle synlige design elementer, som fonts, farve, skrift størrelse. Animationer, videoer og billeder og lign. I dette tilfælde vil disse forhold blot illustreres idet, at ved design af den valgte template har man lagt sigt fast på en række variable. Ikke desto mindre vil man i en design fase være nød til at kunne ændre disse variable og parameter. Garrets definerede surface på følgende vis: Surface level according to Garrets On the surface you see a series of Web pages, made up of images and text. Some of these images are things you can click on, performing some sort of function such as taking you to a shopping cart. Some of these images are just illustrations, such as a photograph of a product for sale or the logo of the site itself. 25 Farver Der er valgt ikke at anvende standard farven I template, men der imod en individuel farve, I dette tilfælde en rød f70000, dette kan gøres ved hjælp af en farve generator ( Sådanne features er delvis indbygget i den valgte template. 25 Garrett, Jesse James; The elements of user experience, 2010 P a u l N o r d a h l A n d e r s e n Side 44

46 Fonts Der er valgt templatens standard fonts Siden er design så den er responsive dvs. at den tilpasses brugernes hardware. Templates udviklings ramme er Warp Theme Framework som er et selvstændigt udviklingsværktøj, dog integreret med Bootstrap framen Afslutningsvis vises i nedenstående fig. En total side med navigation og footer. P a u l N o r d a h l A n d e r s e n Side 45

47 Administrationside for bruger. Sluttelig vil der nævnes at der naturligvis er en back-end på systemet, i det konkrete tilfælde kan denne findes på følgende web adresse: Brugernavn : Headadm Password: Headadm4321 Herved fremkommer følgende screen shot: Ved at login fremkommer hovedsiden: P a u l N o r d a h l A n d e r s e n Side 46

48 De enkelte elementer vil ikke bliver gennemgået, idet dette vil ligge uden for rammerne for mit projekt, dog vil der vises hvorledes bruger administration back end ser ud. Og som det fremgår, er der oprette 2 lærer, en studieleder, en superbruger og endelig en superbruger. Alle kan gives forskellige rettigheder. Figur 11: Screenshot af brugeroprettelse P a u l N o r d a h l A n d e r s e n Side 47

49 Konklusion og afslutning I dette kapitel vil der redegøres for e- læringens teoretiske grundlag Dette projekts hensigt med at anskue læringssystemer udefra en digital didaktisk synsvinkel, er et særdeles væsentligt perspektiv for webudvikling af kommende læringssystemer. Argumentet hvorfor denne vigtighed kan sammenfattes i følgende 3 statements: Blended learning giver mere effektiv undervisning, dvs. der kan være et økonomisk perspektiv i at implementere denne slags systemer. Blended learning giver bedre undervisning, dvs. kan bidrage med et didaktisk løft, idet forskellige læringsformer blandes og dermed kan undervisningsforløbet nærmere individualisere og tilrettes lægges efter behov. Blended learning giver mulighed for at studerende der er afskåret fra dagligt fremmøde vil kunne have mulighed for at følge et undervisningsforløb. Der er arbejdet med læringssystemer i et blended learning setup, hvor der er væsentligt at kunne håndtere analoge medier som bøger, noter og traditionel undervisning, sammen med digitale lærings former. I den analytiske del af opgaven har Blooms taksonomi været anvendt til at beskrive 6 forskellige lærings klasser, huske, forstå, anvende, analysere og vurdere samt at skabe. Desuden er der anvendt en e-didaktisk model bestående af 3 e-læringsformer. I udviklingsdelen er der designet en prototype skitse, bygget på en Joomla 3.0 content management system. I forbindelse med udvikling og design af prototypen er den anvendt en designmodel bestående af 5 del faser. Aalborg, januar 2015 Paul Nordahl Andersen P a u l N o r d a h l A n d e r s e n Side 48

50 Referencer Monografier, artikler og links Monografier Illeris, Knud. Contemporary Theories of Learning, 2009 Senge, Peter. The Fifth Discipline: The Art and Practice of the Learning Organization, 1990 Anderson, L.W., Krathwohl, D.R., Airasian, P.W., Cruikshank, K.A., Mayer, R.E., Pintrich, P.R., Raths, J., Wittrock, M.C. (2001). A Taxonomy for Learning, Teaching, and Assessing: A revision of Bloom's Taxonomy of Educational Objectives. New York: Pearson, Allyn & Bacon. Biggs, J.B. and Collis, K. (1982). Evaluating the Quality of Learning: the SOLO taxonomy. New York, Academic Press Bloom B.S. (1956). Taxonomy of Educational Objectives, Handbook I: The Cognitive Domain. New York: David McKay Co Inc. Clark, R., Chopeta, L. (2004). Graphics for Learning : Proven Guidelines for Planning, Designing, and Evaluating Visuals in Training Materials. Jossey-Bass/Pfeiffer. Clark, R.C., Mayer, R.E. (2007). E-Learning and the Science of Instruction. San Francisco: Pfeiffer. Dave, R.H. (1970). Psychomotor levels in Developing and Writing Behavioral Objectives, pp R.J. Armstrong, ed. Tucson, Arizona: Educational Innovators Press. Harrow, A. (1972) A Taxonomy of Psychomotor Domain: A Guide for Developing Behavioral Objectives. New York: David McKay. Krathwohl, D.R., Bloom, B.S., Masia, B.B. (1973). Taxonomy of Educational Objectives, the Classification of Educational Goals. Handbook II: Affective Domain.New York: David McKay Co., Inc. Simpson E.J. (1972). The Classification of Educational Objectives in the Psychomotor Domain. Washington, DC: Gryphon House. P a u l N o r d a h l A n d e r s e n Side 49

51 Garrett, Jesse James; The elements of user experience, 2010 Artikler: Graham, Charles R.; BLENDED LEARNING SYSTEMS, DEFINITION, CURRENT TRENDS, AND FUTURE DIRECTIONS: Dunn, Jeff; what is web 3.0 and how will it change education, and-how-will-it-change-education/, 2013 Links: Learingteknologi.dk; dec Det Nationale Videncenter for e-læring; dec 2014 University college Sjælland: dec dec Learner s dictionary, dec 2014 Sematic web, dec Valg af cms, dec 2014 Aristoteles, dec 2014 Joomla, dec 2014 Modul positioner: 173 P a u l N o r d a h l A n d e r s e n Side 50

52 Bilag Bilags samling Bilag 1: Hvordan lærer mennesker? Kilde: P a u l N o r d a h l A n d e r s e n Side 51

Dagens program. Domæner. change log- screen shots hver gang I har arbejdet med themet. Arkitekturen bag en wp blog. Hvad er widgets.

Dagens program. Domæner. change log- screen shots hver gang I har arbejdet med themet. Arkitekturen bag en wp blog. Hvad er widgets. Dagens program Har alle fået? Har nogen betalt for meget? Hav jeres koder klar Domæner change log- screen shots hver gang I har arbejdet med themet. Arkitekturen bag en wp blog Hvad er widgets Hvad er

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN 1/20 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af webudvikling-studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med

Læs mere

Anmode om et tilbud: www.studioprime.hu og info@studioprime.hu Vi vil svare inden for 24 timer!

Anmode om et tilbud: www.studioprime.hu og info@studioprime.hu Vi vil svare inden for 24 timer! studioprime.hu produkter og services prisliste Gældende fra Jan. 11, 2015 til Feb. 28, 2015. Anmode om et tilbud: www.studioprime.hu og info@studioprime.hu Vi vil svare inden for 24 timer! Basic website

Læs mere

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med.

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med. Ansøgning Yderligere bemærkninger til ansøgningen Det var fedt at rammerne var så åbne, som jeg så det var der kun to krav til projektet: Det skulle være open source og det skulle have det offentliges

Læs mere

GRAFISK WORKFLOW REDESIGN AF HJEMMESIDE

GRAFISK WORKFLOW REDESIGN AF HJEMMESIDE GRAFISK WORKFLOW REDESIGN AF HJEMMESIDE 2 REDESIGN AF FUTURECOM BUSINESS SOLUTIONS HJEMMESIDE OPGAVEN Den gamle hjemmeside skulles redesignes da den daværende hjemmeside var forældet (indhold og udseende)

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

PHP Quick Teknisk Ordbog

PHP Quick Teknisk Ordbog PHP Quick Teknisk Ordbog Af Daniel Pedersen PHP Quick Teknisk Ordbog 1 Indhold De mest brugte tekniske udtryk benyttet inden for web udvikling. Du vil kunne slå de enkelte ord op og læse om hvad de betyder,

Læs mere

Antal studerende på e-læring

Antal studerende på e-læring Antal studerende på e-læring Opgørelse over antal e-læringsstuderende oktober 2012 - oktober 2013 på otte professionsbacheloruddannelser på UCSJ Fakta om e-læringsuddannelser UCSJ har i de senere år udbredt

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

UNI C 2012 Pædagogisk IT-kørekort. Basismodul 3. Frank Bach, frank@frankix.dk. Web 2.0 tjenester

UNI C 2012 Pædagogisk IT-kørekort. Basismodul 3. Frank Bach, frank@frankix.dk. Web 2.0 tjenester Basismodul 3 Frank Bach, frank@frankix.dk Web 2.0 tjenester Social eller ej?... 3 Sociale bogmærker... 3 Wikis... 5 Blogging... 6 Billede og video... 7 Sociale netværk - vennetjenester... 8 Andre tjenester...

Læs mere

Visualisering. Kan opdeles i 2 dele Præsentations værktøj Portal

Visualisering. Kan opdeles i 2 dele Præsentations værktøj Portal Innofactor Plc 2000-2012 Visualisering Stigende krav til visualisering Brugervenlighed - flere brugere skal kunne anvende og lave visualiseringer Dynamisk Æstetisk Flere forskellige former for visualiseringer

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Multimediedesigner. Vedvarende. energi

Multimediedesigner. Vedvarende. energi Multimediedesigner Vedvarende energi Eksamensprojekt 2. sem. maj. 2014 - jun. 2014 Problemstilling Vedvarende energi er en samlebetegnelse for bioenergi, vindenergi, solenergi og andre teknologier, der

Læs mere

29. januar 2014 kl. 9.00 15.30

29. januar 2014 kl. 9.00 15.30 ITS inviterer til informationsdag 29. januar 2014 kl. 9.00 15.30 Over det seneste år, har ITS sat en række nye it-ydelser i søen. Informationsmødet er en mulighed for at få et samlet overblik over de nye

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! Copyright 2011 Microsoft Corporation

Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! Copyright 2011 Microsoft Corporation Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! 5 tendenser der ændrer arbejdspladsen i fremtiden med IT. Giv dine medarbejdere Consumerization adgang til de applikationer af medarbejdere de har brug

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene Af Katrina Busch Hasselstrøm, Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium I 3 uddannelseseksperimenter i 2013

Læs mere

Undervisernes digitale kompetencer

Undervisernes digitale kompetencer Undervisernes digitale kompetencer Linda Hauschildt Nielsen Januar-December 2010 Undervisernes digitale kompetencer Personlige redskaber Samarbejde Undervisningsaktiviteter Digitale materialer Publicering

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Studieskolens sprogpædagogiske it-kørekort

Studieskolens sprogpædagogiske it-kørekort Studieskolens sprogpædagogiske it-kørekort Projektrapport Projektet er støttet af Undervisningsministeriets puljemidler til udvikling og omstilling af den lokale folkeoplysning, administreret af Dansk

Læs mere

CURRICULUM VITAE. Hoda Al-Amood, 2014

CURRICULUM VITAE. Hoda Al-Amood, 2014 CURRICULUM VITAE Hoda Al-Amood, 2014 Kontakt info: Navn: Hoda Al-Amood Født: oktober-1974 Civil stand: Samlevende Adresse: Mellemengen 3, 1TV 2980 Kokkedal Telefon: 31 25 04 34 E-mail: hodaal@gmail.com

Læs mere

Indhold. Learningbank

Indhold. Learningbank Indhold 1. Features i Kursusstyring Udvikling af E-lærings indhold E-læring & tests Biblioteket Analytics Rekuttering og HR Webbaseret platform Support 2. Processen med Så let er det at komme i gang En

Læs mere

Online tilstedeværelse

Online tilstedeværelse Online tilstedeværelse Modul 1: Online tilstedeværelse -Hvordan bygger jeg en hjemmeside og hvad skal den gøre for mig? Modul 2: Få flere kunder -Hvordan får jeg mine besøgende konverteret til nye kunder

Læs mere

Fleksibilitet og Sikkerhed

Fleksibilitet og Sikkerhed Fleksibilitet og Sikkerhed WPS - Web Publishing System er den perfekte marketings- og Kommunikationsplatform, idet systemet får det optimale ud af det hurtigste og mest dynamiske medie i dag - Internettet.

Læs mere

2. SEMESTER PROJEKT 3 INTERAKTIONSUDVIKLING

2. SEMESTER PROJEKT 3 INTERAKTIONSUDVIKLING 2. SEMESTER PROJEKT 3 INTERAKTIONSUDVIKLING Baggrund Udgangspunktet er projekt 2, dvs. en blog om cupcakes, hvor målgruppe, afsender og modtager allerede er defineret. Du bliver nu bedt om at udvikle et

Læs mere

Pactum - en app til afklaring mellem lærer & elev

Pactum - en app til afklaring mellem lærer & elev Pactum - en app til afklaring mellem lærer & elev Hvert år tager et hold elever fra Teknisk Gymnasium Silkeborg til Australien. Dernede følger de undervisningen i et semester. Undervisningen foretages

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Janich dk. Joomla Case sol.dk. Janich Rasmussen. Freelance Joomla! Professional. janich@gmail.com. Joomladay Danmark 2011

Janich dk. Joomla Case sol.dk. Janich Rasmussen. Freelance Joomla! Professional. janich@gmail.com. Joomladay Danmark 2011 Joomla Case sol.dk Janich Rasmussen Freelance Joomla! Professional Email: Twitter: Web: janich@gmail.com @janichdk janich.dk Joomladay Danmark 2011 Hvad er sol? Infrastruktur Tilført kompleksiteter siden

Læs mere

Oplæg: Mobile.Ting strategi

Oplæg: Mobile.Ting strategi Oplæg: Mobile.Ting strategi Indledning Udviklingen af personlige mobile enheder som mobiltelefoner og tablet-pc'er er gået meget hurtigt indenfor de seneste få år. Markedskræfterne driver den teknologiske

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Oversigt over planlagte undervisningsforløb Studieplan Stamoplysninger Periode August 15 juni 16 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx IT B Michael Ebbesen Schmidt STU-ITBhh1314-F16-VØ Oversigt over planlagte

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

DDB s mission og vision

DDB s mission og vision STATUS MARTS 2015 DDB s mission og vision Vi styrker, effektiviserer og synliggør det samlede offentlige bibliotekstilbud og sikrer alle borgerenem adgang til udvalgt, kvalitativt, aktuelt og alsidigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2014 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX IT niveau B Helle Strøm

Læs mere

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Delaflevering: Webdesign og webkommunikation Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Vi har valgt at lave et redesign af KEA s online videnscenter/bibliotek. Organisation: Københavns

Læs mere

Trin for trin guide til Google Analytics

Trin for trin guide til Google Analytics Trin for trin guide til Google Analytics Introduktion #1 Opret bruger #2 Link Google Analytics til din side #3 Opret konto #4 Udfyld informationer #5 Gem sporings id #6 Download WordPress plugin #7 Vent

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 12/15 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Vejle HHX Informationsteknologi niveau

Læs mere

Præsentation af Synkron og Synkron.web VidenSystemForum, 2005-05-12

Præsentation af Synkron og Synkron.web VidenSystemForum, 2005-05-12 Præsentation af Synkron og Synkron.web VidenSystemForum, 2005-05-12 Andreas Johannsen Communications Manager & Co-founder andreas@synkron.dk www.synkron.dk Om Synkron Synkron har lavet CMS siden '97 Markedsledende

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Tillæg til Libris-hæftet: WordPress. Temaredigering og sikkerhed m.m.

Tillæg til Libris-hæftet: WordPress. Temaredigering og sikkerhed m.m. Tillæg til Libris-hæftet: WordPress Temaredigering og sikkerhed m.m. 1. Temaopbygning og -redigering I det trykte hæfte gennemgår jeg, hvordan du installerer temaer i WordPress. Der findes tusindvis af

Læs mere

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Hvad er Google Analytics? Hvem kan bruge det? Hvad kan Google Analytics bruges til? Google Analytics viser dig hvor dine kunder har fundet frem til

Læs mere

eksamensprojekt 2. sem

eksamensprojekt 2. sem Multimediedesigner Klima 2009 Virksomheder i en klimakontekst eksamensprojekt 2. sem maj - juni 2009 www.cphnorth.dk Trongårdsvej 44 DK 2800 Kgs. Lyngby 1. Opgaven Indledning: I december 2009 skal Danmark

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

LIGHT BASIC PRO NY HJEMMESIDE?

LIGHT BASIC PRO NY HJEMMESIDE? LIGHT BASIC PRO NY HJEMMESIDE? her er et godt sted at starte! LIGHT Light er vores mindste løsning. Den er udviklet i Wordpress, som er det mest brugte open source CMS. En Light hjemmeside er baseret på

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Afdækning af digitale kompetencer 2013

Afdækning af digitale kompetencer 2013 Afdækning af digitale kompetencer 2013 Sådan kan du bruge nedenstående skema til at vurdere dine digitale kompetencer Når du skal vurdere dine personlige it og digitale kompetence i forhold til kategorien

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

har jeg hentet nedenstående anmeldelse af et godt program til

har jeg hentet nedenstående anmeldelse af et godt program til Software Fra design af hjemmesider: har jeg hentet nedenstående anmeldelse af et godt program til Wordpress er intet mindre end et genialt program til hjemmesider. For det første er det gratis, og for

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF ==> Download: JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF - Are you searching for Jeg Gl Der Mig I Denne Tid Books? Now, you will be happy that at this

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

XProtect-klienter Tilgå din overvågning

XProtect-klienter Tilgå din overvågning XProtect-klienter Tilgå din overvågning Tre måder at se videoovervågning på For at skabe nem adgang til videoovervågning tilbyder Milestone tre fleksible brugergrænseflader: XProtect Smart Client, XProtect

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

En guidet tur gennem Clilstore

En guidet tur gennem Clilstore En guidet tur gennem Clilstore Elementære skridt Dette er en trin for trin demonstration af hvordan man kan lave en online webside (Unit) med video samt tekst hvor alle ordene er kædet til en lang række

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

VELKOMMEN 3. KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9

VELKOMMEN 3. KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9 VEJLEDNING 1.0 Indhold VELKOMMEN 3 KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9 SÅDAN OPRETTER DU EN QUIZ 10 Quiz info 11 Tilføj spørgsmål 12 Tilføj formel til

Læs mere

Adwords i praksis annoncer på Google

Adwords i praksis annoncer på Google 3 timers kursus hos jer, hos Nielsens Bureau eller over internettet: Adwords i praksis annoncer på Google Adwords-annoncerne fra Google er en nem, hurtig og effektiv måde at gøre jeres produkter og ydelser

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Drupal. Hvad er Drupal?

Drupal. Hvad er Drupal? Drupal Verdens bedste Content Management System Drupal er to år i træk blevet kåret som det bedste Open Source CMS i den såkaldte CMS Award, som årligt afholdes af det anerkendte IT-bogforlag Packt Publishing.

Læs mere

Succes online Træning #1. Odsherred / Google/ i-strategi.dk 5. Marts 2014

Succes online Træning #1. Odsherred / Google/ i-strategi.dk 5. Marts 2014 Succes online Træning #1 Odsherred / Google/ i-strategi.dk 5. Marts 2014 Dagens agenda Online tilstedeværelse Kravspecifikation til website og -shop Google-konto- Google+ Hjemmeopgaver Og så - handson

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet

Læs mere

CPH WEST, Kursusafdelingen 33 88 00 00 - kursus@cphwest.dk www.cphwest.dk

CPH WEST, Kursusafdelingen 33 88 00 00 - kursus@cphwest.dk www.cphwest.dk Praktiske oplysninger for ledige: Udfyld tilmeldingsskemaet "AR 45", som du finder under Tilbud til ledige / Links. Vigtigt at du læser vejledningen på side 3 i tilmeldingsskemaet. 1. Medbring skemaet

Læs mere

Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575. Mobil

Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575. Mobil Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575 Mobil Godteposen Det mobile markedet og Ekstra Bladet Status på Ekstra Bladets mobile aktiviteter Strategi og markedsposition Hvem benytter sig af

Læs mere

Fjernadgang til BEC s systemer via Portal2

Fjernadgang til BEC s systemer via Portal2 Fjernadgang til BEC s systemer via Portal2 - tilgå applikationer og arbejdsplads via webbaseret portal (UAG) Udarbejdet af: Niklas Petersen Gældende fra: 24-08-2015 Version Forfatter Dato Dokumentstatus

Læs mere

Internet Information Services (IIS)

Internet Information Services (IIS) Internet Information Services (IIS) Casper Simonsen & Yulia Sadovskaya H1we080113 06-11-2013 Indholdsfortegnelse Problemformulering... 2 Hvorfor:... 2 Hvad:... 2 Hvordan:... 2 Problembehandling... 3 Introduktion...

