Vi har modtaget Deres brev af 24. april 2007 vedrørende oprettelsen af Deres livrente hos A, og vi beklager det sene svar.

Transkript

1 Kendelse af 29. oktober 2007 (J.nr ). Klager ikke part i eventuel sag mellem Finanstilsynet og forsikringsselskab. Lov om finansiel virksomhed 344, 35, 355 og 43. (Cato Baldvinsson, Anders Hjulmand og Steen Mejer Hansen) Ved skrivelse af 3. juli 2007 har K klaget over, at Finanstilsynet ved skrivelse af 26. juni 2007 meddelte, at tilsynet ikke kunne foretage sig yderligere i sagen i anledning af Ks klage over A, og henviste ham til Ankenævnet for Forsikring eller domstolene. Finanstilsynet har i en skrivelse af 30. august 2007 endvidere meddelt K, at han ikke er part eller tillægges partsbeføjelser i en eventuel tilsynssag over for A, og at oplysninger i en sådan sag er underlagt tavshedspligt og ikke kan videregives til K. Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 26. juni 2007 hedder det: Vi har modtaget Deres brev af 24. april 2007 vedrørende oprettelsen af Deres livrente hos A, og vi beklager det sene svar. De klager over vildledende og manglende information i tilbudet. Dette spørgsmål hører under det aftaleretlige område indenfor civilretten. Finanstilsynet fører et offentligretligt tilsyn med livsforsikringsselskaberne, og har ikke bemyndigelse til at afgøre, hvorledes en aftale eller et tilbud om aftale skal forstås eller fortolkes. Vi kan derfor ikke gøre mere i sagen, og må desværre endnu en gang henvise til Ankenævnet for Forsikring eller eventuelt til domstolene. K klagede den 3. juli 2007 over Finanstilsynets afgørelse. I anledning af klagen har Finanstilsynet i skrivelse af 30. august 2007 udtalt: 1. Sagsfremstilling: I brev dateret 12. april har Forbrugerombudsmanden videresendt en henvendelse fra K til Finanstilsynets eventuelle videre foranstaltning. Brevet indeholder en redegørelse for Ks opfattelse af forløbet omkring aftaleindgåelse med A efter fremsendelse af tilbud 14. december K mener, at de modtagne oplysninger både skriftligt og mundtlig ikke var fyldestgørende og gav ham for optimistiske forventninger. K bad derfor Forbrugerombudsmanden afgøre, hvorvidt de modtagne oplysninger er af en sådan beskaffenhed juridisk og moralsk at han kan kræve erstatning af selskabet. Den 18. april svarer Finanstilsynet, at tilsynet ikke har hjemmel til at afgøre konkrete sager om erstatning. Tilsynet henviser til Ankenævnet for forsikring i spørgsmålet om, hvorvidt selskabet lever op til sin aftale. Endvidere henviser tilsynet til Erhvervsankenævnet, hvis K vil klage over Finanstilsynets beslutning om ikke at gøre yderligere i sagen. I brev af 24. april præciserer K, at sagen ikke vedrører spørgsmålet om erstatning og kommer med yderligere oplysninger om aftaleindgåelsen. 14. juni rykker K for et svar på sin henvendelse. 26. juni fastholder Finanstilsynet sit oprindelige svar med henvisning til, at tilsynet fører et offentligretligt tilsyn med livsforsikringsselskaberne, og at Finanstilsynet ikke har bemyndigelse til at afgøre, hvorledes en aftale eller et tilbud om aftale skal forstås eller fortolkes. Klagevejledningen fastholdes ligeledes, idet der dog tillige henvises til domstolene. Endelig har Finanstilsynet i dag sendt K et brev med præcisering af de tidligere afgørelser og oplysning om tilsynets

2 opgaver m.v. 2. Afgørelsens retlige grundlag: Finanstilsynets kompetence over for forsikringselskaber er reguleret i lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov, jf. 344, stk. 1. Oplysninger om tilsynsarbejdet og tiltag over for virksomhederne er som nævnt omfattet af tavshedspligten i 354. Dette følger modsætningsvis af bestemmelsen i 354 a, som angiver, at tilsynet kan offentliggøre navnet på virksomheder i en sag, når der er truffet en afgørelse, og offentliggørelse er af interesse for virksomhedens kunder. Endvidere skal sagen vedrøre: 1) overtrædelse af forbuddet mod at udøve finansiel virksomhed uden tilladelse, jf. 7-11, 308 og 334, 2) påbud om berigtigelse af forhold, der er i strid med reglerne om god skik og prisoplysning i 43 og bekendtgørelser udstedt i medfør af 43, jf. 348, stk. 2, 3) overtrædelse af 45 og 46 og 49, stk. 1 og 2, 4) overtrædelse af bekendtgørelser om puljepension og anbringelse af midler i værdipapirer udstedt i medfør af 50, stk. 2, 5) overtrædelse af 51 og 52, 53, stk. 1, 54, stk. 2, og 55, stk. 1, 6) overtrædelse af bekendtgørelser om information ved indgåelse af forsikringsaftaler og under det løbende kundeforhold udstedt i medfør af 56, 7) påbud om berigtigelse af forhold, der er i strid med 57, stk. 1, jf. 348, stk. 2, 8) overtrædelse af 59, stk. 1, og 60, stk. 1, 9) overtrædelse af reglerne om videregivelse af fortrolige oplysninger i 117 og 123, stk. 3, eller 10) overtrædelse af påbud om at foretage nødvendige foranstaltninger, jf Der gælder et særligt partsbegreb i lov om finansiel virksomhed. Efter 355, stk. 1, er alene den finansielle virksomhed part i tilsynets sager, også hvis sagen er påbegyndt på baggrund af en henvendelse fra en kunde. Efter 355, stk. 4, kan bl.a. kunder under særlige omstændigheder tillægges partsbeføjelser i bestemte sagstyper, når tilsynet vælger at tage en sådan sag op i forhold til den finansielle virksomhed. Det er sager vedrørende: o redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet, jf. 43, stk. 1 og 2, o prisoplysning, jf. 43, stk. 3, o god værdipapirhandelsskik, jf. 3 i lov om værdipapirhandel, o forsikringsselskabers pligt til at tilbyde forbrugerforsikringer med kort opsigelsesvarsel, jf. 57, eller o videregivelse af fortrolige oplysninger, jf. kapitel 9. Som det fremgår af bemærkningerne til denne bestemmelse, jf. bemærkningen til 354, stk. 4 i lovforslag nr. 176, fremsat den 12. marts 2003, er Finanstilsynet ikke klageinstans for kunders klager over finansielle virksomheder. Bestemmelsen kan anvendes, såfremt det efter omstændighederne vurderes, at kunden skal partshøres i sagen, eller der skal gives aktindsigt. Efter lov om finansiel virksomhed 372, stk. 1, kan afgørelser truffet af Finanstilsynet indbringes for Erhvervsankenævnet. En modsvarende bestemmelse findes i 1 i bekendtgørelse om Erhvervsministeriets Erhvervsankenævnet. 8 i bekendtgørelsen fastlægger, at nævnet eller formanden på dets vegne kan afvise klager, der ikke er omfattet af nævnets kompetence, er indgivet for sent, eller som er indgivet af en, som ikke er klageberettiget, og at gebyret tilbagebetales, hvis en klage afvises. 3. Finanstilsynets vurdering: Finanstilsynet har inddraget oplysningerne fra K i det løbende tilsyn med A, herunder tilsynet med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet, jf. 43, stk. 1 og 2.

