Query expansion med sociale tags til forbedret ranking af søgeresultater

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Query expansion med sociale tags til forbedret ranking af søgeresultater"

Transkript

1 Query expansion med sociale tags til forbedret ranking af søgeresultater Kandidatspeciale af Jens Peter Andersen Mikkel Just Tronhus 23. maj 2008, ord Frederik Bajers Vej 7K 9220 Aalborg Ø

2 Query expansion med sociale tags til forbedret ranking af søgeresultater Skrevet af Jens Peter Andersen og Mikkel Just Tronhus, 23. maj Kandidatspeciale,, Aalborg Antal ord: Vejleder: Jesper W. Schneider ABSTRACT Specialet undersøger effekten af automatisk query expansion i en konkret sammenhæng. Udvidelserne af søgeforespørgslerne sker på baggrund af klynger indeholdende tags, fundet gennem koforekomstanalyser af tags fra den bibliografiske database CiteULike. Klyngerne er dannet som complete link klynger ved hjælp af en hierarkisk agglomerativ klyngealgoritme, med anvendelse af Ochiai lighedsmålet, og en fast tærskelværdi på 0,2. Der implementeres automatisk stemming i form af Porter stemmeren, samt en stopordsliste og en nedre grænseværdi for frekvensen af tags der inkluderes i klyngeanalysen. Testen af systemet er udført på et medicinsk bestmatch informationssystem, og effekten måles ved hjælp at en kombination af simulated worktask og to forskellige evalueringsmetoder, Cumulated Gain, og Relex. ENGLISH ABSTRACT This thesis investigates the effect of automatic query expansion in a specific setting. The expansions of the requests are based on a collection of clusters of tags as discovered through cooccurence analysis of tags from the bibliographic database CiteULike. The clusters are formed as complete link clusters through a hierarchic agglomerative clustering algorithm utilizing the Ochiai similarity measure, and a threshold for similarity between objects fixed on 0.2. Automatic stemming in the form of the Porter stemmer has been implemented, as well as a stopword list and a lower frequency threshold for inclusion of tags in the clustering algorithm. The system has been tested on a medical bestmatch informations system, and the effect is measured through a combination of simulated worktasks and two separate methods of evaluation, Cumulated Gain and Relex. Jens Peter Andersen Mikkel Just Tronhus 1 Indholdsfortegnelse Side 1

3 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse Indledning Problemformulering Review Query Expansion Klyngeanalyse Evaluering af genfindingssystemer Metode Fremgangsmåde Tilgang Teoretisk baggrund Begrebsafklaring Litteratur Data Indsamling Egenskaber Gruppering af termer Anvendte metoder Klynger Simulated work tasks Søgning med query expansion Relevansvurdering Evaluering af Query Expansion Evaluering af Klyngekvalitet Analyse Analyse af ranking performance Analyse af cumulated gain Analyse af klyngekvalitet Opsamling Diskussion Effekt af query expansion Erkendte interne fejlkilder Erkendte eksterne fejlkilder Evaluerings og analysekritik Alternative fremgangsmåder Videreudvikling Fraser Klyngemetode Konklusion Litteratur Indholdsfortegnelse Side 2

4 Bilag 1. Klynger med tærskelværdi 0, Bilag 2. Klynger med tærskelværdi 0, Bilag 3. Klynger med tærskelværdi 0, Bilag 4. Klynger med tærskelværdi 0, Bilag 5. Klynger med tærskelværdi 0, Bilag 6. Klynger med tærskelværdi 0, Bilag 7. Klynger med tærskelværdi 0, Bilag 8. Klynger med tærskelværdi 0, Bilag 9. Oversigt over datamateriale Bilag 10. Eksempler på koforekomstdata Indholdsfortegnelse Side 3

5 2 Indledning Alle informationssystemer, fra biblioteket i Alexandria til Wikipedia 1 har en ting til fælles: De forsøger at placere materialer, der omhandler samme emne ʺi nærhedenʺ af hinanden. Formålet med dette er naturligvis, at en informationssøger, eller skulle man hellere sige videnssøger, bliver præsenteret for noget andet og mere, end det, der specifikt blev søgt efter. Det vil sige, at søgeren ikke blot finder det, der søges efter, men også noget andet. Dette andet skulle gerne være noget søgeren finder relevant, eller i det mindste interessant. Udfordringen for ethvert system, der vil gøre brug af denne teknik, er at afgøre hvilke materialer, der skal knyttes sammen, og dermed præsenteres sammen. I Alexandria blev dette gjort manuelt, ved at bibliotekaren bestemte hvor de enkelte materialer skulle opbevares, og dermed hvilke materialer, der blev ʺopdagetʺ i genfindingsprocessen. Det medførte dog visse hovedpiner for den stakkels bibliotekar, der skulle beslutte sig for, hvilken form for relation materialerne skulle sorteres efter. Det vil sige, skulle de arrangeres kronologisk, således, at dokumenter fra samme tidsperiode ville blive genfundet sammen, eller skulle man arrangere dem alfabetisk efter titel, således at dokumenter med ens titler blev genfundet sammen. Eller skulle man forsøge at afgøre entydigt hvilket emne et givent dokument drejer sig om? Dette stiller igen den stakkels bibliotekar overfor en ny hovedpine, for hvordan afgør man entydigt hvilket emne det enkelte dokument omhandler? I nogle tilfælde er det elementært, i andre er det fuldstændigt umuligt. Det er klart, at de forskellige medier der er tale om kræver forskellige definitioner af hvad ʺnærhedʺ er. Papyrusruller liggende på samme hylde forventes at have en eller anden relation, ligesom Wikipedia artikler der hører under kategori, forventes at have det. Det er dog en stor fordel ved de digitale medier, at deres ʺplaceringʺ ikke er den eneste måde at finde dem. Gennem indeksering og gennem fuldekstsøgning er det muligt, at placere dokumenter ʺi nærhedenʺ af mange forskellige placeringer, og dermed muliggøre genfinding i mange forskellige sammenhænge. Hvordan kan dette faktum bruges til at facilitere en emnesøgning? Det kommer igen an på konteksten. I Alexandria drejer det sig om at gøre søgeren opmærksom på hvilken type relationer, der er mellem papyrusruller på samme hylde; det kan man bare ikke så godt gøre i online informationssystemer, da strukturen er usynlig for brugeren. Man kan ikke se den hylde artiklen ligger på. Der bliver det nyttigt, at indbygge en funktion i søgesystemet, der kan håndtere at gøre søgeren opmærksom på, at der muligvis findes andet interessant materiale, end det der specifikt er blevet søgt på, gennem udnyttelse af flere af de føromtalte ʺplaceringerʺ. Denne funktionalitet kan i online informationssystemer implementeres på mange forskellige måder. En af de mest benyttede er query expansion, hvor den oprindelige søgeforespørgsel udvides med andre søgetermer, der har en 1 2 Indledning Side 4

6 relation til det emne der søges efter. Dette kan igen gøres på flere måder: Enten manuelt/interaktivt, hvor søgeren selv, efter at have set det første søgeresultat, kommer i tanke om, at der var et par andre termer, der kunne være interessante til enten at udvide eller modificere den første søgning. Denne cyklus kan gennemføres flere gange og på flere måder: Enten gennem en intermediær, gennem et søgeinterface, eller rent manuelt, hvor søgeren blot indtaster sin forespørgsel en gang til, men med de ønskede modifikationer. Der er dog visse problemer forbundet med denne model, idet en intermediær er dyr i drift, og en slutbruger ikke nødvendigvis er specielt kompetent indenfor informationssøgning eller for den sags skyld har et indgående kendskab til det system og den samling han/hun benytter. Og derfor ikke nødvendigvis laver den optimale modifikation af søgeforespørgslen. Alternativt kan denne query expansion foretages på systemniveau, det vil sige rent automatisk uden slutbrugerens indblanding. Det medfører naturligvis også nogle problemer, f.eks. i form af meningsforskelle mellem bruger og system (når brugeren søger på hane, skal systemet så udvide med husdyr og fugl, eller skal det udvide med vandrør og sprinklersystemer?), men det er fra vores synspunkt alligevel den mest interessante metode, idet en god løsning ad denne vej vil være billig i drift, og uafhængig af slutbrugerens kompetencer. For at lave en automatisk query expansion kræves det, at der identificeres nogle mulige søgetermer og forbindelser imellem disse, således at det kan bestemmes hvilke termer en søgning skal udvides med. Dette kan igen gøres på mange måder. Udfordringen er, at bestemme hvilke typer relationer, der skal udvides med, og derefter også hvordan disse relationer identificeres. Udfordringen for dette projekt bliver, at identificere de ønskede relationer automatisk, således at den dyre fagperson der blev sparet væk i forbindelse med anvendelsen af systemet, også kan fjernes fra budgettet under udviklingen og vedligeholdelsen af systemet. Denne automatiske identifikation af relationer mellem søgetermer kræver en analyse af implicitte forhold mellem termer på baggrund af deres forekomster både med og uden hinanden. Da det er vores ønske at query expansion skal komme en slutbruger til gode vil vi tage udgangspunkt i de ord slutbrugerne selv anvender, idet de ord antages at være udtryk for den enkelte brugers positive identifikation af et væsentligt aspekt ved det givne dokument. Givet tilpas mange af disse positive identifikationer, bør det dermed være muligt at afdække en meget stor del af et dokuments aspekter. Og derigennem bør det være muligt at lave den ønskede query expansion så søgningerne bliver udvidet til at medtage både mere exhaustive og mere specifikke søgetermer. 2 Indledning Side 5

7 Den simpleste adgang til en stor mængde brugergenererede termer, er de efterhånden allestedsnærværende internetbaserede tagging systemer, hvor alle brugere af et system har mulighed for at knytte tags til de materialer, der er i systemet, og dermed mulighed for at indikere overfor hinanden, hvad den enkelte mener er det relevante fokus for materialet. Dette muliggør en form for indeksering, der tager højde for mange af de problemer der er forbundet med den traditionelle manuelle indeksering. Blandt andet udfordringerne i forhold til exhaustivitet og specificitet i indekseringen. Det bliver med et sådant system unødvendigt at bekymre sig om, at søge på samme niveau som indekseringen, idet der i teorien er lavet så mange indekseringer, at alle niveauer er dækket. Tilsvarende er sprogbrugen i søgesituationen også triviel, idet indekseringen i teorien også er lavet på de sprog der forventes anvendt i forhold til det konkrete system. Det er væsentligt her at bemærke, at der i ovenstående ofte bruges udtryk som i teorien og ideelle situation, for det er netop udfordringen med tagging i øjeblikket. Det er potentielt et meget stærkt værktøj til at overkomme mange indekseringsvanskeligheder, men det er også vist tidligere, blandt andet af Tronhus (Tronhus, 2008), at det ikke er hensigtmæssigt, at anvende disse tags, og deres koforekomstmønster som grundlag for en automatisk query expansion. Et af de problemer der blev identificeret af Tronhus er, at taggere ikke nødvendigvis overholder de retningslinier en systemdesigner har lavet til et givent taggingsystem. Det viser sig desværre, at de har en tendens til at tildele tags så ukontrolleret, at enhver analyse af koforekomster er fejlbehæftet fra starten. Datamaterialet er simpelthen ikke konsistent nok, til at de identificerede relationer mellem tags er brugbare. Problemet ved de generelle tagging systemer er, at brugernes motivation for at bruge systemet er meget individuel, hvor nogen tagger et dokument for at gøre det tilgængeligt for andre brugere, tagger andre udelukkende for sig selv. Der er andre parametre man kan klassificere taggere, og deres tags, efter. Men den væsentligste pointe her, er at tags er af så forskellig karakter, at de generelle tagging systemer ikke egner sig som datagrundlag for query expansion På baggrund af disse erfaringer med uforudsigelige brugere, vil nærværende projekt i stedet beskæftige sig med tagging indenfor et videnskabeligt område. Nærmere bestemt indenfor det medicinske/sundhedsvidenskabelige domæne. Et domæne der er kendt og respekteret indenfor IR forskningstraditionen for deres store sproglige disciplin. Udgangspunktet for denne analyse er følgelig, at undersøge, om tags genereret af et fagligt homogent community, samlet om medicin/sundhedsvidenskab er bedre egnet som datagrundlag for ovennævnte query expansion. Med denne analyse in mente, er det også nødvendigt, at overveje hvorledes man afgør, om et alternativt system er bedre respektivt ringere end det oprindelige. Dette er en ligeså gammel disciplin, som den ovennævnte, idet 2 Indledning Side 6

8 den har været erkendt længe før biblioteket i Alexandria blev bygget. Evalueringen har gennem tiden antaget mange forskellige former, men der har de sidste halvtres år været en klar tendens til, at de evalueringsmetoder der hører til i den systemorienterede tilgang til systemanalyse har vundet så meget indpas, at der kun har været meget lidt efterspørgsel af de andre metoder. Den systemorienterede tilgang til analysen er af natur kvantitativ, og naturvidenskabelig i oprindelse. Den bygger da også, i de tilfælde, der fremhæves her, såvel som i resten af periodens teorier, på optællinger af mængden af relevante poster i et søgeresultat, i forhold til størrelsen på søgeresultatet, og i forhold til størrelsen af basen. Disse målemetoder, hvor vidunderligt lette de end er at arbejde med, har nogle indbyggede fejl og mangler. For eksempel er det i mange tilfælde et problem, at de begrænser sig til at arbejde med binær relevans. Det vil sige, at for en given søgeforespørgsel, kan samlingen deles i to dele: En der er relevant, og en del der er irrelevant for søgeforespørgslen. Dette har været state of the art ind til for ganske nyligt; der har naturligvis været en del udviklinger i teorien omkring systemevaluering, men overordnet set, er selve maskinen inden i evalueringerne ikke blevet ændret et tankevækkende fænomen, taget i betragtning hvor meget de kognitive og brugerorienterede tilgange til systemanalyse har vundet frem i de sidste tyve tredive år. Det er først for nylig, at der for alvor er kommet fart i forskningen omkring system og performanceevaluering i et interaktivt, brugerorienteret perspektiv, f.eks. i form af Pia Borlunds IIR model (Borlund, 2003) og Järvelin & Kekäläinens (D)CG mål (Järvelin & Kekäläinen, 2000). Der har været gjort forsøg tidligere på at inddrage kognitive tanker i selve evalueringen, men meget ofte er man endt med at anvende recall og precision til at udtrykke hvorvidt et system var bedre eller ringere end et andet system. Borlund foreslår i sin artikel, at man kombinerer de to teorier, og således opnår begge systemers fordele. Det brugerorienterede element i Borlunds model udgøres af simulated worktasks, og brugergenererede relevansvurderinger, hvilket muliggør et mere differencieret relavansmål, end det binære. Denne kvalitative tilgang suppleres så med en kvantitativ databehandling af de indsamlede relevansvurderinger. Efterfølgende er der udviklet adskillige nye og lovende performancemål på baggrund af blandt andre Borlunds tanker. Nogle af disse vil her blive forsøgt anvendt til evaluering af det konstruerede query expansion system. Dette projekt ligger i forlængelse af de ovennævnte problemstillinger, og forsøger derved at besvare to overordnede spørgmål, et om klyngeanalysens fordele og ulemper i forbindelse med query expansion, og et om forskellige performancemåls evne til at afgøre hvorvidt den foregående analyse har haft en positiv effekt på et givet informationssystem. Dette speciale tager udgangspunkt i en brugerorienteret tilgang både til query expansion og system og performanceevaluering. Derfor anvendes der udelukkende brugergenererede informationsstrukturer som grundlag for en klyngeanalyse, med henblik på automatisk query expansion. Resultaterne af 2 Indledning Side 7

9 denne query expansion vil ligeledes blive evalueret af brugere, for at kunne afgøre om denne automatiske udvidelse af deres søgeforespørgsler har haft et positivt resultat eller ej. Som supplement til disse brugerorienterede metoder ønskes der desuden en analyse af de klynger, der fremkommer, for på et mere overordnet plan at kunne afgøre hvor godt denne metode virker på bruger tildelte tags, uafhængigt af den faktiske effekt de måtte have. 2 Indledning Side 8

10 3 Problemformulering Med udgangspunkt i ovenstående indledning opstilles der her en formulering af det problemfelt der vil blive undersøgt, og der opstilles på baggrund af dette en række hypoteser, der ønskes testet. Genstanden for denne undersøgelse er bruger genererede tags fra CiteULike 2, en Internet database, der indeholder bibliografiske poster for videnskabelige artikler og bøger, oprettet af brugerne af databasen. Udover denne forskel fra klassiske bibliografiske databaser, hvor indholdet styres af professionelle indeksører, indeholder CiteULike en mulighed for at brugere kan tildele tags til deres poster, som en slags ukontrollerede emneord. Undersøgelsens formål er, at undersøge om indsamlede tags fra CiteULike, og deres indbyrdes koforekomster er anvendelige som basis for en klyngeanalyse med henblik på automatisk query expansion. Dette ud fra en antagelse om, at der findes en korrelation mellem bruger genererede emneord og brugergenererede søgeforespørgsler. Da det er brugeren, der er centrum for undersøgelsen, er det derfor heller ikke de klassiske recall/precision mål, i en exact match søgealgoritme, der søges forbedret gennem query expansion, men derimod en test af to rankede best match søgesystemer med samme søgealgoritme, men henholdsvis med, og uden query expanion, og deres respektive performance, som målt gennem deres evne til effektivt at ranke et søgesæt Dette fører til følgende hypoteser, som ønskes testet gennem undersøgelsen: H1. Automatisk query expansion ved hjælp af klynger dannet af brugergenererede tags, fra en videnskabelig database, kan forbedre ranking af søgninger i en bibliografisk database bestående af videnskabelige dokumenter, indekseret og fremfundet vha. en best match algoritme. H2. Query expansion med bruger genererede tags, fra en videnskabelig database, kan returnere flere højrelevante dokumenter i den højest rankede del af et søgesæt. H3. Klynger dannet på baggrund af koforekomstanalyse af tags fra en videnskabelig database består primært af termer med semantiske og emnemæssige relationer. H1 og H2 vil blive undersøgt ved hjælp af et brugerorienteret perspektiv, således at alle relevansvurderinger og søgetermer skal være brugerafhængige. Det er således brugernes egne søgeforespørgsler og egne vurderinger af søgesættene der er afgørende for resultatet. Derfor er det heller ikke hensigten med hypotesetesten at afsige generelle lovmæssigheder, men derimod at teste hvad resultatet er i det specifikke tilfælde, for dermed at kunne indikere mulige områder til videre undersøgelse Problemformulering Side 9

11 Den tredje hypotese (H3) vil blive undersøgt uden brugerindragelse, da spørgsmålets karakter muliggør en høj grad af objektivitet i analysen. Undersøgelsen gennemføres indenfor det medicinske domæne, af flere forskellige årsager. Først og fremmest indeholder CiteULike mange dokumenter fra netop dette domæne, og med mange forskellige emner der indenfor. Det medicinske domæne er også kendt for, at have en særlig stringent sprogbrug, hvilket f.eks. er kendetegnet ved National Library of Medicines Medical Subject Headings, der anvendes som kontrollerede emneord i bl.a. Medline og derigennem PubMed. Vi antager, at denne sprogbrug har indflydelse på brugeres tildeling af tags, og at lige netop det medicinske domæne derfor er et brugbart udgangspunkt for denne undersøgelse. Desuden er der vha. PubMed god mulighed for at fremstille en testdatabase til at foretage testsøgninger med og uden query expansion, da det er muligt at hente lige netop det antal bibliografiske poster der måtte være nødvendigt. Endelig har der været gode muligheder for at finde brugere indenfor netop dette domæne. Omend der i undersøgelsen vil indgå litteratur om tagging, og der vil blive foretaget mindre undersøgelser af særlige egenskaber ved de anvendte data, er dette ikke en undersøgelse af tagging som socialt, teknologisk eller kulturelt fænomen, eller omkring taggings anvendelighed i andre sammenhænge end dem, der specifikt er anført i denne problemformulering. Ligeledes er dette heller ikke en undersøgelse af klyngeanalyse eller query expansion generelt. I nærværende sammenhæng er dette blot metoder til at undersøge den egentlige genstand, nemlig tags anvendelighed til query expansion. 3 Problemformulering Side 10

12 4 Review I det følgende kapitel præsenteres et literært review af de tre centrale emneområder for specialet, nemlig query expansion, klyngeanalyse og evaluering af genfindingssystemer. Dette med henblik på at skabe et overblik over tidligere forskning indenfor disse områder, og gøre status over hvor forskningen indenfor områderne er nået til i dag. 4.1 Query Expansion Af Mikkel Just Tronhus Query Expansion betegner den proces, hvor en brugers søgeforespørgsel (query) modificeres, og kan både foretages manuelt og automatisk. Den manuelle query expansion kan foretages af brugeren selv, men involverer ofte en professionel intermediær. Det der er hovedfokus for denne undersøgelse, og dermed dette review, er dog den automatiske query expansion, der siden 1960ʹerne har været et væsentligt forskningsområde inden for IR. Automatisk query expansion (herefter vil automatisk være underforstået) kan enten betyde, at den oprindelige søgeforespørgsel udvides med nye termer (f.eks. synonymer, specificerende relaterede termer e.l.) eller at den helt omformuleres. Modifikationen af søgeforespørgslen kan foregå flere steder i søgeprocessen, f.eks. i forbindelse med relevance feedback, hvor modifikationen bliver semiautomatisk, idet den sker automatisk, men på baggrund af relevansvurderinger foretaget af brugeren, og derfor kan foretages op til flere gange i løbet af en enkelt søgning. En mere almindelig metode er, at modificere brugeres søgeforespørgsel automatisk i forhold til en på forhånd eksisterende tesaurus. Uanset hvilken udgave af query expansion der er tale om, er formålet, at forbedre genfindingssystemets resultat, enten i form af forbedret recall, precision eller ranking (Efthimiadis, 1996). I det følgende beskrives udviklingen af query expansion fra den tidligste forskning og op til den nuværende forskningsfront. Term baseret query expansion Et af de første eksempler på query expansion ses i SMART systemet, der inkorporerer en relevance feedback funktion (Rocchio, 1971). Til forskel fra den tesaurus centrerede query expansion, forsøgte man i SMART systemet at tilpasse vektorrumsrepræsentation af søgeforespørgslen til de dokumenter brugeren havde vurderet relevant. De termer, som forespørgslen blev udvidet med behøvede derfor ikke nødvendigvis at have nogen semantisk eller emnemæssig relation i forhold til søgeforespørgslen, hvilket betyder, at brugeren med en vis sandsynlighed får flere dokumenter, der ligner de 4 Review Side 11

13 allerede fundne, relevante, men til gengæld ikke finder dokumenter fra f.eks. andre forskningsfronter. En lignende fremgangsmåde blev forsøgt med CITE systemet, der blev designet som et relevance feedback interface til Medline. På baggrund af brugerens relevansvurderinger blev den originale søgeforespørgsel udvidet med MeSH tesaurustermer der var tilknyttet de relevante dokumenter (Efthimiadis, 1996). Metoden minder meget om Rocchios metode, med den forskel, at CITE anvendte kontrollerede emneord. OKAPI er et andet eksempel på et relevance feedback system, men anvendte derudover en automatisk udvidelse af søgeforespørgslen med synonyme termer, hvorved semi automatiske og fuldautomatiske query modifikations metoder blev kombineret (Fieldhouse & Beaulieu, 1994; Efthimiadis, 1996). En helt anden måde at foretage query expansion på term niveau er ved at gruppere termer på baggrund af deres morfologiske former, f.eks. ved hjælp af stemming. Harman har undersøgt tre forskellige stemmingalgoritmer på Cranfield 1400 og to andre systemer, og finder, at ingen af de tre algoritmer gav en signifikant forøgelse i retrieval performance (Harman, 1991). Nyere forskning fokuserer primært på den type query expansion, der beskrives nedenfor, men den term baserede query expansion er stadig genstandsfelt for undersøgelser. Query expansion på term niveau er f.eks. blevet sammenlignet med (pseudo )relevance feedback for både korte og lange passager, hvor det har vist sig, at expansion af enkelttermer giver langt bedre resultater end forventet (Diaz & Allan, 2005). Rocchios oprindelige relevance feedback model er også stadig et emne for diskussion, f.eks. i sammenhæng med latent semantisk indeksering (Efron, 2008). Query expansion baseret på videnstrukturer i en samling I modsætning til term baseret query expansion er query expansion baseret på en samlings videnstruktur ikke i samme omfang afhængigt af en brugers tilbagemeldinger, da modifikationen som regel udføres fuldautomatisk på baggrund af relationer, der eksisterer uafhængigt af brugerens søgeforespørgsel. Metoden kom frem i 1960ʹerne og ʹ70ʹerne, hvor der var fokus på automatisk gruppering af søgetermer i klynger. Klyngernes anvendelse har været mange forskellige, men en af mulighederne er automatisk udvidelse af søgeforespørgsler således at hver enkel term i forespørgslen erstattes af samtlige elementer fra den klynge termen hører til. Spärck Jones har gennem en række publikationer udviklet og demonstreret metoderne, og finder at de bedste resultater af query expansion opnås, når der dannes forholdsvis små klynger (Spärck Jones, 1971; Efthimiadis, 1996). Siden 1970ʹerne er teorierne om automatisk query expansion baseret på klynger af termer og på term co occurrence blevet diskuteret livligt, og der er 4 Review Side 12

14 løbende publiceret negative resultater, som har demonstreret metodernes mangler. Nogle af disse kritikpunkter er kontekstafhængige, andre er generelle for de problemer der er med disse metoder (Efthimiadis, 1996). Nogle af de centrale kritikpunkter af klyngeanalysen som metode til query expansion er valget af lighedsmål, der som regel er baseret på termfrekvens på én eller anden måde (Peat & Willett, 1991), samt samlingernes heterogenitet (Elkalifa, 1991). Elkalifas Ph.D. afhandling viser, at opdelingen af en samling i homogene delsamlinger giver klart forbedrede resultater, omend han selv kun anvender en meget begrænset datamængde. En anden fremgangsmåde ses i Inquery systemet, der anvender en associations tesaurus til at tilføje fraser til den oprindelige søgeforespørgsel. Systemet er testet af bl.a. Broglio, Callan, Croft & Nachbar (1995) og Jing & Croft (1994), der finder, at systemet giver en forbedret retrieval performance. Nyere forskning i query expansion ved hjælp af videnstrukturer anvender gerne latent semantisk indeksering som alternativ til klyngeanalyse, f.eks. Abdelali, Cowie & Soliman (2007). Query modifikation baseret på videnstrukturer udenfor samlingen At basere query expansion på vidensstrukturer der er uafhængige af den samling systemet arbejder på, involverer en tilegnelse af disse strukturer. Hvis det skal gøres automatisk, kræver det at systemet involverer elementer udefra i sin etablering af disse strukturer. Dermed kan strukturerne ikke længere siges at være uafhængige af samlingen, og deraf følger, at query expansion baseret på eksterne vidensstrukturer ikke kan være rent automatiske, og dermed ikke er relevante for dette speciale. Siden de noget negative rapporter fra Efthimiadis blev publiceret i 1996, er der dog sket en del med området. Som eksempel på noget af det nyere inden for query expansion kan nævnes for eksempel at basere udvidelsen på logfiler af brugeres søgeadfærd i systemet. Cui, Wen, Nie & Ma (2002) har demonstreret en god performanceforbedring ved denne metode, dog har deres udgangspunkt været internetsøgninger, i stedet for søgning i mere begrænsede databaser (Cui, Wen, Nie, & Ma, 2002). En anden, omtrent lige så optimistisk, forskningsretning repræsenteres her af Carpineto, de Mori, Romano & Bigi (2001) der rapporterer fra en TRECkonference, hvor en stor del af de tilstedeværende projekter har fundet potentiale i en model der baserer query expansion på en automatisk emneudtrækning fra de højest rangerede dokumenter i det indledende søgeresultat (Carpineto, de Mori, Romano, & Bigi, 2001). Uanset, at det tilsyneladende har været problematisk at skaffe endegyldigt bevis for at query expansion producerer brugbare resultater, i hvert tilfælde indtil 1996 (1996), er det et emne der stadig bliver gjort til genstand for 4 Review Side 13

15 forskning (Billerbeck & Zobel, 2006; Abdelali, Cowie, & Soliman, 2007; Willett, 2006; White & Marchionini, 2007). 4.2 Klyngeanalyse Af Mikkel Just Tronhus Ideen om at gruppere objekter er ældgammel. Lige så længe videnskab har eksisteret har der været brug for disse grupperinger for at overskue samlinger af objekter. Det har også været tilfældet indenfor informationsvidenskaben, hvor særligt bibliotekerne har en lang tradition for at gruppere materialer efter alle mulige forskellige kriterier. Der skete dog noget af en revolution indenfor denne forskningsretning, da det med computerens invasion af videnskaben pludselig blev muligt at gruppere mange flere objekter efter mange flere forskellige parametre. I den forbindelse var det et problem, at beskrivelsen af objekterne var usystematisk og ofte mangelfuld. Derfor opfattes Gerald Salton og hans hold på Cornell University i IR forskningen som en slags katalysatorer for den udvikling der kom til at ske i forlængelse af computerens fremkomst. Det Salton og hans kolleger på Cornell i 1960ʹerne gjorde, var at de opfattede informationsobjekter i en matematisk/datalogisk tankegang, hvor en samling af objekter kunne beskrives objektivt efter på forhånd definerede parametre (Salton, 1971). Denne vektorrumsmodel, omend den ikke blev ʺopfundetʺ før langt senere (Dubin, 2004), ligger til grund for de tanker van Rijsbergen og Jardine formulerede i 1971 i deres artikel ʺ The use of hierarchical clustering in information retrievalʺ, hvor de formulerer klyngehypotesen, der siger, at nært associerede dokumenter har en tendens til at være relevante for de samme søgeforespørgsler (Jardine & van Rijsbergen, 1971; van Rijsbergen, 1979; Voorhees, 1985). Disse associationer kunne man med vektorrumsmodellen og moderne computere identificere på mange forskellige måder. Disse måder at udforske objektrelationer blev et vigtigt fokus for IRforskningen, og der opstod to parallelle forskningsretninger, den ene beskæftigede sig med hierarkiske metoder og den anden med partitionelle algoritmer. Forskellen på de to metoder er overordnet graden af kompleksitet i selve databehandlingen. Hvor hierarkisk klyngeanalyse er ekstremt processortungt på store datasamlinger, er partitionelle algoritmer som for eksempel k means algoritmen langt mere effektive på store datamængder. K means algoritmen og dens variationer er traditionelt blevet beskyldt for ikke at levere lige så gode resultater som de hierarkiske metoder. Men denne forskydning i performance mellem de to metoder er lige så stille blevet, om ikke udvisket, så i det mindste udfordret, af resultater der viser gode resultater gennem anvendelse af k means algoritmer (Steinbach, 2000). En anden forgrening af klyngeanalyseforskningen har sit udspring i en artikel af Scott Deerwester og hans kolleger fra 1990 (Deerwester, Dumais, Furnas, Landauer, & Harshman, 1990), hvor forfatterne introducerer en måde at overkomme de polysemi og synonymi problemer som klyngealgoritmer har 4 Review Side 14

16 haft siden starten. Løsningsforslaget var latent semantisk indeksering (LSI), hvor man gennem matrixmanipulationer identificerer latente dimensioner, og anvender disse som grundlag for genfindingen i stedet for de oprindelige term dokument matricer. Dette skulle muliggøre genfinding på begrebsniveau, idet de fundne latente dimensioner opfattes som udtryk for de underliggende begreber i sproget. Dette er en metode, der har trukket en stor mængde forskning efterfølgende, og som desuden er blevet udvidet til at involvere probabilistiske elementer (Hofmann, 1999). Siden 2000 har det primære fokus for forskningen indenfor klyngeanalyse været koncentreret omkring udvikling af algoritmer, der kan håndtere store mængder data. Det betyder, at forskningen har grupperet sig i to retninger. En retning der arbejder med at udvikle bedre k means algoritmer (Modha & Spangler, 2007), og en der arbejder videre med de hierarkiske metoder, men hvor fokus er på hvilke data der ligger til grund for klyngeanalysen (Tombros, Villa, & van Rijsbergen, 2002). Det er desuden blevet påvist, at de gammeldags hierarkiske metoder kan skaleres til store datamængder og stadig være håndterbare i forhold til runtime (Cathey, Jensen, Beitzel, Frieder, & Grossman, 2007). 4.3 Evaluering af genfindingssystemer Af Jens Peter Andersen Som det er antydet i indledningen til dette speciale, kan genfindingssystemer, og deres evaluering spores tilbage til de allerældste biblioteker (Singhal, 2001), men efterhånden som genfindingssystemerne har udviklet sig, er deres evaluering fulgt med. Den type evaluering, der vil blive brugt i dette speciale, og dermed beskrevet i dette review, er den type, der har med evaluering af elektroniske genfindingssystemer at gøre. 4 Review Side 15

17 Udgangspunktet for elektroniske genfindingssystemer er computeren, og de første forsøg med genfinding og evaluering fandt sted i 60 erne. De mest kendte er Cranfield forsøgene (Cleverdon, Mills, & Keen, 1966) og Medlars (Lancaster, 1969), hvor det sidstnævnte må siges at have været forud for sin tid, ved at involvere faktiske brugere i undersøgelsen et element der først blev almindeligt meget senere. Cranfield forsøgene startede en systemorienteret tradition indenfor informationsvidenskaben, der var præget af, at mange matematikere, fysikere og andre naturvidenskabsfolk var involveret i arbejdet, hvilket gav det et positivistisk præg evaluering skulle være kvantitativt og objektivt. Evaluering beskæftigede sig på det tidspunkt med mange forskellige aspekter af genfindingssystemerne, f.eks. var svartider, system og signalfejl ikke uvæsentlige, og meget af forskningen byggede på modeller, der var fremkommet f.eks. indenfor telefonvæsenet (f.eks. Hamming afstanden (Hamming, 1950) og Shannons kommunikationsmodel (Shannon, 1948)). De første relevans relaterede evalueringsmål var recall/precision og de dermed tilhørende underformer, f.eks. fall out (van Rijsbergen, 1979). Relevans blev opfattet som en binær, objektiv størrelse, dvs. et dokument var enten relevant eller irrelevant for en søgeforespørgsel der fandtes ikke forskellige grader af relevans, og det var endeligt afgjort, om et dokument var relevant det kunne ikke påvirkes af ydre omstændigheder, som personlig erfaring, tidligere gennemsete dokumenter, humør e.l. (Ingwersen & Järvelin, 2005). Omend Lancaster anvendte rigtige brugere i sin Medlars undersøgelse, var det ikke før et årti senere, at forskere begyndte at anvende brugeresom en del af undersøgelsers parametre. Afgørende for denne udvikling har især Belkin, Oddy & Brooks ASK model været (Belkin, Oddy, & Brooks, 1982). Sideløbende med denne udvikling, som Robertson & Hancock Beaulieu betegner den kognitive revolution (Robertson & Hancock Beaulieu, 1992) er den systemorienterede tradition fortsat toneangivende, og eksisterer stadig i bedste velgående, f.eks. i form af TREC (Text REtrieval Conference), der stadig primært fokuserer på binær, objektiv relevans, omend recall/precision er blevet udvidet med en række andre evalueringsmål (f.eks. Average precision (AveP), (Beaulieu, Robertson, & Rasmussen, Evaluating Interactive Systems in TREC, 1996)), og selvom de også er begyndt at medtage graderede relevansvurderinger som et sekundært evalueringskriterie (Voorhees, 2006). Robertson & Hancock Beaulieu identificerer yderligere to revolutioner, nemlig relevans og interaktionsrevolutionerne. Relevansrevolutionen er kendetegnet ved en omfattende forskning indenfor relevansbegrebet, en forskning der starter meget tidligt allerede (Cuadra & Katter, 1967), men som først for alvor tager fart omkring slutningen af 1970 erne. Relevans går i løbet af perioden fra at være objektiv og binær til også at kunne være subjektiv (f.eks. (Swanson, 1986)), at kunne måles på mange forskellige niveauer og at kunne inddeles i mange forskellige, unikke undergrupper. Antallet af undergrupper varierer i høj grad fra den ene undersøgelse til den anden, men Schamber identificerer ud fra tidligere undersøgelser i distinktivt forskellige typer af relevans (Schamber, 1994). Også antallet af grader af relevans der evalueres på svinger 4 Review Side 16

18 meget, især mellem laboratorieforsøg (Tang, Shaw, & Vevea, 1999; Cuadra & Katter, 1967; Rees & Schultz, 1967) og feltforsøg (Vakkari & Hakala, 2000; Kekäläinen & Järvelin, 2002). I nyere undersøgelser er der en tendens til, at graderet relevans inddeles i tre eller fire niveauer (f.eks. (Järvelin & Kekäläinen, 2000; Borlund, 2003; Borlund & Ingwersen, 1998; Sakai, 2004)). På trods af talrige undersøgelser, teorier og meninger omkring relevans og især hvorvidt den bør være binær eller ej, er det stadig ikke usædvanligt, at graderet relevans bliver normaliseret til binære data, når det kommer til evaluering af systemer, gerne med recall/precision eller andre mål, der er direkte relateret dertil (se f.eks. (Voorhees, 2006; Hildreth, 2001; Kekäläinen & Järvelin, 2002)). En væsentlig årsag til dette er sandsynligvis, at graderet relevans må betragtes som ordinale data, hvilket begrænser mulighederne for at analysere dem, hvilket bl.a. ses hos Kekäläinen & Järvelin, der konkluderer, at graderet relevans i princippet bør evalueres på de enkelte relevansniveauer, omend et samlet mål er mere ønskeligt (Kekäläinen & Järvelin, 2002). Begge dele bygger på tidligere undersøgelser, hvor de foretager AveP (Average Precision) evalueringer for de enkelte relevansniveauer, men også anvender det samlede mål CG (Cumulated Gain) og de dertil hørende underformer (Järvelin & Kekäläinen, 2000; Järvelin & Kekäläinen, 2002). Gruppen af CG evalueringsmål er pt. nogle af de mest fremtrædende og brugbare til evaluering med graderet relevans (Sakai, 2005), og bliver rent faktisk anvendt i nyere evalueringsundersøgelser uden normalisering til binære kategorier (Leifman, Meir, & Tal, 2005), og er også blevet anvendt i sammenhæng med TREC evalueringer (Voorhees, 2001), der ellers traditionelt anvender binær relevans. Ud over, at CG og lignende evalueringsmål ikke beskæftiger sig med binær relevans er der også en anden væsentlig forskel på disse evalueringsmål og recall/precision, nemlig genstanden for evalueringen. Evalueringsmålene forsøger alle at måle en form for performance, og for recall/precision var det et spørgsmål om hvor meget af det fundne, der var relevant, og hvor meget af det relevante, der var fundet, og på den måde passer målene meget godt på exact match genfindingssystemer, hvorimod best match genfindingssystemer i højere grad bør evalueres på deres evne til at ranke højrelevante dokumenter øverst i et søgeresultat precision bliver ligegyldig, når visse best match systemer i princippet returnerer alle poster i databsen til enhver søgeforspørgsel, blot ranket i forhold til brugerens forespørgsel. Ovenstående review beskæftiger sig udelukkende med de metoder til evaluering, der har med dokumentbaseret relevans at gøre. Der findes mange andre kriterier for performance evaluering, f.eks. systemets svartid, gennemsnitlige søgninger pr. informationsbehov eller brugerens generelle tilfredshed med systemet. Disse eksempler er primært relevante i forbindelse med systemudvikling og optimering af søgetilfredshed. Et andet synspunkt findes hos Soergel, der mener at det bedste evalueringskriterie er i hvilken grad søgeresultatet påvirker brugerens effektivitet i forhold til en given 4 Review Side 17

19 arbejdssituation, utility (Soergel, 1976). Soergels synspunkt er interessant, da det fokuserer på slutresultatet, hvorimod de relevans baserede evalueringsmål ser på et mellemresultat, med den forventning, at et forbedret mellemresultat giver et forbedret slutresultat, men Soergels forslag må nok siges at være blevet afløst af den relevanstype af samme navn, som betegner relevansen af et enkelt dokument i forhold til løsningen af en given arbejdsopgave. 4 Review Side 18

20 5 Metode 5.1 Fremgangsmåde For at besvare problemformuleringens undersøgelsesspørgsmål, opstilles et samlet undersøgelsesdesign, der tager udgangspunkt i bruger genererede tags fra en videnskabelig database (CiteULike). I det følgende kapitel beskrives de anvendte metoder, samt det videnskabsteoretiske grundlag for dette speciale. Undersøgelsens første trin er, at skaffe søgetermer, der kan bruges til query expansion. For at gøre søgninger uafhængige af vores foruddannede meninger og antagelser, udarbejdes fem simulerede arbejdsopgaver, som en række brugere bliver bedt om at udføre i et fiktivt søgeinterface. Brugernes søgetermer lagres, for at kunne anvendes i den følgende undersøgelse. En nærmere beskrivelse af worktasks og resultater vil fremgå af afsnit På baggrund af disse brugerinput foretages søgninger i CiteULike, for derved at danne et datasæt som grundlag for klyngeanalysen. Der foretages analyser af de fremfundne data, for at kunne afgøre, om anvendelsen af metoder som stemming og frasortering af stopord vil være fordelagtigt (se afsnit 5.3.2). Den automatiske konstruktion af termklynger tager altså udgangspunkt i termer, der er fundet ved hjælp af brugerinput, og som er genereret af CiteULikes egne brugere. De klynger, der fremkommer, anvendes til at udvide de originale bruger søgninger med yderligere søgetermer. Både de originale og de udvidede søgninger gennemføres i en testdatabase indekseret vha. Terrier systemet, der foretager en ranking af søgeresultaterne ved hjælp af en vektorrumsmodel (se afsnit 5.4.3). De fremfundne dokumenter præsenteres derefter for de samme brugere, der genererede brugerinput, samt en række fag og informationsspecialister, med henblik på relevansvurdering i forhold til de simulerede arbejdsopgaver. Endelig evalueres søgeresultaternes ranking vha. Cumulated Gain og Relexmodellen, for at kunne afgøre, om query expansion ved hjælp af brugergenererede tags har nogen indflydelse på ranking. 5.2 Tilgang I det følgende beskrives den teoretiske baggrund for dette speciale, for derved at synliggøre indenfor hvilken ramme vores fremgangsmåde, resultater og konklusioner skal forstås. Derefter følger en begrebsafklaring, hvor anvendelsen af centrale begreber, der kan opfattes på forskellige måder, defineres. Endelig vil der følge en beskrivelse af hvilken litteratur der er anvendt, samt hvordan den er anvendt og fundet. Af dette afsnit vil der også fremgå baggrundslitteratur, som ikke bliver brugt direkte i specialet, men er med til at danne den teoretiske basis herfor. 5 Metode Side 19

Web of Science Core Collection

Web of Science Core Collection Dato: 29. juni 2016 Ref.: Randi Juul Nørskov Web of Science Core Collection Udgiver: Thomson Reuters Type: Bibliografisk database / henvisning til artikler Indhold og omfang Tværvidenskabelig database

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Søgning i PubMed. Onsdag d. 7. januar Undervisere: Birgit Nørgaard Christensen Maria Østerbye

Søgning i PubMed. Onsdag d. 7. januar Undervisere: Birgit Nørgaard Christensen Maria Østerbye Søgning i PubMed Onsdag d. 7. januar 2015 Undervisere: Birgit Nørgaard Christensen bnc@statsbiblioteket.dk Maria Østerbye maoe@statsbiblioteket.dk Dagens program Søgestrategi PubMed Herunder at skaffe

Læs mere

isearch Testsamling til evaluering af integreret søgning

isearch Testsamling til evaluering af integreret søgning isearch Testsamling til evaluering af integreret søgning Marianne Lykke, Peter Ingwersen, Birger Larsen, Haakon Lund og Toine Bogers DEFF projekt 2008-2009 Dagens emner Projektets formål og problemstilling

Læs mere

Kædesøgning via citationer (Cited Reference Search) Web of Science er et citationsindex, som gør artiklernes referencelister er søgbare.

Kædesøgning via citationer (Cited Reference Search) Web of Science er et citationsindex, som gør artiklernes referencelister er søgbare. Web of Science Udgiver: Thomson Reuters Type: Bibliografisk database / henvisning til artikler Indhold og omfang Tværvidenskabelig database med repræsentation af over 12.000 peer-reviewed videnskabelige

Læs mere

Bringe taksonomier i spil

Bringe taksonomier i spil Bringe taksonomier i spil Frans la Cour Hvem er jeg? Frans la Cour 3 år hos ensight a/s Systemdesign Projektledelse og implementering Undervisning Med udgangspunkt i Veritys værktøjer Vise nogle af de

Læs mere

Matematik, maskiner og metadata

Matematik, maskiner og metadata MATEMATIK, MASKINER OG METADATA VEJE TIL VIDEN Matematik, maskiner og metadata af CHRISTIAN BOESGAARD DATALOG IT Development / DBC 1 Konkrete projekter med machine learning, hvor computersystemer lærer

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Lene Gry Huybens Hald. Abstract

Lene Gry Huybens Hald. Abstract Abstract In this thesis: "Bing vs. Google - a measurement of the effectiveness and overlap of two search engines", the internet search engines Bing and Google are measured for their effectiveness and ability

Læs mere

Business Source Premier EBSCO

Business Source Premier EBSCO Få viden til at vælge VIA University College Dato: 8. juni 2015 Ref.: Robin Milner Business Source Premier EBSCO Indhold Om Business Source Premier Søgning Advanced Search Basic Search Thesaurus Søgehistorie

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

PsycINFO (Ebsco) VIA manual

PsycINFO (Ebsco) VIA manual PsycINFO (Ebsco) VIA manual Udgiver American Psychological Association (APA). For nærmere beskrivelse af basen, se APA Databases Psycinfo: http://www.apa.org/psycinfo. Indhold Basen dækker alle discipliner

Læs mere

10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer

10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer 10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer Indledning 10 Vigtigste Ranking Faktorer Agilitor Der findes en lang række faktorer, der har indflydelse på din websites position i Google på forskellige søgeord. Faktisk

Læs mere

PubMed er en stor sundhedsfaglig database med henvisninger til videnskabelige artikler.

PubMed er en stor sundhedsfaglig database med henvisninger til videnskabelige artikler. 0 Indholdsfortegnelse 1) Basens indhold... 1 2) Adgang til basen... 1 3) Søgemetoder... 2 a. Fritekstsøgning... 2 a. i. Muligheder for afgrænsning... 5 a. ii. Adgang til den fulde tekst eller ej / Ændring

Læs mere

Guide til informationssøgning ved idrætsstudiet på Institut for Idræt. Per Kahlen Hansen Biblioteket

Guide til informationssøgning ved idrætsstudiet på Institut for Idræt. Per Kahlen Hansen Biblioteket Guide til informationssøgning ved idrætsstudiet på Institut for Idræt Institut for Idræt Per Kahlen Hansen Biblioteket 2007 Københavns Universitet Guide til informationssøgning... 1 ved idrætsstudiet på

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

LITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999)

LITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999) LITTERATURSØGNING Årligt publiceres ca 2 mill. medicinsk videnskabelige artikler i ca 20.000 forskellige tidsskrifter. Der findes i dag mere end 800 databaser, som giver mulighed for at søge på denne store

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

Du kan søge på emner, forfattere eller titler og lave kædesøgninger på baggrund af artiklernes referencelister.

Du kan søge på emner, forfattere eller titler og lave kædesøgninger på baggrund af artiklernes referencelister. Scopus Scopus er en af de største og mest omfangsrige artikel- og citationsdatabase over peer reviewed litteratur, hvor du kan finde, analysere og få illustreret sammenhængen i engelsksproget videnskabeligt

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Hvordan kan man evaluere effekt?

Hvordan kan man evaluere effekt? Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Informationssøgning metoder og scenarier

Informationssøgning metoder og scenarier Informationssøgning metoder og scenarier Patrizia Paggio Center for Sprogteknologi Københavns Universitet patrizia@cst.dk Disposition Forskellige systemer IR, IE og QA Information Retrieval (IR) Boolean

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Filen indeholder: - PowerPoint fra oplæg ved ph.d. cand.scient.bibl. Jens Peter Andersen, Medicinsk Bibliotek om Publiceringsstrategi (gennemført

Filen indeholder: - PowerPoint fra oplæg ved ph.d. cand.scient.bibl. Jens Peter Andersen, Medicinsk Bibliotek om Publiceringsstrategi (gennemført Filen indeholder: - PowerPoint fra oplæg ved ph.d. cand.scient.bibl. Jens Peter Andersen, Medicinsk Bibliotek om Publiceringsstrategi (gennemført november 2014 i relation til FU-møde) + Referat fra oplæg,

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

PsycINFO (Ebsco) VIA manual

PsycINFO (Ebsco) VIA manual PsycINFO (Ebsco) VIA manual Udgiver American Psychological Association (APA). For en generel beskrivelse af basen, se APA Databases Psycinfo: http://www.apa.org/psycinfo. Indhold Basen dækker alle discipliner

Læs mere

Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger

Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger university of copenhagen University of Copenhagen Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger Published in: Videnskab.dk Publication date: 2014

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK. Kursuskatalog. Kurser i informationssøgning og referencehåndtering

AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK. Kursuskatalog. Kurser i informationssøgning og referencehåndtering AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK Kursuskatalog Kurser i informationssøgning og referencehåndtering Medicinsk Biblioteks kursusoversigt Velkommen til Medicinsk Biblioteks kursuskatalog I kataloget finder

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales?

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Gå hjem møde ved center for kommunikation December 2003 Timme Bisgaard Munk Formål Hvad er krydssalg? hvordan og hvorfor virker anbefalinger på Internettet til

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende At læse videnskabelige artikler viden og øvelse Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende SIG-gruppen d. 21.04 2010 1 Program 1. Hvordan er artikler opbygget 2. Hvordan læser man dem

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark Nyt lys på og telesundhed i Danmark Whitepaper december 2015 OM NETPLAN CARE Netplan Care er en del af Netplan, som siden 1994 har ydet uafhængig rådgivning til offentlige og private kunder inden for kommunikationsnetværk

Læs mere

En intro til radiologisk statistik

En intro til radiologisk statistik En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Generelle bemærkninger om statusrapporter

Generelle bemærkninger om statusrapporter Generelle bemærkninger om statusrapporter Opdateret den 19. december 2011 Indhold Alle grenspecialer... 2 Diverse:... 2 Litteratur:... 2 Praksis /Klinisk:... 3 Specielt for Onkologi... 4 Specielt for Radiologi...

Læs mere

INTERESSE. En empirisk undersøgelse af interesses indflydelse på informationssøgning og adfærd. Speciale i Biblioteks- og Informationsvidenskab

INTERESSE. En empirisk undersøgelse af interesses indflydelse på informationssøgning og adfærd. Speciale i Biblioteks- og Informationsvidenskab INTERESSE En empirisk undersøgelse af interesses indflydelse på informationssøgning og adfærd Speciale i Biblioteks- og Informationsvidenskab Skrevet af Camilla Kjeldgaard Andresen, a07cakj Det Informationsvidenskabelige

Læs mere

Velkommen til REX onlinehjælp

Velkommen til REX onlinehjælp Velkommen til REX onlinehjælp I REX onlinehjælp kan du finde information om følgende emner: Indhold Enkel søgning...3 Hvordan kan du bruge søgefeltet?...3 Søg efter sætninger...3 Søg efter specifikke ord

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til: Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Det Nye Testamente lyd-app. v. Stefan Lykkehøj Lund

Det Nye Testamente lyd-app. v. Stefan Lykkehøj Lund Det Nye Testamente lyd-app v. Stefan Lykkehøj Lund Indledning For nogle år siden, fik jeg Det Nye Testamente som lydbog på USB. I starten lyttede jeg en del med tiden blev det dog til mindre og mindre.

Læs mere

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Informationssøgeadfærdens betydning og workshop-metodens anvendelighed ved design af metadatasystemer

Informationssøgeadfærdens betydning og workshop-metodens anvendelighed ved design af metadatasystemer Informationssøgeadfærdens betydning og workshop-metodens anvendelighed ved design af metadatasystemer Af Heidi Friis Thomsen Introduktion Håndteringen af elektroniske dokumenter spiller en stadig større

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Big data: Nye muligheder, nye trusler?

Big data: Nye muligheder, nye trusler? Big data: Nye muligheder, nye trusler? René Rydhof Hansen Institut for Datalogi, Aalborg Universitet BrainsBusiness, 06 MAJ 2014 René Rydhof Hansen (rrh@cs.aau.dk) Big data: Nye muligheder, nye trusler?

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Definitioner på publikationstyper i PURE

Definitioner på publikationstyper i PURE Definitioner på publikationsr i PURE Definition Bidrag til tidsskrift/avis Artikel, peer reviewed Artikel Letter Kommentar / debat Review Videnskabelig anmeldelse Editorial Tidsskriftsartikel Anmeldelse

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Fra krisevalg til jordskredsvalg

Fra krisevalg til jordskredsvalg Fra krisevalg til jordskredsvalg Jørgen Goul Andersen og Ditte Shamshiri-Petersen (red.), 2016 Fra krisevalg til jordskredsvalg: Vælgere på vandring 2011-2015 Frydenlund Academic, Frederiksberg 383 sider,

Læs mere

Søgning i EBSCO. Ebsco baserne omfatter: CINAHL * PsycInfo * AMED. Business Source Premier * e-book Community College

Søgning i EBSCO. Ebsco baserne omfatter: CINAHL * PsycInfo * AMED. Business Source Premier * e-book Community College 1 Søgning i EBSCO Ebsco baserne omfatter: CINAHL * PsycInfo * AMED Business Source Premier * e-book Community College ebook Collection * Political Science Complete ebook Community College Collection ERIC

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

CINAHL Complete. Indhold. Find vejen frem VIA University College

CINAHL Complete. Indhold. Find vejen frem VIA University College Find vejen frem VIA University College Dato: 9. februar 2015 Ref.: Charlotte Qvist - VIA Bibliotekerne CINAHL Complete Indhold Om CINAHL Complete 2 Søging..2 Advanced Search 3 Basic Sarch 7 CINAHL Headings.8

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Consumer Policy Toolkit. Forbrugerpolitisk toolkit. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

Consumer Policy Toolkit. Forbrugerpolitisk toolkit. Summary in Danish. Sammendrag på dansk Consumer Policy Toolkit Summary in Danish Forbrugerpolitisk toolkit Sammendrag på dansk Markederne for varer og tjenester har været igennem betydelige forandringer i de sidste 20 år. Reformer af love og

Læs mere

Jette Hyldegård Det gode navigationsapparat

Jette Hyldegård Det gode navigationsapparat DET GODE I Jette Hyldegård Lektor, ph.d. på Danmarks Biblioteksskole med undervisning og forskning inden for området Informatlonsinteraktion og informationsarkitektur. www.db.dk/jh Navigotionsapparatet

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 153 = 1 + 2 + 3 + 4 + 5 + 6 + 7 + 8 + 9 + 10 + 11 + 12 + 13 + 14+ 15 + 16 + 17 153 = 1! + 2! + 3! + 4! + 5! 153 = 1 3 + 5

Læs mere

Sproglige problemstillinger i informationssøgning. Marianne Lykke Nielsen Mln@db.dk Danmarks Biblioteksskole Institut for Informationsstudier

Sproglige problemstillinger i informationssøgning. Marianne Lykke Nielsen Mln@db.dk Danmarks Biblioteksskole Institut for Informationsstudier Sproglige problemstillinger i informationssøgning Mln@db.dk Danmarks Biblioteksskole Institut for Informationsstudier Viden og Dokumenthåndtering med sprogteknologi 2. Agenda Informationssøgningsprocessen

Læs mere

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering CINAHL Plus Udgiver Cinahl Information Systems, California Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering Omfang

Læs mere

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator

Læs mere

Er evalueringsmodellen lovlig? Af advokat Henrik Holtse, Bech-Bruun og advokatfuldmægtig Christian Nielsen, Bech-Bruun

Er evalueringsmodellen lovlig? Af advokat Henrik Holtse, Bech-Bruun og advokatfuldmægtig Christian Nielsen, Bech-Bruun Er evalueringsmodellen lovlig? Af advokat Henrik Holtse, Bech-Bruun og advokatfuldmægtig Christian Nielsen, Bech-Bruun To nyere kendelser fra Klagenævnet for Udbud har skabt tvivl om lovligheden af evalueringsmodeller,

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende

Læs mere

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Afdækning af digitale kompetencer 2013

Afdækning af digitale kompetencer 2013 Afdækning af digitale kompetencer 2013 Sådan kan du bruge nedenstående skema til at vurdere dine digitale kompetencer Når du skal vurdere dine personlige it og digitale kompetence i forhold til kategorien

Læs mere