ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE

Transkript

1 ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE MENTALT HELBRED December 2008 Tid skal der til Fra fuldtid til deltid på jobbet. At bede om hjælp. At skulle fortælle sine omgivelser, at man er psykisk syg. En ny livssituation tager tid at fordøje. Især hvis den har grund i en psykisk sygdom. Danmarks mentale helbred Formand for Psykiatrifonden Jes Gerlach stiller diagnosen for det danske mentale helbred og svarer blandet andet på, hvad mentalt helbred betyder, og hvorfor mange psykisk syge aldrig bliver behandlet. Juletravlt hos patientforeningerne 100 henvendelser mere end i november. Det var tallet, da Bedre Psykiatri gjorde antallet af henvendelser til rådgivningen op efter december måned sidste år, selv om der er lukket mellem jul og nytår. Vinterdepressionen kureres med lys Om vinteren oplever et par hundrede tusinde danskere en let depression. Langt de fleste kan kureres med en dosis lys hver morgen i et par uger. Især unge kvinder under 45 rammes. Biologiske ur skyld i depression I behandlingen af depression famler man stadig i blinde efter årsagen. Et nyt, lovende skud på stammen er at se på det biologiske ur, som ofte er ude af takt hos depressive. Pårørende kan helbrede psykisk syge ANNONCE Min angst og mine depressioner får afløb gennem min skrift. Det er vel en måde at kanalisere lidelsen ud på, ved at bruge kunsten som en ventil. Ib Michael ANNONCE ʼTi kunstnere fortæller om deres forhold til angst og kunst. Angsten i kunsten, PsykiatriFondens Forlag, 250 kr. Bestilling: INDSTIK I POLITIKEN DECEMBER 2008

2 2 MENTALT HELBRED ANNONCEINDSTIK Indledning Fordom = dømt på forhånd Når to mennesker siger ja til hinanden, er det en lykkelig begivenhed. Brylluppet er foreningen af to mennesker. Og to familier. Hver anden familie kommer på et tidspunkt i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem. En forstemmende og næsten bogstavelig "medgift", men også en understregning af, at psykisk sygdom vedkommer os alle. Ikke bare som ansvarlige borgere, men som familiemennesker. Som privatpersoner. Psykiske sygdomme og problemer kommer til udtryk på mange forskellige måder. Den unge pige, der udøver kontrol i en verden fuld af valg ved at fravælge mad. Den unge mand, der forskanser sig alene med sin angst. Moren, der ikke forlader sin seng, fordi den svære depression dræner hende for energi og lyst til livet. Den arbejdsomme mand, der efter lang tids stress glemmer de simpleste ting og bryder grædende sammen. Den ældre, hvis ensomhed ender i selvmordstanker. Et livsforløb byder på mange udfordringer, og psykiske sygdomme og problemer er for mange af os en del af dem. Psykiske sygdomme kan lige så lidt som fysisk sygdom skæres over en kam. Mennesker med angst har en radikalt anderledes sygdom end mennesker med skizofreni, og viden om den enkelte psykiske sygdom er nødvendig for at forstå det enkelte menneske. Psykisk syge er derfor et lige så ubrugeligt mærkat, som fysisk syge er det. Og helt som ved fysisk sygdom er det afgørende at adskille menneske og sygdom, der for mange er en parentes i livet. Et menneske med en psykisk sygdom er primært alt det, der ikke har med sygdommen at gøre og må nødvendigvis anerkendes som individ, ikke som diagnose. Bare ingen nogensinde får nys om dette ydmygende ophold. Jeg tror faktisk, jeg dør, hvis nogen hører om det! Det er da i dén grad tabu at give op. Journalist og forfatter Isabella Miehe-Renard om sin indlæggelse i forbindelse med depression. I PsykiatriFonden er det vores erfaring, at der er to primære grunde til fordommene om mennesker med psykiske sygdomme: Manglende viden og berøringsangst. Mange ved meget lidt om psykiske sygdomme, og mange oplever det som pinefuldt at være åbne om sygdommene. Sygdommene forbindes med svaghed, karakterbrist, ja, endog fare. Fordi vi ved for lidt! Hver femte dansker får på et tidspunkt en psykisk sygdom. Trods det hersker der fortsat et fortegnet billede af mennesker med psykiske sygdomme. Får en person pludselig stærke smerter i højre side af maven, er det afgørende, at vedkommende (eller en person i nærheden) kender til blindtarmsbetændelse og ved, hvor han eller hun kan søge hjælp. Det samme gør sig gældende for psykiske sygdomme: Vi skal kende symptomerne, årsagerne og behandlingsmulighederne for at kunne få den rette støtte og behandling. Indhold Hvad gør vi nu? side 4 Danmarks mentale helbred side 5 Patientforeningerne har juletravlt side 6 ADHD et liv i kaos side 6 Vinterdepressionen kureres med lys side 8 Vejledning for patienter med depression side 9 Biologiske ur skyld i depression side 9 OCD-ramte skal selv betale behandling side 10 Et nyt liv med hjerneskade side 10 Godnat og sov godt hvis du kan side 11 Min tærskel var lav side 11 Søvnløshed og melatonin side 11 Tid skal der til side 12 Når mormor bliver mærkelig side 12 Pumpe redder Parkinson-patienter side 13 Jeg har fået mit liv tilbage side 13 Kan det daglige puslespil lægges bedre? side 14 Demensramte får hjælp af GPS side procent af skizofrene patienter lever almindeligt side 15 Anja lever med skizofreni side 15 Er morfar ked af det? side 16 Dårlig kommunikation giver skyldfølelse side 16 Arbejdsmarkedet arbejder ikke for de psykisk syge side 17 Pårørende kan helbrede psykisk syge side 18 Vær åben om din sygdom side 18 Psykiske sygdomme og problemer er for de fleste en privatsag. Det er forståeligt. Men det må aldrig blive fordommene, der tegner vores billede af sygdommene og de mennesker, de rammer. Ingen har fortjent at være dømt på forhånd. Vi har alle et ansvar for at skabe rum for forskellighed. Vi kan starte med at møde det afvigende med åbent sind. Åbenhed skaber forståelse! Heidi Krumhardt Mortensen, områdechef i PsykiatriFonden, og Jens Elbirk, direktør i PsykiatriFonden MED DAGBLADETS RÆKKEVIDDE OG FAGBLADETS FOKUS Mediaplanet er Europas førende mediehus inden for produktion, distribution og udvikling af emneorienteret information via print, online og broadcasting. For information om temaaviser i dagspressen kontakt: Jimmi Femö, Mediaplanet ApS , Projektleder Casper Andreassen Kontakt casper.andreassen@mediaplanet.com Amsterdam Berlin Bratislava Brussels Copenhagen Dublin Geneva Helsinki Hong Kong London Madrid Malmö Milan New York Oslo Riga Stockholm Tallinn Warsaw Zurich MENTALT HELBRED EN TITEL FRA MEDIAPLANET APS Projektleder: Casper Andreassen, Mediaplanet ApS Produktionsleder: Frida Seiersen, Mediaplanet ApS Forretningsudvikler: Lasse Juhl, Mediaplanet ApS Layout & repro: Cathrine Kongslev, Mediaplanet ApS Tekster: Jacob Sejer Pedersen Distribueres med Politiken. Hele denne temaavis er en annonce fra Mediaplanet. PsykInfo viden og råd om psykisk sygdom Har du brug for viden om psykisk sygdom og psykiatri? Har du brug for rådgivning i, hvordan du støtter mennesker ramt af psykisk sygdom? Har du brug for viden om behandlingstilbud i Psykiatrien Region Sjælland? Hos PsykInfo Region Sjælland kan alle anonymt få en personlig eller telefonisk samtale med en psykiatrisk uddannet medarbejder. PsykInfo s afdeling i Næstved: Du kan træffe PsykInfo s medarbejdere mandage kl og onsdage kl i Ringstedgade 73, 1. tv., 4700 Næstved. PsykInfo rådgiver og står bag offentlige arrangementer om psykisk sygdom, behandling, recovery med mere. PsykInfo tilbyder ikke behandling eller samtaleforløb. PsykInfo har åbent på telefon : PsykInfo s afdeling i Vordingborg: Du kan træffe PsykInfo s medarbejdere onsdage kl på Færgegårdsvej 15, 4760 Vordingborg. Du kan maile til psykinfo@regionsjaelland.dk. s besvares inden for et døgn på hverdage. Mandage kl Tirsdag og onsdage kl Torsdage kl Fredage kl Så kan du kontakte PsykInfo Psykiatrisk Informationscenter i Region Sjælland Du kan læse mere om PsykInfo og de gratis arrangementer på PsykInfo har en afdeling på vej i Roskilde, hvor du efter aftale kan træffe en PsykInfo-medarbejder. PSYKIATRIEN

3 Inter IKEA Systems B.V IKEA tager forbehold for trykfejl, prisændringer og udsolgte varer. Bemærk at ikke alle varer føres I IKEA Odense. PAX ÅRDAL garderobeskab. B200xD66, H 236 cm Sov godt Vi blander os ikke i, hvad du laver i dit soveværelse. Vi sørger bare for, at det kan holde til det meste, og især en god nats søvn. Udover 90 dages søvngaranti får du 25 års garanti på vores SULTAN madrasser. Du finder alt fra garderobeskabe til sengetæpper i samme gode kvalitet og et stort udvalg af dyner og puder. Så kig forbi dit IKEA varehus, og få plads til at nyde livet i dit soveværelse. Uanset hvad du bruger det til. God nat. IKEA.dk

4 4 MENTALT HELBRED ANNONCEINDSTIK Demens Hvad gør vi nu? Godt danskere er demente. Alligevel lukker alt for mange øjnene, når bedstemor begynder at ændre adfærd. Dette medfører ofte hårde konsekvenser for både den syge og resten af familien Hvis ikke man kan hjælpe sine nærmeste ved alvorlig sygdom, er det meget ubehageligt. Karsten Jansforts stemme løfter sig en anelse. Den 45-årige skuespiller fortæller om sit frivillige arbejde i Alzheimerforeningen, hvor han er repræsentant for de pårørende i bestyrelsen. Et engagement, der blev skudt i gang af et intenst forløb med en far, som blev ramt af den ubehagelige sygdom. Skuespilleren kører landet tyndt for at fortælle om sine oplevelser til både patienter og pårørende. Et af hovedbudskaberne er vigtigheden af at være åben omkring sygdommen. Jeg har bekendte, som har haft alzheimerramte forældre, og hvor de ikke talte om det, men bare lod dagligdagen køre. De fandt det flovt. Resultatet er, at det ikke kun er den demente, der går ned, men også den øvrige familie. Man kalder det de pårørendes sygdom, forklarer Karsten Jansfort, der kender til flere eksempler, hvor børnene helt nægter at acceptere sygdommen hos mor eller far. De skubber det over på lægerne og nægter at tage del i den svære situation, når en eller begge forældre bliver ramt af sygdommen, uddyber Karsten Jansfort. Når et menneske bliver ramt af demens, betyder det, ifølge Karsten Jansfort, en enorm ændring i adfærden. Han taler ligefrem om en identitetsændring og et nyt menneske. En ekstremt følsom situation, der håndteres bedst gennem åbenhed. Ændrede sig langsomt Hvis ikke vi skulle bruge hinanden i sådan en situation, hvornår skulle vi så? Det er et menneske tæt på dig, der er ved at blive nedbrudt, så det vigtigste er at skabe et trygt rum. Den rette plejebolig skal findes, og der er en masse beslutninger, den syge ikke længere selv kan tage. Det drejer sig om kærlig umyndiggørelse, siger Karsten Jansfort, hvis far selv var helt åben og nøgtern omkring sin sygdom. Han fortalte selv sine venner om diagnosen, så ingen var i tvivl om, hvorfor han ændrede adfærd. At det ikke var noget personligt, hvis han virkede sur eller aflyste en aftale med kort varsel, fordi han var for træt. Men både familie og andre pårørende var også forberedt bedre end de fleste, da det stod klart, at far var ramt af demens. Vi registrerede, at han ændrede sig ganske langsomt med små ting i hverdagen. De almindelige gøremål tog ham længere tid, og ofte gjorde han dem i omvendt rækkefølge. Han kunne overskue mindre og mindre og deltog ikke i socialt samvær, fortæller Carsten Jansfort, hvis bedsteforældre også blev ramt af den hårde sygdom, hvorfor klokkerne I Danmark er der diagnosticeret Alzheimerpatienter. Det er en folkesygdom, som vi må bruge hinanden i at kæmpe mod. hurtigt begyndte at ringe højere og højere for ørerne af Karsten Jansfort og de øvrige pårørende. Vi håbede selvfølgelig alle, det var noget andet, men efter en række lægelige tests var der ikke noget at tage fejl af. Far var selvfølgelig ærgerlig, men fornægtede det ikke, og det var på en måde en lettelse for alle at få en afklaring, siger Karsten Jansfort og fortsætter: Hvad gør vi nu, sagde far til os tre søskende, mor og venner og bekendte. Han havde selv oplevet eksempler på bekendte, som havde ændret adfærd, men været for lang tid om at få stillet diagnosen og finde ud af, hvordan de kunne gøre det bedste for alle, husker Karsten Jansfort, der gentager budskabet om åbenhed. I Danmark er der diagnosticeret Alzheimerpatienter, så der er rigtig mange, der får Alzheimers ind på livet på den ene eller anden måde. Det er en folkesygdom, som vi må bruge hinanden i at kæmpe mod. Er du rigtig klog? Kender du en psykisk syg, og har du brug for mere viden om at være pårørende? God fangst! eye q - en anderledes fiskeolie til hele familien Kåret til årets produkt i 2005 Så bestil en gratis pårørendepakke med information, viden og gode råd. eller info@bedrepsykiatri.dk Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI pårørende til sindslidende ring på tlf Vi hjælper dig, så du kan hjælpe dine eye q kapsler - små og synkevenlige eye q chews - tyggekapsler m. jordbærsmag eye q flydende - frisk smag af citrus Kosttilskud til børn og voksne. Naturligt højere indhold af omega-3 fedtsyren EPA i fodhold til DHA. Tilsat omega-6 fedtsyren GLA Fås hos Matas, i helsekostforretninger og på apoteket. Yderligere information: Novasel EU, tlf , info@novasel.dk, Kosttilskud bør ikke træde i stedet for varieret kost. Naturlig balance

5 ANNONCEINDSTIK MENTALT HELBRED 5 Symptomer Danmarks mentale helbred Formand for Psykiatrifonden Jes Gerlach stiller diagnosen for det danske mentale helbred Hvad betyder mentalt helbred? Det psykiske helbred. Det er gennem det psykiske øje, man oplever livet. Så uanset hvordan man har ellers har klaret sig i livet, så bliver det sort og ubehageligt, hvis der er uklarheder i det psykiske øje. Depressioner, angst og psykoser giver dårligere livskvalitet, uanset om du er rig eller fattig eller har et brækket ben. Det psykiske øje skal være klart Fakta Flere end danskere er ramt af psykisk sygdom, men mange mennesker søger ikke professionel behandling. Psykisk sygdom i Danmark Omkring mennesker har til enhver tid en depression. Mindst mennesker har angst. Mindst mennesker har et misbrug. Cirka mennesker har svære psykoser. Cirka mennesker er demente. Cirka 600 mennesker begår hvert år selvmord over halvdelen bliver begået af mennesker, der har haft en depression. Hver anden dansk familie kommer på et tidspunkt i kontakt med behandlingssystemet. Mange mennesker har flere af de nævnte sygdomme på samme tid. kilde: og lyst det er en helt central og primær størrelse. Man mener, at der er mange med psykiske lidelser, der aldrig bliver behandlet. Hvorfor tror du, det er tilfældet? Det er stadig tabubelagt. Det er mere diffust at have en psykisk lidelse end at have et brækket ben eller et mavesår. Men det er blevet meget bedre. I dag kan man jo dårligt åbne et dameblad uden at læse om en eller andens angst, spiseforstyrrelse eller depression. Selv kendte folk som Jytte Hilden og Henning Jensen fortæller åbent om det. Det har hjulpet meget. Men der er stadig for mange, der ikke kommer Formand for Psykiatrifonden, Jes Gerlach. i behandling. Nogle slår deres sygdom hen med, at de bare er lidt kede af det. For andre er det stadig tabu. Man vil ikke være den i kvarteret, der er psykisk syg. Psykiatrien har traditionelt været et lavt prioriteret område inden for sundhedsvæsenet. Hvad ligger der i det? Tidligere havde man ikke særlig gode behandlingsmuligheder. Da jeg læste medicin i 60 erne, havde man 16-mands stuer på de psykiatriske hospitaler. Nogle sad nøgne og rev sig i håret og forrettede deres nødtørft i sengen. I dag er hovedparten enestuer, men man kan godt undre sig og harmes over, at der i disse tider skæres ned i antallet af sengepladser i psykiatrien. Når det er sagt, så ser man i dag, at området politisk er blevet prioriteret i de senere år. Man møder forståelse og økonomisk velvilje hos alle politiske partier. Hvordan vil du vurdere det danske mentale helbred sammenlignet med andre lande? Gennemgående vil jeg tro, vi ligger på linje med de lande, vi normalt sammenligner os med. Levetiden er lidt lavere i Danmark, men rent mentalt er vi nogenlunde jævnbyrdige. Men i u-lande ser man eksempelvis færre psykoser end i vores del af verden. Hvad er det største problem i psykiatrien lige nu? Det er, at der er for få psykiatere,og at det bliver værre i de nærmeste år. Ventetiderne er alt for lange, både hos den praktiserende psykiater og på hospitalerne. Der er for få sengepladser. Det er gået for vidt med at udskrive folk for tidligt, uden at der bliver fulgt ordentlig op på behandlingen. Konsekvensen er, at vi engang imellem ser psykotiske mennesker udføre uforståelige handlinger. Nogle hører fx stemmer og kan på den baggrund finde på at løbe nøgen rundt på gaden eller slå et andet menneske ned. Et af de mere spektakulære eksempler var, da en svensk minister blev myrdet for nogle år siden. Det er et mørkt kapitel i psykiatriens historie, at der ikke er kapacitet til at tage ordentligt hånd om disse mennesker. Sådan undgår du depression Du kan selv gøre meget for at begrænse risikoen for at få en depression eller et nyt tilbagefald. Du kan for eksempel selv medvirke til at forebygge depression ved at leve et sundt og aktivt liv, hvor du husker at gøre de ting, der gør dig glad og giver dig mod på tilværelsen. Depression hænger typisk sammen med en kombination af indre sårbarhed og ydre belastninger. Der er nogle risikofaktorer, som du skal være opmærksom på at mindske for at øge din modstandskraft mod depression. En sund livsstil med gode sociale relationer kan styrke din modstandskraft og betyder meget. Noget af det, du selv kan gøre, er at: Motionere 30 minutter dagligt gerne udendørs og gerne sammen med andre (fx gang, løb, cykling, styrketræning, holdsport). Spise sundt, regelmæssigt og varieret. En sund kost består bl.a. af meget frugt og grønt, nødder og frø, fuldkornsprodukter, fisk og magert kød. Undgå eller begræns dit forbrug af alkohol, som kan øge følsomheden over for depression. Sørge for at få en halv times dagslys hver dag. Brug evt. en lysterapilampe 30 minutter hver morgen i vinterhalvåret, hvis du har tendens til at lide af vinterdepression. Sørge for, at du har gode søvnvaner. Alkohol og koffeinholdige drikke sent om aftenen kan forstyrre søvnen det samme kan sovemedicin. Gå i seng og stå op på nogenlunde samme tid hver dag. Være forsigtig med brug af sovemedicin. Sovemedicin kan ved længere tids brug udløse en depression. Undgå ensomhed og isolation - vær sammen med andre mennesker (familie, venner) eller deltag evt. i holdsport eller andre hobbyer, hvor du møder mennesker med samme interesser som dig. Pas på stress, og prøv at skabe balance mellem arbejdsliv og familie/fritidsliv. Kilde: Psykiatrifonden Distriktspsykiatrien søger overlæge Til vores distriktspsykiatriske team i Kalundborg søger vi en overlæge til en vagtfri stilling pr. 1/ eller snarest derefter. Teamet glæder sig til at få en overlæge og ønsker sig en kollega, der vil indgå i udviklingen af det tværfaglige behandlingstilbud og samarbejdet med socialpsykiatrien. Distriktsteamet skal fremover ledes lokalt af en overlæge og en teamleder. På nuværende tidspunkt består distriktsteamet af psykologer, socialrådgiver, distriktssygeplejersker, 1. reservelæge og sekretærer. Distriktspsykiatrien i Kalundborg er beliggende på Kalundborg Sygehus, og der er planer om at udvide de fysiske rammer. Det er en del af Distrikt Holbæk, som består af distriktspsykiatrien i Kalundborg, Nykøbing Sj. og Holbæk, samt sengeafsnit i Nykøbing Sj. og Holbæk. Se hele stillingsopslaget på jf. quicknr Her kan du også finde andre ledige stillinger inden for psykiatrien. Tal om det! Og behold dit arbejde. LAP arbejder for lige muligheder for mennesker med et psykosocialt handicap. Støttemedlemskab 300 kr. Kollektivt støtte medlem 500 kr. Individuelt medlem 100 kr. Tlf PSYKIATRIEN En sekretariatschef søges, se mere på

6 6 MENTALT HELBRED ANNONCEINDSTIK Diagnose ADHD et liv i kaos Kriminalitet, stoffer, nederlag, isolation. Nøgleord for mange med diagnosen ADHD Patientforeningerne har juletravlt I julen samles familien, og så opdager man pludselig, hvor dårlig mormor er blevet til at klare sig selv 100 henvendelser mere end i november. Det var tallet, da Bedre Psykiatri gjorde antallet af henvendelser til rådgivningen op efter december måned sidste år. På trods af, at der er lukket mellem jul og nytår. Mange er ikke sammen til hverdag. Men i julen, når hele familien samles, bliver det pludselig åbenlyst, hvor dårligt det står til. Bedstemor kan ikke længere finde rundt i tingene, og så ringer de ind til os og fortæller om, at de ikke tør køre mor hjem til et tomt hus, fortæller Else Hansen, der er sygeplejerske og rådgiver på Demenslinien, hvor demensramte og deres pårørende kan få rådgivning. Grunden kan, ifølge Else Hansen, være, at mor eller bedstefar er blevet meget dårligere, siden sidst Motion familien var samlet, men det kan også bare være det at være væk fra de vante rammer, der afslører den sande tilstand for det typisk ældre familiemedlem. Man ser det også på hospitalsindlæggelser, der også boomer i julen. Familien ser pludselig, at det ikke kan gå længere, siger Else Hansen, der ofte forstår på de pårørende, der ringer ind, at de har dårlig samvittighed. Hendes råd til folk, der pludselig står over for at skulle håndtere en far eller en søster, der ikke længere kan klare sig alene i hjemmet, blandt andet på grund af hukommelsesproblemer, er, at kontakte egen læge og kommunens hjemmepleje for at få hjælp. For underligt Hanne Block Bøttger, som er Mindst 30 minutter om dagen Inkluderer både motion, transport og praktiske gøremål Kan opdeles i kortere perioder Moderat intensitet eller højere Høj intensitet 2 gange min/uge koordinator for rådgivning i foreningen Bedre Psykiatri, forklarer det stigende antal i jule-henvendelser med, at det kan være svært at opleve jule-glansbilledet af hyggen i familiens skød. Nogle fortæller, at det ikke længere er muligt at samle familien, fordi en er syg, Det kan være søskende, der oplever at forældrene forfordeler den syge. Jeg har hørt forældre, der fortæller, at deres børn har stillet dem et ultimatum om, at hvis den syge søster eller bror kommer, så kommer jeg ikke, og så er familiestriden en realitet, fortæller hun. Andre beretter, ifølge Hanne Block Bøttger om, at det simpelthen er blevet for underligt efter at mor, bror, far eller moster er blevet syg. Fakta om motion og kost I dag påvirker min ADHDdiagnose ikke mit liv så meget, da jeg er på medicin, lige som jeg har flyttet mig rigtig meget personligt de senere år. Men før diagnosen blev stillet, var mit liv kaos. Rod i økonomien, ingen kærlighedsforhold, voldsomt temperament, depression, angst, kriminalitet og stoffer. 30-årige Jacob Hofmann har ADHD. Det, der tidligere blev kaldet DAMP. Hans problemer i livet er typiske for mennesker med en ADHD-diagnose som ekstra bagage i tilværelsens rygsæk. Opmærksomhedsforstyrrelsen betyder, at de allerede som børn forstår verden på en anden måde, og verden har ofte svært ved at forstå dem, hvilket medfører en række nederlag i forhold til andre mennesker. De kan være behovsstyrede og have svært ved at tilgodese andres behov, og mange ender i isolation. De er ofte impulsive og kan være lette at lokke, og det medfører risiko for at ende i miljøer med utilpassede eller kriminelle unge, forklarer Jenny Bohr fra ADHD-foreningen. Ofte går der lang tid før diagnosen bliver stillet, og rækken af nederlag blandt almindelige mennesker vokser. Men heldigvis får flere og flere hjælp lige som Jacob Hofmann, der i dag bor i hus i jyske Struer sammen med sin hund Simba. Han har lige fået tilkendt førtidspension bruger meget tid på at tage rundt i landet og fortælle sin historie, for at andre kan lære af den. Ofte går der lang tid før diagnosen bliver stillet, og rækken af nederlag blandt almindelige mennesker vokser. Fakta om ADHD ADHD er en forkortelse for diagnosen: Attention Deficit/Hyperactivity Disorder, det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsitivitet. ADHD giver som regel problemer med at opfatte, fortolke, huske, planlægge og orientere sig. Man taler om tre forskellige typer af ADHD: ADHD med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse ADHD med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet ADHD kombineret type med såvel opmærksomhedsforstyrrelse som hyperaktivitet og impulsivitet. Tidligere blev diagnosen DAMP brugt herhjemme. DAMP er en nordisk diagnosebetegnelse, som står for Deficits in Attention, Motor control and Perception. DAMP-diagnosen er i dag afløst af ADHD, som er en international diagnosebetegnelse. Kilde: ADHD-foreningen Kostråd Spar på fedtstof og brug mindre smør og margarine Brug i stedet umættede fedtstoffer som raps og olivenolie Vælg mælkeprodukter og ost med lavt fedtindhold Spis meget rugbrød, grovbrød, ris, pasta, kartofler og gryn Spis mange grøntsager, gerne over 300 g om dagen. Vælg magert kød og fjerkræ Spis gerne fisk og fiskepålæg, gerne 300 g om ugen Drik eller spis 5 dl mager mælk eller syrnet mælkeprodukt om dagen Spis 2-3 stykker frugt om dagen Spar på sukker Spar på alkohol Spis regelmæssigt, gerne 5-6 måltider om dagen Energifordeling: Sammensæt din kost så ca. 55% af den samlede energi kommer fra kulhydrat, ca. 30% fra fedt og ca. 15% fra protein DepressionsForeningen.dk Søg støtte hos nogen der forstår! DepressionsLinien (Kl alle dage undtagen lørdag)

7 Selvmordstanker? Har du brug for at tale med nogen? Ring til Livslinien på eller skriv via Sig det Har du tanker om selvmord eller føler dig deprimeret og modløs, er det vigtigt, at du taler med nogen om, hvordan du har det. For de fleste hjælper det at få sat ord på de svære tanker og følelser. Du er ikke alene om at have det sådan. Mange mennesker har perioder, hvor livet eller en situation opleves som så svær, at de ikke kan magte den alene. For nogle fører det til selvmordstanker, og uden hjælp måske til selvmordsforsøg eller selvmord. Har du det sådan, er det afgørende, at du får fortalt et andet menneske, at du har det svært, så du kan få den støtte og hjælp du har brug for. Vi lytter til dig Når du ringer eller skriver til Livslinien, er det vores frivillige rådgivere, der svarer dig. De ved, at det er vigtigt at få sat ord på det svære, og er klar til at lytte. Livsliniens rådgivere er mennesker med en relevant faglig baggrund, der vælger at bruge tid og kræfter som frivillige på Livslinien, fordi de gerne vil hjælpe andre. Ring til Livslinien på Vores telefoner er åbne alle dage mellem Du kan også skrive til netrådgivningen via hvor du også kan læse mere om organisationen og vores arbejde.

8 8 MENTALT HELBRED ANNONCEINDSTIK Lysterapi Vinterdepressionen kureres med lys Om vinteren oplever et par hundrede tusinde danskere en let depression. Langt de fleste kan kureres med en dosis lys hver morgen i et par uger Hvad er depression? Kasper Tingkær, sekretariatsleder i DepressionsForeningen, forklarer: Kort fortalt - hvad er en depression? Depression er en folkesygdom, der påvirker hjernes signalstoffer og dermed måden at opfatte og fortolke verden på. Sygdomme forårsager en vedvarende tristhed og magtesløshed. Det starter i oktober måned, når det begynder at blive mere mørkt for så at forsvinde igen hen mod marts, hvor dagene igen bliver lange. Vinterdepressionen rammer godt tre procent af danskerne i større eller mindre grad. Tre ud af fire kan kureres med lysterapi. Den største gruppe er unge kvinder under 45. Ellers er kendetegnene for de vinterdepressive, at de er trætte, energiløse, spiser mere især søde sager, sover mere og isolerer sig fra omverdenen, fortæller speciallæge i psykiatri, dr.med. Henrik Dam, der var med til at hente lysterapien fra USA til Danmark. I starten tilbage i halvfemserne kom man hen på hospitalet, hvor man sad foran lampen. Nu låner man den med hjem og bruger den en times tid hver dag i 14 dage, og det er for de flestes tilfælde nok. Kommer det igen, låner man bare lampen igen. Gå ud i lyset Og fra kun at være brugt af psykiatere, er der nu en lang række praktiserende læger, der giver lysterapi i klinikken, lige som mange patienter selv investerer i en lampe. Og det er fint, så længe man lige husker at tale med sin læge, inden man begynder. Det kunne jo være noget andet, der var galt, som giver nogenlunde de samme symptomer. Eksempelvis stofskiftet, siger Henrik MEDICINFRI HELSEFREMMENDE PRODUKTER Glo to Sleep sovebriller Medi-Light Desktop E - den mest solgte og alsidige lysterapilampe En alsidig lampe der anvendes til lysterapi om morgenen ved at rette den mod ansigtet i en halv til en hel time. Resten af tiden fungerer Medi-Light Desktop E som en effektiv skrivebordslampe. - en helt ny opfindelse der hjælper dig med at falde i søvn Endelig kan du få en god nats søvn! De nye Glo to Sleep sovebriller er produktet, der kan hjælpe dig med at slappe af i kroppen, få tankerne ud af hovedet og falde i søvn. Migra-Cap migrænehætte - endelig en medicinfri løsning på hovedpine Migra-Cap kombinerer kuldebehandling med fuldstændig mørke og giver således optimal lindring på smerter, som optræder ved migræne eller andre former for hovedpine. Dam, der peger på, at det bedste er at forebygge vinterdepression ved at gå uden for i de naturlige lys midt på dagen i et par timer. En ferietur sydpå om vinteren er også et både effektivt og fornøjeligt middel. En vinterdepression er ikke at forveksle med en regulær depression, der har mere alvorlige symptomer som for eksempel selvmordstanker. Men der er måske alligevel en sammenhæng. Man ved, at der ofte er en forstyrrelse i det biologiske ur ved depression. Mange med depression vågner meget tidligt om morgenen. Og en anden karakteristisk døgnvariation er, at de har det værre om morgenen end om aftenen, siger Poul Videbech, der er ledende overlæge og professor i psykiatri ved Århus Universitetshospital. En vinterdepression er ikke at forveksle med en regulær depression, der har mere alvorlige symptomer som for eksempel selvmordstanker. Afrika 9/ dage i sydafrika Danmarks største udvalg af rejser for personer med et handicap uanset alder! HandiTours arrangerer uforglemmelige og grænseoverskridende rejseoplevelser med den højeste sikkerhed i gode og trygge rammer. Hvorfor bliver folk depressive? Årsagen til depression kan være mange, men overordnet set er det et samspil af en indre sårbarhed en disponering for sygdommen med baggrund i arv og psykologisk ballast - og ydre påvirkninger, som f.eks. langvarig stress. Den sidste er ofte også den udløsende faktor. Hvordan behandles depression i dag, og hvad mener I om det? De fleste depressionspatienter bliver i dag primært behandlet med medicin samt i et stigende omfang terapi. DepressionsForeningen anser begge behandlingsformer som gode og effektive, men beklager, at psykologhjælp ikke er gratis for de patienter, der har behov. Endvidere er der mange steder i landet urimelig lang ventetid på at kommer til psykiater. Hvordan tror I fremtiden ser ud for depressive patienter? I DepressionsForeningen er vi optimistiske. Vi oplever, at der er en spirende erkendelse af, at vi som samfund er nødt til at behandle depression som en helt reel sygdom, og en sygdom hvor behandlingsforholdene har behov for en betydelig opgradering. Hvad er symptomerne? Der findes mange forskellige symptomer mentale som fysiske, men de mest almindelige er nedsat stemningsleje og selvværd. Tristhed, manglende lyst, interesse og energi. Det kan også være ængstelse, forvirring eller søvnbesvær. Hvad skal man gøre, hvis man oplever dem på egen krop og eget sind? Det er afgørende at pointere, at har man et eller flere af symptomerne, betyder det ikke, at man har en depression. Vi har alle dage, hvor vi er triste eller uden energi. Vi oplever kriser og har perioder, hvor vi har svært ved at overskue situationen, men det er først når symptomerne er konstante, uoverkommelige og varer længere end to tre uger i træk. Det er dog vigtigt at man søger læge, hvis man tror, det kan være en depression. Sygdommen kan og skal behandles. Og tiden er en afgørende faktor. Herudover er det en god ide at søge oplysning om sygdommen og søge støtte i sit netværk. DANSKLYSTERAPI Danmarks største udbyder af lysterapi Importør: Living In Time A/S Tlf info@livingintime.dk TLF: INFO@HANDITOURS.DK Yderligere information: Tlf.: info@dansklysterapi.dk Køb online på:

9 ANNONCEINDSTIK MENTALT HELBRED 9 Depression Vejledning for patienter med depression Hvordan fastholder jeg min døgnrytme og får en god søvn? Udarbejdet af Klaus Martiny og Else Refsgaard, Psykiatrisk Forskningsenhed, Hillerød Det hører med til en normal tilværelse, at vi har behov for at sove om natten og være vågne om dagen. Vi føler os helt automatisk søvnige og falder i søvn om aftenen og vågner igen om morgenen af os selv. Vi kalder det en døgnrytme, netop fordi det er noget automatisk. Når man bliver syg med depression vil døgnrytmen ofte være forstyrret, så man ikke mere kan regne med, at det forløber helt automatisk. Mange får svært ved at falde i søvn og vågner mange gange om natten, og en del vågner enten for tidligt om morgenen eller senere end normalt. Hos en del mennesker med depression er der en tendens til, at humøret er dårligere om morgenen og bliver gradvist bedre hen under aften. Derfor kan det være fristende at blive længere oppe om aftenen for at opleve at have det nogenlunde. Når man sammenholder dette med, at man under en sværere depression ofte vågner for tidligt om morgenen, kan resultatet føre til, at man får for lidt søvn. Derfor er mange ikke udhvilede om morgenen og forsøger at sove igen. Denne søvn bliver desværre ofte overfladisk og med mange drømme og kan forværre den depressive tilstand. Ydermere kan det føre til at døgnrytmen skubbes, så man går endnu senere i seng og begynder at sove af flere omgange om dagen. En del personer med depression vågner for tidligt om morgenen med dårligt humør og følelsen af ikke at kunne overskue dagen, der kommer. Så kan det være fristende enten at blive i sengen og halvsove til midt på dagen eller at lægge sig til at sove senere på dagen. Begge dele har en uheldig indflydelse på døgnrytmen og kan forværre depressionen. For at bedre din tilstand er det vigtigt, at du får en god døgnrytme og en god søvn. Når din døgnrytme er blevet normal, og søvnen er god, skal du være opmærksom på, at det ikke forskubber sig igen. Man skal altså indøve en god rutine for søvn og døgnrytme. Det er vigtigt, at man får tilstrækkelig søvn. For langt de fleste vil det sige mellem 6 og 8 timer per nat. Det er bedst, hvis søvnen er placeret, så man sover før midnat og står op før klokken 9 om morgenen. Det er kendt, at personer med depression kan få det værre, hvis de sover om dagen, og derfor fraråder vi som regel dette. Hvis man er meget træt og har brug for en lur, er det bedst at vente til efter klokken 16 og så højst sove ½ time, måske endda kortere (nøglesøvn). Ofte kan man klare sig gennem en træthedsperiode ved at hvile sig med en bog eller se fjernsyn eller sidde lidt med lukkede øjne og evt. blunde, uden at man falder rigtigt i søvn. Derved kan man undgå at få et dyk i humøret, og man undgår også at få sværere ved at sove om aftenen. Ofte kan man have tillagt sig vaner omkring søvnen, som ikke lader sig ændre lige på én gang. Det er nødvendigt at være vedholdende, men også tålmodig med sig selv, for at få det til at lykkes. Ofte kan det, at der er opmærksomhed på problemet, være med til at rette op på det. Der er mange råd til en god søvn, og nedenfor har vi nævnt nogle af dem. Man skal lære dem udenad og virkelig prøve at efterleve dem: Forbered dig på søvnen, så du Når man bliver syg med depression vil døgnrytmen ofte være forstyrret, så man ikke mere kan regne med, at det forløber helt automatisk. langsomt lader tempoet gå ned i den seneste time, inden du skal sove. Sørg for en behagelig temperatur i soveværelset, luft gerne lidt ud, inden du sover. Tænk på, om sengen er i orden, om puden støtter godt for hovedet og om dynen er tilpas. Du tilbringer 1/3 af dit liv i sengen, så det er meget rimeligt at sørge for en have en god seng, en god dyne og en god pude. Tænk på, om der er noget, der forstyrrer dig i din søvn, såsom støj fra vejen, andres snorken, en urolig hund, kat eller lignende. Anvend eventuelt ørepropper, hvis du er generet af støj. Undgå at skifte døgnrytme i weekenden. Prøv at holde nogenlunde samme søvnmønster hver dag. Det skal gerne være sådan, at man glæder sig til at komme i seng. Søvnen er guld værd for dig - der er ingen der kan være frisk om dagen uden en god søvn. Vi betragter søvn og døgnrytme som noget, man skal arbejde på at forbedre over nogen tid, og du skal ikke fortvivle, hvis det i starten er svært at ændre på gamle vaner. Biologiske ur skyld i depression I behandlingen af depression famler man stadig i blinde efter årsagen. Et nyt, lovende skud på stammen er at se på det biologiske ur, som ofte er ude af takt hos depressive Alle de naturlige rytmer i kroppen styres centralt fra et sted i hjernen. Professor Poul Videbech fra Århus sammenligner det med en dirigent i et orkester, hvor mange forskellige instrumenter skal spille sammen. Hvis dirigenten mister forbindelsen med dagen og natten, tyder noget på, at det kan resultere i en depression. I gamle dage holdt man depressive patienter vågne, og det hjalp. Men på et tidspunkt skulle de jo sove, og så kom depressionen tilbage igen. Nu forsøger man så at angribe dirigenten for at sætte takten mellem dirigenten og det biologiske ur tilbage igen, forklarer professoren, der er optimistisk med den nye behandling af den besværlige og stærkt udbredte sygdom. Mulighederne er meget lovende. Men vi har før hørt, at nu kommer der ny medicin med meget store forventninger, men når det så bliver dagligdag, er det måske ikke helt så godt, som man håbede. Nu må det stå prøven i Søvnen er et nøgleproblem ved depression, og bliver det løst, vil man være nået langt. nogle år, og så må vi se, siger Poul Videbech. Jes Gerlach, der er formand for Psykiatrifonden, er på linie med Poul Videbech. Man har nogle hypoteser om årsagerne til depression. En af de nyere teorier har at gøre med døgnrytmer, den såkaldte chronobiologi, der centrerer sig om det biologiske ur. Men man kan ikke prale af, at man er sikker på detaljerne, siger psykiateren, der peger på, at den nye forskning kan afhjælpe de depressive patienters problemer med at sove uden at spille ind på energiniveauet i dagtimerne. Og uden de mange bivirkninger, der er ved den traditionelle medicinske behandling, herunder hæmmende virkning på seksuallivet. Søvnen er et nøgleproblem ved depression, og bliver det løst, vil man være nået langt, siger Jes Gerlach. Den traditionelle behandling af depressioner er ifølge Jes Gerlach at stimulere de såkaldte signalstoffer. Medicinen, som mange kalder lykkepiller, fremmer et specifikt signalstof serotonin som styrer mange funktioner, herunder depression og angst, men også sexliv og sult. Og hvis den form for medicin ikke virker, griber man til andre typer depressionsmedicin, der rammer mere bredt, dvs. rammer flere signalstoffer. For alle de kendte behandlingsmetoder gælder det, at de har alvorlige bivirkninger. Uro, ubehag, hovedpine, kvalme, ingen lyst til sex, og søvnbesvær er, ifølge Jes Gerlach, bare nogle eksempler på problemerne ved de traditionelle medikamenter, der efterhånden har mange år på bagen. Man må erkende, at der ikke er sket de store revolutioner inden for behandling af depressioner. De fleste af de piller, vi giver patienterne stammer helt tilbage fra tresserne. Selvfølgelig er de blevet raffineret lidt, men princippet er det samme, siger Jes Gerlach, der, lige som Poul Videbech alligevel er optimistisk, når han ser på de nyeste forskningsresultater. Det med, at det indre ur spiller en rolle i udviklingen af depression er en ny og meget spændende teori. Det nye lægemiddel som forventes at komme på markedet i løbet af 2009, påvirker både melatonin- og serotoninreceptorer i hjernen og denne kombination viser sig at være effektiv til behandling af personer med depression. Det faktum, at det nye lægemiddel virker på det biologiske ur, giver nogle fordele i forhold de eksisterende lægemidler som bliver anvendt i depressionsbehandling i dag.

10 10 MENTALT HELBRED ANNONCEINDSTIK Behandling OCD-ramte skal selv betale behandling Videnskaben har anerkendt OCD som en regulær psykisk lidelse. Men det er stadig meget svært at få behandlingen betalt over sygesikringen Susanne Weis Holm er medlem af bestyrelsen i OCD-foreningen Det har været almindeligt, at mennesker med OCD kunne gå med sygdommen i årtier uden at få den rette hjælp. Uvidenheden om sygdommen eksisterer fortsat i det psykiatriske system samt hos praktiserende læger og andre, som de ramte og deres pårørende opsøger for at få professionel hjælp, siger Susanne Weis Holm, der er medlem af bestyrelsen i OCD-foreningen. Hun kan se tilbage på mange forløb, hvor OCD-ramte som fik en helt forkert behandling i sundhedssystemet. I den psykiatriske verden så man indtil for få år siden i høj grad på psykisk sygdom som værende af enten neurotisk eller psykotisk karakter. Fra denne synsvinkel kunne OCD ses som værende en tvangsneurose. Sådan er det ikke i dag. I dag har man i stedet et diagnosekriterium, man kalder angstlidelser, og her hører OCD under nu. Uvidenheden er ved at fortage sig, men ifølge Susanne Weis Holm er det stadig ofte sådan, at de ramte selv må finansiere dyre behandlingsforløb hos privatpraktiserende psykologer, der tilbyder terapi rettet med OCD. Dyr løsning Det er fortsat svært for OCDramte at få behandlingen betalt via sygesikringen. Det er en alvorlig situation, for OCD er en alvorlig psykisk lidelse med store menneskelige omkostninger for den ramte selv og for de pårørende. Ubehandlet er sygdommen invaliderende, og livskvaliteten hos den ramte er voldsomt påvirket, siger hun Med en kombination af terapi og medicin, de såkaldte lykkepiller, er der i dag gode chancer for at give OCD-ramte et liv med jobs, parforhold og andet, som hører til et godt liv. Undersøgelser viser, ifølge Susanne Weis Holm, at godt 70 procent af de OCD-ramte, der får den rette behandling, opnår en betragtelig lettelse af deres symptomer. Nu mangler vi blot, at behandlingstilbuddene til de OCD-ramte også er der, og at de professionelle er uddannede til at kunne hjælpe dem. Det er på alle tænkelige måder en dyr løsning for samfundet at lade mennesker synke ned i psykisk sygdom uden at komme dem i møde med de rette behandlingstilbud, siger hun. Et nyt liv med hjerneskade Tilværelsen behøver ikke blive grå, trist og kedelig fordi du får en hjerneskade Tom Kristiansen på 31 har et stresset job som kloakmester. En søndag morgen som alle andre, føler han sig lidt utilpas. Han kaster op, mister balancen og stemmen. Jeg når lige at sige til min daværende kone, at hun skal ringe efter ambulancen, fortæller den nu 44-årige pensionist. Redderne kunne med det samme se, at den var gal, og kørte ham med fuld udrykning til Rigshospitalet, hvor lægerne, efter ugers kæmpen med en meget urolig Tom Kristiansen, der ikke var ved bevidsthed, endelig fik ham scannet og kunne se, at han havde haft to blodpropper. Genoptræningen på Vordingborg Sygehus var lang og hård, men i dag har den tidligere kloakmester det, ifølge eget udsagn, godt. Han klarer selv husholdningen, den ældste datter har lige fået sin egen lejlighed, men boede ind til for nyligt hos Tom Kristiansen i Sorø, hvor han sidder i bestyrelsen for den lokale afdeling af HjerneSagen. Accepter din situation Jeg går stadig dårligt og er på blodfortyndende medicin. Men ellers har jeg det udmærket. Jeg er nysgerrig, så jeg blander mig i alt muligt. Blandt andet handicappolitik, siger Tom Kristiansen, der på trods af de blodpropper, der ændrede hans liv, føler sig heldig. De ramte ikke min intelligens. Ikke ret meget i hvert fald. Så bare jeg får tid, kan jeg klare det meste selv. Men jeg skal have meget tid alene, da jeg let bliver distraheret af andre. Især hvis nogen skynder på mig. Der er rigtig mange, der ikke har tålmodighed. Det havde jeg heller ikke før, men det har jeg altså måtte lære, siger han. Rådet til andre, der oplever det samme eller lignende, er, at lade være med at sidde i et hjørne og kigge og at acceptere den nye livssituation. Tom Kristiansen henviser til, at HjerneSagen har lokale afdelinger over alt i landet, hvor man kan møde andre i samme situation til socialt samvær. Det er hygge, vi gør mest i. Og så besøger vi nyramte på hospitalerne, fortæller han og fortsætter. Og det er meget vigtigt, at du accepterer din situation. Jeg kender en, der var vinduespudser, men nu sidder i kørestol på 8. år. Han regner stadig med, at det går over, og at han snart skal på arbejde igen. Det er utroligt hårdt menneskeligt, slutter Tom Kristiansen. Kina 31/ dage med guide Danmarks største udvalg af rejser for personer med et handicap uanset alder! HandiTours arrangerer uforglemmelige og grænseoverskridende rejseoplevelser med den højeste sikkerhed i gode og trygge rammer. TLF: INFO@HANDITOURS.DK OCD er en af Danmarks mest almindelige angstlidelser. Den kommer til udtryk i ufrivillige tvangstanker og handlinger som er meget belastede for den ramte. OCD er ikke en sindssygdom, og de ramte er godt selv klar over at deres adfærd og tanker er overdrevne. Det er meget tidskrævende, og kan resultere i betydelige problemer for personen. Tvangstanker kredser ofte om snavs eller angst for at gøre skade, og tvangshandlinger består tit i vaske- og checke ritualer. De har som regel til formål at kontrollere eller neutralisere tvangstankerne. Der er hjælp at hente! Med den rette behandling får langt størstedelen af de OCD-ramte det meget bedre og større livskvalitet. I OCD-foreningen støtter vi måde ramte og pårørende. Har du eller en du kender nogle af disse symptomer så tag kontakt til os: OCD-foreningen Tlf.: eller på vores hjemmeside: Hver 7. dansker rammes af en blodprop eller blødning i hjernen Støt HjerneSagens arbejde - læs mere på På forhånd tak.

11 ANNONCEINDSTIK MENTALT HELBRED 11 Anbefalinger Godnat og sov godt hvis du kan Søvnløshed. Hundredetusinder af danskere har problemer med at finde vejen til drømmeland Min tærskel var lav Gennem 11 år har hun manglet tilstrækkelig søvn, men i dag sover hun godt Uden nok søvn kan man blive både overvægtig, dum, irritabel, ukoncentreret og deprimeret, lige som blodtrykket kan stige og immunforsvaret blive svækket. Der er, ifølge Søren Berg, som er overlæge ved øre-næsehalskliniken ved universitetssygehuset i Lund og partner i søvnklinikken Scansleep, grunde nok til at få minimum 7-9 timer i drømmeverdenen hver nat. Men rigtig mange af os, får ikke den nødvendige søvn. Godt danskere klager over Mange af os får ikke den nødvendige søvn. Godt danskere klager over vedvarende problemer med søvn. vedvarende problemer med søvn. Siden Edison gav os elektrisk lys, har vi sovet meget mindre. Da vi var bønder, gik man i seng, når det blev mørkt. Men nu kan man være i gang hele døgnet. Det giver et højere niveau af stress i samfundet, som igen giver os problemer med at opretholde kroppens naturlige søvnmønster, forklarer søvnlægen. Kroppen hviler hjernen arbejder Søvnen er helt vital, fordi en meget stort del af hormonprocesserne udspiller sig under søvnen. Når resten af kroppen hviler, er der fuld speed på under pandebenet. Vækst- og kønshormonerne er for eksempel super aktive om natten. Så uden søvn kan du også blive impotent, forklarer Søren Berg Der findes forskellige former for søvnløshed. En naturlig form, som plager en i en periode med bekymring, sorg eller anden form for stress. Og så er der den kroniske og mere alvorlige form, hvor man tre-fire gange om ugen ikke kan sove eller vågner i løbet af natten. Mange anstrenger sig og går på arbejde alligevel, men de er trætte, og det er op ad bakke, siger Søren Berg. I 90 pct. af tilfældene skyldes søvnproblemet udefrakommende ting, og så er løsningen ikke medicin. Det er stress, travle hverdage og pressede arbejdsforhold, der er hovedårsagen. Og det behandler vi ikke med medicin, men ved at træne søvnmusklen op igen. Og så er der de problemer, der kommer inde fra kroppen. For eksempel manglende produktion af melatonin, som hjælper dig med at falde i søvn. Det skal behandles med medicin, siger han. Søvnløshed og melatonin Søvnløshed er kendetegnet ved, at man vågner ofte, vågner for tidligt og har problemer med at falde i søvn. Særligt hos ældre er søvnløshed meget udbredt. Man regner med, at næsten hver anden ældre lider af søvnløshed Af Casper Hyldsberg Søvn er en nødvendig og vigtig biologisk funktion og er essentiel for både vores fysiske og psykiske velbefindende. Mangel på søvn kan påvirke immunforsvar, hukommelse og indlæring i en negativ retning, ligesom koncentration, humør og ydevne kan påvirkes. Appetit, humør, energiniveau og søvnmønster er for en stor del styret af en mekanisme i din hjerne, som kaldes det indre biologiske ur. Det indre biologiske ur regulerer til en vis grad sig selv, men er også under påvirkning af udefrakommende stimuli, især af lys. Desuden har melatonin indvirkning på det biologiske ur. Melatonin er et naturligt forekommende hormon der produceres af pinealkirtlen i hjernen. Melatonin regulerer søvnen og virker søvnfremmende. Niveauet af melatonin i blodet øges normalt efter mørkets frembrud og topper midt på natten for at fremme søvnen. I takt med at vi bliver ældre, falder vores naturlige produktion af melatonin. Dette kan få konsekvenser for evnen til at falde i søvn og evnen til at fastholde en god søvn natten igennem. Dagen virkede ofte uoverskuelig for Kirsten Hebsgaard, der ofte kun sov 2-3 timer om natten. Men gennem de sidste 11 år har hun vænnet sig til at nøjes med meget lidt søvn hver nat. Søvnproblemerne kom pludseligt efter en operation og har først forladt hende for et par måneder siden. Lægen var meget tilbageholdende med at give mig sovemedicin, men for et par måneder siden fik han et nyt præparat, han mente kunne være interessant for mig, og det sagde jeg ja tak til, siger Kirsten Hebsgaard, der nu igen får al den søvn, hun har brug for. Hun peger på, at den almindelige sovemedicin, som hun har prøvet et par gange, når det var bydende nødvendigt, at hun var udsovet, gjorde hende slatten og anderledes, lige som hun var nervøs for at blive afhængig. Og den manglende søvn pløjede dybe furer i livskvaliteten. Min tærskel var meget lav. Jeg blev let irriteret og havde ikke overskud til ret meget. Jeg passede mit arbejde på skolen, men det har været drøjt, siger den 56-årige folkeskolelærer, der stadig vågner om natten, men til forskel fra før, finder hun hurtigt drømmeland igen. Nu går jeg ikke længere i panik, når jeg vågner om natten, for jeg ved, at jeg hurtigt falder i søvn igen, siger Kirsten Hebsgaard, der nu har meget lettere ved at klare hverdagens udfordringer. Syv råd til at sove godt Tag ikke arbejdet med i sengen, og lad være med at læse stof, der har med dit arbejde at gøre, eller som kan virke forstyrrende på din evne til at slappe af. Vær fysisk aktiv i løbet af dagen, så din krop bliver træt og har brug for hvile om aftenen. Eller gå en kort tur i frisk luft en times tid før sengetid. Spis aftensmad mindst tre timer før du går i seng. En fyldt mavesæk giver ofte en urolig nattesøvn. Undgå hård fysisk aktivitet og følelsesmæssig ophidselse kort tid inden sengetid, da det kan forsinke søvnen. Derimod har tilfredsstillende seksuel aktivitet en beroligende virkning og fremmer søvnen. Sørg for at dit soveværelse har en behagelig temperatur på grader de fleste mennesker sover ikke godt, hvis det enten er for koldt eller for varmt. Hvis intet af ovenstående hjælper, kan du lige så godt stå op i stedet for at ligge og vride og vende dig resten af natten. Nogle mennesker har endda succes med at bryde et mønster af søvnløshed ved at holde sig vågen en hel nat. Selv efter en urolig nat bør du stå op til normal tid og forsøge at holde dig vågen hele dagen, ellers risikerer du at komme til at vende op og ned på døgnet. Kilde:

12 12 MENTALT HELBRED ANNONCEINDSTIK Livsomvæltning Når mormor bliver mærkelig Når en person bliver ramt af demens betyder det store omvæltninger i tilværelsen, og det går ofte ud over hele famillien Tid skal der til En psykisk diagnose vender ofte op og ned på tilværelsen. Og det tager tid at få fat i livet igen Fra fuldtid til deltid på jobbet. At bede om hjælp. At skulle fortælle sine omgivelser, at man er psykisk syg. En ny livssituation tager tid at fordøje. Især hvis den kommer af en diagnose som skizofreni eller maniodepressiv. Det kan være en rigtig sej proces at ændre sig eget selvbillede. Rigtig mange har svært ved at acceptere, at de pludselig ikke har de samme kompetencer længere og at skulle bede om hjælp hele tiden, forklarer organisationspsykologisk konsulent Elsebeth Hyldsberg, der deler healingsprocessen op i fire faser. Først skal man igennem en erkendelse af noget voldsomt ubehageligt, som kan være svær at se i øjnene. Det er noget af et chok for mange. Nogle forsøger at benægte, og for dem er det meget svært. De kan bare ikke tro, at det er sket for netop dem, siger hun. Accept Det næste handler om at acceptere den anderledes livssituation. Og det kræver et godt bagland. Nu skal man acceptere, hvordan tilværelsen ser ud nu. Her kommer både det offentlige system og de pårørende ind i billedet. Støtten fra de nærmeste betyder rigtig meget sammen med evnen til at tilpasse sig, forklarer Elsebeth Hyldsberg. Det er nemlig fundamentet for næste skridt: Bearbejdelsen, der ofte er den længste proces med mange tilbagefald, hvor den nye identitet skal finde rod. Det er det lange, seje træk. Nu skal man finde ud af at skabe indhold i livet. Hvilket arbejde skal man stile mod? Man skal finde sig til rette med sin nye identitet. For nogle betyder det, at de må skilles fra en partner, og for mange tager det lang tid. Især hvis man stadig har et ben i benægtelsen og håber, sygdommen snart går væk, fortæller hun. Den sidste fase kalder psykologen ny-orientering. Nu er det nye ståsted fundet, som afspejler mulighederne, som de ser ud nu. Det er ikke noget, der bare sker på én gang. De fleste ryger frem og tilbage mellem de forskellige stadier i nogen tid. Men langt de fleste får de bedre og bedre, afslutter hun. Jeg magter ikke længere at passe min ægtefælle. Ordene er svære at få sagt, men ofte nødvendige, når en person bliver dement. Alting ændrer sig. Intet er længere stabilt, og der skal træffes en række svære, men vigtige beslutninger. For eksempel om økonomi og hjælp ude fra, siger Else Advarsler om demens Gunhild Waldemar, Professor, dr.med, overlæge og Leder på Hukommelsesklinikken giver en række advarselstegn på demens: Hvis du har symptomer på demens er det vigtigt at blive undersøgt og få stillet den rette diagnose, så både du og familien kan blive tilbudt behandling, støtte og hjælp: Hvis man hyppigt glemmer aftaler eller har besvær med at huske, hvad der er sket for kort tid siden. Og hvis huskesedlerne ikke rigtig hjælper. Hvis dagligdags gøremål som at ringe til nogen, lave mad eller spille et spil pludselig forekommer umuligt eller svært at overskue. Hvis almindelige ord smutter, så man ofte må beskrive, hvad tingene skal bruges til i stedet. Fx mælk til kaffen kan blive til det der til kaffen, tandpasta kan være det til at putte i munden. Hvis det bliver svært at orientere sig, og man måske farer vild i vante omgivelser. Hvis dømmekraften svigter. Man klæder sig forkert i forhold til vejret, påtager sig opgaver man ikke kan overskue eller har svært ved at vurdere prisen på en vare. Hvis man ofte lægger ting de mærkeligste steder. Nøgler i køleskabet, pungen på badeværelset. Hvis personligheden forandrer sig, og et roligt, afbalanceret og selvstændigt menneske pludselig virker meget forvirret, mistænksom eller angst. Hvis en person bliver meget passiv i hverdagen. Tv et kører i timevis, middagssøvnen bliver længere og længere, og almindelige gøremål bliver lagt på hylden. Hansen, som er sygeplejerske og rådgiver på Alzheimerforeningens Demenslinien, hvor man kan få råd og vejledning om demens. Både hvis man selv er ramt og som pårørende. Typisk er forløbet, at omgivelserne bliver opmærksomme på symptomerne. Mor eller far husker pludselig meget dårligt og kan ikke længere finde rundt i ting eller ud af helt almindelig gøremål. Mange af symptomerne kan passe på mange andre lidelser. Og i starten kan man bortforklare en masse ting, men på et tidspunkt, typisk efter et halvt års tid, må man erkende, at den er gal, siger Else Hansen. Og så begynder prøvelserne. De pårørende og den ramte får afprøvet grænserne over for hinanden. Der kommer vrede og irritation ind i forholdet, lige som mange oplever skyldfølelse over deres egne frustrationer. Løsning der gør hverdagen lettere for mennesker, der har vanskeligt ved Tid Struktur Kommunikation Initiativ Identitet Se mere på fidanmark.dk eller kontakt os på Vi gør det let at lykkes

13 ANNONCEINDSTIK MENTALT HELBRED 13 Parkinson Jeg har fået mit liv tilbage Medicinen mod Parkinson-sygen svigtede Viggo Arnecke efter 12 år. Men en pumpe, der sørger for den rigtige dosis de rigtige steder i kroppen, har gjort Viggo og Lise Arnecke lykkelige igen Pumpe redder Parkinson-patienter Medicinen mod Parkinsons sygdom virker typisk kun tilstrækkeligt i mindre end ti år. Men en pumpe kan opretholde medicinens effekt Der er umuligt at planlægge en tur i byen eller bare en gåtur ned til kiosken. Når medicinens virkning begynder at aftage, bliver alting uforudsigeligt. Det sker ofte efter 5-10 år. Men en pumpe, der leder de vitale kemikalier uden om mavesækken, kan redde tilværelsen for mange Parkinsonramte. De fleste patienter kan nøjes med tabletter gennem de første 5-10 år af sygdommen. Så begynder problemerne at komme. De bliver meget vanskelige at behandle, for man kan aldrig vide, hvordan og hvornår en given dosis virker, fortæller overlæge Merete Karlsborg, Neurologisk afdeling Bispebjerg hospital. Rent fysiologisk sker der, ifølge Merete Karlsborg, det, at tømningen af mavesækken som følge af sygdommen bliver mere vekslende. Det samme gælder derved for optagelsen af medicinen, som primært sker gennem tolvfingertarmen lige nede under mavesækken. Patienterne begynder at få overbevægelser eller hyperkinesier og uden at kunne styre det, begynder de at vride hele kroppen rundt som en slange. Det sker når koncentrationen af medicinen er højest. Rysten samt langsomme og stive muskler er symptomer, der bliver forværret, når medicinen ikke bliver optaget ordentligt gennem fordøjelsessystemet. Bliver psykotiske Oven i er der ligeledes de psykiske bivirkninger, som kan komme fra de traditionelle tabletter, Parkinson-patienterne lægger på tungen cirka hver fjerde time. Patientens liv går i stå. Ingenting kan planlægges, og alting handler om sygdommen, forklarer Merete Karlsborg. De bliver forvirrede, får mareridt om natten, og nogle ender lige frem med at blive indlagt. De bliver psykotiske og ser for eksempel fremmede mennesker i stuen, personer der i virkeligheden ikke er der, siger overlægen, som heldigvis kan berette om metoder, der kan hjælpe Parkinsonpatienterne, for hvem medicinen ikke længere virker godt nok. En metode er, at operere elektroder, der udsender høj-frekvent strøm, ind i hjernen. Strømstimulationen virker hele tiden og mindsker dermed sygdommens svingninger og patienternes behov for medicin. Der er også udviklet to forskellige slags pumper, der sender medicinen uden om den ustabile mavesæk. Formålet med pumpe-metoden er at holde niveauet i medicinen konstant. Den ene pumpe ved hjælp af en sonde, der er opereret ind i tolvfingertarmen, mens den anden gør det ved at sende medicinen ind under huden og videre ud i blodet via en lille nål under huden. Begge pumper kan placeres hvor som helst på kroppen, den enkelte føler det mest behageligt. Forskellen på de to pumper ligger i typen af medicin, så det er en individuel vurdering, hvilke patienter den enkelte metode passer til. Lise Arnecke sidder i lyntoget på vej mod barnebarnets fødselsdag i København med et afslappet smil om munden. I takt med at udsigten fra vinduespladsen skifter karakter, flyver hendes tanker halvandet år tilbage. Hendes mand Viggo Arnecke lider af Parkinson på 14. år. Gennem de første 12 år lever parret en god tilværelse med sygdommen som tredjehjul. Medicinen holder symptomerne i nakken. Men for halvandet år siden går det pludselig hurtigt ned ad bakke. Medicinen begynder at svigte for så at få fat igen. Svingningerne i Viggos tilstand gør, at han ofte ikke længere kan klæde sig selv på, gå en tur eller samle en blyant op fra bordet. Musklerne er for stive og langsomme. Pludselig er parrets liv fyldt op af en sygdom, de indtil nu kun har ladet påvirke tilværelsen marginalt. De kan ikke længere gå i byen og danse, lige som det er svært at holde kontakten med venner og familie. Det er svært for andre at vide, hvordan de skal tackle sådan noget her, siger Lise Arnecke. Og lige som omverdenen har parret også svært ved at overvinde de nye udfordringer, tilværelsen byder. Men gennem de sidste par måneder er alting igen blomstret op i Lise og Viggos hjem i Thorø Huse nær Assens på Fyn Vi kan gøre alting igen, og hver dag er en gave, siger hun. Viggo Arnecke er ikke taget med til fødselsdag i København, men er på vej til at klæde om inden aftenens banko-hygge med vennerne. Og den 74-årige fynbo er mindst lige så glad som sin kone. Han har igen fået fæste om tilværelsen efter lægerne på Neurologisk afdeling på Bisbebjerg Hospital i hovedstaden den 30. september i år gav ham en pumpe, der via en sonde opereret ind i tolvfingertarmen sørger for, at medicinen kommer uden om mavesækken, hvor den ofte bliver blokeret. Vi rører igen ved hinanden Han kom gående ud mod mig med tårer i øjnene tre kvarter efter, han havde fået pumpen, siger Lise Arnecke. Medicinen virkede ikke længere, og jeg kunne ikke engang klæde mig selv på. Det kan jeg nu. Jeg har fået mit liv tilbage, fortæller Viggo Arnecke. Det samme føler hustruen. Vi havde et plejeforhold i stedet for et ægteskab. Når den ene får ansvaret for den andens hygiejne, er det svært at opretholde følelsen af ægteskab. Det tog rigtig hårdt på os begge, og ind imellem skulle man langt ind under det hele for at finde kærligheden til hinanden, siger hun. Ikke mindst det fysiske forhold mellem mand og kone led under Viggo Arneckes nedtur. Men nu har vi fået det tilbage. Vi rører igen ved hinanden, som man gør i et ægteskab, fortæller Lise Arnecke, som har brugt nogle måneder på at vænne sig til at slippe ansvaret for sin mands liv. Og selv om behandlingen er rasende dyr, føler hun, at det er pengene værd. Man kan jo starte med at trække fra, hvad vi havde kostet samfundet, hvis Parkinsons sygdom er en såkaldt kronisk neurodegenerativ sygdom, hvor man de sidste 40 år har fået en væsentlig større viden om årsag og behandlingsmuligheder. Modelfoto. Fakta Hvem kan få en pumpe? Det er op til lægerne at vurdere, hvem der skal have pumpe-behandling, der koster samfundet godt kroner om måneden. De gældende uformelle regler indebærer, at patienterne i dag som regel først får tilbudt en pumpe relativt sent i sygdomsforløbet. Men på et møde i Stockholm sidste år drøftede neurologer fra en række europæiske lande mulighederne for at tilbyde behandlingen tidligere. Det blev foreslået, at de patienter, der oplever at den traditionelle medicin svigter i mere end to timer dagligt, burde kunne få en pumpe. Det kan betyde en revolution for tusinder af patienter. I Danmark tilbydes behandling på en række neurologiske centre landet over. Hvad er Parkinsons sygdom? Parkinsons sygdom (Paralysis agitans) er karakteriseret af muskelstivhed og rysten samt nedsatte og langsomme bevægelser. Sygdommen kan ikke helbredes, men med medicin kan den effektivt holdes nede i mange år. Parkinsons sygdom er ret hyppig i Danmark. Man regner med, at cirka én ud af danskere har sygdommen, og det en af de almindeligste sygdomme i nervesystemet blandt ældre mennesker. Parkinsons sygdom er en såkaldt kronisk neurodegenerativ sygdom, hvor man de sidste 40 år har fået en væsentlig større viden om årsag og behandlingsmuligheder. Kilde: netdoktor.dk vi havde fortsat den menneskelige glidebane, vi landede på. Måske var jeg endt i statistikken på overdødeligheden blandt pårørende til kronisk syge. Tallet er vist 63 procent, siger Ar- Lise necke.

14 14 MENTALT HELBRED ANNONCEINDSTIK Forebyggelse Kan det daglige puslespil lægges bedre? En rask gåtur med venner eller familien i stedet for tv fra sofaen, eventyrrejse i stedet for solferie, en tur i fitnesscentret i stedet for et cafebesøg. Alle er enige om, at en vis mængde motion virker præventivt mod de fleste sygdomme og lidelser, men mange af os får ikke tilstrækkelig fysisk aktivitet, da andre gøremål vægtes højere. I denne artikel vil vi give et par råd til at passe motion ind i dagligdagen. Demensramte får hjælp af GPS Hvad gør man, når et menneske, der er ramt af demens gang på gang går sine egne veje uden at kunne finde hjem igen? En GPS-sender i lommen er et nyt skud på stammen Af Maj Staberg Gennem at skabe sammenhæng mellem andre brikker såsom familieforhold, rejser, arbejde og anden personlig udvikling kan man indpasse motionen i dagligdagen og derved få hele puslespillet til at gå op. Men i perioder kan det være svært at få alle puslespilsbrikkerne til at passe sammen, og da må man bare acceptere livet, som det er på det tidspunkt, siger Linda Nederberg, coach og foredragsholder inden for sundhed og udvikling. Visse brikker såsom arbejde og karriere kan tage for meget plads. Den privatsociale brik kan være meget lille eller helt forsvundet, og da bør man kigge på sine prioriteringer og overveje, om ikke man bør prioritere sit privatsociale liv højere. Et puslespil tager tid at lægge, og det kræver tålmodighed at få det til at gå op. Motion bliver imidlertid ofte nedprioriteret, fordi fravær af motion i hvert fald på kort sigt godt kan fungere, uden at hverdagen ramler sammen. Så hvordan kommer man i gang eller i gang igen efter en længere pause? Det handler meget om motivation. Et råd er at forsøge at normalisere sin egen opfattelse af motion. Det er normalt at føle sig umotiveret til at begynde at arbejde efter en lang ferie, men når man er kommet i gang, går det fint. Sådan kan det også være med træning, så læg en plan for, hvor meget motion du vil dyrke, og sig til dig selv, at det er nemt, når du lige er kommet i gang. Start langsomt op med hverdagsmotionen Linda Nederberg fortsætter: Det kan være hårdt at komme igen. Forsøg at forestille dig, hvordan det vil føles at have et komplet puslespil med tilstrækkelig motion. Et mentalt billede af denne situation er en god inspiration. Det er også vigtigt at finde et motionsniveau, som er tilstrækkeligt overkommeligt til, at man orker at fortsætte. Man skal sørge for ikke at sætte barren så højt, at anstrengelserne bliver uoverkommelige, og man derfor hurtigt opgiver. En god måde at opstarte hverdagsmotionen er at gå ture med venner eller familie. Oven i denne moderate fysiske aktivitet kan man tilføje en mental dimension, hvor man sørger for at tale om noget positivt såsom visioner for fremtiden. Dette positive mentale indhold stimulerer os også fysisk og gør motionen væsentlig mere overkommelig. Desuden vil næste gåtur automatisk blive associeret med noget positivt, og det er derfor nemmere at komme afsted igen. I dag bærer Marianne altid en GPS, og sidst hun blev væk kunne hendes mand Peter Thorup finde hende på en halv time. De første gange Marianne, som har en demenssygdom, gik fra plejehjemmet måtte... alt hvad man sætter i værk i samarbejde med demensramte personer, skal de give deres samtykke til. Mange personer med demens er fuldt ud i stand til at give et informeret samtykke... politiet involveres. Den tid er forbi, og Peter Thorup er i dag en varm fortaler for brug af GPS som hjælpemiddel for mennesker med demens. Marianne er ikke overvåget hele tiden. Men jeg kan til enhver tid logge ind på computeren og se, hvor hun er, forklarer Peter Thorup. Både han og plejecentret er glade for den elektroniske hjælper, og Marianne har accepteret den. Det sker, at Peter møder mennesker, der er modstandere af brugen af GPS. Nogle mener, at det er et indgreb i den personlige frihed. Men det er en misforståelse, mener Mette Borresen, der er konsulent i Ældresekretariatet under ældrechefen, i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg kommune. Alt hvad man sætter iværk i samarbejde med demensramte personer, skal de give deres samtykke til. Mange personer med demens er fuldt ud i stand til at give et informeret samtykke, siger hun og peger på, at det mest af alt er et forebyggende hjælpemiddel, der kan sikre personens bevægelsesfrihed. Ikke overvågning En GPS kan både være med til at sikre, at en person, der går sine egne veje, ikke kommer til skade ved at forvilde sig væk. Og så er det med til at bevare selvbestemmelsen for personen, der på den måde altid er sikker på at kunne kalde hjælp ved at trykke på senderens nødknap, forklarer Mette Borresen, der introducerede GPS en i Aalborg for godt tre år siden. Hun understreger lige som Peter Thorup, at fordi, der ligger en GPS i lommen på en person, betyder det ikke, at en medarbejder konstant sidder og holder øje med, hvad personen foretager sig. Det er overvågning og ikke lovligt. Men der ligger en god sikkerhed i, at medarbejderen kan logge ind og få oplysning om, hvor personen er, på aftalte tidpunkter, lige inden frokost for eksempel. Hvis han eller hun er unaturligt langt væk, betyder det, at vi skal være ekstra opmærksomme, siger Mette Borresen, som også er stærk tilhænger af GPS-løsningen. Det er klart, at der er en naturlig skepsis. Men det handler altså ikke om overvågning. Selv om nogle pårørende ønsker, at der fra kommunen iværksættes den type overvågning af deres mor eller far, så er der ikke hjemmel til det i loven, siger hun. Retspsykiatrien i Slagelse søger læge Retspsykiatrien i Slagelse søger 1 overlæge, alternativt en afdelingslæge eller 1. reservelæge til langtidsrehabilitering og/eller opsøgende psykoseteam, med mulighed for forskningsaktivitet. Det retspsykiatriske område i Region Sjælland er under stærk udvikling, og vi tilbyder et spændende arbejdsområde med mulighed for udvikling og fordybelse, samt mulighed for arbejdstilrettelæggelse ud fra individuelle behov. Vi er i dag fire fastansatte overlæger samt en 1. reservelæge. I forbindelse med oprettelsen af et langtidsrehabiliteringsafsnit med 10 senge og udvidelse af det opsøgende psykoseteam har vi brug for endnu en engageret overlæge, afdelingslæge eller eventuelt 1. reservelæge med base i Det Retspsykiatriske Kompetencecenter i Slagelse. Der er mulighed for at kombinere det kliniske arbejde med forskning. Se hele stillingsopslaget på jf. quicknr Her kan du også finde andre ledige stillinger inden for psykiatrien. PSYKIATRIEN

15 ANNONCEINDSTIK MENTALT HELBRED 15 Skizofreni Anja lever med skizofreni Kombinationen af terapi og medicin holder hallucinationer og angstanfald for døren hos Anja Klostergaard 20 procent af skizofrene patienter lever almindeligt For en ud af fem patienter med diagnosen skizofreni lykkes det med medicin og anden hjælp at give dem en næsten almindelig tilværelse De nyeste data, for hvordan de godt danskere med skizofreni klarer sig, viser, at cirka 20 procent lever et liv, der ikke uden lup kan skelnes fra resten af befolkningen. Det sker dels ved at bruge det nyeste inden for medicin, dels ved at tilbyde patienterne en fleksibel kontakt, der tager udgangspunkt i den enkeltes situation for på den måde at skabe en så almindelig tilværelse som muligt, siger Merete Nordentoft, der er professor og overlæge på Psykiatrisk Center på Bispebjerg Hospital. Hun har solid klinisk erfaring med patienter med skizofreni og andre psykoser. Sammen med en stor gruppe forskere har hun gennem en årrække beskæftiget sig med at forbedre det kliniske og sociale forløb af blandt andet skizofreni. Men hvad er det for nogle mekanismer i hjernen, lægerne påvirker for at lindre symptomerne, der ofte har en radikal indvirkning på patientens opfattelse af virkeligheden? Hallucinationer, sløvhed og tendens til social isolation er få eksempler. Vi forsøger at tilbyde en behandling, der kan medvirke til at de ikke bliver så overfølsomme overfor påvirkning fra omgivelserne. For en stor gruppe gælder det, at de kommer til at tillægge forskellige stimuli i hverdagen alt for stor betydning. Nogen kan for eksempel tro, at alle de andre kunder i supermarkedet taler om dem, siger Merete Nordentoft. Dopamin-nøglen Ifølge professoren har stoffet dopamin en nøglefunktion. Det er mest aktivt, når man er meget opmærksom på omgivelserne, og bestemmer, hvor stor betydning man tillægger det, der sker. Ved at mindske mængden af dopamin kan man altså reducere de skizofrene symptomer mærkbart. Men det er en balance. For det er heller ikke hensigtsmæssigt, at patienterne lever i en klokke, hvor intet får betydning. Så på det medicinske område forsøger man at forfine reguleringen af dopamin hos den enkelte, lige som man arbejder med at ramme andre signalstoffer på samme tid med samme præparat, forklarer Nordentoft, der peger på, at medicin alene ikke er nok. For selv om den sociale arv har vist sig ikke at have så meget at gøre med, om en person udvikler skizofreni, betyder omgivelserne rigtig meget i behandlingsforløbet. Hvor meget familien støtter op om patienten, er helt vitalt. Dernæst kommer, at patienten skal have hjælp til at holde symptomerne på afstand ved at have et meningsfyldt og stabilt liv, hvor der er udfordringer tilpasset individuelt. I nogle tilfælde er vi meget opsøgende og ringer og vækker dem om morgenen, hvis de skal til samtale eller på arbejde. Nogle går på universitetet og skal have hjælp til eksamen, siger Merete Nordentoft, der kalder den femtedel af de skizofrene patienter, der får mest ud af behandlingen, for næsten raske. De er på medicin lige som for eksempel folk med sukkersyge. Men begge grupper lever et normalt liv, siger den erfarne psykiater. Jeg så Saddam Hussein på førersædet af en tankbil. fortæller Anja Klostergaard om den godt fem år gamle hændelse, der fik hende til at erkende sit behov for akut hjælp. Hun var henne på den lokale tankstation i Skive for at handle. Og da hun så den daværende irakiske diktator trille ind på pladsen, vidste hun, at den var helt gal og kontaktede derfor en psykolog, der sendte hende videre til lægen, som indlagde hende i Viborg. Anja Klostergaard er mor til to børn på 10 og 12. Og siden teenageårene har hun haft symptomer på skizofreni, herunder angstanfald og hallucinationer. Det kunne være dyr, der overfaldt mig, eller at jeg havde blod strømmende ud af næsen. Da jeg blev indlagt, havde jeg det ad helvede til. Det var ren panik det hele. Den mindste lille ting, kunne give mig angstanfald, fortæller hun. I dag går det langt bedre. Anja Kolstergaard begynder under indlæggelsen af få både antipsykotisk medicin og de såkaldte lykkepiller. Sammen med samtaleterapi gør behandlingen, at hun i dag lever et almindeligt og ikke mindst travlt liv. Jeg har ting at tage mig til hver dag. Jeg er frivillig medarbejder og står for indkøb på et værested, jeg er med i en gruppe, hvor vi maler sammen, og så tager kæresten og jeg på ture med børnene, siger hun. En af de mest markante virkninger af medicinen var, at Anja Klostergaard pludselig blev bange for at dø modsat før, hvor hun til tider havde lyst til at holde op med at trække vejret. Det er underligt, for jeg har forsøgt selvmord flere gange, fortæller hun. Man kender ikke de præcise grunde til, at mennesker udvikler skizofreni, men fejl i genmaterialet, herunder de arvelige, spiller en rolle. Skizofreni I Danmark er der ca mennesker, der har skizofreni. Risikoen for at få sygdommen er ca. en procent. Det er ofte en belastende sygdom, som mange må leve med resten af livet. Omkring 20 procent af patienterne lever et liv, der ikke kan skelnes fra resten af befolkningen. De mest karakteristiske symptomer på skizofreni er hallucinationer og vrangforestillinger. Men der er også andre symptomer, de såkaldt negative symptomer, som sløvhed, manglende initiativ og med en tendens til at isolere sig fra andre. Man kender ikke de præcise grunde til, at mennesker udvikler skizofreni, men fejl i genmaterialet, herunder de arvelige, spiller en rolle. De fleste patienter behandles med en kombination af terapi og medicin. Den medicinske behandling udgøres primært af behandling med anti-psykotiske præparater. Mange patienter oplever voldsomme bivirkninger ved medicin som ekstrem overvægt, rysten, stivhed, angst med videre. Kilde: Netpsykiater, Merete Nordentoft, professor dr. med. E-LÆRINGS- PROGRAM FOR PATIENTER OG PÅRØRENDE VIDEN OM BIPOLAR LIDELSE 14/ dage med guide Danmarks største udvalg af rejser for personer med et handicap uanset alder! HandiTours arrangerer uforglemmelige og grænseoverskridende rejseoplevelser med den højeste sikkerhed i gode og trygge rammer. BESTIL EN GRATIS CD-ROM PÅ TLF: INFO@HANDITOURS.DK

16 16 MENTALT HELBRED ANNONCEINDSTIK Selvmord Dårlig kommunikation giver skyldfølelse Lægerne kunne ikke udelukke, at Nethe Zajaczkowska var skyld i sin søns sindslidelse. På den måde bekræftede de den skyldfølelse, der havde fulgt hende, lige siden symptomerne begyndte Er morfar ked af det? Ældre mennesker fylder i selvmordsstatistikken. Mange går rundt med en ubehandlet depression uden at vide det Godt 200 ældre tog sidste år deres eget liv. Selvmord blandt danskere over 85 er i stigning, mens det går den anden vej for alle andre grupper i samfundet, viser tal fra Danmarks Statistik. Og samtidig med at flere og flere ældre tilsyneladende har svært ved at klare livet, er det småt med henvendelser fra netop denne gruppe hos Livslinien, som er en humanitær organisation, der forebygger selvmord og selvmordsforsøg. Kerneydelsen er anonym telefon- og netrådgivning til selvmordstruede mennesker, pårørende og efterladte. Det er en meget svær gruppe at få fat i. Mange render rundt med en ubehandlet depression, og der bliver ikke spurgt ind til, hvordan de har det. De er fra en generation, der ikke har let ved at bede om hjælp, forklarer Morten Thomsen, der er formand for Livslinien. Baggrunden ukendt Merete Nordentoft, der er professor i psykiatri og overlæge på Bispebjerg Hospitals psykiatriske afdeling, har også bidt mærke i de mange selvmord blandt ældre. Men hun kan ikke givet noget svar på hvorfor. Vi kender ikke baggrunden. Men vi ved, at de ældre er den befolkningsgruppe, der får mest antidepressiv medicin ordineret, forklarer professoren. En af grundene til den høje selvmordsrate blandt ældre kan være tilgængeligheden af medicin. Både pårørende og plejepersonale bør derfor, ifølge Morten Thomsen, engang imellem rense ud i medicinskabet, så der ikke er en dødelig dosis et eller andet, hvis det kan undgås. Plejepersonalet skal altså være bedre til at forebygge selvmord i dagligdagen. Og det giver Merete Nordentoft ham ret i. Vejen frem må være, at de personalegrupper, der har med svage ældre at gøre undervises i selvmordsproblematikken, siger hun. Ældre mænd begår flest selvmord Ældre mænd adskiller sig på en række punkter fra andre befolkningsgrupper: Depression er mere udbredt blandt ældre mænd end blandt yngre. Mænd over 75 år har den højeste selvmordshyppighed. Selvmordsrisiko hos enkemænd er markant forhøjet de første 6 måneder efter ægtefælles død. 40% af ældre personer, som begik selvmord, havde givet udtryk om dette til egen læge eller andet sundhedspersonale året før, selvmordet fandt sted. Ældre mænd har sværere ved at håndtere tab af ægtefælle end ældre enker. Ældre mænds netværk er ofte spinkelt, og de mangler nogen at dele sorgen med. Mænd generelt er underbehandlede for depressioner. Vi ved, at ældre mænd er i øget risiko for udvikling af depression end yngre mænd, og at de har markant højere selvmordsrisiko end kvinder. Mænd er generelt underforbrugere af sundhedssektoren, og har en ringere pasning af medicinsk behandling. Det gælder mænd i alle aldersgrupper, men mænd der er alene/enkemænd har formodentlig endnu sværere ved at gøre brug af systemet. Ældre, der bor alene, er i øget risiko for social isolering og ensomhed. Depression medfører en forringelse af sundhedsadfærd, og da ældre mennesker ofte har et mere skrøbeligt helbred, øges risikoen for alvorlig sygdom og død. Alvorlig sygdom og dårligt helbred hos ældre øger risikoen for at få depression, hvilket igen medfører en forringelse af sundhedsadfærd. Herunder hører også den stigende forekomst af livsstilssygdomme. Kilde: Psykologisk og Psykosocial Forskningsenhed, Rigshospitalet Forskel på kvinder og mænd Selvmordsforskning viser, at kvinder ofte bruger et selvmordsforsøg til at signalere, at de har brug for hjælp. Mændene signalerer ikke i samme grad, at de har problemer. De benytter i stedet selvmordet som løsning på et konkret problem. Kilde: Livslinien I starten tolkede den bekymrede mor det manglende sociale engagement, indadvendtheden og vrangvilligheden hos sin søn som ungdomssløvsind og ikke som symptomer på en sindslidelse. Som enhver ansvarlig forælder stillede Nethe Zajaczkowska sig selv det spørgsmål, om hun gjorde det godt nok som mor? Og da sønnen får stillet sin diagnose, er det en lettelse, som bliver kortvarig, da lægerne ikke kan udelukke, at ansvaret for drengens problemer skal placeres i hjemmet, der på dette tidspunkt er præget af en del konflikter. Nethe Zajaczkowskas søn er 19 år gammel og lider af organisk skizofreni, der blandt andet er kendetegnet ved meget voldsomme og pludselige psykoser. Jeg var lettet over, der blev taget hånd om problemet, samtidig med at jeg ville ønske, jeg havde opdaget det og gjort noget meget tidligere. Selvfølgelig for at hjælpe min søn med hans sindslidelse, men også for at få stoppet de kedelige situationer, der havde været i hjemmet. Men i stedet for at komme videre derfra, får jeg at vide af en psykolog, at hun ikke kan udelukke, at det faktisk er min skyld, at min søn er blevet syg. Overlægen vil heller ikke afvise det, fortæller Nethe Zajaczkowska, som er Pressetalsmand hos SIND, der arbejder for at skabe forståelse og tolerance for sindslidende og deres pårørende. De skal selvfølgelig være opmærksomme på det, de siger. Det ligner ikke noget at lade forældrene til et psykisk sygt barn tro, at de har del i skylden for sygdommen. I mit tilfælde viste det sig, at han var født med sin lidelse. Men også det, de siger mellem linjerne, bør de være mere bevidste om, siger Nethe Zajaczkowska og tænker tilbage på en oplevelse, der kunne haft en helt anden karakter ved bedre kommunikation fra lægernes side. Ganske kort tid efter indlæggelsen får hun at vide, at det bedste for sønnen er, at han flytter hjemmefra og får mere struktur i sin dagligdag. Han skal jo alligevel snart flytte hjemmefra, er udmeldingen, siger hun og peger på, at det er ikke ualmindeligt, at forældre til psykisk syge børn føler skyld. Nok en meget naturlig følge af at ville sine børn det bedste. En sej kamp Jeg kan godt se i bakspejlet, at det var bedst for ham at flytte. Men det blev aldrig forklaret ordentligt og gjorde min skyldfølelsen større, siger den SIND-frivillige, som ofte hører fra andre forældre til sindslidende, at de også kæmper med skyldfølelser. Ikke mindst på grund af den ringe kommunikation i det psykiatriske system, hvor også medarbejderne selv efterlyser mere uddannelse på området. Det er stadig nødvendigt for Nethe Zajaczkowska at slå et slag for bedre kommunikation. Selv om hendes søn, som i dag har et velfungerende liv med skole og bostedet som ramme, og hun selv er enige om at være sammen om tilrettelæggelse af uddannelse, job og så videre, er det aldrig naturligt at blive medinddraget af bostedet. Medicin og lidelse bevirker, at man ikke husker så godt, og det er derfor vigtigt, at bostedet er interesseret i at samarbejde. Som forældre oplever vi nogle gange, at vi ikke må være med i beslutningerne om hans liv skole, handleplaner og økonomi for eksempel. Det på trods af at både min søn og jeg mundtligt samt skriftligt har bedt om, at vi bliver inddraget. Det bliver ikke respekteret, siger hun. Håbet om, at det bliver anderledes er intakt, men det bliver en sej kamp, som heldigvis har medarbejderne i psykiatrien på den rigtige side, siger Nethe Zajaczkowska. Mange forældre til sindslidende kæmper ofte med skyldfølelse. Ikke mindst på grund af den ringe kommunikation i det psykiatriske system.

17 ANNONCEINDSTIK MENTALT HELBRED 17 Arbejdsduelighed Arbejdsmarkedet arbejder ikke for de psykisk syge Der går alt for mange psykisk syge, men arbejdsduelige rundt på førtidspension. Mere fleksibilitet og motivation til virksomhederne i lovgivningen er vejen frem, mener eksperter Antallet af psykisk syge på førtidspension er i stigning. På trods af at mange godt kunne klare et job. Skylden ligger i lovgivningen, Antallet af psykisk syge på førtidspension er i stigning. På trods af at mange godt kunne klare et job. der mangler fleksibilitet, lige som der mangler politisk pres på virksomhederne for at få dem til at gøre plads til de psykisk syge på arbejdsmarkedet. Vi er for dårlige til at tage hånd om mennesker med psykiske lidelser. Virksomhederne fokuserer for meget på problemerne i stedet for mulighederne, når det gælder denne gruppe. Lidt mere åbenhed og risikovillighed ville betyde meget, siger Stig Langvad, der er formand for Danske Handicaporganisationer. Og organisationspsykolog Elsebeth Hyldsberg giver ham ret. Jeg tror, arbejdsmarkedet kunne blive meget mere gearet til at tage imod folk, der har en psykisk lidelse. Nogle arbejdspladser gør det rigtig godt, fordi de har nogle medarbejdere, de gerne vil beholde. Men i det store billede mangler der noget direkte motivation, som sagtens kunne EGV arbejder for dårligt stillede gamle mennesker komme fra politisk hold, siger hun og peger på integrationsindsatsen over for nydanskere som model. Elsebeth Hyldsberg havde håbet på, at en del af problemet ville løse sig selv gennem den store mangel på arbejdskraft, landet har oplevet gennem de senere år. Men det skete ikke. Førtidspension som benzin Desværre så vi, at når virksomhederne var pressede med hensyn til at finde nye medarbejdere, så havde de ikke overskuddet til at tage de lidt mere skæve og utraditionelle briller på. Det siger mig, at vi er nødt til at skabe nogle rammer, der kan gøre arbejdsmarkedet lettere tilgængeligt for psykisk syge, siger hun. Stig Langvad kaster ligeledes bolden i skødet på politikerne, som han mener, burde gøre fleksjobordningen mere fleksibel og gøre det mere attraktivt for virksomhederne at tilbyde ansættelse til jobsøgende med psykiske lidelser. Og så skulle reglerne for revalidering også tilpasses. Fleksjobordningen holder, når de drejer sig om medarbejdere, der har brug for fleksibilitet på ugebasis. Men når det gælder længere perioder, som det ofte er tilfældet med psykisk syge, der kan arbejde i månedsvis for så at skulle have mere plads i længere perioder på andre tidspunkter, går det ikke. Men hvorfor egentlig ikke?, spørger Stig Langvad, som også peger på revalideringsreglerne som en hæmsko for de psykisk syge, der gerne vil tilbage på arbejdsmarkedet. For hvis du skal i behandling for depression eller skizofreni kan du ikke lave en realistisk erhvervsplan på fem år, som reglerne kræver. Ofte tager det længere tid at Fakta Flere og flere danskere går på førtidspension med en psykisk lidelse som hoveddiagnose. Og den udvikling er fortsat stigende. Knap halvdelen af de nye førtidspensionister i 2008 har fået tilkendt førtidspension på grund af psykisk sygdom. I 1. kvartal 2008 fik i alt 3539 ansøgere tilkendt førtidspension. 48 procent fik det på grund af en psykisk lidelse. Til sammenligning var der 46 procent ud af ca. 1200, der i hele 2007 gik på førtidspension som følge af psykisk sygdom. Og tallene har været stigende gennem flere år, oplyser Ankestyrelsen. Udviklingen betyder, at andelen af førtidspensionister med psykiske lidelser er fordoblet. Mens det i 1998 var hver fjerde førtidspensionist, der havde en psykisk lidelse, er det i dag hver anden. Se også: blive behandlet, men det betyder ikke, at førtidspension er den rette medicin, siger han. FRA ENSOMHED TIL FÆLLESSKAB Se hvordan på EGV Fonden Øster Farimagsgade København K Tlf.:

18 18 MENTALT HELBRED ANNONCEINDSTIK Åbenhed Vær åben om din sygdom Der er mange gode grunde til at være åben om, at man har en psykisk lidelse. Og 20-årige Morten Hundebøl har aldrig fået negative reaktioner fra omverdenen Pårørende kan helbrede psykisk syge De pårørende er utilfredse med det psykiatriske system. Samtidig er de en nøglefaktor, når det gælder helbredelse af patienterne, viser forskning Danmark er et psykiatrisk u-land, hvis man spørger de pårørende, som, ifølge ny forskning, spiller en stor rolle i helbredelsesprocessen af psykisk syge. Hvis man altså skal være lidt firkantet. De pårørende dumper psykiatrien i tilfredshedsundersøgelserne. To ud af tre er meget utilfredse. De føler sig ikke inddraget og respekteret, siger Thorstein Theilgaard, generalsekretær, Landsforeningen Bedre Psykiatri, der henviser til, at de pårørende er pænt tilfredse med stort set resten af sundhedssystemet. Den udbredte utilfredshed bunder, ifølge generalsekretæren, i, at psykiatrien ikke har fokus på de pårørende. Der sker ingen afstemning af forventningerne. Og hvis ikke man føler sig medinddraget, bliver man frustreret og kritisk. Så går samarbejdet fløjten, og det er rigtig ærgerligt, siger Thorstein Theilgaard. Optimisme For forskningen viser nemlig, at pårørende spiller en enorm rolle i helbredelsen af psykisk syge. Men, ifølge Thorstein Theilgaard, mangler både psykiatrien og politikerne stadig at erkende vigtigheden af, at de pårørende føler sig godt behandlet. Der er ændringer på vej, lige som der er steder, hvor man gør det godt. Men den grundlæggende erkendelse mangler både i psykiatrien og på Christiansborg. De har endnu ikke forstået, at det kan spare samfundet for rigtig mange penge, hvis de pårørende bliver inddraget i behandlingen, siger Thorstien Theilgaard, der trods alt er optimist. Jeg tror på, at den begyndelse, vi har set, vil udvikle sig. Og når først der går hul på bylden, går det rigtig stærkt. For så vil man se alle steder, hvor meget det betyder, siger han. Optimismen bygger han på den generelle udvikling af vores attitude over for det offentlige. De yngre generationer er uddannet til at ville tages seriøst. Og så bliver systemet nødt til at tilpasse sig, spår Thorsten Theilgaard. Han husker det ikke selv. Men pædagogerne fra tiden i børnehaven har fortalt Morten Hundebøl, at han ofte gemte sig. At han tydeligvis følte sig mærkelig i forhold til de andre børn, fordi han fik epileptiske anfald. I dag går den 20-årige epileptiker fra Grønbjerg lidt uden for Give på Handelsskole og spiller en masse golf i fritiden. Han føler sig ikke mærkelig, men fortæller åbent om sin sygdom til nye mennesker i sit liv. Jeg har personligt aldrig fået negative reaktioner, når jeg har fortalt, at jeg er epileptiker. Folk respekterer det. Generelt bliver jeg ikke behandlet anderledes end andre. Måske lige i et par dage, hvis det er mennesker, jeg lige har mødt. Og i de få tilfælde, hvor det ikke har ændret sig lynhurtigt, siger jeg bare til dem, at jeg ikke ønsker særbehandling, fortæller Morten Hundebøl. Det er vigtigt at at folk ved hvad de skal gøre, hvis en person får et epileptisk anfald. Modelfoto. Men hvorfor overhovedet delagtiggøre andre mennesker i ens sygdom? Jo, det kan der, ifølge Morten Hundebøl, være helt konkrete grunde til: Det er vigtigt, at folk ved, hvad de skal gøre, hvis jeg er ved at få et epileptisk anfald. På den måde sikrer jeg mig, at de ikke går i panik og i stedet giver mig den hjælp, jeg har brug for, siger han. Bange for mobning Den unge, åbne epileptiker råder alle med psykiske lidelser til at være åbne. Både for egen og andres skyld. Men det er langt fra alle psykisk syge, der har overskud til at møde verden med åbenhed om sygdommen. Jeg var til en sammenkomst for epilepsiramte. Mange fortalte om, hvor svært de havde ved at tale om det. Det overraskede mig især hvor mange voksne, der havde det sådan, siger Morgen Hundebøl, der dog ikke mener, at det er de tidligere generationer, der har størst problemer med åbenheden. Det er faktisk omvendt. De unge har flest problemer på det område, tror jeg. De er bange for at blive mobbet, så mange holder det for sig selv. Men mit råd er at komme ud med det. Det gør andre mennesker mere afslappede omkring det, når du selv er det, siger han.

19 Fra sidespor Til sundhedsuddannelse Maja Lykke Jensen skiftede fra en uddannelse, som føltes helt forkert. Nu er hun på rette spor, på vej mod nærvær, fællesskab og muligheden for at gøre en forskel. Hun læser til sygeplejerske. Det er blot en af de sundhedsfaglige uddannelser, du kan tage på VIA University College Danmarks største professionshøjskole.... alt hvad man sætter i værk i samarbejde med demensramte personer, skal de give deres samtykke til. Mange personer med demens er fuldt ud i stand til at give et informeret samtykke... Vi udbyder: Sygeplejerske * Ergoterapeut * Fysioterapeut Ernæring og Sundhed Bioanalytiker Afspændingspædagog Master i Health Science * Se mere på viauc.dk ordrenr VIA University College samler de mellemlange videregående uddannelser i Region Midtjylland i én institution med uddannelsessteder i hele regionen. Se mere på *Søg nu. Nye hold begynder til februar!

20 SPAR kr. på udvalgte sofaer Gælder alle Scandinavia, Sepia og Less sofaer, i perioden d. 23. december til d. 1. februar 2009 NEW SCANDINAVIAN DESIGN SALE Scandinavia sofa. Fra Spar Scandinavia sofa. Fra 4.790,- Vist i 3 pers. Montana-læder Black ,-» Spar 1.000,- Designmøbler til UDSALGSPRISER SPAR op til 4.980,- Roomy skab. Fra Spar op til Hoover seng. Fra Spar Fleur lampe. Fra Spar op til Bolia International a/s Roomy skab. Flower print. Fra 8.995,- D66xL189, H228 cm ,- Spar 3.980,- D66xL251, H228 cm ,- Spar 4.980,- Ekskl. indretningsmoduler og belysning.» Spar op til 4.980,- Hoover seng. Fra 2.795,- B140xL200 cm ,- Spar 1.500,- B160xL200 cm ,- Spar 1.500,- B180xL200 cm ,- Spar 1.500,- Ekskl. lamel-bund og madras.» Spar 1.500,- Fleur bordlampe ,- Ø35, H54 cm. Skærm med sølvprint.» Spar 500,- Fleur gulvlampe ,- Ø50, H146 cm. Skærm med sølvprint.» Spar 740,- ÅRHUS VED BRUUN S I KBH. CITY I KBH. FIELD S I KBH. VESTERBROGADE I ODENSE I KOLDING OUTLET