3 Finanstilsynet vurderer løbende hvilke tiltag, der er fornødne i tilsynsarbejdet, herunder om der skal påbegyndes en tilsynssag over for en konkret virksomhed med sagsbehandling af konkrete forhold med henblik på en afgørelse om overholdelse af lov om finansiel virksomhed. Beslutninger om at iværksætte sådanne sagsbehandlingsskridt er i den foreliggende sammenhæng af procesledende karakter og ikke omfattet af afgørelsesbegrebet i lov om finansiel virksomhed, som må antages at svare til begrebet afgørelser i forvaltningsloven. Det er derfor ikke muligt at klage over sådanne beslutninger. I den foreliggende sag har Finanstilsynet meddelt K, at tilsynet således fører et offentligretligt tilsyn med livsforsikringsselskaberne og ikke har bemyndigelse til at afgøre, hvorledes en aftale eller et tilbud om aftale skal forstås. Tilsynet har på den baggrund meddelt, at tilsynet ikke har fundet at kunne gøre mere i sagen. I forbindelse med denne beslutning har Finanstilsynet vurderet, at K i øvrigt ikke kan anses som part, og tilsynet har endvidere ikke fundet grundlag for at tillægge ham partsbeføjelser i relation til en eventuel tilsynssag i Finanstilsynet, jf. lov om finansiel virksomhed 355. Finanstilsynet har endelig vurderet, at tilsynet ikke kan give yderligere oplysninger til K, idet oplysninger om en eventuel sag er underlagt tavshedspligt og ikke kan videregives, jf. lov om finansiel virksomhed 354. Udfra disse betragtninger har Finanstilsynet meddelt K, at tilsynet ikke kan gøre mere i forbindelse med hans henvendelser om A. I Finanstilsynets breve til K, har tilsynet dog ikke nævnt, at tilsynet således ikke har anset ham for part eller har fundet grundlag for at tillægge ham partsbeføjelser i en tilsynssag m.v., samt nævnt de for tilsynet særligt gældende tavshedspligtregler Finanstilsynet har derfor d.d. valgt at skrive til K, jf. vedlagte kopi af brev, hvori disse forhold er nærmere uddybet. Finanstilsynets afgørelse om at tillægge en person partsbeføjelser eller ej, samt afgørelse om, hvilke oplysninger der er underlagt tavshedspligten, kan indbringes for Erhvervsankenævnet, jf. lov om finansiel virksomhed 472. Det er Finanstilsynets opfattelse, at er der ikke er truffet andre afgørelser i forhold til K end afgørelserne om ikke at tillægge K partsbeføjelser i en eventuel sag og om ikke at videregive oplysninger fra en eventuel sag. Det er således alene disse afgørelser, der kan behandles ved Erhvervsankenævnet. Ud fra de foreliggende dokumenter i sagen er det dog ikke klart, om K klager over disse afgørelser eller andre forhold. En afklaring heraf kan have betydning for Erhvervsankenævnets kompetence i sagen og dermed om K skal betale for behandlingen ved nævnet. 4. Konklusion: Finanstilsynet fastholder afgørelserne af, at K hverken er part eller skal tillægges partsbeføjelser i en eventuel tilsynssag over for A, samt at oplysninger om en sådan sag er underlagt tavshedspligt og ikke kan videregives til K. Finanstilsynet mener ikke, der er truffet andre afgørelser over for K i anledning af hans henvendelser. I skrivelse af 30. august 2007 har Finanstilsynet skrevet følgende til K: 1. Behandling af sagen Selve spørgsmålet om indholdet af Deres konkrete aftale med A i lyset af forløbet frem til aftalens indgåelse er en

4 aftaleretlig vurdering, som ikke er omfattet af lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet har ikke beføjelser at afgøre spørgsmålet. De kan indbringe spørgsmålet enten for Ankenævnet for Forsikring eller for domstolene. Deres oplysninger indgår i vores tilsyn med As overholdelse af lov om finansiel virksomhed, herunder redelig forretningsskik og god praksis, jf. lovens 43, stk. 1, og reglerne fastsat i bekendtgørelse om information om livsforsikringsaftaler. Finanstilsynet skal nu yderligere oplyse, at tilsynet i forbindelse med beslutningen, meddelt Dem ved brev af 18. april 2007 samt brev af 26. juni 2007, har fundet: 1) at tilsynet ikke kan give Dem yderligere oplysninger i sagen. 2) at tilsynet i en eventuel sag om A's overholdelse af lov om finansiel virksomhed hverken anser Dem for part eller finder, at De på nuværende tidspunkt kan tillægges partsbeføjelser. Erhvervsankenævnet kan alene tage stilling til Finanstilsynets afgørelser over for Dem. De kan ikke indbringe andre beslutninger eller forhold for Erhvervsankenævnet, og De kan heller ikke klage over tilsynets eventuelle afgørelser over for A. Til sidst kan vi oplyse, at vi vil kontakte Dem, hvis vi får grundlag for at ændre vores afgørelse og kan tillægge Dem partsbeføjelser. 2. Redegørelse Finanstilsynets kompetence over for forsikringsselskaber er reguleret i lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov, jf. lovens 344, stk. 1. Tilsynet har ikke beføjelser til at efterprøve gyldigheden af aftaler og aftalevilkår mellem kunder og finansielle virksomheder. Vi fører således ikke tilsyn med, at forsikringsselskaberne over for hver enkelt kunde lever op til deres forsikringsaftaler, men påser alene, om selskaberne følger lovgivningens krav til deres drift og administration m.v. En del af vores tilsyn er at påse over for selskabet, om det overholder krave om redelig forretningsskik og god praksis, jf. lovens 43, stk. 1, og reglerne fastsat i bekendtgørelse om information om livsforsikringsaftaler. Finanstilsynets afgørelser Der er tale om en afgørelse, når Finanstilsynet fastsætter, hvad der retligt skal gælde i en given situation (f.eks. om en given handling var ulovlig eller lovlig). Som led i tilsynsarbejdet med at påse overholdelsen af lov om finansiel virksomhed beslutter Finanstilsynet de fornødne tiltag, herunder om en sag skal undersøges nærmere. Disse beslutninger er baseret bl.a. på information fra virksomhedernes kunder. Beslutningerne er ikke afgørelser. Oplysninger fra Finanstilsynet Finanstilsynet har en særlig tavshedspligt vedrørende fortrolige oplysninger fra tilsynsarbejdet, jf. lovens 354. Det betyder, at de omfattede oplysninger alene kan gives videre, hvis lovgivningen udtrykkeligt angiver, at det skal ske. Sådanne regler findes bl.a. for de personer, der er part i en sag, hvor tilsynet vil træffe afgørelse, jf. næste punkt i redegørelsen. Oplysninger om, hvorvidt tilsynet konkret har indledt en sag med et livsforsikringsselskab, er omfattet af tavshedspligten. Part i sager hos Finanstilsynet Det er hovedreglen, at alene den finansielle virksomhed er part i tilsynets sager efter lov om finansiel virksomhed, jf. lovens 355, stk. 1. Det gælder også, hvis sagen er påbegyndt på baggrund af en henvendelse fra en kunde.

5 Efter 355, stk. 4, er der mulighed for, at Finanstilsynet under særlige omstændigheder kan tillægge en kunde i en finansiel virksomhed partsbeføjelser i bestemte sagstyper, når tilsynet vælger at tage en sådan sag op i forhold til den finansielle virksomhed. Finanstilsynet har vurderet, at denne bestemmelse om partsbeføjelser ikke umiddelbart kan anvendes i Deres tilfælde. Tilsynet kan derfor ikke give yderligere oplysninger eller gøre andet i forhold til Dem på baggrund af Deres henvendelser om A. Såfremt dette skulle ændre sig, vil Finanstilsynet kontakte Dem. 3. Oplysning om tilsynets opgaver Finanstilsynets vision, mission og værdier er udtryk for tilsynets tilgang til opgaverne inden for tilsynets kompetenceområde. Som forvaltningsmyndighed skal Finanstilsynets handle i overensstemmelse med det retsgrundlag, som gælder for tilsynets virke. Tilsynet kan ikke påtage sig andre opgaver eller udføre opgaverne på en måde, der går udover de rammer, som Folketinget har fastsat i lovgivningen. Forbrugerombudsmanden henviste Dem til Finanstilsynet, fordi han vurderede, at Deres henvendelse vedrørte tilsynets område. Desværre har Finanstilsynet ikke mulighed for at give Dem svar på præcis de spørgsmål, De ønsker besvaret, jf. redegørelsen ovenfor. K er den 19. september 2007 fremkommet med følgende bemærkninger overfor Finanstilsynets to ovennævnte skrivelser: Vedr. Finanstilsynets kompetence til at tage sagen op. Når jeg henvendte mig til Finanstilsynet, var det fordi Forbrugerombudsmanden, henviste mig dertil. Jeg mener fortsat at have krav på, at Finanstilsynet behandler sagen. Det er nemlig forkert, når Finanstilsynet skriver, at det drejer sig m, hvorvidt selskabet lever op til sin aftale. I dette tilfælde drejer det sig ikke om aftalen, men om at der fra As side er udvist en handlemåde, der er i strid med redelig forretningsskik og god praksis. Det er Finanstilsynets hovedopgave, at føre tilsyn med, om dette er tilfældet jvf.. 43 og 344 i lov om finansiel virksomhed. Da min pensionsordning - på foranledning af A - blev ændret i december 1987 levede A nemlig ikke op til de krav om redelig forretningsskik og god praksis, som allerede den gang var gældende, og som nu er formuleret i Bekendtgørelse om information for livsforsikringsaftaler af 17. November Af den fremgår det bl.a. i 3 stk. 7 at det skriftlig skal oplyses i hvilket omfang ydelser, præmier, omkostninger m.v. er garanteret. I tilfælde af at ydelsen, præmien, omkostningerne m.v. ikke er garanteret, skal nærmere vilkår for ændringer angives. Er ydelsen afhængig af udsving på kapitalmarkedet, skal der oplyses om de investeringsmæssige forudsætninger for de oplyste ydelser. Videre står der i 6 at giver forsikringsselskabet forsikringstageren prognoser om fremtidig bonus m.v., skal det tydeligt fremgå, at prognoserne ikke er garanterede. A lever ikke op til de krav og handler derved uredeligt og i strid med god praksis. På denne baggrund mener jeg, at Finanstilsynet bør behandle sagen. 2. Vedr. min partsbeføjelse:

6 Det er min opfattelse, at jeg bør tillægges Partsbeføjelse. Det skyldes igen, at der efter min opfattelse foreligger uredelig forretningsskik og uetisk praksis, da jeg ved aftalens indgåelse ikke fik de oplysninger, som et forsikringsselskab skal informere om ved indgåelse af pensionsaftaler jvf. foranstående. Det bevirkede, at jeg ikke havde mulighed for et reelt valg. Sagen har direkte og væsentlig betydning for mig, fordi jeg, før Pensionsfonden blev ophævet, fik jeg ubetinget livsvarig pension i overensstemmelse med Statens lønramme 37/skalatrin 50, hvilket jeg naturligvis ikke havde givet afkald på til fordel for en usikker livrenteordning. Oplysningerne ved livrentens etablering var - efter min mening - så misvisende og mangelfulde, at jeg - for at sige det klart -føler mig snydt! Jeg vedlægger et bilag med yderligere oplysninger og kommentarer. På ovennævnte baggrund skal jeg anmode Erhvervsankenævnet om at omgøre Finanstilsynets afgørelse af 26. Juni 2007 og pålægge tilsynet at tage sagen op og tillægge mig partsbeføjelser, således at sagen kan komme videre. Skrivelsen var vedlagt et bilag, hvori K har anført følgende: Vedr. punkt 1: Jeg har efterfølgende undersøgt Finanstilsynets formål og herunder bemærket at god skik området og sikring af bedre forbrugerbeskyttelse er vigtige områder af Finanstilsynets virksomhed, hvilket også fremgår af Finanstilsynets skrivelse af 30. f.m. jvf. 2 Afgørelsens retlige grundlag stk. 2 og 6. Fra Finanstilsynets hjemmeside kan jeg henvise til Hvad kan jeg gøre for dig, Vision, Værdier m.m. Så vidt jeg kan se, har A groft overtrådt disse regler, da tilbuddet af 14. December 1987 ikke indeholdt nogen oplysning om regulering af bonustillægget, som efter mine beregninger (det er ikke oplyst i tilbuddet) oprindeligt var kr men nu er helt bortfaldet iflg. As skrivelse af 13. Februar Vedr. punkt 2: Jeg forstår ikke, at der kan være tvivl om min partsbeføjelse, da As manglende information ved ordningens etablering har medført et betydeligt økonomisk tab for mig ved bortfald af bonustillægget. Iflg. mine beregninger var bonustillægget årligt Kr reduceret til nu at være kr eller 6,35% af det oprindelige beløb. Denne reduktion kan ikke begrundes med den faldende rente eller den økonomiske udvikling i øvrigt og er i strid med de oplysninger jeg modtog ved aftalens indgåelse, hvor det på forespørgsel blev oplyst, at bonusdelen i begrænset omfang kunne bevæge sig i begge retninger, men at den helt kunne bortfalde, blev jeg hverken mundtlig eller skriftlig orienteret om. Det modtagne tilbud så umiddelbart fordelagtigt ud for mig, og i tillid til A, som ved Pensionsfondens opløsning - efter indbetaling på livrenter - kunne inkassere restbeholdningen i Fonden c. 2,6-3 mill.kr. accepterede jeg fondens opløsning og det modtagne tilbud på livrenter. Men A teede sig desværre uredeligt, uetisk og i strid med god praksis. Ankenævnet udtaler: Det følger af lov om finansiel virksomhed 344, stk. 1, at Finanstilsynet alene skal føre et offentligretligt tilsyn med finansielle virksomheder. Finanstilsynet skal herunder påse overholdelsen af offentligretlige regler om redelig forretningsskik og god praksis for forsikringsselskaber, jf. lovens 43, og dermed foretage en generel vurdering af, om et forsikringsselskabs aftaler og vilkår over for kunderne er i overensstemmelse hermed. En vurdering af den konkrete aftale mellem K og A ligger derimod uden for det lovmæssige tilsynsområde. Erhvervsankenævnet tiltræder herefter Finanstilsynets afgørelse af 26. juni 2007, hvorefter Finanstilsynet ikke kan foretage sig yderligere i sagen.

7 Som part i forhold til Finanstilsynet anses som udgangspunkt alene den finansielle virksomhed, som en afgørelse fra tilsynet retter sig imod, jf. lov om finansiel virksomhed 355, stk. 1. Ifølge lovens 355, stk. 4, kan Finanstilsynet, når tilsynet tager en sag op vedrørende redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet, under særlige omstændigheder tillægge en kunde partsbeføjelser. Der findes ikke grundlag for at tilsidesætte Finanstilsynets afgørelse, hvorefter undtagelsesbestemmelsen i lovens 355, stk. 4, - der ifølge forarbejderne blandt andet kan anvendes, hvis det vurderes, at kunden skal partshøres i sagen ikke anvendes. Oplysninger, som fremkommer under en tilsynssag, er ifølge lov om finansiel virksomhed 354 underlagt tavshedspligt. Ankenævnet tiltræder herefter endvidere Finanstilsynets afgørelse af 30. august 2007, hvorefter K ikke er part eller tillægges partsbeføjelser i en eventuel tilsynssag over for A, og hvorefter oplysninger i en sådan sag er underlagt tavshedspligt og ikke kan videregives til K. Ankenævnet stadfæster dermed i det hele Finanstilsynets afgørelser af 26. juni og 30. august 2007.