Hvilken fleksibilitet er der brug for i daginstitutionerne?

Transkript

1 Hvilken fleksibilitet er der brug for i daginstitutionerne? - åbningstider - børn der hentes sent - kostforplejning - fysiske rammer for en lang dag - modulordninger FOA Bureau november

2 Indholdsfortegnelse Forord Undersøgelsens baggrund og hovedresultater Diskussion Børnenes opholdstid Åbne- og lukketider Først og sidst på dagen Fleksible fysiske rammer Metode...32 Bilagstabeller

3 Forord Det er ikke altid lige sjovt at blive hentet som den sidste i børnehaven. På stuen, hvor man plejer at være, er der ofte lukket og slukket, og antallet af stole, der er sat op på bordene, vokser støt omkring én. Den sidste times tid er atmosfæren præget af opbrud, og nogle dage rumler maven oven i købet af sult. Sådan tegner billedet sig af hverdagen i mange daginstitutioner, viser en aktuel undersøgelse blandt institutioner og forældre. Næsten hvert andet barn opholder sig i 8 timer eller mere i institutionen og 14 procent opholder sig 9 timer eller mere i institutionen. Det er lange dage, og det er derfor ønskværdigt, at der er rigelige ressourcer i institutionerne til at tage særlig hånd om disse børn. Det lader ikke til at være tilfældet. Skal de tidspunkter af dagen, hvor der er flest børn i daginstitutionen dækkes ordentligt ind, indebærer det, at der kun er få voksne i ydertimerne. Det er derfor forståeligt nok, at det er nødvendigt at lukke de første stuer i god tid inden institutionens lukketid, men det giver i følge mange forældre en opbrudsstemning i instutionerne. Det er svært at finde tid til den særlige omsorg, børn med lange dage i institutionerne har brug for. Det er derfor også bekymrende, at omfanget af de såkaldte modulordninger, eller familiefleksordninger, er vokset betydeligt i forbindelse med budgetlægningen for Samstemmende undersøgelser i efteråret 2006, fra både Familiestyrelsen og FOA - Fag og Arbejde, viser nemlig, at modulordninger typisk fører til yderligere begrænsninger i personalenormeringerne netop i ydertimerne. Den foreliggende rapport sætter også fokus på kostforplejningen på institutionerne. Hvert femte barn er ofte sultent, når det hentes af forældrene, og andelen vokser naturligt nok til næsten en tredjedel, når det gælder de børn, der hentes sent. Tal, der bør give anledning til eftertanke i forhold til børns kostvaner og den aktuelle debat om at indføre forældrebetalt eller gratis mad i alle daginstitutioner. Endelig peges der på de alt for snævre pladsforhold, der er i mange af landets daginstitutioner, hvor næsten hver femte institution kun har et indendørsareal på 3 kvadratmeter eller mindre pr barn. Det er slet og ret for dårlige fysiske rammer at byde vores børn. Undersøgelsen blandt institutioner og forældre, der er foretaget for FOA af Bureau 2000, viser ikke overraskende, at der er store forskelle på daginstitutionerne i forhold til de fleste af de undersøgte forhold. Alligevel er der på flere områder tale om nogle klare tendenser, der kalder på forandringer. Der er efter FOAs opfattelse behov for nøje at vurdere de ulemper indførelse af modulordninger vil få for de børn, der opholder sig længst i institutionerne. Der er føjet nye argumenter til ønsket om at få indført gratis mad i institutionerne, og der er al mulig grund til at forstærke indsatsen for at forbedre institutionernes fysiske rammer. Vi håber, vi med denne rapport kan bidrage til den videre dialog om behovet for fleksibilitet, mad og fysiske rammer i vores børns daginstitutioner. Jakob Sølvhøj Formand for FOAs pædagogiske sektor 3

4 1. Undersøgelsens baggrund og hovedresultater Baggrunden for undersøgelsen er den diskussion, som løbende føres om, hvordan man forbedrer kvaliteten i dagtilbuddene. De senere år har denne diskussion bl.a. haft fokus på fleksible dagtilbud, eksempelvis modulordninger, imødekommelse af pasningsbehov på skæve tider og ønsket om at institutionerne kan medvirke til at grundlægge gode kostvaner allerede før skolealderen. Disse tanker afspejler sig eksempelvis i den aftale, regeringen og Dansk Folkeparti indgik den 31. oktober 2006 om styrkelse af kvaliteten i dagtilbud. Aftalen indeholder dels nogle engangsudgifter, dels en permanent forbedring på 150 mill. kr., som skal gå til: Mulighed for fripladstilskud til madordninger Sprogvurderinger af alle 3-årige børn Øget fleksibilitet ved fx bedre kombinationsmuligheder af tilskud og dagtilbud til at imødekomme behovet for pasning på skæve tidspunkter En styrket pædagogisk indsats i dagtilbuddene Der vil fortsat være fokus på familiefleksordninger (modulordninger). I den forbindelse har FOA-Pædagogisk Sektor set det som en opgave at bidrage til en alsidig belysning af spørgsmålet om fleksibilitet m.v. Når man foreslår modulordninger, må man således være klar over, at ordningerne kan have såvel positive som negative følger for børnene men måske ikke for de samme børn. På plussiden frem hæver man gerne, at modulordningerne tilskynder forældre til at nedbringe børnenes opholdstid i institutionerne. Om modulordningerne faktisk har denne virkning er dog omstridt. 1 På minussiden fremhæves, at modulordningerne typisk vil føre til en reduktion af personalet i ydertimerne. Det skyldes, at de forældre, der vælger modulordninger, får lavere betaling. Men dette finansieres typisk ved, at der sker en tilsvarende udtynding af personalet, især først og sidst på dagen. 2 Derfor er det vigtigt, at diskussionen om fleksibilitet ikke kun kommer til at handle om, at børn ikke skal være (for) længe i dagtilbud. Hvis diskussionen skal være afbalanceret, må den også belyse, om rammerne også er gode for de børn, som har og fortsat vil have en lang dag i dagpleje eller institution. Undersøgelsen søger derfor bl.a. at kortlægge: 1 Jf. det tidligere FOA-notat: Erfaringer med modulordninger i daginstitutioner fra august 2006 (kan downloades fra 2 I flere tilfælde reduceres personalet så meget, at man opnår en kommunal nettobesparelse. Eksempelvis skal indførelse af modulordninger i Århus kommune give en kommunal nettobesparelse på 58 mill. kr. årligt, når ordningerne er fuldt gennemført i 2008 ( 4

5 - om de nuværende åbningstider tilfredsstiller forældrenes behov - om der er sikret en god afslutning på dagen for børn og forældre, hvis barnet hentes sent - om kostforplejningen sikrer børn med lang opholdstid - om børn med lang opholdstid har mulighed for at hvile ørerne ved at trække sig tilbage og lege i smårum - Hvilken umiddelbar holdning forældrene har til modulordninger. Undersøgelsen bygger dels på en rundspørge til et repræsentativt udsnit af forældre, dels på en spørgeskemaundersøgelse til et antal institutioner. Kapitel 2 belyser bl.a., hvor stor en del af børnene, der har lange opholdstider i dag. 14 pct. af børnene har opholdstider på 9 timer daglig eller mere, og ca. 30 pct. har opholdstider på 8-9 timer om dagen. Langt de fleste børn (68 pct.) hentes og bringes på vej til/fra arbejde. For 24 pct. er det forskelligt fra dag til dag eller fra morgen til aften. Det betyder, at børnenes opholdstid helt overvejende er bestemt af længden på forældrenes arbejdstid. Derfor må man regne med, at opholdstiden for de fleste børn kun i begrænset omfang kan påvirkes af institutionspolitiske foranstaltninger som modulordninger. Kapitel 3 belyser forældrenes problemer med lukketiderne. 4 pct. af børnene har forældre, der ofte har problemer med at få dem hentet på almindelige hverdage. For yderligere 16 pct. er der problemer en gang imellem. Om fredagen oplever 8 pct. ofte problemer, mens 14 pct. gør det en gang imellem. Hvis institutionerne lukker om fredagen kl. 15:30 eller tidligere er der godt 1/3, der har problemer med lukketiden i hvert fald en gang imellem. Kapitel 4 belyser, hvordan dagen begynder og slutter i institutionerne. Personalets fremmøde følger børnenes mødetider, og det betyder, at der kun er få voksne i ydertimerne. Derfor slår man næsten alle steder stuerne sammen i ydertimerne. Om eftermiddagen begynder personalet desuden at stole op og tørre borde af i gennemsnit godt en time før institutionen lukker. 3 Opstoling betyder, at den pågældende stue lukkes for børnene, og at stolene sættes op på bordene, efter at disse er tørret af. De børn, som hører hjemme på stuen, må derfor søge andre steder hen. 41 pct. af forældrene oplyser da også, at personalet er begyndt at stole op, når de henter deres barn. Der er ingen tvivl om, at dette påvirker forældrenes oplevelse af institutionen negativt. Figur 1 viser således, at 40 pct. af de forældre, der henter barnet, efter at personalet er begyndt at stole op, oplever en opbrudsstemning. Hvis personalet ikke er begyndt at stole op, er andelen 18 pct. 3 På almindelige arbejdspladser, som f.eks. kontorer, skal rengøring ifølge arbejdsmiljøloven ske uden for arbejdstiden, men børn er ikke omfattet af tilsvarende regler. Desuden har man de færreste steder tilstrækkeligt med rengøringspersonale til, at disse kan nå at gøre rent, hvis det pædagogiske personale ikke har taget hul på rengøringsfunktionen ved at stole op og tørre af. 5

6 Holdning til spørgsmålet, om der ofte er en opbrudsstemning i institutionen, når barnet hentes 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Personalet er begyndt at stole op Personalet er ikke begyndt at stole op Helt enig Overvejende enig Hverken eller Overvejende uenig Helt uenig Figur 1. Kilde: Forældrerundspørgen august 2006 Kapitel 5 belyser kostforplejningen i dagens løb. I 83 pct. af institutionerne spises der i tidsrummet 11:00-11: pct. af institutionerne har et let eftermiddagsmåltid, der begynder i tidsrummet 14:00-14:30. Man kan spørge, om dagsrytmen i mange institutioner ikke er et levn fra en tid, hvor børnene typisk blev bragt af en arbejdermor, der skulle møde på fabrikken kl. 7:00. I dag er den typiske forælder funktionær, som møder kl. 8:00-9:00, og som først spiser til aften kl I hvert fald tyder undersøgelsen på, at en stor del af institutionsbørnene kun får en bolle og/eller et stk. frugt i tidsrummet fra kl. ca. 11:30, til de hentes. Ca. hvert femte barn er ofte sultent, når det hentes af forældrene. Faren herved er nok især, at forældre med sultne og måske trætte børn ofte vil være fristet til at give børnene slik, pølser eller anden fast food. Dermed kan man grundlægge nogle usunde madvaner. Det bemærkes, at børnene i ca. halvdelen af institutionerne selv kan gå i køleskabet, hvis de er sultne. Der er også en række andre variationer i kostforplejningen. Men en del steder synes børn, hvis forældre ikke har sikret, at de får en ekstra mellemmad med hjemmefra, at risikere en lang periode uden mad. 4 Det bemærkes, at også f.eks. skoler og sygehuse har uforandrede mødetider i forhold til tidligere, selv om det øvrige samfund har rykket sin rytme. 6

7 Endelig ser Kapitel 6 på, om de fysiske rammer er fleksible. I den forbindelse har undersøgelsen navnlig spurgt om det fri legeareal, og om antallet af ekstra rum, ud over grupperummene, hvor man kan trække sig tilbage og hvile ørerne i løbet af en lang dag. Institutionernes muligheder er meget forskellige, når det gælder mulighederne for at trække sig tilbage fra den store gruppe. I en femtedel af institutionerne er der ingen eller kun ét lokale ud over grupperummene, hvor man kan lege indendørs. En anden femtedel af institutionerne har seks eller flere smårum. Tilsvarende er institutionerne uhyre forskellige, når det gælder det samlede legeareal. I den ene ende har man institutioner med meget trange vilkår, karakteriseret ved f.eks. meget små samlede legearealer (19 pct. har mindre end 3 kvm. pr. barn), ringe muligheder for at trække sig tilbage fra gruppen og små legepladser. I den anden ende har man institutioner med god plads såvel inde som ude og med mange smårum og kroge, børnene kan bruge (17 pct. har mere end 8 kvm. pr. barn indendørs). I Kapitel 7 redegøres for forældrenes holdning til modulordninger. Forældrene er dels blevet spurgt, om de synes, der bør være mulighed for modulbetaling, dels om de selv ville benytte sig af en modulplads, hvis de fik muligheden. I alt 36 pct. af de børn, der er i daginstitution, har forældre, der mener, der bør være mulighed for modulpasning. 17 pct. siger nej, mens hele 47 pct. svarer ved ikke eller ikke har besvaret spørgsmålet. Det overvejende indtryk er med andre ord, at forældrene er usikre på, hvad de skal mene om modul-tanken. Omkring en fjerdedel ville benytte moduler, hvis de blev indført Diskussion Undersøgelsen har sat fokus på en række forhold, som har med fleksibilitet at gøre, navnlig forhold af betydning for kvaliteten af institutionsdagen for børn med lange opholdstider. En række andre forhold kunne være inddraget i en diskussion om fleksibilitet, f.eks. mulighederne for at vælge naturbørnehaver, institutioner, der arbejder meget med kreative udtryk osv. Men under alle omstændigheder er synsvinklen for snæver, hvis modulordninger betragtes som det eneste middel til større fleksibilitet. Det gælder navnlig, hvis man må forvente, at øget fleksibilitet i forhold til moduler vil føre til mindre fleksibilitet, når det gælder om at sikre tilfredsstillende rammer for de børn, der tilbringer lang tid i institutionerne. Hvis modulordningerne ikke skal koste ekstra for kommunerne, er der nemlig ingen tvivl om, at man må foretage en personalereduktion, og at denne fortrinsvis vil ske i ydertimerne. Her peger undersøgelsen af, at de børn, der faktisk har lange opholdstider, ikke altid har særlig gode rammer for en lang hverdag. Eller sagt med andre ord: En institutionsdag kan være lang for et barn, men den bliver formentlig først for alvor for lang, hvis institutionen ikke gennem bemanding (i ydertimerne), arbejdsrytme, kosttilbud, mulighed for at trække sig tilbage osv. ikke tager tilstrækkeligt hensyn til børn med lange opholdstider. 7

