Aarhus Universitetshospital, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Risskov, Skovagervej Risskov

Transkript

1 Aarhus Universitetshospital, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Risskov, Skovagervej Risskov

2 Indholdsfortegnelse Personale 4 Igangværende forskning 7 Ph.d.-projekter 7 Ph.d.-projekter, hvori Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center indgår 13 Andre forskningsprojekter 14 Samarbejdsrelationer 31 Videnskabelige kongresser, konferencer og lignende 33 Indlæg/foredrag/poster 33 Chairman 38 Arrangør/medarrangør 38 Priser 38 Vejledningsopgaver (ph.d.- og andre projekter) 39 Bedømmelsesopgaver 41 Gæsteprofessorater 43 Gæsteforsker 43 Gæsteforelæsere 43 Studieophold 43 Udvalg m.m. 44 Publikationsliste 46 Monografier/bidrag til monografier 46 Artikler i internationale tidsskrifter 47 Artikler i danske tidsskrifter (peer-reviewed) 49 Bevillinger modtaget i

3 Til samarbejdspartnere og bevillingsgivere Hermed fremsendes årsberetningen 2014 for Forskningsafsnittet, Aarhus Universitetshospital, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Risskov har været et produktivt år for forskningen på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Der er publiceret i alt 27 internationale publikationer, 11 afhandlinger og bøger/kapitler samt 9 danske artikler. Dertil kommer talrige konferencebidrag. To ph.d.-afhandlinger blev forsvaret i 2014 omhandlende tidlig opsporing af ADHD og autisme samt kognitive aspekter af anoreksi. Endvidere blev en ph.d.-afhandling indleveret til bedømmelse omhandlende ADHD og søvn. Det nordiske multicenterstudie NordLOTS afsluttede sin inklusion af patienter med i alt 267 børn og unge, som indgik i projektet. I 2014 publiceredes fem artikler fra projektet omhandlende hovedfundene fra kognitiv adfærdsterapi til OCD, livskvalitet blandt patienterne, sammenligning af kognitiv adfærdsterapi og medicin hos patienter, der ikke responderede på kognitiv adfærdsterapi samt om prædiktorer for behandlingseffekt. Studiets resultater har vakt stor interesse i faglige kredse og i medierne, og en af publikationerne fra studiet har i 2015 modtaget prisen for den bedste norske psykiatriske publikation i I Danmark har vi afholdt arrangementer af forskellig karakter, bl.a. i samarbejde med OCD-foreningen, med henblik på at formidle resultaterne, som er af klinisk interesse. NordLOTS-projektet fortsætter med undersøgelser af langtidseffekten af behandlingen, mere specifikke analyser af patienter mht. samoptrædende diagnoser, sociale forhold m.v. samt mhp. undersøgelser af neuropsykologiske og genetiske forhold. NordLOTS-projektet er støttet af TrygFonden, Lundbeckfonden, Region Midtjylland samt Styrelsen for Forskning og Innovation. Et andet stort behandlingsprojekt, som fokuserer på forældretræningens betydning hos førskolebørn med ADHD, afslutter inklusion af børn i foråret 2015 og vil inkludere i alt ca. 160 patienter og deres familier. Dette projekt er støttet af TrygFonden og fonde fra Region Midtjylland. 2

4 Anden forskning inden for ADHD, angstforstyrrelser hos børn med autisme, spiseforstyrrelser m.v. fremgår af årsberetningen. Generelt er forskningsplanen for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Aarhus Universitetshospital, fulgt. Vi vil gerne takke vores samarbejdspartnere og bevillingsgivere for godt samarbejde og støtte i Per Hove Thomsen professor, overlæge, dr.med., leder af Forskningsafsnittet 3

5 Personale Ph.d.-studerende og ansatte i forskningsafsnittet i 2013 Professor, overlæge, dr.med., Per Hove Thomsen (leder af forskningsafsnittet) Psykolog Anne-Mette Lange Psykolog, ph.d. Loa Clausen Psykolog Pia Dengsø Klinisk assistent, ph.d.-stud., læge Anne Virring Sørensen Psykolog Sanne Jensen Sygeplejerske, MPH, ph.d.-stud. Sanne Lemcke Psykolog Julie Lysdahl Eriksen Psykolog, ph.d.-stud. Katja Hybel Psykolog, ph.d. Tina Røndrup Kilburn Psykolog, ph.d.-stud. Kirsten Krabek Frantzen Distriktssygeplejerske Jette Munck Psykolog, ph.d.-stud. David Rurik Martinsson Psykolog Bo Skytte Læge, ph.d.-stud. Pernille C. Dansbo Stud.med. Tina Kissow Lildal 4

6 Professorsekretær Jytte Breining Forskningsssekretær Thea Wohlfarth Lægesekretær Majbrit Friis-Veng Læge, ph.d. Lene Hjort Forskningsårsstuderende, stud.med. Christina Hebsgaard Andersen Klinisk kvalitetskoordinator Ida Hovdenak Jacobsen Distriktssygeplejerske Gitte Vandborg Rasmussen Stud.psych. Trine Wigh Arildskov Forskningsårsstuderende, stud.med. Anna Villadsen Fysioterapeut Pernille Byrial Stud.psych. Cecilie Nøddebo Schultz Sygeplejerske Bente-Merete Falkenberg Jacobsen 5

7 Personer som med fast tilknytning til forskningsafsnittet Overlæge, ph.d., lektor Judith B. Nissen, overlæge Kristian Rokkedal, overlæge Helle Rasmussen, overlæge Meta Jørgensen, overlæge, ph.d. Merete Juul Sørensen, overlæge, lektor, ph.d. Charlotte Ulrikka Rask, specialpsykolog Dorte Damm og lektor, ph.d. Morten Frydenberg, Institut for Biostatistik, Aarhus Universitet. Ph.d.-studerende og forskningsaktive fra andre institutter med fast tilknytning til forskningsafsnittet Psykolog, ph.d. Rikke Lambek, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, psykolog, ph.d.-stud. Gry Kjærsdam Telléus, Aarhus Universitetshospital, Aalborg Sygehus, psykolog, ph.d.-stud. Sanne Kjær Vandborg, Klinik for OCD, Aarhus Universitetshospital Risskov. Læge Mette Viller Thorgaard, Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus. Vedrørende øvrige tilknyttede forskere henvises til oversigten over igangværende forskning. 6

8 Igangværende forskning Ph.d.-projekter Cand.med. Anne Virring Sørensen Description and evaluation of sleep patterns in children with attention deficit/hyperactivity disorder before and after treatment Vejledere: speciallæge Lene Ruge Møller, professor Poul Jennum, Glostrup, og professor Per Hove Thomsen. Projektet er et klinisk studie af søvnproblemer hos børn med ADHD. I aktuelle studie undersøges børn med ADHD for træthed om dagen og sammenlignes med børn uden ADHD. Der skal laves objektive søvnmålinger over 24 timer samt en grundig udredning i forhold til komorbiditet og undertype af ADHD. Yderligere udfyldes spørgeskemaer i forhold til daglig funktion. Efter medikamentel behandling gentages ovenstående målinger hos børn med ADHD, og resultaterne sammenlignes med målingerne fra før den medikamentelle behandling for at se på effekten af behandlingen, dels på søvnen, dels på det daglige funktionsniveau. Ved årsskiftet 2014 er ph.d.-projektet afsluttet, men der arbejdes fortsat med data. Ph.d.- afhandling er indleveret oktober 2014 og antaget til forsvar januar Der arbejdes videre med patienternes reaktionshastighed og biokemiske markører i blodet sammenholdt med diverse søvnmål. Cand.psych. Katja Anna Hybel Neuro- og metakognitive markører samt prædiktorer for behandlingsrespons hos børn og unge med OCD Vejledere: professor Per Hove Thomsen, professor, cand.psych. Erik Lykke Mortensen, Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab, professor, MSc.psych. Else De Haan, University of Amsterdam Obsessiv kompulsiv tilstand (OCD) er en hyppig og alvorlig psykiatrisk lidelse blandt børn og unge. Tilstanden er karakteriseret ved tilbagevendende, ubehagelige tvangstanker og/eller handlinger. I de senere år har der været øget opmærksomhed på, at symptomer viser sig meget forskelligt hos den enkelte patient, og dermed er man blevet opmærksom på behovet for at se på lidelsens forskellige undergrupper, fremtrædelsesformer og bagvedliggende faktorer. Neuro- 7

9 psykologiske funktionsforstyrrelser og metakognitive forvrængninger har været fremført som faktorer, der muligvis kan adskille sådanne grupper, men der er få studier vedrørende børn og unge. Hvad behandling angår, er der behov for at finde frem til nøglefaktorer, der kan fortælle, hvilke børn og unge der profiterer af hvilken type behandling, og her tænkes viden om neuropsykologiske aspekter i patientgruppen at kunne bidrage. I projektet undersøges om børn med OCD adskiller sig fra normalt fungerende børn samt børn med andre angstlidelser med hensyn til adfærdsmæssig selvregulering (eksekutiv funktion), opmærksomhedsmæssig bias relateret til emotionelle stimuli, samt med hensyn til forvrængninger i tænkning om egen tænkning (metakognition). Der spørges til, hvorvidt forskelle i neuro- og metakognitiv funktion inden for OCD-gruppen kan have sammenhæng med undergruppe, symptomsværhedsgrad, andre samtidige psykiatriske lidelser, debutalder og/eller kronologisk alder. Det undersøges, om neuro- og metakognitiv funktion ændrer sig over tid, og hvorvidt en evt. ændring kan have sammenhæng med effekt af behandling med kognitiv adfærdsterapi. Således undersøges det også, om neuro- og metakognitiv funktion kan forudsige, hvilke børn og unge der har gavn af behandlingen. I studiet indgår 54 patienter med OCD i alderen 7-17 år, 54 normalt fungerende matchede børn og unge, 50 børn og unge på 7-17 år med anden angstlidelse. Der testes med neuropsykologisk testbatteri samt forældre- og selvrapporteringsskalaer vedrørende eksekutiv funktion og metakognition før og efter manualiseret kognitiv adfærdsterapi. Resultaterne sammenholdes med mål for symptomsværhedsgrad før, under og efter behandling. Sundhedsplejerske, MPH Sanne Lemcke Tidlig opsporing af ADHD og autisme hos småbørn. En opfølgning i Bedre Sundhed for Mor og Barn-kohorten Vejledere: klinisk lektor, dr.med. Marlene B. Lauritsen, Forskningsenhed for Børne- og Ungdomspsykiatri, Region Nordjylland, professor Per Hove Thomsen, professor Erik T. Parner, Sektionen for Biostatistik, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, lektor Merete Bjerrum, Sektionen for Sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Projektets formål er at undersøge, om forældrerapporterede forskelle i udvikling og adfærd i de første to leveår kan forudsige, hvilke børn der senere får en ADHD- eller autismediagnose. Projektet er opdelt i tre studier: Et follow-up studie af de tidlige kognitive, sproglige og motoriske tegn på autisme i Bedre Sundhed for Mor og Barn-kohorten inklusiv sammenligning med børn med mental retardering. Et follow-up studie af de tidlige tegn på autisme i Bedre Sundhed for Mor og Barn-kohorten med hensyn til den tidlige regulering og emotionalitet ved hjælp af mødrenes oplysninger om amning, søvn, rytme, kolik og temperament. 8

10 Et follow-up studie i Bedre Sundhed for Mor og Barn kohorten af de tidlige kognitive, sproglige og motoriske tegn på ADHD samt forskellene i den tidlige regulering og emotionalitet. Svarende til de projekter, der er gennemført om autisme. Studierne bygger på oplysninger fra kohorten Bedre Sundhed for Mor og Barn, hvor man har interviewet ca kvinder, da deres børn var 6 og 18 måneder gamle. Interviewene indeholder oplysninger om moderens oplevelser af barnets trivsel, adfærd og vækst. Via registre er det muligt at identificere de børn, der senere har fået en ADHD- eller autismediagnose. Ved at sammenligne oplysningerne om dem med resten af kohorten vil det være muligt at beskrive de eventuelle karakteristika ved børn med ADHD og autisme før 2 års alderen. Projektet er påbegyndt medio 2010 og er blevet afsluttet og forsvaret den 20. marts Bedømmere: post.doc., læge Maj-Britt Posserud, Bergen, Lektor, overlæge Anne-Mette Skovgaard, Københavns Universitet og (formand) lektor, læge Bodil Hammer Bech, Aarhus Universitet. Cand.psych. Kirsten Krabek Frantzen The influence of parental self perception on treatment preferences for children with autism - A mixed method study Vejledere: lektor, dr.med. Marlene B. Lauritsen, Forskningsenhed for Børne- og Ungdomspsykiatri, Region Nordjylland, lektor, ph.d. Merete Bjerrum, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, professor Lene Tanggaard, Aalborg Universitet, overlæge Meta Jørgensen. Formålet med ph.d.-projektet er at undersøge, om der er sammenhæng mellem faktorer ved forældrene og forældrenes ønsker til behandling af deres barn med autisme og i givet fald, hvilken betydning en eventuel sammenhæng har for forældrenes behandlingspræferencer. Første artikel, som er et systematisk mixed method review, der har fokus på at skabe overblik over, hvilken viden vi har om forældrenes psykologiske profil særligt med fokus på emnerne locus of control, sense of competence, self-efficacy er submitted. Til anden del af projektet blev forældre selekteret efter behandlingstilbud. Formålet var at opnå indsigt i forhold og elementer ved behandlingen, som forældrene vurderer, er væsentlige. Hensigten er ved hjælp af mixed methods at analysere, om der er sammenhæng mellem præferencer til behandling og forældrenes psykologiske profil på baggrund af udvalgte test. Kontakten til forældrene blev etableret i et samarbejde med Aarhus kommune, som først kontaktede relevante forældre, der efterfølgende som gav tilladelse til at undertegnede måtte kontakte dem. Herefter blev forældrene inviteret til et møde, hvor de blev grundigt orienteret om forskningsprojektet og erklæring om informeret samtykke blev underskrevet. Selve undersøgelsen bestod af to dele. I først del besvarede forældrene individuelle centrale test som det systematiske review havde identificeret inden for områderne; competence, control og cohe- 9

11 rence. Disse test blev oversat efter internationale guidelines for tilbageoversættelse og godkendt hos rettighedshaver. I anden del blev de kvalitative interview gennemført på baggrund af et semistruktureret interviewscript, der dels bygger på viden fra det systematiske review og viden fra behandlingsforskning. Den kvalitative artikel er under udarbejdelse og arbejde med analyse af besvarelserne af de relevante test er pågående. Det systematiske mixed method review har givet anledning til udarbejdelsen af en metodeartikel, som beskriver hvorledes man gennemfører syntese og integration, når man inkludere både kvantitative og kvalitative studier i et review. Studiets undersøgelser vil skabe viden om forældrenes præferencer i forhold til behandling og koble dette kendskab med forældrenes særlige kompetencer, hvorved man fremadrettet vil have mulighed for at kunne inddrage disse perspektiver i behandlings- og/eller visitationsprocessen. Resultaterne fra studiet vil kunne danne baggrund for anbefalinger af, hvilken behandlingsmetode der vil være hensigtsmæssig for den enkelte familie med henblik på at øge barnets udviklingsmuligheder. Projektet er påbegyndt i 2010 og forventes afsluttet i Cand.psych. David Rurik Martinsson Højgaard Symptom patterns, co-morbidity and predictors for treatment outcome in child and adolescent OCD Vejledere: professor, cand.psych. Erik Lykke Mortensen, Københavns Universitet, professor Tord Ivarsson, R-BUP, Oslo, psykolog Katja Anna Hybel, overlæge Judith Nissen og professor Per Hove Thomsen Projektet er en del af the Nordic Long-term OCD Treatment Study (NordLOTS), som er det hidtil største studie af børn og unge i behandling for obsessiv-kompulsiv forstyrrelse (OCD) og har til formål at undersøge symptommønstre på tværs af patientgruppen. OCD-symptomer kan have meget forskellige udtryk fra patient til patient, og det er væsentligt for diagnosticering og udformning af behandling at vide, om der eksisterer sammenhængende symptommønstre, som karakteriserer forskellige undertyper af OCD. En sådan undersøgelse er en vigtig del af forståelsen af selve lidelsens natur. Der er taget initiativ til samarbejde med klinikker i USA, England og Holland, som muliggør analyse af verdens største datamateriale for børn og unge med OCD. I forlængelse heraf undersøges, om undertyperne kan relateres til forskellig behandlingseffekt, så behandlingen fremover vil kunne målrettes de forskellige problemstillinger. Der arbejdes med allerede indsamlet data. Status ved årsskiftet 2014: Data fra NordLOTS-delen er indsamlet, samt data fra alle eksterne klinikker. Artikel fra første del af studiet er ved at blive færdiggjort. Projektet forventes afslut- 10

12 tet i Cand.med. Pernille Charmot Østergaard Somatiske symptomer og sværhedsgrad af anorexia nervosa Vejledere: professor Per Hove Thomsen, cand.psych., ph.d. Loa Clausen, overlæge, dr.med. Henrik Kjærulf Jensen, Skejby Sygehus, og overlæge, dr.med. René Støving. Anorexia nervosa er associeret til en lang række af somatiske komplikationer. De somatiske komplikationer kan i alvorlige tilfælde af anoreksi være livstruende, hvilket sammen med suicidalitet medvirker til en høj mortalitetsrate hos patienter med spiseforstyrrelser. I vurdering af sværhedsgraden af anorexia nervosa bør indgå såvel somatiske som psykologiske faktorer. BMI er i DSM-V den eneste specificerede parameter til vurdering af sværhedsgraden. Der er derfor behov for at undersøge om BMI er tilstrækkelig i beskrivelsen af alvorsgraden af anorexia nervosa. Formålet med studiet er at undersøge, hvorvidt BMI er anvendelig som markør for sværhedsgraden ved at se på sammenhængen mellem somatiske og psykologiske parametre samt BMI. Vi ønsker desuden at belyse hyppigheden af en række velkendte somatiske symptomer og fund samt at belyse, hvilke af disse der kan benyttes til en mere præcis og klinisk anvendelig vurdering af den somatiske tilstand ved anoreksi. Projektet designes som et tværsnitsstudie med analyse af data indsamlet på Center for Spiseforstyrrelser i perioden Cand.psych. Sanne Jensen Children and adolescents with OCD: Follow-up studies on treatment efficacy, predictors, and quality of life part of the Nordic Long-term OCD Treatment Study (NordLOTS) Vejledere: professor Per Hove Thomsen, professor Erik Lykke Mortensen, Københavns Universitet, og adjungeret professor Scott Compton, Department of Psychiatry, Duke University. Projektet bygger på det hidtil største studie af børn og unge i behandling for obsessiv kompulsiv forstyrrelse (OCD (NordLOTS). 269 patienter fra Danmark, Norge og Sverige er inkluderet i studiet, hvor omfattende data vedrørende patienterne er indsamlet inden behandlingsstart, under behandling, ved behandlingsafslutning og 6, 12, 24 og 36 måneder efter behandling. Formålet med studiet er at analysere opfølgningsdata fra NordLOTS for at få viden om behandlingens længerevarende effekt. Imponerende resultater ved afslutningen af et behandlingsforløb bør testes for deres holdbarhed, da behandling sigter mod varig bedring. Her undersøges udviklingen af symptomernes sværhedsgrad over tid, og hvilke forhold der har betydning for vedvarende behandlingsresultater. Det kan føre til essentielle guidelines i forhold 11

13 til planlægning af behandling med et længerevarende perspektiv for øje, hvis man ved, hvem og hvor mange der oplever fx tilbagefald, gradvis forbedring eller fuldstændig bedring. Desuden evalueres udviklingen i patienternes livskvalitet efter behandling for at se, om reduktion af symptomer også har den ønskede varige indvirkning på andre dele af patientens liv. Opfølgningsdata er under indsamling og forventes at være endeligt afsluttet ultimo Protokollen er godkendt af ph.d.-skolen. Cand.psych. Gry Kjærsdam Telléus Profil og forløb af kognitive deficits hos børn og unge med anorexia nervosa Hovedvejleder: professor Per Hove Thomsen. Vejledere: cand.psych., ph.d. Jens Richardt Jepsen, Psykiatrisk Center Glostrup, og cand.psych., ph.d. Birgitte Fagerlund, Psykiatrisk Center Glostrup. Spiseforstyrrelsen anorexia nervosa er kendetegnet ved lav kropsvægt, forvrænget kropsopfattelse, frygt for vægtøgning, undgåelse af fedt- og sukkerholdig mad samt en række alvorlige helbredsmæssige konsekvenser, såvel fysiske som psykiske. Anorexia nervosa ses oftest blandt piger i alderen år. Det anslås at omkring 0,7 % af piger i denne aldersgruppe lider af sygdommen. Anorexia nervosa er en multifaktoriel lidelse, hvilket betyder at en række disponerende, udløsende og vedligeholdende faktorer spiller sammen under udviklingen af et sygdomsforløb. Påvirkningen af de kognitive funktioner hos patienter med anorexia nervosa er primært dokumenteret i undersøgelser gennemført blandt voksne patienter. Her er der fundet påvirkning af en række kognitive domæner. Blandt studiets hovedformål var, at undersøge såvel den kognitive profil hos børn og unge med anorexia nervosa som udviklingen af de kognitive funktioner over tid. Endvidere var formålet at undersøge, en mulig sammenhæng mellem kognitive deficits og spiseforstyrrelses symptomatologi. I undersøgelsen, der blev gennemført som et 1:1 matchet case-control (N=188) multicenter studie, deltog piger og drenge i alderen 9 til 18 år. Fundene i undersøgelsen peger på, at patienter med anorexia nervosa er normalt begavede, ikke højt begavede som tidligere antaget. Samtidig blev der i undersøgelsen fundet nedsat nonverbal intelligens, nedsat verbale hukommelse og tempo. Der blev ligeledes fundet en ujævn profil med en signifikant større forskel mellem perceptuel organisationsindeks og sproglig forståelsesindeks (WISC/WAIS) hos patienter med anorexia nervosa sammenlignet med raske kontrolpersoner. Resultaterne af follow-up-undersøgelsen viste, med en enkelt undtagelse i tempo, en ensartet kognitiv modning hos patienter med anorexia nervosa og raske kontrolpersoner. 12

14 Der blev endvidere fundet en signifikant korrelation mellem alder og symptomatologi samt mellem drenge med anorexia nervosa, komorbiditet og familiær disposition til en spiseforstyrrelse. Der blev ikke i øvrigt fundet signifikant forskel på drenge og piger med lidelsen med hensyn til symptomatologi. Dette er den største undersøgelse af kognitive funktioner hos børn og unge med anorexia nervosa, der er gennemført, og ligeledes en af kun få follow-up-undersøgelser til dato. Ph.d.-afhandlingen blev forsvaret den 2. april Bedømmere: forskningschef Andreas Birkegård, Stockholm, klinisk lektor René Klinkby Støving, Odense Universitetshospital og (formand) lektor Ole Michael Spaten, Aalborg. Ph.d.-projekter, hvori Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center indgår Cand.psych. Sanne Kjær Vandborg Hukommelse og eksekutive funktioner hos voksne med OCD Vejledere er professor Per Hove Thomsen, overlæge Birgit Bennedsen, Klinik for OCD og angstlidelser, Aarhus Universitetshospital Risskov, sundhedschef Anders Degn Pedersen, Vejlefjord rehabiliteringscenter. Vi har undersøgt 42 patienter med OCD og 42 raske kontrolpersoner. Patienterne blev undersøgt før og efter et forløb med kognitiv adfærdsterapi og de raske kontrolpersoner blev undersøgt inden for et tilsvarende tidsinterval. Alle deltagere blev undersøgt med Yale-Brown Obsessive Compulsive Scale, Hamilton Depression Rating Scale, Global Assessment of Functioning (GAF) samt en række neuropsykologiske tests af hukommelse og eksekutive funktioner. Før behandling klarede patienterne sig dårligere end de raske kontrolpersoner på en kompleks og krævende test af visuospatial hukommelse og organiseringsevner (Rey Complex Figure Test (RCFT)). Der var ingen signifikante forskelle mellem grupperne på nogle af de andre neuropsykologiske testpræstationer. Patienterne forbedrede deres præstationer på de fleste neuropsykologiske tests efter behandling, men forbedringerne var ikke signifikante, når de blev korrigeret for re-test effekt. Efter behandlingen klarede patienterne sig fortsat dårligere end de raske kontrolpersoner på RCFT. Nedsat visuospatial hukommelse og organiseringsevne er således sandsynligvis et vedvarende, selvstændigt træk ved OCD uafhængigt af symptomtilstanden, som man formentlig bør tage hensyn til i behandlingen af patienter med OCD. Der var ingen forskelle på de neuropsykologiske testpræstationer før kognitiv adfærdsterapi hos patienter med et stort udbytte af terapien (recovered) (59 %) sammenlignet med patien- 13

15 ter med et lavt udbytte af terapien (non-recovered) (41 %). Patienter med et lavt udbytte af terapien havde et dårligere socialt funktionsniveau (målt med GAF) før behandlingen end patienter med et stort udbytte af terapien. Neuropsykologiske testpræstationer kan således sandsynligvis ikke forudsige udbytte af kognitiv adfærdsterapi hos patienter med OCD, men socialt funktionsniveau er en mulig prædiktor. Ph.d.-afhandling blev indleveret december 2013 og forsvaret den 4. april Bedømmere: professor Else de Haan, Amsterdam, lektor, psykolog Birgitte Fagerlund, Københavns Universitet og (formand) professor Gregers Wegener, Aarhus Universitet. Cand.med. Mette Viller Thorgaard Helbredsangst og sygdomsopfattelse hos børn af mødre med svær helbredsangst Vejledere: overlæge, ph.d. Charlotte U. Rask, psykolog, ph.d. Lisbeth Frostholm, Aarhus Universitetshospital, professor Lynn Walker, Vanderbilt University, USA. Helbredsangst er en betegnelse for en tilstand, hvor man er meget opmærksom på kroppens signaler og tolker almindelige fysiske fornemmelser som symptomer på alvorlig sygdom. Vores viden om helbredsangst, som kan være en svær og invaliderende lidelser hos voksne, er meget sparsomt belyst hos børn og unge, og denne undersøgelse vil være en af de første der kigger på, hvilke tanker børn og unge har om deres eget helbred. Vi undersøger samtidig deres humør, livskvalitet, sygdomsadfærd og oplevelse af fysiske symptomer. Undersøgelsen er et eksponeringsstudie, hvor der skal deltage150 børn og unge i alderen 8-17 år og deres forældre. Børn og forældre skal udfylde standardiserede spørgeskemaer og barnet vil også blive bedt om at besvare nogen sms-beskeder på en mobiltelefon. Vi forventer at undersøgelsen vil bidrage til en bedre forståelse af mekanismerne bag helbredsangst og at den er et vigtigt skridt på vejen til bedre forebyggelse og diagnostik samt udvikling af bedre behandlingstilbud til børn og unge. Undersøgelsen er planlagt at skulle forløbe frem til Andre forskningsprojekter Cand.psych., ph.d. Loa Clausen, cand.psych., ph.d. Allan Jones og overlæge Kristian Rokkedal Objektive og subjektive bulimiske episoder hos unge med spiseforstyrrelser Både subjektive og objektive bulimiske episoder er udbredt hos en betydelig del af unge med 14

16 spiseforstyrrelser. Vi ved dog meget lidt om disse symptomers betydning for unge generelt og specifikt i forhold til prognose. For voksne ved vi, at bulimisk adfærd har negativ betydning for prognosen hos dem med undervægt, mens betydningen er uafdækket hos unge. Kun få studier har undersøgt behandlingseffekten hos unge normalvægtige med bulimia nervosa, og de viser generelt lave bedringsrater. Nærværende studie undersøger udbredelsen af subjektive og objektive bulimiske episoder samt deres betydning for outcome blandt henholdsvis normalvægtige og undervægtige unge i behandling for spiseforstyrrelse. Studiet er resulteret i en publikation i 2014 og der forventes yderligere en publikation i 2015 (se publikationslisten). Cand.psych., ph.d. Loa Clausen og cand.psych. ph.d. Allan Jones, Syddansk Universitet Involuntary treatment of patients with anorexia nervosa Tvangsbehandling ved anorexia nervosa er en dyr og omdiskuteret behandling, der dog kan være nødvendig bl.a. med henblik på at begrænse dødeligheden, som er den højeste blandt alle psykiske lidelser. Vi ved meget lidt om a) hvad der kendetegner patienter, som modtager tvangsbehandling, b) hvilke forskellige tvangsanvendelser der bruges og c) hvordan det går disse patienter, i forhold til patienter der behandles med eget samtykke. Dette studie er en systematisk gennemgang af eksisterende litteratur om behandling under tvang ved anorexia nervosa. Studiet er publiceret i 2014 (se publikationslisten). Cand.psych., ph.d. Loa Clausen, Liselotte Pedersen, Center for Registerforskning, Aarhus Universitet, Janne Larsen, Center for Registerforskning, Aarhus Universitet, Cynthia Bulik, Center of Excellence for Eating Disorders, UNC School of Medicine, University of North Carolina, USA Involuntary treatment of patients with eating disorders. A register based study I dette studie ønsker vi med udgangspunkt i data fra de danske registre at belyse graden, typen og effekten af tvangsbehandling givet til patienter med spiseforstyrrelser. Studiet forventes at bidrage til den meget sparsomme viden der er på dette område. Cand.psych., ph.d. Loa Clausen og cand.psych., ph.d. Allan Jones, Syddansk Universitet og overlæge Kristian Rokkedal Does screening for motivation and ability to change using behavioural analysis affect group cognitive behaviour therapy treatment-outcome in bulimia nervosa patients? Igennem de seneste 10 år er motivation hos patienter med spiseforstyrrelser kommet mere 15

17 og mere i fokus både i klinikken og i forskningen. CBT er dokumenteret effektfuld for patienter med bulimia nervosa, men for ca. halvdelen af patienterne har behandlingen begrænset effekt, og behandlingsforløbene er præget af patienternes ambivalens i forhold til at ændre adfærd. Med udgangspunkt i det øgede fokus på motivation og ambivalens hos patienter med bulimia nervosa og med henblik på at optimere behandlingseffekten ændrede Center for Spiseforstyrrelser i 2007 den indledende behandling for voksne patienter med bulimia nervosa. Således blev der sat fokus på patienternes motivation og evne til at lave adfærdsændring tidligt i behandlingen. Nærværende studie har til formål at sammenligne symptomændring hos patienter med bulimia nervosa behandlet på Center for Spiseforstyrrelser før og efter Studiet er resulteret i 2 artikler, hvoraf en er publiceret i 2013, og en er publiceret i 2014 (se publikationslisten). Cand.psych., ph.d. Loa Clausen, cand.psych. Bo Skytte Kaa og ph.d. Allan Jones, Syddansk Universitet Interpersonelle problemer hos patienter med spiseforstyrrelser Det er almindeligt anerkendt, at interpersonelle problemer i højere grad ses hos patienter med spiseforstyrrelser sammenlignet med unge og voksne uden spiseforstyrrelser. Der er dog meget lidt forskning, der belyser sammenhængen mellem interpersonelle vanskeligheder og spiseforstyrrelsessymptomer i hvilken grad interpersonelle problemer er årsag til, følge til eller blot komorbidt til spiseforstyrrelser. Ligeledes er forskningen vedrørende sammenhænge mellem forskellige typer af interpersonelle problemer og forskellige typer af spiseforstyrrelsessymptomer spirende, ligesom der findes enkelte studier, der viser, at interpersonelle problemer kan forudsige behandlingseffekt og behandlingsdropout. Større viden om disse sammenhænge kan være med til at optimere behandlingen af unge og voksne med spiseforstyrrelser. Nærværende studie rummer dels gennemgang af eksisterende forskning samt studie af sammenhængen mellem interpersonelle vanskeligheder, spiseforstyrrelsessymptomer, interpersonelle vanskeligheder og behandlingseffekt for en større gruppe af patienter med spiseforstyrrelser behandlet ved Center for Spiseforstyrrelser, Risskov. Cand.psych., ph.d. Loa Clausen, seniorforsker Mogens Christoffersen og assistent Katrine Vammen, SFI Sammenhængen mellem tidlige belastende begivenheder (inkl. seksuelt, fysisk eller følelsesmæssigt misbrug) og spiseforstyrrelsessymptomer hos voksne samt den mulige medierende effekt af social støtte Det er fundet signifikante sammenhænge mellem tidligere seksuelle, fysiske og emotionelle 16

18 overgreb og senere spiseforstyrrelsessymptomer. Disse sammenhænge er dog overvejende fundet blandt grupper af spiseforstyrrede patienter. Der mangler undersøgelser af disse sammenhænge i mere brede befolkningsgrupper, ligesom der mangler undersøgelser af betydningen af forskellige belastende begivenheder i forhold til hinanden. På baggrund af data fra SFI belyses korrelationer mellem forskellige typer og grader af belastende begivenheder i barndommen med spiseforstyrrelsessymptomer hos 25-årige voksne. Samtidig belyses den mulige medierende effekt, som social støtte forventes at kunne have, mellem belastende begivenheder og senere symptomer. Cand.scient.san. Maja S. Koefoed, cand.psych., ph.d. Loa Clausen, cand.psych., ph.d. Allan Jones, Syddansk Universitet Kønnets association til spiseforstyrrelsesdiagnose og symptomer målt vha. Eating Disorder Examination Formålet med projektet er at afdække forskelle og ligheder i spiseforstyrrelsessymptomer mellem drenge/mænd og piger/kvinder målt vha. Eating Disorder Examination. Nationalt og internationalt er afdækning af klinisk relevante kønsmæssige forskelle kun i sin spæde start, og nærværende undersøgelse vil dels kunne kvalificere behandlernes viden på Center for Spiseforstyrrelser og dels bidrage til den internationale forskningslitteratur. Derudover vil studiet kunne bidrage med nationale, kønsspecifikke normer for Eating Disorder Examination, hvilket ligeledes kunne bidrage relevant ind i det kliniske arbejde på Center for Spiseforstyrrelser. Data fra alle patienter, der er forundersøgt på Center for Spiseforstyrrelser i perioden januar 1997-marts 2013 (n = 2213, heraf 80 drenge/mænd), vil være inkluderet. Studiet er publiceret i 2014 (se publikationslisten). Cand.psych. Bo Skytte Kaa og cand.psych., ph.d. Loa Clausen, professor Per Hove Thomsen og overlæge Kristian Rokkedal Effectiveness of Specialized Supportive Clinical Management (SSCM) and Family Based Therapy (FBT) at a Danish treatment center: A randomized controlled trial Anorexia nervosa er en alvorlig lidelse præget af lange sygdomsforløb med gennemsnitlig 6-7 år fra behandlingsstart til helbredelse. Efter 4-10 år er kun halvdelen af patienterne blevet raske og op til 20 % har langvarige eller kroniske forløb, og anoreksi har den højeste dødelighed af psykiske lidelser. Familiebaseret behandling med fokus på normalisering af spisning og vægt har vist sig mest effektfuld for unge med anorexia nervosa, mens det for voksne er mere uklart, hvad den bedste behandling er. Ingen specifikke behandlinger af voksne har til dato vist sig mere effektiv end specialiseret støttende behandling med fokus på normalisering af spisning og vægt. Der er få randomiserede, kontrollerede studier af behandlingen af anorexia nervosa, 17

19 særligt i forhold til voksne, og der er endnu ikke testet specifikke behandlinger i Danmark. Det er fortsat nødvendigt at optimere behandlingen. Nyere forskning tyder på, at tidlig ændring af spiseadfærd og vægt prædikterer et godt behandlingsudbytte. To randomiserede, kontrollerede studier vil teste implementeringen af familiebaseret behandling for unge og specialiseret klinisk støttende behandling for voksne i Danmark, samt teste effekten af disse mod de aktuelle behandlinger for unge og voksne med anoreksi. Studiet forventes at kunne bidrage til forbedring af behandlingen af anoreksi ved at teste implementering af de mest effektive behandlinger for unge og voksne i Danmark samt undersøge, om de er mere effektive end den aktuelle behandling i Region Midtjylland. Projektet afventer, at økonomien falder på plads og forventes at starte op ultimo 2015 og forløbe frem til Yderligere forventes projektet at kunne give 2 ph.d.-forløb; et med fokus på behandlingseffekten og et med fokus på bedringsprocesserne. Cand.med. Anne Virring Sørensen, cand.psych., ph.d. Rikke Lambek, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Neuropsykologi og søvn I forlængelse af ph.d.-projektet omhandlende ADHD og søvn, hvor en stor del af patienterne grundigt neuropsykologisk undersøgt i psykolog Rikke Lambeks projekt, planlægger vi at sammenholde forskellige søvnprofiler med de neuropsykologiske profiler, for at undersøge subgrupper og karakteristika af disse. Cand.med. Anne Virring Sørensen, professor Poul Jennum, Glostrup Elektrofysiologiske mål af søvnen I samarbejde med professor Poul Jennum fra Glostrup Søvncenter planlægges at udfordre den konventionelle scoring af søvnoptagelser mhp. at analysere mindre epoker af søvnkurverne. Herved vil man kunne opdage minde episoder af søvn langt før der iflg. den gængse scoringsmanual optræder søvn. Dette kan få betydning for resultaterne af søvnighed mellem patienter og kontroller. Cand.psych. Anne-Mette Lange, professor Per Hove Thomsen, overlæge Tine Houmann, - Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup, seniorforsker. Charlotte U. Rask, psykolog Rikke Lambek, Aarhus Universitet, og statistiker, lektor Morten Frydenberg, Aarhus Universitet Forældretræningsprogrammer i behandlingen af ADHD hos småbørn: Et randomiseret, kontrolleret multicenter effektivitetsstudie af the New Forest Parenting Program på en klinisk kohorte af danske børn 18

20 I samarbejde med dr. Margaret Thompson, University of Southampton, professor Edmund Sonuga-Barke, University of Southampton, professor David Daley, University of Nottingham. Formålet med projektet er at undersøge behovet for ikkemedikamentel behandling af små børn med ADHD og at undersøge behovet for udvikling af evidensbaseret psykosocial intervention ved hjælp af New Forest Parenting-programmet. ADHD-symptomerne ses ofte allerede i tidlig barndom og er associeret med langvarige personlige og psykosociale følger. Der er tillige en ikke ubetydelig social omkostning både for det sociale system og for uddannelsessystemet. Medikamentel behandling af førskolebørn anbefales ikke som første valg af behandling, hvorfor effektiv psykosocial behandling for ADHD hos førskolebørn er i samfundets interesse. Nuværende psykosociale intervention mod ADHDproblemer er ikke velbeskrevet eller systematisk udviklede. Der er derfor et presserende behov for at udvikle evidensbaseret psykosocial behandling af mindre børn med ADHD. Projektet har i samarbejde med Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup startet inklusion af patienter og familier i august Børnepsykiatrisk småbørnsafsnit i Herning har tilsluttet sig projektet i 2013, hvorfra småbørn med ADHD og deres forældre nu også rekrutteres. Inklusion af patienter forventes afsluttet 1. april Cand.psych. Anne-Mette Lange, professor Anders Sørensen og Rasmus Højberg Jacobsen, Copenhagen Business School, og professor David Daley, Nottingham University Private and Social Costs of ADHD, En analyse foretaget af forskere fra Copenhagen Business School, BUC Risskov og Nottingham University for Rockwoolfondens Forskningsenhed har for første gang sat tal på omkostninger af de personlige og samfundsmæssige konsekvenser af ubehandlet ADHD. Analysen er baseret på personer, som har fået diagnosen ADHD som voksne, altså efter de er fyldt 18 år. Tallene viser, at hver person med ubehandlet ADHD koster det offentlige godt kr. om året i udgifter til overførselsindkomster, sundhed, anbringelser, trafikulykker og kriminalitet. Samtidig har voksne, der har levet med ubehandlet ADHD, private omkostninger på knap om året. Således udgør omkostningerne for hvert enkelt menneske med ADHD i alt kr. om året. De samlede samfundsmæssige omkostninger for analysens mennesker beløber sig altså på knap 3 mia. kroner. Analysen har ved hjælp af de danske personregistre sammenlignet voksne med ADHD med deres søskende uden ADHD. Resultaterne blev offentliggjort ved pressemøde i Rockwool Fonden den 3. september 2014, publiceret i to study papers og udgives i en bog ved Oxford University Press medio Øvrige analyser fra studiet publiceres i videnskabelige tidsskrifter i løbet af