VOKSENTANDPLEJEN UDREDNING OM OMFORDELING AF TILSKUDDET I VOKSENTANDPLEJEN AUGUST 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VOKSENTANDPLEJEN UDREDNING OM OMFORDELING AF TILSKUDDET I VOKSENTANDPLEJEN AUGUST 2007"

Transkript

1 VOKSENTANDPLEJEN UDREDNING OM OMFORDELING AF TILSKUDDET I VOKSENTANDPLEJEN AUGUST 2007

2 Udgivet af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade København K. Telefon: Telefax: E-post: Hjemmeside: Design: 1508 A/S 2

3 Indhold INDHOLD...3 RESUMÉ...5 INDLEDNING BAGGRUND OPGAVEBESKRIVELSE...9 STATUS FOR TANDPLEJEN VOKSENTANDPLEJEN OG DE ØVRIGE TILBUD FORMÅL MED AT GIVE TILSKUD TIL VOKSENTANDPLEJEN SÆRLIGE TILSKUDSORDNINGER OG TANDPLEJETILBUD ORAL OG ALMEN SUNDHED TANDSYGDOMME HOS BØRN OG UNGE TANDSYGDOMME HOS VOKSENBEFOLKNINGEN ØKONOMI OG TILSKUD TIL TANDPLEJE OFFENTLIGT TILSKUD TIL TANDPLEJE KONKURRENCE I VOKSENTANDPLEJEN TILSKUD TIL VOKSENTANDPLEJE UDGIFTSUDVIKLINGEN I VOKSENTANDPLEJEN TILSKUD EFTER DEN SOCIALE LOVGIVNING TILSKUD TIL PARODONTALBEHANDLING...21 OMLÆGNING AF TILSKUD VURDERING AF UDVALGTE TANDPLEJEYDELSER I OVERENSKOMSTEN TANDRENSNING REGELMÆSSIG DIAGNOSTISK UNDERSØGELSE OG KONTROL EFTER REGELMÆSSIG DIAGNOSTISK UNDERSØGELSE OVERVEJELSER VEDRØRENDE TANDRENSNING OG REGELMÆSSIGE DIAGNOSTISKE UNDERSØGELSER TANDSUNDHEDEN I RELATION TIL FORSLAG VEDRØRENDE TANDRENSNING OG REGELMÆSSIGE DIAGNOSTISKE UNDERSØGELSER FRIGIVELSE AF ØKONOMISKE RESSOURCER...32 OMFORDELING AF TILSKUD PERSONGRUPPER, DER SOM FØLGE AF SYGDOM HAR SÆRLIGT BEHOV FOR TANDPLEJE PARADENTOSE DE SOCIALT, ØKONOMISK OG HELBREDSMÆSSIGT DÅRLIGT STILLEDE TILSKUD TIL PATIENTER, DER SOM FØLGE AF SYGDOM HAR SÆRLIGT BEHOV FOR TANDPLEJE PARODONTALBEHANDLING PÅ 1 ELLER 2 TÆNDER ÆNDRING AF TILSKUD STYRKELSE AF INDSATSEN FOR PATIENTER MED PARODONTOSE: MODEL A - B ØKONOMISKE & FORDELINGSMÆSSIGE KONSEKVENSER FOR DET OFFENTLIGE FOR BORGERNE...46 BILAG...47 BILAG 1. SAGKYNDIGE...47 BILAG 2. HONORAR, TILSKUD OG EGENBETALING FOR OVERENSKOMSTYDELSER...48

4 BILAG 3. TILSKUD OG ANTAL YDELSER FORDELT PÅ YDELSESNUMRE I

5 Resumé I udredningen belyses, hvorledes der kan gennemføres en omlægning af regionernes tilskud til tandpleje for voksne, så ressourcerne i højere grad tilgodeser patienter, der som følge af sygdom har særligt behov for tandpleje, som det f.eks. ses for patienter med aggressiv paradentose, og om der findes andre patientgrupper med særligt behov for tandpleje som følge af sygdom. Udredningen har som forudsætning, at der præsenteres ændringer i tilskudssystemet, som ikke fører til en forøgelse af de offentlige udgifter til tandpleje. Sundhedsstyrelsen vurderer, at tandrensning i vidt omfang anvendes som en standard- og rutineydelse i forbindelse med regelmæssig diagnostisk undersøgelse og kontrol efter regelmæssig diagnostisk undersøgelse. Endvidere vurderer Sundhedsstyrelsen, at ydelserne regelmæssig diagnostisk undersøgelse og kontrol efter regelmæssig diagnostisk undersøgelse leveres hyppigere, end der er fagligt belæg for. Sundhedsstyrelsen vurderer, at tilskud til tandrensning kun bør gives til patienter efter individuel vurdering, og når der eksisterer en sundhedsfaglig begrundelse herfor. Endvidere vurderer Sundhedsstyrelsen, at der kun bør gives tilskud til regelmæssige diagnostiske undersøgelser i det omfang, det efter individuel vurdering skønnes nødvendigt. I lyset heraf kan der, uden at det medfører en forringelse af tandsundheden, foretages en omlægning af tilskudssystemet, så tilskuddet i højere grad tilgodeser patienter, der som følge af sygdom har særligt behov for tandpleje. Dette kunne eksempelvis ske ved kun at give tilskud til almindelig tandrensning i forbindelse med bestemte typer af ydelser, samt ved at ydelsen kontrol efter regelmæssig diagnostisk undersøgelse bortfalder. Sundhedsstyrelsen vurderer, at disse tiltag ikke vil forringe tandsundheden. Sundhedsstyrelsen vurderer, at ud af de grupper af patienter med særlige tandplejebehov, der kan indkredses, er patienter med aggressiv paradentose den gruppe, der ikke tilgodeses ved i forvejen etablerede særordninger. Sundhedsstyrelsen finder dog, at det med den foreliggende viden ikke er muligt at skelne mellem personer med almindelig (kronisk) paradentose og personer med aggressiv paradentose. Det er derfor ikke muligt at målrette tilskudssystemet, så et øget tilskud alene kommer patienter med aggressiv paradentose til gode. I lyset heraf kan det overvejes, at mindreudgifterne ved ovennævnte forslag anvendes til generelt at styrke indsatsen over for patienter med paradentose. Hermed sikres både folkesundheds- og populationsperspektivet i den almene forebyggelse og behandling af paradentose og tillige tilgodeses patienter med aggressiv paradentose. Sundhedsstyrelsen vurderer, at den gældende overenskomst mellem Dansk Tandlægeforening og Regionernes Lønnings- og Takstnævn generelt indeholder de ydelser, der er nødvendige for effektivt at behandle pati-

6 enter med aggressiv paradentose. Dog vurderer Sundhedsstyrelsen, at en ydelse for parodontalbehandling, hvor kun 1-2 tænder er angrebet, bør indføres. I udredningen præsenteres to udgiftsneutrale modeller for at hæve tilskuddet til parodontalbehandling. Model a indebærer en omfordeling af et samlet tilskudsbeløb i størrelsesordenen 300 mio. kr. Hovedindholdet i denne model a er: Frigjorte ressourcer o Tilskud til tandrensning gives alene sammen med en regelmæssig diagnostisk undersøgelse med et interval på 1-2 år eller sammen med kontrol efter parodontalbehandling o Kontrol efter regelmæssig diagnostisk undersøgelse bortfalder som ydelse, mens anvendelsesområdet for individuel forebyggende behandling udvides Anvendte ressourcer o Der indføres parodontalbehandling for patienter, hvor kun 1-2 tænder er angrebet o Tilskuddet til parodontalbehandling fordobles o Tilskuddet til kirurgisk parodontalbehandling seksdobles Det skønnes, at model a vil føre til, at den gennemsnitlige egenbetaling for parodontalbehandling for patienter med aggressiv paradentose vil falde fra omkring kr. pr. år til omkring kr. pr. år. En mindre udgiftsneutral omlægning, model b, kan gennemføres med en omfordeling af tilskud i størrelsesordenen 175 mio. kr. Hovedindholdet i denne model b er: Frigjorte ressourcer o Tilskud til tandrensning gives alene sammen med en regelmæssig diagnostisk undersøgelse med et interval på 1-2 år eller sammen med kontrol efter parodontalbehandling Anvendte ressourcer o Der indføres parodontalbehandling for patienter, hvor kun 1-2 tænder er angrebet o Tilskuddet til parodontalbehandling forøges med 50 % o Tilskuddet til kirurgisk parodontalbehandling tredobles Det skønnes, at model b vil føre til, at den gennemsnitlige egenbetaling for parodontalbehandling for patienter med aggressiv paradentose vil falde fra omkring kr. pr. år til omkring kr. pr. år. I princippet kan forslagene kombineres på en række andre måder, som også indebærer en styrkelse af indsatsen for patienter med paradentose, men det er kun de to nævnte kombinationer, der er udgiftsneutrale. Det bemærkes, at de socialt dårligt stillede er overrepræsenteret i gruppen af borgere med paradentose a, og dermed tilgodeses denne gruppe også ved højere tilskud til parodontalbehandling. I udredningen skitseres endvidere tre faglige opfølgningsinitiativer i tilknytning til de præsenterede modeller for ændring af tilskudssystemet for voksentandplejen: 6

7 1) Udarbejdelse af faglige retningslinier for rammeundersøgelsesintervaller for børn, unge voksne og ældre. 2) Faglig opdatering af ydelsesbeskrivelser i den nuværende overenskomst. 3) Indførelse af registrering af indikatorer for parodontal sygdom i lighed med den registrering, der findes for caries, i det af overenskomstparterne allerede aftalte registreringssystem for voksnes tandsundhed. Disse faglige opfølgningsinitiativer fører ikke til øgede udgifter for det offentlige. Det bemærkes, at indførelse af tilskud til protetisk rekonstruktion (erstatning for tandtab), vil have udgiftsmæssige konsekvenser, der gør, at det ligger uden for rammerne af udredningen at belyse dette. Til grund for denne vurdering ligger bl.a. erfaringerne fra Sverige. I Sverige gennemførte man i 2002 en såkaldt Högkostnadsskydd for protetisk tandbehandling (kroner, broer og implantater) for patienter over 65 år. Her betaler patienten de første kr. samt alle omkostninger til materialer, og det offentlige dækker den øvrige udgift. Ved indførelsen skønnede man, at de årlige omkostninger ville være 600 mio. kr. I november 2004 oplyste de svenske myndigheder, at de årlige udgifter var blevet ca. 1,5 mia. kr.

