Samtaler med unge om rusmidler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samtaler med unge om rusmidler"

Transkript

1 Samtaler med unge om rusmidler INSPIRATIONS- OG METODEHÆFTE TIL VEJLEDERE, MENTORER OG ANDRE, DER ARBEJDER MED UNGE I HVERDAGEN Fra bekymring til dialog og handling 1

2 Indhold Forord... 3 Hæftets opbygning og indhold... 5 Del 1 Unge, rusmidler og motivation til forandring... 7 Del 2 Tegn, bekymring og handling Del 3 Værktøjer Fordel-/ulempeskema Fodboldbanen Samtaleguiden Ark 1: Tanker om fordele og ulemper ved hashrygning Ark 2: Har dit forbrug forandret sig med tiden? Ark 3: Tanker om fordele og ulemper ved forandring Ark 4: At begynde med små eller store forandringer.46 Forandringsplanen Huskekortet Del 4 Viden og fakta om hash Referencer Udgivet af Center for Unge og Misbrug, U-turn, Socialforvaltningen, Københavns Kommune (2014) Støttet af Sundhedsstyrelsen i forbindelse med satspuljeprojektet Unge, alkohol og stoffer, Forfattere: Dirch Bacher, Carina Abel Gjaldbæk, Johanne Møller og Louise Yoo Saugman Petersen, U-turn Oplag: stk. Grafisk tilrettelæggelse: D-Grafisk, David Lund Nielsen Fotos: Kim Adrian, U-turn ISBN: Inspirations- og metodehæftet indgår i en serie af hæfter, der beskriver U-turns metoder og tilgange. Hæftet kan downloades via U-turn. Der kan frit citeres fra publikationen med angivelse af kilde. OM HÆFTET Inspirations- og metodehæftet er udarbejdet som en del af udviklingsindsatserne i Sundhedsstyrelsens satspuljeprojekt Unge, alkohol og stoffer, Københavns Kommunes projekt er et ud af seks kommunale projekter, der har modtaget støtte gennem dette satspuljeprojekt. Projektets mål er at bidrage til udvikling af metoder til at fremme et rusmiddelforebyggende miljø på ungdomsuddannelserne og til en tidlig rådgivende/ vejledende indsats over for unge på vej ud i et problematisk forbrug af rusmidler. Det er desuden projektets mål at etablere forpligtende samarbejder mellem de kommunale aktører og lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner. Aktørerne i Københavns Kommunes projekt er: Center for Unge og Misbrug (U-turn), Det frie Gymnasium, Niels Brock Erhvervsuddannelser, Hotel- og Restaurantskolen, Københavns Kommunes Ungdomsskole, Børne- og Ungdomsforvaltningen (herunder UU København) samt Sundhedsog Omsorgsforvaltningen. U-TURN U-turn er Københavns Kommunes tilbud til unge under 25 år, der har et problematisk forbrug af alkohol, hash eller andre stoffer. Det er også et tilbud til familie, netværk og professionelle omkring de unge. U-turn består af en åben anonym rådgivning, der tilbyder korte samtaleforløb samt tilbud om individuelle behandlingsforløb og gruppeforløb for henholdsvis unge og forældre. U-turn blev etableret i 2004 og er en del af Center for Unge og Misbrug. Foruden U-turn består Center for Unge og Misbrug af Viden- & kompetencecenter unge og rusmidler og DeDrikkerDerhjemme. Viden- & kompetencecenter unge og rusmidler har til opgave at dokumentere, evaluere, projektudvikle samt afholde kurser og uddannelse inden for området unge og rusmidler. DeDrikkerDerhjemme er Københavns Kommunes tilbud til børn og unge op til 20 år, hvis forældre har alkoholproblemer. Se også og 2

3 Forord Mange er i tvivl om, hvornår et rusmiddelforbrug bliver til et problem og ikke mindst, hvordan man skal gribe det an, hvis man er bekymret for konkrete unges forhold til rusmidler. Dette hæfte er henvendt til vejledere, mentorer, elevcoaches, kontaktlærere og andre, der dagligt arbejder med unge og ønsker inspiration og metoder til mødet med unge, der har et stort forbrug af rusmidler. Inspirations- og metodehæftet giver bud på, hvordan man kan forstå de unges forbrug af rusmidler og på, hvordan man kan få øje på unge, for hvem forbruget er begyndt at give problemer i hverdagen. Desuden giver hæftet inspiration til, hvordan samtalerne med de unge kan gribes an samt præsenterer konkrete eksempler, spørgsmål og værktøjer, der kan bruges fleksibelt i snakken med de unge. Hæftets fokus er primært rettet mod samtaler med unge om deres forbrug af hash. Dette skyldes, at hashen er det stof, som flest unge får problemer med. Samtidig efterspørger mange voksne på landets ungdomsuddannelser netop inspiration til samtaler, der kan hjælpe de unge til at reducere eller ophøre deres hashforbrug. Hæftets bud på, hvordan man møder de unge, indleder snakken om hashen og understøtter de første skridt til forandring, kan dog også give inspiration til samtaler om brugen af andre illegale stoffer og til snakken om et stort alkoholforbrug. Inspirations- og metodehæftet er blevet til i forlængelse af en række kompetenceudviklingsdage og netværksdage for nøglepersonerne (vejledere, mentorer, elevcoaches og UUvejledere) i satspuljeprojektet Unge, alkohol og stoffer. Eksemplerne på spørgsmål og opmærksomhedspunkter til brug i samtaler med unge om hash og andre stoffer er hentet fra U-turns praksis samt fra vejledningssituationer på de uddannelsesinstitutioner, der har deltaget i projektet. Drøftelser på kompetenceudviklings- og netværksdagene har desuden givet værdifulde input til eksemplerne på, hvordan samtaler med unge kan gribes an i forskellige kontekster. Her har det været særligt værdifuldt, at nøglepersonerne kommer fra vidt forskellige organisationer med hver deres vilkår og muligheder for samtaler og samtaleforløb med de unge. Dermed håber vi, at hæftets eksempler på metoder og samtalepraksis kan inspirere mange andre, der arbejder med unge i det daglige. Vores håb er også, at hæftet kan medvirke til at vise, at det ikke er nødvendigt at have stor viden om hash eller andre stoffer for at tage snakken med de unge eller guide dem videre. Det vigtigste er, at voksne omkring de unge reagerer og hjælper til at sikre en tidlig opsporing og en tidligst mulig indsats. Selv én samtale kan gøre en stor forskel for en ung. Projektgruppen Unge, alkohol og stoffer i U-turn, Center for Unge og Misbrug 3

4 4

5 Hæftets opbygning og indhold Inspirations- og metodehæftet falder i fire dele. Første del Unge, rusmidler og motivation til forandring omhandler rusmidlerne som en del af ungdomskulturen og ungdomslivet. Det beskrives kort, hvordan rusmidler ikke bør forstås isoleret fra andre forhold i de unges liv deres trivsel, relationer, fællesskaber og de problemer, de slås med. Der peges på, at et højt rusmiddelforbrug ofte opleves meningsfuldt for den enkelte, og at det kan være en vanskelig proces at reducere eller helt ophøre et forbrug. I afsnittet om motivation og forandring beskrives også, hvordan og hvorfor det er vigtigt at tage udgangspunkt i den enkelte unges egen forståelse af sin situation og i de kontekster, han/hun indgår i. Det forklares også, hvordan hæftets tilgang og metoder har hentet inspiration fra Motivational Interviewing (MI) og systemiske perspektiver på forandring. Hæftets anden del Tegn, bekymring og handling præsenterer en række konkrete anvisninger, metoder og spørgsmål til brug i arbejdet med de unge. Indledningsvis gives en række bud på de tegn og signaler, man kan være opmærksom på i bestræbelserne på at sikre en tidlig opsporing af unge med rusmiddelproblemer. Under overskriften Fra bekymring til dialog og handling gives anbefalinger til, hvordan vejledere, elevcoaches og andre kan indlede samtalerne med unge om hash og andre rusmidler. Desuden gives forslag til værktøjer og spørgsmål, man kan lade sig inspirere af, hvis man vil hjælpe de unge til at få øje på rusmidlernes negative effekter og understøtte de første skridt mod forandring. Tredje del Værktøjer rummer en uddybende præsentation af tre let anvendelige værktøjer, der kan anvendes i samtalerne med de unge, nemlig Fordel-/ulempeskemaet, Fodboldbanen og Samtaleguiden. Samtaleguiden består, udover en kort introduktion, af fire ark, der kan udfyldes sammen med de unge i samtalen. Arkene hjælper til at udforske de unges erfaringer med hash, giver de unge mulighed for at reflektere over deres forbrug samt støtter op om tanker og ønsker om at reducere hashforbruget. I Samtaleguiden præsenteres også værktøjerne Forandringsplanen og Huskekortet. Hæftets fjerde del Viden og fakta om hash består af tre faktaafsnit, der kan bruges som baggrundsviden i samtalerne. Afsnittene forklarer, hvordan virkningen af hash ændrer sig over tid, hvilke abstinenser man vil kunne opleve ugerne efter, man stopper med at ryge hash og endelig, hvilke gevinster eller positive forandringer man kan forvente efter seks ugers ophør. Sidst i hæftet er der referencer til, hvor man kan finde mere læsning og inspiration om unge og rusmidler. 5

6 6

7 Unge, rusmidler og motivation til forandring DEL 1 Rusmidler er en del af ungdomskulturen, men for nogle unge kommer forbruget til at give problemer i dagligdagen. Hæftes første del introducerer temaet unge og rusmidler og dykker ned i de sammenhænge, der kan være mellem et stort rusmiddelforbrug, de unges fællesskaber og identitetssøgning. De unges brug af rusmidler hænger tæt sammen med deres øvrige livsforhold, og det er sjældent løftede pegefingre eller gode råd, der er vejen frem, hvis man vil hjælpe de unge ud af et problematisk rusmiddelforbrug. Dét at reducere eller ophøre forbruget kan være en vanskelig proces, der kræver både anerkendelse, tilpas forstyrrelse og tid til refleksion. FRA FESTBRUG TIL PROBLEMATISK BRUG Mange unge bruger rusmidler til fester og eksperimenterer i forskellig grad med rusmidler i ungdomsårene. For nogle bliver det aldrig et problem. For andre kan forbruget udvikle sig og give store problemer i hverdagen. Udviklingen i rusmiddelforbruget påvirkes naturligt af de miljøer, de unge færdes i og af de problematikker, der er på spil i de unges liv. Når unge skal tage stilling til, om de f.eks. vil prøve at ryge hash eller tage kokain, er det bare et af mange valg, de skal forholde sig til i ungdomsårene. Et valg, de er mere eller mindre bevidste om, netop fordi rusmidlerne for mange er en del af teenagelivets identitets- og grænseafprøvninger. De fleste, der eksperimenterer med hash og andre stoffer til fester, koncerter eller ude i nattelivet, stopper selv igen. Men for nogle udvikler forbruget sig gradvist. Flere unge beskriver f.eks. udviklingen i deres hashforbrug fra noget, de i starten gør af nysgerrighed og for at have det sjovt med vennerne, til noget, de gør for at flygte fra hverdagens bekymringer og problemer. HASHEN KAN SPILLE EN FORSKELLIG ROLLE I UNGES LIV Afprøvninger med venner mange prøver, men få fortsætter Situationsbetinget brug. Lejlighedsvis hashrygning som del af fællesskabet i specifikke sociale kontekster (Roskilde Festival o.l.) Hyppigt forbrug hvor hashrygning mere og mere bliver det centrale i fællesskabet dét man er fælles om, men hvor det fortsat ikke er den dominerende aktivitet Problematisk forbrug hvor rygningen fylder meget i hverdagen og får en anden funktion (afslapning og måde at holde problemer væk). Fællesskabet betyder mindre end rygningen. Man ryger nu mere ved siden af hinanden Rygningen foregår også alene for effektens skyld (for at slappe af, kunne sove m.m.) Inspireret af Center for Rusmiddelforskning (2011) 7

8 FÆLLESSKAB OG IDENTITET At bruge rusmidler kan være naturligt, hvis unge færdes i miljøer, hvor det er en betydelig del af samværet. Nogle unge oplever, at rusmidlerne gradvist får en større og større rolle i det fællesskab, de allerede befinder sig i. Andre bliver tiltrukket af nye miljøer, hvor rusmidlerne udgør en samlende faktor. Især unge, der føler sig ensomme og ekskluderede, oplever, at et fællesskab omkring rusmidler bliver særligt betydningsfuldt. Heldigvis er der mange fællesskaber, hvor hash og andre stoffer ikke indgår som en væsentlig faktor, men for nogle vil dét at dele en joint eller dét at feste igennem på en streg være en del af normen. Det betyder, at de unge kan blive nødt til at skippe fællesskabet, hvis rusmidlerne skal ud af deres liv. For nogle vil det føles som et valg mellem at fortsætte forbruget eller at blive ensom. Samtidig kan et stort forbrug af hash eller andre stoffer let komme til at stå i vejen for at være en del af andre fællesskaber, f.eks. i skolen, på ungdomsuddannelsen eller i sportsklubben. At bruge rusmidler er også forbundet med identitet. For nogle unge ligger der et element af ungdomsoprør i at bruge stoffer. En udfordring af samfundets sædvanlige normer og grænser. Det kan også markere tilhør og identifikation med bestemte værdier, der er knyttet til de miljøer, stofferne er en del af. Endelig er al beruselse jo en leg med det kontrollerede kontroltab, og eksperimenter med selvkontrol kan være en del af en identitetsskabende proces. RUSMIDLER SKAL FORSTÅS I SAMMENHÆNG Unges søgning efter fællesskab og identitet hænger tæt sammen med andre forhold i deres liv. Et rusmiddelforbrug kan accelerere, hvis en rus hjælper til at glemme, at hverdagen er fyldt med skoleproblemer, konfliktfyldte hjemlige forhold, usikkerhed, identitets- og pubertetsbekymringer. Det er derfor vigtigt at forstå de unges brug af rusmidler i sammenhæng med deres øvrige liv. Rusmiddelforbruget kan også hænge sammen med forskellige former for psykiske lidelser som f.eks. diagnosticeret eller ikke-diagnosticeret ADHD, OCD eller skizofreni. Her kan de unge opleve, at rusmidlerne lindrer symptomerne ved at give ro eller dæmpe tankemylderet. Rusmidlerne bliver dermed en form for selvmedicinering. Hvis rusmidlerne hjælper til at få ro eller glemme problemerne, giver det god mening for de unge at fortsætte forbruget. Rusmidlerne opleves dermed som løsningen på problemerne. Det kan samtidig være svært for de unge selv at få øje på de negative konsekvenser, rusmiddelforbruget kan medføre i hverdagen. Eksempelvis at hukommelsen forringes, at det generelle energiniveau falder, og at det er svært at realisere planer og ønsker mv. De unges problemer med rusmidler er måske heller ikke synlige for f.eks. lærere eller vejledere i skolen. Her vil det, der vækker bekymring og mistanke, være mere generelle tegn på mistrivsel eller manglende studieaktivitet, som forbruget kan medføre eller forværre. 8

9 HASH Ubehandlet psykisk lidelse Frygt for at være uden fællesskab Skoleproblemer og uddannelseskrav Søvnmangel Håbløshed Seksualitet Pengeproblemer Usikkerhed Konflikt i familien STRESSFAKTORER Ensomhed Kæresteproblemer Angst For andre, f.eks. forældre, venner eller kærester, kan rusmiddelforbruget imidlertid også være dét problem, man får øje på hos de unge toppen af isbjerget. Men gemt under overfladen ligger ofte en række andre problemer, som forbruget af rusmidler synes at afhjælpe. At anerkende, at unge bruger rusmidler, fordi det giver mening for dem i deres aktuelle livssituation, gør det nemmere at forholde sig nysgerrigt og prøve at forstå de unge og deres handlinger. På den måde skabes et godt udgangspunkt for en relation, hvor det bliver muligt at tale med dem om deres forbrug af rusmidler på en konstruktiv måde. MOTIVATION OG FORUDSÆTNINGER FOR FORANDRING Den tætte sammenhæng mellem rusmiddelforbruget og de udfordringer, de unge kæmper med, vidner om, at det sjældent nytter kun at tale om rusmidlerne, give gode råd, overtale eller foreslå hurtige løsninger, når man skal hjælpe de unge til at nedsætte eller ophøre deres forbrug af alkohol, hash eller andre stoffer. Tanker om forandring og motivation til at ændre handlemønstre understøttes bedst ved at tage udgangspunkt i den enkelte unges egen forståelse af sin situation og de kontekster, han eller hun indgår i. Forandring er dermed en proces, der kan tage kortere eller længere tid for den enkelte. Denne tænkning er hovedsageligt inspireret af systemiske perspektiver på forandring samt af William R. Miller og Stephen Rollnicks Motivational Interviewing (MI). Miller og Rollnick beskriver, hvordan parathed til forandring ikke er et dybereliggende personlighedstræk, men i stedet noget man kan styrke i samspillet mellem mennesker. De pointerer, at det ikke gavner motivationen, at man bemærker, at personen har et problem og har brug for at forandre sig eller ved at forsøge at overbevise om fordelene ved en forandring. Forsøg på overtalelse vil øge muligheden for modstand og mindske sandsynligheden for, at der sker ændringer. Tilgangen skal i stedet tage udgangspunkt i at forsøge at møde personen respektfuldt og sætte hans/hendes syn på egen situation og livsstil i fokus. Motivation til forandring skal understøttes ved at hjælpe personen med at udforske sin ambivalens gennem åbne spørgsmål, der udfolder såvel fordele som ulemper ved den nuværende adfærd. Den systemiske tænkning tager afsæt i, at menneskers oplevelser, tanker og handlinger ikke kan forstås uafhæn- 9

10 10

11 gig af den kontekst, de befinder sig i. Denne tænkning spiller således godt sammen med Miller og Rollnicks tilgang. I arbejdet med de unge er det vigtigt at have en bred tilgang, der hjælper til at tage fat på de forandringer, der er relevante for den enkelte unge. I den systemiske tænkning kan der også findes inspiration til, hvordan man bedst muligt igangsætter og understøtter menneskelig udvikling og forandring. Humberto Maturana peger blandt andet på tre vigtige forudsætninger: anerkendelse, forstyrrelse og tid til eftertanke. I det følgende præsenteres disse tre forudsætninger, da de i høj grad er relevante for arbejdet med unge, der har et begyndende eller problematisk forbrug af rusmidler. Anerkendelse Ifølge Maturana foregår menneskelig læring og udvikling i samspillet med andre. Han fremhæver, at mennesker udvikler sig bedst, når de bliver mødt positivt og anerkendende. Dette forudsætter, at man er i stand til at tilsidesætte egne værdier og holdninger og anerkende den andens tanker, idéer og adfærd som meningsfulde for vedkommende. Unge vil naturligt nok kæmpe mod at blive vurderet og beskrevet som et problem, og en åben dialog bliver vanskelig, hvis de føler sig misforstået, kritiseret eller angrebet. Mødes de derimod med nysgerrighed, interesse for deres positive intentioner og med anerkendelse af deres forståelse af eget liv og vilkår, muliggøres en relation, hvor nye tanker kan introduceres. forstår sin livssituation, for at kunne ændre handlemønstre. Når de unge forstyrres af spørgsmål, de normalt ikke bliver stillet af f.eks. venner og familie, vil spørgsmålene ikke blot medføre svar og en ydre dialog. Spørgsmålene vil også give grobund for en forandret indre dialog, som kan bane vej for nye forståelser af deres situation og brug af rusmidler. Tid til eftertanke Den sidste forudsætning handler om, at man har brug for tid til at reflektere og lade nye tanker bundfælde sig. Først når der er tid til eftertanke, kan man begynde at finde mening i de forstyrrelser, der senere hen kan føre til forandringer. Forandring af dårlige vaner og adfærd er ofte en længere proces, der kræver tålmodighed. De unge ønsker ikke altid at ændre deres forbrug med det samme, men samtaler kan alligevel være med til at forstyrre og så frø. Netop dette taler for at tage kontakt til de unge så tidligt som muligt, vise interesse og stille spørgsmål, der retter opmærksomheden mod rusmiddelforbruget. I de øvrige dele af inspirations- og metodehæftet vil inspirationen fra den systemiske tænkning og fra Motivational Interviewing være let at få øje på. De udvalgte værktøjer og konkrete spørgsmål, der kan bruges i samspillet med de unge, bygger i høj grad på de gode erfaringer, U-turn har med disse tilgange. Forstyrrelse Menneskers handlemønstre hænger sammen med den måde, de forstår verden på. Maturana peger på, at man skal forstyrres i de vante måder, hvorpå man tænker og 11

12 12

13 Tegn, bekymring og handling DEL 2 Hvordan får vi øje på de unge, der har et problematisk forbrug af rusmidler? Dette spørgsmål høres ofte fra lærere og vejledere på skoler og ungdomsuddannelser. Her følger nogle bud på hvilke tegn, man skal være opmærksom på, og hvordan man kan indlede snakken med unge om alkohol, hash og andre stoffer. Del 2 giver også inspiration til, hvordan man støtter de unge i de første skridt mod forandring, og undervejs bliver der præsenteret konkrete værktøjer, man kan bruge i samtalerne med de unge. TEGN DER VÆKKER BEKYMRING Nogle unges rusmiddelforbrug er nemt at få øje på for andre unge kan tegn, der vækker bekymring, dække over noget helt andet. Det kan derfor være svært at få øje på de unge, der har brug for hjælp. Der er dog i mange tilfælde tegn i hverdagen, der kan indikere, at de unge er på vej ud i eller allerede har et problematisk rusmiddelforbrug. Den første bekymring og mistanke opstår netop, fordi voksne eller andre en ven eller kæreste oplever ændringer i de unges adfærd. I figuren på næste side ses nogle bud på tegn og signaler, der kan tyde på et problematisk forbrug af hash. Det er dog vigtigt at huske på, at der ikke findes en facitliste, og at mange af disse tegn også kan være helt almindelig teenageadfærd. Når det drejer sig om feststoffer (kokain, amfetamin o.l.), forbinder de fleste nok den observerbare virkning med et øget energiniveau, opstemte følelser, større selvtillid og lyst til at være selskabelig. Oftest vil de unge bruge feststoffer i weekenderne, hvilket betyder, at det ikke er de tegn, man vil se i hverdagen. Hvis de unge har et problematisk forbrug af feststoffer, vil man i en skolekontekst og især efter en weekend eventuelt opleve, at de unge er trætte, triste og uoplagte og nogle gange helt udebliver fra undervisningen. Ofte vil disse tegn ændre sig hen mod slutningen af ugen, hvor det generelle energiniveau igen vil stige i takt med, at næste weekend nærmer sig. Det kan være sværere at få øje på de unge, der har et problematisk forbrug af alkohol. Dette skyldes, at indtag af alkohol og efterfølgende tømmermænd er en så stor del af normen i unges festkultur, at de unge nærmere skiller sig ud og risikerer social eksklusion, hvis de ikke drikker alkohol. Netop derfor kan unge risikere, at alkoholforbruget accelererer til et niveau, hvor det kommer til at påvirke deres skolegang og generelle trivsel. Det er vigtigt at være opmærksom på tegn og signaler, der kan indikere et for stort forbrug af rusmidler, men kun gennem dialog med de unge kan man få vished om, hvorvidt bekymringen er begrundet. 13

14 RELATIONER VÆREMÅDE FYSISKE TEGN ANDRE TEGN Den unge kan skifte venskabsgruppe isolere sig og virke ensom eller ked af det ses i grupper, hvor rusmidler er samlingspunktet have venner, der udtrykker bekymring hænge ud i et kriminelt miljø trække sig fra klassekammeraterne Den unge kan være fraværende og have mange sygedage mangle engagement have svært ved at overholde aftaler have kort lunte og svært ved at kontrollere sin vrede virke ked af det og opgivende f.eks. ift. fremtiden opgive fritidsinteresser møde uforberedt til undervisningen Den unge kan have mangelfuld personlig hygiejne have snøvlende tale og påvirkede øjne have vægttab og dårlige spisevaner være usædvanlig træt og mangle overskud være urolig og have svært ved at sidde stille Den unge kan ofte låne eller mangle penge være hemmelighedsfuld omkring sin færden tale meget om rusmidler ERFARINGER VISER, AT MAN SKAL VÆRE EKSTRA OPMÆRKSOM, HVIS EN UNG HAR ET STORT FORBRUG AF RUSMIDLER SAMTIDIG MED, AT EN ELLER FLERE AF DISSE FORHOLD ER TIL STEDE: Den unge har påbegyndt sit rusmiddelforbrug tidligt (debutalder under 15 år) bruger også rusmidlerne alene er ensom/oplever social isolation oplever angstanfald og har symptomer på depression har psykotiske symptomer som hallucinationer eller vrangforestillinger viser tegn på alvorlige trivselsproblemer (f.eks. oplever mobning) bor med misbrugende forældre HVIS EN UNG VISER TEGN PÅ AKUT OVERDOSIS ELLER EGENTLIG FORGIFTNING, ER DET VIGTIGT AT REAGERE: Bevar roen og gå ikke i panik. Tal stille og roligt for at berolige den unge og dig selv Tilkald hjælp ring 112 eller få andre til at gøre det. Få evt. professionel rådgivning fra Giftlinjen på tlf Vurder den unges tilstand og yd relevant førstehjælp 14

15 FRA BEKYMRING TIL DIALOG OG HANDLING Mange unge med rusmiddelproblemer fortæller, at der ikke var nogen omkring dem, der turde reagere på en mistanke eller bekymring, og at der derfor gik lang tid, før de fik hjælp. De unge har imidlertid brug for voksne, der viser, at de tør og kan tage snakken om rusmidlerne, og det er derfor vigtigt at reagere også selvom man er i tvivl. At møde unge med et problematisk rusmiddelforbrug kan dog godt give anledning til bekymring, og mange er usikre på deres egen rolle og på, hvordan de skal gribe opgaven an. Lokale rusmiddelpolitikker og handleplaner, der giver klare anvisninger til rollefordeling mellem f.eks. lærere, vejledere og mentorer, kan være en stor hjælp til at afklare egen rolle og sikre et godt samspil, der understøtter en tidlig opsporing og målrettet indsats. Samtidig er det en fordel at have klarhed om muligheder for henvisning og brobygning til eksterne tilbud, hvis de unge har brug for yderligere hjælp. På en række skoler og ungdomsuddannelser har vejledere og lærere gjort det til en naturlig del af de almindelige samtaler om trivsel, træthed, fravær og manglende opgaveafleveringer også at spørge til rusmidler. Snakken med de unge om deres brug af rusmidler behøver imidlertid 15

16 HVORNÅR ER DER BRUG FOR BROBYGNING: Nogle gange kan mangel på tid betyde, at det ikke er muligt at indgå i længerevarende samtaleforløb med den unge. Andre gange er der behov for at få andre fagligheder på banen, enten i eller uden for eget regi. Hvis der er behov for rådgivningssamtaler/korte behandlingsforløb uden for egen organisation, er det en god idé at lægge vægt på de ting, der kan motivere den unge til at tage et andet sted hen: frivillighed, anonymitet og muligheden for bare at "stikke hovedet ind og se, hvordan der er. Det er vigtigt at gå så langt som muligt med at afsøge hjælpemuligheder, guide til relevante aktører og eventuelt ledsage den unge, når der skal trædes ind over dørtærsklen til det relevante tilbud. Det kan også være, at den unges netværk kan inddrages for at understøtte brobygning og måske også tage imod tilbud om f.eks. rådgivningssamtaler, familiesamtaler eller forældregrupper. ikke kun være en del af formelle møder om f.eks. fravær men kan også ske på de mere uformelle møder på gangen. Det er ikke nødvendigt at have stor viden om rusmidler eller at have mulighed for et længerevarende samtaleforløb for at indlede en dialog med unge om deres rusmiddelforbrug. Indsatsen, der skal til for at hjælpe dem de første skridt på vej mod forandring, kan være ret enkel og samtidig hænge godt sammen med andre snakke med de unge. 16 De følgende afsnit giver inspiration til, hvordan du, som f.eks. vejleder, kontaktlærer eller mentor, kan indlede snakken om hash eller andre stoffer. Der præsenteres også en række eksempler og værktøjer, der kan bruges i samtalerne til at skabe refleksion og hjælpe de unge med at igangsætte en forandringsproces

17 Eksemplerne og værktøjerne bliver præsenteret under de fire overskrifter eller trin i det samtaleforløb, der er skitseret i figuren på næste side. Der vil imidlertid være forskel på, hvor mange samtaler den enkelte unge har brug for, og hvor langt det er muligt at gå i et samtaleforløb på f.eks. en uddannelsesinstitution. Det kan være, at der er brug for en række samtaler med tid til refleksion mellem hver samtale, og det kan være, at den bedste løsning er at sikre en god brobygning til et eksternt tilbud. Det er også forskelligt, hvor du kan starte med den unge i det skitserede forløb. Hvis der er tale om en ung, der har brug for hjælp til den første refleksion over rusmidlernes indvirkning på hverdagen, kan der hentes inspiration i I hæftets del 4 er der tre faktaafsnit om hash, der kan hjælpe de unge til at forstå de virkninger, hashen kan give dem, hvilke abstinenser de kan opleve samt hvilke positive forandringer, de vil mærke efter seks ugers hashstop. første til tredje trin. Hvis den unge imidlertid henvender sig, fordi han/hun gerne vil have hjælp til at reducere sit rusmiddelforbrug, kan der springes direkte til fjerde trin. I det første trin Åbning af samtalen gives der også nogle generelle tips til, hvordan alle samtaler kan rammesættes og gribes an for at skabe en god setting. Brug derfor de enkelte trin/overskrifter efter behov. "Æv, det var sværere, end jeg troede. Hvad gør jeg nu?" "Anden dag uden hash. Puuh, det er hårdt, men faktisk også fedt." "Øh, om det er et problem for mig? Det har jeg egentlig ikke tænkt over." "Jaaa, på den ene side kan jeg godt mærke, at hashen ikke passer så godt med min skolegang, men på den anden side har jeg brug for at kunne få slappet af." "Ok, så er det nu første dag i mit nye liv." "Nej, jeg gider det ikke længere det giver for mange problemer i mit liv! Men hvad skal jeg gøre?" 17

18 1 Åbning af samtalen Snakken om trivsel og rusmidler Få øje på fordele og 2 3 ulemper og ønsker 4 om forandring Første skridt mod for andring 1 ÅBNING AF SAMTALEN Det har naturligvis betydning, om udgangspunktet for samtalen er en bekymring for den unges generelle trivsel, eller om afsættet er, at den unge eksempelvis har for meget fravær, ikke er studieaktiv eller er blevet taget i at ryge hash på matriklen. I modsætning til trivselssamtalerne vil det i konsekvenssamtalerne ofte være en præmis, at den unge hurtigere bliver nødt til at ændre adfærd i hverdagen. Det har også stor betydning for samtalen, hvorvidt den unge selv er bevidst om omfanget af rusmiddelforbruget, og om han/hun oplever det som problematisk eller ej. Uanset hvilken form for samtale, det drejer sig om, er der nogle opmærksomheder, du med fordel kan tage afsæt i, hvilket bliver uddybet i følgende afsnit. Skab et trygt rum for samtalen: Ligesom i andre samtaler kan set-up og stemning have stor betydning. Dette gælder ikke mindst, når det drejer sig om samtaler med unge om noget, der er svært for dem at tale om herunder deres brug af rusmidler. Det er derfor vigtigt, at samtalen foregår i en rar atmosfære. Det mentale rum: For dig, der gennem tiden har lyttet til Tine Bryld i radioen, er det en banal men vigtig pointe, at nærvær, interesse og empati for den unges generelle trivsel skaber et rart udgangspunkt for en vanskelig samtale. Det fysiske rum: Hvis der er mulighed for det, kan stearinlys og noget, man kan spise og drikke, medvirke til at gøre rammen mindre formel. Snakken kan også tages på en tur i parken eller lignende. Start med noget positivt: Indledning og ordvalg ved første møde har stor betydning for hvilken relation, det bliver muligt at etablere. En positiv bemærkning kan tage forskelligt afsæt. Det kan være at fortælle om en positiv erfaring fra hverdagen med den unge eller blot at anerkende den unge for at være mødt op til samtalen. Sæt rammen for samtalen: Allerede fra start er det godt at få talt om, hvilke rammer og muligheder der er for samtalen. Hav f.eks. skolens rusmiddelpolitik, fraværspolitik etc. i baghovedet, så du ved hvilke rammer, du selv kan arbejde inden for og hvilke muligheder, der er for at tilbyde den unge yderligere hjælp og støtte. Kontekstafklaring: Er den unge i tvivl om, hvad målet med samtalen er, kan det skabe usikkerhed. Gør det helt tydeligt, hvad samtalen går ud på og også hvad den ikke går ud på. Det kan også være en god idé at nævne hvor lang tid, der er sat af til samtalen, og om der er mulighed for flere samtaler efterfølgende. Sandhedens pris: Unge har ofte negative erfaringer med samtaler med voksne om rusmidler og kan være bekymrede for, hvad konsekvensen vil være, hvis de vælger at fortælle åbent om deres erfaringer med rusmidler. Du kan derfor hjælpe den unge med at 18

19 sætte ord på eventuelle bekymringer samt fortælle om mulighederne for fortrolighed, anonymitet og om, hvor langt det er muligt at gå for at hjælpe ham/ hende. Der kan også være situationer, hvor det er relevant at fortælle om f.eks. regler om bortvisning eller om, hvornår der kan være tale om underretningspligt i forbindelse med de under 18-årige (se evt. hæftet Hele vejen rundt på om underretningspligt og skærpet underretningspligt). eller eventuelt har et stort rusmiddelforbrug. Husk at den unge er ekspert i sit eget liv. Drej samtalen ind på rusmidler: Hvis du i samtalen gerne vil vide mere om et potentielt problematisk rusmiddelforbrug, kan du starte med at spørge mere generelt ind til emnet, inden du nærmer dig den unges personlige erfaringer. Det kan også være, at den unge allerede har nævnt noget, du kan spørge videre ind til. SNAKKEN OM TRIVSEL OG RUSMIDLER 2 INSPIRATIONSBOKS En god indgang til snakken om rusmidler kan være at spørge nærmere ind til den unges hverdag og trivsel. I dette afsnit er der inspiration til, hvordan du gennem mere generelle trivselsspørgsmål også kan begynde at få samtalen ind på rusmidler. Kom hele vejen rundt: Spørg nysgerrigt ind til den unges liv. På den måde vil det blive en mere åben samtale, hvor du får viden om, hvilke bagvedliggende grunde der kan være til, at den unge ikke trives, har for meget fravær INSPIRATIONSBOKS Jeg er interesseret i at høre lidt mere om, hvordan du har det? Hvad fylder mest i dit liv lige nu? Hvad laver du i din fritid, når du ikke er i skole? Jeg kan se, at du har svært ved at komme i skole for tiden. Hvad handler det om? Er du glad for skolen? Og hvordan har du det i klassen? Jeg kan se, at dit fravær er stigende og har hørt, at du er bagud med fire afleveringer. Det bekymrer os, for vi vil gerne have, at du gennemfører din uddannelse, og der er jo et krav om fremmøde og studieaktivitet. Er der nogen grund til, at det er svært at følge med lige nu? Du siger, du har svært ved at komme op om morgenen... Hvorfor tror du, at du har svært ved det? Går du meget i byen? Hvad gør unge i dag, når de går i byen? Jeg ved, at der er en del unge, som ryger hash i dag, og jeg er lidt nysgerrig på, hvad unge tænker om det at ryge hash. Hvad tænker du og dine venner om det? Det nytter sjældent med et quick fix : Når den unge er begyndt at åbne op og fortæller om sit forbrug af rusmidler, kan det være nærliggende at forsøge med gode råd og uddeling af viden og erfaringer om, hvor farligt det er at bruge rusmidler. De fleste unge kan dog hurtigt komme med eksempler og forklaringer på, at det ikke er skadeligt at bruge rusmidler, og at voksnes råd og argumenter ikke holder. Det er derfor vigtigt dels at modstå impulsen til at advare og belære, selvom udsagn fra unge kan chokere og kollidere med egne normer og holdninger, dels at fastholde en nysgerrigt spørgende tilgang. Læs mere om, hvordan du i stedet kan snakke med den unge om rusmiddelforbruget i næste afsnit. 19

20 3 FÅ ØJE PÅ FORDELE OG ULEMPER OG ØNSKER OM FORANDRING I stedet for at fortælle den unge om problemerne ved et stort forbrug af rusmidler og give velmenende råd, kan du stille dem mere direkte spørgsmål. Du kan evt. spørge, hvordan forbruget i sin tid startede, hvordan det har forandret sig med tiden og om oplevelsen af fordele og ulemper ved brugen. Eksempler på spørgsmål og en kort beskrivelse af et værktøj, du kan bruge i samtalen med den unge, bliver præsenteret i dette afsnit. Ved at stille den unge spørgsmål, han/hun normalt ikke bliver stillet af f.eks. venner eller familie, har du mulighed for at forstyrre den unge i hans/hendes vante tankegang og dermed sætte gang i refleksionen. Afsnittet giver også eksempler på forandringsudsagn, som du i samtalen med den unge kan bruge til at styrke den unges motivation til at lave forandringer. I det følgende gives idéer til, hvordan snakken kan gribes an. Du kan også hente inspiration i Samtaleguiden (ark 1 og 2). Her kan du vælge enkelte dele eller bruge skabelonen i sin helhed, der kan udfyldes og drøftes i fællesskab med den unge. Start altid med tilladelse: Langt de fleste unge vil gerne tale om deres forbrug af rusmidler, men det skal sikres, at det bliver på en ufordømmende og for dem ufarlig måde. En måde at skabe et godt fundament for samtalen er at INSPIRATIONSBOKS Du fortæller, at du har et stort hashforbrug er det ok, at jeg spørger mere ind til det? Jeg ved ikke, om du har et problem med dit forbrug, men måske kan vi blive klogere på det sammen? bede om tilladelse til at stille flere spørgsmål samt give udtryk for, at du ikke er den, der vurderer, om den unge har et problem eller ej. Den unge fortæller: Når samtalen om rusmidlerne er i gang, kan du spørge til historier om tidligere oplevelser og erfaringer. Lysten til at fortælle vokser gerne, når den unge oplever, at der bliver lyttet. Erfaringer viser samtidig, at de unge får større overblik over egne holdninger, motiver og ønsker ved at folde fortællingen ud. INSPIRATIONSBOKS Hvordan prøvede du det første gang, hvem var det sammen med, og hvad skete der? I hvilke sammenhænge bruger du mest rusmidler i dag? Hvorfor i disse situationer, hvad giver det dig? Hvordan ser en uge ud for dig? Hvor meget bliver det til på en typisk uge? Fordel-/ulempeskemaet er en metode, der kan bruges til at skabe refleksion over rusmiddelforbruget. Du kan enten tegne skemaet op og udfylde det med den unge eller blot bruge det som en guide til de spørgsmål, du stiller. Vælger du at tegne skemaet på flipover eller tavle, har I mulighed for at få et fælles overblik, og den unge kan efterfølgende f.eks. tage et billede af resultatet med sin mobiltelefon. Fordel-/ulempeskemaet med vejledning finder du i hæftets del 3. Selvom det kan føles vanskeligt og lidt akavet, er det vigtigt at begynde med at spørge til den unges positive oplevelser med rusmidler og hermed anerkende, at der naturligvis er gevinster forbundet med forbruget. Ved at turde lytte og spørge uddybende til fordelene banes vejen for bagefter at udforske mulige ulemper. 20

Unge, Alkohol og Stoffer

Unge, Alkohol og Stoffer Status for projektet Center for Unge og Misbrug, U-turn, juni 2013 Unge, Alkohol og Stoffer Status Projekt USA har nu været i gang i godt og vel et år, hvor der er blevet arbejdet både intenst, eftertænksomt

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Model U-turn. en introduktion

Model U-turn. en introduktion Model U-turn en introduktion 1 Indhold Unge og rusmidler Unge og rusmidler... 3 U-turns tilbud et kontinuum af indsatser... 4 U-turn-modellen i korte træk... 5 Samarbejde er vigtigt... 8 Mål... 9 Dokumentation

Læs mere

Den motiverende samtale en kort introduktion

Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale har fokus på at finde ressourcer til forandring hos borgeren og støtte hans eller hendes indre motivation. Rådgiverens vigtigste rolle

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Motivation & Ambivalens

Motivation & Ambivalens Motivation & Ambivalens Samtalen om alkohol Pia Kesmodel & Lisa Lærke Iversen 3. oktober 2011 Motivation og ambivalens. Kan gode råd og løftede pegefingre få nogen til at ændre adfærd? Motivation Består

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Ungdomsliv. Hvem taler. Hvordan virker. Brug og misbrug. man med? ADHD-hjerne?

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Ungdomsliv. Hvem taler. Hvordan virker. Brug og misbrug. man med? ADHD-hjerne? ADHD og misbrug Hvordan hænger det sammen? 04 Hvad betyder det? 05 Brug og misbrug 07 Hvordan virker usunde stimulanser på en ADHD-hjerne? 08 Ungdomsliv 10 Hvem taler man med? 11 04 ADHD er en forstyrrelse

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Workshop 3. Hjælp i tide. - kompetenceudvikling af lærerne til at spotte elever der mistrives og udgående ungerådgivning

Workshop 3. Hjælp i tide. - kompetenceudvikling af lærerne til at spotte elever der mistrives og udgående ungerådgivning Workshop 3 Hjælp i tide - kompetenceudvikling af lærerne til at spotte elever der mistrives og udgående ungerådgivning Film Hjælp i tide udgående ungerådgivning og kompetenceudvikling af lærerne til at

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Social årsplan Ungemiljø

Social årsplan Ungemiljø Juni 2015 Social Ungemiljø Arbejdet med social i Ungemiljøet tager udgangspunkt i UPV og Ungeprofilundersøgelsen fra SSP. I skoleåret 15/16 er uge 37 afsat til Trivselsuge, hvor alle klasser/ange igangsætter

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Det skal sidde i tapetet!

Det skal sidde i tapetet! Det skal sidde i tapetet! Kompetenceudvikling af medarbejdere på Børne- og ungeinstitutioner ift. rusmiddelhåndtering. Netværkskonference for cannabisbehandlere: Lund d. 12-13. oktober 2006 Unge-teamet

Læs mere

Studie- og ordensregler HTX

Studie- og ordensregler HTX Studie- og ordensregler HTX Indhold Studie- og ordensregler på HANSENBERG Studie- og ordensregler på HANSENBERG...3 Særlige regler for HANSENBERG GYMNASIUM... 4 Fremmøde/fravær... 4 Skriftlige opgaveafleveringer...

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning til unge med rusmiddelproblemer INSPIRATIONS- OG METODEHÆFTE

Åben Anonym Rådgivning til unge med rusmiddelproblemer INSPIRATIONS- OG METODEHÆFTE Åben Anonym Rådgivning til unge med rusmiddelproblemer INSPIRATIONS- OG METODEHÆFTE 1 Indhold Forord... 3 Del 1 Hvorfor en åben anonym rådgivning?... 7 Del 2 Rådgivningen i U-turn... 17 Rådgivningens praksis...

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Udsatte unge med rusmiddelproblematikker

Udsatte unge med rusmiddelproblematikker Udsatte unge med rusmiddelproblematikker Jannie Langballe Susanna de Lima Aarhus Kommune Målgruppebeskrivelse Misbrug - nogle medvirkende årsager, faktorer og konsekvenser - Medvirkende årsager & faktorer

Læs mere

At lære af eleverne. Af: Psykolog Martin Dahl og studievejleder Karin Dam Nielsen

At lære af eleverne. Af: Psykolog Martin Dahl og studievejleder Karin Dam Nielsen At lære af eleverne Screening og psykoedukation på et narrativt og systemisk grundlag. Samarbejde mellem lærere, psykolog og elever på en ungdomsuddannelse - Kold htx, Odense Af: Psykolog Martin Dahl og

Læs mere

DEN MOTIVERENDE SAMTALE

DEN MOTIVERENDE SAMTALE DEN MOTIVERENDE SAMTALE - PÅ VELFÆRDSOMRÅDET LINE STAMPE OG LARS NELLEMANN DET VI GERNE VIL Vores afsæt hvorfor står vi her? Hvad er den motiverende samtale? Hvordan arbejder man med den motiverende samtale?

Læs mere

Et stykke vanskeligt arbejde

Et stykke vanskeligt arbejde Sårbare unge Mathias Lasgaard, psykolog, phd Lektor, Syddansk Universitet Seniorforsker ved CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Email: mlasgaard@health.sdu.dk Tlf. 2478 1157 Adr.:

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation

Læs mere

Hjemve. Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve

Hjemve. Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve FDF Ellevang-Risskov Tværmarksvej 20A 8240 Risskov FDF.dk/ellevang-risskov Hjemve Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve Udarbejdet af Gitte Taasti på vegne af FDF Ellevang-Risskov

Læs mere

Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup

Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup 15. januar 2011 Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Forord De unge drikker, tager stoffer og ryger som aldrig før? Eller

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Slip kontrollen, lad brugerne styre

Slip kontrollen, lad brugerne styre STOF nr. 21, 2013 Slip kontrollen, lad brugerne styre - I MotivationsHuset i Esbjerg er det brugerne, som styrer deres egen behandling. Det gør de ved at anvende Byggeklodsmodellen, der er en enkel måde

Læs mere

Mistrivsel hos unge OPMÆRKSOMHEDS- GUIDE. For undervisere og vejledere. Tidlig opmærksomhed Den første kontakt Samtalen Og hvad gør jeg så?

Mistrivsel hos unge OPMÆRKSOMHEDS- GUIDE. For undervisere og vejledere. Tidlig opmærksomhed Den første kontakt Samtalen Og hvad gør jeg så? Mistrivsel hos unge OPMÆRKSOMHEDS- GUIDE For undervisere og vejledere Tidlig opmærksomhed Den første kontakt Samtalen Og hvad gør jeg så? 1 To gode værktøjer Dialog-barometret Hvor på skalaen er din bekymring

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Forslag til disposition. Introduktion (5 min.) Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger 4.

Forslag til disposition. Introduktion (5 min.) Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger 4. FJERDE MØDEGANG 4.1 Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger (VARIGHED: 2 TIMER) Forslag til disposition Introduktion (ca. 5 min.) Deltagerrunde (ca. 25

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der har et overforbrug eller misbrug af alkohol? I alkoholbehandlingen

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Den motiverende samtale i lægepraksis Af cand. psych. Birgit Trembacz og praktiserende læge Kim Bentzen

Den motiverende samtale i lægepraksis Af cand. psych. Birgit Trembacz og praktiserende læge Kim Bentzen 1 Den motiverende samtale i lægepraksis Af cand. psych. Birgit Trembacz og praktiserende læge Kim Bentzen Ændring af livsstilsproblemer såsom rygning, fedme, alkoholafhængighed, hashmisbrug, benzodiazepinmisbrug

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Det er skolernes ansvar at bekæmpe hash blandt elever

Det er skolernes ansvar at bekæmpe hash blandt elever Det er skolernes ansvar at bekæmpe hash blandt elever Skolerne er uenige Det er dog ikke alle skoler, som er enige med undervisningsministeren. På Campus Bornholm Erhvervsskoleuddannelser mener man, at

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Lærervejledning til Alkoholproblemer i familien

Lærervejledning til Alkoholproblemer i familien Lærervejledning til Alkoholproblemer i familien Hvordan er emnet relevant i skoleundervisningen? Unge fra familier med alkoholproblemer er på mange måder en glemt og nedprioriteret gruppe. TUBA, Terapi

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Slip kontrollen lad brugerne styre

Slip kontrollen lad brugerne styre selvbyg Slip kontrollen lad brugerne styre I MotivationsHuset i Esbjerg er det brugerne, som styrer deres egen behandling. Det gør de ved at anvende Byggeklodsmodellen, der er en enkel måde at sikre brugerindflydelse

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller

Læs mere