8 Spørgsmålet er derfor, om man ikke bør prioritere dette problem, frem for at give forældre til børn med kort opholdstid mulighed for at spare penge. I forhold til de forslag, som indgår i aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti, kan man sige, at der synes at være behov for bredere diskussion om forholdene for børn med lange opholdstider, halvlange opholdstider og sen afhentning. Der er ikke blot tale om et marginalt problem, som kan løses gennem kombinationer af offentlig og privat pasning. 8

9 2. Børnenes opholdstid Fra mange sider fremhæves ønsket om at give børnene mulighed for at være mere sammen med deres forældre og at reducere opholdstiden i institutionerne tilsvarende. Især udtrykkes der betænkelighed ved, om det er godt for børn at have meget lange opholdstider i institutionerne, f.eks. 9 timer eller mere. Et af argumenterne i forbindelse med forslagene om modulordninger er, at man kan tilskyde flere forældre til at give børnene en kort opholdstid i institutionerne, hvis der er en økonomisk fordel ved f.eks. kun at anvende institutionen i 7 timer pr. dag. Samtidig er der dog også politisk fokus på, at institutionernes lukketider bliver fleksible i forhold til forældre med sene arbejdstider, f.eks. butikspersonale. Dette hensyn taler for, at man ikke reducerer den generelle åbningstid væsentligt, men måske snarere skaber nye muligheder for sen afhentning. Såvel forældre som institutioner har derfor fået en række spørgsmål, som belyser børnenes opholdstider, problemer omkring lukketider m.v. I forældrerundspørgen er forældrene således blevet spurgt om, hvornår børnene typisk møder om morgenen, hvornår de typisk hentes, og hvor længe de typisk er i institution/dagpleje. Figur 2 viser, hvornår børnene møder på en dag, hvor alle børn møder frem efter den fremmødetid, som ifølge forældrene er den typiske. 5 5 I tabellen er forældrenes tidsangivelse afrundet til nærmeste halve time. Figurerne inkluderer børn med deltidspladser. 9

10 Pct. af børnene, der er kommet Hvornår kommer børnene? Ca. 6:30 Ca. 7:00 Ca. 7:30 Ca. 8:00 Ca. 8:30 Ca. 9:00 Ca. 9: Efter 9:30 Figur 2. Kilde: Forældrerundspørgen august 2006 Det ses, at børnene ankommer jævnt fra ca. 6:30 til ca. 9:00. 5 pct. af børnene ankommer 6:30 eller tidligere. 6 pct. af børnene ankommer efter kl. ca. 9:00. Det gennemsnitlige mødetidspunkt er kl. 8:03. Figur 3 viser hvornår børnene typisk hentes. 10

11 Hvornår er børnene hentet? Pct. af børnene, 60 der er endnu er i 50 institution Ca. 13:30 eller før Ca. 14:00 86 Ca. 14:30 62 Ca. 15:00 42 Ca. 15:30 19 Ca. 16:00 8 Ca. 16: Ca. 17:00 Ca. 17:30 eller senere Figur 3. Kilde Forældrerundspørgen august pct. af børnene hentes inden kl. ca. 14:30. 8 pct. hentes ca. kl. 16:30 eller senere. Det gennemsnitlige afhentningstidspunkt er kl. 15:29. I institutionsrundspørgen er lederen tilsvarende spurgt, hvor mange voksne, der deltager i det direkte arbejde med børnene i løbet af dagen. Svarfordelingen fremgår af Figur 4. 11

12 Gennemsnitligt antal voksne til arbejde med børn :15 09:15 10:15 11:15 12:15 13:15 14:15 15:15 16:15 Klokken Figur 4. Kilde Institutionsrundspørgen august 2006 Det ses, at personalet i vidt omfang tilrettelægger sit fremmøde i forhold til børnenes fremmøde. I ydertimerne opretholder man dog som regel en mindste-bemanding. 6 For at muliggøre sammenligninger med tidligere undersøgelser er forældrene blevet spurgt: Hvor lang tid tilbringer dit barn i institutionen på en almindelig hverdag? 7 Resultatet heraf kan sammenholdes med det resultat, man når frem til, hvis man beregner en typisk opholdstid på grundlag af mødetidspunkt og afhentningstidspunkt. De to mål stemmer rimeligt overens. Spørger man direkte forældre om det antal timer, børnene tilbringer i institutionen, får man et gennemsnit på 7 timer og 11 minutter. Beregner man opholdstiden ud fra, hvornår forældre oplyser, at der bringes/hentes, bliver gennemsnittet 7 timer og 26 minutter. Bureau 2000 vurderer, at det sidste tal givet det mest pålidelige billede. 8 6 I undersøgelsen spørges om personalets deltagelse i arbejdet med børnene på skæve tider. Dette kan give mere præcise svar end svarmuligheder, som falder sammen med tider, hvor der typisk sker overlapning af personale. 7 Denne eller tilsvarende formuleringer er anvendt flere tidligere undersøgelser. 8 Den første af disse undersøgelser blev gennemført i 1989 i et samarbejde mellem SFI og BUPL. Den viste, at den daglige pasningstid for børn i børnehaver samt 3-5 årige børn i aldersintegrerede institutioner i 1989 var 7,0 timer daglig. I vuggestuer var opholdstiden formentlig knap ½ time længere, i dagpleje for 0-2 årige ca. 7,5 timer (jf. også Ole Bertelsen: Offentlig Børnepasning, SFI 1991). Set over en længere årrække synes der således ikke at være sket nogen større ændring af børnenes opholdstid. 12

