Nummer 5 Oktober 2012 ADHD-foreningen

Transkript

1 Nummer 5 Oktober 2012 ADHD-foreningen Viden og handling gav trivsel Side 4 og 5 Aflastningskolonien Karlsvognen Side 6-7 Kursuskatalog forår 2013 Midtersiderne - lige til at tage ud Sommerlejrens store hit Side 8-9

2 Nummer 5 Oktober 2012 ADHD-foreningen 3 ANNONCETEGNING Dansk Blad Service ApS Vestergade 11 A, Postboks 16, 5540 Ullerslev, tlf kl og info@danskbladservice.dk hvortil alle spørgsmål vedr. annoncer bedes rettet UDGIVET AF ADHD-foreningen Pakhusgården Odense C Tlf.: info@adhd.dk. KONTORTID: Mandag 9-12 og Tirsdag og Onsdag 9-12 og Torsdag 9-12 og Fredag 9-12 og RÅDGIVNING: Socialrådgiver Kirsten Nørgaard. Mandag-torsdag-fredag kl Tirsdag kl Brevkasse: Mail: socialrdg@adhd.dk Tlf FORMANDSKAB Formand Jette Myglegaard formanden@adhd.dk Næstformand Jan Høj Sørensen jhs@adhd.dk ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Mads Peder Nordbo Redaktionen modtager gerne artikler til bladet på mail: mpn@adhd.dk Artiklerne i bladet står for forfatternes egen regning og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendt materiale og til at publicere det på ADHD-foreningens hjemmeside: TRYK Glumsø Bogtrykkeri A/S ISSN Oplag: 8300 DEADLINE for blad nr. 6/ november Udkommer december. Jette Myglegaard, formand Pas på ADHD Vi har netop afviklet en uovertruffen konference, der bød på store oplevelser med vigtige budskaber formidlet af dygtige fagfolk. Til tider formidlere i verdensklasse. Vi er alle formidlere; også når vi taler om ADHD. Og vi har alle et ansvar for det budskab, der afsendes til modtageren. Jeg tror, det er på tide, at vi skærper opmærksomheden på, hvad det er, vi siger, når vi taler om ADHD. Det er en endegyldig sandhed, at mange børn, unge og voksne, der lever med ADHD, har brug for særlig tilrettelagte indsatser for at kunne klare sig i hverdagen og for at kunne blive en produktiv del af samfundet. Men hvis vi kigger lidt på, hvad der har enestående betydning for alle mennesker, ADHD eller ej, så er det den måde, vi bliver mødt af vores omgivelser. Bliver vi mødt med respekt, ligeværdighed; med anerkendelse og måske endda med forventninger, så har vi mulighed for at tro lidt mere på os selv og dermed også mulighed for at yde det bedste, vi kan. Vi får i hvert fald også lyst til det. Derfor er det vigtigt, hvordan vi taler ikke blot til og med, men også OM andre mennesker. Når det kommer til mennesker med ADHD, er der gennem tiderne opstået mange myter, der kan være svære at aflive, men også selvfølgeligheder, mange indforståede forståelser af, hvordan mennesker med ADHD er. Vi siger ofte om børnene, at de er så forstyrrende, urolige og uopmærksomme. Tænk, hvis vi begyndte at sige, at børn med ADHD var usædvanligt nysgerrige, interesserede og videbegærlige og at deres hjerner bearbejder indtryk så lynhurtigt, at det kan være svært for almindelige voksne at følge med; så hurtigt, at de straks begynder at kede sig og leder efter nye udfordringer. Vi siger om de voksne med ADHD, at de har haft det svært, at de har lidt mange nederlag, at det har været svært for deres omgivelser at rumme dem op igennem livet. Vi siger, at de derfor ingen venner har, eller at de ikke kan beholde venner, da de bare bliver for meget, at de ikke kan gennemføre en uddannelse eller fastholde et arbejde. Tænk, hvis vi begyndte at sige, at deres nysgerrighed har udviklet sig og fået mere retning, at de er mere opfindsomme, udforskende og eksperimenterende end de fleste mennesker. Jeg har hørt en psykolog nævne, at børn med ADHD har brugt diagnosen som forsvar for ikke at kunne deltage i en aktivitet i klassen. Det maner til bekymring, synes jeg. Børn gentager det, de hører, og som voksne er vi ansvarlige for det, vi siger. En ting er, hvordan vi som netværk eller behandlere italesætter ADHD, men også mennesker, som lever med ADHD, har et ansvar for, hvilket billede der opbygges af diagnosen ADHD. Det er essentielt, at vi alle sammen først og fremmest er individer på godt og på ondt, og så er der nogen, der har ADHD. Ingen er ADHD, men man kan have ADHD. Min søn siger: Det er ligesom en kuffert. Nogle gange er den let, nogle gange tung, og af og til er jeg næsten ved at falde over den. Ind imellem føles det som om, jeg har glemt den et sted. Lad os hjælpe hinanden med at passe på ADHD så børn, unge og voksne kan vide, at der også er respekt, anerkendelse og forventninger til dem, selvom de måtte have ADHD. ADHD STÅR FOR Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Diagnosen findes i det amerikanske diagnosesystem DSM-IV. ADHD indebærer, at der er afvigelser inden for områderne opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. Informationer om foreningen se side 45. I N D H O L D S F O R T E G N E L S E Viden og handling gav trivsel...4 Direktørens klumme...19 På aflastningskoloni Karlsvognen...6 Kurser forår ADHD-sommerlejrens store hit...8 Tidlig indsats...29 Fribilletvindere...11 Søvn og ADHD...31 Viden og handling gav trivsel Side 4 og 5 Aflastningskolonien Karlsvognen Side 6-7 Kognitiv adfærdsterapi...13 Lokalafdelinger...33 Forsidefoto: Modelfoto Sommerlejrens Kursuskatalog store hit Side 8-9 forår 2013 Midtersiderne - lige til at tage ud Nyansat rådgiver...15 Mestringsgrupper...17 ADHD-foreningen...45

3 4 Viden og handling gav trivsel Jette Myglegaard holder åbningstalen. Professor Edmund Sonuga-Barke fra England gennemgår en række helt dugfriske (endnu upublicerede) forskningsresultater. Loretta Giorcelli fra Australien fortæller om de succesfulde inklusionsstrategier for børn med ADHD, der bliver arbejdet med på en række skoler i Australien. Socialminister Karen Hækkerup holder sin åbningstale. Af Mads Peder Nordbo, redaktør Årets ADHD-konference er ovre, og når vi lytter til det, vi hørte fra deltagerne, så gik det rigtig, rigtig godt. Ros glæder naturligvis altid, men især i år varmede det meget, da vi samtidig med konferencen kunne fejre ADHD-foreningens 30-års fødselsdag. 30 fantastiske år, som formand Jette Myglegaard sagde det i sin velkomst. 30 år, hvor vi er kommet længere, end vi havde turdet håbe på, men samtidig også 30 år, der har vist os, at vi endnu har lang vej til mål. Flere og flere får godt nok hjælp og støtte, men sideløbende dukker nye op. Mennesker, der før gemte deres problemer og udfordringer indeni, står nu frem og tør bede om den støtte, der kan give både dem selv og deres familier en bedre hverdag. Det kan vi være stolte af! Socialministeren holdt åbningstale Formandens velkomst blev smukt fulgt op, af en hjertevarm åbningstale, hvor Socialminister Karen Hækkerup understregede, hvor stor pris hun sætter på netop ADHDforeningens arbejde for forståelsen for ADHD samt arbejdet for at lette livet for alle mennesker med ADHD inde på livet. Det var rigtig godt at høre Socialministerens opbakning til arbejdet med ADHD, og vi er meget glade for, hun fandt tid til at deltage i konferencens åbning. Psykiatristafetten Senere samme dag kunne Jette Myglegaard stolt overtage Psykiatristafetten på ADHDforeningens vegne. Stafetten blev givet videre til foreningen af Aalborg Kommune, der begrundede valget med ordene: I vores daglige arbejde med børn og unge, der får diagnosen ADHD, oplever vi, at de står tilbage med mange store spørgsmål. Vi kan besvare nogle af dem, men behovet for selv at søge viden og høre andres erfaringer er meget stort. Mange søger derfor viden på ADHDforeningens hjemmeside, hvor der findes en sober gennemgang af diagnosen på et forståeligt sprog. Her samles den viden, der er på området, tilgængelig for menigmand. Der er stor signalværdi i ADHD-foreningens hjemmeside, og der sendes et tydeligt signal til forældre, børn og unge: Du er ikke alene. Der er mange, der er optaget af sagen og arbejder for at gøre livet lettere for børn, unge og voksne med ADHD. Men her er også mulighed for at møde genkendelse i, hvor svært og frustrerende det kan være at have ADHD i livet eller inde på livet. Mange skarpe oplæg fra ind- og udland I løbet af både torsdag og fredag blev der budt velkommen og lyttet til mange gode forskere, fagfolk, undervisere m.m., der

4 5 Søren Dalsgaard taler. ADHD-foreningen overtager Solsortestafetten. En velfortjent Aalykkepris overrækkes til Elin Søndergaard. Tombolaen. Der er også plads til afslapning på sådan en konference. Gå ind på og se tre film, hvor Loretta Giorcelli fortæller om inklusion i skolen. alle havde det til fælles, at ADHD-foreningens konference var det rette sted at dele deres viden om ADHD. Første hovedtaler var professor Edmund Sonuga-Barke fra England, der gennemgik en række helt dugfriske (endnu upublicerede) forskningsresultater på ikke-medicinske behandlingsformer samt på, hvordan der kan handles på disse i praksis. Det var et meget interessant oplæg, og vi kan anbefale alle at følge med, når forskningen bliver endeligt offentligtgjort. Vi skal nok følge op på det også. Efterfølgende fortalte professor Loretta Giorcelli fra Australien om de succesfulde inklusionsstrategier for børn med ADHD, der bliver arbejdet med på en række skoler i Australien. Da Loretta sluttede sit hjertevarme oplæg af, fordelte de 650 kongresdeltagere sig på en række workshops, hvor emnerne spændte lige fra kognitiv adfærdsterapi for voksne med ADHD til samarbejde mellem skole og forældre. Fredag formiddag lagde Ph.d. Søren Dalsgaard fra land med en guidet tur gennem ungdomslivet med ADHD for at skærpe vores opmærksomhed på de faktorer, vi skal handle på for at opnå trivsel og en vellykket overgang til voksenlivet for den enkelte unge, der ofte på ingen måde er interesseret i hverken samtaler eller medicinering, og derfor skal mødes på de vilkår, den enkelte dags udfordringer byder på. Sidste hovedoplæg kom fra adjunkt Maja Lundemark Andersen, der berigede os med sin viden om udfordringer og potentialer for voksne med ADHD, hvad angår relationer. Maja satte fokus på, hvordan voksne med ADHD kan styrke deres relationer i fremtiden, samt hvordan andre gennem viden og kommunikation kan styrke rummelighed og accept i hverdagen. Rigets dummeste dyr, Fasanen Som rosinen i pølseenden dukkede Peter Lund Madsen op fredag eftermiddag for at sende alle hjem med et smil om munden og et glimt i øjet; og dette lykkede fuldt ud. Faktisk var der flere, der græd af grin. Hvis du føler dig lidt dum en dag, sagde Madsen, så skal du bare gå ud og se en fasan i øjnene. Der sker intet derinde. De har præcis det samme blik i øjnene den dag de bliver født, gennem hele livet og den dag de dør. Tomhed! Der er totalt mørke inde i deres hjerner, og det forklarer jo så også det faktum, at det er forholdsvis let at komme til at køre fasaner ned; for når sådan én står i vejkanten og glor tomt ud i luften, så kan vi være sikre på, at den kun venter på en bil, der kan forstyrre den så tilpas meget, at den spæner ret ud på vejen og blive kørt over. Vi gjorde vores til ikke at spæne ret ud på vejen og blive kørt over, og vi tror, at alle deltagerne slap helskindet og tilfredse hjem fra konferencen. Tak for i år ADHD-foreningen vil gerne takke alle, der deltog. Både de mange, flittige frivillige fra lokalafdelingerne, underviserne, oplægsholderne og de 650 deltagere. Uden jer var dette ikke blevet den bedste konference nogensinde. Vi ses forhåbentligt igen i Nyborg i 2013 den første torsdag og fredag i september, hvor vi blandt meget andet kan byde på hovedoplæg fra ingen ringere end Russell Barkley og Rosemary Tannock. Til alle jer, der ikke havde mulighed for at deltage, kan vi sige, at der naturligvis kommer slides og film fra konferencen op på vores hjemmeside, efterhånden som vi har det klar. Psykiatristafetten er indstiftet af Poul Nyrup Rasmussen og blev født på Psykiatritopmødet I løbet af 2012 flyver den rundt til forskellige modtager i landet med et budskab om gode tiltag og omsorg for vores børn og unge. Stafetten er to måneder hos hver modtager. Den første modtager var Sundhedsminister Astrid Krag, der valgte at give den videre til Ålborg Kommune, der igen valgte at give den videre til ADHD-foreningen. Læs mere om Psykiatristaffen på ADHDforeningen hjemmeside.

5 6 På aflastningskoloni Karlsvognen er koncentrationen helt ude i skoven Succeshistorierne står nærmest i kø hos fonden Sjællands Weekendkolonier efter mange års arbejde med bl.a. børn med ADHD, der foregår på aflast ningskoloni Karlsvognen hver anden weekend. Her arbejder man med en velovervejet pædagogik, en fastansat psykolog som en del af medarbejdergruppen og kontakt i øjenhøjde kombineret med udfordrende, fysiske rammer og aktiviteter. Det er opskriften på glade børn, tilfredse forældre og et ofte imponeret institutionspersonale. Metaldetektorerne fandt også en sød hund. Af Erik Leth Fonden Sjællands Weekendkolonier er oprindeligt startet af Michael Emdorf-Pedersen og Jakob Sander Jensen, der begge er uddannede pædagoger med omkring 20 års erfaring. Michael Emdorf-Pedersen, der fungerer som økonomisk ansvarlig og leder af personalet, og daglig leder Jakob Sander Jensen fortæller om dengang, de blev inviteret til et netværksmøde om en 10-årig dreng, der havde været indskrevet på kolonien gennem ca. 1 år. Drengen er diagnosticeret med ADHD, medicineret og i gang med en udredning for Tourettes og autisme. Med på mødet er de institutioner og personer, der har berøring med drengen i hverdagen. Og den opløftende konklusion er hele vejen rundt om bordet, at efter, at drengen er startet på Karlsvognen, har hans adfærd og personlige udvikling været yderst positiv. - Skolelederen tilføjede, at der var tale om en forbedring på mange hundrede procent, fortæller Michael Emdorf-Pedersen. Naturen giver børnene ro - Vi har igennem en årrække erfaret, at vores børn med diagnosen ADHD har profiteret mærkbart af Koloni Karlsvognen. Koloniens fysiske rammer i skoven og dét, at vi også har rigtig meget plads indendørs, bevirker, at vi har gode muligheder for at opdele børnene i forskellige lege-/aktivitetsgrupper, der tager hensyn til de enkelte børns behov og diagnoser. Og det har en tydelig effekt på børnenes trivsel i forhold til deres sociale opførsel, deres samarbejdsevner, entusiasmen, den aggressive adfærd, uopmærksomheden og hyperaktiviteten, fortæller Jakob Sander Jensen. Bedre motorik - Mange af vores børn med ADHD har udviklet sig markant i forhold til deres motoriske færdigheder ved at være meget ude i naturen. De bevæger sig meget mere her i et kuperet terræn, som stiller krav til deres opmærksomhed og koncentration. De lystbetonede og selvværdsstyrkende aktiviteter udvikler og understøtter dem i et bedre og mindre konfliktfyldt samvær med andre, fortæller Jakob Sander Jensen. Og roen følger med ind - Børnene bliver simpelthen mere rolige og glade, når aktiviteterne og samværet foregår i vores udemiljø, og her oplever vi helt klart, at de kan koncentrere sig om konkrete opgaver i længere tid ad gangen, fortæller Michael Emdorf-Pedersen. - Jeg tror, at deres opmærksomhed på det omgivende miljø er med til at fastholde dem i en udvikling, der også indebærer en øget samarbejdsevne og forståelse for at være sammen med andre børn om noget konkret, som de interesserer sig for. Når børnene går indenfor, er de fortsat markant mere rolige og afslappede, og de kan i højere grad deltage i aktiviteter, der kræver koncentration og samarbejde uden at det hele ender op i konflikt og frustration. Tæt kontakt med børnene - Meget af vores arbejde handler i allerhøjeste grad om at fastholde de aktiviteter, vi har sat i gang og fx opdele spisesituationen i mindre grupper. Det gælder også om at være tæt på børnene og vedholdende, når hjemveen indfinder sig. Og så er vi altid ved hånden for en snak om livets udfordringer og parat til at trøste. Vores høje normering gør, at der altid er tæt voksenkontakt, fortæller Jakob Sander Jensen.

6 7 Koloniens kuperede terræn fremmer koncentrationen. Vandet er tæt på og virker som en magnet på børnene. Den megen aktivitet koster energi, og så skal der tankes op. Tager forandringen med hjem til forældrene Michael Emdorf-Pedersen fortæller, at også forældrene mærker stor forskel på deres børns generelle adfærd efter noget tid på kolonien. Når børnene hentes eller afleveres om søndagen, møder de ofte nogle rolige og velstimulerede børn, der er mere rolige flere dage efter, at de har været på koloni. De er glade og har fået mere tro på sig selv, og det smitter selvfølgelig af på hele samværet i hjemmet. Børnene er også begyndt at tro på, at de kan være sammen med andre, uden at det opleves som problematisk. Dette har stor betydning for at danne relationer og venskaber, og mange af vores børn får efterfølgende lettere ved at fastholde deres venskaber i lokalmiljøet. - Vi kan se, at denne udvikling kommer langsomt, men sikkert, og det betyder naturligvis også noget for forældrenes tro på sig selv som gode og kærlige forældre, der kan magte og stimulere deres børn på en mere tilfredsstillende måde. Sådan fungerer weekend-kolonien - Vi tager på koloni hver anden weekend hele året. Og desuden har vi sommerkoloni i hele uge 28, hvor vi laver lidt andre ting end normalt her tager vi fx i Tivoli, BonBon- Land eller Lalandia. Vi henter børnene enten i hjemmet, på skolen eller i fritidsordningen og ankommer til kolonien ved tiden. Det første, vi gør, er at pakke ud og rede sengene, så værelserne er klar. Vi elsker god mad og inviterer altid børnene med ud i køkkenet, så alle kommer til at deltage i en eller anden form for madlavning/borddækning etc. På den måde får man dels et medansvar, og dels er man med til at skabe noget, siger Michael Emdorf-Pedersen. Lørdag og søndag er selvfølgelig de dage, der sker mest, og her kører vi bl.a. mountainbike, går ture i skoven, løber stjerneløb, rollespil, finder ting med metaldetektorer, spiller og hygger ved bålet. Indendørs har vi en masse brætspil og desuden er der stoftryk, maling, produktion af gaver og vi komponerer også musik på computer og meget mere, fortæller Jakob Sander Jensen. Høj normering og pædagogik i øjenhøjde På Karlsvognens weekendkoloni er der 1 voksen til maksimalt 5 børn det giver mulighed for at lave små voksenstyrede grupper, og samtidig kan man skabe de nære relationer mellem barn og pædagog, der er en forudsætning for at kunne arbejde hen mod et mål. Og efter de to grundlæggeres udsagn er personalet i en vægtklasse helt for sig selv. Personalegruppen på Karlsvognen er sammensat af supergode og spændende kræfter, der er totalt trygge ved hinanden - så man er klar til enhver udfordring. Jakob Sander Jensen har som nævnt næsten 20 års erfaring. Michael Emdorf-Pedersen har også mange års erfaring med målgruppen. Charlotte Schunck, der er kreativ medarbejder, er uddannet på Designskolen og har været med lige fra starten. Ray Thomsen er pædagogmedhjælper med over 20 års erfaring med børn med særlige behov. For nylig har man ansat Ann-Kathrine Laursen, som er psykolog. Og endelig er der 2 yngre pædagogmedhjælpere, Michella Jabina og Luna Witting. Vil du vide mere om Karlsvognen eller om Fonden Sjællands Weekendkolonier, så gå ind på eller ring på eller

7 8 ADHD-sommerlejrens store hit Mange børn og unge valfartede til skydeteltet, da PR-traileren besøgte 120 lejrgæster på Djursland. Tekst og foto af Helle Veel For otte-årige Malthe Dahl Herlev fra Sønder Omme var skydetilbuddet ugens største hit. Han var med på ADHD-foreningens sommerlejr sammen med sine forældre og storebror. Han har glædet sig helt vildt, og han har stået i kø det meste af dagen for at prøve at skyde. Jeg har ikke længere tal på, hvor mange gange han har prøvet. Men han har skudt fuldt hus hver gang, lyder det fra Malthes mor, som næsten ikke kan kende sin egen søn igen. Malthe udviser stor tålmodighed, mens han står i kø. Når det bliver hans tur, fokuserer han så meget, at han er svær at komme i kontakt med. Og da han får øje på tv-skærmen, der kører billeder med speak fra DDS jubilæumsstævne sidste sommer, suger han ny viden til sig. Hvis interessen bare er der, er han god til at koncentrere sig. Han måtte opgive at gå til skydning, før vi fik ham udredt for ADHD. Det var virkelig en hård omgang, og han har flere gange sagt, at han bare ønskede at dø, fortæller hans mor. Skydning skaber ro i kroppen Moderen tilføjer, at Malthe har været meget frustreret og har lagt sig mange uvaner til, fordi han i lang tid er blevet misforstået af skolelærere og mange andre, han har mødt. Hans skolegang har siden seks års alderen været sporadisk med ganske få timer om dagen. Inden han fik diagnosen, havde han medicineret sig selv med overspisning. Hvis det var fortsat, ville den typiske løbebane være, at han senere ville begynde at ryge for at holde uroen i ave. Og for mange unge og voksne, der ikke kommer i behandling, ender det med et overforbrug af alkohol eller stoffer. Da han begyndte at få medicin, voksede han i højden og skrumpede i bredden. Han Otte-årige Malthe prøver at løfte den tunge riffel, der er beregnet til at skyde på 200 meter distancen med. Det er Jens Roland fra Midtdjurs Skytteforening, der har taget riflen med i forbindelse med PR-trailerens besøg i Pindstrup.

8 9 er begyndt at spise normalt, og han er blevet en helt anden dreng, siger moderen og tilføjer, at Malthe glæder sig til at komme i gang med skydningen igen, når familien er færdig med at holde ferie. Malthe får dermed en fælles interesse med sin far, storebror og storesøster. Og måske kan der lægges så meget pres på moderen, at hun også vælger at starte det vil hun i hvert fald ikke udelukke. Opsætningen af skydeteltet En kødrand af børn fulgte spændt opsætningen af det store skydetelt, mens de ivrigt diskuterede, hvem der skulle prøve først. Stedet var ADHD-foreningens sommerlejr i Pindstrup på Djursland, hvor mange af de 120 deltagere havde glædet sig til, at skytterne skulle komme på besøg. Da dagen var omme, kunne det konstateres, at en del af drengene tog opstilling i køen igen og igen og gav udtryk for, at skydning var noget for dem. - Min søn har glædet sig helt vildt, og han har prøvet at skyde et utal af gange, og det mest fantastiske er, at han har skudt fuldt hus hver gang. - Han har holdt pause med skydning på grund af ADHD, men har nu fået medicin og skal starte igen, når vi kommer hjem. Kampagne med skydetelt Det var De Danske Skytteforeninger, der kom på besøg med et stort skydetelt i forbindelse med en kampagne, som har kørt i 51 byer hen over sommeren. Til at instruere de interesserede var hyret tre friske unge skytter, som var meget veloplagte og overraskede over, hvor nemt det var at lære fra sig på sommerlejren. - Det er faktisk nemt at instruere børn med ADHD, fordi de hører efter. Størstedelen af dem har skudt præcist, som jeg har fortalt dem, at de skulle, siger Alexander Bang og indrømmer, at hans fordomme - om at det nok ville være svært - blev gjort godt og grundigt til skamme. Han tilføjer, at børnene også var gode til at stå og vente på, at det blev deres tur. Efter en hektisk dag i sommerlejren er instruktørernes vurdering, at der kommer mindst en håndfuld nye skytter ud af indsatsen måske fire håndfulde på landsplan hvis man skal dømme ud fra børnenes begejstring. Især drengene fandt tilbuddet om skydning spændende.

9 11 Fribilletvindere Af ADHD-foreningen De 5 medlemmer, som blev udtrukket som vindere af fribilletter til konferencen. Som noget helt nyt havde vi i år besluttet at udlodde 5 x 2 fribilletter med det hele til nogle af jer medlemmer. Vi fik omkring 125 henvendelser fra interesserede og i starten af august udtrak vi de 5 heldige. Vi hev de 5 vindere til side efterhånden, som de ankom til konferencen torsdag morgen og tog en lille snak og et billede. Mød de 5 vindere her: Anja Baun fra Frederiksberg Anja er mor til en voksen søn på 23 med ADHD. Han klarer sig rigtigt godt. Anja har været medlem af ADHD-foreningen i 14 år og glæder sig især til at deltage i de dele af konferencen, som handler om voksne med ADHD, fordi det kan være svært at få andre steder. Susanne Mølgaard Hansen fra Hovedgård Susanne og hendes mand er forældre til en dreng med ADHD og familien har været medlem af ADHD-foreningen i ca. 3 år. Susanne glædede sig til at få ny inspiration gennem konferencens indlæg og præsentationer. Parret har ikke været på konferencen før men har været involveret i forældretræning. Birgitte Dau Rasmussen fra Fredericia Birgitte er mor til en teenagedreng med ADHD og har været medlem, siden han fik diagnosen for ca. 3 år siden. På konferencen glædede hun sig især til at få en masse viden om, hvad der rører sig lige nu. Hun har tidligere deltaget i forældrekurser men aldrig konferencen. Mette Heinicke fra Ølstykke Mette har været medlem af ADHD-foreningen i ca. 3 år, fordi hun gennem sit arbejde har stor berøring med mennesker med ADHD. Hun glædede sig til at få ny viden indenfor området. Hun har ikke selv deltaget i konferencen før men har hørt meget godt fra andre, så hun glædede sig til at opleve den selv. Louise Rasmussen fra Kastrup Louise har selv ADHD og har været medlem af ADHD-foreningen, siden hun fik sin diagnose for ca. et års tid siden. På konferencen glædede Louise sig i særlig grad til at blive overrasket og selvfølgelig også til at få ny viden om ADHD.

10 13 Kognitiv adfærdsterapi for voksne med ADHD Af Udviklingskonsulent Tine Hedegaard Kognitiv adfærdsterapi har vist sig at være en lovende tilgang i behandlingen af voksne med ADHD. Terapien kan ikke i sig selv behandle kernesymptomerne, men kan adressere nogle af de tilstødende problematikker, give patienten indblik i sin egen ADHD-profil og træne specifikke færdigheder, som man mangler. Medicin viser sig i mange tilfælde at være en hjælp for patienten til at arbejde målrettet med at træne ny adfærd, og kognitiv adfærdsterapi er derfor et oplagt supplement til traditionel medicinsk behandling. I traditionel kognitiv adfærdsterapi spiller begrebet dysfunktionel tænkning en central rolle. Her fokuseres på at ændre og omstrukturere klientens negative og problematiske overbevisninger om sig selv og dermed ændre klientens adfærd. I forhold til voksne med ADHD er der fortsat fokus på kognitiv omstrukturering, men man anerkender, at nogle problematikker er reelle nok (selvom de ikke tidligere er blevet anerkendt som sådan i anden terapi), og i stedet for omstrukturering, vil man formulere strategier for, hvordan man undgår situationer, som provokerer disse overbevisninger. I andre tilfælde er omstrukturering fortsat relevant, fx i forhold til at arbejde med lavt selvværd og manglende tro på egne evner. Herudover spiller psykoedukation en rolle (i forhold til kernesymptomerne) og coaching bruges, når der skal formuleres strategier i forhold til ændring af adfærd og træning af færdigheder. Der er ofte stort fokus på færdigheder inden for organisation og planlægning. Terapeuten træner fx social adfærd gennem rollespil eller afprøver relevante hjælpemidler sammen med patienten. En del af terapien handler om case-formuleringen. Dette arbejde er i sig selv terapeutisk, da patienten gennem fokus på styrker og svagheder, ser sig selv og sin unikke ADHD-profil. Terapeuten underviser og guider på denne måde patienten i at finde fodfæste i en ny forståelse af sig selv. Psykoedukation og undervisning i medicin Som en del af psykoedukationen, er det vigtigt også at undervise patienten i ADHD medicin, dens virkning og bivirkninger. Medicin kan forstås som en læsebrille - altså noget, som man har brug for i visse situationer, men måske ikke altid. Når man har fastslået, hvornår man har brug for sin medicin, kan man designe sin helt egen individuelle medicin, så man på denne måde får den bedste dækning. Det er også vigtigt at fortælle klienten, at ADHD kan medføre skævheder i selvbilledet, som betyder at nogle overvurderer sig selv, mens andre undervurderer sig selv. Under alle omstændigheder skal man forberede klienten på, at medicinen kan medføre, at man pludseligt ser sig selv, ens styrker og vanskeligheder, i et nyt lys, som ikke er behageligt, og det kan medføre tristhed. Træning af kalenderbrug - et eksempel på færdighedstræning En af de ting, som der kan bruges tid på i terapien, er træning i brug af kalender. Evnen til at bruge en kalender kan være afgørende for mennesker med ADHD og har mange fordele. Kalenderen kan fx visualisere dagen som et filmmanuskript, den træner klienten i realistisk planlægning og i at dele planer op i mindre bidder. Klienten bliver desuden opmærksom på, hvornår på dagen forskellige ting bør ligge, så sandsynligheden for at de bliver gennemført er størst. Kalenderen kan også forbedre de sociale relationer (fordi man ikke så ofte kommer for sent eller glemmer aftaler), og den kan mindske stress bl.a. fordi den kan forhindre, at man laver for mange aftaler. (Kilde: Speciallæge i psykiatri Marianne Breds Geoffroys oplæg om emnet ved ADHD-foreningens konference 2012)

11 15 Nyansat rådgiver i ADHD-foreningen Mit navn er Kirsten Nørgaard, og jeg har i år været uddannet socialrådgiver i 25 år. Jeg har i alle årene arbejdet indenfor området med børn/unge, voksne og familier, og jeg har mine erfaringer fra den kommunale verden i social-, sundheds- og familieforvaltninger og fra behandlingsafdelinger. I flere år var jeg ansat i en ungerådgivning, hvor jeg senere samme sted indgik i behandlingsarbejdet for unge med misbrugsproblemer. I disse år mødte jeg mange unge med svære vanskeligheder udover misbrugsproblematikken bl.a. unge med ADHD. Efterfølgende har jeg været ansat i ca. 10 år som kommunal sagsbehandler dels på voksenområdet inden for Handicap og Pension og dels i afsnittet for Børn/unge med handicap og sygdom. Endvidere har jeg arbejdet som familieplejekonsulent, og jeg har flere år været socialfaglig konsulent, hvor jeg har godkendt og ført tilsyn på de private opholdssteder og botilbud. Jeg har opsamlet meget erfaring inden for det socialfaglige område, og jeg har fået et indgående kendskab til, hvordan det er at leve i en familie, hvor et barn, en ung eller en voksen har særlige vanskeligheder. Jeg har altid været meget nysgerrig på hele autisme-, ADHD- og psykiatriområdet. Jeg har oplevet, at jeg har kunnet gøre en forskel. Jeg har set, hvordan den rette støtte, omsorg og opbakning har kunnet bidrage til, at mennesker i selv fastlåste situationer har kunnet finde nye veje. Jeg har med stor interesse og engagement fulgt børn, unge og voksne i den periode, hvor nye støtteredskaber er startet op, og hvor accepten af og tilvænningen til at skulle modtage støtte og lære nye leveregler har været hamrende svær. Jeg har lært meget af alle de mennesker, som jeg har mødt både i mit arbejde og i mit privatliv, og jeg har gerne deltaget i relevante kurser og temadage. Jeg ser frem til at skulle anvende mine erfaringer og socialfaglige viden i ADHDforeningen. Her vil jeg gøre alt, hvad der står i min magt for at bistå jer som medlemmer i de mange forskellige processer, I måtte stå i. Derfor er I meget velkomne til at ringe og skrive til mig både vedrørende lovgivningsmæssige spørgsmål ret og pligt men i særdeleshed også omkring alle andre aspekter vedr. livet med ADHD. Min telefon er åben mandag, torsdag og fredag fra Tirsdag fra Telefonnummeret: Mailadressen er socialrdg@adhd.dk På glædeligt gensyn Kirsten Nørgaard Vedr. forsørgelsesgrundlag for borgere anbragt i et botilbud På ADHD konferencen torsdag den 6. sept i workshoppen om Uddannelse og beskæftigelse med ADHD erfaringer fra kommunale projekter forlød det fra en deltager, at borgere anbragt i botilbud ikke havde råd til at tage en uddannelse, idet de havde mistet deres forsørgelsesgrundlag. Det er ikke korrekt. Der er tale om borgere, som er fyldt 18 år. Deres forsørgelsesgrundlag under ophold på et kommunalt eller privat botilbud vil være kontanthjælp, førtidspension eller en form for arbejdsindtægt. De vil være anbragt efter regelsættet i Lov om Social Service 107. Borgerne bibeholder deres forsørgelsesgrundlag under opholdet, idet de selv skal betale for kost og logi, samt tøj- og lommepenge. Endvidere skal der typisk spares op til ferie/udflugter med botilbuddet og evt. fritidsinteresser. Udgifterne til kost og logi vil være individuel. Botilbuddet har fået godkendt en døgnpris beregnet ud fra stedets samlede udgifter. Kost og logi er fastsat ud fra stedets samlede udgifter, og der opkræves et max. beløb som borgernes egen betaling. Så langt så vidt. Typisk får borgerne en aftale med deres sagsbehandler fra den anbringende kommune omkring de økonomiske forhold. Kontanthjælpemodtagerne har sjældent råd til at betale hele max. beløbet for kost og logi. Der bliver lavet en økonomisk beregning ud fra borgernes udgifter og indtægter. Såfremt der er tale om udgifter i forbindelse med uddannelse f.eks. til transport, bøger m.v. vil der kunne tages særlig hensyn til dette. Heldigvis kan borgere i botilbud også støttes til at få en uddannelse. Kirsten Nørgaard, socialrådgiver