Miljørapport for Kommuneplantillæg nr. 48 og Lokalplan nr

Transkript

1 Miljørapport for Kommuneplantillæg nr. 48 og Lokalplan nr Tillæg nr. 48 til Kommuneplan for Odense Kommune for Moseskovvej Lokalplan nr Kollegium ved SDU Byplan Odense Kommune Maj 2013

2 Indholdsfortegnelse Planernes indhold og formål... 1 Lov om miljøvurdering af planer og programmer... 2 Nuværende miljøstatus... 3 Alternativer... 4 Planernes sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet... 4 Bilag 1: Bilag 2: Miljøscreening Visualiseringer af det planlagte byggeri samt skyggediagrammer Planernes indhold og formål Odense Kommune ønsker at udarbejde et plangrundlag, der giver mulighed for at opføre et kollegiebyggeri på ca. 250 boliger ved Campusvej umiddelbart syd for Moseskovvej. Planområdet side 5

3 Kollegiebyggeriet får en højde på op til 50 m over eksisterende terræn svarende til 15 etager. Bebyggelsen vil i kraft af volumen, højde og arkitektonisk udformning fremstå markant i området, i en åben landskabelig sammenhæng, omgivet af rekreative arealer med Moseskov i baggrunden. Det er målet, at kollegiet bliver identitetsskabende for området, og at bygningen vil fungere som et pejlemærke for bydelen. Lokalplanen er udformet som en projektlokalplan, der specifikt er tilpasset kollegieprojektet. Den ønskede placering af kollegietårnet er omfattet af et område i kommuneplanen, hvor der må opføres højhusbebyggelser, når der er gennemført en undersøgelse af virkningerne på omgivelserne. Højden og omfanget af højhusbebyggelsen skal med baggrund i undersøgelsen fastlægges i et tillæg til kommuneplanen og en lokalplan. Arealet, hvor kollegiet ønskes opført, ligger i rammeområde 4.BS1 i kommuneplanens rammer for lokalplanlægning. Bestemmelsen i kommuneplanens ramme fastlægger, at der må placeres én enkelt højere bygning i op til 12 etager og 52 meters højde. Tårnbygningen på op til 12 etager skal placeres på hjørnet af Niels Bohrs Allé og Campusvej. Den samlede bebyggelses højde skal aftrappes, så den aftager i højde mod Moseskov og Killerup landsby. Lokalplanen er således ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser vedrørende placering og etageantal. For at det nye projektforslag kan realiseres, skal de særlige bestemmelser for kommuneplanområdet ændres, hvad angår placering, højde og muligheden for mere end et tårn. Kommuneplantillæg nr. 48 giver mulighed for opførelse af to højhusbebyggelser inden for det samlede område til højhusbebyggelse. Ét på hjørnet af Niels Bohrs Allé og Campusvej og ét på hjørnet af Campusvej og Moseskovvej. Der planlægges for et område på ca m 2 med en samlet byggemulighed på m². Lov om miljøvurdering af planer og programmer Den 21. juli 2004 trådte: Lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 316 af 5. maj 2004 i kraft. Dette betød, at alle nye lokalplaner fra denne dato skal miljøvurderes. Loven er senere ændret med lovbekendtgørelse nr af 22. oktober 2007 med de ændringer, der følger af lov nr. 250 af 31. marts Ved miljøvurdering af lokalplaner i henhold til loven opdeles miljøvurderingen i 2 hovedpunkter. En miljøscreening og en miljørapport. Miljøscreening Ved screening forstås en oversigtlig vurdering eller et skøn over, om konkrete planforslag har væsentlig miljømæssige konsekvenser. Miljøscreeningen bygger på eksisterende miljøoplysninger for planområdet og er en slags miljøstatus. Derfor skal der som udgangspunkt ikke foretages nye undersøgelser, for at få ny viden. Miljøscreeningen bruges side 5

4 til at få klarlagt om der skal foretages en yderligere miljøvurdering, hvor der foretages nye undersøgelser og en tilhørende miljørapport. Hvis resultatet af miljøscreeningen er, at der ikke vurderes nogen væsentlig miljømæssige konsekvenser, bliver der ikke udarbejdet en miljørapport. Beslutningen om ikke at udarbejde en miljørapport skal i høring hos berørte myndigheder. I nogle tilfælde er det lovbestemt, at der skal laves en miljørapport, og miljøscreening kan derfor i enkelte tilfælde undlades. Miljøscreeningen ligger som bilag 1 til miljørapporten. Miljørapporten Hvis resultatet af miljøscreeningen viser, at det vil få væsentlig miljømæssige konsekvenser, at realisere lokalplanen, skal der udarbejdes en miljørapport. Miljørapporten skal ikke indeholde alle miljøforhold i forbindelse med lokalplanen, men skal indeholde de miljømæssige væsentligste konsekvenser. Afgrænsningen af indhold og omfang er i mindre omfang fastsat i loven. Derfor skal indholdet og omfanget i høring hos berørte myndigheder, hvor omfang og indholdet endeligt fastsættes. Miljørapporten er en del af lokalplanen, og skal i offentlig høring samtidig med lokalplanen. Ikke teknisk resumé Påvirkning af det visuelle miljø omkring Killerup landsby og området omkring Campus Planområdet grænser op til Killerup landsby, der har et bevaringsværdig kulturhistorisk miljø. Planernes omfang og skala vil kunne medføre gener for beboerne i Killerup landsby ved en ændring af det visuelle miljø fra åbne marker til tæt bebyggelse. Killerup landsby ligger øst for det område der planlægges for. Killerup er et oprindeligt landsbymiljø med velbevarede primært firlængede gårde. Landsbyens oprindelige struktur er også bevaret. Killerup er omfattet af en bevarende lokalplan (nr ), der indeholder bestemmelser om bl.a bevaring af landsbymiljøet og bevaring af åbne grønne arealer som en del af helheden. Den bevarende lokalplan ligger uden for det areal, der planlægges for nu, men omfanget, skalaen og karakteren af det byggeri, der planlægges for i nærværende kommuneplantillæg og lokalplan, vurderes at have en uhensigtsmæssig visuel indvirkning på det kulturhistoriske landsbymiljø. Byggeriet vil desuden blive synligt på store dele af de arealer der ligger uden for det planlagte område. Tårnet formodes at have en visuel virkning på området omkring Aflastningscenter SØ, parcelhusområdet omkring Stærmosegårdsvej, de åbne landskaber vest for Universitetet samt Killerup landsby. Den visuelle effekt af byggeriet er derfor blevet nærmere undersøgt. Nuværende miljøstatus Området er i dag en del af et større dyrket landbrugsareal, hvor der er planlagt en større byomdannelse med etablering af en Forsker- og Videnpark mellem SDU og Niels Bohrs Allé. Killerup landsby er udpeget som et sammenhængende bevaringsværdigt kulturmiljø i Odense side 5

5 Kommunes Kommuneplan. Der er ikke formuleret nationale eller internationale målsætninger for bevarelse af dette kulturmiljø. Alternativer Det er vurderet, at der er mulighed for, at der kan komme væsentlige miljøkonsekvenser i forbindelse med lokalplanen. Det er primært påvirkningen af det visuelle miljø omkring Killerup landsby og området i og omkring Campus, der giver anledning til bekymring. Da kollegiet skal være være identitetsskabende og stå som et pejlemærke for området, vurderes det, at eneste alternativ til det i lokalplanen beskrevne projekt er, at der ikke opføres et kollegie dvs. et såkaldt 0-alternativ, der i henhold til Lov om miljøvrudering af planer og programmer altid skal belyses, når der udarbejdes en miljørapport. I vedlagte bilag 2 er det således illustreret, hvordan området visuelt vil opleves fra 4 forskellige fotostandpunkter såvel med som uden kollegie. Planernes sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet Høring om afgrænsningen af miljøvurdering I miljøvurderingen af forslag til kommuneplantillæg og lokalplan skal den planansvarlige myndighed tage stilling til, hvilke forhold, der sandsynligvis kan blive påvirket væsentligt af planforslaget. Selve processen, hvor afgrænsningen af miljøvurderingen fastsættes, kaldes også for scoping. En hensigtsmæssig afgrænsning af en miljøvurdering vil sikre, at de forhold, som kommer i fokus i miljøvurderingen, netop er de forhold, som vurderes kunne blive væsentligt berørt af planforslagene. I henhold til Lov nr. 316 skal de berørte myndigheder høres i forbindelse med afgrænsning af en miljøvurdering. Høring af berørte myndigheder Det er lovpligtigt at høre de myndigheder, hvis områder der kan være berørt af planerne, inden der tages stilling til hvor omfattende og detaljerede oplysninger, der skal indgå i miljørapporten. Før de berørte myndigheder har afgivet høringssvar, kan miljørapporten ikke afsluttes. Naturstyrelsen, Miljøministeriet, Kulturstyrelsen og Odense Bys Museer er vurderet som de eneste myndigheder, der kan betegnes som mulige berørte myndigheder. Ingen af de fire myndigheder har afgivet høringssvar i høringsperioden. Afgrænsning af miljøvurderingen De væsentligste mulige miljøpåvirkninger er ved en screening blevet afgrænset til et emne: Den visuelle påvirkning af Killerup landsbymiljø og området i og omkring Campus Odense Kommune vurderer, at lokalplanforslaget alene i kraft af byggeriets samlede højde, vil have en indvirkning på miljøet. Bebyggelsens indvirkning på omgivelserne er beskrevet ved: 1. Visualiseringer, der viser bebyggelsen, som den vil tage sig ud fra Killerup landsby og fra omgivelserne i og omkring Campusområdet. 2. Skyggediagrammer, der viser, hvordan skyggepåvirkningen af bebyggelsen vil være på forskellige tidspunkter af året og dagen. side 5

6 Der er udarbejdet 4 visualiseringer, der viser byggeriet i forhold til Killerup landsby, boligkvarterene ved Stærmosegårdsvej, krydset Ørbækvej/Niels Bohrs Allé og fra det åbne landskab vest for Syddansk Universitet. I forhold til Killerup landsby viser visualiseringerne tydeligt, at den planlagte bebyggelse vil få en meget dominerende visuel effekt, især set fra den del af landsbyen, der er beliggende tættest ved planområdet. Skyggediagrammerne er udarbejdet så illustrationerne viser skyggesituationen kl. 9, 12, 15 og 18 i december, marts og juni. Diagrammerne viser, at Killerup med den planlagte afstand til den kommende bebyggelse ikke vil blive påvirket af skygger fra kollegiet. side 5

7 Miljøscreening af planer Planens titel Kollegium ved SDU Planens nr del af miljøscreeningen består i at gennemgå bilag 3 og 4 i loven om miljøvurdering af planer og programmer, Lov nr. 936 af 24. sep. 2009, ifølge 3, punkt 1. Hvis planen er omfattet af disse bilag, skal der laves en egentlig miljøvurdering med efterfølgende miljørapport. Hvis der er tale om mindre områder på lokalt plan eller planen indeholder mindre ændringer, skal der dog kun laves miljøvurdering, hvis det vurderes at få væsentlig indvirkning på miljøet. 2. del af miljøscreeningen omfatter et spørgeskema som hjælp til at kortlægge yderligere mulige miljøpåvirkninger. Hvis planen ikke er omfattet af ovennævnte bilag, er det særligt vigtigt at spørgeskemaet besvares, for at kunne vurdere lovens 3, punkt 2: Vurdering af om et habitatområde påvirkes væsentligt og 3: Plan for andre fremtidige anlægstilladelser til projekter, der kan påvirke miljøet væsentligt. 3. del af miljøscreeningen omfatter et spørgeskema til vurdering af om planen er i overensstemmelse med kommunens miljøpolitik. By- og Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Industrimiljø Odense Slot Nørregade Postboks Odense C Tlf Fax miljo@odense.dk DATO REF. PAG JOURNALNR. 2013/ EKSPEDITIONSTIDER Mandag-Torsdag Fredag /4

8 MILJØTEMAER BIOLOGISK MANGFOLDIGHED 1. Omfatter eller grænser planen op til habitatområder/eu-beskyttelsesområder? (Spørgsmålet er særligt vigtigt, da det særskilt er nævnt i lovteksten.) Ja Nej Ikke 2. Findes der truede dyre- og/eller plantearter i området eller grænser det op til et sådant område? X 3. Ødelægges livsbetingelserne væsentligt for plante- og/eller dyrearter i området? X JORDBUND 4. Omhandler planen områder med eksisterende større jordforurening? X VAND 5. Omhandler planen enten vandværkernes indvindingsopland, arealer med under 300 meter til en drikkevandsboring eller arealer med særlige drikkevandsinteresser? KLIMATISKE FAKTORER 6. Giver planen anledning til væsentlig forøgelse af CO 2 -udslip via f.eks. øget energiforbrug fra kul og X olie til varme og lys? 7. Giver planen anledning til væsentlig forøgelse af CH 4 -udslip (methan) via f.eks. øget husdyrhold? X SEKTORER X X relevant LANDBRUG 8. Planlægges der nyt boligområde inden for 500 m fra en større svine- eller minkfarm, eller omvendt? X SKOVBRUG 9. Nedlægges der eller opføres der større skovarealer? X INDUSTRI 10. Giver planen anledning til nye naboer, der vil begrænse en eksisterende virksomheds udviklingsmuligheder fysisk/miljømæssigt eller omvendt? TRANSPORT og TRAFIK 11. Medfører planen en væsentlig stigning af den gennemkørende trafik i byområder og/eller mindskes udbudet af den kollektive trafik væsentligt? FYSISK PLANLÆGNING Grøn struktur 12. Påvirker planen den grønne struktur samt brugen af denne negativt? X Beliggenhed i byen 13. Kan planen have en uhensigtsmæssig virkning på bymiljøet? X Kulturhistoriske værdier 14. Kan planen have en uhensigtsmæssig indvirkning på kulturhistoriske værdier? X Naboforhold 15. Vil planen medføre gener for naboområder? F.eks. lugt, støj og visuelt miljø. X Større anlæg - vindmøller, master, høje/store bygninger 16. Vil planen medføre etablering af større anlæg, som vindmøller, master, høje/store bygninger? X Ja Nej Ikke relevant X X 1/4

9 MILJØPOLITIKKEN 6 RELEVANTE COMMITMENTS Ja Nej Ikke relevant Styring og ledelse 17. Har man inddraget lokalsamfundet således, at alle har haft mulighed for at deltage i beslutningsprocesserne? Lokal ledelse for bæredygtighed 18. Styrkes Lokal Agenda 21eller andre lokale bæredygtighedsprocesser som f.eks. foreninger, der arbejder for mere bæredygtighed? (Agenda 21 kan findes i Planstrategien.) 19. Er forsigtighedsprincippet inddraget i beslutningsprocesserne? X Naturlige fælles glæder 20. Er der skabt nye grønne arealer? X 21. Er eksisterende grønne områder gjort mere forskelligartet, således at biodiversiteten vil øges? X 22. Er evt. ny bevoksning på fællesarealer bestående af mindst 25 % hjemmehørende plantearter? X X X Ansvarligt forbrug og ansvarlig livsstil 23. Er der stillet krav til genbrug af regnvand? (Nedsivning til grundvand betragtes også som genbrug) 24. Er der taget hensyn til grundvandsbeskyttelse, således at planen ikke i væsentlig grad øger risiko for forurening af grundvandet i de områder, hvor det indvindes til drikkevand? 25. Giver planen mulighed for, at der kan etableres grønne tage? X X X 26. Stilles krav om lavenergi? X Planlægning og design 27. Giver planen mulighed for byfortætning? X 28. Vil planen give mulighed for, at bygninger kan bruges mere fleksibelt med god balance mellem arbejdspladser, boliger og serviceerhverv? 29. Reducerer planen muligheden for boliger i udkanten af byen? X 30. Bevares byens kulturelle arv? X 31. Er de første 4 meter fra planens fysiske afgrænsning terrænmæssigt ureguleret? (Veje er undtaget) 32. Hvis en terrænreguleringen ikke kan undgås, er den så forsøgt minimeret mest muligt? (En terrænregulering som skaber bedre livsbetingelser for mennesker, planter og dyr er dog undtaget) Bedre mobilitet, mindre trafik 33. Reduceres nødvendigheden af privat, motoriseret transport? X 34. Øges muligheden for at benytte kollektiv trafik? X X 35. Er cykelstier og gangarealer med i planen således, at det giver mulighed for en øget cykeltrafik og flere gående? X X X 1/4

10 Gennemgang af Miljøscreeningen Gennemgangen af Bilag 3 og 4: Planen er ikke omfattet af bilag 3 og/eller 4. Resultatet af spørgeskema: Spørgsmål i screeningen viser, at kollegiet vil kunne have visuelle konsekvenser. Kollegiet har en har en højde der gør, at det visuelt kan påvirke Killerup Landsby, der i kommuneplanen er udpeget som en bevaringsværdig sammenhæng. Samlet resultat af miljøscreeningen: Der udarbejdes en miljøvurdering med det formål, at dokumentere de visuelle konsekvenser af kollegiet i forhold til Killerup Landsby. 1/4

11 kollegieboliger, odense Lokalplanmateriale - standpunktsvisualiseringer Skyggediagrammer

12 fotostandpunkter Fotostandpunkt 1 - killerup landsby Fotostandpunkt 2 - Stærmosegårdsvej Fotostandpunkt 3 - Niels bohrs allé og ørbækvej Fotostandpunkt 4 - forskerparken

13 Fotostandpunkt 1 - killerup landsby Fotostandpunkt 2 - Stærmosegårdsvej Fotostandpunkt 3 - Niels bohrs allé og ørbækvej Fotostandpunkt 4 - forskerparken

14 før - Fotostandpunkt 1 - killerup landsby

15 kollegie cortex park Fotostandpunkt 1 - killerup landsby

16 før - Fotostandpunkt 2 - stærmosegårdsvej

17 cortex park kollegie efter - Fotostandpunkt 2 - stærmosegårdsvej

18 før - Fotostandpunkt 3 - niels bohrs allé og ørbækvej

19 cortex park kollegie cortex park efter - Fotostandpunkt 3 - niels bohrs allé og ørbækvej

20 før - Fotostandpunkt 4 - forskerparken

21 efter - Fotostandpunkt 4 - forskerparken cortex park kollegie sdu

22 Bredhøjvej Silkeborg Tlf Fax silkeborg@geopartner.dk Web: Dato: 11. april 2013 J.nr.: D33061 Vor ref.: PDK Tlf. direkte: Kamerainformation Odense Kamera: Canon EOS-5D med full size sensor. Objektiv: Carl Zeiss 2,0/35mm. Koordinatsystem: System 34 jylland 89, DVR 90. Koordinatsystem er reduceret med Y = og X= Billedstørrelse: 5616 X 3744 px, billeder ubeskåret, billedbehandlet og korrigeret for geometrisk forvrængning. Fotografi og GPSref Pos. X Pos. Y Pos. Z Target X Target Y Target Z Roll Brændvidde Højde over terræn Tid Dato standpunkt_1_002-92, ,57 19, , , ,72 0,60 35,12 1,64 14: GPSref -1-97, ,83 17, , ,70 17, , ,08 18, , ,05 18, , ,83 18,81 standpunkt_2_ , ,75 26, ,95 556,70 64,04 0,71 35,12 1,64 14: GPSref , ,94 24, , ,22 24, , ,03 27, , ,55 26, , ,31 27,28 standpunkt_3_ , ,20 18, ,42 685,90 71,00 0,36 35,12 1,64 13: GPSref , ,15 16, , ,64 16, , ,23 17, , ,97 20, , ,25 17,52 standpunkt_4_ ,16 747,67 27,29 829, ,28 12,66 0,32 35,12 1,64 15: GPSref ,96 759,01 26, ,75 753,19 26, ,48 786,73 27, ,55 781,03 27, ,75 769,73 27,00 Kamera og gps information

23 Visualiserede Flade nivellement for cortex-parken

24 Skyggediagrammer Skygge oversigt - sommer juni Sol op ca. kl. 4:25 - sol ned ca. kl. 21:58 Skygge oversigt - jævn døgn marts Sol op ca. kl. 6:11 - sol ned ca. kl. 18:25 Skygge oversigt - vinter december sol op ca. kl. 8:37 - sol ned ca. kl. 15:38

25 Skygge oversigt - sommer juni Sol op ca. kl. 4:25 - sol ned ca. kl. 21: juni - kl juni - kl juni - kl juni - kl 18

26 Skygge oversigt - jævn døgn marts Sol op ca. kl. 6:11 - sol ned ca. kl. 18: marts - kl marts - kl marts - kl marts - kl 18

27 Skygge oversigt - vinter december sol op ca. kl. 8:37 - sol ned ca. kl. 15: december - kl december - kl december - kl december - kl 18