Søvnmangel og depression hos teenagere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Søvnmangel og depression hos teenagere"

Transkript

1 Søvnmangel og depression hos teenagere Medicin/MedIS 2. semesters projekt Gruppe 201: Mette Møller Holt (stud.scient.med) Randi Hessellund Knudsen (stud.med) Lea Fredsgaard Madsen (stud.med) Amalie Højmose Simoni (stud.scient.med) Benjamin Emil Stubbe (stud.med) Marike Koch van Amstel (stud.scient.med) Vejleder: Henrik Bøggild Dato: 03/06/2014

2 Side 2 af 49

3 Titelblad Titel: Søvnmangel og depression hos teenagere Semester: 2. semester Tema: Søvn hos teenagere Projektperiode: 12. maj juni 2014 ECTS-point: 6 Projektgruppe: 201 Deltagere: Mette Møller Holt (stud.scient.med) Randi Hessellund Knudsen (stud.med) Lea Fredsgaard Madsen (stud.med) Amalie Højmose Simoni (stud.scient.med) Benjamin Emil Stubbe (stud.med) Marike Koch van Amstel (stud.med) Vejleder: Henrik Bøggild Antal bilag: 1 Synopsis: Denne rapport undersøger, om og hvorledes søvnmangel blandt teenagere kan føre til depression. Baggrunden for dette er, at en stor del af teenagere i de vestlige industrialiserede lande af forskellige årsager er i kronisk søvnunderskud. Denne søvnmangel har en negativ effekt på både det fysiske og psykiske helbred. Man ved, at søvnmangel er et symptom ved depressioner. Det er derfor interessant, om der er tale om en bidirektionel sammenhæng, hvor søvnmangel også er en disponerende faktor for depression. Med udgangspunkt i metaanalyser og reviews, undersøges dette. Det konkluderes, at søvnmangel øger risikoen for senere at blive diagnosticeret med en depression. Teenagere sover generelt for lidt, men det kan ikke konkluderes, hvorvidt dette øger deres risiko for at udvikle en depression, da det fortsat er ubesvaret, hvorvidt søvnproblemer blot er et tidligt symptom på depression eller en selvstændig årsag. Mekanismen bag, hvordan søvnmangel egentlig kan disponere for depression, er ikke klarlagt. Dette område kræver i høj grad mere specifik og præciseret forskning. Side 3 af 49

4 Side 4 af 49

5 Forord Dette Folkesundhedsprojekt er lavet i foråret 2014 af seks Medicin-/MedIS-studerende på 2. semester ved Aalborg Universitet. Projektperioden har varet fra d. 12. maj til d. 3. juni I rapporten er anvendt terminologi svarende til, hvad det forventes at Medicin/MedIS-studerende behersker på 2. semester. Til referencer er RefWorks fortolkning af Harvard-metoden anvendt. Det vil sige, at referencer i teksten står som (forfatter årstal). /Gruppe 201 Side 5 af 49

6 Side 6 af 49

7 Indholdsfortegnelse Initierende problem manglende søvn hos teenagere Den normale søvn Sleep Pressure og søvnmangel Døgnrytmen Forskydning af døgnrytmen hos teenagere Omfanget af søvnmangel hos teenagere Konsekvenser af søvnmangel Søvn og depression Depression i grundtræk Problemformulering Begrebsafgrænsning Metodebeskrivelse Problembearbejdning DSM og teenagere Prævalens af depression Serotonin, søvn og depression Sammenhængen mellem depression og insomni Sammenhængen mellem depression og DSPS Søvnmangel og depression Diskussion Valg af metode Anvendt litteratur Resultater Bibliografi Online ressourcer Side 7 af 49

8 Side 8 af 49

9 Indledning Søvn er livsvigtig for mennesket, og selvom den specifikke fysiologiske funktion af søvn stadig er ukendt, er det en proces, som alle observerede levende organismer undergår. Søvn er den vigtigste aktivitet for en hjerne i udvikling og ikke blot afslapning; det er direkte relateret til både den fysiologiske og psykiske udvikling hos børn og unge (Dahl, Lewin 2002, Hagenauer, Lee 2013). Hjernen er i høj grad aktiv under søvn, og visse hjerneregioner viser tilmed en forøget aktivitet i forbindelse med søvn (Dahl, Lewin 2002). Det generelle søvnbehov hos spædbørn ligger et sted imellem 13 og 16 timer i døgnet. Søvnbehovet falder, efterhånden som man bliver ældre, men ikke før 4-års-alderen sover børn mindre end 12 timer i døgnet, og omkring 10-års alderen ligger søvnbehovet for de fleste stadig relativt højt på ca. 10 timer pr. døgn (Hagenauer, Lee 2013). Teenageårene er en periode i livet, der omfatter store ændringer indbefattende hurtig vækst, store hormonelle ændringer samt udvikling og omstrukturering af hjernen. Selv om teenagere har brug for en relativ stor mængde søvn (8-10 timer/døgn) (Hysing, Pallesen et al. 2013, Touitou 2013, Hagenauer, Lee 2013), er en stor del af teenagere i de vestlige industrialiserede lande, i kronisk søvnunderskud. Dette er et potentielt problem for folkesundheden (Hysing, Pallesen et al. 2013). Trods forskellige opfattelser af, nøjagtigt hvor meget søvn teenagere har brug for med individuel variation i søvnbehov in mente, er kernen i diskussionen, at de skal have så meget søvn, at de kan fungere optimalt i deres vågne timer. Når dette er sagt, er det vigtigt at understege, at den tilstrækkelige mængde søvn samt omfanget af søvnmangel, der skal til før der opstår konsekvenser varierer fra individ til individ. En ting er der dog enighed om, at teenagere ikke får tilstrækkelig søvn (Dahl 1999). I lyset af dette vil vi i dette projekt initierende tage afsæt i spørgsmålet: Hvad er de helbredsmæssige konsekvenser af søvnmangel hos teenagere, og kan det forebygges? Vi vil forsøge at afdække, hvorvidt søvnmangel reelt er et problem for folkesundheden i de vestlige industrialiserede lande, i hvilket omfang og hvorfor, ud fra en betragtning om, at man må kende til årsagerne til søvnmanglen for at kunne forebygge optimalt. Side 9 af 49

10 Initierende problem manglende søvn hos teenagere For at beskæftige sig med søvn og søvnmangel hos teenagere er det nødvendigt at kende til funktionen og fysiologien af den normale søvn, døgnrytmen og regulering heraf, samt hvilke ændringer der sker hermed i overgangen fra barn til voksen. Den normale søvn Som Dahl (1999, 2002) pointerer, er formålet med søvn ikke blot hvile; det står klart, idet ens vågne funktion forringes, hvis man tillades hvile, men ikke søvn. Søvn er en aktiv proces, under hvilken man er i en tilstand af bevidstløshed, som man kan vækkes fra ved fx sensoriske stimuli (Guyton, Hall 2011). Når man sover uforstyrret, gennemgår man søvncyklusser af ca. 90 minutters varighed, hvor man veksler mellem to typer søvn: REM-søvn (Rapid Eye Movement) og NREM-søvn (Non-Rapid Eye Movement), der består af tre stadier: N1, N2 og N3 (tidligere opdelt i N3 og N4). N3 er den dybeste søvn. Under NREM-søvnen er hjernen relativt inaktiv og kroppen aktiv (man vender sig fx) (Carskadon, Dement 2011). I modsætning hertil står REM-søvnen, hvor kroppens muskler mister tonus, mens øjnene bevæger sig under øjenlågene. REM-søvnen er stadiet, hvor man drømmer, og hjernen kan i dette søvnstadie øge sin metabolisme med op til 20 % (Guyton, Hall 2011). Hjernen er altså aktiv, mens kroppen forsøges holdt inaktiv (Carskadon, Dement 2011). Trods kraftig nedsættelse af muskeltonus, kan der stadig under REM-søvn forekomme bevægelse, fx spjætten (Guyton, Hall 2011). Stadiernes varighed i løbet af en søvncyklus varierer i løbet af søvnen. Som det ses af Error! Reference source not found. (eksempel på søvnmønsteret hos et præpubertetsbarn) er REM-søvnen af relativt kort varighed tidligt efter søvnens indtræden, og varigheden af REM-søvnen stiger med søvnens længde. Omvendt forholder det sig med den dybe N3-søvn. Varigheden af N3-søvn stiger proportionelt med den tid, man har været vågen (Dahl, Lewin 2002). Figur 1: Søvnmønsteret hos et præpubertetsbarn. Kilde: Dahl 2002 Side 10 af 49

11 Under puberteten ændrer søvnmønsteret sig, således at varigheden og dybden af både NREM- og REM-søvn falder. Tiden mellem, at søvnen indtræder, og første REM-episode påbegyndes, forkortes. Andelen af N1- og N2-søvn stiger. Man sover altså mere overfladisk og vækkes lettere fra søvnen (Dahl, Lewin 2002). Sleep Pressure og søvnmangel I beskrivelsen af initiationen af søvn er begrebet sleep pressure centralt. Sleep pressure dækker over behovet for søvn, der opstår hen over dagen og oplevelsen af dette behov. Sleep pressure opbygges i løbet af de vågne timer, men er ikke noget man umiddelbart mærker i løbet af den første periode efter en optimal søvnperiode. Til gengæld vil sleep pressure efter en længere vågen-periode være så stort, at man oftest vil vælge at lægge sig til at sove (Hagenauer, Perryman et al. 2009). Sleep pressure er behovet for søvn, som påvirkes af mental og fysisk træthed, men opleves subjektivt som søvnighed. Hos teenagere ses en udsættelse eller ubevidst ignorering af dette sleep pressure, og de føler derfor ikke søvnighed på samme tid og måde som voksne. Denne udsættelse og manglende følsomhed over for sleep pressure kan skyldes en formindsket secernering af melatonin (Hagenauer, Perryman et al. 2009). Se Forskydning af døgnrytmen hos teenagere. Døgnrytmen Hvornår søvnen påbegyndes og afsluttes er bl.a. reguleret via døgnrytmen. Mennesket og de fleste andre pattedyr har en nogenlunde stabil døgnrytme, der konstant korrigeres af komplekse mekanismer, bestående af både endogene og eksogene stimuli (Touitou 2013). I forbindelse med denne døgnrytmeregulering er den vigtigste faktor den suprachiasmatiske nukleus (SCN) også kendt som det biologiske ur lokaliseret i hypothalamus, hvorfra forskellige hormoner secerneres fra de endokrine kirtler. Nogle hormoner reguleres af et feedback-system, andre af døgnrytmen (Touitou 2013, Sand, Sjaastad et al. 2013). I SCN s regulering af døgnrytmen er en vigtig faktor det søvninducerende hormon melatonin, som dannes ud fra tryptofan og secerneres fra corpus pineale (epifysen). Lys og mørke optages gennem retina og sendes via nerveimpulser til corpus pineale, som derfra ved mangel på lys øger og ved tilstedeværelse af lys inhiberer secerneringen af melatonin (Sand, Sjaastad et al. 2013). I en situation hvor få eksterne stimuli er tilgængelige, eksempelvis ved isolering i et søvnlaboratorium (dvs. fratagelse af lys og social interaktion), vil kroppen stadig holde sin døgnrytme nogenlunde konstant, varierende imellem 23 og 25 timer (Touitou 2013). Dette kan på længere sigt resultere i en desynkronisering af kroppens biologiske ur i forhold til det astronomiske ur på 24 timer. Det kan derfor summeres, at den normale funktionelle døgnrytme er resultatet af samspillet imellem det endogene biologiske ur, og de til den omkringliggende verden koblende eksogene stimuli. Tilpasning af døgnrytmen Døgnrytmen er ikke kun involveret i, hvornår søvnen indtræder og ophører, men også i tilknytning til secerneringen af visse hormoner (særligt melatonin) i hjernen, regulering af kropstemperaturen, samt arkitekturen af selve søvnen (Hagenauer, Lee 2013). Døgnrytmen er altså involveret i samspillet mellem flere funktioner og tilpasser sig kun langsomt ændringer i den rytme, man selv påtvinger kroppen, når man står op og går i seng på bestemte tidspunkter (Dahl, Lewin 2002). Side 11 af 49

12 Det er altså ikke muligt for den biologiske døgnrytme at tilpasse sig, hvis man fx ændrer sengetider i en weekend og vender tilbage til sit oprindelige skema i hverdagene. Den biologiske døgnrytme tilpasser sig dog lettere udskydninger i søvn end den gør ved fremrykninger. Det er derfor lettere at blive oppe længere og så indhente søvnen senere frem for at lægge sig til at sove tidligere, end man plejer. Dette er også årsagen til, at det er lettere at rejse 3 tidszoner imod vest snarere end at rejse 3 tidszoner imod øst (Dahl, Lewin 2002). Forskydning af døgnrytmen hos teenagere Hormonel forskydning Puberteten kendetegnes ved, at kønshormoner i højere grad secerneres, og man kønsmodnes. Et samspil mellem melatonin og udskillelsen af kønshormoner forklarer, at søvnen påvirkes under puberteten. Dette skyldes, at melatonin hæmmer sekretionen af FSH og LH, som begge er vigtige for syntesen af kønshormoner. Der er gennem barndommen mere melatonin i plasmaet ift. under puberteten, hvilket har den indflydelse, at børn har lettere ved at falde i søvn. Præpubertært falder sekretionen af melatonin, da dette er nødvendigt for en øget LH og FSH-sekretion, således kønshormonerne kan syntetiseres og puberteten dermed indtræde. Når melatoninkoncentrationen falder, vil man få sværere ved at falde i søvn (Sand, Sjaastad et al. 2013). Det kan altså forklares fysiologisk, at pubertære individer udvikler en døgnrytme svarende til den, man finder hos B-mennesker. Ved B-mennesker forstås den gruppe af mennesker, hvis døgnrytme er forskudt, så de har mest energi om eftermiddagen eller aftenen. De er således tilbøjelige til at gå sent i seng og stå sent op, modsat A-mennesker, som er tilbøjelige til at gå tidligt i seng og stå tidligt op (Kring n.d.). Desynkronisering af døgnrytmen En desynkronisering af døgnrytmen kan opstå af forskellige grunde. Det kan være mangel på eksogen stimulering; isolation eller blindhed. En desynkronisering kan også være endogent betinget. Eksempelvis kan SCN være defekt og ikke regulere døgnrytmen optimalt. Alternativt kan den reagere forkert på stimuli (Touitou 2013). Det er også muligt selv at forårsage en desynkronisering. Dette ses bl.a. hos unge, der går sent i seng i hverdagene og står sent op i weekenden. De unge vil, hvis de prøver at fremrykke deres døgnrytme igen for at tilpasse sig fx mødetider i skolen, føle jet lag-lignende symptomer som træthed, udmattelse, besvær med at falde i søvn og besvær ved at vågne om morgenen. Andre eksempler på dette kan ses i forbindelse med natarbejde og jet lag (Touitou 2013). Disse symptomer opstår ofte i forbindelse med en desynkronisering, uanset grunden til denne. Som nævnt tilpasser døgnrytmen sig kun langsomt ændringer i individets sove- og vågnetider (Touitou 2013). Når teenagere i hverdage og weekender skifter mellem to skemaer med stor forskydning, kan det derfor være problematisk, idet døgnrytmen bliver desynkroniseret og det bliver derfor sværere at fungere optimalt i de vågne timer. Unges selvinducerede desynkronisering af døgnrytmen omtales ofte som socialt jetlag, da symptomerne er meget lig de, der opstår, når man krydser flere tidszoner. Årsagerne til, at teenagere går senere i seng eller falder senere i søvn, er mangfoldige. Biologisk set er det som nævnt ganske naturligt, at teenageres døgnrytme forskydes (Dahl, Lewin 2002). Socialt er der ligeledes flere grunde for unge til at blive længere oppe, fx at deltage i voksenaktiviteter. Når man bliver teenager følger ofte en øget selvbestemmelse over bl.a. sengetider. Let tilgængelige stimuli Side 12 af 49

13 samt ophidsende og vækkende aktiviteter, som der tidligere var ringe mulighed for efter mørkets frembrud, kan også være en årsag til, at de unge bliver oppe længere (Touitou 2013). Eksempelvis fandt en nylig undersøgelse en association mellem det at have et TV i soveværelset, og det at have problemer med at sove (Hagenauer, Lee 2013). Både adgangen til en spændende aktivitet og det kunstige lys kan påvirke døgnrytmen og muligheden for at falde i søvn. Omfanget af søvnmangel hos teenagere Det er dokumenteret, at teenagere i industrialiserede lande generelt får for lidt søvn på hverdage (Hysing, Pallesen et al. 2013, Hagenauer, Lee 2013, Touitou 2013). Insomni i sig selv er blandt de hyppigst forekommende lidelser i industrialiserede lande. Periodisk påvirker insomni ca. 30 % af den totale befolkning, mens kronisk insomni påvirker ca. 10 % (Baglioni, Battagliese et al. 2011). Vi antager, at omfanget af problemet må være mindst lige så stort iblandt teenagere pga. den fysiologiske forskydning af døgnrytmen. Generelt varierer forekomsten af søvnproblemer hos teenagere i industrialiserede lande imellem 15 og 50 % (Touitou 2013). En af årsagerne til dette er den senere sengetid, som teenagere udvikler i løbet af puberteten (Touitou 2013). Dette betyder, at teenagere udvikler en søvngæld, der akkumuleres i løbet af ugen, og de vil sove længere i weekenderne for at indfri søvngælden (Touitou 2013). Teenagere, der er B-mennesker, før de går i puberteten, rammes hårdere af dette end teenagere, der var A-mennesker før pubertetens indtræden (Touitou 2013). Med ændringen i teenagernes søvnmønstre in mente, altså en ændring i retning fra A- til B-menneske, er det en logisk konsekvens, at døgnrytmeforskydningen må opleves værre hos de, der i forvejen har en senere sengetid. A-mennesker vil altså blive mere som B-mennesker, alt imens B-mennesker bliver mere udprægede B-mennesker: en søvnrytme der ikke passer til samfundet, som de skal agere i, bl.a. med mødetider i skolen, der ligger på et tidspunkt, hvor de rent fysiologisk burde sove. Dahl og Lewin (2002) påpeger, at studier, der har undersøgt sammenhængen imellem sengetider og skoletider, konkluderer, at der ingen sammenhæng er mellem mødetid i skolen og sengetid hos high school-elever. Blandt to grupper af elever sås ingen betydelige forskelle i sengetider hos dem, der skulle i skole kl. 7:15, og dem, der mødte kl. 8:30. Den eneste signifikante forskel var, hvornår de stod op, og som en konsekvens deraf, mængden af søvn de fik (Dahl, Lewin 2002). Konsekvenser af søvnmangel Manglende søvn hos teenagere har en lang række af konsekvenser for teenagerens fysiske og psykiske sundhed, hvorfor der i det følgende vil blive gennemgået de henholdsvis biologiske og psykosociale konsekvenser. Det fysiske helbred Knutson, Spiegel et al. (2007) konkluderer i deres metaanalyse, at langvarig søvnmangel øger risikoen for overvægt og diabetes mellitus II ad flere veje, bl.a. via en ændret appetitregulering, et lavere aktivitetsniveau, insulinresistens og sænkning af metabolismen (Knutson, Spiegel et al. 2007). En anden helbredsmæssig risiko er en tendens til micro-sleeps ved søvnmangel. Micro-sleeps er problematiske i situationer, hvor uopmærksomhed er sikkerhedsfarlig (Dahl 1999). Side 13 af 49

14 Inhibering af funktionen af den præfrontale cortex Den præfrontale cortex er en del af hjernen, som tilsyneladende er særligt følsom over for søvnmangel. Særligt de præfrontale associationsområder er her relevante at beskrive (Dahl 1999). Som det fremgår i det følgende, er udtrætning af den præfrontale cortex et rent fysiologisk fænomen, der kommer til udslag i de adfærdsmæssige ændringer, der gennemgås i Emotionelle forandringer. De præfrontale associationsområder er ansvarlige for kreativ, abstrakt og fleksibel tænkning. Dette omfatter evnen til at kunne: Gennemskue nutidige begivenheder eller handlingers konsekvenser på lang sigt Skabe motivation for at nå fremtidige abstrakte mål Løse udfordringer, der kræver kreativ og innovativ bearbejdning eller planlægning Koble flere elementer eller samle informationer fra forskellige kilder for at nå nye abstrakte mål eller tanker Arbejde fleksibelt med to opgaver samtidig (Dahl 1999, McCance 2010, Guyton, Hall 2011) Med sidstnævnte tænkes ikke blot på to fysiske opgaver, men også fx det at skulle forholde sig til egne følelser samtidig med at løse et problem, eller at kunne forholde sig til modtagerens reaktioner samtidig med præsentation af et emne eller at overskue den samlede sociale proces. Ved inhibering af dette område i hjernen fx på grund af for lidt søvn er det en naturlig følge, at man har svært ved at løse opgaver, der kræver overblik over flere elementer samtidig. Da sociale aktiviteter ofte er en proces af tanker, der skal formuleres til ord samtidig med, at den sociale proces følges nøje, og at man skal læse reaktioner fra modtagerne, er denne proces af en sådan kompleks karakter, at denne besværes ved en inhiberet tilstand af de præfrontale associationsområder (Guyton, Hall 2011). Andre områder af den præfrontale cortex er involverede i den kontrollerede beherskelse af følelser og reaktioner samt tilpasning af disse til de sociale normer eller rammer, så man handler hensigtsmæssigt for et givet mål på lang sigt. Hvis både evnen til at se konsekvenser på lang sigt og evnen til hensigtsmæssig regulering af følelser mindskes, vil ens reaktioner være upassende eller ugunstig i den givne kontekst (Dahl 1999). Dette kan være baggrunden for, at teenagere generelt opfattes som humørsyge eller ligefrem deprimerede, idet puberteten er en periode, der ud over en forskydning af døgnrytmen, har med sig ændringer i teenagerens kognitive funktion, såvel som sociale relationer. Teenageren undergår altså mange forandringer og skal forholde sig til mange nye ting, samtidig med at evnen hertil kan forringes af søvnmangel (Allen, Sheelber 2009). Emotionelle forandringer Jf. Dahl (1999) gælder det ved akut søvnmangel, at man for en kortere periode er i stand til at fungere som havde man sovet tilstrækkeligt, hvis man udøver større selvdisciplin. Det vil sige, at alting i praksis bliver sværere, når man er i søvnunderskud, og det er ikke muligt over længere perioder at anstrenge sig ekstra for normal funktion. Side 14 af 49

15 Dahl (1999) pointerer, at trods det faktum, at det er svært at kvantificere og undersøge søvnens indvirkning på humøret, så fremgår det af flere studier, at humøret bliver mere variabelt og svingende under søvnmangel. Samtidig bliver det, jf. Inhibering af den præfrontale cortex, sværere at beherske sig og tilpasse det emotionelle respons dette ses ved, at visse emotionelle responser bliver overdrevne: I de af Dahl (1999) gennemgåede undersøgelser sås det, at teenagere i søvnunderskud beskrev sig selv som værende mere irritable, og deres frustrationstærskel var lavere sammenlignet med veludhvilede teenagere. Ligeledes sås det, at teenagere, der var i søvnunderskud græd oftere til sørgelige film, end teenagere, der var veludhvilede. Der ses altså en ændret følelsesregulering (Dahl 1999). Denne ændrede følelsesregulering er ligeledes dokumenteret blandt voksne raske læger fordelt på hospitaler i Israel. Det sås, at lægerne havde en generelt dæmpet positiv affekt på positive begivenheder, hvorimod den negative affekt over for negative begivenheder var forøget (Zohar, Tzischinsky et al. 2005). Det er altså sandsynligt, at samme tendens ses hos teenagere med søvnmangel: Negative følelsesresponser forstærkes, mens positive responser formindskes, når de ikke får tilstrækkeligt med søvn. Det ses også, at evnen til at tilpasse responset, eller anstrenge sig for at beherske sig, bliver formindsket (Dahl 1999), og dette svarer til reaktionen, man vil forvente, når funktionen af den præfrontale cortex forringes. Søvnmangel kan også give symptomer, der minder om symptomer på ADHD, såsom øget impulsivitet, distræthed og koncentrationsbesvær. Ligeledes ses en bidirektionel sammenhæng mellem søvnmangel og angst (Dahl, Lewin 2002), og endelig mellem søvnmangel og depression (Dahl 1999). I dette projekt vil fokus være på sammenhængen mellem søvn og depression, idet depression er en udbredt lidelse med risiko for tilbagefald, og således en risiko for folkesundheden (Kessing, Kjeldsen 2009) ((Clarke, Harvey 2012). Vi vil derfor ikke beskæftige os yderligere med tilstandene ADHD og angst. Sammenfatning Det ses altså, at der både forekommer fysiske og psykiske konsekvenser af søvnmangel hos teenagere: Ud over de kort gennemgåede metaboliske forandringer er udtrætningen af den præfrontale cortex særligt interessant, idet den fører til ændringer i den emotionelle tilstand og kontrol hos teenagere. Dette må påvirke adfærden i en retning, der nødvendigvis bærer en større risiko for konflikter med forældre og lærere med sig om fx mødetider og resultater i skolen, og dette kan i sig selv forværre søvnmanglen, fordi ro og social tryghed er nødvendige for at kunne falde i søvn (Dahl 1999). Samtidig ses det, at søvnmangel fører til en ændret affektregulering i retning af forstærkede negative responser og dæmpede positive responser. Det ses ligeledes, at søvnmangel kan give symptomer, der ligner eller forværrer ADHD, angst og depression. Søvnmangel kan altså på både kort og langt sigt i høj grad påvirke den vågne funktion hos teenagere. Søvn og depression Søvnmangel og andre søvnforstyrrelser er kendte følgesymptomer ved depression (McCance 2010). Dette kan have flere årsager. Deprimerede kommer hurtigere igennem de forskellige søvnstadier og har mindre N3-søvn, mindre REMsøvn, tidligere opvågning samt formindsket total søvn. Den formindskede totale mængde søvn kan sandsynligvis forklares ved, at søvnstadierne passeres hurtigere end hos ikke-deprimerede, og derfor vil den sovende kunne nå gennem hele stadiet på kortere tid (McCance 2010). Desuden forstyrres serotoninsystemet, der Side 15 af 49

16 blandt andet regulerer søvnen, under en depression, hvilket også kan bidrage til søvnmangel hos deprimerede (Adrien 2002). Depression i grundtræk Depression er psykisk en tilstand, hvor en person føler sig nedtrykt og kan have livslede. Depression i sig selv er et vidt begreb; der findes mange typer og grunde til denne tilstand. Overordnet kan depression deles op i to: Bipolær affektiv sindslidelse og unipolær depression, og herunder kan den unipolære depression yderligere opdeles. Bipolær lidelse Bipolær affektiv sindslidelse indeholder mindst en manisk eller hypomanisk episode og depressiv episode (Kessing, Kjeldsen 2012). Under en mani er patienten typisk hyperaktiv og opstemt. Patienten er meget produktiv og udadvendt, og oplever sit søvnbehov som nedsat (Bipolarforeningen 2008). Dette kan skyldes, at sleep pressure hos den maniske ikke registreres. Manier kan forløbe over flere faser, og vil ikke yderligere blive behandlet i denne rapport, da vores fokus som skrevet er den unipolære depression. Ved unipolær depression er der ingen forekomst af maniske episoder. Unipolær depression Depressioner defineres ud fra forskellige kriterier. Vi vælger at benytte ICD-10-klassifikation. ICD-10-klassifikation (se tekstboks nedefor) benyttes i diagnosticeringen af depression samt graden af denne. Hvorvidt der klinisk set er tale om depression, afhænger ud over af generelle kriterier såsom minimum to ugers varighed af forekomsten af kernesymptomer. En patient skal kunne genkende to ud af tre symptomer, før der er tale om depression. Antallet af ledsagesymptomer benyttes i vurderingen af graden af depressionen. Tabel 1 ICD-10-Klassifikation: Diagnostiske kriterier for depression. Kilde: (Sundhedsstyrelsen: 2007) 1) Generelle kriterier 1) Varighed af episode mindst 2 uger. 2) Ingen tidligere episoder med depression (gælder for enkeltepisoder) eller med hypomani, mani eller blandingstilstand. 3) Organisk ætiologi udelukkes 2) Kernesymptomer 1) Nedtrykthed 2) Nedsat lyst eller interesse 3) Nedsat energi og øget træthed 3) Ledsagesymptomer 1) Nedsat selvtillid eller selvfølelse 2) Selvbebrejdelser eller skyldfølelse 3) Tanker om død eller selvmord 4) Tænke- eller koncentrationsbesvær 5) Agitation eller hæmning 6) Søvnforstyrrelser 7) Appetit- og vægtøgning Depressionens grad klassificeres i 4 kategorier efter bestemt sammensætning af symptomer. De deles ind i: Let grad, moderat grad, svær grad og psykotiske symptomer (Sundhedsstyrelsen 2007) Side 16 af 49

17 Det amerikanske system DSM-IV (Diagnostic and Statistical Manual IV) benyttes også til at vurdere forekomst og grad af depression (Clarke, Harvey 2012). Denne virker på samme måde som ICD-10-klassifikationen, den har dog nogle lidt andre vinkler på depressionen end ICD-10-klassifikation, og bruges derfor sideløbende i diagnosticeringen af visse sygdomme. DSM-IV-skala er som skrevet den amerikanske version, hvor ICD-10- klassifikation er den danske. Begge inkluderes i dette projekt, da vores litteratur delvist stammer fra USA. Øvrige klassifikationssystemer inkluderes ikke. Problemformulering Det står gennem problemanalysen klart, at teenagere generelt får sovet for lidt, og at dette har konsekvenser i et omfang, hvor det er i folkesundhedsmæssig interesse at tage hånd om problemet. Særligt ses en sammenhæng mellem søvnmangel og følelsesregulering, og der ses en sammenhæng mellem depression og søvnmangel, idet søvnmangel er et symptom på depression. I forlængelse af dette er det relevant at overveje, hvorvidt der er en sammenhæng i den anden retning. Kan den ændrede følelsesregulering som følge af søvnmangel føre til en regulær klinisk depression, og i så fald hvordan? Disse overvejelser har ført til følgende problemformulering: Kan søvnmangel hos teenagere føre til klinisk unipolær depression og hvordan? Begrebsafgrænsning For at besvare problemformuleringen er det nødvendigt at afgrænse og operationalisere flere begreber. Dette gøres i det følgende. Typer af søvnmangel og -underskud Søvnmangel omfatter det, at man har sovet for lidt både i en akut og kronisk form og kan defineres ved flere faktorer. Der er et oplagt tidsaspekt at betragte, som selvfølgelig har stor betydning for, om man har fået tilstrækkelig søvn. Men ud over hvor lang tid, man sover, har kvaliteten og søvnfasestrukturen også stor betydning for udbyttet af søvnen. Kvaliteten af søvnen er desuden afhængig af, hvor på døgnet denne er placeret (Witting, Klamer 2010). Søvnmangel kan skyldes omstændigheder som pubertet, eller at man selv vælger at udskyde søvnen. Derudover findes former for mere sygelige tilstande, der også involverer søvnmangel. Studier, der omhandler hhv. insomni og DSPS, vil blive inkluderet i dette projekt, idet vi antager en vis lighed mellem konsekvenserne af søvnmangel grundet disse tilstande og konsekvenserne af søvnmangel grundet en forskydning af døgnrytmen hos teenagere. Ved insomni ses også problemer i initiationen af søvnen og problemer med fastholdelse af denne. Da vi vil arbejde med relationen mellem de unges søvnmangelproblemer og depression, vil vi ikke beskæftige os med hypersomni, som ellers også har vist sig at have en sammenhæng med depression. Desuden vil vi heller ikke beskæftige os med parasomni og andre søvnforstyrrelser, og disses betydning for søvnkvaliteten. Side 17 af 49

18 Insomni Klinisk opdeles insomni i hhv. primær og sekundær insomni, hvor primær insomni omfatter søvnløshed, der ikke kan forklares af somatiske, psykiske eller sociale årsager. Sekundær insomni bunder i fysisk eller psykisk sygdom (Witting, Klamer 2010). I dette projekt beskæftiger vi os hovedagligt med primær insomni, idet vores hovedfokus er, om søvnunderskud kan føre til depression. I DSM-IV er kriterierne for diagnosen primær insomni fastsat (Clarke, Harvey 2012). Det omhandler problemer med at falde i søvn, opretholde søvnen eller følelsen af ikke at være udhvilet efter søvnen. Symptomerne skal have varet mindst fire uger og ikke skyldes fysisk eller psykisk sygdom eller den fysiologiske effekt af kemiske substanser såsom medicin (Witting, Klamer 2010). Sekundær insomni kan derimod skyldes fx fysisk eller psykisk sygdom (Witting, Klamer 2010). Delayed sleep-phase syndrome Delayed sleep-phase syndrome (DSPS) adskiller sig fra insomni ved at være en døgnrytmeforstyrrelse, hvor søvninitiationen er forsinket, men søvnen af normal kvalitet og varighed, hvis patienten ikke vækkes. Debuten for tilstanden ses ofte i teenageårene, men varer herefter ved. Diagnostiske kriterier er fastsat i ICSD-2 (International Classification of Sleep Disorders): Forsinkelse i søvnfasen i forhold til tidspunktet for ønsket søvn. Det viser sig ved vedvarende problemer med at sove om aftenen til normal tid, og samtidigt problemer med at stå op til ønsket tid Hvis patienten får lov til at følge egen rytme, ses søvn af normal kvalitet og længde, men forsinket i forhold til vanlig døgnrytme Søvndagbog i mindst en uge dokumenterer en stabil forsinkelse af søvnperioden Søvnforstyrrelsen kan ikke forklares af anden søvnlidelse, somatisk eller neurologisk lidelse, psykisk lidelse, medikament-brug, eller stofmisbrug (Witting, Knudsen 2010) Alder og Tanners skala Da vores problematik omhandler unge og teenagere er det vigtigt at afgrænse den gruppe, der undersøges. Der er som skrevet både sociale og biologiske årsager til, at teenagere forskyder deres døgnrytme, hvoraf vi betragter de biologiske som grundlæggende og en faktor, man ikke kan regulere. Med udgangspunkt i den fysiologisk naturlige søvnforstyrrelse, som sker i forbindelse med puberteten, vil en passende afgrænsning af populationen være teenagere og unge i puberteten. I den forbindelse kan Tanners skala benyttes til at afgrænse populationen. Tanners skala inddeler teenagere og unge voksne på en skala fra 1-5 alt efter hvilken fase af puberteten, de befinder sig i, hvor 1 er den præpuberale fase og 5 er fuldt udviklet. Fordelen ved denne skala er, at den tager højde for de kønsmæssige forskelle, der kan være i den aldersmæssige placering af puberteten (Vermont Department of Health 1999) Tanners skala havde været den optimale måde at afgrænse populationen, fordi vi netop ønsker at undersøge en population bestående af individer som befinder sig i den del af puberteten beskrevet i intervallet [2-4] på Tanners skala. Den litteratur og de studier, der er på området inddeler ikke efter Tanners skala, og derfor har vi været nødsaget til at lade populationen afgrænse ved en aldersgruppe, vi kan forvente hovedsageligt indeholder teenagere i puberteten. Ifølge Skovby (2011) påbegyndes de hormonelle ændringer normalt i års alderen. Da der er en latenstid før de hormonelle ændringer manifesterer sig i fysiske ændringer, vurderer vi, at det i forhold til Tanners stadie to vil være mere korrekt at lade vores aldersintervals Side 18 af 49

19 nedre grænse være 12 år. WHO (2014) definerer overgangen fra teenager til unge voksne ved alderen 19 år. Aldersgruppen, vi undersøger, er således teenagere i alderen år, da dette interval inden for normen må indeholde de første, der går i puberteten samt de, der sent går i puberteten. Vi vil igennem opgaven benytte begrebet teenager, hvor vi mener børn og unge i alderen eller på Tanners stadier 2-4. Type af unipolær depression Vi vælger at tage udgangspunkt i klinisk unipolær depression, idet vi ellers skal inkludere depressive episoder hos maniodepressive, og det vil blive for omfattende at arbejde med to forskellige sygdomme, der ikke nødvendigvis styres af samme underlæggende mekanismer. Det betyder, at i vores brug af ordet depression, vil det være underforstået at der menes klinisk unipolær depression. Unipolær depression kan dog ligeledes inddeles i flere undertyper: Tabel 2 typer af unipolær depression. Kilde: (Sundhedsstyrelsen: 2007) Periodisk depression o Diagnosen ved gentagne depressioner. Der tages højde for evt. andre typer depression kan forekomme. Melankoliformt syndrom o Melankolske symptomer er defineret i ICD-10 som nedsat lyst og interesse, svækket emotionel reaktivitet, tidlig opvågning om morgenen, psykomotorisk agitation/hæmning, nedsat appetit og libido samt vægttab. Melankoliformt syndrom kan optræde sideløbende med alle former for depression. Kronisk depression o Defineres ved varighed af en depression på mere end 2 år. Karakteriseret på DSM-IV som Major Depression Disorder. Dysthymi o Defineres ud fra ICD-10 som en tilstand med mindre intensitet end moderat depression. Denne form er ofte mere kronisk og langvarig end andre depressionsformer. Der kan i perioder forekomme forværringer af depressionsgraden. Årstidrelateret depression o Defineret i DSM-IV. Klassificeret som en sæsonbestemt Major Depression, som typisk ses i vinterhalvåret. Symptomer som øget søvnbehov, træthed, irritabilitet, øget appetit og vægtøgning ses ofte, men er ikke klassifikationskriterier. Postpartum depression o Fødselsdepression. Ikke klassificeret på ICD-10. Vi udelukker postpartum depression, da denne opstår i forbindelse med fødsel, og en inklusion heraf vil derfor kunne give en skævhed i vores analyse, når vi ikke skelner mellem mænd og kvinder. Vi udelukker også årstidsrelateret depression, da denne typisk opstår om vinteren og har en tæt sammenhæng med manglende lys. Lange kroniske depressioner vil ofte forstærke søvnproblemer og omvendt, men dette udelukker ikke, at søvnforstyrrelser kan være årsag til depressionen. Vi vil derfor ikke sortere melankoliformt depression, dysthymi og kronisk depression fra. Gentagne depressioner kan dukke op i perioder, og dette udelukker heller ikke, at disse kan opstå i perioder, hvor den deprimerede har lidt af søvnmangel eller -forstyrrelser. Side 19 af 49

20 Metodebeskrivelse Grundet tidsrammer er denne rapport udarbejdet ved et litteraturstudie, der er baseret på systematisk litteratursøgning. Ud fra den dannede problemformulering valgte vi følgende tre facetter: teenagere, søvn og depression. For at udbrede facetterne, anvendtes Google, en Thesaurus-ordbog på nettet 1 og MeSH-søgninger til at finde relevante synonymer inden for de valgte facetter. De færdige facetter kan ses i Bilag 1. Den anvendte systematiske søgemetode har hovedsageligt været box-søgninger. Som udgangspunkt er der blevet udført en sådan søgning i PubMed, hvor litteraturen kan forventes at være peer-reviewed, men en sådan søgning er desuden også blevet udført på PsycNet, som kunne forventes at indeholde relevant litteratur særligt i forbindelse med depression. I PubMed blev litteratursøgningen desuden afgrænset af filtrene engelsksprogede atikler, litteratur omhandlende mennesker, litteratur siden 1994 samt reviews, systematiske reviews og metaanalyser. Efter de systematiske søgninger er den fundne litteratur blevet sorteret efter relevans ud fra abstracts. Den kasserede litteratur omhandlede bl.a. depression eller søvn og søvnmangel, og disses forekomst i relation til andre, for os, irrelevante lidelser, vurderinger af en behandlingsmulighed af depression eller andre sygdomme, eller brug af antidepressiva til behandling af andre sygdomme. Kriterierne, litteraturen blev bedømt efter, for at afgøre, om det var relevant for dette projekt, var hvorvidt sammensætningen af litteraturens emner omhandlende teenagere og depression, teenagere og søvnproblemer eller studier af depression og søvnproblemer. Dvs. at studier, der ikke hovedsageligt omhandlede teenagere, men derimod kun omhandlede søvnproblemer og depression, er også blevet benyttet som baggrundsviden og til undersøgelse af sammenhængen mellem søvnmangel og depression. De relevante artikler har vi efterfølgende gennemlæst og vurderet indbyrdes for at sammenligne deres konklusioner. Vi har desuden vurderet, om det de omhandlede var direkte relevant for vores afgrænsning af emnet, eller om det omhandlede, for os, irrelevante sideemner. Der er desuden udført begrænset kædesøgning. Dvs. få kilder fundet via systematisk søgning lagde op til, at en af deres kilder blev studeret direkte, og derved blev få artikler fundet via litteraturlister, hvorefter abstraktet eller passager af artiklen blev læst og inddraget i projektet. Se nærmere beskrivelse af kædesøgningen i Bilag Side 20 af 49

Generel viden om søvn 12 18 år

Generel viden om søvn 12 18 år Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

SØVN OG SØVNFORSTYRRELSER HOS BØRN. ALLAN HVOLBY Afdelingslæge, Ph.d., forskningskoordinator Børnepsykiatrisk afdeling, Esbjerg

SØVN OG SØVNFORSTYRRELSER HOS BØRN. ALLAN HVOLBY Afdelingslæge, Ph.d., forskningskoordinator Børnepsykiatrisk afdeling, Esbjerg SØVN OG SØVNFORSTYRRELSER HOS BØRN ALLAN HVOLBY Afdelingslæge, Ph.d., forskningskoordinator Børnepsykiatrisk afdeling, Esbjerg Søvn og søvnforstyrrelser hos børn Introduktion - Indledning - søvnens faser

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA)

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Dette spørgeskema kan hjælpe dig med at afgøre, om du burde tale med en læge om depression, om hvorvidt

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Psykologisk behandling af søvnproblemers. Sundhedspsykologisk selskab Februar 2010 Henny Dyrberg

Psykologisk behandling af søvnproblemers. Sundhedspsykologisk selskab Februar 2010 Henny Dyrberg Psykologisk behandling af søvnproblemers Sundhedspsykologisk selskab Februar 2010 Søvn og livskvalitet Baggrund Søvnløshed er et udbredt problem, som medfører forringet livskvalitet Medicinsk behandling

Læs mere

AT Synopsis. Titel. Kampen for det gode liv

AT Synopsis. Titel. Kampen for det gode liv AT Synopsis Titel Fagkombination Problemformulering Metode Kampen for det gode liv Bioteknologi A og psykologi C Flere og flere får diagnosticeret depression, og man regner med, at hele fem procent af

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

GOD SØVN. Sådan skaber du rammerne! E-Bog af Charlotte Bang. Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn

GOD SØVN. Sådan skaber du rammerne! E-Bog af Charlotte Bang. Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn GOD SØVN Sådan skaber du rammerne! Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn E-Bog af Charlotte Bang Sådan skaber du rammerne til god søvn! Hvis du sover godt og tilstrækkeligt om natten, og vågner hver morgen

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Hvad er kognition? Mentale processer som inkluderer opmærksomhed,

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Semi-struktureret interview-vejledning til UNDERSØGELSESSKEMA FOR DEPRESSIV SYMPTOMATOLOGI, KLINISK VURDERING (IDS-C) PATIENTENS NAVN: DATO:

Semi-struktureret interview-vejledning til UNDERSØGELSESSKEMA FOR DEPRESSIV SYMPTOMATOLOGI, KLINISK VURDERING (IDS-C) PATIENTENS NAVN: DATO: Semi-struktureret interview-vejledning til UNDERSØGELSESSKEMA FOR DEPRESSIV SYMPTOMATOLOGI, KLINISK VURDERING (IDS-C) PATIENTENS NAVN: DATO: INTERVIEWER: SCORE: Jeg vil gerne stille dig nogle spørgsmål

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder

Læs mere

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Uddrag fra Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne 2007

Uddrag fra Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne 2007 2.4.2 Melankoliformt (somatisk) syndrom Depressionsdiagnosen kan suppleres med tilstedeværelsen af melankoliformt syndrom, også kaldet somatisk syndrom. Ifølge ICD-10 drejer det sig om symptomer i form

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA)

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) Navn: Dato: For hvert spørgsmål bedes du sætte én cirkel om pointværdien ud for det udsagn eller tidspunkt som bedst beskriver

Læs mere

Skal galt gøres normalt?

Skal galt gøres normalt? Skal galt gøres normalt? Camilla-Dorthea Bundgaard kontakt@camilla-dorthea.dk Kort om mig Cand.ling.merc. fra CBS (+ 3 semestre klinisk diætetik) Ekstern lektor, CBS Kommentator, Jyllands-Posten (tidl.

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Alkohol og depression

Alkohol og depression Alkohol og depression Dansk Selskab for Affektive Sindslidelser 21.11 2013 Speciallæge, dr.med., phd. Jakob Ulrichsen 1 Alkohol & depression 1998 Artikel Ralf Hemmingsen Ophør med alkoholmisbrug 80 % ville

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer

ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte Professor Niels Bilenberg Børne- og ungdomspsykiatri,

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Skifteholdsarbejde og helbred. Palle Ørbæk. Palle Ørbæk Arbejdsmiljøinstituttet www.ami.dk poe@ami.dk

Skifteholdsarbejde og helbred. Palle Ørbæk. Palle Ørbæk Arbejdsmiljøinstituttet www.ami.dk poe@ami.dk Skifteholdsarbejde og helbred Arbejdsmiljøinstituttet www.ami.dk poe@ami.dk Spørgsmål Er det skiftende tider eller natarbejde man skal beagte? Hvilke individuelle forudsætninger og kontraindikationer eller

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Arbejdstid og arbejdsmiljø

Arbejdstid og arbejdsmiljø Arbejdstid og arbejdsmiljø Temadag 21. marts 2012 for TR og AMR i FOA Århus Inger-Marie Wiegman, imw@teamarbejdsliv.dk, 29 84 01 64 MIN BAGGRUND OG MINE PLANER FOR FORMIDDAGEN 25 år som konsulent (og forsker)

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

& metamedicin. Et helhedssyn på sundhed og sygdom baseret på kroppens intelligens

& metamedicin. Et helhedssyn på sundhed og sygdom baseret på kroppens intelligens & metamedicin Et helhedssyn på sundhed og sygdom baseret på kroppens intelligens Hvad er METAsundhed/metamedicin? En model som giver dig forklaringer på din krops biologiske adfærd. Både i forhold til

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE. Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende. DepressionsForeningen

DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE. Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende. DepressionsForeningen DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende DepressionsForeningen INDLEDNING 3 Indhold Om depression og bipolar lidelse....3 Depression Sådan opleves

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er symptomerne på depression hos

Læs mere

En god lang nattesøvn er vigtigt for helbredet, for vi bliver syge, hvis vi ikke sover nok.

En god lang nattesøvn er vigtigt for helbredet, for vi bliver syge, hvis vi ikke sover nok. Søvn En god lang nattesøvn er vigtigt for helbredet, for vi bliver syge, hvis vi ikke sover nok. Søvn er lige så vigtigt for et godt helbred, som ernæringsrigtig kost og regelmæssig motion. 25-50% af danskerne

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET. Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet

Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET. Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet Tine Houmann 2 Komorbiditet ved ADHD Over 50%: Adfærdsforstyrrelser,

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Forebyggelse & Depression

Forebyggelse & Depression Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere

Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere 1 Forord I denne folder har vi oplistet en række af de diagnoser, lidelser og problematikker, vi har stor erfaring med at håndtere

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Demens Film. Ekspertgruppens anbefalinger. Anders Møller Jensen (red.) V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A )

Demens Film. Ekspertgruppens anbefalinger. Anders Møller Jensen (red.) V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A ) Demens Film Ekspertgruppens anbefalinger Anders Møller Jensen (red.) 2012 V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A ) Demens Film projektet Vi vil skabe film til mennesker

Læs mere

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Cabi Stress i det grænseløse Den 27. november 2014 Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn.

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn. Osteopati ved indlæringsvanskeligheder. Om indlæringsvanskeligheder. Indlæringsvanskeligheder kan hindre et barn i at udvikles optimalt. På trods af at alle børn er selvstændige individer med hver sine

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere