SUBGINGIVAL DEPURATION (Vejledning C1: Supragingival depuration forudsættes bekendt)

Transkript

1 PARODONTOLOGI VEJLEDNING C2 Q:\PARO\Vejledninger\2010 SUBGINGIVAL DEPURATION (Vejledning C1: Supragingival depuration forudsættes bekendt) DEFINITION Ved depuration forstås fjernelse af bløde og hårde belægninger, og i videst mulig omfang øvrige plaqueretinerende faktorer, samt rodafglatning og polering af tænderne. Formålet med depuration er - ved at fjerne plaque, tandsten og andre plaqueretinerende faktorer - at standse sygdomsudvikling og forebygge sygdomsrecidiv. Depurationen kan inddeles i supragingival depuration subgingival depuration Supragingival depuration omfatter fjernelse af supragingival tandsten og let tilgængelig subgingival tandsten, plaqueretinerende faktorer, samt polering af tænderne. Subgingival depuration omfatter en fuldstændig fjernelse af subgingivale belægninger/- tandsten og efterfølgende afglatning af rodoverfladerne. Den subgingivale depuration skal sikre renholdelse af rodoverfladerne og herved hindre en fortsat progression af fæstetabet. Det kan i nogle situationer (dybe pocher, rodmorfologiske forhold, furkaturer) være nødvendigt at supplere med et kirurgisk indgreb for at frilægge rodoverfladerne og derved muliggøre en effektiv rensning (åben depuration). KONSTATERING AF BELÆGNINGER Subgingivale belægninger kan ikke ses direkte. Påblæsning af luft kan afsløre belægninger ved, at gingiva blæses lidt væk fra tandoverfladen. Subgingival tandsten kan undertiden ses som en skygge gennem gingiva. Dette forhold kan forstærkes ved at gennemlyse området med fiberlys. Røntgenoptagelser - specielt bitewings - kan vise approximal subgingival tandsten, men sondering af rodoverfladen er den sikreste undersøgelsesmetode. Der kan anvendes sonde eller pochemåler, som med let hånd føres frem og tilbage over tandoverfladen. Vær opmærksom på følgende forhold ved sondering af rodoverfladen (Fig. 1): subgingival tandsten subgingival tandsten fyldningsoverskud

2 Vejledning C2-2 fyldningsunderskud caries/erosion/emaljecementgrænse Fig. 1 Alle de viste forhold er plaqueretinerende og kan derfor være behandlingskrævende, men det er vigtigt at kunne adskille tandstensforekomst fra de øvrige, da behandlingen er forskellig! DEPURATIONSINSTRUMENTER For gennemgang af almindelige håndinstrumenter henvises til vejledning C1: Supragingival depuration. For gennemgang af ultralydsapparat og instrumenter henvises til vejledning C4: Ultralydsdepuration. SPECIALCURETTER: Specialcuretterne er udformet med en lille og spinkel arbejdende del. Skaftet er langt og gracilt, hvilket bevirker, at instrumentet fjedrer. Specialcuretterne er velegnede til depuration/rodafglatning i dybe pocher og svært tilgængelige regioner. Langer-curetter Serien omfatter tre forskellige curetter. Begge skærekanter på den arbejdende del anvendes. Langer 1/2: Langer 3/4: Langer 5/6: Skaftet vinklet i flere planer. Anbefales til UK-sideregioner; mesialog distalflader. Skaftet kraftigt vinklet i flere planer. Anbefales til OK-sideregioner; mesial- og distalflader. Langt skaft vinklet i ét plan. Den arbejdende del anbragt i forlængelse af grebet. Anbefales til OK- og UK-front; mesial- og distalflader.

3 Vejledning C2-3 Gracey-curetter Gracey-curetterne har til forskel fra Langer-serien kun een skarp skærekant i den arbejdende del (den konvekse - svarende til den optrukne linie på figur 2). Serien omfatter numrene 5/6, 7/8, 11/12 og 13/14. Gracey 5/6 er udformet som Langer 5/6 med langt lige fjedrende skaft, og den arbejdende del anbragt i grebets forlængelse. De øvrige instrumenter har vinklet skaft i forskellig udstrækning og i forskellige planer. Anvendelse af specialcuretter skal i begyndelsen ske i samråd med assistenten m.h.p. valg af instrument og anvendelsesteknik. H6/H7 og McCall 13/14 (Starlite) ligger i undersøgelseskassetten, øvrige depurationsinstrumenter - til supplement - ligger i sterile poser i klinikreolerne. SUBGINGIVAL TANDRENSNING OG RODAFGLATNING DEPURATIONSTEKNIK 1. Curetten holdes med modificeret pennegreb. 2. Stabil fingerstøtte 3. Korrekt valg af den arbejdende del (instrumentbladet) For gennemgang af punkterne henvises til vejledning C1: Supragingival depuration. 4. Nedføring af instrumentet subgingivalt For at skåne blødtvævet mest muligt skal nedføringen af den arbejdende del i pochen foregå med facialfladen fladt imod rodoverfladen. Desto vigtigere, jo fastere gingiva er. Instrumentet føres apikalt for tandsten.

4 Vejledning C2-4 Fig. 3. Det er vigtigt, at den arbejdende del føres til pochens bund hver gang for at sikre fjernelse af al tandsten. 5. Korrekt placering af den arbejdende del Formålet med en korrekt placering af den arbejdende del af instrumentet er at holde denne i kontakt med rodoverfladen gennem hele proceduren for at hindre traume på de bløde væv og for at opnå maksimal effekt (Fig. 4). Fig. 4 Generelt bruges den yderste 1/3 af bladet på konvekse flader, på tandens hjørner og i furkaturer. Denne tilpasning til rodens kontur opnås ved forsigtigt at rulle grebet med tommelfingeren imod pege- og langfinger. 6. Korrekt anlægsvinkel Ved anlægsvinkel forstås vinklen mellem depurationsinstrumentets facialflade og tandoverfladen. Ved indføringen af instrumentet i pochen skal vinklen være nær ved 0 o. Herefter rettes instrumentet, således at vinklen bliver mellem 45 o og 80 o, større ved tandrensning, mindre ved rodafglatning (Fig. 5). Vinklen ændres ved at vippe instrumentet, således at den nederste del af skaftet bevæges væk fra tanden eller tættere på tanden.

5 Vejledning C2-5 Nedføring af Tandstens- Rodafglatning instrument fjernelse Fig Trykket af skærekant imod rodoverfladen Den kraft, hvormed skærekanten trykkes imod rodoverfladen, fremkommer dels ved et pres af tommel-, pege- og langfinger, dels ved vipning over fingerstøtten (pivotering) for at overføre kraft fra håndled og underarm. Mere kraft ved fastsiddende tandsten, mindre ved rodafglatning. Ved hjælp af et godt greb på instrumentet (modificeret pennegreb) og en stabil støtte (ringfingerstøtte intraoralt eller extraoralt ved håndflade/-ryg på kinden) opnås et kontrolleret, fast tryk. Voldsom, ukontrolleret kraftanvendelse vil medføre skader på rodoverfladen og gingivalæsioner med øget fæstetab og eftersmerter for patienten til følge. 8. Arbejdsbevægelser Curetten kan anvendes diagnostisk, tandstens- og plaquefjernende eller rodafglattende. Den diagnosticerende bevægelse udføres med let hånd og med en arbejdsvinkel på ca. 60 o, hvorved ujævnheder på rodoverfladen kan registreres. Når tandsten konstateres, anvendes et kraftigere tryk, et fastere greb om instrumentet og en kort, koronal trækkende bevægelse. Fig. 6

6 Vejledning C2-6 En serie af overlappende strøg udføres, indtil tandstenen er fjernet (Fig. 6). Og husk at arbejde med skærekantens yderste 1/3. Hvis hele skærekanten anvendes for at fjerne mest mulig tandsten pr. strøg, skal man anvende mere kraft, og man får mindre føling med rodoverfladen og mindre kontrol over instrumentet. Den rodafglattende bevægelse udføres med let hånd og en arbejdsvinkel på ca. 45 o, og der anvendes længere strøg - fra pochebund til emaljecementgrænse. Formålet med rodafglatning er at fjerne retentionsmuligheder for plaque. Det kan være ridser, mindre ujævnheder og nekrotisk cement. Det er vigtigt at undgå unødig fjernelse af tandsubstans. Bevægelsesretningen af instrumentet afhænger af lokale morfologiske forhold, mulighed for at anbringe den arbejdende del korrekt og tandstenens beskaffenhed. Retningen kan være vertikal, skrå eller horisontal (Fig. 7). Fig. 7 De hyppigst anvendte bevægelser er de vertikale og skrå. Subgingival tandsten forekommer oftest som en horisontal ring omkring roden, og den mest effektive kraftretning vil være vertikal/skrå, da tandstensudstrækningen her er smallest. Den horisontale bevægelse kan anvendes, hvor det er svært at få god kontakt med rodoverfladen ved hjælp af den vertikale/skrå bevægelse. Men vær opmærksom på, at spidsen af bladet peger mod pochens bund og kan traumatisere fæstet. Ved arbejdskursus i depuration indøves alle de her nævnte forhold på fantom med kunstig gingiva, hvor der arbejdes "blindt" subgingivalt og kun ens taktile sans og retningen af skaft og greb fortæller, hvad curetten gør dernede. Visse øvelser foretages også på ekstraherede tænder, hvor det er muligt at se den arbejdende del af instrumentet og korrigere bevægelserne. OBS! En forudsætning for effektiv depuration er, at instrumenterne er skarpe. Dette giver den mest skånsomme behandling af rodoverfladen, kræver de færreste kræfter og den korteste arbejdstid. Se vejledning C3: Instrumentslibning. ARBEJDSGANG VED DEPURATION 1. Fjernelse af supra- og subgingival tandsten og rodafglatning, fyldningskorrektion, pudsning af tænder og fyldninger 2. Ved depuration er det vigtigt, at hver enkelt tand gøres helt færdig, da der ellers er risiko for abscesdannelse

7 Vejledning C Desuden er det vigtigt, at man går systematisk til værks, således at man ikke overser nogle tænder 4. Ved efterfølgende besøg kontrolleres den/de tænder, som færdiggjordes sidste gang (resterende tandsten, blødning, pusflod) 5. Afsluttende polering af tilgængelige flader, samt kontrol af samtlige approksimalrum med tandtråd. REFERENCER: Clinical Periodontology and Implant Dentistry. Eds.: Lindhe J, Karring T, Lang NP. 5.udgave. Munksgaard, 2008, kap. 37.