Demens Set i et neuropædagogisk, salutogent og eksistentielt perspektiv (udvalgte slides fra d )

Transkript

1 Demens Set i et neuropædagogisk, salutogent og eksistentielt perspektiv (udvalgte slides fra d ) Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur & Læring, PD. alm. pæd. Godkendt specialist i Sundhedsfremme & Forebyggelse

2 SALUD! Sundhed Genese årsag til; udvikling af Salutogenese Hvad udvikler sundhed, trivsel og psykisk robusthed? Hvad er det, de robuste kan? Hvor har de robustheden fra? Skål, brormand... for din sundhed!

3 Eksistentiel Eksistentiel (af fr. existentiel, af lat. ex(s)istentialis), vedr. tilværelsen; afgørende for ens liv. (Den Store Danske) Eksistens Tilværelse, livsvilkår; måde at leve på (Pæd.- Psyk. Ordbog). Eksistentialisme Menneskets søgen efter en mening med tilværelsen er et centralt tema. Flere fortolkninger og nedslagsområder, bl.a. gennem Kierkegaard, Sartre, de Beauvoir, Camus, Heidegger Der er noget enestående i ethvert menneskes liv (Kierkegaard) Søren Kierkegaard ( )

4 Program Neuropædagogik anno 2014 State of the Art. Det Neuropædagogiske Kompas - en helhedsorienteret neuropædagogisk forståelsesramme set i et salutogent perspektiv. Hjernens opbygning, funktion og plasticitet set i relation til neuropædagogik in action. Krop og sansemotorik i et neuropædagogisk perspektiv. Institutionelle og kulturelle påvirkninger af den neuropædagogiske praksis.

5 Få din viden og erfaringer fra dagligdagens praksis i spil!

6 Hvorfor Neuropædagogik?

7 Hvad er Neuropædagogik? Hvorfor udvikle en speciel pædagogik for mennesker, hvis funktionsnedsættelse relaterer sig til hjernen? Fordi den almindelige pædagogiks håndtag ikke altid virker hensigtsmæssig i forhold til personer med funktionsnedsættelse i hjernen. Konsekvenspædagogik >< Afledningspædagogik Thybo P. Et fælles grundlag for neuropædagogik. Kognition & Pædagogik, nr

8 Hvad er Neuropædagogik? Den bærende idé... Der er altid et eller andet man er god til, man skal bare finde ud af hvad det er

9 Neuropædagogik Tilbyder en anden position og mulighed for et fokusskifte Lidelsen før mennesket Begrænsninger Behandling Mennesket før lidelsen Muligheder Læring Thybo, Neuropædagogik Hjerne, Liv & Læring. Hans Reitzels Forlag.

10 Otte grundlæggende teser om neuropædagogik State of the Art anno 2014

11 Hvad er formålet med neuropædagogik? Dybest set handler neuropædagogik om, hvordan man kan hjælpe mennesker, ofte med neuropsykologiske vanskeligheder, med at opnå et så selvstændigt, sammenhængende og meningsfuldt liv som muligt. (Thybo, 2013) Neuropædagogik er en pædagogisk praksis på hjernens præmisser som først og fremmest har læring som formål en læring der, så vidt vingerne kan bære, kan fremme og understøtte menneskers muligheder for at (gen)vinde verden-som-mulighed. Er læring ikke en mulighed (fx ved fremskredne demenssygdomme), handler det om gennem omsorg, beskyttelse og gode oplevelser at skabe et så godt, struktureret og trygt liv som muligt. Befrielse, M.C. Escher, 1955, litografi. Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag.

12 Otte grundlæggende teser om neuropædagogik Tese 1: Målgruppen for neuropædagogisk intervention er bred (både i aldersgrupper og funktionsniveauer). Tese 2: Neuropædagogik er tværvidenskabelig. Tese 3: Formålet med neuropædagogisk intervention er læring (hvis muligt) og skabe et godt liv (så høj grad af trivsel og selvstændighed som muligt; det salutogene perspektiv). Tese 4: Neuropædagogik er helhedsorienteret og tager udgangspunkt i den enkelte persons liv og hjerne (jf. eksistentialisme) Tese 5: Neuropædagogik søger både kompensationer og ressourcer (jf. GummiTarzan-princippet) Tese 6: Neuropædagogik er situationel og relationel. ( Alt foregår i en relation til nogen eller noget og derfor er der ikke nogen recept eller manual på neuropædagogik beklager ;o) Tese 7: Neuropædagogik er tværfaglig. ( Neuropædagogik er ingens, og derfor alles ) Tese 8: Flere faktorer har indflydelse på effekten af neuropædagogisk intervention. Befrielse, M.C. Escher, 1955, litografi. Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag.

13 Tese 8: Flere faktorer har indflydelse på effekten af neuropædagogisk intervention Den enkelte persons individuelle styrker og svagheder, bl.a. alder, tidligere erfaringer, personlighed, temperament og motivation og ikke mindst dagsformen. Personens lærings- og mestringsstrategier. Personens oplevelse af mening og sammenhæng. Personens støtte fra familie, venner og andre vigtige personer og relationer i netværket. Lokalisation, omfang og type af en eventuel funktionsnedsættelse eller skade i hjernen og de deraf følgende neuropsykologiske vanskeligheder. Relationen og kommunikationen mellem personen og den professionelle. Kvaliteten af den/de professionelles (sam)arbejde, de institutionelle rammer og den arbejdskultur, interventionen foregår i. Befrielse, M.C. Escher, 1955, litografi. Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag.

14 Gentle teaching Læreprocesser Åbne for valgmuligheder Frihed Neuropædagogikkens poler Struktur Lukke for valgmuligheder Professionel magt Sort adfærdsterapi Befrielse, M.C. Escher, 1955, litografi. Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag.

15 Den neuropædagogiske intervention fanget i flugten - seks opmærksomhedsområder Hjernens funktion Hjernen, der sammen med kroppen, er forbindelsesleddet mellem personens indre verden og den ydre verden (omgivelserne). Reaktion Menneskelige reaktioner er barometeret for hvordan den pædagogiske intervention fungerer i praksis og knytter an til personens bevidste og ubevidste adfærd. Person Den personlige bagage, individuelle karakteristika og kognitive skemaer. Den Neuropædagogiske Intervention Relation Al læring foregår i relation til nogen eller noget, men her tænkes især på den sociale relation mellem personen og den fagprofessionelle samt det øvrige sociale netværk. Kommunikation Verbal og non-verbal; Sprogbrug og narrativer er et udtryk for tænkning, fortolkninger og personlige opfattelser. Også adfærd kan opfattes som et kommunikativt (handlings)udtryk. Situation Omhandler aktiviteten og mødet samt den socio-kulturelle kontekst (omverdenen) det foregår i og som vil kunne have indflydelse på menings- og betydningsindholdet for aktiviteten/mødet. Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag.

16 Neuropædagogik i samspil med Den gode omsorg for personer med demens (efter Tom Kitwood, 1999) Den gode direkte demensomsorg indeholder følgende: At anerkende personen som den, vedkommende er. At udgangspunktet altid er personens behov og ønsker. At personens formåen og initiativ altid involveres. At personen får mulighed for spontanitet og selvudtrykkelse. At personen får sanselige oplevelser. At personen oplever højdepunkter i hverdagen. At personen får mulighed for at slappe af. At anerkende det virkelige ved personens følelser, og at respondere på det på et følelsesmæssigt plan. At man kan rumme og favne personen i psykologisk forstand. At personen får mulighed for at gøre det, som vedkommende gerne vil.

17 Det Neuropædagogiske Kompas

18 Ny bog om neuropædagogik i et salutogent perspektiv

19 Det Neuropædagogiske Kompas Den faglige værktøjskasse anno 2014

20 Neuropædagogik anno 2014 State of the Art En helhedsorienteret neuropædagogisk forståelsesramme set i et salutogent perspektiv Hvad er sundhed? Hvad er salutogenese? Hvad skaber trivsel og livskvalitet?

21 Hovedspørgsmålet Hvordan kan man fremme eller vedligeholde sundhed og trivsel? Svaret afhænger først og fremmest af, hvordan man definerer sundhed og trivsel.

22 Bog om sundhed, salutogenese, sundhedsfremme, sundhedspædagogik og empowerment Fredens K, Johnsen TJ, Thybo P (red.). Sundhedsfremme i hverdagen. Få mennesker du møder til at vokse. Munksgaard Danmark, 2011

23 Et julekort Og så håber jeg, at I alle er sunde og raske. Jeg vil ønske jer en rigtig glædelig jul samt et lykkebringende nytår. Kærlige hilsener & Knus Mormor Fredens K, Johnsen T, Thybo P. Sundhedsfremme i Hverdagen. Få mennesker du møder til at vokse. Munksgaards Danmark (2011)

24 Aaron Antonovsky ( ) Professor i medicinsk sociologi ved det sundhedsvidenskabelige fakultet, Ben Gurion University of Negev i Israel. PATOGENESE Årsag til og udvikling af sygdom SALUTOGENESE Årsag til og udvikling af sundhed Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag

25 Mekanismer bag sundhed og mestringskapacitet Delagtighed giver Meningsfuldhed At finde meningen, håbet og motivationen Følelse af sammenhæng (sense of coherence) Forudsigelighed giver Begribelighed At forstå sig selv og omverdenen Belastningsbalance giver Håndterbarhed At klare det Thybo P. Helbred er, hvordan man har det Sundhed er, hvordan man ta r det. Klinisk Sygepleje, nr. 3, 2004.

26 I et salutogent perspektiv tilhører helbred og sundhed to forskellige dimensioner, men hver med deres betydning for trivsel USUND Svag følelse af sammenhæng svag følelse af begribelighed håndtérbarhed meningsfuldhed SUND Stærk følelse af sammenhæng stærk følelse af begribelighed håndtérbarhed meningsfuldhed Trivsel og Livskvalitet SYG Dårligt helbred RASK Godt helbred Thybo P. (2008). Social læring og social identitet i et salutogent perspektiv. Thybo P (2013). Neuropædagogik. Hans Reitzels Forlag. (videreudviklet fra Jensen TK, Johnsen TJ, 2002)

27 Om balancer på Livets Vægt Eksistentiel sundhed USUND Svag følelse af sammenhæng svag følelse af begribelighed håndtérbarhed meningsfuldhed Håb, optimisme, handlekraft og mestring SUND Stærk følelse af sammenhæng stærk følelse af begribelighed håndtérbarhed meningsfuldhed SYG Dårligt helbred Sygdom og lidelser RASK Godt helbred Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag

28 En overvejelse Hvad er sundest for rygsøjlen: D-vitaminer eller selvagtelse? Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag

29 Det Dobbelte KRAM Kompetencer Relationer Accept Mestring USUND Svag følelse af sammenhæng svag følelse af begribelighed håndtérbarhed meningsfuldhed Sundhed i et livsperspektiv (livet med en sygdom/lidelse, mestring, netværk, inklusion, muligheder, læring, håb ) Sundhedsfremme SUND Stærk følelse af sammenhæng stærk følelse af begribelighed håndtérbarhed meningsfuldhed SYG Dårligt helbred Helbred i et biologisk perspektiv (sygdom/lidelse, diagnose, fejl/mangeltilstand, behandling.) Forebyggelse RASK Godt helbred Kost Rygning Alkohol Motion Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag

30 Helbred er, hvordan man har det Sundhed er, hvordan man ta r det. POINTE: Der er forskel på at forebygge sygdomme og fremme sundheden men der er også stærke sammenhænge! Piet Hein ( ) Thybo P. Helbred er, hvordan man har det Sundhed er, hvordan man ta r det. Klinisk Sygepleje, nr. 3, 2004.

31 Det Dobbelte KRAM et salutogent arbejdsgrundlag for mental sundhed Ny artikel i Sund By Netværket,

32

33 Salutogenese et overbegreb Salutogenese Ressourceorienterede tilgange til sundhed, trivsel og psykisk robusthed Sence of coherence Antonovsky Self-efficacy Bandura Hardiness Kobasa Empathy Eisenberg Humour Martin Gratitude McGullough Self-esteem Cohen & Lazarus Social capital Putnam Empowerment Freire Coping Lazarus Learned resourcefulness Rosenbaum Cultural capital Bourdieu Resilience Werner Personal control Steptoe & Appels Locus of control Rotter Learned hopefulness Zimmerman Quality of Life Lindström Flourishing Keyes Will to meaning Frankl Wellbeing Diener Emotional intelligence Godelman, Akerjordet m.fl Connectedness Blum Interdiciplinarity Klein Attachment Bowlby Positive Psychology Seligman/Csikszentmihalyi Mindfulness Jon Kabat-Zinn m.fl. Adaptive and creative conduct Fredens, Johnsen & Thybo Action competence Bruun Jensen Ecological system theory Bronfenbenner Personal empowerment Raeburn & Rootman Thriving Carver Inner Strength Nygren Reasonableness Kaplan Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag. Videreudviklet fra Lindström, Eriksson, Wikström, 2010.

34 Hjernens opbygning og funktion set i relation til neuropædagogik i praksis

35 Hjernens overflade BLOK 3 (FRONTALLAPPEN) Koordinerer hjernens funktion, planlægger, kontrollerer samt styrer adfærd og motorik Hjælpelinje nr. 2 BLOK 2 Modtager, bearbejder og samler sanseimpulser til en oplevelse af virkelighed Hjælpelinje nr. 1 BLOK 1 (HJERNESTAMMEN) Regulerer vågenhed og reaktionsberedskab Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag

36 Hjernen og ADHD - Attention Deficit/Hyperactivity Disorder, BLOK 3 (FRONTALLAPPEN) Koordinerer hjernens funktion, planlægger, kontrollerer samt styrer adfærd og motorik BLOK 2 Modtager, bearbejder og samler sanseimpulser til en oplevelse af virkelighed Nedsat aktivitet Forstyrrelser i opmærksomhed og impulshæmning. Nedsat koncentration og evne til at skabe overblik, planlægge og huske. Cyklen uden bremser. ADHD Nedsat evne til sortering Manglende sortering af signal og støj betyder, at der lukkes for mange sanseimpulser ind. Nedsat arousal Der er nedsat produktion af transmitterstofferne dopamin og noradrenalin hvilket giver en træt hjerne. BLOK 1 (HJERNESTAMMEN) Regulerer vågenhed og reaktionsberedskab Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag

37 Hjernen og Alzheimers demens BLOK 3 (FRONTALLAPPEN) Koordinerer hjernens funktion, planlægger, kontrollerer samt styrer adfærd og motorik BLOK 2 Modtager, bearbejder og samler sanseimpulser til en oplevelse af virkelighed Alzheimers sygdom Typiske områder med vævsskader i Blok 2. Også det limbiske system rammes, bl.a. hippocampus. Motoriske områder er ofte pænt intakte. BLOK 1 (HJERNESTAMMEN) Regulerer vågenhed og reaktionsberedskab Thybo P (2013).Neuropædagogik Hjerne Liv & Læring. Hans Reitzels Forlag

38 Hjernen De tre gyldne snit Thybo, Neuropædagogik Hjerne, Liv & Læring. Hans Reitzels Forlag.

39 Hjernens opbygning og funktion Fra sansning til handling (adfærd) BLOK 3 (Frontallapperne) Koordinerer hjernens funktion, styrer adfærd og motorik Præfrontalt cortex FMO PMO Nabohjælp! Produktion af Virkelighed (sanseintegration) BLOK 2 Modtager, bearbejder og samler sanseimpulser til en oplevelse af virkelighed THALAMUS Lugteimpulser Synsimpulser Høreimpulser Smagsimpulser Føleimpulser BLOK 1 Regulerer vågenhed og reaktionsberedskab Motoriske impulser Thybo, Neuropædagogik Hjerne, Liv & Læring. Hans Reitzels Forlag.

40 Hjernekemi: Transmitterstoffer & Neuropædagogik Eksempler på neurotransmitterstoffer Acethylcholin (ACh) - bl.a. indflydelse på hjerterytme, opmærksomhed, vågenhedsniveauet, arousal, og kan påvirke aktiviteten i forbindelse med kognitive processer. GABA (gamma-aminosmørsyre) - har overvejende hæmmende (bremsende) indflydelse på stort set alle processer, der har med adfærd at gøre. Serotonin - det glade neurotransmitterstof med positiv påvirkning på menneskets velbefindende, søvn og humør. Dopamin - bl.a. involveret i koordinationen af flere forskellige funktioner i storhjernen, bl.a. i forhold til belønningsadfærd, nysgerrighed og positive stemninger, Glutamat - en fremmende neurotransmitter og endvidere involveret i processerne i forbindelse med læring, hukommelse og kognitive processer. Eksempler på hormoner Testosteron - fremmer kampresponsen i forskellige sammenhænge og forbindes med dominansadfærd, konkurrencementalitet og fysisk kraft, da hormonet kan forøge muskelmassen. Adrenalin, Noradrenalin og Cortisol stresshormoner sætter kroppen i en fysiologisk tilstand, der er forbundet med stærke overlevelsesreaktioner som kæmp eller flygt for livet. Endorfiner og enkefaliner - nedsætter smertefølelsen og øger følelsen af velvære. Kan udløses gennem længerevarende fysisk aktivitet. Oxytocin - populært kaldet for Kram-hormonet eller Kærligheds-hormonet, da det skaber en lethed i sindet, med varme og kærlige følelser, der tilskynder til social kontakt og partilknytning. Melatonin - regulerer døgnrytmen. Thybo, Neuropædagogik Hjerne, Liv & Læring. Hans Reitzels Forlag.

41 En case fra et bo- og aktivitets- center Model-foto Thybo, Neuropædagogik Hjerne, Liv & Læring. Hans Reitzels Forlag.

42 En case fra et bo- og aktivitets- center Model-foto Thybo, Neuropædagogik Hjerne, Liv & Læring. Hans Reitzels Forlag.

43 Neuropædagogiske retningslinjer Neuropædagogik in action fra teori til praksis (forsat)

44 Neuropædagogik Guidelines 1 Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag.

45 Neuropædagogik Guidelines 2 Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag.

46 Neuropædagogik Guidelines 3 Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag.

47 Neuropædagogik Guidelines 4 Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag.

48 Neuropædagogik Guidelines 5 Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag.

49 Neuropædagogik Guidelines 6 Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag.

50 Hjernen og frontallapdemens BLOK 3 (FRONTALLAPPEN) Koordinerer hjernens funktion, planlægger, kontrollerer samt styrer adfærd og motorik BLOK 2 Modtager, bearbejder og samler sanseimpulser til en oplevelse af virkelighed BLOK 1 (HJERNESTAMMEN) Regulerer vågenhed og reaktionsberedskab Thybo P (2013).Neuropædagogik Hjerne Liv & Læring. Hans Reitzels Forlag

51 Tænkehjernen & Alarmcentralen 112 Utryghed, angst, mobning, skæld ud, skænderier og konflikter aktiverer hjernens Alarmcentral 112. Aktivitet i Alarmcentralen skruer ned for aktiviteten i Tænkehjernen, og det bliver sværere at tænke sig om, træffe gode beslutninger og lære nyt. Det eneste man lærer, når man er i alarmberedskab, er at være på vagt i lignende situationer. ALARMCENTRALEN 112 Man bliver ikke robust, men tværtimod mere følsom og sårbar. Derfor skal Tænkehjernen have passende udfordringer, for så kan den kontrollere Alarmcentralen. Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag.

52 Krop og sansemotorik i et neuropædagogisk perspektiv Eksistentiel anatomi (kropsfænomenologi)

53 Bevidsthedens kanalkapacitet Automatiseringens betydning Information fra omgivelser via sanseceller (sansning): Øjne: Hud: Ører: Lugtesans: Smag: bit/sek bit/sek bit/sek bit/sek bit/sek. Sansning i alt: bit/sek. Den bevidste del af sanseoplevelsen udgør ca. 40 bit/sek.! Thybo, Peter: When talking stops walking om motorisk træning og bevidsthedens kapacitet, Kilde: Menneskets Fysiologi, (Springer-Verlag); kap.: Nervesystemet i lyset af informationsteori Professor Manfred, Zimmermann, Fysiologisk Institut,Heidelberg Universitet

54 Krops- fænomenologi Det er med kroppen man er tilstede i verden og er i kontakt med tingene og livet selv, og det er som krop man taler, erkender og bliver til den bevidsthed, der tror, den er noget i sig selv Merleau-Ponty (1994). Kroppens fænomenologi.

55 Motorik i et psyko-motorisk perspektiv Eksistentiel anatomi bide tænderne sammen knyt næverne spænde ballerne stå fast sommerfugle i maven gelé i knæene suget i mellemgulvet hjertet oppe i halsen ude af balance han/hun har rygrad Jeg er min krop! Kroppen som tilstand for liv og eksistens. musculus levator scapula musculus deltoideus pars dorsalis musculus tricipitis brachii musculus quadriceps musculus gastrocnemius Thybo, Peter & Kjeld Fredens. Den Terapeutiske Tanke. Danske Fysioterapeuter, 1998.

56 Botox-behandlinger og stivnet ansigtsmimik Andre kan ikke se hvad du føler. Nedsat evne til at mærke, hvad du selv føler. Nedsat evne til at mærke, hvad andre føler. Havas DA, et al & Davidson RJ (2010). Cosmetic use of botulinum toxin-a affects processing of emotional language. Psychological Science 21, Davis JI et al & Oshsner KN (2010). The effects of BOTOX injections on emotional experience. Emotion 10,

57 Den Spejlende Hjerne Sociale Synapser Mirror Neurons - den trådløse forbindelse med andre mennesker Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, Liv & Læring. Hans Reitzels Forlag

58 Medbevægelser menneskelige og professionelle

59 Institutionelle og kulturelle faktorers betydning for neuropædagogik i praksis - bl.a. om sprogets konstituerende kraft og institutionelle identiteter Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag

60 Hørt i en travl hverdag Jeg smutter op til såret på stue 7 Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag

61 Om institutionelle identiteter og sprogets konstituerende kraft Patienter, klienter, beboere, brugere, de ældre, de hjerneskadede, ADHD ere, autisterne, de skizofrene, de hørehæmmede, de demente m.v. er alle sammen udtryk for en grov kategorisering, der sløver det kliniske blik og sansen for det individuelle. Ifølge filosoffen Ian Hacking er kategorisering af mennesker med til at skabe eller indskrænke muligheder for liv og identitet (Hacking, 1986). Hacking I. Making Up Peoble. I: Heller TC et al (eds.): Reconstructing Individualism. Standford University Press Thybo P. Neuropædagogik i terapeutisk og specialpædagogisk praksis - En introduktion. AGORA, nr. 6. CVU Storkøbenhavn Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag

62 Sprogets konstituerende kraft Menneskers virkelighedsbillede præges af deres sprog, og virkelighedsbilledet er en sproglig konstruktion. Nye ord og begreber i en faglig praksis kan være indikator på et forestående paradigmeskifte. Foucault (1973) Michel Foucault ( ) Fransk filosof og professor i Tankesystemernes historie Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag

63 Fra tanke til handling og skæbne Pas på dine tanker; de bliver til ord. Pas på dine ord; de bliver til handlinger. Pas på dine handlinger; de bliver til vaner. Pas på dine vaner; de bliver til karakter. Pas på din karakter; den bliver din skæbne. (Kilden til citatet er ikke entydig, men der henvises oftest til Frank Outlaw, direktør i supermarkedskæden Bi-Lo i South Carolina, U.S.A.).

64 Neuropædagogik anno 2014 rykker men i hvilken retning?

65 Power is nothing without control Carl Lewis Udnævnt til "Århundreets Sportsmand" af den Internationale Olympiske Komité. Har vundet 10 olympiske medaljer (9 guld) samt 10 VM-medaljer (8 guld).

66 Hjerneviden giver bestemt ikke svaret på alt! Bogens sidste sætning det ikke er hjerner, der lærer eller hjerner, der skal rehabiliteres, men derimod kommunikerende, musiske, relationelle, tænkende og værende mennesker i det levede liv.

67 Temanummer Tæt kontakt

68 Et bud på en fælles forståelsesramme omkring neuropædagogik set i et salutogent perspektiv Mennesket som et eksistentielt og socialt væsen med en fortid og historie set i et hermeneutisk og narrativt perspektiv USUND Svag følelse af sammenhæng svag følelse af begribelighed håndtérbarhed meningsfuldhed Sundheds-, mestrings- og omsorgsfremmende indsatser (bl.a. neuropædagogik) Indsatser der lægger år til livet og liv til årene! SUND Stærk følelse af sammenhæng stærk følelse af begribelighed håndtérbarhed meningsfuldhed SYG Dårligt helbred Forebyggende og behandlende indsatser RASK Godt helbred Mennesket som et biologisk væsen set i et naturvidenskabeligt perspektiv Thybo, 2014