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

E-DIDAKTIK Kursuskatalog

E-DIDAKTIK Kursuskatalog E-DIDAKTIK Kursuskatalog Workshops IKT støttet undervisning Kurserne retter sig mod anvendelsen af IKT i undervisningen og er i tråd med skolens strategi for området. UDBUD AF WORKSHOPS: Google Drive Interaktive

Læs mere

WINDCHILL THE NEXT STEPS

WINDCHILL THE NEXT STEPS WINDCHILL THE NEXT STEPS PTC/user, 4. marts 2015 Jens Christian Jensen, Econocap Agenda Windchill the next steps Bliv opdateret og inspireret til at se hvor Windchill kan hjælpe dig med andet end blot

Læs mere

Fremtidens Kontaktcenter 19.09.2014 1

Fremtidens Kontaktcenter 19.09.2014 1 Fremtidens Kontaktcenter 19.09.2014 1 Fact: Kunde Demographics demografien Are Changing ændrer sig fundamentalt med forskellige forventninger for kunde tilfredstillelse Erik, hvorfor svarer du ikke din

Læs mere

startup.dk Multimediedesigner 1. års prøve Eksamensprojekt, 2. semester 2015

startup.dk Multimediedesigner 1. års prøve Eksamensprojekt, 2. semester 2015 startup.dk Multimediedesigner 1. års prøve Eksamensprojekt, 2. semester 2015 Opgaven I er en gruppe multimediedesignerstuderende, der har besluttet at starte jeres egen virksomhed. I kan frit vælge, hvilken

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse med netværk

Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Handlingsbaseret ledelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer This player requires a modern web browser

Læs mere

Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker

Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker The art of developing software cheaper, in good quality and at schedule Software-Pro Agenda Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker Mange har

Læs mere

Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk. Anvendelse af e-læringsmaterialer i undervisningen

Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk. Anvendelse af e-læringsmaterialer i undervisningen Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk Hvad er e-læring? I en analyse fra e-learning Lab på Aalborg Universitet defineres e-læring i AMU således: I arbejdsmarkedsuddannelserne er e-læring undervisning, hvor informations-

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål Digital formidling - med udgangspunkt i Ting Den 22. april 2010 2. møde i det faglige udviklingsforum Dagens program Kl. 9 Velkomst og morgensang Kl. 9.15 Projekterne Kl. 10 Definition af Digital strategi

Læs mere

IT projekt uge 4 9. Marie Vinter, Roskilde Tekniske Gymnasium, klasse 2.6 IT, bw, uge 4 9 2013

IT projekt uge 4 9. Marie Vinter, Roskilde Tekniske Gymnasium, klasse 2.6 IT, bw, uge 4 9 2013 PHP-Projekt IT projekt uge 4 9 Marie Vinter, Roskilde Tekniske Gymnasium, klasse 2.6 IT, bw, uge 4 9 2013 4-3-2013 Indholdsfortegnelse Indledende afsnit... 2 Brainstorm... 2 User stories... 2 Problemformulering...

Læs mere

Indhold. 1 Indledning... 3. 1.1 Kompatible browsere... 3. 2 Log ind i Umbraco... 3. 3 Content-delen... 4. 3.1 Indholdstræet... 4

Indhold. 1 Indledning... 3. 1.1 Kompatible browsere... 3. 2 Log ind i Umbraco... 3. 3 Content-delen... 4. 3.1 Indholdstræet... 4 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Kompatible browsere... 3 2 Log ind i Umbraco... 3 3 Content-delen... 4 3.1 Indholdstræet... 4 3.2 Ændring af indhold... 5 3.3 Tilføjelse af en side/sektion... 6 3.4. At arbejde

Læs mere

Agil test tilgang - erfaringer fra projekter

Agil test tilgang - erfaringer fra projekter Agil test tilgang - erfaringer fra projekter af Michael Roar Borlund November 2011 Image Area Agenda Introduktion Agil test Fremtidsvision Agil test tilgang Agil opbygning i QC Resumé og Spørgsmål 2 Introduktion

Læs mere

WordPress som CMS 1:2. Erhvervsakademi Sjælland, Campus Køge 2. semester, januar 2015 Lasse Claes

WordPress som CMS 1:2. Erhvervsakademi Sjælland, Campus Køge 2. semester, januar 2015 Lasse Claes WordPress som CMS 1:2 Erhvervsakademi Sjælland, Campus Køge 2. semester, januar 2015 Lasse Claes Jeg er Lasse Claes De næste to uger Mål Du skal lave din portfolio i WordPress Sidegevinster Du lærer at

Læs mere

CASE: Royal Copenhagen

CASE: Royal Copenhagen When Your Website Goes Shopping CASE: Royal Copenhagen v/mads Gustafsen & Line Ghisler, Creuna Sitecoreseminar 6. februar 2008 CASE Royal Copenhagen præsenteret af Creuna Royal Copenhagen Kongelig Hofleverandør

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere