SKATM Lovforslag L 49 ( ). Selskabers beskatning af porteføljeaktier og forøgelse af lønsumsafgiften for finansielle virksomheder.

Transkript

1 SKATM Lovforslag L 49 ( ). Selskabers beskatning af porteføljeaktier og forøgelse af lønsumsafgiften for finansielle virksomheder. Lovforslaget omhandler en ophævelse af selskabers beskatning af avancer og tab på unoterede porteføljeaktier samt en forøgelse af lønsumsafgiften af finansiel virksomhed. Afgørelse: Notat af 3. december 2012 udarbejdet af Skatteafdelingen, Videncentret. Kildehenvisning: Lovforslag L 49 ( ). Vedtaget den 14. december 2012 som lov nr af 18. december Indkomstår: Ikrafttrædelse den 1. januar Bemærkninger fra Videncentret for Landbrug: Lovforslaget omhandler en ophævelse af selskabers beskatning af avancer og tab på unoterede porteføljeaktier samt en forøgelse af lønsumsafgiften af finansiel virksomhed. Der er den 1. november 2012 fremsat et nyt lovforslag, L 49. Lovforslaget imødekommer erhvervsorganisationernes kritik af den i 2009 indførte beskatning af selskabers avancer på unoterede porteføljeaktier uanset ejertid. Skatten er populært blevet kaldt iværksætterskatten, idet den er blevet anset for at hæmme tilførslen af risikovillig kapital til vækstvirksomheder. Lovforslaget forventes den 14. december (Bemærk at personaktionærer ikke berøres af lovforslaget.) Lovforslaget gør selskabers avancer på unoterede porteføljeaktier (aktiebeholdninger < 10 %) skattefri uanset ejertid, ligesom tab på samme ikke kan fratrækkes. Som udgangspunkt er selskaber efter den 1. januar 2013 derfor kun skattepligtige af avancer på børsnoterede porteføljeaktier. De vigtigste konsekvenser af lovforslaget er følgende: Avancer ved salg af unoterede porteføljeaktier vil være skattefrie efter 1. januar Avancer bør derfor ikke realiseres inden. Urealiserede avancer på realisationsbeskattede unoterede porteføljeaktier pr , der realiseres efter 1. januar 2013, er skattefrie. Urealiserede tab på realisationsbeskattede unoterede porteføljeaktier pr.

2 , der realiseres efter 1. januar 2013, kan ikke udnyttes skattemæssigt. Realiserede tab på realisationsbeskattede unoterede porteføljeaktier kan kun i begrænset omfang fremføres. Tabet vil efter den kunne modregnes i gevinster på realisationsbeskattede porteføljeaktier. Da disse jo nu er skattefrie, vil modregningsmuligheden kun omfatte aktier, der er ramt af undtagelser til hovedreglen, og derfor er skattepligtige. Lagerbeskattede unoterede porteføljeaktier anses for afstået til handelsværdien og genanskaffet igen pr. 1. januar Selskabet vil ikke mærke nogen forskel i forhold til en sædvanlig opgørelse, idet selskabet jo netop er lagerbeskattet, og derfor i forvejen indtægtsfører værdistigningen/værdifaldet ultimo. For selskaber der anvender et andet indkomstår end kalenderåret, medfører opgørelsen pr. 1. januar 2013 en fremrykket beskatning, idet der skal opgøres en lagerbeskatning til værdien pr. denne dato. Tab, der konstateres pr. statusskiftetidspunktet 1. januar 2013, fradrages efter gældende regler. Hvis et selskab ultimo 2012 har urealiserede nettotab på realisationsbeskattede unoterede porteføljeaktier, anbefales det at skifte til lagerbeskatning. Herved realiseres tabet, der kan modregnes i anden indkomst. På den måde undgår man, at de urealiserede tab ryger i skraldespanden. Se aktieavancebeskatningslovens 24, stk. 3 om principskifte. En meget vigtig detalje i relation til lovændringen er, at udbytter fra unoterede porteføljeselskaber ikke er skattefri. For selskaber vil det derfor ikke være interessant at modtage udbytter fra sådanne selskaber. Man bør derimod vente med at hjemtage gevinst til salgstidspunktet. For at finansiere foranstående øges lønsumsafgiften af finansiel virksomhed gradvist fra de nugældende 10,5 % til 12,3 % i Ophævelse af iværksætterskatten Allerede i 2011 blev der vedtaget en såkaldt iværksætterskatteordning, der skulle fritage gevinst på iværksætteraktier for beskatning. Lovændringen er aldrig trådt i kraft, og erstattes nu af L 49. Lovændringen omfatter alle unoterede selskaber, altså ikke kun iværksætterselskaber. Hvilke aktier Som nævnt er de aktier der er omfattet af lovforslaget, såkaldte unoterede porteføljeaktier. Ved unoterede porteføljeaktier forstås unoterede aktier, der ikke er egne aktier, datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier. Ved unoteret forstås, at der er tale om aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Definitionen skattefri porteføljeaktier omfatter kun aktieposter på under 10 %. (Konvertible obligationer og tegningsretter til samme er ikke omfattet af reglen.)

3 Det er endvidere en betingelse, at porteføljeselskabet selskabsretligt kan anses for et aktie- eller anpartsselskab, der er skattepligtigt efter selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 1. Hvis der er tale om et selskab i udlandet, er det en betingelse, at selskabet svarer til et dansk aktie- eller anpartsselskab. Skatteministeriet har i bilag 9 til L 49 svaret, at der ved afgørelse af om et selskab svarer til et dansk aktie- eller anpartsselskab skal lægges vægt på, at ingen af deltagerne hæfter personligt, og at deltagerne modtager udbytte i forhold til deres ejerandel. Skatteministeriet bemærker, at selskaber omfattet af SEL 2C, ikke omfattes af ABL 4C, idet de ikke svarer til et dansk aktie- eller anpartsselskab. (SEL 2C omfatter ikke-juridiske personer eks. filialer, der omkvalificeres til samme selskabstype som den kvalificeres som i > 50 % ejerens hjemland, således at selskabet nu i Danmark omfattes af SEL 1, stk. 1, nr. 2.) Bemærk endelig, at reglen om skattefri porteføljeaktier ikke er begrænset til selskaber i EU/EØS-lande eller lande, som Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Undtagelser (85 % reglen) For at sikre at børsnoterede aktier ikke pakkes ind i unoterede aktier og dermed gøres skattefrie, er det bestemt, at hvis et unoteret selskab besidder børsnoterede aktier i et omfang, der overstiger 85 % af selskabets egenkapital, er gevinst og tab på aktierne i dette selskab ikke skattefrie efter den nye regel i ABL 4C. Ejer et selskab således < 10 % af aktierne i dette unoterede investeringsselskab, er aktierne skattepligtige unoterede porteføljeaktier. Reglen får reelt tilbagevirkende kraft, idet den tager udgangspunkt i det senest aflagte årsregnskab. Sælges der i 2013 aktier i et selskab, der i det senest aflagte årsregnskab, 2011 eller 2012, overskred 85 % grænsen, er dette salg skattepligtigt. Egenkapital: I forbindelse med fremsættelsen af L 49 blev Skatteministeriet bedt om at bekræfte, at egenkapitalen skal opgøres til markedsværdi, dvs. inklusiv ikke-bogførte immaterielle aktiver mv. Skatteministeriet svarer hertil: Som nævnt ovenfor er der ved udarbejdelse af bestemmelse lagt vægt på, at der tages udgangspunkt i egenkapitalen, som den fremgår af porteføljeselskabets regnskab. Det er således denne regnskabsmæssige egenkapital, der danner udgangspunkt for beregningen af de 85 %. Det er derfor de regnskabsmæssige regler for porteføljeselskabet, der afgør, hvorledes egenkapitalen skal opgøres. Målingen af % delen af børsnoterede aktier sker på basis af den gennemsnitlige beholdning af værdien af egenkapitalen i det forudgående regnskabsår. Oversteg denne i det forudgående regnskabsår ikke 85 %, så skal aktionæren i det efterfølgende regnskabsår behandle aktierne som skattefrie porteføljeaktier

4 omfattet af ABL 4C, selvom det måtte vise sig, eller måske allerede på salgstidspunktet er klart, at porteføljeselskabets beholdning af børsnoterede aktier i salgsåret overstiger 85 %. Se herom bilag 9 til L 49. Statusskift i ejerperioden Såfremt porteføljeselskabets beholdning af noterede aktier har oversteget 85 pct. i år 1, og aktionærens porteføljeaktier dermed bliver til skattepligtige porteføljeaktier i år 2, bliver aktierne igen til skattefrie porteføljeaktier i år 3, hvis porteføljeselskabets beholdning af noterede aktier er under 85 pct. i år 2. Ifølge bemærkningerne vil der i disse tilfælde være tale om et statusskifte, hvilket medfører, at aktionæren anses for at have afstået og anskaffet aktierne til markedsværdi på tidspunktet for statusskifte. Skatteministeriet bekræfter i bilag 9 til L 49, at statusskiftet til skattefrie porteføljeaktier i dette tilfælde sker ved udgangen af regnskabsåret i år 2, og at det er markedsværdien af aktierne på denne dato, der skal lægges til grund for opgørelsen af en skattepligtig avance. Mellemholdingregel Reglen om 85 % noterede aktier kunne omgås ved, at aktionærerne i stedet for at eje aktier i selskabet med de 85 % noterede aktier, ejede aktier i et holdingselskab til selskabet med de 85 % noterede aktier. Herefter kunne aktionæren sælge aktierne i holdingselskabet skattefrit, idet dette jo ikke ejer nogen børsnoterede aktier. For at undgå at der indskydes holdingselskaber mellem ejerselskabet og det porteføljeselskab, der har noterede aktier, der overstiger 85 % af selskabets egenkapital, er der indført en værnsregel. Værnsreglen medfører, at et holdingselskab der har LL 2 bestemmende indflydelse i et andet selskab, ved opgørelsen af hvor mange % noterede aktier selskabet ejer, skal medregne en forholdsmæssig værdi af datterselskabets noterede aktier og egenkapital svarende til holdingselskabets ejerandel i datterselskabet. Ejer et selskab derfor 4 % af aktierne i det unoterede selskab H Aps, der igen ejer 50 % af det unoterede selskab I A/S, der udelukkende ejer børsnoterede aktier, vil 4 % aktieposten stadig være skattefri porteføljeaktier, forudsat at H Aps ikke har LL 2 bestemmende indflydelse i I A/S. Har H Aps LL 2 bestemmende indflydelse i I A/S, skal H Aps medregne en forholdsmæssig andel af I A/S noterede aktier, hvorved H Aps selv kan blive omfattet af 85 % reglen. Eksempel 1 Mellemholdingselskab med en ejerandel i unoteret datterselskab A på 55 pct. Balance i unoteret datterselskab A (i mio. kr.)

5 Aktiver Passiver Fast ejendom 40 Egenkapital 25 Goodwill 2 Gæld 15 Obligationer 2 Hensættelser 6 Noterede aktier 2 I alt 46 I alt 46 Porteføljeselskabet/mellemholdingselskabet ejer 55 pct. af aktierne i et unoteret selskab A med ovenfor nævnte balance. Der er bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens 2, stk. 2, og der ses herefter igennem det kontrollerede selskab A, således at der i stedet medregnes en forholdsmæssig andel på 55 pct. af det kontrollerede selskab A s noterede aktier ved opgørelsen, svarende til 55 pct. af 2 mio. kr. Det vil sige, at porteføljeselskabet/mellemholdingselskabet anses for at eje 1,1 mio. kr. noterede aktier, der tillægges værdien af øvrige noterede aktier i porteføljeselskabet/mellemholdingselskabet. Tilsvarende ved opgørelsen af værdien af egenkapitalen skal porteføljeselskabet/mellemholdingselskabet medregne 55 pct. af egenkapitalen i det kontrollerede selskab eller i alt 13,75 mio. kr. Eksempel 2 12 aktionærer ejer hver 1 pct. af et noteret selskab og indskyder aktierne i et fælles holdingselskab. Der vil være tale om datterselskabsaktier for holdingselskabet, der som udgangspunkt vil være skattefri. Aktionærerne i holdingselskabet bliver porteføljeaktionærer, da de hver især ejer mindre end 10 pct. De rammes derfor ikke af mellemholdingreglen i aktieavancebeskatningslovens 4 A og B. Reglen om investeringsselskaber i aktieavancebeskatningslovens 19 vil heller ikke finde anvendelse, da datterselskabsaktier ikke medregnes ved opgørelsen af, om porteføljeselskabet omfattes af aktieavancebeskatningslovens 19, jf. 19, stk. 3, 4. pkt. De eksisterende værnsregler rammer derfor ikke ovennævnte eksempel. Porteføljeselskabet/mellemholdingselskabet ville således uden reglen kunne modtage skattefri udbytter, og porteføljeaktionærerne kunne konvertere udbytterne fra de noterede aktier til unoterede avancer ved videresalg eller likvidation. Se yderligere eksempler i bilag 9 til L 49. Dokumentationskrav Det påhviler aktionærselskabet (investor) at godtgøre, at betingelserne for, at der er tale om skattefri porteføljeaktier, er opfyldt. Aktionærselskabet skal således over for SKAT bl.a. kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at der er tale om unoterede aktier, og at porteføljeselskabet ikke ejer 85 pct. eller mere noterede aktier. Eksempel Egenkapital i porteføljeselskabet P: 20 mio. kr.

6 Gennemsnitlig beholdning af noterede aktier: 18 mio. kr. Andel af egenkapital: 90 pct. Porteføljeselskab har kalenderåret som regnskabsår. Investorselskab har kalenderåret som indkomstår. Et investorselskab, A, anskaffer i 2013 skattefrie porteføljeaktier i et unoteret porteføljeselskab, P. P kan ved slutningen af regnskabsåret 2013 opgøre en gennemsnitlig beholdning af noterede aktier på 18 mio. kr. over regnskabsåret. P har foretaget kvartalsvise målinger, da aktieporteføljen har været rimelig stabil. P s egenkapital udgør ultimo 2013 i alt 20 mio. kr. Værdien af de noterede aktier svarer herefter til 90 pct. af porteføljeselskabets egenkapital ultimo A s aktier i P opfylder herefter ikke længere betingelsen i 4 C, stk. 4, og vil fra den 1. januar 2014 og dermed fra og med A s indkomstår 2014 være skattepligtige porteføljeaktier. Se i relation til dokumentationskravet Skatteministeriets svar i bilag 9 til L 49 følgende: Det er vurderingen, at det mest praktiske og hensigtsmæssige vil være ikke at stille formkrav til beviset og bevisbedømmelsen i dette tilfælde. Herved gives der mulighed for, at skatteyderen i den konkrete situation kan godtgøre, at betingelserne er opfyldt, selvom det er vanskeligt at fremskaffe et fyldestgørende eksternt regnskabsmateriale. Bemærkning til 85 % reglen Såfremt det unoterede selskab, hvis beholdning af børsnoterede aktier overstiger 85 % af selskabets egenkapital, kun ejer børsnoterede aktiebeholdninger < 10 %, fører reglen til økonomisk dobbeltbeskatning. Først beskattes selve selskabet af gevinsten, og derefter beskattes aktionæren. Reglen er endvidere problematisk i relation til, at den rammer aktionærer der ejer < 10 % i et porteføljeselskab og derfor normalt ikke har nogen indflydelse på porteføljeselskabets investeringer. Overgangsregler Reglen indebærer, at unoterede porteføljeaktier skifter status pr. den 1. januar 2013, idet de overgår fra at være skattepligtige til at være skattefri. Konsekvenser for lagerbeskattede aktier Lagerbeskattede aktier anses for afstået til handelsværdien og genanskaffet igen pr. 1. januar Selskabet vil ikke mærke nogen forskel i forhold til en sædvanlig opgørelse, idet selskabet jo netop er lagerbeskattet, og derfor i for-

7 vejen indtægtsfører værdistigningen/værdifaldet ultimo. For selskaber der anvender et andet indkomstår end kalenderåret, medfører opgørelsen pr. 1. januar 2013 en fremrykket beskatning, idet der skal opgøres en lagerbeskatning til værdien pr. denne dato. Tab der konstateres pr. statusskiftetidspunktet 1. januar 2013, fradrages efter gældende regler. Konsekvenser for realisationsbeskattede aktier. 7, stk. 2 Realisationsbeskattede unoterede porteføljeaktier skal ikke anses for afstået og genanskaffet pr. 1. januar Realisationsbeskattede aktier behandles altså meget lempeligt, i det omfang der er latente gevinster på aktierne. Modsat er der efter 1. januar 2013 ingen mulighed for at fratrække tab på aktierne. Gevinster på realisationsbeskattede unoterede porteføljeaktier bør altså først realiseres efter 1. januar Tab på realisationsbeskattede unoterede porteføljeaktier realiseres senest , hvis man ønsker at bevare muligheden for i særlige situationer at kunne udnytte tabet. (Tabet vil efter den kunne modregnes i gevinster på realisationsbeskattede porteføljeaktier. Da disse jo nu er skattefri, vil modregningsmuligheden kun omfatte aktier der er ramt af undtagelser til hovedreglen, og derfor er skattepligtige. Det gælder f.eks. reglen i den nye aktieavancebeskatningslovens 4C, stk. 4, der omfatter aktier i selskaber, hvor > 85 % af egenkapitalen er placeret i børsnoterede aktier. Disse aktier anses for at være skattepligtige unoterede porteføljeaktier ). Hvis tab så skift til lagerbeskatning Hvis et selskab ultimo 2012 har urealiserede nettotab på realisationsbeskattede unoterede porteføljeaktier, anbefales det at skifte til lagerbeskatning. Herved realiseres tabet, der kan modregnes i anden indkomst. På den måde undgår man, at de urealiserede tab ryger i skraldespanden. Selskaber med skævt regnskabsår, der allerede har påbegyndt indkomståret 2013, men som endnu ikke har indsendt selvangivelse for indkomståret 2012, kan nå at foretage principskifte i relation til Selskabet må også kunne vente til indkomståret 2013, idet overgangsreglen må fortolkes på den måde, at lagerprincippet kan vælges for perioden fra indkomstårets begyndelse og frem til 31. december Se aktieavancebeskatningslovens 24, stk. 3 om principskifte Spaltning af selskaber i perioden den 1. nov til 31. dec For at hindre at der spekuleres i den forskellige skattemæssige behandling af realisationsbeskattede og lagerbeskattede aktier, indsættes der en overgangsregel, der skal sikre, at der ikke opnås fradrag for tab på statusskifttidspunktet efter reglerne om lagerbeskatning, samtidig med at de latente gevinster i det realisationsbeskattede selskab ikke beskattes. Dette ville kunne ske ved at

8 spalte selskabet og placere unoterede aktier med gevinst i et selskab, medens unoterede aktier med tab placeres i et andet selskab. Det tabsgivende selskab kunne herefter vælge lagerprincippet, medens selskabet med gevinster kunne fortsætte med realisationsprincippet. Anvender det indskydende selskab realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på porteføljeaktier, skal de modtagende selskaber derfor også anvende realisationsprincippet. Realisationsprincippet kan tidligst fravælges for indkomstår der påbegyndes efter den 1. jan Anvender det indskydende selskab lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på selskabets unoterede porteføljeaktier, skal alle selskaber, der indgår i spaltningen, anvende lagerprincippet. Reglen omhandler både situationer, hvor spaltningen vedtages i den nævnte periode, og situationer, hvor spaltningen vedtages efterfølgende, men tillægges tilbagevirkende kraft for den pågældende periode. Se bilag 9 til L 49. Udbytter En meget vigtig detalje i relation til lovændringen er, at udbytter fra unoterede porteføljeselskaber ikke er skattefri. For selskaber vil det derfor ikke være interessant at modtage udbytter fra sådanne selskaber. Dette giver incitament til, at der ikke tages kapital ud af selskaberne, og at det aktieejende selskab venter med at opnå økonomiske fordele ved ejerskabet indtil det tidspunkt, hvor aktierne sælges. Reglen indebærer en konflikt mellem selskabsaktionærer, der er skattefrie koncern/datterselskabsaktionærer og porteføljeaktionærer, som er skattepligtige. De skattefri aktionærer vil have udbytterne her og nu, mens de skattepligtige aktionærer ikke ønsker udbytter, men i stedet vil vente med at realisere gevinsten til salgstidspunktet. Udbytter camoufleret som salg Salg og genkøb. Ligningslovens 16A, stk. 2, nr. 5 For at hindre at udbyttereglen omgås til at konvertere skattepligtigt udbytte til skattefri avance, ændres ligningslovens 16A. Ændringen indebærer, at et selskab, der afstår skattefrie unoterede porteføljeaktier og køber aktier i samme selskab inden for 6 måneder, udbyttebeskattes af differencen mellem afståelsessummen og den nye anskaffelsessum. Reglen skal kun hindre, at skattepligtigt udbytte konverteres til skattefri aktieavance. Reglen gælder derfor kun, hvis der faktisk er udloddet udbytte i perioden mellem afståelsen og erhvervelsen. Eksempel: Et selskab står foran en stor udbytteudlodning. Inden udlodningen afstår aktonæren den unoterede porteføljeaktie. Dagen efter at selskabet har foretaget udbytteudlodningen, køber aktionæren en ny porteføljeaktie i samme

9 selskab. Den skattepligtige udbytteudlodning er nu konverteret til skattefri aktieavance. Efter den ændrede ligningslovs 16A, stk. 1 og 2 beskattes avancen som udbytte. Anskaffelses afståelsessummer tillægges/fratrækkes omkostninger efter de normale regler. Hvis vederlaget er en løbende ydelse omfattet af LL 12 B, skal der ved opgørelsen af afståelsessummen henholdsvis anskaffelsessummen ske en kapitalisering af den løbende ydelse. Udlodning af likvidationsprovenu i opløsningsåret Ligningslovens 16A, stk. 3, nr. 1. Udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, beskattes som udgangspunkt som aktieavance. For at sikre at skattepligtigt udbytte fra unoterede porteføljeaktier ikke konverteres til skattefrie aktieavancer i form af likvidationsprovenu, er der indsat en værnsregel. Værnsreglen skal sikre, at selskaber, der ejer unoterede porteføljeaktier i et andet selskab, ikke indskyder et holdingselskab mellem selskaberne selv og det selskab, det ejer aktier i. Derved ville det mellemliggende holdingselskabs aktier i de underliggende selskaber kunne trylles om til datterselskabsaktier, hvorved det mellemliggende holdingselskab kan modtage skattefrie udbytter. Herefter kan det mellemliggende holdingselskab likvideres, hvorved det modtagne udbytte skattefrit føres op til investorselskaberne, idet likvidationsprovenuet behandles som skattefri aktieavance. Værnsreglen går ud på, at likvidationsprovenu i de tilfælde der er omfattet af reglen, udbyttebeskattes. Omfattet af reglen er likvidation af selskaber, i hvilke mindst 50 % af aktiverne direkte eller indirekte består af datterselskabs- eller koncernselskabsaktier. Det samme gælder, hvis foranstående aktier inden for de seneste 3 år er overdraget til selskabets direkte eller indirekte aktionærer eller til et koncernforbundet selskab. (Værnsreglen er blevet kritiseret med henvisning til, at investorselskabet jo kan sælge aktierne skattefrit inden likvidationen, men bliver udbyttebeskattet hvis aktierne beholdes frem til likvidationstidspunktet. Kritikken har ikke gjort indtryk på Skatteministeriet.) Tilbagesalg til udstedende selskab i likvidationsåret Ligningslovens 16B, stk. 2, nr. 2. Afståelse af aktier til det udstedende selskab udbyttebeskattes. Afståelsen beskattes dog som aktieavance hvis afståelsen sker til et selskab i likvidation i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses. For at denne bestemmelse ikke omgås til at konvertere skattepligtigt udbytte fra porteføljeselskaber til

10 skattefrie avancer, er der indsat en værnsregel. Værnsreglen sikrer, at salg af unoterede porteføljeaktier til et selskab i likvidation i særlige situationer, trods udgangspunktet om skattefrihed, alligevel beskattes som udbytte. Dette sker, hvis mindst 50 % af aktiverne i det selskab der likvideres, består af direkte eller indirekte ejede datterselskabs- eller koncernselskabsaktier. Det samme gælder, hvis foranstående aktier inden for de seneste 3 år er overdraget til selskabets direkte eller indirekte aktionærer eller til et koncernforbundet selskab. Børs- hhv. afnotering af aktier Børsnotering af unoterede porteføljeaktier Ved en notering skifter aktierne skattemæssig status fra skattefrie til skattepligtige porteføljeaktier, hvilket i medfør af aktieavancebeskatningsloven 33 A skattemæssigt ligestilles med en afståelse og en efterfølgende genanskaffelse. Statusskiftet indebærer, at en avance frem til noteringen er skattefri. Der vil således kun skulle betales skat af den avance - opgjort på grundlag af den nye anskaffelsessum der opnås efter noteringen. Afnotering af børsnoterede aktier Et selskabs afnotering fra børsen indebærer et statusskifte som nævnt ovenfor. I relation til afnotering og det deraf følgende statusskifte, lægges det tidspunkt til grund, hvor aktien er slettet fra handel på det pågældende marked, evt. ved en suspension. Se L 49, bilag 1, side 19. Salg af aktier til et datterselskab af det udstedende selskab Ligningslovens 16B sikrer bl.a., at salg af aktier til det aktieudstedende selskab beskattes som udbytte. Denne regel kan omgås ved, at det aktiesælgende selskab i stedet sælger aktierne til et datterselskab af det udstedende selskab. Landsskatteretten har i en gammel afgørelse besluttet, at et sådant salg skal behandles som aktieafståelse. For at lukke denne omgåelsesmulighed præciseres det i LL 16B, stk. 1, at salg til et selskab hvorover det udstedende selskab har ligningslovens 2 bestemmende indflydelse, også skal udbyttebeskattes. Ophævelsens konsekvenser for kursgevinstloven og fusionsskatteloven Kursgevinstlovens 31 På grund af at unoterede porteføljeaktier gøres skattefri, udvides tabsbegrænsningsreglen for selskabers aktiebaserede finansielle kontrakter til også at omfatte tab på finansielle kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå unoterede porteføljeaktier omfattet af den nye aktieavancebeskatningslovs 4C.

11 Fusionsskattelovens 15 og 15a De værnsregler, der udspringer i skattefriheden for datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, udvides til også at omfatte skattefrie unoterede porteføljeaktier. Det gælder de helt særlige tilfælde, hvor udlodningen ved annulleringen af aktierne i det indskydende selskab beskattes efter ligningslovens 16A, stk. 3, nr. 1. (Reglen har næppe praktisk relevans. Der vil næppe blive spekuleret i at fusionere et udenlandsk selskab, der ejer < 10 % af kapitalen i et dansk selskab med det danske selskab). I relation til spaltning gælder, at hvis selskaber spaltes uden tilladelse, skal moderselskabet beholde aktierne i de selskaber, der omfattes af spaltningen i 3 år. Dette gælder, hvis der er tale om datter- og koncernselskabsaktier. Dette udvides til nu også at omfatte selskaber, der har en beholdning af porteføljeaktier i det selskab, der spaltes, hvis det spaltede selskab er et unoteret selskab. Endelig bliver det sådan, at der ikke må ydes kontantvederlag i forbindelse med en spaltning uden tilladelse, hvis aktierne i det indskydende selskab er unoterede porteføljeaktier. (Det virker underligt at sidstnævnte også gælder grenspaltninger, hvor kontantvederlag jo anses for udbytte, idet udbytte af unoterede porteføljeaktier jo fortsat er skattepligtigt. Altså ingen omgåelsesmulighed.) Øget lønsumsafgift for den finansielle sektor Skattefriheden for ovennævnte unoterede porteføljeaktier finansieres ved at hæve lønsumsafgiften for virksomheder, hvor hovedaktiviteten er finansiel virksomhed som kreditformidling, pensionsopsparing etc. Med virkning fra den 1. januar 2013 forhøjes lønsumsafgiften fra de nuværende 10,5 % til 10,9 %. Herefter stiger lønsumsafgiften gradvist med 0,3 % pr. år frem til 2021, hvor satsen vil udgøre 12,3 % af lønsummen.