8 Indledning 1. Baggrund Voksne borgere, der er bosat i landet, har fra de er fyldt 18 år ret til tilskud til forebyggende og behandlende tandpleje hos praktiserende tandlæge i henhold til reglerne i sundhedslovens 65 og 72. Tilskuddet ydes efter bekendtgørelse nr. 201 af 22. februar Den nærmere specifikation af ydelserne, krav til praksis m.v. fremgår af overenskomsten mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Tandlægeforening. Regionernes tilskud til tandpleje udgør som hovedregel 40 pct. af tandlægens honorar for de ydelser, der er omfattet af overenskomsten. For enkelte ydelser gives et fast tilskud fra regionerne. Yderligere er der enkelte ydelser uden tilskud fra regionerne, hvor der er fastsat honorar i overenskomsten. I forbindelse med behandling i maj 2006 af beslutningsforslag nr. 88 om vederlagsfri tandpleje og tandbehandling og nr. 92 om styrkelse af forebyggelse af paradentose og tandkødsbetændelse blev der fra flere politiske partier udtrykt ønske om en nærmere undersøgelse af det nuværende tilskud til voksentandpleje. Der blev spurgt, om det nuværende tilskud kan omfordeles, så det i højere grad tilgodeser de patienter, der har det største behov for tandpleje. I den forbindelse blev patienter med aggressiv paradentose nævnt som en patientgruppe, der har et særligt tandplejebehov og har høje udgifter til tandpleje. På denne baggrund er der gennemført et udredningsarbejde til afklaring af mulighederne for en omlægning af regionernes tilskud til tandpleje til voksne. 8

9 2. Opgavebeskrivelse I udredningen er spørgsmål af både faglig og økonomisk art søgt afklaret. Det belyses, hvorledes der kan gennemføres en omlægning af tilskudssystemet, så de ressourcer, der gennem regionernes tilskud afsættes til tandplejeområdet for personer over 18 år, i højere grad tilgodeser patienter, der som følge af sygdom har særligt behov for tandpleje herunder patienter med aggressiv paradentose. I udredningen belyses endvidere, om andre grupper som følge af sygdom har særligt behov for tandpleje. Udgangspunktet for udredningsarbejdet er, at en omlægning af tilskudssystemet bør ske, så den samlet set giver størst mulig sundhedsgevinst og samtidig tilgodeser de generelle hensyn til befolkningens tandsundhed. Det er forudsat, at en eventuel omlægning kan gennemføres uden en forøgelse af de offentlige udgifter til tandpleje. Udredningsarbejdet er gennemført af repræsentanter fra Sundhedsstyrelsen, Finansministeriet og Indenrigsog Sundhedsministeriet. Sundhedsstyrelsen har til udredningsarbejdet indhentet faglige bidrag fra fem sagkyndige (se bilag 1).

10 Status for tandplejen 3. Voksentandplejen og de øvrige tilbud Alle voksne borgere, der er bosat her i landet, har fra de er fyldt 18 år adgang til forebyggende og behandlende tandpleje hos praktiserende tandlæger efter eget valg. Hvilke former for tandbehandling, der ydes tilskud til, samt tilskuddene størrelse fremgår af Bekendtgørelse om tilskud til behandling hos tandlæge i praksissektoren. Voksentandplejen varetages af privat praktiserende tandlæger, der, ligesom resten af praksissektoren, har tilsluttet sig en overenskomst med Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Herudover findes der særlige tandplejetilbud som omsorgstandpleje, specialtandpleje og odontologiske landdels- og videnscentre, der er målrettet personer med særlige tandplejebehov. Endvidere findes der særlige tilskudsordninger for personer med Sjøgrens Syndrom og kræftpatienter, der på grund af kemoterapi eller strålebehandling i hoved eller halsregionen har betydelige dokumenterede tandproblemer. Der kan også ydes støtte til tandproteser for borgere, der ikke er omfattet af særlige tandplejeordninger, ved funktionelt eller vansirende skader som følge af ulykkesbetingede skader på tænder m.v. Endelig er der en række muligheder for støtte til tandpleje gennem den sociale lovgivning efter trangsbestemte kriterier Formål med at give tilskud til voksentandplejen Tilskudssystemet indenfor voksentandpleje er indrettet, så der er lagt vægt på at anvende de ressourcer, der er til rådighed, til at fremme tandsundheden mest muligt. Derfor er de forebyggende ydelser og visse behandlingsydelser prioriteret højt. Der er taget udgangspunkt i, at det ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt er hensigtsmæssigt at foretage regelmæssige diagnostiske undersøgelser, der er tilpasset den enkeltes behov for behandling og forebyggelse. Hermed sigtes der på at fremme og sikre gode tandplejevaner hos den enkelte borger, således at de gode resultater, der opnås i den vederlagsfrie kommunale børne- og ungdomstandpleje, kan blive videreført. Tilskudssystemet skal derved inspirere den enkelte til gennem regelmæssige tandplejevaner at bevare tænder, mund og kæbe i funktionsdygtig tilstand gennem hele livet. Forebyggelse er og bør være central i indsatsen på tandsundhedsområdet, men det kan være relevant at vurdere, hvorvidt enkelte behandlingsydelser ud fra faglige vurderinger skal prioriteres højere i form af et øget tilskud. Et offentligt tilskud bør gives, hvor der er den bedste effekt for tandsundheden. Det undersøges derfor i udredningen, om der fra enkelte ydelser kan frigives midler, uden at det går ud over tandsundheden i befolkningen, og om disse kan anvendes til behandlingsydelser, der ud fra en faglig vurdering bør prioriteres højere. 10

11 3.2. Særlige tilskudsordninger og tandplejetilbud Der eksisterer i dag en række særlige tilskudsordninger og tandplejetilbud for persongrupper, som har et særligt behov for tandpleje. Yderligere findes der tilskudsordninger for mindre bemidlede pensionister m.v Omsorgstandpleje Kommunalbestyrelsen tilbyder forebyggende og behandlende tandpleje til personer over 18 år, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud. Personens egenbetaling kan maksimalt udgøre 405 kr. årligt (2005-niveau). Personkredsen for omsorgstandplejetilbuddet er karakteriseret ved personer, hvis egenomsorg er så begrænset, at de har behov for hjælp i almindelige daglige funktioner eller for egentlig pleje. Det er karakteristisk, at personkredsen har nedsat evne til at klare egen daglig hjemmetandpleje. Størstedelen af omsorgstandplejens personkreds bor i ældrebolig / plejehjem og modtager alderspension, mens en mindre del udgøres af udviklingshæmmede og sindslidende personer Specialtandplejen Kommunalbestyrelsen tilbyder et specialiseret tandplejetilbud til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl., der ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, voksentandplejen eller omsorgstandplejen. Specialtandplejetilbuddet sigter mod personer med betydelig og varig nedsat funktionsevne, som ofte har behov for omfattende sygepleje- eller pædagogisk bistand. En del af målgruppen vil være indlagt på psykiatriske hospitaler, tilknyttet distriktspsykiatriske ordninger/boformer efter serviceloven eller regionale almene ældreboliger. Personens egenbetaling kan maksimalt udgøre 1450 kr. årligt (2005-niveau) Tilskud til ulykkesbetingede tandskader Kommunalbestyrelsen yder støtte til tandproteser til personer i tilfælde af funktionelt ødelæggende eller vansirende følger af ulykkesbetingede skader på tænder, mund og kæbe. Støtten ydes til voksne borgere, der ikke er omfattet af særlige tandplejeordninger (omsorgstandpleje, specialtandpleje) og er uafhængig af den pågældende persons økonomiske forhold Tilskud til kræftpatienter og Sjøgrens patienter Regionsrådet yder et særligt tilskud til tandpleje til kræftpatienter, der på grund af strålebehandling i hoved eller halsregionen eller på grund af kemoterapi har betydelige dokumenterede tandproblemer. Regionsrådet yder endvidere et særligt tilskud til tandpleje til personer, der på grund af Sjøgrens Syndrom har betydelige dokumenterede tandproblemer Tilskud til tandbehandling via sociallovgivningen Mindre bemidlede alderspensionister kan få tildelt helbredstillæg og/eller personligt tillæg til tandpleje jf. afsnit 5.5. Førtidspensionister, hvis pensionssag er startet før 1. januar 2003 kan opnå helbredstillæg og personligt tillæg på linie med alderspensionister. For førtidspensionister, hvis pensionssag er startet efter 1. januar 2003, kan der ansøges om tilskud til tandpleje efter de regler, som i øvrigt er gældende for kontanthjælpsmodtagere.

12 4. Oral og almen sundhed b Sygdomme i tænder og mund er igennem generationer blevet betragtet som isolerede helbredsproblemer. Mundhulen er imidlertid en integreret del af kroppen, og ligesom almene sygdomme kan tand- og mundsygdomme give anledning til begrænset funktion og livskvalitet for det enkelte individ. Tand- og mundsygdomme har ud over et biologisk grundlag stærke årsager knyttet til livsstil, sundhedsadfærd, sociale og økonomiske livsbetingelser samt miljøforhold. Caries er direkte relateret til hyppig og høj indtagelse af sukker c. Tobaksforbrug øger klart risikoen for paradentose og mundhulekræft; ekstrem indtagelse af alkohol (især spiritus) sammen med højt tobaksforbrug giver desuden synergistisk effekt for mundhulekræft og andre slimhindelidelser. Tand- og mundsygdomme har i princippet de samme sociale og adfærdsmæssige årsagsforhold som andre kroniske sygdomme jf. figur 1. De fælles årsagsfaktorer kan i vid udstrækning forklare, hvorfor der er sammenhænge mellem almene sygdomme og tand- og mundsygdomme. Figur 1. Risikofaktorer for udvalgte almene og orale sygdomme (16) TOBAK ALKOHOL Kræft *Lunge *Bugspytkirtel *Nyre *Urinveje Mund/svælg Luftvejssygdomme Hjerte- karsygdomme KOST Fedme Diabetes STRESS Paradentose / tandkødssygdomme Caries HYGIEJNE Tanderosion Ud fra et folkesundhedsperspektiv er caries og paradentose de alvorligste tandsygdomme. Følgerne af disse sygdomme i form af tandtab m.v. er dominerende, og disse sygdomme lægger beslag på størsteparten af samfundets udgifter til tandpleje. Endvidere er den faglige viden ud fra epidemiologiske undersøgelser primært fokuseret på disse sygdomstilstande. I det følgende vil analyserne af tand- og mundsygdommes udbredelse i Danmark derfor være centreret om disse tandsygdomme. 12

13 4.1. Tandsygdomme hos børn og unge Det generelle billede af udviklingen siden 1970'erne viser, at der er sket markant stigning i andelen af børn og unge, der er helt cariesfrie. Det gennemsnitlige antal tænder og tandflader ramt af caries har været systematisk faldende, mængden af ubehandlet caries er faldet, og behovet for behandling af caries er imødekommet gennem fyldningsterapi. Parallelt med reduktionen i sygdomsmængden er cariesincidensraten mindsket betydeligt, og cariesforekomsten er derfor kun markant hos en mindre gruppe af børn og unge. Dette mønster tegner sig for alle årgange af børn og unge. Udviklingen i tandsundheden for børn er illustreret i figur 2 nedenfor. Figur 2. Procentandelen af cariesfrie 5- og 12-årige børn i Danmark (5) Med denne positive udvikling i tandsundheden for børn og unge placerer Danmark sig nu helt i top sammenlignet med en række andre lande i Europa, som det fremgår af figur 3.

14 Figur 3. Gennemsnitligt antal tænder med caries (DMFT*) hos 12-årige i udvalgte lande (16) * Note: DMFT = antal tænder (T) med ubehandlet caries (D), mistede tænder som følge af caries (M) og fyldte tænder (F) I takt med den generelle forbedring af tandsundheden på landsplan er tidligere tiders store forskelle i tandsundhed mellem Øst- og Vestdanmark og by og land blevet udlignet for børn og unge. Den forbedrede tandsundhed hos børn og unge er ikke kommet af sig selv. Systematiske folkesundhedsinitiativer med fokus på udvikling af sund livsstil, kost og hjemmetandpleje, brug af fluortandpasta, forebyggende tandpleje inden for rammerne af den kommunale børnetandpleje, opsøgende virksomhed og tidlig indsats over for småbørn er nogle af de vigtigste faktorer, og dertil kommer forbedrede levevilkår og uddannelsesniveau d. Der er dog forskelle i tandsygdomsrisiko efter sociale og adfærdsmæssige forhold. Undersøgelser viser, at selv i Danmark, hvor vi har en meget veludviklet kommunal tandpleje for børn, er risikoen for caries allerede i børnehaveklassealderen 2-3 gange højere hos børn fra hjem med lavt uddannelsesniveau og lav indkomst i forhold til børn, der kommer fra hjem med højt uddannelsesniveau og høj indkomst e. Hyppig indtagelse af slik og søde fødeemner, svag familiestøtte med manglende omsorg for tandpleje fra forældre bidrager til høj sygdomsrisiko både hos børn og unge f. En manglende tandplejetradition og sundhedskultur kombineret med hyppig indtagelse af sukker, slår også negativt igennem på børns tænder hos mange indvandrergrupper og flygtningebørn. Sygdomsmængden er især høj for børn, der har baggrund i lande i Mellemøsten og Central- og Østeuropa g. 14

15 4.2. Tandsygdomme hos voksenbefolkningen Danmark har ikke etableret et populationsbaseret sygdomsregister til monitorering af tand- og mundsundheden hos voksne. Overvågning af helbredsforholdene finder derfor sted på basis af regelmæssige undersøgelser af repræsentative befolkningsudsnit. Disse undersøgelser har givet solid viden om sociale og adfærdsmæssige determinanter for oral sundhed og sygdom. En landsdækkende klinisk-epidemiologisk undersøgelse fra 2001 h viser, at sygdommene caries og paradentose fortsat rammer næsten alle mennesker, og der er fortsat mange tænder, der rammes af caries og paradentose. Figur 4 viser, at gennemsnitligt har årige ca. 45 tandflader med carieserfaring hvoraf godt halvdelen udgøres af fyldninger. Hos årige udgør tandudtrækning fortsat en stor del af sygdomserfaringen. Hos både yngre voksne og ældre er omfanget af ubehandlet caries meget lavt. Der er i øvrigt påvist en markant forbedring fra 1981 til Figur 4. Carieserfaring: Gennemsnitligt antal tandflader med ubehandlet caries (DS), mistede tandflader (MS) og fyldte tandflader (FS) årige (a) og årige (b) danskere i 1981 (12) og 2001 (13) Cariessygdommens udbredelse afhænger blandt andet af sociale og demografiske faktorer. Det samlede sygdomsniveau og mængden af ubehandlet caries er relativt større i den vestlige del af landet end i den østlige del. Endvidere er cariestallene højere i landområder end i byerne hos voksenbefolkningen i.

16 5. Økonomi og tilskud til tandpleje 5.1. Offentligt tilskud til tandpleje Alt efter hvor man er i livet, er der forskellige muligheder for tilskud til tandpleje. Tandpleje for børn og unge mellem 0-17 år er vederlagsfri og højt prioriteret, idet erfaringen viser, at bevarelse af tænder og tidlig indlæring af gode tandplejevaner er essentielt for at opretholde tandsundheden i voksenlivet j. I 2005 blev der i kommuner og amtskommuner anvendt mio. kr. til tandpleje til børn og unge, omsorgstandpleje, amtstandpleje og amtsspecialtandpleje. I voksentandplejen blev der i amterne i 2005 anvendt mio. kr. til tilskud til ydelser omfattet af overenskomsten mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Tandlægeforening. Hertil kommer tilskud gennem en række ordninger under den sociale lovgivning, der beløber sig til omkring 344 mio. kr. (se afsnit 5.5). Endelig kan kommunerne give støtte til sygebehandling herunder tandbehandling til udlændinge gennem integrationsloven. Dette beløb kan dog ikke opgøres isoleret fra tilskud til andet, der falder ind under hjælp i særlige tilfælde (kapitel 6 i integrationsloven). På basis af ovenstående vurderes det, at der samlet gives omkring mio. kr. fra det offentlige til voksentandpleje, tandpleje til børn og unge, omsorgstandpleje og de øvrige ordninger. Egenbetalingen var i 2005 omkring mio.kr. 1 De totale udgifter til tandpleje er dermed mio. kr., hvoraf den samlede offentlige andel udgør cirka 39 pct. 1,7 mio. borgere får gennem den medlemsfinansierede ordning Sygeforsikringen danmark refunderet en del af deres tandlægeregninger 2. I 2005 var der tale om ca. 650 mio. kr. k 5.2. Konkurrence i voksentandplejen For de fleste ydelser i overenskomsten for voksentandpleje er der fastsat et honorar. For enkelte ydelser i overenskomsten er der fri prisdannelse. Dertil kommer ydelser som f.eks. broer og implantater, der er udenfor overenskomsten og dermed også har fri prisdannelse. Forbrugerredegørelsen fra 2005 viser, at priskonkurrencen på ydelser uden for overenskomsten og ydelser i overenskomsten uden honorarfastsættelse er relativ lav l. Meget få borgere skifter tandlæge af andre årsager end geografiske. Dette kan skyldes en række forhold herunder generel tilfredshed med tandplejen og manglende gennemsigtighed på markedet. Tandlægerne er både faglige vejledere for patienterne og udbydere af ydelser - herunder ydelser som leveres på markedsvilkår. Herved er det i vidt omfang muligt for tandlægerne at påvirke efterspørgslen efter bestemte former for tandlægeydelser gennem den mekanisme, der kan kaldes 'udbyder-induceret efterspørgsel'. Derfor er der i Forbrugerredegørelsen fra 2005 peget på behovet for, at det offentlige bidrager til at skabe gennemsigtighed på markedet for tandplejeydelser. 1 Det er ikke muligt præcist at opgøre egenbetalingen til tandpleje i Danmark. Danmarks Statistiks forbrugerundersøgelse fra 2002 til 2004 viser, at der gennemsnitlig bruges mio. kr. på tandpleje i danske husstande. På denne baggrund kan det vurderes, at egenbetalingen til tandpleje i 2005 er omkring mio. kr. (reguleret fra 2003-niveau til 2005-niveau). 2 Gruppe 1, 2 og 5-medlemmer i Sygeforsikringen danmark per 31. december

17 Der er blandt andet i forlængelse heraf gennem overenskomsten aftalt en række foranstaltninger, der skal øge gennemsigtigheden på markedet. For eksempel skal tandlæger offentliggøre priser for en række ydelser på den offentlige sundhedsportal, sundhed.dk. Som følge af overenskomsten, der trådte i kraft den 1. april 2007, er det nu også muligt at foretage en avanceret søgning på sundhed.dk, hvorved borgere kan foretage prissammenligninger mellem forskellige tandlæger i et område. Hermed får borgerne en let og bekvem mulighed for at sammenligne priser på tandlægeydelser, hvilket kan bidrage til, at borgere på et oplyst grundlag kan vælge tandlæge. Endvidere skal der i tandlægeklinikkernes venteværelse være opsat synlige prislister, der dækker en række ydelser. Forbrugerredegørelsen viser dog, at det i 2005 kun var 12 pct. af tandlægebrugerne, der havde lagt mærke til en prisliste i venteværelset. På indenrigs- og sundhedsministerens opfordring er der nu indgået en overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Tandplejerforening om tandpleje ved privat praktiserende tandplejere. Overenskomsten, der trådte i kraft d. 1. juni 2007, giver på denne baggrund mulighed for tilskud til ydelser leveret af selvstændige tandplejere. Tandplejerne vil blandt andet foretage basal tandpleje, der også er omfattet af tandlægeoverenskomsten. Hermed skabes et frit valg mellem tandplejere og tandlæger, der styrker borgernes valgmuligheder, og skaber øget konkurrence på tandplejeområdet. I overenskomsten for tandplejerne er honorarerne fastsat som maksimale honorarer, hvorved der er åbnet for priskonkurrence i relation til basal tandpleje. Praktiserende tandplejere skal lige som tandlægerne offentliggøre en række priser på sundhed.dk. Dette kan betyde lavere priser til forbrugerne og medvirke til at skabe øget gennemsigtigheden på området Tilskud til voksentandpleje Regionernes tilskud til tandpleje og tandbehandling til borgere fra 18 år fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren i henhold til 72 i sundhedsloven. Tilskudsordningen er indrettet, så der gives tilskud til en lang række forebyggende og behandlende ydelser indenfor tandplejen. Gennem overenskomsten er der fastsat et honorar for de fleste af disse ydelser. Typisk udgør tilskuddet 40 pct. af honoraret for ydelsen. For at sikre en let overgang fra den vederlagsfri børne- og ungdomstandpleje og fastholde de unge i gode tandplejevaner gives de årige et tilskud på 65 pct. til regelmæssig diagnostisk undersøgelse og kontrol efter regelmæssig diagnostisk undersøgelse. For en række ydelser herunder fyldninger er der fastsat et bestemt tilskudsbeløb. I bilag 2 findes en oversigt over ydelser i overenskomsten for voksentandpleje, honorarstørrelse, regionernes tilskud og egenbetalingen. I tabel 1 nedenfor ses tilskud givet til tandbehandling i 2006 fordelt på ydelsesgrupper. I bilag 3 ses tilskud givet i 2006 fordelt på de enkelte ydelsesnumre. Det fremgår af tabellen, at der i 2006 blev givet 337 mio. kr. i tilskud til de almindelige tandrensningsydelser, hvilket er den største del af det samlede tilskud.

18 Der blev givet 331 mio. kr. til de regelmæssige diagnostiske undersøgelser, kontrol efter disse og bitewings i forbindelse med disse. Tilskuddet til fyldninger og gradvis ekskavering udgjorde 216 mio. kr., hvilket dermed er den tredjestørste udgiftspost. Til parodontalbehandling blev der i alt givet 181 mio. kr., hvilket gennemgås nærmere nedenfor. Herefter følger de diagnostiske og forbyggende behandlinger, kontrol efter disse og bitewings i forbindelse med disse, hvor der i alt blev givet 71 mio. kr. Dette er noget over de 65 mio. kr., der blev givet til pulpabehandling (rodbehandling) og rodfyldning. Endelig blev der givet 56 mio. kr. i tilskud til fjernelse af tand og tandudtrækning. Tabel 1. Tilskud til tandpleje i 2006 Ydelse Ydelsesnummer Tilskud (i mio. kr.) Regelmæssige diagnostiske undersøgelser samt kontrol og bitewings 1140, 1141, 1150, 1170 og ,15 Diagnostisk og forebyggende behandling samt kontrol og bitewings 2910, 2920, 2930 og ,01 Alm. tandrensning 1301 og ,20 Fjernelse af tand og tandudtrækning 1701 og ,39 Fyldninger og gradvis ekskavering 1501, 1502, 1503, 1505, 1506, 1507, 1551, 1552, 1553, 1555, 1556 og ,47 Pulpabehandling og rodfyldning 1600, 1601, 1605, og ,79 Parodontalforebyggelse og behandling 1420, 1425, 1430, 1431, 1440, 1452, 1453 og ,94 I alt 1.257,95 Kilde: Sygesikringsregistret I 2006 blev der givet 661 mio. kr. i tilskud til kvinder og 596 mio. kr. i tilskud til mænd. Det svarer til, at der gives 53 pct. af tilskuddet til kvinder og 47 pct. til mænd. I figur 5 ses det, at for både mænd og kvinder gives størst tilskud per borger til gruppen af 45 til 64-årige. Herefter følger de 65 til 79-årige og de 25 til 44-årige. For kvinders vedkommende gives det mindste tilskud til borgere fra 80 år, mens for mænd er det borgere fra 18 til 24 år, der får mindst tilskud. Det lave forbrug af tandlægehjælp for de 18 til 24-årige kan til dels tilskrives, at denne gruppe på grund af god tandsundhed har et relativt lille behov for tandbehandling, og bl.a. derfor ikke går til tandlægen så hyppigt som øvrige voksne borgere. For borgerne over 80 år, må det formodes, at tandproteser for en række borgere mindsker behovet for tandbehandling. Op mod halvdelen af borgerne over 75 år er tandløse m. 18

19 Figur 5. Tilskud per borger fordelt på køn og aldersgrupper i 2006 Kr. per borger år år år år 80+ år Mænd Kvinder Kilde: Sygesikringsregistret I figur 6 nedenfor ses tilskuddet per borger til tandpleje i 2006 fordelt på amter. Det fremgår af figuren, at det højeste tilskud gives til borgere i Frederiksborg og Roskilde amter, mens der gives mindst tilskud til borgere i København Kommune. Forskellene mellem forbruget af tandlægehjælp og dermed tilskuddet kan skyldes en række faktorer herunder behov for tandpleje, afstand til tandlæge og forskellige forbrugsmønstre. Figur 6. Tilskud per borger fordelt på amter i 2006 Kr. per borger Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholm Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Kilde: Sygesikringsregistret

20 5.4. Udgiftsudviklingen i voksentandplejen Udviklingen i tandlægernes omsætning og tilskud til voksentandpleje ses i figur 7 nedenfor. Den offentlige tilskudsandel til tandpleje (for både voksne og børn) var 39 % i 2001 såvel som i I perioden fra 1997 til 2005 er tilskuddet til tandpleje i praksissektoren steget fra ca. 1,0 mia. kr. til cirka 1,2 mia. kr. (løbende priser). Over samme periode er de privatpraktiserende tandlægers omsætning steget fra 4,8 mia. kr. til 7,0 mia. kr. Den relativt større udvikling i tandlægernes omsætning skyldes, at der foretages en række ydelser, eksempelvis kosmetiske ydelser, der ikke er omfattet af overenskomsten. Udviklingen har medført, at tilskudsandelen er faldet fra 21,8 % til 17,8 % i årene 1997 til Som beskrevet i afsnit 3.2., findes dog en række øvrige muligheder for tandbehandling eller støtte til tandbehandling i det offentlige regi. Samtidigt er udgifterne til børne- og ungdomstandpleje er steget betydeligt mellem 2000 og 2005, og en række af de særlige tilskudsordninger er kommet til i denne periode 3. Figur 7. Udvikling i tandlægers omsætning og tilskud (løbende priser) Mio. kr Omsætning i alt Sygesikringstilskud Kilde: Dansk Tandlægeforening 5.5. Tilskud efter den sociale lovgivning Efter de sociale pensionslove har folkepensionister og førtidspensionister, der har fået tilkendt pension efter regler fra før den 1. januar 2003, mulighed for at få helbredstillæg til udgifter til tandbehandling, som regionsrådet yder tilskud til, efter sundhedslovens kapitel 15. Herudover kan kommunen yde helbredstillæg til udgifter til tandproteser, såfremt kommunen vurderer, at udgiften er nødvendig. Helbredstillægget beregnes som 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften. 3 Det særlige tilskud til kræftpatienter og personer med Sjøgrens Syndrom jf. sundhedslovens 166 samt den daværende amtstandpleje blev f.eks. indført i

21 De kommunale udgifter til helbredstillæg til tandbehandling udgjorde i 2005, omregnet til 2007-priser, 202 mio. kr. Efter de sociale pensionslove kan der endvidere ydes personligt tillæg til pensionister, hvis økonomiske forhold er særligt vanskelige. Kommunen træffer afgørelsen herom efter en nærmere konkret og individuel vurdering af pensionistens økonomiske forhold. De kommunale udgifter til personligt tillæg til tandbehandling udgjorde i 2005, omregnet til 2007-priser, 32 mio. kr. Efter lov om aktiv socialpolitik, 82 kan kommunen yde hjælp til sygebehandling mv., herunder tandbehandling, der ikke dækkes efter anden lovgivning, hvis ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgiften, og behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet. Bestemmelsen retter sig mod kontanthjælpsmodtagere og andre personer med lav indkomst. Personkredsen omfatter også førtidspensionister, der er tilkendt pension efter reglerne fra den 1. januar Det er ikke muligt at opgøre, hvor stor en andel af kommunernes udgifter i henhold til 82, der vedrører tandbehandling. De samlede udgifter til sygebehandling m.v. efter 82 udgjorde i 2005, omregnet til 2007-priser, 208 mio. kr. Staten afholder 50 pct. af kommunernes udgifter til disse ydelser. Dog afholder kommunerne fuldt ud udgifter efter 82 i lov om aktiv socialpolitik til personer, der modtager starthjælp. Skønsmæssigt må det samlede tilskud til tandbehandling efter den sociale pensionslovgivning anslås til i 2007-priser at være omkring 350 mio. kr. Der lægges til grund for dette, at omkring 117 mio. kr. af de kommunale udgifter i henhold til lov om aktiv social politik, gives til tandbehandling Tilskud til parodontalbehandling Der gives tilskud til otte parodontalydelser i det nuværende tilskudssystem. Som det fremgår af tabel 2 nedenfor, blev der i 2006 givet i alt 181 mio. kr. til parodontalbehandling. Heraf udgør tandrodsrensning 56 mio. kr., og tilskuddet til udvidet tandrensning udgør 55 mio. kr. 4 Dette baseres på regnskabstal fra Københavns Kommunes voksentandpleje i Disse viser, at der bruges omtrent halvt så mange ressourcer på tandbehandling i henhold til lov om aktiv socialpolitik, som der gives til helbredstillæg og personligt tillæg. Såfremt dette forhold er gældende for hele landet, vil tilskuddet til tandbehandling efter 82 i loven om aktiv socialpolitik være cirka 117 mio. kr. (2007-priser). Sammenholdes dette med de 234 mio. kr., der anvendes på helbredstillæg og personligt på landsplan, må det skønnes, at der anvendes i omegnene af 351 mio. kr. på tandpleje efter den sociale lovgivning. I 2005-priser svarer det til omkring 344 mio. kr.

22 Tabel 2. Tilskud til parodontalbehandling i 2006 Ydelse Ydelsesnummer Tilskud (i mio. kr.) Alm. parodontalbehandling ,89 Udvidet tandrensning ,48 Udvidet parodontalbehandling ,71 Tandrodsrensning ,51 Kirurgisk parodontalbehandling ,81 Kontrol almindelig parodontalbehandling ,13 Kontrol udvidet parodontalbehandling ,08 Kontrol kirurgisk parodontalbehandling ,33 I alt 180,94 Kilde: Sygesikringsregistret I 2006 fik kvinder 90 mio. kr. i tilskud til parodontalbehandling, mens mænd fik 91 mio. kr., hvilket svarer til, at hver gruppe fik 50 pct. af tilskuddet. Fordeles tilskuddet til parodontalbehandling på køn og aldersgrupper fremgår det jf. figur 8, at der gives størst tilskud til de 45 til 64-årige. I denne aldersgruppe er det gennemsnitlige tilskud til mænd såvel som kvinder godt 400 kr. per patient. Derefter følger de 65 til 79-årige, hvor tilskuddet i 2006 blandt mændene er 390 kr. per patient og 374 kr. per patient for kvinderne. Patienter fra 80 år og opefter har det tredje største tilskud per patient. Figur 8. Tilskud til parodontalbehandling per patient fordelt på køn og aldersgrupper i 2006 Kr. per patient år år år år 80+ år Mænd Kvinder Kilde: Sygesikringsregistret I figur 9 nedenfor ses tilskud til parodontalbehandling i 2006 fordelt på de daværende amter. De geografiske forskelle med hensyn til forbrug af parodontalydelser er markant større end de geografiske forskelle med hen- 22

23 syn til det samlede forbrug af tandbehandling jf. figur 6 ovenfor. Det kunne tyde på, at variationer i forbruget ikke kun kan tilskrives forskelle i behandlingsbehovet mellem områderne. Figur 9. Tilskud til parodontalbehandling per patient fordelt på amter i Kr. per patient Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholm Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Kilde: Sygesikringsregistret I figur 10 nedenfor ses det, at tilskuddet til parodontalbehandling er steget betydeligt i årene fra 1997 til Særligt er forbruget af tandrodsrensning, udvidet tandrensning og almindelig parodontalbehandling steget. Figur 10. Udvikling i tilskud til parodontalbehandling (løbende priser) Mio. kr. (løbende priser) Almindelig parodontalbehandling Udvidet tandrensning Udvidet parodontalbehandling Tandrodsrensning Kirurgisk parodontalbehandling Kontrol alm. parodontalbeh. Kontrol udv. Parodontalbeh. Kontrol kir. parodontalbeh. Kilde: Sygesikringsregistret Note: Den kraftige stigning i forbruget af ydelsen udvidet tandrensning mellem 1999 og 2001 skyldes, at denne ydelse blev indført i 1999, hvorefter forbruget skulle finde et naturligt leje.

24 Omlægning af tilskud 6. Vurdering af udvalgte tandplejeydelser i overenskomsten I det følgende beskrives tandrensning, regelmæssig diagnostisk undersøgelser og kontrol efter disse med henblik på at vurdere, hvorvidt brugen af og tilskuddet til disse ydelser ud fra en sundhedsfaglig betragtning er berettiget Tandrensning Tandrensning Ydelsesnummer 1301 (tandrensning a, mindst 15 tænder) 1302 (tandrensning b, højst 14 tænder) Indikation Ydelsen anvendes som forebyggende foranstaltning eller kurativ behandling af caries og gingivitis 5 / paradentose, når patienten har hårde belægninger. Ydelsesbeskrivelse Tandrensning omfatter fjernelse af alle hårde og evt. bløde belægninger på tændernes kliniske kroner og i tandkødslommer (pocher). Tillige foretages korrektion af fyldninger i nødvendigt omfang. I 2006 blev der udført tandrensninger type a samt tandrensninger type b svarende til et samlet antal tandrensningsydelser på Omregnet til tilskud i kr. giver det en årlig udgift på 342 mio. kr. (takster pr. 1. oktober 2006) jf. tabel 3. Tabel 3. Tandrensningsydelser 2006 Ydelse Takster pr. 1. oktober 2006 (i kr.) Antal Tilskud (i mio. kr.)* Tandrensning a 108, ,03 Tandrensning b 78, ,70 I alt ,72 Kilde: Sygesikringsregistret * Note: Den beregnede udgift afviger fra den reelle udgift i 2006, da der ved beregningen tages udgangspunkt i taksterne pr. 1. oktober 2006 I den gældende overenskomst angives, at tandrensning anvendes som forebyggende foranstaltning eller kurativ dvs. helbredende behandling af caries og gingivitis / paradentose, når patienten har hårde belægninger. 5 Tandkødsbetændelse. 24

25 Tandrensningen omfatter fjernelse af alle hårde og eventuelt bløde belægninger på tændernes kliniske kroner og i normale pocher. Tillige foretages korrektion af fyldninger i nødvendigt omfang. Ydelsen kan ikke anvendes ved tandrensning af udelukkende kosmetisk art. Indikationsområdet for ydelsen er tidligere blevet strammet, men der kan stadig stilles spørgsmålstegn ved den tandsundhedsmæssige gevinst ved den omfattende anvendelse af denne ydelse og herunder det offentlige tilskud. Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at tandrensningsydelserne i vidt omfang anvendes som en standard- og rutineydelse i forbindelse med den regelmæssige diagnostiske undersøgelse (RDU) og kontrol efter den regelmæssige diagnostiske undersøgelse (kontrol RDU). Af de i udførte tandrensninger blev tandrensninger udført sammen med en RDU (ydelsesnummer 1140 eller 1141) og tandrensninger blev udført I forbindelse med kontrol RDU (ydelsesnummer 1170 eller 1171) jf. tabel 4. Tabel 4. Antal tandrensninger udført sammen med RDU og kontrol RDU i 2006 opdelt efter alder Alder Tandrensninger udført sammen med RDU (1140/1141) Tandrensninger udført sammen med kontrol RDU (1170/1171) år år år år år år år I alt Kilde: Sygesikringsregistret Den kliniske effekt og den sundhedsøkonomiske gevinst af rutinemæssig tandrensning, og hvor hyppigt den bør udføres, har et nyligt Cochrane review n vurderet. Hovedmålet med dette review var 1) at bedømme den gavnlige og skadelige effekt af rutinemæssig tandrensning for den parodontale sundhed, 2) at bedømme den gavnlige og skadelige effekt af hyppigheden af rutinemæssig tandrensning for den parodontale sundhed samt 3) at bedømme effekten af rutinemæssig tandrensning udført af tandlæger eller tandplejere. Forfatternes konklusion var, at der ikke er tilstrækkeligt videnskabeligt grundlag til at dokumentere den sundhedsmæssige effekt af rutinemæssige tandrensninger. Det er heller ikke muligt at fastslå, hvor hyppigt tandrensninger bør udføres. Det vil derfor være nødvendigt at udføre fremtidige undersøgelser af høj videnskabelig kvalitet for at kunne besvare de basale spørgsmål, der stilles i dette review. Tandrensning er en behandling, der er baseret på den viden, man har om sygdomsudløsende faktorer. Behandlingen er således fagligt funderet, og regelmæssige tandrensninger er efter Sundhedsstyrelsens opfattelse nødvendige for opnåelse og vedligeholdelse af et sundt tandsæt. Tandrensninger bør dog tilrettelægges ud fra den enkelte patients individuelle behov, og ikke som et rutinemæssigt tilbud til alle. Der er næppe tvivl om, at en del tandrensninger udføres på baggrund af efterspørgsel

26 efter velvære og hvidere tænder (kosmetik) i højere grad end for at forebygge caries, gingivale eller parodontale lidelser. Efter Sundhedsstyrelsens opfattelse bør tandrensning fremdeles være en del af det regelmæssige tandplejetilbud. Fjernelse af supragingival tandsten, plak og misfarvninger kan være motivationsforhøjende og øge personens egenomsorg. Dog finder Sundhedsstyrelsen, at det samlet set ud fra en omkostnings-effekt betragtning ikke er berettiget, at der fra offentlig side ydes tilskud til tandrensninger i det meget store omfang, der finder sted i dag. Som vist i tabel 5 nedenfor indgår tandrensningsydelsen i 84 pct. af samtlige RDU / kontrol RDU i Dette ydelsesmønster er ensbetydende med, at mange af de regelmæssige tandrensninger udføres på patienter, der må antages at være i lav risiko, for så vidt angår udvikling af såvel parodontale lidelser som caries. Tabel 5. Antal tandrensninger i relation til antal RDU / Kontrol RDU opdelt efter alder, Alder Antal RDU / Kontrol RDU Heraf med tandrensninger Pct. RDU / Kontrol RDU hvori indgår tandrensning år ,5 % år ,6 % år ,2 % år ,9 % år ,1 % år ,1 % 75+ år ,3 % I alt ,0 % Kilde: Sygesikringsregistret 26

27 6.2. Regelmæssig diagnostisk undersøgelse og kontrol efter regelmæssig diagnostisk undersøgelse Regelmæssig diagnostisk undersøgelse (RDU) og kontrol efter regelmæssig diagnostisk undersøgelse (kontrol RDU) Ydelsesnummer 1140 (RDU fra 26 år) 1141 (RDU år) 1170 (kontrol RDU fra 26 år) 1171 (kontrol RDU år) Indikation RDU Ydelsen anvendes overfor regelmæssige patienter og danner grundlag for tilrettelæggelsen af den nødvendige profylaktiske og behandlingsmæssige indsats indtil næste regelmæssige diagnostiske undersøgelse. Ydelsen anvendes efter en individuel vurdering af den enkelte patients tandsundhedsstatus. Heri indgår en hensyntagen til de eventuelle forudgående udførte kontroller og behandlinger. Ydelsen anvendes med et interval på 12 måneder eller mere. Ydelsen kan i særlige tilfælde, begrundet forhold hos patienten foretages efter 11 måneder. Ydelsen kan i særlige tilfælde efter en faglig vurdering foretages med større interval end 18 måneder. Indikation, kontrol RDU Ydelsen kan anvendes efter den regelmæssige diagnostiske undersøgelse. Ydelsesbeskrivelse RDU Ydelsen indeholder: Anamnese, afpudsning og fjernelse af bløde belægninger, undersøgelse (af tænder, parodontium, mund, slimhinder, tunge og kæber), vurdering af sygdomsprogression, initial bidfunktionsundersøgelse, diagnostik, ajourføring af registrering af status af tandrestaureringer og tanderstatninger i nødvendigt omfang, behandlingsplanlægning herunder forelæggelse af behandlingsmuligheder og tilrettelæggelse af behandlingsforløb og kontroller, generel opfølgning af den almene profylakse og instruktion. Ydelsesbeskrivelse kontrol RDU Ydelsen indeholder: Ajourføring af anamnese og diagnostik, generel og specifik plakkontrol, kontrol af pocher/blødning, kontrol af slimhinder, kontrol af restaureringer og vurdering af cariesprogression, reinstruktion herunder fjernelse af bløde belægninger, ajourføring af behandlingsplanlægning. Som det fremgår af tabel 6 nedenfor, blev der i 2006 udført RDU for borgere fra 26 år og RDU for årige, hvilket svarer til et samlet antal RDU på Kontrol RDU blev som ydelse udført gange hvoraf var kontrol RDU for borgere fra 26 år og var kontrol RDU for årige.

28 Tabel 6. RDU og kontrol efter RDU 2006 Ydelse Takster pr. 1. oktober 2006 (i kr.) Antal Tilskud (i mio. kr.)* RDU fra 26 år 79, ,26 RDU år 128, ,07 I alt ,34 Kontrol RDU fra 26 år 71, ,65 Kontrol RDU år 116, ,64 I alt ,29 Kilde: Sygesikringsregistret * Note: Den beregnede udgift afviger fra den reelle udgift i 2006, da der ved beregningen tages udgangspunkt i taksterne pr. 1. oktober 2006 Tabel 7 viser, at RDU og kontrol RDU gives i ca. 70 pct. af de registrerede konsultationer i sygesikringsregistret for alle aldersgrupper. Kontrol RDU gives relativ hyppigere end RDU for aldersgrupperne fra 45-årige og opefter. RDU er i faglig sammenhæng en noget tungere ydelse end kontrol RDU, hvorfor den meget lille forskel i honorar mellem disse to ydelser ikke er berettiget. Heraf følger, at kontrol RDU er blevet en attraktiv ydelse og anvendes i næsten lige så stor udstrækning som RDU. Kontrol RDU bliver, da den ikke indeholder restriktioner mht. hvor hyppigt, den kan anvendes, i udstrakt grad anvendt som en undersøgelsesydelse en eller flere gange i undersøgelsesintervallet for RDU. Det betyder, at den restriktion, der er på anvendelse af RDU (typisk 1 gang hver 12. måned), i praksis er sat ud af kraft gennem den hyppige anvendelse af ydelsen Kontrol RDU. Tabel 7. Antal RDU og kontrol RDU i relation til antal konsultationer opdelt efter alder, Sum Alder Konsultationer* RDU 1140/1141 Kontrol RDU 1170/71 % af konsultationer RDU 1140/1141 Kontrol RDU 1170/ år ,6 29, år ,8 32, år ,2 35, år ,9 37, år ,1 38, år ,6 39,9 75+ år ,2 40,2 I alt ,2 36,6 Kilde: Sygesikringsregistret * Note: Beregnes som antal uger med besøg per person. I figur 11 ses, at den relative andel af voksne, der får to eller flere RDU eller kontrol RDU, stiger med alderen. I gruppen af unge voksne i alderen år får ca. 30 pct. en RDU eller kontrol RDU to gange eller mere årligt. For de årige er der 40 pct. stigende til ca. 60 pct. af de ældre over 65 år, der får undersøgelser flere gange årligt. 28

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter

Læs mere

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet

Læs mere

Begrænsninger og kombinationer i Tandlægeoverenskomsten 2010 til 2013

Begrænsninger og kombinationer i Tandlægeoverenskomsten 2010 til 2013 Begrænsninger og kombinationer i Tandlægeoverenskomsten 2010 til 2013 Hvis ikke andet fremgår, må ydelserne kun forekomme én gang i et behandlingsforløb. Anvendte forkortelser: Regelmæssig diagnostisk

Læs mere

Fritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service.

Fritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service. Fritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service. I forbindelse med budgetvedtagelsen i oktober 2014, blev det besluttet, at reducere budgettet for fritidstilbud for 4.

Læs mere

Merudgifter og mindreindtægter anføres uden fortegn. Mindreudgifter og merindtægter anføres med negativt fortegn. Alle beløb er vist i 1.000 kr.

Merudgifter og mindreindtægter anføres uden fortegn. Mindreudgifter og merindtægter anføres med negativt fortegn. Alle beløb er vist i 1.000 kr. for Ruderdal Kommune af lov- og cirkulæreprogrammet på Socialog Sundhedsudvalgets område. Ældreområdet, Borgerservice samt Psykiatri og Handicap har i samarbejde med Økonomi vurderet det lov- og cirkulæreprogram,

Læs mere

Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 2005

Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 2005 Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 August 2006 Danske Regioner 1. Indledning Siden midten af 1990 erne har indsatsen for psykisk syge børn og unge påkaldt sig

Læs mere

Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Indledning Det følger af sundhedsloven 69, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos

Læs mere

Ankestyrelsens undersøgelse af Hjælperordninger efter servicelovens 96. Oktober 2007

Ankestyrelsens undersøgelse af Hjælperordninger efter servicelovens 96. Oktober 2007 Ankestyrelsens undersøgelse af Hjælperordninger efter servicelovens 96 Oktober 2007 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Hjælperordninger efter servicelovens 96 Udgiver Ankestyrelsen, oktober 2007

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 110 Folketinget 2012-13 Fremsat den 19. december 2012 af ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Økonomisk støtte til tandproteser

Læs mere

I det tilrettede økonomiprotokollat er opgørelse af rammen for henholdsvis henvisningsårsag 1-9 samt 10-11 beskrevet.

I det tilrettede økonomiprotokollat er opgørelse af rammen for henholdsvis henvisningsårsag 1-9 samt 10-11 beskrevet. REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 036-12 Revideret økonomiprotokollat for Overenskomst om psykologhjælp

Læs mere

Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142

Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142 / Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142 Social behandling af alkohol - og stofmisbrug Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Leverandører 3. Kvalitetsstandardens opbygning

Læs mere

Udgiftspres på sygehusområdet

Udgiftspres på sygehusområdet Kapitel 4 39 Udgiftspres på sygehusområdet Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden, og som blandt andet er analyseret af OECD. I dette kapitel gennemgås

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Tilskud til tandbehandling til

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 2003

Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 2003 Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 23 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 25 : 2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:

Læs mere

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden

Læs mere

Rubrik. u Omsorgstandpleje. urubindsatskatalog. Godkendt af byrådet

Rubrik. u Omsorgstandpleje. urubindsatskatalog. Godkendt af byrådet Rubrik u Omsorgstandpleje urubindsatskatalog Godkendt af byrådet 20. marts 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2. Beskrivelse af omsorgstandpleje... 4 2 1. Indledning Byrådet har godkendt en kvalitetsstandard

Læs mere

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene NOTAT Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene Baggrund I december 2000 indgik den daværende regering (S og RV), V, KF, SF, CD og

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en

Læs mere

årsrapport 2010: eksperimentel behandling

årsrapport 2010: eksperimentel behandling årsrapport 2010: eksperimentel behandling 2011 Årsrapport 2010: Eksperimentel behandling Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Eksperimentel behandling; Kræftbehandling;

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 100 Nødvendige merudgifter Vedtaget af Byrådet, d. 16.5.2013 1 Lovgrundlag for Hvilke behov skal dække Hvad er formålet med Lov om social

Læs mere

Pensionister - helbredstillæg

Pensionister - helbredstillæg Pensionister - helbredstillæg Pensionister, som opfylder betingelserne for helbredstillæg har ret til at få betalt op til 85 % af udgiften til briller. Kommunerne kan indgå prisaftaler og på baggrund af

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse 13-16 om hjemmehjælp - kvalitetsstandard - indkøbsordning - rehabiliteringsforløb

Ankestyrelsens principafgørelse 13-16 om hjemmehjælp - kvalitetsstandard - indkøbsordning - rehabiliteringsforløb KEN nr 9338 af 14/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juni 2016 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-2121-51397 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere

Årsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2014 Årsrapport 2013: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Læs mere

Tilskud til medicin efter den sociale lovgivning

Tilskud til medicin efter den sociale lovgivning 39 Tilskud til medicin efter den sociale lovgivning Lisbeth Hansen I de foregående numre af månedsskriftet har Lægemiddelstyrelsen gennemgået de forskellige dele af medicintilskudssystemet. Når mulighederne

Læs mere

Kvalitetsstandard - NY Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom Lov om social service 118

Kvalitetsstandard - NY Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom Lov om social service 118 Kvalitetsstandard - NY Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom Lov om social service 118 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvad er formålet med ydelsen? Lov om Social Service 118 Vejledning

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål nr. 14 (alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 13.

Besvarelse af spørgsmål nr. 14 (alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 13. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 14 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: Kontor: Regional sundhed J.nr.: 2006-1134-50 Sagsbeh.: JA/KWO Besvarelse af spørgsmål nr. 14 (alm.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service (Gældende) Udskriftsdato: 16. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Velfærdsmin., j.nr. 2008-8216 Fremsat den 11. marts 2009 af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag til Lov

Læs mere

Kvalitetsstandard. Serviceloven 85. Socialpædagogisk bistand

Kvalitetsstandard. Serviceloven 85. Socialpædagogisk bistand Kvalitetsstandard Serviceloven 85 Socialpædagogisk bistand Godkendt i Byrådet den 22. november 2011 Værdigrundlag og politiske mål. Formålet med at yde hjælp efter serviceloven er at fremme den enkeltes

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse

Læs mere

Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014

Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Den 30. september 2013 offentliggjorde Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) rapporten Forbrugerejede vandværker og

Læs mere

Serviceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85

Serviceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85 Serviceniveau for Ledsagelse efter 85 i Serviceloven Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85 Til borgere, pårørende og medarbejdere på handicapområdet

Læs mere

Kapitel til sundhedsplan - det nære sundhedsvæsen

Kapitel til sundhedsplan - det nære sundhedsvæsen Dato: 25. august 2015 Brevid: 2579762 Kapitel til sundhedsplan - det nære sundhedsvæsen Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemmeside, hvor faktabokse og links

Læs mere

Indstilling. Forslag til kvalitetsstandarder 2008 for pleje, praktisk hjælp, madservice og træning. Til Århus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Forslag til kvalitetsstandarder 2008 for pleje, praktisk hjælp, madservice og træning. Til Århus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 16. august 2007 Århus Kommune Økonomi og Myndighed Sundhed og Omsorg Forslag til kvalitetsstandarder 2008 for pleje, praktisk hjælp, madservice

Læs mere

Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom

Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom ÅRSRAPPORT 2015 2016 Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom Årsrapport 2015 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Godkendelse: Tandbehandling i henhold til lov om aktiv socialpolitik 82a

Godkendelse: Tandbehandling i henhold til lov om aktiv socialpolitik 82a Punkt 9. Godkendelse: Tandbehandling i henhold til lov om aktiv socialpolitik 82a 2014-003462 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalget orientering status på anvendelsen

Læs mere

Måltider der forebygger og rehabilitere. Vibeke Høy Worm Voksenenheden

Måltider der forebygger og rehabilitere. Vibeke Høy Worm Voksenenheden Måltider der forebygger og rehabilitere Vibeke Høy Worm Voksenenheden Det handler om Uden mad og drikke duer helten ikke heller ikke når man bliver ældre Baggrund for projekt God mad - godt liv Regeringen

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål

Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål 1 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger B. Foged. Sagsnr.: 27.36.00-P05-2-14 Dato:

Læs mere

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for boligsociale medarbejdere, september måned 2015

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for boligsociale medarbejdere, september måned 2015 BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for boligsociale medarbejdere, september måned 2015 AE januar 2016 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 5 2. Lønbegreberne i tabellerne... 7 3. Alle boligsociale

Læs mere

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 15 Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg 2016 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politiske besluttede serviceniveau

Læs mere

Fagligt område: Borgerservice Politiske mål: Skadedyrsbekæmpelse Folkeoplysning Personlige tillæg Førtidspensioner Boligstøtte

Fagligt område: Borgerservice Politiske mål: Skadedyrsbekæmpelse Folkeoplysning Personlige tillæg Førtidspensioner Boligstøtte 96 Fagligt område: Politiske mål: Borgerservice Skadedyrsbekæmpelse At overholde den gældende lovpligtige rottebekæmpelse. Aktiviteter for indfangning af vilde katte ønskes ikke bibeholdt. Folkeoplysning

Læs mere

3.7 Bornholms Regionskommune

3.7 Bornholms Regionskommune 3.7 Bornholms Regionskommune På grund af Bornholms særlige geografiske forhold, indgår Bornholms Regionskommune ikke i ét af de fire planlægningsområder i Region Hovedstaden. I denne rapport beskrives

Læs mere

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for

Læs mere

FLERE FØRTIDSPENSIONISTER I JOB

FLERE FØRTIDSPENSIONISTER I JOB September 2007 FLERE FØRTIDSPENSIONISTER I JOB Undersøgelse og anbefalinger vedr. den lokale indsats Pixiversion af rapport Præsentation af undersøgelsen Målsætningen for regeringens handicapstrategi er,

Læs mere

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Godkendt i Socialudvalget, den 6. juni 2013 Lovgrundlag Indenrigs- og Sundhedsministeriet har med bekendtgørelse nr. 727 af 15. juni 2007

Læs mere

Aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2014

Aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2014 Februar 2015 Aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2014 Ordinære elever Aktiverede elever Udviklingen i ordinære og aktiverede årselever siden 1996 Kombinationsforløb Udnyttelsen af 10 % kvoten

Læs mere

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010 Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010 MÅL OG VÆRDIER Det er Byrådet i Allerød Kommune, som fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud.

Læs mere

Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge

Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge BEK nr 1344 af 03/12/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 3. september 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., sagsnr. 1007347 Senere ændringer til

Læs mere

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-

Læs mere

Vejledning til ledelsestilsyn

Vejledning til ledelsestilsyn Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.

Læs mere

Kvalitetsstandard vedr. Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) - SEL 95-96

Kvalitetsstandard vedr. Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) - SEL 95-96 Kvalitetsstandard vedr. Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) - SEL 95-96 Godkendt i Byrådet den 31-01-2011 Lovgrundlag Servicelovens 95: "Stk. 1 Såfremt Kommunalbestyrelsen ikke kan stille den nødvendige

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Folke- og førtidspensionister, 9-13 Det samlede antal personer i Aarhus Kommune, der modtager sociale pensioner (inkl. beboere på plejehjem), er pr. 1.

Læs mere

,, Hver tredje virksomhed

,, Hver tredje virksomhed Økonomisk analyse fra HORESTA juli 2006,, Hver tredje virksomhed havde i 2005 en vækst på mere end 10 procent Danskerne går mere ud og spiser Omsætningen i det danske restauranterhverv steg med 1,8 milliarder

Læs mere

Socialudvalget L 107 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt

Socialudvalget L 107 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Socialudvalget L 107 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 28. februar 2006 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk KWA/

Læs mere

COWI-rapport: Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv.

COWI-rapport: Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. NOTAT COWI-rapport: Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. 7. september 2007 AFCs/ALE COWI har udarbejdet ovenstående rapport til FTF. FTF har ønsket en udredning med det

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Den nye overenskomst mellem RLTN og Tandlægeforeningen trådte i kraft d. 1. oktober 2010.

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Den nye overenskomst mellem RLTN og Tandlægeforeningen trådte i kraft d. 1. oktober 2010. REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 028-10 Implementering af ny overenskomst om tandlægehjælp

Læs mere

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Børne- og Kulturforvaltningen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Formål 1. Formålet med denne lov er at

Læs mere

KONTAKTER TIL PRAKTISERENDE LÆGER UNDER SYGESIKRINGEN 2006. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 9

KONTAKTER TIL PRAKTISERENDE LÆGER UNDER SYGESIKRINGEN 2006. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 9 KONTAKTER TIL PRAKTISERENDE LÆGER UNDER SYGESIKRINGEN 2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Serviceinformation. Orlov til pasning af døende. jf. Lov om social service 119-122

Serviceinformation. Orlov til pasning af døende. jf. Lov om social service 119-122 Serviceinformation Orlov til pasning af døende jf. Lov om social service 119-122 Som nærtstående til en alvorligt syg, der ønsker at dø i eget hjem, har du mulighed for orlov til pasning af den døende.

Læs mere

Lov om social service 97, Ledsagerordning

Lov om social service 97, Ledsagerordning Lov om social service 97, Ledsagerordning Servicelovens 97: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til personer under folkepensionsalderen, jf. 1 a i lov om social pension, dog

Læs mere

SIKRINGSGRUPPE 1 Reguleringstillæg med afsæt i 01/10 2006: 18,4%

SIKRINGSGRUPPE 1 Reguleringstillæg med afsæt i 01/10 2006: 18,4% SIKRINGSGRUPPE 1 Reguleringstillæg med afsæt i 01/10 2006: 18,4% 1. Diagnostik Ydelse Patient Tilskud I alt 1111 Udvidet diagnostisk grundundersøgelse 319,99 213,32 533,31 1112 Diagnostisk grundundersøgelse

Læs mere

KONTAKTER TIL PRAKTISERENDE LÆGER UNDER SYGESIKRINGEN 2005. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 10

KONTAKTER TIL PRAKTISERENDE LÆGER UNDER SYGESIKRINGEN 2005. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 10 KONTAKTER TIL PRAKTISERENDE LÆGER UNDER SYGESIKRINGEN 2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400

Læs mere

SIKRINGSGRUPPE 1. Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal

SIKRINGSGRUPPE 1. Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal SIKRINGSGRUPPE 1 1. Diagnostik Ydelse Patient Tilskud I alt 1111 Udvidet diagnostisk grundundersøgelse 320,80 213,86 534,66 1112 Diagnostisk grundundersøgelse (DG) fra 26 år 154,96 103,30 258,26 1113 Diagnostisk

Læs mere

Kommunalvalg: Tema om aktiv beskæftigelsespolitik

Kommunalvalg: Tema om aktiv beskæftigelsespolitik 09-0490 - meev - 10.09.2009 Kontakt: Mette Rostgaard Evald - meev@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Kommunalvalg: Tema om aktiv beskæftigelsespolitik FTF udsender i forbindelse med kommunalvalget den 17. november

Læs mere

Denne rapport beskriver udviklingen i Gratis Rådgivning i 1999. Ordningen administreres af Erhvervsfremme Styrelsen.

Denne rapport beskriver udviklingen i Gratis Rådgivning i 1999. Ordningen administreres af Erhvervsfremme Styrelsen. 1. Indledning Denne rapport beskriver udviklingen i Gratis Rådgivning i. Ordningen administreres af Erhvervsfremme Styrelsen. Gratis Rådgivning før virksomhedsstart blev iværksat i og vil blive afviklet

Læs mere

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...

Læs mere

Der ses igen i år variationer i sundhedstallene mellem de enkelte klinikker indenfor Herning Kommune. Disse er illustreret i anden del af rapporten.

Der ses igen i år variationer i sundhedstallene mellem de enkelte klinikker indenfor Herning Kommune. Disse er illustreret i anden del af rapporten. 2 Sundhedstal 211 Tandsundheden følges nøje med årlige indberetninger til Sundhedsstyrelsen. Den Kommunale Tandplejes SCOR-tal for 211 foreligger nu. Det viser sig igen i år at børn og unges tandsundhed

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly. Juni 2009

Notat til Statsrevisorerne om beretning om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly. Juni 2009 Notat til Statsrevisorerne om beretning om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly Juni 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW

1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW 1RWDWRP $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW Kolofon Notatet er udarbejdet af Center for Ligebehandling af Handicappede Notatet kan rekvireres ved henvendelse til Center

Læs mere

Regnskab 2012. Budget 2013. Budget 2017 Drift 232 233 232 231 231 230

Regnskab 2012. Budget 2013. Budget 2017 Drift 232 233 232 231 231 230 Oversigt over udvalgsområde Nettotal i mio. kr., 2014 prisniveau Regnskab 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Drift 232 233 232 231 231 230 ramme 1 62 65 64 64 64 64 Andre faste ejendomme 0 0 0 0 0 0 Kommunal

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges

Økonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges Økonomisk analyse 3. januar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges Highlights: - I 2012 købte de fleste

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 041-08 Ændring af Profylakseaftalen (indførelse af HPV-vaccination)

Læs mere

BØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009

BØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 BØRN OG UNGE Notat November 2009 Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 I Furesø Kommune tilbydes alle forældre til 3-årige en sprogvurdering af deres barn. Tilbuddet om sprogvurdering gives

Læs mere

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i

Læs mere

Klagesagsstatistik i Socialforvaltningen

Klagesagsstatistik i Socialforvaltningen Københavns kommune Klagesagsstatistik i Socialforvaltningen 215 1-3-216 Antal Antal Figur 1. Udvikling i antal klager (29-215) Tallene fra 29-213 er opgjort den 28. oktober 214 og tallet for 214 er opgjort

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre

Læs mere

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 15-16 I foråret 2016 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012 Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...

Læs mere

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,

Læs mere

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. 16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer

Læs mere

Administrationsgrundlag for tildeling af 18-midler

Administrationsgrundlag for tildeling af 18-midler Administrationsgrundlag for tildeling af 18-midler TIL FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE 18-PULJEN I Servicelovens 18 pålægges kommunen at yde økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde. Hjørring Kommune

Læs mere

Der ses igen i år variationer i sundhedstallene mellem de enkelte klinikker indenfor Herning Kommune. Disse er illustreret i anden del af rapporten.

Der ses igen i år variationer i sundhedstallene mellem de enkelte klinikker indenfor Herning Kommune. Disse er illustreret i anden del af rapporten. SCOR 2 Sundhedstal Tandsundheden følges nøje med årlige indberetninger til Sundhedsstyrelsen. Den Kommunale Tandplejes SCOR-tal for viser, at børn og unges tandsundhed i Herning Kommune fortsat er helt

Læs mere

Intentionerne bag og indholdet i Sundhedslovens 133 om specialtandpleje. Lene Vilstrup Afdelingstandlæge, MPH, Ph.d.

Intentionerne bag og indholdet i Sundhedslovens 133 om specialtandpleje. Lene Vilstrup Afdelingstandlæge, MPH, Ph.d. Intentionerne bag og indholdet i Sundhedslovens 133 om specialtandpleje Lene Vilstrup Afdelingstandlæge, MPH, Ph.d. Sundhedsstyrelsen 1986 kommunal omsorgstandpleje kan tilbydes! Kommunerne kan tilbyde

Læs mere

PERSONLIG HJÆLP OG PLEJE

PERSONLIG HJÆLP OG PLEJE PERSONLIG HJÆLP OG PLEJE 2015 Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje Lovgrundlag Lov om social service 83, stk. 1 nr. 1. Hvilket behov dækker hjælpen Hvad er formålet med hjælpen Hjælp og støtte

Læs mere

Information om afløsning i eget hjem

Information om afløsning i eget hjem Information om afløsning i eget hjem MYNDIGHED Information SUNDHED OG OMSORG Struer Kommunes ældrepolitik Det overordnede mål for Struer Kommunes ældrepolitik er at støtte kommunens ældre i at leve et

Læs mere

Kommunal udligning. - en kort præsentation

Kommunal udligning. - en kort præsentation - en kort præsentation Indenrigsministeriet Juni 2001 - en kort præsentation Udgiver: Tryk: Indenrigsministeriet, Økonomisk afdeling Slotsholmsgade 6, 1216 København K. Juni 2001 Tlf.: 3392 3380 Fa: 3311

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune (Omfatter borgere i eget hjem og på plejecenter og gælder for kommunal og privat leverandør) Kvalitetstandarden omfatter Personlig

Læs mere

Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014

Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014 Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014 Baggrund Det fremgår af lov om social service 151, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter 83

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse : Plejebolig 1 Brugerundersøgelse Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling

Læs mere

Indstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse

Indstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 3. maj 2007 Orientering vedr. Ankestyrelsens undersøgelse: Førtidspension efter arbejdsevnemetoden. Århus Kommune

Læs mere

21.01.2 Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Regulativ om afsked af tjenestemænd på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed eller alder

21.01.2 Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Regulativ om afsked af tjenestemænd på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed eller alder Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN Regulativ om afsked af tjenestemænd på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed eller alder 2007 Side 2 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1. UANSØGT AFSKED SOM FØLGE

Læs mere

Amtskommunerne Hovedstadens Sygehusfællesskab Bornholms Regionskommune Landets sygehuse Amtsrådsforeningen Sundhedsstyrelsen

Amtskommunerne Hovedstadens Sygehusfællesskab Bornholms Regionskommune Landets sygehuse Amtsrådsforeningen Sundhedsstyrelsen Amtskommunerne Hovedstadens Sygehusfællesskab Bornholms Regionskommune Landets sygehuse Amtsrådsforeningen Sundhedsstyrelsen Dato: 2. december 2004 Kontor: 2.s.kt. J.nr.: 2004-12100-82 Indenrigs- og Sundhedsministeriets

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune Omfatter både borgere i eget hjem og på plejecenter. Gælder for både kommunal og privat leverandør. Kvalitetstandarden omfatter

Læs mere

Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde

Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde FOA Kampagne & Analyse Oktober 2009 Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde Denne undersøgelse er gennemført blandt FOA-medlemmer tilmeldt forbundets elektroniske medlemspanel, MedlemsPulsen, i perioden

Læs mere

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning

Læs mere

FAST TILKNYTTEDE LÆGER PÅ PLEJECENTRE

FAST TILKNYTTEDE LÆGER PÅ PLEJECENTRE FAST TILKNYTTEDE LÆGER PÅ PLEJECENTRE Formålet med ordningen har været at undersøge, om en fast tilknyttet læge på et plejecenter kan skabe bedre kvalitet for den ældre. 1 Dokumenteret effekt af ordningen

Læs mere

ÆLDRES DELTAGELSE PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED

ÆLDRES DELTAGELSE PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED ÆLDRES DELTAGELSE PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED SFI-KONFERENCE 21. OKTOBER 2015 MONA LARSEN, SENIORFORSKER FLERE OVER 60 ÅR ARBEJDER 60 60-64 år 65+ år 25 50 20 40 15 5 0 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993

Læs mere