Søvnmangel og depression hos teenagere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Søvnmangel og depression hos teenagere"

Transkript

1 Søvnmangel og depression hos teenagere Medicin/MedIS 2. semesters projekt Gruppe 201: Mette Møller Holt (stud.scient.med) Randi Hessellund Knudsen (stud.med) Lea Fredsgaard Madsen (stud.med) Amalie Højmose Simoni (stud.scient.med) Benjamin Emil Stubbe (stud.med) Marike Koch van Amstel (stud.scient.med) Vejleder: Henrik Bøggild Dato: 03/06/2014

2 Side 2 af 49

3 Titelblad Titel: Søvnmangel og depression hos teenagere Semester: 2. semester Tema: Søvn hos teenagere Projektperiode: 12. maj juni 2014 ECTS-point: 6 Projektgruppe: 201 Deltagere: Mette Møller Holt (stud.scient.med) Randi Hessellund Knudsen (stud.med) Lea Fredsgaard Madsen (stud.med) Amalie Højmose Simoni (stud.scient.med) Benjamin Emil Stubbe (stud.med) Marike Koch van Amstel (stud.med) Vejleder: Henrik Bøggild Antal bilag: 1 Synopsis: Denne rapport undersøger, om og hvorledes søvnmangel blandt teenagere kan føre til depression. Baggrunden for dette er, at en stor del af teenagere i de vestlige industrialiserede lande af forskellige årsager er i kronisk søvnunderskud. Denne søvnmangel har en negativ effekt på både det fysiske og psykiske helbred. Man ved, at søvnmangel er et symptom ved depressioner. Det er derfor interessant, om der er tale om en bidirektionel sammenhæng, hvor søvnmangel også er en disponerende faktor for depression. Med udgangspunkt i metaanalyser og reviews, undersøges dette. Det konkluderes, at søvnmangel øger risikoen for senere at blive diagnosticeret med en depression. Teenagere sover generelt for lidt, men det kan ikke konkluderes, hvorvidt dette øger deres risiko for at udvikle en depression, da det fortsat er ubesvaret, hvorvidt søvnproblemer blot er et tidligt symptom på depression eller en selvstændig årsag. Mekanismen bag, hvordan søvnmangel egentlig kan disponere for depression, er ikke klarlagt. Dette område kræver i høj grad mere specifik og præciseret forskning. Side 3 af 49

4 Side 4 af 49

5 Forord Dette Folkesundhedsprojekt er lavet i foråret 2014 af seks Medicin-/MedIS-studerende på 2. semester ved Aalborg Universitet. Projektperioden har varet fra d. 12. maj til d. 3. juni I rapporten er anvendt terminologi svarende til, hvad det forventes at Medicin/MedIS-studerende behersker på 2. semester. Til referencer er RefWorks fortolkning af Harvard-metoden anvendt. Det vil sige, at referencer i teksten står som (forfatter årstal). /Gruppe 201 Side 5 af 49

6 Side 6 af 49

7 Indholdsfortegnelse Initierende problem manglende søvn hos teenagere Den normale søvn Sleep Pressure og søvnmangel Døgnrytmen Forskydning af døgnrytmen hos teenagere Omfanget af søvnmangel hos teenagere Konsekvenser af søvnmangel Søvn og depression Depression i grundtræk Problemformulering Begrebsafgrænsning Metodebeskrivelse Problembearbejdning DSM og teenagere Prævalens af depression Serotonin, søvn og depression Sammenhængen mellem depression og insomni Sammenhængen mellem depression og DSPS Søvnmangel og depression Diskussion Valg af metode Anvendt litteratur Resultater Bibliografi Online ressourcer Side 7 af 49

8 Side 8 af 49

9 Indledning Søvn er livsvigtig for mennesket, og selvom den specifikke fysiologiske funktion af søvn stadig er ukendt, er det en proces, som alle observerede levende organismer undergår. Søvn er den vigtigste aktivitet for en hjerne i udvikling og ikke blot afslapning; det er direkte relateret til både den fysiologiske og psykiske udvikling hos børn og unge (Dahl, Lewin 2002, Hagenauer, Lee 2013). Hjernen er i høj grad aktiv under søvn, og visse hjerneregioner viser tilmed en forøget aktivitet i forbindelse med søvn (Dahl, Lewin 2002). Det generelle søvnbehov hos spædbørn ligger et sted imellem 13 og 16 timer i døgnet. Søvnbehovet falder, efterhånden som man bliver ældre, men ikke før 4-års-alderen sover børn mindre end 12 timer i døgnet, og omkring 10-års alderen ligger søvnbehovet for de fleste stadig relativt højt på ca. 10 timer pr. døgn (Hagenauer, Lee 2013). Teenageårene er en periode i livet, der omfatter store ændringer indbefattende hurtig vækst, store hormonelle ændringer samt udvikling og omstrukturering af hjernen. Selv om teenagere har brug for en relativ stor mængde søvn (8-10 timer/døgn) (Hysing, Pallesen et al. 2013, Touitou 2013, Hagenauer, Lee 2013), er en stor del af teenagere i de vestlige industrialiserede lande, i kronisk søvnunderskud. Dette er et potentielt problem for folkesundheden (Hysing, Pallesen et al. 2013). Trods forskellige opfattelser af, nøjagtigt hvor meget søvn teenagere har brug for med individuel variation i søvnbehov in mente, er kernen i diskussionen, at de skal have så meget søvn, at de kan fungere optimalt i deres vågne timer. Når dette er sagt, er det vigtigt at understege, at den tilstrækkelige mængde søvn samt omfanget af søvnmangel, der skal til før der opstår konsekvenser varierer fra individ til individ. En ting er der dog enighed om, at teenagere ikke får tilstrækkelig søvn (Dahl 1999). I lyset af dette vil vi i dette projekt initierende tage afsæt i spørgsmålet: Hvad er de helbredsmæssige konsekvenser af søvnmangel hos teenagere, og kan det forebygges? Vi vil forsøge at afdække, hvorvidt søvnmangel reelt er et problem for folkesundheden i de vestlige industrialiserede lande, i hvilket omfang og hvorfor, ud fra en betragtning om, at man må kende til årsagerne til søvnmanglen for at kunne forebygge optimalt. Side 9 af 49

10 Initierende problem manglende søvn hos teenagere For at beskæftige sig med søvn og søvnmangel hos teenagere er det nødvendigt at kende til funktionen og fysiologien af den normale søvn, døgnrytmen og regulering heraf, samt hvilke ændringer der sker hermed i overgangen fra barn til voksen. Den normale søvn Som Dahl (1999, 2002) pointerer, er formålet med søvn ikke blot hvile; det står klart, idet ens vågne funktion forringes, hvis man tillades hvile, men ikke søvn. Søvn er en aktiv proces, under hvilken man er i en tilstand af bevidstløshed, som man kan vækkes fra ved fx sensoriske stimuli (Guyton, Hall 2011). Når man sover uforstyrret, gennemgår man søvncyklusser af ca. 90 minutters varighed, hvor man veksler mellem to typer søvn: REM-søvn (Rapid Eye Movement) og NREM-søvn (Non-Rapid Eye Movement), der består af tre stadier: N1, N2 og N3 (tidligere opdelt i N3 og N4). N3 er den dybeste søvn. Under NREM-søvnen er hjernen relativt inaktiv og kroppen aktiv (man vender sig fx) (Carskadon, Dement 2011). I modsætning hertil står REM-søvnen, hvor kroppens muskler mister tonus, mens øjnene bevæger sig under øjenlågene. REM-søvnen er stadiet, hvor man drømmer, og hjernen kan i dette søvnstadie øge sin metabolisme med op til 20 % (Guyton, Hall 2011). Hjernen er altså aktiv, mens kroppen forsøges holdt inaktiv (Carskadon, Dement 2011). Trods kraftig nedsættelse af muskeltonus, kan der stadig under REM-søvn forekomme bevægelse, fx spjætten (Guyton, Hall 2011). Stadiernes varighed i løbet af en søvncyklus varierer i løbet af søvnen. Som det ses af Error! Reference source not found. (eksempel på søvnmønsteret hos et præpubertetsbarn) er REM-søvnen af relativt kort varighed tidligt efter søvnens indtræden, og varigheden af REM-søvnen stiger med søvnens længde. Omvendt forholder det sig med den dybe N3-søvn. Varigheden af N3-søvn stiger proportionelt med den tid, man har været vågen (Dahl, Lewin 2002). Figur 1: Søvnmønsteret hos et præpubertetsbarn. Kilde: Dahl 2002 Side 10 af 49

11 Under puberteten ændrer søvnmønsteret sig, således at varigheden og dybden af både NREM- og REM-søvn falder. Tiden mellem, at søvnen indtræder, og første REM-episode påbegyndes, forkortes. Andelen af N1- og N2-søvn stiger. Man sover altså mere overfladisk og vækkes lettere fra søvnen (Dahl, Lewin 2002). Sleep Pressure og søvnmangel I beskrivelsen af initiationen af søvn er begrebet sleep pressure centralt. Sleep pressure dækker over behovet for søvn, der opstår hen over dagen og oplevelsen af dette behov. Sleep pressure opbygges i løbet af de vågne timer, men er ikke noget man umiddelbart mærker i løbet af den første periode efter en optimal søvnperiode. Til gengæld vil sleep pressure efter en længere vågen-periode være så stort, at man oftest vil vælge at lægge sig til at sove (Hagenauer, Perryman et al. 2009). Sleep pressure er behovet for søvn, som påvirkes af mental og fysisk træthed, men opleves subjektivt som søvnighed. Hos teenagere ses en udsættelse eller ubevidst ignorering af dette sleep pressure, og de føler derfor ikke søvnighed på samme tid og måde som voksne. Denne udsættelse og manglende følsomhed over for sleep pressure kan skyldes en formindsket secernering af melatonin (Hagenauer, Perryman et al. 2009). Se Forskydning af døgnrytmen hos teenagere. Døgnrytmen Hvornår søvnen påbegyndes og afsluttes er bl.a. reguleret via døgnrytmen. Mennesket og de fleste andre pattedyr har en nogenlunde stabil døgnrytme, der konstant korrigeres af komplekse mekanismer, bestående af både endogene og eksogene stimuli (Touitou 2013). I forbindelse med denne døgnrytmeregulering er den vigtigste faktor den suprachiasmatiske nukleus (SCN) også kendt som det biologiske ur lokaliseret i hypothalamus, hvorfra forskellige hormoner secerneres fra de endokrine kirtler. Nogle hormoner reguleres af et feedback-system, andre af døgnrytmen (Touitou 2013, Sand, Sjaastad et al. 2013). I SCN s regulering af døgnrytmen er en vigtig faktor det søvninducerende hormon melatonin, som dannes ud fra tryptofan og secerneres fra corpus pineale (epifysen). Lys og mørke optages gennem retina og sendes via nerveimpulser til corpus pineale, som derfra ved mangel på lys øger og ved tilstedeværelse af lys inhiberer secerneringen af melatonin (Sand, Sjaastad et al. 2013). I en situation hvor få eksterne stimuli er tilgængelige, eksempelvis ved isolering i et søvnlaboratorium (dvs. fratagelse af lys og social interaktion), vil kroppen stadig holde sin døgnrytme nogenlunde konstant, varierende imellem 23 og 25 timer (Touitou 2013). Dette kan på længere sigt resultere i en desynkronisering af kroppens biologiske ur i forhold til det astronomiske ur på 24 timer. Det kan derfor summeres, at den normale funktionelle døgnrytme er resultatet af samspillet imellem det endogene biologiske ur, og de til den omkringliggende verden koblende eksogene stimuli. Tilpasning af døgnrytmen Døgnrytmen er ikke kun involveret i, hvornår søvnen indtræder og ophører, men også i tilknytning til secerneringen af visse hormoner (særligt melatonin) i hjernen, regulering af kropstemperaturen, samt arkitekturen af selve søvnen (Hagenauer, Lee 2013). Døgnrytmen er altså involveret i samspillet mellem flere funktioner og tilpasser sig kun langsomt ændringer i den rytme, man selv påtvinger kroppen, når man står op og går i seng på bestemte tidspunkter (Dahl, Lewin 2002). Side 11 af 49

12 Det er altså ikke muligt for den biologiske døgnrytme at tilpasse sig, hvis man fx ændrer sengetider i en weekend og vender tilbage til sit oprindelige skema i hverdagene. Den biologiske døgnrytme tilpasser sig dog lettere udskydninger i søvn end den gør ved fremrykninger. Det er derfor lettere at blive oppe længere og så indhente søvnen senere frem for at lægge sig til at sove tidligere, end man plejer. Dette er også årsagen til, at det er lettere at rejse 3 tidszoner imod vest snarere end at rejse 3 tidszoner imod øst (Dahl, Lewin 2002). Forskydning af døgnrytmen hos teenagere Hormonel forskydning Puberteten kendetegnes ved, at kønshormoner i højere grad secerneres, og man kønsmodnes. Et samspil mellem melatonin og udskillelsen af kønshormoner forklarer, at søvnen påvirkes under puberteten. Dette skyldes, at melatonin hæmmer sekretionen af FSH og LH, som begge er vigtige for syntesen af kønshormoner. Der er gennem barndommen mere melatonin i plasmaet ift. under puberteten, hvilket har den indflydelse, at børn har lettere ved at falde i søvn. Præpubertært falder sekretionen af melatonin, da dette er nødvendigt for en øget LH og FSH-sekretion, således kønshormonerne kan syntetiseres og puberteten dermed indtræde. Når melatoninkoncentrationen falder, vil man få sværere ved at falde i søvn (Sand, Sjaastad et al. 2013). Det kan altså forklares fysiologisk, at pubertære individer udvikler en døgnrytme svarende til den, man finder hos B-mennesker. Ved B-mennesker forstås den gruppe af mennesker, hvis døgnrytme er forskudt, så de har mest energi om eftermiddagen eller aftenen. De er således tilbøjelige til at gå sent i seng og stå sent op, modsat A-mennesker, som er tilbøjelige til at gå tidligt i seng og stå tidligt op (Kring n.d.). Desynkronisering af døgnrytmen En desynkronisering af døgnrytmen kan opstå af forskellige grunde. Det kan være mangel på eksogen stimulering; isolation eller blindhed. En desynkronisering kan også være endogent betinget. Eksempelvis kan SCN være defekt og ikke regulere døgnrytmen optimalt. Alternativt kan den reagere forkert på stimuli (Touitou 2013). Det er også muligt selv at forårsage en desynkronisering. Dette ses bl.a. hos unge, der går sent i seng i hverdagene og står sent op i weekenden. De unge vil, hvis de prøver at fremrykke deres døgnrytme igen for at tilpasse sig fx mødetider i skolen, føle jet lag-lignende symptomer som træthed, udmattelse, besvær med at falde i søvn og besvær ved at vågne om morgenen. Andre eksempler på dette kan ses i forbindelse med natarbejde og jet lag (Touitou 2013). Disse symptomer opstår ofte i forbindelse med en desynkronisering, uanset grunden til denne. Som nævnt tilpasser døgnrytmen sig kun langsomt ændringer i individets sove- og vågnetider (Touitou 2013). Når teenagere i hverdage og weekender skifter mellem to skemaer med stor forskydning, kan det derfor være problematisk, idet døgnrytmen bliver desynkroniseret og det bliver derfor sværere at fungere optimalt i de vågne timer. Unges selvinducerede desynkronisering af døgnrytmen omtales ofte som socialt jetlag, da symptomerne er meget lig de, der opstår, når man krydser flere tidszoner. Årsagerne til, at teenagere går senere i seng eller falder senere i søvn, er mangfoldige. Biologisk set er det som nævnt ganske naturligt, at teenageres døgnrytme forskydes (Dahl, Lewin 2002). Socialt er der ligeledes flere grunde for unge til at blive længere oppe, fx at deltage i voksenaktiviteter. Når man bliver teenager følger ofte en øget selvbestemmelse over bl.a. sengetider. Let tilgængelige stimuli Side 12 af 49

13 samt ophidsende og vækkende aktiviteter, som der tidligere var ringe mulighed for efter mørkets frembrud, kan også være en årsag til, at de unge bliver oppe længere (Touitou 2013). Eksempelvis fandt en nylig undersøgelse en association mellem det at have et TV i soveværelset, og det at have problemer med at sove (Hagenauer, Lee 2013). Både adgangen til en spændende aktivitet og det kunstige lys kan påvirke døgnrytmen og muligheden for at falde i søvn. Omfanget af søvnmangel hos teenagere Det er dokumenteret, at teenagere i industrialiserede lande generelt får for lidt søvn på hverdage (Hysing, Pallesen et al. 2013, Hagenauer, Lee 2013, Touitou 2013). Insomni i sig selv er blandt de hyppigst forekommende lidelser i industrialiserede lande. Periodisk påvirker insomni ca. 30 % af den totale befolkning, mens kronisk insomni påvirker ca. 10 % (Baglioni, Battagliese et al. 2011). Vi antager, at omfanget af problemet må være mindst lige så stort iblandt teenagere pga. den fysiologiske forskydning af døgnrytmen. Generelt varierer forekomsten af søvnproblemer hos teenagere i industrialiserede lande imellem 15 og 50 % (Touitou 2013). En af årsagerne til dette er den senere sengetid, som teenagere udvikler i løbet af puberteten (Touitou 2013). Dette betyder, at teenagere udvikler en søvngæld, der akkumuleres i løbet af ugen, og de vil sove længere i weekenderne for at indfri søvngælden (Touitou 2013). Teenagere, der er B-mennesker, før de går i puberteten, rammes hårdere af dette end teenagere, der var A-mennesker før pubertetens indtræden (Touitou 2013). Med ændringen i teenagernes søvnmønstre in mente, altså en ændring i retning fra A- til B-menneske, er det en logisk konsekvens, at døgnrytmeforskydningen må opleves værre hos de, der i forvejen har en senere sengetid. A-mennesker vil altså blive mere som B-mennesker, alt imens B-mennesker bliver mere udprægede B-mennesker: en søvnrytme der ikke passer til samfundet, som de skal agere i, bl.a. med mødetider i skolen, der ligger på et tidspunkt, hvor de rent fysiologisk burde sove. Dahl og Lewin (2002) påpeger, at studier, der har undersøgt sammenhængen imellem sengetider og skoletider, konkluderer, at der ingen sammenhæng er mellem mødetid i skolen og sengetid hos high school-elever. Blandt to grupper af elever sås ingen betydelige forskelle i sengetider hos dem, der skulle i skole kl. 7:15, og dem, der mødte kl. 8:30. Den eneste signifikante forskel var, hvornår de stod op, og som en konsekvens deraf, mængden af søvn de fik (Dahl, Lewin 2002). Konsekvenser af søvnmangel Manglende søvn hos teenagere har en lang række af konsekvenser for teenagerens fysiske og psykiske sundhed, hvorfor der i det følgende vil blive gennemgået de henholdsvis biologiske og psykosociale konsekvenser. Det fysiske helbred Knutson, Spiegel et al. (2007) konkluderer i deres metaanalyse, at langvarig søvnmangel øger risikoen for overvægt og diabetes mellitus II ad flere veje, bl.a. via en ændret appetitregulering, et lavere aktivitetsniveau, insulinresistens og sænkning af metabolismen (Knutson, Spiegel et al. 2007). En anden helbredsmæssig risiko er en tendens til micro-sleeps ved søvnmangel. Micro-sleeps er problematiske i situationer, hvor uopmærksomhed er sikkerhedsfarlig (Dahl 1999). Side 13 af 49

14 Inhibering af funktionen af den præfrontale cortex Den præfrontale cortex er en del af hjernen, som tilsyneladende er særligt følsom over for søvnmangel. Særligt de præfrontale associationsområder er her relevante at beskrive (Dahl 1999). Som det fremgår i det følgende, er udtrætning af den præfrontale cortex et rent fysiologisk fænomen, der kommer til udslag i de adfærdsmæssige ændringer, der gennemgås i Emotionelle forandringer. De præfrontale associationsområder er ansvarlige for kreativ, abstrakt og fleksibel tænkning. Dette omfatter evnen til at kunne: Gennemskue nutidige begivenheder eller handlingers konsekvenser på lang sigt Skabe motivation for at nå fremtidige abstrakte mål Løse udfordringer, der kræver kreativ og innovativ bearbejdning eller planlægning Koble flere elementer eller samle informationer fra forskellige kilder for at nå nye abstrakte mål eller tanker Arbejde fleksibelt med to opgaver samtidig (Dahl 1999, McCance 2010, Guyton, Hall 2011) Med sidstnævnte tænkes ikke blot på to fysiske opgaver, men også fx det at skulle forholde sig til egne følelser samtidig med at løse et problem, eller at kunne forholde sig til modtagerens reaktioner samtidig med præsentation af et emne eller at overskue den samlede sociale proces. Ved inhibering af dette område i hjernen fx på grund af for lidt søvn er det en naturlig følge, at man har svært ved at løse opgaver, der kræver overblik over flere elementer samtidig. Da sociale aktiviteter ofte er en proces af tanker, der skal formuleres til ord samtidig med, at den sociale proces følges nøje, og at man skal læse reaktioner fra modtagerne, er denne proces af en sådan kompleks karakter, at denne besværes ved en inhiberet tilstand af de præfrontale associationsområder (Guyton, Hall 2011). Andre områder af den præfrontale cortex er involverede i den kontrollerede beherskelse af følelser og reaktioner samt tilpasning af disse til de sociale normer eller rammer, så man handler hensigtsmæssigt for et givet mål på lang sigt. Hvis både evnen til at se konsekvenser på lang sigt og evnen til hensigtsmæssig regulering af følelser mindskes, vil ens reaktioner være upassende eller ugunstig i den givne kontekst (Dahl 1999). Dette kan være baggrunden for, at teenagere generelt opfattes som humørsyge eller ligefrem deprimerede, idet puberteten er en periode, der ud over en forskydning af døgnrytmen, har med sig ændringer i teenagerens kognitive funktion, såvel som sociale relationer. Teenageren undergår altså mange forandringer og skal forholde sig til mange nye ting, samtidig med at evnen hertil kan forringes af søvnmangel (Allen, Sheelber 2009). Emotionelle forandringer Jf. Dahl (1999) gælder det ved akut søvnmangel, at man for en kortere periode er i stand til at fungere som havde man sovet tilstrækkeligt, hvis man udøver større selvdisciplin. Det vil sige, at alting i praksis bliver sværere, når man er i søvnunderskud, og det er ikke muligt over længere perioder at anstrenge sig ekstra for normal funktion. Side 14 af 49

15 Dahl (1999) pointerer, at trods det faktum, at det er svært at kvantificere og undersøge søvnens indvirkning på humøret, så fremgår det af flere studier, at humøret bliver mere variabelt og svingende under søvnmangel. Samtidig bliver det, jf. Inhibering af den præfrontale cortex, sværere at beherske sig og tilpasse det emotionelle respons dette ses ved, at visse emotionelle responser bliver overdrevne: I de af Dahl (1999) gennemgåede undersøgelser sås det, at teenagere i søvnunderskud beskrev sig selv som værende mere irritable, og deres frustrationstærskel var lavere sammenlignet med veludhvilede teenagere. Ligeledes sås det, at teenagere, der var i søvnunderskud græd oftere til sørgelige film, end teenagere, der var veludhvilede. Der ses altså en ændret følelsesregulering (Dahl 1999). Denne ændrede følelsesregulering er ligeledes dokumenteret blandt voksne raske læger fordelt på hospitaler i Israel. Det sås, at lægerne havde en generelt dæmpet positiv affekt på positive begivenheder, hvorimod den negative affekt over for negative begivenheder var forøget (Zohar, Tzischinsky et al. 2005). Det er altså sandsynligt, at samme tendens ses hos teenagere med søvnmangel: Negative følelsesresponser forstærkes, mens positive responser formindskes, når de ikke får tilstrækkeligt med søvn. Det ses også, at evnen til at tilpasse responset, eller anstrenge sig for at beherske sig, bliver formindsket (Dahl 1999), og dette svarer til reaktionen, man vil forvente, når funktionen af den præfrontale cortex forringes. Søvnmangel kan også give symptomer, der minder om symptomer på ADHD, såsom øget impulsivitet, distræthed og koncentrationsbesvær. Ligeledes ses en bidirektionel sammenhæng mellem søvnmangel og angst (Dahl, Lewin 2002), og endelig mellem søvnmangel og depression (Dahl 1999). I dette projekt vil fokus være på sammenhængen mellem søvn og depression, idet depression er en udbredt lidelse med risiko for tilbagefald, og således en risiko for folkesundheden (Kessing, Kjeldsen 2009) ((Clarke, Harvey 2012). Vi vil derfor ikke beskæftige os yderligere med tilstandene ADHD og angst. Sammenfatning Det ses altså, at der både forekommer fysiske og psykiske konsekvenser af søvnmangel hos teenagere: Ud over de kort gennemgåede metaboliske forandringer er udtrætningen af den præfrontale cortex særligt interessant, idet den fører til ændringer i den emotionelle tilstand og kontrol hos teenagere. Dette må påvirke adfærden i en retning, der nødvendigvis bærer en større risiko for konflikter med forældre og lærere med sig om fx mødetider og resultater i skolen, og dette kan i sig selv forværre søvnmanglen, fordi ro og social tryghed er nødvendige for at kunne falde i søvn (Dahl 1999). Samtidig ses det, at søvnmangel fører til en ændret affektregulering i retning af forstærkede negative responser og dæmpede positive responser. Det ses ligeledes, at søvnmangel kan give symptomer, der ligner eller forværrer ADHD, angst og depression. Søvnmangel kan altså på både kort og langt sigt i høj grad påvirke den vågne funktion hos teenagere. Søvn og depression Søvnmangel og andre søvnforstyrrelser er kendte følgesymptomer ved depression (McCance 2010). Dette kan have flere årsager. Deprimerede kommer hurtigere igennem de forskellige søvnstadier og har mindre N3-søvn, mindre REMsøvn, tidligere opvågning samt formindsket total søvn. Den formindskede totale mængde søvn kan sandsynligvis forklares ved, at søvnstadierne passeres hurtigere end hos ikke-deprimerede, og derfor vil den sovende kunne nå gennem hele stadiet på kortere tid (McCance 2010). Desuden forstyrres serotoninsystemet, der Side 15 af 49

16 blandt andet regulerer søvnen, under en depression, hvilket også kan bidrage til søvnmangel hos deprimerede (Adrien 2002). Depression i grundtræk Depression er psykisk en tilstand, hvor en person føler sig nedtrykt og kan have livslede. Depression i sig selv er et vidt begreb; der findes mange typer og grunde til denne tilstand. Overordnet kan depression deles op i to: Bipolær affektiv sindslidelse og unipolær depression, og herunder kan den unipolære depression yderligere opdeles. Bipolær lidelse Bipolær affektiv sindslidelse indeholder mindst en manisk eller hypomanisk episode og depressiv episode (Kessing, Kjeldsen 2012). Under en mani er patienten typisk hyperaktiv og opstemt. Patienten er meget produktiv og udadvendt, og oplever sit søvnbehov som nedsat (Bipolarforeningen 2008). Dette kan skyldes, at sleep pressure hos den maniske ikke registreres. Manier kan forløbe over flere faser, og vil ikke yderligere blive behandlet i denne rapport, da vores fokus som skrevet er den unipolære depression. Ved unipolær depression er der ingen forekomst af maniske episoder. Unipolær depression Depressioner defineres ud fra forskellige kriterier. Vi vælger at benytte ICD-10-klassifikation. ICD-10-klassifikation (se tekstboks nedefor) benyttes i diagnosticeringen af depression samt graden af denne. Hvorvidt der klinisk set er tale om depression, afhænger ud over af generelle kriterier såsom minimum to ugers varighed af forekomsten af kernesymptomer. En patient skal kunne genkende to ud af tre symptomer, før der er tale om depression. Antallet af ledsagesymptomer benyttes i vurderingen af graden af depressionen. Tabel 1 ICD-10-Klassifikation: Diagnostiske kriterier for depression. Kilde: (Sundhedsstyrelsen: 2007) 1) Generelle kriterier 1) Varighed af episode mindst 2 uger. 2) Ingen tidligere episoder med depression (gælder for enkeltepisoder) eller med hypomani, mani eller blandingstilstand. 3) Organisk ætiologi udelukkes 2) Kernesymptomer 1) Nedtrykthed 2) Nedsat lyst eller interesse 3) Nedsat energi og øget træthed 3) Ledsagesymptomer 1) Nedsat selvtillid eller selvfølelse 2) Selvbebrejdelser eller skyldfølelse 3) Tanker om død eller selvmord 4) Tænke- eller koncentrationsbesvær 5) Agitation eller hæmning 6) Søvnforstyrrelser 7) Appetit- og vægtøgning Depressionens grad klassificeres i 4 kategorier efter bestemt sammensætning af symptomer. De deles ind i: Let grad, moderat grad, svær grad og psykotiske symptomer (Sundhedsstyrelsen 2007) Side 16 af 49

17 Det amerikanske system DSM-IV (Diagnostic and Statistical Manual IV) benyttes også til at vurdere forekomst og grad af depression (Clarke, Harvey 2012). Denne virker på samme måde som ICD-10-klassifikationen, den har dog nogle lidt andre vinkler på depressionen end ICD-10-klassifikation, og bruges derfor sideløbende i diagnosticeringen af visse sygdomme. DSM-IV-skala er som skrevet den amerikanske version, hvor ICD-10- klassifikation er den danske. Begge inkluderes i dette projekt, da vores litteratur delvist stammer fra USA. Øvrige klassifikationssystemer inkluderes ikke. Problemformulering Det står gennem problemanalysen klart, at teenagere generelt får sovet for lidt, og at dette har konsekvenser i et omfang, hvor det er i folkesundhedsmæssig interesse at tage hånd om problemet. Særligt ses en sammenhæng mellem søvnmangel og følelsesregulering, og der ses en sammenhæng mellem depression og søvnmangel, idet søvnmangel er et symptom på depression. I forlængelse af dette er det relevant at overveje, hvorvidt der er en sammenhæng i den anden retning. Kan den ændrede følelsesregulering som følge af søvnmangel føre til en regulær klinisk depression, og i så fald hvordan? Disse overvejelser har ført til følgende problemformulering: Kan søvnmangel hos teenagere føre til klinisk unipolær depression og hvordan? Begrebsafgrænsning For at besvare problemformuleringen er det nødvendigt at afgrænse og operationalisere flere begreber. Dette gøres i det følgende. Typer af søvnmangel og -underskud Søvnmangel omfatter det, at man har sovet for lidt både i en akut og kronisk form og kan defineres ved flere faktorer. Der er et oplagt tidsaspekt at betragte, som selvfølgelig har stor betydning for, om man har fået tilstrækkelig søvn. Men ud over hvor lang tid, man sover, har kvaliteten og søvnfasestrukturen også stor betydning for udbyttet af søvnen. Kvaliteten af søvnen er desuden afhængig af, hvor på døgnet denne er placeret (Witting, Klamer 2010). Søvnmangel kan skyldes omstændigheder som pubertet, eller at man selv vælger at udskyde søvnen. Derudover findes former for mere sygelige tilstande, der også involverer søvnmangel. Studier, der omhandler hhv. insomni og DSPS, vil blive inkluderet i dette projekt, idet vi antager en vis lighed mellem konsekvenserne af søvnmangel grundet disse tilstande og konsekvenserne af søvnmangel grundet en forskydning af døgnrytmen hos teenagere. Ved insomni ses også problemer i initiationen af søvnen og problemer med fastholdelse af denne. Da vi vil arbejde med relationen mellem de unges søvnmangelproblemer og depression, vil vi ikke beskæftige os med hypersomni, som ellers også har vist sig at have en sammenhæng med depression. Desuden vil vi heller ikke beskæftige os med parasomni og andre søvnforstyrrelser, og disses betydning for søvnkvaliteten. Side 17 af 49

18 Insomni Klinisk opdeles insomni i hhv. primær og sekundær insomni, hvor primær insomni omfatter søvnløshed, der ikke kan forklares af somatiske, psykiske eller sociale årsager. Sekundær insomni bunder i fysisk eller psykisk sygdom (Witting, Klamer 2010). I dette projekt beskæftiger vi os hovedagligt med primær insomni, idet vores hovedfokus er, om søvnunderskud kan føre til depression. I DSM-IV er kriterierne for diagnosen primær insomni fastsat (Clarke, Harvey 2012). Det omhandler problemer med at falde i søvn, opretholde søvnen eller følelsen af ikke at være udhvilet efter søvnen. Symptomerne skal have varet mindst fire uger og ikke skyldes fysisk eller psykisk sygdom eller den fysiologiske effekt af kemiske substanser såsom medicin (Witting, Klamer 2010). Sekundær insomni kan derimod skyldes fx fysisk eller psykisk sygdom (Witting, Klamer 2010). Delayed sleep-phase syndrome Delayed sleep-phase syndrome (DSPS) adskiller sig fra insomni ved at være en døgnrytmeforstyrrelse, hvor søvninitiationen er forsinket, men søvnen af normal kvalitet og varighed, hvis patienten ikke vækkes. Debuten for tilstanden ses ofte i teenageårene, men varer herefter ved. Diagnostiske kriterier er fastsat i ICSD-2 (International Classification of Sleep Disorders): Forsinkelse i søvnfasen i forhold til tidspunktet for ønsket søvn. Det viser sig ved vedvarende problemer med at sove om aftenen til normal tid, og samtidigt problemer med at stå op til ønsket tid Hvis patienten får lov til at følge egen rytme, ses søvn af normal kvalitet og længde, men forsinket i forhold til vanlig døgnrytme Søvndagbog i mindst en uge dokumenterer en stabil forsinkelse af søvnperioden Søvnforstyrrelsen kan ikke forklares af anden søvnlidelse, somatisk eller neurologisk lidelse, psykisk lidelse, medikament-brug, eller stofmisbrug (Witting, Knudsen 2010) Alder og Tanners skala Da vores problematik omhandler unge og teenagere er det vigtigt at afgrænse den gruppe, der undersøges. Der er som skrevet både sociale og biologiske årsager til, at teenagere forskyder deres døgnrytme, hvoraf vi betragter de biologiske som grundlæggende og en faktor, man ikke kan regulere. Med udgangspunkt i den fysiologisk naturlige søvnforstyrrelse, som sker i forbindelse med puberteten, vil en passende afgrænsning af populationen være teenagere og unge i puberteten. I den forbindelse kan Tanners skala benyttes til at afgrænse populationen. Tanners skala inddeler teenagere og unge voksne på en skala fra 1-5 alt efter hvilken fase af puberteten, de befinder sig i, hvor 1 er den præpuberale fase og 5 er fuldt udviklet. Fordelen ved denne skala er, at den tager højde for de kønsmæssige forskelle, der kan være i den aldersmæssige placering af puberteten (Vermont Department of Health 1999) Tanners skala havde været den optimale måde at afgrænse populationen, fordi vi netop ønsker at undersøge en population bestående af individer som befinder sig i den del af puberteten beskrevet i intervallet [2-4] på Tanners skala. Den litteratur og de studier, der er på området inddeler ikke efter Tanners skala, og derfor har vi været nødsaget til at lade populationen afgrænse ved en aldersgruppe, vi kan forvente hovedsageligt indeholder teenagere i puberteten. Ifølge Skovby (2011) påbegyndes de hormonelle ændringer normalt i års alderen. Da der er en latenstid før de hormonelle ændringer manifesterer sig i fysiske ændringer, vurderer vi, at det i forhold til Tanners stadie to vil være mere korrekt at lade vores aldersintervals Side 18 af 49

19 nedre grænse være 12 år. WHO (2014) definerer overgangen fra teenager til unge voksne ved alderen 19 år. Aldersgruppen, vi undersøger, er således teenagere i alderen år, da dette interval inden for normen må indeholde de første, der går i puberteten samt de, der sent går i puberteten. Vi vil igennem opgaven benytte begrebet teenager, hvor vi mener børn og unge i alderen eller på Tanners stadier 2-4. Type af unipolær depression Vi vælger at tage udgangspunkt i klinisk unipolær depression, idet vi ellers skal inkludere depressive episoder hos maniodepressive, og det vil blive for omfattende at arbejde med to forskellige sygdomme, der ikke nødvendigvis styres af samme underlæggende mekanismer. Det betyder, at i vores brug af ordet depression, vil det være underforstået at der menes klinisk unipolær depression. Unipolær depression kan dog ligeledes inddeles i flere undertyper: Tabel 2 typer af unipolær depression. Kilde: (Sundhedsstyrelsen: 2007) Periodisk depression o Diagnosen ved gentagne depressioner. Der tages højde for evt. andre typer depression kan forekomme. Melankoliformt syndrom o Melankolske symptomer er defineret i ICD-10 som nedsat lyst og interesse, svækket emotionel reaktivitet, tidlig opvågning om morgenen, psykomotorisk agitation/hæmning, nedsat appetit og libido samt vægttab. Melankoliformt syndrom kan optræde sideløbende med alle former for depression. Kronisk depression o Defineres ved varighed af en depression på mere end 2 år. Karakteriseret på DSM-IV som Major Depression Disorder. Dysthymi o Defineres ud fra ICD-10 som en tilstand med mindre intensitet end moderat depression. Denne form er ofte mere kronisk og langvarig end andre depressionsformer. Der kan i perioder forekomme forværringer af depressionsgraden. Årstidrelateret depression o Defineret i DSM-IV. Klassificeret som en sæsonbestemt Major Depression, som typisk ses i vinterhalvåret. Symptomer som øget søvnbehov, træthed, irritabilitet, øget appetit og vægtøgning ses ofte, men er ikke klassifikationskriterier. Postpartum depression o Fødselsdepression. Ikke klassificeret på ICD-10. Vi udelukker postpartum depression, da denne opstår i forbindelse med fødsel, og en inklusion heraf vil derfor kunne give en skævhed i vores analyse, når vi ikke skelner mellem mænd og kvinder. Vi udelukker også årstidsrelateret depression, da denne typisk opstår om vinteren og har en tæt sammenhæng med manglende lys. Lange kroniske depressioner vil ofte forstærke søvnproblemer og omvendt, men dette udelukker ikke, at søvnforstyrrelser kan være årsag til depressionen. Vi vil derfor ikke sortere melankoliformt depression, dysthymi og kronisk depression fra. Gentagne depressioner kan dukke op i perioder, og dette udelukker heller ikke, at disse kan opstå i perioder, hvor den deprimerede har lidt af søvnmangel eller -forstyrrelser. Side 19 af 49

20 Metodebeskrivelse Grundet tidsrammer er denne rapport udarbejdet ved et litteraturstudie, der er baseret på systematisk litteratursøgning. Ud fra den dannede problemformulering valgte vi følgende tre facetter: teenagere, søvn og depression. For at udbrede facetterne, anvendtes Google, en Thesaurus-ordbog på nettet 1 og MeSH-søgninger til at finde relevante synonymer inden for de valgte facetter. De færdige facetter kan ses i Bilag 1. Den anvendte systematiske søgemetode har hovedsageligt været box-søgninger. Som udgangspunkt er der blevet udført en sådan søgning i PubMed, hvor litteraturen kan forventes at være peer-reviewed, men en sådan søgning er desuden også blevet udført på PsycNet, som kunne forventes at indeholde relevant litteratur særligt i forbindelse med depression. I PubMed blev litteratursøgningen desuden afgrænset af filtrene engelsksprogede atikler, litteratur omhandlende mennesker, litteratur siden 1994 samt reviews, systematiske reviews og metaanalyser. Efter de systematiske søgninger er den fundne litteratur blevet sorteret efter relevans ud fra abstracts. Den kasserede litteratur omhandlede bl.a. depression eller søvn og søvnmangel, og disses forekomst i relation til andre, for os, irrelevante lidelser, vurderinger af en behandlingsmulighed af depression eller andre sygdomme, eller brug af antidepressiva til behandling af andre sygdomme. Kriterierne, litteraturen blev bedømt efter, for at afgøre, om det var relevant for dette projekt, var hvorvidt sammensætningen af litteraturens emner omhandlende teenagere og depression, teenagere og søvnproblemer eller studier af depression og søvnproblemer. Dvs. at studier, der ikke hovedsageligt omhandlede teenagere, men derimod kun omhandlede søvnproblemer og depression, er også blevet benyttet som baggrundsviden og til undersøgelse af sammenhængen mellem søvnmangel og depression. De relevante artikler har vi efterfølgende gennemlæst og vurderet indbyrdes for at sammenligne deres konklusioner. Vi har desuden vurderet, om det de omhandlede var direkte relevant for vores afgrænsning af emnet, eller om det omhandlede, for os, irrelevante sideemner. Der er desuden udført begrænset kædesøgning. Dvs. få kilder fundet via systematisk søgning lagde op til, at en af deres kilder blev studeret direkte, og derved blev få artikler fundet via litteraturlister, hvorefter abstraktet eller passager af artiklen blev læst og inddraget i projektet. Se nærmere beskrivelse af kædesøgningen i Bilag Side 20 af 49

Generel viden om søvn 12 18 år

Generel viden om søvn 12 18 år Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

Generel viden om søvn 6 12 år

Generel viden om søvn 6 12 år Generel viden om søvn 6 12 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst København, den 21. september 2017 Thomas Borgen Uhre Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne - 2007 Thomas Borgen

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Vi har alle brug for søvn

Vi har alle brug for søvn Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab HDBuzz Tema-artikel: Huntingtons Sygdom og søvn Hvorfor har mange patienter med Huntingtons Sygdom

Læs mere

Søvn og. Søvndagbog. Formål med brochuren. Forord. ADHD og. trivsel. Behandling. Søvnproblemer

Søvn og. Søvndagbog. Formål med brochuren. Forord. ADHD og. trivsel. Behandling. Søvnproblemer ADHD og søvn Forord 04 Formål med brochuren 05 ADHD og Søvnproblemer 07 Søvn og trivsel 09 Behandling 12 Søvndagbog 18 Forord ADHD er en såkaldt neuropsykiatrisk forstyrrelse, der oftest præsenterer sig

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Søvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser

Søvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser Søvnløshed Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv Hvad er insomni? Indsovnings- og/eller gennemsovningsbesvær, som medfører en betydelig nedsættelse i vores daglige funktionsevne. Alle mennesker

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN

Læs mere

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger?

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger? Hvad skal der til, for at denne patient har det væsentligt bedre inden for de næste 3 uger? Case 51 årig mand, der er selvstændig. Han er tidligere psykisk rask. Patienten har haft økonomiske problemer

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Generel viden om søvn 3 6 år

Generel viden om søvn 3 6 år Generel viden om søvn 3 6 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn giver glade og kvikke børn. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte

Læs mere

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt Stress & Depression Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013 Stress Når man bliver ramt af arbejdsrelateret stress og bliver sygemeldt, er det som regel ikke udelukkende arbejdet eller

Læs mere

God Søvn. - om det mindre barns søvn. En vejledning fra sundhedsplejen

God Søvn. - om det mindre barns søvn. En vejledning fra sundhedsplejen God Søvn - om det mindre barns søvn En vejledning fra sundhedsplejen Oktober 2013 Børn og søvn Søvnen er vigtig, og det er derfor nødvendigt, at dit barn får tilstrækkeligt med søvn i løbet af dagen og

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske

Læs mere

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

SØVN OG SØVNFORSTYRRELSER HOS BØRN. ALLAN HVOLBY Afdelingslæge, Ph.d., forskningskoordinator Børnepsykiatrisk afdeling, Esbjerg

SØVN OG SØVNFORSTYRRELSER HOS BØRN. ALLAN HVOLBY Afdelingslæge, Ph.d., forskningskoordinator Børnepsykiatrisk afdeling, Esbjerg SØVN OG SØVNFORSTYRRELSER HOS BØRN ALLAN HVOLBY Afdelingslæge, Ph.d., forskningskoordinator Børnepsykiatrisk afdeling, Esbjerg Søvn og søvnforstyrrelser hos børn Introduktion - Indledning - søvnens faser

Læs mere

Søvnløshed/søvnbesvær. Overlæge PhD Kristina Bacher Svendsen Neurologisk Afdeling F, Aarhus Universitetshospital

Søvnløshed/søvnbesvær. Overlæge PhD Kristina Bacher Svendsen Neurologisk Afdeling F, Aarhus Universitetshospital Søvnløshed/søvnbesvær Overlæge PhD Kristina Bacher Svendsen Neurologisk Afdeling F, Aarhus Universitetshospital Definition A. Problemer med Initiering, Varighed, Fastholdelse, Kvalitet af søvn B. På trods

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 Anne Rask Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 AGENDA HISTORIE DIAGNOSE I DAG HVAD ER BIPOLAR SYGDOM ÅRSAGSFORHOLD HVORDAN STILLES DIAGNOSEN BEHANDLING HISTORIE 1850 erne

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

Bipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov

Bipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov Bipolar lidelse Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk Bipolar lidelse Tidlig debut (15-25 års alderen), men

Læs mere

SØVN OG SØVNSYGDOMME. Tua Preuss, Kristina Bacher Svendsen og Marit Otto Neurologisk søvnklinik Aarhus Universitetshospital

SØVN OG SØVNSYGDOMME. Tua Preuss, Kristina Bacher Svendsen og Marit Otto Neurologisk søvnklinik Aarhus Universitetshospital SØVN OG SØVNSYGDOMME Tua Preuss, Kristina Bacher Svendsen og Marit Otto Neurologisk søvnklinik Aarhus Universitetshospital OPBYGNING: Den normale søvn Måling af søvn Lidt om drømme og søvnens funktion

Læs mere

Kost Rygning Alkohol Motion

Kost Rygning Alkohol Motion Børne- og ungdomspsykiatrien Kost og motions betydning for unge med psykiske vanskeligheder Kost Rygning Alkohol Motion Personalet i afsnittet har, som led i dit/jeres barn/unges behandling i børne- og

Læs mere

Psykologisk behandling af søvnproblemer. 2014 Henny Dyrberg

Psykologisk behandling af søvnproblemer. 2014 Henny Dyrberg Psykologisk behandling af søvnproblemer 2014 Dagens spørgsmål Hvad kan man selv gøre ved søvnproblemer? Hvornår er søvnløshed behandlingskrævende? Hvor kan man få hjælp? Program n Baggrund n Definition

Læs mere

S O V G O D T E B O G

S O V G O D T E B O G S O V G O D T E B O G FORFATTER P I A T I N G S T E D T 01 S Ø V N E R E N V I T A M I N P I L L E DET BEDSTE DU KAN GØRE FOR DIT HELBRED 02 N Å R V I I K K E S O V E R G O D T PÅVIRKER DET PÅ BÅDE KORT

Læs mere

Søvn, Sundhed og Trivsel

Søvn, Sundhed og Trivsel Søvn, Sundhed og Trivsel Nyborg 1.december 2016 Allan Hvolby Overlæge, ph.d., forskningskoordinator Børne- og ungdomspsykiatrien, Esbjerg Plan for workshop o Oplæg om søvn n ca. 50 minutter o Arbejde med

Læs mere

Syv tegn på at du får for lidt søvn

Syv tegn på at du får for lidt søvn Syv tegn på at du får for lidt søvn 1. Du er afhængig af et vækkeur. 2. Du bliver døsig og træt når du kører bil. 3. Du er afhængig af kaffe. 4. Du laver fejl. 5. Du er glemsom. 6. Du er i dårligt humør

Læs mere

Søvnpolitik I Hørning Dagtilbud

Søvnpolitik I Hørning Dagtilbud Søvnpolitik I Hørning Dagtilbud Hørning Dagtilbud AT SOVE I HØRNING DAGTILBUD Al forskning viser, at længden af middagsluren ingen indvirkning har på nattesøvnen for børn indtil ca. 4 år. Barnets biologiske

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau

Læs mere

Marts Mona Henningsen Hanne Kousgaard. 2. marts Bipolar lidelse

Marts Mona Henningsen Hanne Kousgaard. 2. marts Bipolar lidelse Marts 2017 Mona Henningsen Hanne Kousgaard 2. marts 2017 Bipolar lidelse 1 Hvad er en bipolar lidelse? Psykisk lidelse, kendetegnet ved unaturlig forandring af stemningslejet samt ændringer af tænkning,

Læs mere

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA)

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Dette spørgeskema kan hjælpe dig med at afgøre, om du burde tale med en læge om depression, om hvorvidt

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression Baggrund og formål Unipolar depression er den hyppigst forekommende

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Mål i dag En ide om ICD-10: hvorfor og hvordan Psykisk sygdom / psykiske symptomer stemningslejet (humør) psykose (opfattelse af virkeligheden) Hvordan vi

Læs mere

Fra akut til kronisk - psykologisk set

Fra akut til kronisk - psykologisk set Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker

Læs mere

Psykiatri. Information om BIPOLAR SYGDOM

Psykiatri. Information om BIPOLAR SYGDOM Psykiatri Information om BIPOLAR SYGDOM 2 HVAD ER BIPOLAR SYGDOM? Som navnet antyder, berører bipolar sygdom polerne eller yderpunkterne i det menneskelige sind, fra depression i den ene ende af skalaen

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Psykologisk behandling af søvnproblemers. Sundhedspsykologisk selskab Februar 2010 Henny Dyrberg

Psykologisk behandling af søvnproblemers. Sundhedspsykologisk selskab Februar 2010 Henny Dyrberg Psykologisk behandling af søvnproblemers Sundhedspsykologisk selskab Februar 2010 Søvn og livskvalitet Baggrund Søvnløshed er et udbredt problem, som medfører forringet livskvalitet Medicinsk behandling

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Chris MacDonald: Få en perfekt powernap. Læs her, hvordan du opnår den perfekte powernap

Chris MacDonald: Få en perfekt powernap. Læs her, hvordan du opnår den perfekte powernap Chris MacDonald: Få en perfekt powernap Læs her, hvordan du opnår den perfekte powernap Af Chris MacDonal,september 2012 03 Powerfulde powernap 05 Ugens udfordring - Udforsk powernappen 06 Syv stærke fra

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Generel viden om søvn 0 1 år

Generel viden om søvn 0 1 år Generel viden om søvn 0 1 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk Hvordan skaber vi de bedste sove betingelser for vores små børn? Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning

Læs mere

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Den psykiatriske vurdering af børn og unge bør rutinemæssigt inkludere

Læs mere

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

AT Synopsis. Titel. Kampen for det gode liv

AT Synopsis. Titel. Kampen for det gode liv AT Synopsis Titel Fagkombination Problemformulering Metode Kampen for det gode liv Bioteknologi A og psykologi C Flere og flere får diagnosticeret depression, og man regner med, at hele fem procent af

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Stress er: en tilstand af spænding, som opstår, når hændelser

Læs mere

Mikael Rasmussen Telefonnummer: MIKAEL RASMUSSEN 1

Mikael Rasmussen  Telefonnummer: MIKAEL RASMUSSEN  1 Mikael Rasmussen www.sovbedre.nu Telefonnummer: 21438021 mikaelrasmussen@privat.dk 1 MIKAEL RASMUSSEN www.sovbedre.nu 1 Syv tegn på at du får for lidt søvn 1. Du er afhængig af et vækkeur. 2. Du bliver

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland. Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.dk FØDSELSDEPRESSION SYMPTOMER SYGDOM BEHANDLING UDBREDELSE AF

Læs mere

Overtræning. Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014. http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/

Overtræning. Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014. http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/ Overtræning Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014 http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/ Allerede tilbage i midten af det 19. århundrede blev overtræning omtalt af en engelsk videnskabsmand. Han

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Center for stress og trivsel

Center for stress og trivsel Center for stress og trivsel Mikael Rasmussen www.center-for-stress.dk Telefonnummer: 33 14 40 20 mr@cfs.dk 1 1 MIKAEL RASMUSSEN WWW.CENTER-FOR-STRESS.DK 2 MIKAEL RASMUSSEN WWW.CENTER-FOR-STRESS.DK Syv

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Råd til håndteringen af stress.

Råd til håndteringen af stress. Råd til håndteringen af stress. Af cand. Psych. Tue Isaksen I forhold til stress skal du overveje mange aspekter. Stress er ikke kun et spørgsmål om krav/forventninger kontra ressourcer, men i højere grad

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det?

Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det? Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det? Spørgsmål, der søges besvaret. Hvad betyder diagnose? Hvorfor har vi diagnoser? Hvilke funktioner har diagnoser i dagens samfund? Afgrænsning Lidt historie

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Psykiatri. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Psykiatri. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Psykiatri Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 3. marts 2011 Eksamensnummer: 243 3. marts 2011 Side 1 af 9 Jeg refererer gennem hele min opgavebesvarelse til Simonsen,

Læs mere

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder

Læs mere

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.

Læs mere

Skal galt gøres normalt?

Skal galt gøres normalt? Skal galt gøres normalt? Camilla-Dorthea Bundgaard kontakt@camilla-dorthea.dk Kort om mig Cand.ling.merc. fra CBS (+ 3 semestre klinisk diætetik) Ekstern lektor, CBS Kommentator, Jyllands-Posten (tidl.

Læs mere

diagnosticering g af depression hos somatisk syge ældre

diagnosticering g af depression hos somatisk syge ældre Udfordringer ved diagnosticering g af depression hos somatisk syge ældre Karen Andersen-Ranberg MD, PhD Geriatrisk i afd. OUH, Region Syddanmark Epidemiologi, IST, Syddansk Universitet Hvad ved vi om depression

Læs mere

Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start

Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start Program Baggrund for at intervenere på søvn Hvordan intervenerer vi på søvn? Baggrund for at intervenere på stress Hvordan

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed

Læs mere

Søvnens betydning for det mentale velvære

Søvnens betydning for det mentale velvære Søvnens betydning for det mentale velvære Ribe den 1. oktober 2015 Allan Hvolby Overlæge, ph.d., forskningskoordinator Børne- og ungdomspsykiatrien, Esbjerg Søvnens betydning for det mentale velvære Introduktion

Læs mere

Opgave 5. Bostedet Egely, case

Opgave 5. Bostedet Egely, case Opgave 5. Bostedet Egely, case I arbejder som social- og sundhedsassistentelever i socialpsykiatrien på bostedet Egely, hvor I kommer hos borgere, der har brug for støtte til at klare hverdagens gøremål.

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende:

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: Dato for vurdering: Udfyldt af: 1 Indholdsfortegnelse Side Vejledning... 3 Motoriske funktioner... 5 Intellektuelle funktioner... 6 Følelsesmæssige

Læs mere

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

PSYKIATRIFONDEN. Kognitive forstyrrelser ved depression - og hvordan de kan afhjælpes. Aalborg, den 30. september 2014

PSYKIATRIFONDEN. Kognitive forstyrrelser ved depression - og hvordan de kan afhjælpes. Aalborg, den 30. september 2014 PSYKIATRIFONDEN Et godt liv til flere Kognitive forstyrrelser ved depression - og hvordan de kan afhjælpes ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag Aalborg, den 30. september 2014 Typiske kognitive

Læs mere