13 Som det fremgår af Tabel 1 har ca. 8 pct. af børnene korte opholdstider på mindre end 6 timer pr. dag. Omvendt har godt 14 pct. af børnene en opholdstid på 9 timer daglig eller mere. Tabel 1. Børn fordelt på opholdstidens længde og dagtilbud Daginstitutioner Dagpleje I alt Opholdstid Pct. af børn Under 5 2,6 2 2,4 5 tim-5 tim. 29 min. 4,2 1,2 3,7 5 min. 30 min.-5 tim. 59 min. 2,2 1,6 2,1 6 tim-6 tim. 29 min. 11,4 8,2 10,8 6 min. 30 min.-6 tim. 59 min. 9,6 12,3 10,3 7 tim-7 tim. 29 min. 14,7 13,1 14,6 7 min. 30 min.-7 tim. 59 min. 13,1 13,5 13,1 8 tim-8 tim. 29 min. 17,5 17,2 17,5 8 min. 30 min.-8 tim. 59 min. 10,8 12,3 11,2 9 tim-9 tim. 29 min. 8,7 12,7 9,5 9 min. 30 min.-9 tim. 59 min. 3,5 4,9 3,4 10 timer eller mere 1,5 0,8 1,4 I alt Kilde: Forældrerundspørgen august Der er gennemført en statistisk analyse med henblik på at undersøge, hvilke forhold, der har betydning for opholdstiden. 9 Følgende mulige forklarende faktorer blev inddraget i denne analyse: - familieforhold (enlig/ikke enlig) - barnets alder - pasningsform (daginstitution eller dagpleje) - om svarpersonen har arbejde eller ej Analysen viser, at spørgsmålet, om svarpersonen er i arbejde, er det eneste, der har en statistisk sikker betydning for, hvor mange børn, der har lange opholdstider. 10 Tabel 2 viser hvilken forskel, der er, alt efter om svarpersonen er i arbejde eller ej. 9 Dvs. En regressionsanalyse, hvor man ser på en række mulige forklarende faktorer under ét og fraregner dem, der ikke med sikkerhed bidrager til at øge forklaringsevnen. 10 Spørgsmålet om institution eller dagpleje har betydning, hvis man i stedet for 95 pct. konfidensinterval har 90 pct. konfidensinterval, dvs. lidt mindre strenge krav til sikkerheden af de statistiske sammenhænge. 13

14 Tabel 2. Pasningstid og svarpersonens arbejdssituation. Under 7 Svarpersonens timer i pasning 7-7 tim. 59 min 8-8 tim. 59 min. 9 timer eller mere I alt Gennemsnitlig pasningstid arbejdssituation Pct. af børn Ikke i arbejde 44, , tim. 55 min. I arbejde 25,5 26,6 31,8 16, tim. 34 min. I alt 29,2 27,7 28,8 14, tim. 26 min. Note: Studerende regnes som ikke i arbejde i denne tabel. I forhold til tidligere undersøgelser er det lidt overraskende, at der ikke er fundet en statistisk sikker forskel på børn af enlige og børn fra parfamilier. 11 Tabel 3 viser, hvor lang børnenes gennemsnitlige opholdstid er, hvis vi sammenholder den med den jobtype, den forælder har, som har besvaret spørgeskemaet. Desuden vises den andel af børnene, som har lange opholdstider her forstået som 9 timer eller mere på en almindelig hverdag. Tabel 3. Gennemsnitlig opholdstid og andel af børn, der har en opholdstid på 9 timer eller mere i familier med forskellig arbejdsmarkedsstatus Pct. af børn med en Antal børn i Gennemsnitlig opholdstid på 9 undersøgelsen Svarpersonens job opholdstid timer eller mere Arbejder, faglært 7:29 19,1 129 Arbejder, ufaglært 7:26 23,5 92 Lavere funktionær 7:52 23,3 200 Højere funktionær 7:32 10,5 365 Studerende/lærling 6:53 6,6 101 Arbejdsløs 7:03 8,7 54 Andet 6:49 5,8 57 Ikke angivet 7:11 10,6 91 I alt 7:26 14, Kilde: Forældrerundspørgen august I denne og senere tabeller kan antallet af svarpersoner være lidt mindre end de 1099 besvarelser, der samlet indgår i undersøgelsen, fordi enkelte spørgsmål er ubesvaret hos nogle svarpersoner. Det ses, at ca. hvert syvende barn har en daglig opholdstid på 9 timer eller mere. Lange opholdstider ses især blandt børn af arbejdere eller lavere funktionærer. En mulig forklaring herpå er, at f.eks. en del højere funktionærer ofte har mulighed for at arbejde hjemme. Som det fremgår af Figur 5 bliver 68 pct. af børnene både bragt og hentet i forbindelse med, at svarpersonen eller dennes partner er på vej til eller fra arbejde eller uddannelse rundspørgen fandt f.eks., at opholdstiden var godt 20 minutter længere for børn af enlige end for børn af par. 14

15 Bliver barnet bragt og hentet på vej til arbejde/uddannelse? 24% 8% 68% Bliver både bragt og hentet på vej til arbejde Forskelligt Figur 5. Kilde: Forældrerundspørgen august 2006 Bliver hverken bragt eller hentet på vej til arbejde 8 pct. af børnene bliver hverken hentet eller bragt på vej til/fra arbejde eller uddannelse. For de sidste 24 pct. er det forskelligt, enten sådan at der er forskel på morgen eller eftermiddag, eller sådan at der er forskel fra dag til dag. Det betyder, at opholdstiden for langt de fleste børn helt eller delvis er bestemt af forældrenes arbejdstid. 15

16 3. Åbne- og lukketider Den gennemsnitlige ugentlige åbningstid for en heldagsinstitution er 51,8 timer. 12 Tabel 4 viser, hvornår institutionerne åbner. Tabel 4. Institutioner fordelt efter åbningstid om morgenen Åbningstid om morgenen Pct. af institutioner Før 6:00 2 6:00 6 Efter 6:00, men før 6: :30 54 Efter 6:30, men før 7:00 9 7:00 14 Efter 7:00 1 I alt 100 Kilde: Institutionsrundspørgen august 2006 I gennemsnit åbner institutionerne kl. 6:31. Tabel 5 viser, hvornår institutionerne lukker. Tabel 5. Institutioner fordelt efter lukketid mandag og lukketid fredag Lukketid Mandag Fredag Pct. af institutioner Før 16: :00-16: : Efter 16:30, men før 17: : Efter 17:00, men før 17: :30 eller senere 11 3 I alt Kilde: Institutionsrundspørgen august 2006 I gennemsnit lukker institutionerne kl. 17:00 om mandagen og kl. 16:22 om fredagen Ved heldagsinstitutioner forstås her institutioner med mindst 45 timers ugentlig åbningstid. 5 institutioner i undersøgelsen har mindre end 45 timers ugentlig åbningstid. Der er set bort fra disse i en del af analyserne. 13 Der er ikke spurgt direkte om åbningstiden de øvrige ugedage. Nogle ganske få institutioner lukker senere om torsdagen end mandag-onsdag, men normalt er der samme lukketid på ugens fire første dage. 16

17 På almindelige hverdage er der 4 pct. af børnene, hvis forældre ofte har problemer med at hente dem i tide, jf. Tabel 6. Tabel 6. Børn fordelt efter evt. problemer med at blive hentet før lukketid på en almindelig hverdag Hvor ofte har svarpersonen problemer med at hente barnet? Ja, ofte En gang imellem Sjældent Aldrig I alt Antal svarpersoner Pct. af børn Daginstitution Dagpleje I alt Kilde: Forældrerundspørgen august 2006 Tabel 7 viser tilsvarende, at det for 8 pct. af børnene ofte giver problemer at nå at hente dem om fredagen. Tabel 7. Børn fordelt efter evt. problemer med at blive hentet før lukketid om fredagen Hvor ofte har svarpersonen problemer med at hente barnet? Ja, ofte En gang imellem Sjældent Aldrig I alt Antal svarpersoner Pct. af børn Daginstitution Dagpleje I alt Kilde: Forældrerundspørgen august 2006 Som venteligt er problemerne mest udbredt i de institutioner, som lukker tidligt. Dette fremgår af Tabel 8 og 9. Tabel 8. Børn fordelt efter lukketid og evt. afhentningsproblemer på hverdage. Hvor ofte har svarpersonen problemer med at hente barnet? Ja, ofte En gang imellem Sjældent Aldrig I alt Antal svarpersoner Pct. af børn Før ca. 16: Ca. 16: Ca. 16: Ca. 17 eller senere I alt Kilde: Forældrerundspørgen august

18 Tabel 9. Børn fordelt efter lukketid og evt. afhentningsproblemer om fredagen. Kun daginstitutioner Hvor ofte har svarpersonen problemer med at hente barnet? Ja, ofte En gang imellem Sjældent Aldrig I alt Antal svarpersoner Pct. af børn Ca. 14:30 eller før Ca. 15: Ca. 15: Ca. 16: Ca. 16: Ca. 17 eller senere I alt Kilde: Forældrerundspørgen august 2006 Det ses, at tidlige lukketider om fredagen (kl. 16:00 eller tidligere) giver problemer for en ganske stor del af forældrene. Ved den rundspørge blandt forældre, Socialforskningsinstituttet og BUPL gennemførte i 1989, var der 12 pct. af institutionsforældrene og 11 pct. af dagplejeforældrene, der oplevede problemer med åbningstiden enten på hverdage eller om fredagen 14. I dag har 10 pct. af forældrene ofte problemer med åbningstiden, mens yderligere 18 pct. har det en gang imellem (når man opgør dem, der enten har problemer på almindelige hverdage eller om fredagen). Problemerne synes således at været blevet noget større de senere år. 15 Dette hænger formentlig sammen med, at 2/3 af børnene i 1989 gik i institutioner med samme lukketid fredag som de øvrige ugedage. I dag er andelen 19 pct. 14 Niels Glavind: Hvor passes vore børn?, BUPL, Selv om der ikke er spurgt på helt samme måde. 18

19 4. Først og sidst på dagen 90 pct. af heldagsinstitutionerne oplyser, at de slår grupperne sammen først og sidst på dagen. Når grupperne slås sammen betyder det, at en eller flere af stuerne lukkes ned, og at børnene samles på de stuer, der er åbne. Normalt har personale og børn forinden ryddet op og sat legetøj på plads. Når nogle af stuerne lukkes indebærer det, at børnene ikke længere kan regne med at have adgang til deres sædvanlige legetøj. I de stuer, som lukkes, begynder personalet ofte at sætte stole op på bordene for at forberede rengøring. Figur 6 viser, hvornår institutionerne har åbent i alle grupper. 16 Hvornår er alle stuerne åbne? Pct. af institutioner :00 06:30 07: :30 08:00 08:30 09:00 09:30 Figur 6. Kilde: Institutionsrundspørgen august :30 13:00 14:00 14:30 15:00 15:30 16: :30 17:00 Det ses, at man typisk har åbent på alle stuer fra kl. ca. 8:00. Kommer man f.eks. 7:00, vil man kun finde alle stuer åbne i 15 pct. af institutionerne. Man slår typisk stuerne sammen kl. ca. 15:00-15:30. Kommer man kl. 16:00, er der kun 10 pct. af institutionerne, der har alle stuer åbent. 89 pct. af institutionerne begynder at stole op, før institutionen er lukket. Tabel 10 viser, hvornår opstolingen begynder. 16 Figuren bygger alene på institutioner med mindst to børnegrupper. Er der kun én børnegruppe, giver spørgsmålet ikke nogen mening. 19

20 Tabel 10. Institutioner fordelt efter, hvornår de begynder at stole op Tidspunkt for start på opstoling Pct. af institutioner Før 15: :00-15: :15-15: :45-16:00 35 Efter 16:00 18 I alt 100 Kilde: Institutionsrundspørgen august 2006 Det ses, at man de fleste steder begynder at stole op ved 15:30-16:00-tiden. I gennemsnit går der 68 minutter, fra institutionen begynder at stole op, til man faktisk lukker. Ser vi på institutionsforældrenes svar, er der 41 pct. af børnene, som hentes, efter at personalet er begyndt at stole op. 43 pct. hentes efter at personalet er begyndt at tørre borde af, jf. Tabel 11 og 12. Som venteligt er det navnlig børn, der hentes sent, der oplever, at man er begyndt at stole op /tørre af, når de hentes. Tabel 11. Børn fordelt efter afhentningstidspunkt og spørgsmålet, om personalet er begyndt at stole op Er personalet begyndt at stole op? Ja Nej Ved ikke I alt Afhentningstidspunkt Pct. af børn Antal svar Før ca. 14:30 17,1 76,4 6, Ca. 15:00 30,3 62,6 7, Ca. 15:30 36,2 58,2 5, Ca. 16:00 56,8 40 3, Ca. 16:30 eller senere 56,5 40,6 2, I alt 40,6 54,4 5, Kilde: Forældrerundspørgen august 2006 Tabel 12. Børn fordelt efter afhentningstidspunkt og spørgsmålet, om personalet er begyndt at tørre borde af Er personalet begyndt at tørre borde af? Ja Nej Ved ikke I alt Afhentningstidspunkt Pct. af børn Antal svar Før ca. 14:30 28,5 61,8 9, Ca. 15:00 36,4 54,9 8, Ca. 15:30 34,5 55,9 9, Ca. 16:00 55,1 37, Ca. 16:30 eller senere 55,9 40 4, I alt 42,8 49,4 7, Kilde: Forældrerundspørgen august 2006 Det ses, at et flertal af børnene oplever en institution, hvor der er ved at blive stolet op og tørret borde af, hvis de hentes efter kl. ca

21 I den offentlige debat er tiden fra børnene bliver hentet, til de kommer hjem og får mad, til tider blevet betegnet som ulvetimen. Groft sagt er periode skildret som en tid på dagen, hvor mange børn og forældre er stressede og forjagede, og hvor det gælder om at få børnene bespist, så de er klar til sengetid. Langt de fleste steder lykkes det formentlig at undgå, at det bliver så slemt, men forældre, som henter børn, efter at institutionen er begyndt at stole op, har ofte oplevelser, som går i retning af en stresset afslutning på dagen. Dette fremgår af Figur 7. Forældreoplevelse, når der stoles op Pct. af børn, hvis forældre er helt eller overvejende enige Når jeg henter mit barn, får jeg ikke altid ordentlig information om, hvordan mit barn har haft det Jeg bryder mig ikke om at hente mit barn som en af de sidste Når man kommer sidst på dagen, er der ofte en opbrudsstemning Mit barn er ofte sultent, når jeg henter det Ressourcer og bemanding er udtryk for, at børn har lav prioritet i vort samfund Figur 7. Kilde: Forældrerundspørgen august 2006 Begyndt op at stole op ved afhentning Ikke begyndt I figuren er forældrenes svar på en række udsagn om bekymring m.h.t. institutionens hverdag sat i forhold til, om barnet hentes før eller efter, at institutionen er begyndt på opstoling. Det ses for det første, at forældre, der henter deres barn, efter at institutionen er begyndt at stole op, som hovedregel ikke gør det, fordi de finder det underordnet hvornår barnet hentes. 78 pct. angiver, at de ikke bryder sig om at hente barnet som ét af de sidste. 17 Desuden ses det, at man hvis barnet hentes, efter at institutionen er begyndt at stole op, finder en øget andel af forældre, der: - ikke oplever, de får ordentlig information om, hvordan barnet har haft det - oplever opbrudsstemning, når barnet hentes - oplever at barnet ofte er sultent, når det hentes - oplever, at institutionen har for få ressourcer. I bilagstabellerne kan man finde den nærmere svarfordeling. 17 Hvis institutionen ikke er begyndt at stole op, er andelen 70 pct. En statistisk analyse viser, at mens spørgsmålet om institutionen er begyndt at stole op har en statistisk sikker virkning for den andel, der er helt eller overvejende enige i, at de ikke bryder sig om at hente barnet som ét af de sidste, har selve afhentningstidspunktet ikke en statistisk sikker virkning. 21

22 5. Muligheder for kost Som det fremgår af Tabel 13, sørger 86 pct. af heldagsinstitutionerne for morgenmad for børn, der møder tidligt. I 12 pct. af institutionerne skal børnene selv have morgenmad med. Tabel 13. Institutioner fordelt på institutionstype og mulighed for morgenmad Institutionen Ingen Medbragt sørger for muligheder mad mad Andet I alt Antal svarinstitutioner Pct. af institutioner Vuggestue Børnehave Integreret institution I alt Kilde: Institutionsrundspørgen august 2006 Det skal understreges, at antallet af institutioner, der medvirker I undersøgelsen, er meget lille. Derfor må man tolke med varsomhed, navnlig hvis man ser på de enkelte institutionstyper. Tabel 14 viser, at der I langt de fleste institutioner også er mulighed for at få noget at spise om formiddagen. I et flertal af de institutioner for børn I børnehavealderen må børnene dog selv have maden med. Tabel 14. Institutioner fordelt på institutionstype og mulighed for mad om formiddagen Institutionen Ingen mulighed Medbragt mad Madordning sørger for mad Andet I alt Antal svar Pct. af institutioner Vuggestue Børnehave Integreret institution I alt Kilde: Institutionsrundspørgen august 2006 I de tilfælde, hvor institutionen sørger for kost i formiddagens løb, er der i 13 pct. af tilfældene tale om en bolle eller lignende. 30 pct. tilbyder frugt, mens de sidste 58 pct. tilbyder både bolle og frugt. 22

23 Ser vi på mulighed for mad midt på dagen, fremgår resultaterne af Tabel 15. Det ses, at langt de fleste vuggestuer sørger for mad til børnene. Derimod spiser næsten alle børnehavebørn en medbragt madpakke. Tabel 15. Institutioner fordelt på institutionstype og mulighed for mad midt på dagen Madordning, Institutionen Forskelligt sørger forældrene fra dag til Madpakke betaler til for mad dag Andet I alt Antal svar Pct. Af institutioner Vuggestue Børnehave Integreret institution I alt Kilde: Institutionsrundspørgen august 2006 Figur 8 viser, hvornår der spises til middag. Det ses, at i 83 pct. af institutionerne spises der i tidsrummet 11:00-11:30. Hvornår spises der til middag? 6% 11% 31% 38% 14% Figur 8. Kilde: Institutionsrundspørgen august 2006 Før 11:00 11:00 11:15/11:20 11:30 Efter 11:30 Endelig viser Tabel 16, at der de fleste steder også er mulighed for at få noget at spise i eftermiddagens løb. I børnehaverne er der dog mest tale om, at børnene kan spise mad, de selv har medbragt. Som det ses, er der 22 pct. af institutionerne, hvor man har madordninger, forældrene betaler til. Det skal bemærkes, at sådanne ordninger eksempelvis kan bestå i, at forældrene skiftes til at sørger for boller eller frugt. Der er ikke nødvendigvis tale om ordninger, hvor der opkræves kontanter. 23

24 Tabel 16. Institutioner fordelt på institutionstype og mulighed for mad om eftermiddagen Madordning, Institutionen Ingen Medbragt sørger forældrene mulighed mad betaler for mad Andet I alt Antal svar Pct. Af institutioner Vuggestue Børnehave Integreret institution I alt Kilde: Institutionsrundspørgen august 2006 I de tilfælde, hvor institutionen sørger for kost i eftermiddagens løb, er der i 8 pct. af tilfældene tale om en bolle eller lignende. 6 pct. tilbyder frugt, mens de sidste 83 pct. tilbyder både bolle og frugt (2 pct. har andre svar). Figur 9 viser, hvornår der spises om eftermiddagen. I 91 pct. af institutionerne begynder spises der i tidsrummet 14:00-14:30. Hvornår spises der om eftermiddagen? 2% 7% 34% 57% Figur 9. Kilde: Institutionsrundspørgen august 2006 Før 14:00 14:00 14:15-14:30 Efter 14:30 I halvdelen af institutionerne har børnene mulighed for selv at hente mad, f.eks. i køleskabet. Det er forskelligt, hvad der ligger i denne mulighed (f.eks. om man kan hente fra egen madpakke, tage en gulerod, få en bolle). I den anden halvdel af institutionerne er der ikke denne mulighed. 24

25 I øvrigt er mulighederne for kost meget forskelligt tilrettelagt og vanskelig at beskrive skematisk. Knap halvdelen af institutionerne har da også skrevet nærmere beskrivelser af deres systemer. En gruppe institutioner har således ekstra mulighed for mad/frugt for de børn, som er sent i institutionen. 18 En anden gruppe institutioner har regelmæssige maddage/smør selvdage, hvor børnene er med til at tilberede måltidet. 19 Alt i alt er børnenes muligheder for kost meget forskellige. Men der synes at være ganske mange institutioner, hvor den kost, børnene modtager mellem kl. ca. 11:30 og til de hentes, består f.eks. af en bolle og et stk. frugt nogle steder suppleret med dét, de evt. har fået med hjemmefra. For mange børn er dette i underkanten af, hvad der skal til, for at de kan blive mætte. Det fremgår da også af Tabel 17, at godt hver fjerde barn ofte er sultent, når det bliver hentet. Tabel 17. Spørgsmålet om barnet ofte er sultent, når det hentes sammenholdt med tidspunktet for afhentning af barnet. Kun daginstitutioner. Helt enig Overvejende enig Hverken eller Overvejende uenig Helt uenig Ved ikke I alt Antal svar Før 15: :30 eller senere I alt Kilde: Forældrerundspørgen august institutioner nævner denne mulighed institutioner nævner maddage eller smør selvdage. 25

26 6. Fleksible fysiske rammer Ikke mindst for børn, der tilbringer lang tid i institutionen, er det af betydning, om de fysiske rammer tillader, at man i perioder kan trække sig tilbage fra den store børnegruppe og hvile ørerne. Institutionerne har derfor fået følgende spørgsmål: Hvis vi fraregner 1 grupperum pr. stue/børnegruppe, hvor mange ekstra smårum til små grupper af børn er der da i institutionen? (Her tænkes også på helt små rum, hvor et par børn kan klæde sig ud eller lignende. Derimod regnes gangarealer og store fællesrum ikke med. Hvis grupperummet er opdelt i et stort og et lille rum, regnes med ét ekstra smårum ) Antallet af smårum må naturligvis sættes i forhold til den samlede institutionsstørrelse. Dette sker i Tabel 18. Tabel 18. Institutioner fordelt efter antal smårum i institutioner af forskellig størrelse Hvor mange børnegrupper Hvor mange smårum, som børnene kan lege i, ud over 1 grupperum pr. stue, er der i institutionen? består 6 eller institutionen flere I alt Antal svar af? Pct. af institutioner En gruppe To grupper Tre grupper Fire grupper Fem eller flere I alt Note: Antallet af børnegrupper er skønnet ud fra antallet af børneenheder (1 barn under 3 år=2 enheder) og en gruppestørrelse på 20 enheder, idet der er afrundet til nærmeste hele antal grupper. Kilde: Institutionsrundspørgen august Det ses, at institutionernes muligheder først og fremmest er meget forskellige, når det gælder mulighederne for at trække sig tilbage fra den store gruppe. I en femtedel af institutionerne er der ingen eller kun ét lokale ud over grupperummene, hvor man kan lege indendørs. En anden femtedel af institutionerne har seks eller flere smårum. 20 I gennemsnit er der 5,3 kvm indendørs, men som det fremgår af Tabel 19, dækker dette tal over meget store variationer. 20 Tabellen og den nærmere svarfordeling er forbundet med meget stor usikkerhed p.g.a. det begrænsede antal svar. 26

27 Tabel 19. Institutioner fordelt efter samlet antal kvadratmeter indendørs legeareal pr. barn Kvadratmetre pr. barn Pct. af institutionerne Under Over 8 17 I alt 100 Kilde: Institutionsrundspørgen august 2006 Spørges om det udendørs legeareal, er gennemsnittet 36 kvm. pr. barn, men også dette tal dækker over store forskelle, jf. Tabel 20. Tabel 20. Institutioner fordelt efter samlet antal kvadratmeter udendørs legeareal pr. barn Kvadratmetre pr. barn Pct. af institutionerne Under Over I alt 100 Kilde: Institutionsrundspørgen august 2006 Konklusionen bliver, at institutionerne er uhyre forskellige m.h.t. til de fysiske rammer for børnenes aktiviteter. I den ene ende har man institutioner med meget trange vilkår, karakteriseret ved f.eks. meget små samlede legearealer (2-3 kvm. pr. barn), ringe muligheder for at trække sig tilbage fra gruppen og små legepladser. I den anden ende har man institutioner med god plads såvel inde som ude og med mange smårum og kroge, børnene kan bruge. De store faktiske forskelligheder i institutionernes fysiske rammer afspejler sig i de svar, man får fra forældre, når de bliver bedt om at vurdere rammerne. Figur 10 viser således, hvordan svarfordelingen er, når forældrene skal tage stilling til udsagnet: Institutionens/dagplejens fysiske rammer giver ikke tilstrækkelige muligheder for, at mit barn og en ven kan være sammen uden indblanding fra andre 27

28 Holdning til udsagnet "Institutionens fysiske rammer giver ikke tilstrækkelige muligheder for, at mit barn og en ven kan være sammen uden indblanding fra andre" 25% 2% 6% 15% 20% 32% Helt enig Overvejende enig Hverken/eller Overvejende uenig Helt uenig Ved ikke Figur 10. Kilde: Forældrerundspørgen august 2006 Det ses, at de fleste finder de fysiske rammer gode, når det drejer sig om at kunne finde små rum at lege i. Men godt en femtedel er utilfredse. Trange rum indebærer en fare for, at børn og voksne hæver stemmen. Figur 11 viser, hvordan forældrene forholder sig til udsagnet: Det er mit indtryk, at børnene ofte må råbe for at blive hørt 28

29 Holdning til udsagnet "Det er mit indtryk, at børnene ofte må råbe for at blive hørt" 22% 2% 8% 17% 28% 23% Helt enig Overvejende enig Hverken/eller Overvejende uenig Helt uenig Ved ikke Figur 11. Kilde: Forældrerundspørgen august 2006 Det ses, at ca. ¼ er enige med udsagnet om, at børnene ofte må råbe for at blive hørt. 29

30 7. Modulordninger Svarpersonerne er blevet bedt om deres stillingtagen til eventuelle modulordninger. For at kvalificere besvarelserne bedes om stillingtagen til ordninger med en forholdsvis konkret udformning. Spørgsmålet indledes derfor med følgende forklaring: Nogle kommuner tilbyder pladser på ca. 7 timer daglig. Typisk betyder disse ordninger: - at de forældre, der benytter 7 timers pladserne får reduceret betalingen med f.eks. 300 kr. mdl. - at forældre og institution skal aftale faste daglige mødetider for barnet - at institutionen får reduceret sit personale svarende til antallet af 3/4 tids-pladser 14 pct. af forældrene oplyser, at der er sådanne ordninger i den kommune, hvor de bor. 60 pct. svarer nej, mens 26 pct. svarer ved ikke. Kun 4 pct. af børnene har i dag halvtids- eller ¾ tids plads. På spørgsmålet, om de kunne tænke sig at benytte en modulordning, hvis der blev givet mulighed for det, svarer ca. hver fjerde ja, men mange er usikre, jf. Tabel 21. Tabel 21. Andel af børn, hvis forældre mener, de ville benytte modulordning Ved Ja Nej ikke/ubesvaret I alt Antal børn Pct. af børn, hvis forældre svarer Daginstitution Dagpleje I alt Kilde: Forældrerundspørgen august 2006 Tabel 22 viser, hvordan sammenhængen er mellem børnenes nuværende opholdstid og forældrenes holdning til at bruge moduler. Tabel 22. Andel af børn i daginstitution, hvis forældre mener, de ville benytte modulordning, fordelt på børnenes nuværende opholdstid. Ved ikke/ Nuværende opholdstid Ja Nej ubesvaret I alt Antal børn Pct. af børn, hvis forældre svarer Under 6 timer timer-6 timer 59 min timer 7 timer 59 min timer eller mere I alt Kilde: Forældrerundspørgen august 2006 Det ses, at det især er børn, der i dag benytter institutionen i mindre end 7 timer, hvis forældre kunne tænke sig modulplads. Sagt på en anden måde: Disse forældre kunne godt tænke sig at få mulighed for at betale mindre. 30

31 I alt 36 pct. af de børn, der er i daginstitution, har forældre, der mener, der bør mulighed for modulpasning. 17 pct. siger nej, mens hele 47 pct. svarer ved ikke eller ikke har besvaret spørgsmålet. Det overvejende indtryk er med andre ord, at forældrene er usikre på, hvad de skal mene om modul-tanken, selv om ca. en fjerdedel ville benytte moduler, hvis de først blev indført. 31

32 8. Metode Undersøgelsen bygger på to rundspørger en til 501 institutioner, en til 1097 forældre. I begge tilfælde er spørgeskemaet udarbejdet af Bureau 2000, mens epinion A/S har stået for dataindsamlingen, som er gennemført i august Analyserne er udført af Bureau Når det gælder Forældrerundspørgen august 2006, blev en del af resultaterne offentliggjort i rapporten Undersøgelse af tilfredshed blandt forældre til børn i daginstitutioner og dagpleje (september 2006). 21 De spørgsmål i forældrerundspørgen, som vedrører dagens rytme, kost m.v., er dog først blevet behandlet i nærværende undersøgelse, hvor også institutionernes besvarelser omkring de samme temaer er behandlet. På den måde får man mulighed for at sammenholde forældrenes svar med institutionernes. Forældrerundspørgen baserer sig på 100 telefoninterviews, mens de øvrige 997 besvarelser bygger på web-baserede spørgeskemaer. I en rundspørge, som overvejende bygger på web-baserede svar, er det nærliggende, at der kan være en skævhed i besvarelserne, således at der f.eks. er en overvægt af veluddannede forældre, mens enlige kan være underrepræsenteret. For at tage højde herfor foretages en vægtning på grundlag af: - svarpersonernes uddannelse - svarpersonernes samlivsforhold - barnets alder Vægtningen tager udgangspunkt i, hvordan disse parametre er fordelt i hele befolkningen. Vægtningen i forhold til alder sker på grundlag af Danmarks Statistiks seneste ressourceopgørelse. Den nærmere metode for så vidt angår vægtningen beskrives i den tidligere rapport om Undersøgelse af tilfredshed blandt forældre til børn i daginstitutioner og dagpleje. Spørgeskemaet til institutionslederne blev udsendt til alle 166 institutioner for børn under skolealderen i Fredericia, Kolding, Horsens og Vejle. Desuden blev det udsendt til 335 tilfældigt udvalgte institutioner i resten af landet. Udvælgelsen af de fire kommuner i Vejle amt skete ud fra et ønske om at kunne sammenligne oplysninger om f.eks. fremmøde fra to større kommuner, der har modulordninger (Vejle og Fredericia), men to kommuner, der ligner de to første, men som ikke har moduler (Kolding og Horsens). Imidlertid er det (trods en skriftlig rykker) kun lykkedes epinion at indhente svar fra 226 institutioner. Det svarer til en svarprocent på 45 pct. Det betyder, at der er en betydelig usikkerhed i undersøgelsesresultaterne fra institutionsrundspørgen. Men besvarelserne kan godt anvendes til med en vis usikkerhedsmargin - at vurdere den omtrentlige størrelse af bestemte forhold, f.eks. hvor stor en andel af institutionerne, der tilbyder kost formiddag eller eftermiddag. 21 Link til rapporten: 32

33 Derimod har Bureau 2000 på baggrund af den lave svarprocent afstået fra at sammenligne fremmøde m.v. i de fire kommuner i Vejle amt. Når det gælder resultater på landsplan er der kompenseret for forskelle i udtrækningschance for institutioner i forskellige kommuner gennem en vægtning. 33

34 Bilagstabeller Bilagstabel 1. Holdning til, om man altid får ordentlig information sammenholdt med, om institutionen er begyndt at stole op ved afhentning Holdning til udsagnet: Når jeg henter mit barn får jeg ikke altid ordentlig information om, hvordan mit barn har haft det Er institutionen begyndt at stole op, når barnet hentes? Helt enig Overvejende enig Hverken eller Helt uenig Ved ikke I alt Antal svar Pct. af børn Ja 15 24,3 21,7 27,7 11 0, Nej 8,2 16,4 16, ,6 0, Ved ikke 9,3 23,3 27,9 23,3 11,6 4, I alt 11 19, ,4 19 0, Kilde: Forældrerundspørgen august 2006 Bilagstabel 2. Holdning til at hente barnet som en af de sidste sammenholdt med, om institutionen er begyndt at stole op ved afhentning Holdning til udsagnet: Jeg bryder mig ikke om at hente mit barn som et af de sidste Er institutionen begyndt at stole op, når barnet hentes? Helt enig Overvejende uenig Overvejende enig Hverken eller Helt uenig Ved ikke I alt Antal svar Pct. af børn Ja 51,4 26,6 9,5 6,4 4,9 1, Nej 46,8 23,1 11,4 7,1 8, Ved ikke 46,5 11,6 18,6 14 2, I alt 48,7 23,9 11 7,2 6,8 2, Kilde: Forældrerundspørgen august 2006 Bilagstabel 3. Holdning til, om der er opbrudsstemning sammenholdt med, om institutionen er begyndt at stole op ved afhentning Holdning til udsagnet: Når man kommer sidst på dagen, synes jeg, at der ofte er for meget opbrudsstemning Er institutionen begyndt at stole op, når barnet hentes? Helt enig Overvejende uenig Overvejende enig Hverken eller Overvejende uenig Helt uenig Ved ikke I alt Antal svar Pct. af børn Ja 16, ,4 25, Nej 3,4 14,2 23,9 29,3 19,6 9, Ved ikke ,9 16,3 11,6 23, I alt 8, , , Kilde: Forældrerundspørgen august