SILKEBORG KOMMUNEBESKRIVELSE 2008

Transkript

1 SILKEBORG KOMMUNEBESKRIVELSE 2008

2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 1 UDFORDRINGER PÅ ARBEJDSMARKEDET I SILKEBORG 2 FAKTA OM ARBEJDSMARKEDET I SILKEBORG 3 UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 4 EFTERSPØRGSLEN EFTER ARBEJDSKRAFT 11 Udgiver: Beskæftigelsesregion Midtjylland

3 FORORD Denne rapport indeholder en beskrivelse af de største udfordringer på arbejdsmarkedet i Silkeborg og data for udbuddet og efterspørgslen efter arbejdskraft i Silkeborg Kommune. Formålet med rapporten er at understøtte Jobcenter Silkeborg i arbejdet med jobcentrets beskæftigelsesplan for Rapporten giver et hurtigt overblik til brug for at vurdere kommunen i forhold til gennemsnittet i den midtjyske region. For mere detaljerede oplysninger om kommunerne i Midtjylland henvises der til bilaget til rapporten, som indeholder uddybende oplysninger om arbejdsmarkedet i de enkelte kommuner i regionen. Udover denne rapport kan følgende rapporter fra Beskæftigelsesregionen anvendes i arbejdet med beskæftigelsesplanen: RBR Midtjyllands Analyserapport 2007 RBR Midtjyllands Kontrakt 2009 Beskæftigelsesregion Midtjyllands Arbejdsmarkedsoverblik for 1. halvår 2008 Indikatoroversigterne for indsatsen i Jobcenter Silkeborg Resultatrevisionen fra Jobindsats.dk Andre data fra Jobindsats.dk Det er håbet med denne rapport, at beskæftigelsespolitiske interessenter i Silkeborg Kommune får nyttig viden om kommunens arbejdsmarkedsforhold og udfordringerne på såvel det lokale som det regionale arbejdsmarked. April 2008 Palle Christiansen Direktør Beskæftigelsesregion Midtjylland KOMMUNEBESKRIVELSE FOR SILKEBORG KOMMUNE/

4 UDFORDRINGER PÅ ARBEJDSMARKEDET I SILKEBORG Den positive udvikling på arbejdsmarkedet i Silkeborg og i hele Midtjylland med faldende ledighed og stigende efterspørgsel efter arbejdskraft medfører en række udfordringer for beskæftigelsesindsatsen i Silkeborg Kommune i På længere sigt bliver udfordringerne yderligere forstærket af den demografiske modvind, der vil præge det regionale arbejdsmarked. På kort sigt er udfordringerne Udbredt mangel på arbejdskraft I Silkeborg er der især mangel på arbejdskraft inden for Bygge- og anlæg, Transport, post, lager- og maskinførerarbejde, Jern, metal og auto, Hotel, restauration, køkken, kantine, Sundhed, omsorg og personlig pleje og Ingeniørarbejde, teknik og naturvidenskab. Oplysningerne om mangel på arbejdskraft i Silkeborg viser, at manglen er udbredt inden for mange erhvervsområder og ikke kun koncentreret til enkeltstående brancher eller erhvervsområder. Lav ledighed sætter fokus på Ministerens mål Den lave ledighed medfører, at udbuddet af arbejdskraft, som kan imødekomme virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft, er for lavt. Det er derfor vigtigt, at jobcentret har fokus på indsatsen for at nedbringe arbejdskraftreserven og ungeledigheden og gør en særlig indsats for at reducere sygefraværet. Der er i dag flere fuldtidspersoner på sygedagpenge, end der er ledige i Silkeborg. Fortsat grupper med overledighed Selv om ledigheden er rekordlav for de fleste grupper, er der fortsat grupper på arbejdsmarkedet, som er ramt af overledighed. Det gælder blandt andet kvinder, indvandrere og efterkommere og unge kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 1 til 3. Derudover er der et stort arbejdskraftpotentiale blandt de 863 kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 4 og 5, hvoraf hver fjerde er i ungegruppen og hver femte er fra et ikke-vestligt land. Ledige inden for områder med mindre gode jobmuligheder En oversigt over de lediges stillingsbetegnelser viser, at mange ledige er jobsøgende inden for områder med gode og rigtig gode jobmuligheder. Samtidig er der også en del ledige, som er jobsøgende inden for områder med mindre gode jobmuligheder. Disse ledige bør motiveres til at søge bredere inden for områder med bedre jobmuligheder. På længere sigt er udfordringerne Stor aldersbetinget afgang Over 1 ud af 4 af de ansatte på arbejdspladserne i Silkeborg vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet på 10 til 15 års sigt. Aldersstrukturen blandt de ansatte er især skæv inden for brancherne Undervisning, Offentlig administration, Transport og Sten, ler og glasindustri. Demografisk modvind Selv om befolkningen og arbejdsstyrken forventes at udvikle sig meget positivt i Silkeborg, vil arbejdsmarkedet også her blive påvirket af den demografiske udvikling. Det er derfor vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen i Silkeborg har fokus på at udvide arbejdsstyrken både på kort sigt og længere sigt. 2 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / 2008

5 FAKTA OM ARBEJDSMARKEDET I SILKEBORG TABEL 1. FAKTA OM ARBEJDSMARKEDET I SILKEBORG OG MIDTJYLLAND Silkeborg Region Midtjylland Befolkning, arbejdsstyrke og ledighed mv. Befolkning pr. 1. januar Befolkningsudvikling 2005 til ,8% 2,0% Arbejdsstyrke Udvikling i arbejdsstyrken 2006 til ,0% 1,5% Arbejdsstyrkens erhvervsfrekvens 81,5% 79,8% Bruttoledighed dagpengemodtagere i 4. kvartal Bruttoledighed kth.-modtagere (match 1-3) i 4. kvartal Bruttoledighed kth.-modtagere (match 4-5) i 4. kvartal Ledighedsprocent i februar ,6% 1,7% Fuldtids-sygedagpengemodtagere i december Udvikling i sygedagpengemodtagere 2006 til ,4% 6,2% Sygedagpengemodtagere som andel af arbejdsstyrken 3,8% 3,8% Antal arbejdspladser Udvikling i arbejdspladser 2006 til ,8% 3,2% Beskæftigelse Udvikling i beskæftigelsen 2006 til ,2% 2,7% Ministerens mål 1: Arbejdskraftreserven Ledige i arbejdskraftreserven i december Udvikling i arbejdskraftreserven fra december ,5% -45,2% Andel af alle ledighedsberørte i december ,0% 28,4% Ministerens mål 3: Unge Fuldtidsledige unge i december Udvikling i ungeledigheden fra december ,4% -17,7% Kilder: og egne beregninger KOMMUNEBESKRIVELSE FOR SILKEBORG KOMMUNE/

6 UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT I det følgende beskrives den seneste og forventede udvikling i befolkning og arbejdsstyrke, befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet og ledighedsudviklingen i Silkeborg Kommune 1. Demografisk medvind Pr. 1. januar 2008 har Silkeborg Kommune i alt indbyggere, svarende til 7,1% af befolkningen i Region Midtjylland. Kommunebeskrivelsen fra 2007 viste, at Silkeborg har haft en høj vækst i befolkningen i de seneste 10 år. De nye tal viser, at denne udvikling er fortsat fra 2005 til 2008, hvor den samlede befolkning er steget med personer, en fremgang på 3,8%. Silkeborg har haft den fjerde højeste befolkningsvækst i regionen fra 2005 til Silkeborg har især haft en høj vækst i befolkningen over 67 år (stigning på 5,6%). Men også gruppen i den erhvervsaktive alder dvs. de årige er steget. Antallet af årige er steget i Silkeborg med personer (3,8%). I regionen som helhed er gruppen af årige stedet med 2%. Positiv befolkningsprognose I de kommende 10 år forventes befolkningstallet i Silkeborg fortsat at stige det gælder for alle aldersgrupper. 2 Samlet set forventes befolkningstallet at stige med personer på 10 års sigt, en fremgang på 8,6%. Silkeborg er dermed den kommune i Midtjylland, hvor der forventes den næststørste fremgang i befolkningstallet. I regionen som helhed forventes en befolkningsvækst på 4,5%. En stor del af væksten i Silkeborg forventes blandt de 67-årige og ældre (4.679 personer). Der forventes dog også en relativt høj vækst blandt personer i den erhvervsaktive alder personer (4,5%) hvilket er den tredje højeste vækst for denne aldersgruppe i Midtjylland. I regionen som helhed forventes en vækst på kun 1,2% for de årige. I de kommende år fra 2007 til 2010 forventes befolkningen at stige med personer (3,1%) i Silkeborg, hvoraf findes blandt de årige. Vækst i arbejdsstyrken de seneste 10 år Den positive udvikling i befolkningen i Silkeborg har medført en positiv udvikling i udbuddet af arbejdskraft set over de sidste 10 år. Arbejdsstyrken er steget med personer (6,9%) i de seneste 10 år. Udviklingen fra 2006 til 2007 har været meget positiv med en vækst på 897 personer (2%). 1 I beskrivelsen af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet anvendes der tal for , da det er de seneste tal fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. 2 Befolkningsprognosen er den seneste fra Danmarks Statistik udarbejdet i juni Beskæftigelsesregionen vil udarbejde nye oversigter med prognoser for befolkningen og arbejdsstyrken, når den næste befolkningsprognose offentliggøres fra Danmarks Statistik i juni BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / 2008

7 Silkeborg har dermed den tredjestørste stigning i arbejdsstyrken i Midtjylland, både hvis man ser på de seneste 10 år og det seneste år. I regionen som helhed er arbejdsstyrken steget med personer fra 1997 til 2007 (3,0%). Heraf er over halvdelen af væksten kommet fra 2006 til 2007, hvor arbejdsstyrken er steget med personer (1,5%). Stigning i arbejdsstyrken de kommende 10 år Den positive vækst i antallet af personer i den erhvervsaktive alder i befolkningen i de kommende år betyder, at der forventes en positiv udvikling i arbejdsstyrken i de kommende 3 år. Prognosen viser, at der forventes en vækst på 626 personer (1,4%) i Silkeborg fra 2007 til 2010 den næsthøjeste stigning i regionen. I regionen som helhed forventes arbejdsstyrken at stige med kun 0,2%. På 10 års sigt forventes arbejdsstyrken dog at stige med personer i Silkeborg (3,1%), mens den forventes at falde med 0,1% i Midtjylland. Silkeborg er dermed den kommune i Midtjylland, hvor der forventes den tredjestørste stigning i arbejdsstyrken på 10 års sigt. Metoden Arbejdsstyrken er fremskrevet på baggrund af befolkningens erhvervsfrekvens pr opdelt på alder og køn, og den seneste befolkningsprognose fra Danmarks Statistik. Prognosen illustrerer kun effekten af de demografiske ændringer i befolkningen og tager ikke højde for ændringer i befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet - f.eks. pga. ændringer i tilbagetrækningsmønstret blandt de ældre. Arbejdsstyrkens udvikling kan påvirkes i positiv retning, hvis befolkningens erhvervsfrekvens og beskæftigelsesfrekvens hæves. Det kan f.eks. ske ved: at fastholde de ældre på arbejdsmarkedet i længere tid at få de unge hurtigere gennem uddannelsessystemet at nedbringe varigheden af ledigheden at få flere indvandrere og efterkommere i beskæftigelse at få flere kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 4 og 5 i beskæftigelse at modvirke afgang fra arbejdsmarkedet pga. sygdom og nedslidning mv. Kommunen kan også hæve arbejdsstyrken ved at tiltrække flere indbyggere til kommunen. Relativt høj erhvervsfrekvens 3 Arbejdsstyrkens erhvervsfrekvens er med 81,5% over gennemsnittet i Region Midtjylland i Erhvervsfrekvensen er noget højere for mænd med 85,1% end for kvinder med 77,9%. Til sammenligning er erhvervsfrekvensen for hele den midtjyske arbejdsstyrke på 79,8%. Mens mændenes i hele regionen er på 83,1%, ligger kvindernes erhvervsfrekvens på 76,4%. 3 Erhvervsfrekvensen viser hvor stor en andel af befolkningen i alderen år, som står til rådighed for arbejdsmarkedet (arbejdsstyrken) KOMMUNEBESKRIVELSE FOR SILKEBORG KOMMUNE/

8 Fra 2006 til 2007 er erhvervsfrekvensen steget med 0,5%-point i Silkeborg. Erhvervsfrekvensen er steget mest for mænd med 0,7%-point og med 0,4%-point for kvinder. Udviklingen i erhvervsfrekvensen i Silkeborg er stort set lig med udviklingen i Midtjylland som helhed (0,6%-point). I Silkeborg er erhvervsfrekvensen lavere for personer med udenlandsk oprindelse end for arbejdsstyrken som helhed. Erhvervsdeltagelsen er med 59,5% lavest for indvandrere fra ikke-vestlige lande, mens den er på 74,2% for indvandrere fra vestlige lande. I regionen som helhed er erhvervsfrekvensen 57,7% for indvandrere fra ikke-vestlige lande, og for indvandrere fra vestlige lande på 64,9%. Fra 2006 til 2007 er erhvervsfrekvensen i Silkeborg steget mest for indvandrere fra ikkevestlige lande og efterkommere fra vestlige lande med en fremgang på hhv. 5,1%- og 4%- point. Indvandrere fra ikke-vestlige lande er den største og væsentligste gruppe. I regionen som helhed er erhvervsfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande steget med 3,4%- point. Flere faglærte og personer med en videregående uddannelse i arbejdsstyrken Samlet set er arbejdsstyrkens uddannelsesniveau lidt højere i Silkeborg end i regionen som helhed. I 2007 var 39,3% af arbejdsstyrken i Silkeborg faglærte og 28,3% havde en videregående uddannelse. Dette er højere end i regionen som helhed, hvor 36,7% var faglærte og 27,8% havde en videregående uddannelse. Modsat udgjorde de kortuddannede 32,4% i Silkeborg og 35,5% i regionen under et. 20,1% af befolkningen i den erhvervsaktive alder er uden for arbejdsstyrken Ud af den samlede befolkning i den erhvervsaktive alder står personer uden for arbejdsstyrken i Silkeborg pr. 1. januar 2007, svarende til en andel på 20,1%. Andelen af personer uden for arbejdsstyrken er lavere end i regionen, hvor gruppen udgør 21,8% af befolkningen i den erhvervsaktive alder. Personerne uden for arbejdsstyrken kan overordnet opdeles i 4 grupper. I Silkeborg udgør disse grupper følgende andele af det samlede antal årige i befolkningen: Personer midlertidigt uden for arbejdsstyrken (herunder personer i aktivering eller på sygedagpenge) 2,4% Personer på tilbagetrækning fra arbejdsstyrken (herunder personer på efterløn og overgangsydelse) 4,2% Pensionister (herunder førtidspensionister og folkepensionister årige) 6,9% Andre uden for arbejdsstyrken (herunder kontanthjælpsmodtagere og personer i uddannelse) 6,6% Samlet set er antallet af personer uden for arbejdsstyrken i Silkeborg faldet med 126 personer fra 2006 til 2007 (1,1%). Faldet i antallet af personer uden for arbejdsstyrken har dermed 6 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / 2008

9 bidraget til en positiv udvikling i arbejdsstyrken. Faldet er mindre end i regionen som helhed, hvor gruppen er faldet med 2,4%. Fald i ledighed og bruttoledighed I 4. kvartal 2007 var der 575 fuldtidsledige og 217 fuldtidsaktiverede dagpengemodtagere i Silkeborg. Dermed var der 792 bruttoledige i Silkeborg, svarende til 1,8% af arbejdsstyrken. Blandt de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere var der 147 fuldtidsledige og 125 fuldtidsaktiverede, svarende til en bruttoledighed på 272 personer. Bruttoledigheden for denne gruppe udgør 0,6% af arbejdsstyrken. Siden 4. kvartal 2006 er bruttoledigheden faldet med 46,4% for dagpengemodtagerne og 31,5% for de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Tallene for 4. kvartal 2007 viser samtidig, at kvinderne udgør en lidt større andel af bruttoledigheden både blandt dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, mens de unge udgør en markant større andel af de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er højere for kontanthjælpsmodtagerne end for dagpengemodtagerne. TABEL 2. OVERSIGT OVER DAGPENGEMODTAGERE OG KONTANTHJÆLPSMODTAGERE I SILKEBORG Dagpengemodtagere Arbejdsmarkeds- parate kontanthjælpsmodtagere Ikke-arb.markedsparate kontanthjælpsmodtagere Fuldtidsledige i 4. kvartal Aktiverede i 4. kvartal Bruttoledighed i 4. kvartal Udvikling fra 4. kvartal 2006 (bruttoledighed) -46,4% -31,5% 3,7% Andel af arbejdsstyrken (bruttoledighed) 1,8% 0,6% 1,9% Andel kvinder 62,2% 65,1% 55,3% Andel unge (16 til 29 år) 12,8% 51,5% 24,8% Andel indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 7,7% 16,5% 16,5% Kilde: Arbejdskraftreserve blandt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere I 4. kvartal 2007 var der 622 fuldtidsledige og 241 fuldtidsaktiverede kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 og 5. Samlet set var bruttoledigheden for de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere derfor på 863 personer, svarende til 1,9% af arbejdsstyrken. Kvinderne udgør over halvdelen af bruttoledigheden for denne målgruppe, og næsten hver fjerde er ung. 16,5% er indvandrer eller efterkommer fra et ikke-vestligt land, hvilket er højere end gruppens andel af befolkningen. Det seneste år er bruttoledigheden for målgruppen steget med 15,3%, så der er fortsat reserver at hente blandt de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. KOMMUNEBESKRIVELSE FOR SILKEBORG KOMMUNE/

10 Seneste ledighedstal for februar 2008 Ledighedstallene for februar 2008 viser, at ledigheden i Silkeborg er lidt lavere end i regionen som helhed. Kun 1,6% af arbejdsstyrken i Silkeborg er ledige, mens ledigheden er på 1,7% i hele Midtjylland. Gennem 2007 er ledigheden i Silkeborg faldet kraftigt, og fra februar 2007 til februar 2008 er ledigheden faldet fra til 732 fuldtidsledige, et fald på 43,6%. I samme periode er ledigheden faldet med 41,0% i hele Midtjylland. Silkeborg er dermed sammen med Århus (fald på fuldtidsledige) og Randers (fald på 732 fuldtidspersoner) de kommuner, hvor antallet af ledige er faldet mest i regionen. Ledigheden er med 2,2% højest for de 50 til 59-årige i Silkeborg. Herefter følger de 25 til 29- årige og personer over 60 år med en ledighed på 1,7%, de 40 til 49-årige med 1,6% og de 30 til 39-årige med 1,4%. Ledigheden er derimod mindst for personer mellem 16 og 24 år, hvor kun 1% af arbejdsstyrken er ledige. I Silkeborg er ledigheden det seneste år faldet for alle aldersgrupper faldet har været størst for de 30 til 39-årige, hvor ledigheden er reduceret med 51,6%. Størst fald i kvindernes ledighed I Silkeborg er ledigheden fortsat højere for kvinder end for mænd, idet ledigheden for kvinderne i februar 2008 er på 1,8%, mens 1,4% af mændene er ledige. Men gennem det seneste år er ledigheden faldet markant mere for kvinder end for mænd. Mens antallet af ledige kvinder er faldet med 49,3%, er der blevet 35,2% færre ledige mænd. Det store fald i kvindeledigheden medfører, at kvindernes andel af alle ledige er faldet markant siden februar I februar 2008 udgør kvinderne 53,7% af alle ledige, svarende til et fald på 6%-point det seneste år. Til sammenligning udgør kvinderne 52,6% af alle ledige i hele Midtjylland. Andelen af kvinder blandt de ledige er højest for aldersgrupperne 16 til 24 år og 25 til 29 år. Siden februar 2007 er det da også aldersgrupperne fra 40 år og opefter, der har oplevet det største procentvise fald i ledigheden. Lavest ledighed indenfor sundhedsområdet Trods den lave ledighed er der store forskelle i ledighedsniveauet i de enkelte a-kasser. Ledigheden er lavest for medlemmer af Danske Sundhedsorganisationer, der har en ledighedsprocent på 0,1. Herefter følger Stats- og Teleansatte, El-faget, Ingeniører (IAK), Ledere, Frie Funktionærer, Selvstændige (DANA) og Funktionærer og Tjenestemænd (FTF-A), der alle har en ledighed på under 1%.. Ledigheden er højest for 3F med 4%, Magistrene med 3,3 % og Byggefagenes a-kasse med 3,2%. 8 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / 2008

11 Lav andel langtidsledige 4 I 4. kvartal 2007 var 2,1% af alle ledige i Silkeborg langtidsledige. Andelen af langtidsledige er lidt højere for mænd end for kvinder, idet 2,3% af mændene og 1,9% af kvinderne er ramt af langtidsledighed. I regionen som helhed er 2,7% af alle ledige langtidsledige. Ligesom i Silkeborg er flere mænd end kvinder langtidsledige, idet andelene er henholdsvis 3,3% og 2,4%. Flest ledige tilmeldt som pædagogmedhjælpere og fabriksarbejdere I marts 2008 var flest ledige tilmeldt med følgende stillingsbetegnelser pædagogmedhjælper fabriksarbejder kontorassistent lagerarbejder rengøringsassistent træindustriarbejder pædagog salgsassistent butiksassistent kontormedhjælper lastbilchauffør murer social- og sundheds køkkenmedhjælper bygningsmaler butiksmedhjælper folkeskolelærer socialpædagog gymnasielærer tømrer pakkeriarbejder lagerekspedient sælger salgskonsulent omsorgsmedhjælper servicemedarbejder børnepasser Relativ lille stigning i antallet af sygedagpengemodtagere I december 2007 var der fuldtidsmodtagere af sygedagpenge i Silkeborg Kommune. Siden december 2006 er antallet af sygedagpengemodtagere steget med 7 personer, en stigning på kun 0,4%. 4 Langtidsledighed er defineret som ledighed over 80% målt over 1 år. En person skal have været ledig i mere end 80% af tiden inden for det seneste år for at være langtidsledig. KOMMUNEBESKRIVELSE FOR SILKEBORG KOMMUNE/

12 Til sammenligning er antallet af fuldtidssygedagpengemodtagere i hele Midtjylland steget 6,2% i samme periode. Antallet af sygedagpengemodtagere i Silkeborg svarer til 3,8% af arbejdsstyrken i kommunen, hvilket er det samme som for hele Midtjylland. Tal fra DREAM viser, at 281 personer i Silkeborg i 3. kvartal 2007 påbegyndte et sygedagpengeforløb af mindst 13 ugers varighed. 13 uger forud for sygedagpengeforløbet var 86,5% berørt af beskæftigelse, 27% af ledighed, 25,6% af sygdom og 14,6% af delvis ledighed 5. I hele Midtjylland viser tal for samme periode, at 81,2% var berørt af beskæftigelse, 19,8% af ledighed, 10,3% af delvis ledighed og 19,7% af sygdom. Tallene viser, at størstedelen af personerne med lange sygedagpengeforløb er i beskæftigelse inden sygedagpengeforløbet. Imidlertid er mange personer også berørt af delvis ledighed, ledighed eller sygdom inden sygedagpengeforløbet. 5 Procenterne summer ikke til 100%, idet hver person kan være berørt af flere ydelser. F.eks. kan en person være ledig i en del af de 13 uger op til sygedagpengeforløbet, mens personen er i beskæftigelse i resten af perioden. 10 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / 2008

13 EFTERSPØRGSLEN EFTER ARBEJDSKRAFT I dette afsnit belyses efterspørgslen i Silkeborg ved en gennemgang af udviklingen i antal arbejdspladser, erhvervsstrukturen og manglen på arbejdskraft. Antallet af arbejdspladser steget fra 2006 til 2007 Pr. 1. januar 2007 var der arbejdspladser i Silkeborg. Siden 2006 er antallet af arbejdspladser øget med 1.125, svarende til en stigning på 2,8%. Arbejdspladsudviklingen har ikke været helt så positiv i Silkeborg som i regionen som helhed, hvor væksten er på 3,2%. 6 Arbejdskraftens pendling En stor del af de beskæftigede i Silkeborg pendler til arbejdspladser uden for kommunen. Samtidig tiltrækker arbejdspladserne i Silkeborg også indpendlere fra andre kommuner. Blandt de beskæftigede i Silkeborg pendler på arbejde til kommuner uden for Silkeborg. Dvs. at 30,1% af de beskæftigede i Silkeborg er udpendlere. Samtidig tiltrækker virksomhederne i Silkeborg indpendlere til arbejdspladserne, hvilket betyder, at indpendlere udgør 23,2% af de ansatte på arbejdspladserne i Silkeborg. Fra Silkeborg pendler flest til Århus (3.212), Viborg (2.673), Skanderborg (1.620) Ikast- Brande (1.227) og Herning (1.024). Til Silkeborg pendler flest fra Viborg (1.837), Århus (1.829), Skanderborg (1.183), Favrskov (995) og Ikast-Brande (920). Erhvervsstrukturen Det største erhverv i Silkeborg er Offentlige og personlige tjenester, der udgør 31,7% af alle arbejdspladser i kommunen. Herefter følger Handel, hotel og restauration med 20,3%, Industri med 18% og Finansiering og forretningsservice med 15,6%. Erhvervsstrukturen i Silkeborg adskiller sig ikke særligt fra erhvervsstrukturen i Midtjylland som helhed. Der er dog relativt flere arbejdspladser inden for Finansiering og forretningsservice, mens der er relativt færre arbejdspladser inden for Offentlige og personlige tjenester. Udvikling i erhvervsstrukturen Fra 2006 til 2007 er der i Silkeborg sket en kraftig stigning i antallet af arbejdspladser inden for mange brancher. De største stigninger er sket inden for Fiskeri med 6 arbejdspladser (27,3%), Sten, ler og glas industri med 39 arbejdspladser (13,6%), Finansiering og forsikring med 213 arbejdspladser (11%) og Energi- og vandforsyning med 31 arbejdspladser (10,6%). I forhold til regionen som helhed har Silkeborg en markant mere positiv udvikling inden for Fiskeri, Energi- og vandforsyning og Finansiering og forsikring. 6 Antallet af arbejdspladser er målt som antal beskæftigede med arbejdssted i kommunen. Beskæftigede er målt som antal beskæftigede med bopæl i kommunen. KOMMUNEBESKRIVELSE FOR SILKEBORG KOMMUNE/

14 8 brancher i Silkeborg har oplevet et fald i antal arbejdspladser fra 2006 til Det er dog kun indenfor Kemisk industri og plastindustri og Træ-, papir- og grafisk industri, der har været et fald i antallet af arbejdspladser på over 5%. Beskæftigelsesregionens beskæftigelsesprognose for 2008 viser, at der overordnet set forventes uændret beskæftigelse gennem 2008 sammenlignet med Dog forventes fortsat fremgang inden for serviceerhvervene, hvor væksten forventes at være højest inden for Forretningsservice og i detailhandlen. Den offentlige sektor forventes også at få en mindre, positiv fremgang i beskæftigelsen inden for den offentlige administration og i sundhedsvæsnet. Derimod forventes en mindre tilbagegang i Bygge- og anlægsbranchen og i Jern- og metalindustrien, men beskæftigelsen vil fortsat ligge på et højt niveau i begge brancher. 7 Aldersstrukturen på arbejdspladserne I de kommende år forventes en stor aldersbetinget afgang på arbejdsmarkedet. I Silkeborg er af de ansatte på arbejdspladserne 50 år eller ældre, svarende til 26,9% af de ansatte. På regionalt niveau er andelen af 50-årige og derover på 26,4%. I de større brancher i Silkeborg er aldersstrukturen mest skæv med den højeste andel 50- årige og ældre inden for Undervisning (39,3% af de ansatte), Offentlig administration (38%), Transport (36,3%) og Sten, ler og glasindustri ( 32,9%). Mangel på arbejdskraft Arbejdsmarkedet i Midtjylland har været præget af omfattende rekrutteringsproblemer gennem de seneste 2 år. Mangel på arbejdskraft er derfor en af de væsentligste udfordringer på arbejdsmarkedet især inden for bygge- og anlæg, jern- og metalindustrien og serviceerhvervene. 8 En undersøgelse af virksomhedernes mangel på arbejdskraft gennemført i september og oktober 2007 viser, at stillinger er søgt besat uden held i Midtjylland. Arbejdskraftmangelen i 2007 er dermed lidt lavere end i 2006, hvor en tilsvarende undersøgelse viste, at stillinger var søgt besat uden held. Manglen på arbejdskraft i september til oktober 2007 svarer til 2,1 % af antallet af arbejdspladser i Midtjylland pr mod 2,6% i undersøgelsen fra Blandt de midtjyske virksomheder i undersøgelsen angiver 22% af de virksomheder, der har rekrutteret forgæves, at manglen på arbejdskraft har betydet, at virksomheden har måttet afviser ordrer. Rekrutteringssituationen har derfor medført produktionsbegrænsninger for mange virksomheder. 7 Beskæftigelsesregionens prognoser for udviklingen i beskæftigelsen og ledigheden kan findes i det seneste Arbejdsmarkedsoverblik. Arbejdsmarkedsoverblik kan findes på følgende link: Der bliver udarbejdet et nyt Arbejdsmarkedsoverblik primo juli 2008, som indeholder en ny prognose for udviklingen i beskæftigelsen og ledigheden for perioden 2. kvartal 2008 til 2. kvartal En oversigt over jobmulighederne og mangel på arbejdskraft på det regionale arbejdsmarked for alle stillingsbetegnelser på Jobnet kan findes i Beskæftigelsesregionens Arbejdsmarkedsbalance. Arbejdsmarkedsbalancen udarbejdes på grundlag af en række kvantitative data, som fortæller om udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft i regionen, herunder mangel på arbejdskraft. Arbejdsmarkedsbalancen for Midtjylland kan findes på Beskæftigelsesregionens hjemmeside på 12 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / 2008

15 I det kommende år forventes fortsat høj efterspørgsel efter arbejdskraft og dermed fortsatte rekrutteringsproblemer inden for en bred vifte af brancher og erhvervsområder. Det sætter fokus på indsatsen for at nedbringe arbejdskraftreserven, herunder især inden for mangelområderne. Inden for mange mangelområder er der få eller ingen i arbejdskraftreserven og derfor behov for en særlig indsats for at øge arbejdsudbuddet f.eks. ved omskoling, opkvalificering, voksenerhvervsuddannelser mv. eller ved at hente udenlandsk arbejdskraft. Men der er også eksempler på mangelområder, hvor arbejdskraftreserven er stor. Der gælder f.eks. inden for dele af salgs- og butiksområdet, kontorområdet, lager- og transportområdet, landbrugsområdet og pædagogområdet. Inden for disse områder er der særligt behov for at skabe et mere effektivt udbud af arbejdskraft ved at reducere den periode, som de ledige går i. I den seneste Arbejdsmarkedsbalance er der fortsat enkelte stillingsbetegnelser med paradoksproblemer dvs. mangel på arbejdskraft samtidig med høj ledighed. Det gælder f.eks. for stillingsbetegnelserne fabriksarbejder, pædagogmedhjælper, kontorassistent og træindustriarbejder, hvor der er registreret mellem 500 og i arbejdskraftreserven i den periode, hvor undersøgelsen af mangel på arbejdskraft er gennemført. Arbejdskraftmanglen er især udbredt inden for det faglærte område. Ud af det samlede antal ubesatte stillinger på ca , er 32 % inden for kvalifikationsområder, som kræver en erhvervsfaglig uddannelse. Det gælder især inden for bygge- og anlæg og jern- og metal. Arbejdskraftmanglen er også udbredt for arbejdskraft, hvor der kræves et mellemhøjt eller højt kvalifikationsniveau. Disse grupper udgør ca. 22 % af arbejdskraftmanglen. Det er f.eks. inden for ingeniørområdet, IT-området og social- og sundhedsområdet. Selv om en stor del af arbejdskraftmanglen er inden for områder, hvor der stilles store krav til de faglige og uddannelsesmæssige kvalifikationer, er der også udbredt mangel på arbejdskraft inden for områder, hvor der er mindre krav til kvalifikationerne, herunder det ufaglærte område, som udgør ca. 14 % af arbejdskraftmanglen, og specialarbejderområder, som udgør ca. 10 % af arbejdskraftmanglen. Geografisk er arbejdskraftmanglen udbredt over hele regionen. 64 % af manglen er registreret i Østjylland mod 36 % i Vestjylland. Det svarer nærmest til fordelingen af den samlede beskæftigelse i Midtjylland. 9 Fælles for både Vest- og Østjylland er at begge områder har udbredt mangel på arbejdskraft inden for Bygge- og anlæg, Jern, metal og auto, Transport, post, lager- og maskinførerarbejde og Sundhed, omsorg og personlig pleje. Dog er der også erhvervsområder, hvor der er geografiske forskelle i arbejdskraftmanglen. Vestjylland er især overrepræsenteret med 9 Vestjylland: Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer og Viborg Østjylland: Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs og Århus. KOMMUNEBESKRIVELSE FOR SILKEBORG KOMMUNE/

16 mangel på arbejdskraft inden for Landbruget og Industriel produktion, mens Østjylland især er overrepræsenteret med mangel på arbejdskraft inden for Hotel og restauration, Rengøring, Administration, Salg, Undervisning og Data, it og teleteknik. Arbejdskraftmanglen i Silkeborg Arbejdsmarkedsbalancen viser, at der i Silkeborg er indmeldt 973 ubesatte stillinger. Tallene for manglen på arbejdskraft er imidlertid usikre, idet kun 238 virksomheder i Silkeborg har deltaget i undersøgelsen. Tallene skal derfor tages som en indikator for manglen på arbejdskraft i området. Antallet af ubesatte stillinger svarer til 2,3% af arbejdspladserne i Silkeborg, hvilket er en lidt højere andel end i regionen som helhed, hvor de ubesatte stillinger svarer til 2,1% af arbejdspladserne. Som det ses i Figur 1, er antallet af ubesatte stillinger i Silkeborg højest inden for erhvervsområdet Bygge og anlæg, som står for 19,5% af arbejdskraftmanglen i Silkeborg. Manglen inden for erhvervsområdet udgør 190 ud af de i alt 973 ubesatte stillinger. FIGUR 1. MANGLEN PÅ ARBEJDSKRAFT I SILKEBORG 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Bygge Transport Jern Hotel Sundhed Ingeniørarbejde Data Salg Træ Pædagogisk Rengøring Administration Nærings- Undervisning Tekstil Landbrug Silkeborg Skive, Viborg og Silkeborg Midtjylland Industriel Design Medie Vagt Kilde: Arbejdsmarkedsbalancen for Midtjylland og egne beregninger Herefter kommer Transport, post, lager- og maskinførerarbejde (19,2%), Jern, metal og auto (11,2%), Hotel, restauration, køkken, kantine (11%), Sundhed, omsorg og personlig pleje (9,2%) og Ingeniørarbejde, teknik og naturvidenskab (7,8%). Tallene viser, at manglen på arbejdskraft er udbredt inden for mange erhvervsområder i Silkeborg og ikke kun koncentreret til enkeltstående brancher eller erhvervsområder. Sammenlignet med regionen som helhed er der i Silkeborg relativt større mangel på arbejdskraft inden for Transport, post, lager- og maskinførerarbejde, Hotel, restauration, køkken, kantine, Sundhed, omsorg og personlig pleje og Ingeniørarbejde, teknik og naturvidenskab. 14 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / 2008

17 Omvendt har Silkeborg relativt mindre mangel på arbejdskraft inden for Bygge og anlæg, Jern og metal, Salg, indkøb og markedsføring og Administration, HR, økonomi, jura og sprog. 10 Udenlandsk arbejdskraft Indtil oktober 2008 findes der ingen officielle statistikker over omfanget af udenlandsk arbejdskraft i Danmark 11. For at belyse omfanget af og behovet for udenlandsk arbejdskraft har Beskæftigelsesregionen derfor gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt knap virksomheder i Midtjylland. I Silkeborg har 108 virksomheder deltaget i undersøgelsen. Resultaterne viser, at 20% af de adspurgte virksomheder har udenlandsk arbejdskraft fra Norden, de gamle EU-lande eller de nye EU-lande ansat. Tilsvarende har 16% af virksomhederne ansat udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for Norden og EU. 18 af virksomhederne i Silkeborg forventer, at omfanget af udenlandsk arbejdskraft ændres i løbet af det kommende år. Heraf forventer størstedelen, 15, at antallet af udenlandske ansatte vil stige det kommende år. 10 Der henvises til bilaget til kommunebeskrivelserne og Analyserapporten for 2007 del 2 for en nærmere beskrivelse af manglen på arbejdskraft. 11 Arbejdsmarkedsstyrelsen forventer at offentliggøre de første statistikker for udenlandsk arbejdskraft på Jobindsats.dk i oktober KOMMUNEBESKRIVELSE FOR SILKEBORG KOMMUNE/

18 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND Søren Frichs Vej 38K st Åbyhøj Telefon: