MARTS 2010 MODELPROGRAM FOR FOLKESKOLER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MARTS 2010 MODELPROGRAM FOR FOLKESKOLER"

Transkript

1 MARTS 2010 MODELPROGRAM FOR FOLKESKOLER

2 Titel Modelprogram for folkeskolen Udgiver Erhvervs- og Byggestyrelsen og Realdania Ansvarlig institution Erhvervs- og Byggestyrelsen Forfatter Modelprogrammet er udarbejdet af Grontmij Carl Bro, Signal Arkitekter og Mandag Morgen i samarbejde med Erhvervs- og Byggestyrelsen, Realdania, KL, Undervisningsministeriet, Finansministeriet, SBi, COWI, Mads Clausen Institut for Produktinnovation (Syddansk Universitet). Sprog Dansk Pris Publikationen er gratis ISBN nr Digital ISBN nr Tryk Rosendahls-Schulz Grafisk a/s Udgiverkategori Publikationen er udgivet i et partnerskab mellem Erhvervs- og Byggestyrelsen og Realdania Emneord Modelprogram, folkeskoler, programmering, brugerinddragelse, offenligt byggeri, godt byggeri, totaløkonomi Copyright Erhvervs- og Byggestyrelsen og Realdania Publikationen kan bestilles hos Erhvervs- og Byggestyrelsen Langelinie Allé København Ø Tlf: Publikationen kan også hentes på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside samt på Realdanias hjemmeside 1

3 Institutioner for fremtiden Forord Erhvervs- og Byggestyrelsen og Realdania har, i samarbejde med KL, igangsat et projekt for udvikling af daginstitutioner, folkeskoler og plejeboliger. Målet med udviklingsprojektet er at inspirere til at tænke i nye baner og samle viden om brugernes behov og om nyeste viden om godt byggeri. Initiativet er en del af kvalitetsreformen. De mange erfaringer og ideer, der er et resultat af projektet, er samlet i modelprogrammer. Modelprogrammerne skal benyttes aktivt i fremtidige projektkonkurrencer, projektering og opførelse af byggeri, og vil løbende blive suppleret, videreudviklet og kvalificeret med afsæt i de konkrete projekter. Modelprogrammerne vil være frit tilgængelige til gavn for bl.a. kommende bygherrer af fremtidige offentlige byggerier. Den fysiske udformning, den arkitektoniske kvalitet og ikke mindst indretningen af bygninger har stor betydning for kvaliteten af de offentlige serviceydelser, brugernes oplevelse af servicen og de offentligt ansattes arbejdsvilkår. Mange offentlige bygninger er imidlertid opført og indrettet på et tidspunkt, hvor brugernes forventninger og de ansattes arbejdsgange var anderledes, end de er i dag. Der skal i de kommende år investeres i renovering og nybyggeri af daginstitutioner, folkeskoler og plejeboliger. Med Regeringens kvalitetsfond er der afsat 22 mia. kr. til statslig medfinansiering af kommunale projekter i perioden 2009 til Når der skal renoveres eller bygges nyt, kan det være vanskeligt for den enkelte bygherre at afsætte ressourcer til dybdegående analyser og til lokalt at tænke nyt i forhold til både brugernes behov, fysisk indretning, fleksibilitet, arbejdsmiljø, energieffektivitet, indeklima, fremtidssikring, klimatilpasning, bæredygtighed, holdbarhed og totaløkonomi. I modelprogrammet kan der hentes inspiration til temaer som disse. Når brugerne er med i byggeprocessen etableres ejerskab til det færdige byggeri. Ved at fokusere på nutidige og fremtidige behov hos brugerne, kan der skabes fysiske rammer, som mere præcist og effektivt imødekommer disse behov. Modelprogrammet kan være med til at sikre, at bygherrens og brugernes ønsker omsættes - i programmeringen, udtrykkes i design, og føres ud i livet - fra tidlig idé til byggeriet står færdig. Realdania Erhvervs- og Byggestyrelsen 2

4 Modelprogram for folkeskoler Forord I Danmark er folkeskolen en vigtig ramme for børn, unge og medarbejderes liv. Det gode folkeskolebyggeri medvirker til at skabe trygge rammer for børn og unges trivsel, læring og udvikling, og bidrager samtidig til et attraktivt arbejdsmiljø for folkeskolens medarbejdere. Modelprogrammet kan bruges til inspiration og som arbejdsredskab for kommunen samt de rådgivende og udførende parter, når ønsker og behov skal identificeres og konkretiseres i forbindelse med skolebyggeri. Modelprogrammet har fokus på samspillet mellem folkeskolens fysiske rammer, indhold og brugernes behov. Modelprogrammet for folkeskoler bygger på casestudier af forskellige skolebyggerier og aktuel viden på området, der belyser børn og unge samt medarbejderes nuværende og mulige fremtidige behov for fysiske rammer i et bæredygtigt byggeri. I modelprogrammet sættes der fokus på, hvorledes forskellige designprincipper for folkeskolens fysiske rammer bedst muligt understøtter de forskellige forudsætninger, krav og behov, der kan gøre sig gældende for skolens aktiviteter. Modelprogrammet er et inspirationskatalog, der kan bruges aktivt i planlægningen, byggeprogrammeringen, projekteringen og under opførelsen, når bygherre og brugere sammen skal skabe gode resultater. Der findes ikke én opskrift på den rigtige folkeskole. Den rigtige folkeskole afhænger af kommunens og brugernes specifikke ønsker og behov. Børn, unge, lærerne og andre brugeres behov er forskellige, og modelprogrammet fungerer derfor som et arbejdsredskab for kommunen samt de rådgivende og udførende parter, når ønsker og behov skal identificeres og konkretiseres i forbindelse med skolebyggeri. Modelprogrammet skærper fokus på samspillet mellem folkeskolens fysiske rammer, indhold og brugernes behov. Initiativet er en del af udmøntningen af kvalitetsreformen. Med ønsket om en god proces! Fagstyregruppen for folkeskoler Erhvervs- og Byggestyrelsen Realdania KL Undervisningsministeriet Finansministeriet SBi COWI Mads Clausen Institut for Produktinnovation (Syddansk Universitet) Modelprogram for folkeskoler kan suppleres af Inspirationskatalog til renovering og byggeri af daginstitutioner og folkeskoler (2009), der illustrerer, hvordan man kan arbejde konkret med en række emner, som også indgår i dette modelprogram. 3

5 Holdet bag modelprogrammet Forord Det er et konsortium bestående af Grontmij Carl Bro, tænketanken Mandag Morgen og SIGNAL Arkitekter, der sammen har udviklet modelprogrammet. I konsortiets tværfaglige projektteam indgår bl.a. arkitekter, ingeniører og sociologer. Styregruppe: Realdania EBST KL Konsortiet har undervejs i forløbet testet sine ideer, metode, fokusområder, fremtidsscenarier og i øvrigt trukket på indsigter og perspektiver fra en visionsgruppe. Deltagerne i denne gruppe har været: Fagstyregruppe Professor m.s.o., dr. phil. Ning de Coninck-Smith, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Rektor Stefan Hermann, Professionshøjskolen METROPOL Skoleleder Marianne Risager-Hansen, Gasværksvejens skole Ph.d.-stipendiat Lise Warren Petersen, Institut for idræt, Københavns Universitet Team Grontmij Carl Bro Mandag Morgen Signal Arkitekter Visionsgruppe EBST Projektledelse Referencegruppe Organisering 4

6 Sådan læses modelprogrammet Forord Målgruppe og indhold Modelprogrammet er skrevet til kommuner og andre bygherrer, der bygger folkeskoler, til bygherrerådgivere, arkitekter og ingeniører, samt til lægfolk med interesse for hvordan man kan optimere skolebygningerne som rammer om skolelivet. Modelprogrammet udgør en undersøgelse, som definerer en række fysiske udfordringer ved skolerne samt et katalog med designprincipper, som kan kvalificere omog tilbygninger på den enkelte skole og inspirere helt nye skolebyggerier. Der er i modelprogrammet beskrevet en del eksempler, som ville være hinandens modsætninger, hvis de blev integreret i den samme bygning: Det kunne eksempelvis være konstateringen af, at mulighederne for fleksibel læring bedst understøttes af et stort, kvadratisk klasserum. Omvendt er der et trivselsmæssigt aspekt, som snarere fordrer at rummet underdeles i en mængde små nicher. Eksemplerne skal derfor betragtes som muligheder, som sætter skolebyggeriets interessenter i stand til at prioritere og træffe valg om, hvordan skolen skal formes. Samtidig er de med til at understrege, at der ikke kan træffes et tilvalg, uden at det samtidig medfører et fravalg af andre muligheder. Modelprogrammets opbygning Første kapitel Folkeskolen år 2010 rummer en overskuelig introduktion til, hvad det er for udfordringer, danske skolebygninger står overfor. I kapitlet Rammesætning udlægges tre forskellige perspektiver, som løber gennem modelprogrammet. Det første perspektiv er en klassificering af skolebygninger. Det andet perspektiv opridser de forskellige vilkår, som skoler står overfor, hvis de skal gennemføre opførelsen af en ny skole eller ændre på en eksisterende. Og det tredje perspektiv er en introduktion til tre store indsatsområder, som modelprogrammet identificerer som centrale i arbejdet med skolebygningerne, nemlig læringsfleksibilitet, trivsel og samarbejde. Kapitlet 3 case-skoler fortæller om de vigtigste fund, som blev gjort ved observationer, interviews og elevopgaver på tre konkrete skoler i Danmark. Kapitlet giver et overblik over typiske udfordringer og muligheder i de danske skolebygninger. Det mest omfangsrige kapitel udgøres af selve designprincipperne. I kapitlet er designprincipperne sorteret efter forskellige læsenøgler, sådan at enhver læser kan vælge sin indgang afhængigt af, om man eksempelvis er mest interesseret i, hvordan man kan optimere samarbejde eller bæredygtighed. Kapitlet Den gode proces giver en overordnet beskrivelse af, hvordan en byggeproces kan struktureres. Kapitlet indeholder blandt andet forslag til, hvem der kan involveres hvornår og beskriver forhold omkring behovet for prioriteringer, herunder økonomiske hensyn og totaløkonomiske principper. Til slut ligger bilag som inspiration til at kvalificere den enkelte skoles proces med at afdække behov, muligheder og udfordringer. 5

7 Ordforklaring Forord I Modelprogrammet vil en række arkitektfaglige begreber og termer blive brugt. Nogle vil kende begreberne på forhånd, men for alle andre er her en kort forklaring på nogle af de begreber, som går igen i modelprogrammet: Fleksibilitet Med fleksible rum menes rum, som nemt kan bruges til flere forskellige aktiviteter. Aktiviteterne behøver ikke at kunne foregå samtidigt, men skal over tid ubesværet kunne veksle. Læringsfleksibilitet betyder derfor muligheden af, at der ubesværet kan foregå flere typer af læringsprocesser - eksempelvis enearbejde, klassearbejde, holdarbejde og projektarbejde. Zoning Ordet fortæller om, hvordan man ved at inddele et rum i mindre zoner kan understøtte, at rummet bruges af flere forskellige grupper på samme tid. Zoning kan udføres med møbler, skærme, lys, markeringer i gulvet, farver, skilte som anviser adfærd, og på andre måder. I forbindelse med større rum som fællesrum kan markeringer af gangzoner være en anden måde at zone på. Hård/blød programmering At et rum er hårdt programmeret betyder, at det kun kan bruges til en ting, eller på en måde. Hvis møblerne eksempelvis er boltet fast i gulvet, låser det placeringen af mennesker i rummet. Også faglokaler som sløjd og naturfag er typisk hårdt programmerede, med bestemte former for værktøj, udluftning eller vvsinstallationer placeret bestemte steder. Når et rum er blødt programmeret betyder det, at man principielt kan foretage sig mange forskellige ting i det i større eller mindre grupper, og på forskellige måder. Opkobling Ordet opkobling beskriver, hvordan rummet støder op til andre rum. Hvordan er eksempelvis forbindelserne fra klasserummet til depotrum, fællesrum eller uderum? Opkoblingerne er interessante, fordi de har betydning for mulighederne for at bruge flere rum sammen eksempelvis i forbindelse med projektarbejde eller gruppearbejde. Rummene kan enten nemt koble op til andre rum, eller de kan opleves frakoblede og usammenhængende. Åbne/lukkede rumligheder Nogle fællesrum på skolerne er typisk kendetegnet ved at have mange adgangsveje, mange brugere og ad hoc baseret brug. Heroverfor rummer skolen også typisk en række rumligheder, der opleves mere lukkede, fordi de har begrænsede adgangsveje, og brugerne typisk er begrænset til en enkelt enhed af gangen med mere planlagt brug. Åbne og lukkede rumligheder kan også defineres af transparens. Eksempelvis kan rum med glasvægge opleves som åbne rum, selv om de i fysisk forstand er lukkede rum. 6

8 Indholdsfortegnelse s. 8 Folkeskolen 2010 s. 14 Rammesætning s caseskoler s. 34 Designprincipper s. 92 Den gode proces s. 110 Litteraturliste s. 114 Bilag 7

9 Folkeskolen år 2010 Tendenser i skolebyggeriet Byggetekniske tendenser Den virtuelle skole 8

10 Folkeskolen år 2010 Folkeskolen år 2010 Modelprogrammet bygger på tre indsigter: Folkeskolen har mange arbejdsformer. Folkeskolen skal balancere mellem faktatilegnelse og selvstændig vidensproduktion, mellem klasseundervisning, holdundervisning og individuel opgaveløsning, samt mellem stille fordybelse og fysisk aktivitet. Skolebygninger er ikke ens. Der findes store og små skoler, landskoler og byskoler og skoler med forskellig opbygning og indretning. Folkeskolen kan ikke fuldt ud fremtidssikres. Kigger vi tilbage, kan vi se, at folkeskolens arbejdsformer og udfordringer forandrer sig over tid. Derfor er det en naturlig konklusion, at skolen også fremover vil udvikle sig, samt at der vil ske forandringer, vi i dag ikke kan foregribe. Derfor er den måske allervigtigste opgave i forbindelse med indgreb i skolebygninger at de ikke låses fast gennem en arkitektur, der for snævert definerer mulighederne for aktivitet. Alt det stiller store krav til skolernes fysiske rammer. Den arkitektoniske udfordring for skolerne i dag er at muliggøre diversitet og samtidig opnå optimale rammer for enhver arbejdssituation og for alle mennesker. Tendenser i det nye og det ombyggede skolebyggeri Gennem det seneste årti har skolebyggeri haft fokus på, at skolearbejde i dag udgøres af mange forskelligartede aktiviteter. Samtidig udfordres skolebygningerne af integreringen af IT-redskaber. Derfor sker såvel opførelsen af nye skoler som om- og tilbygning af eksisterende skoler ofte ud fra principper om øget rumlig og funktionel fleksibilitet. Vi har de seneste år set højprofilerede eksempler på ambitiøse skolebyggerier og skolekoncepter som SKUB i Gentofte Kommune og Børneuniversitetet i København. Det er nye koncepter, som byder på radikale nytolkninger af skolens rum. Der foregår med andre ord i praksis en livlig afprøvning af, hvordan fysiske rammer bedst understøtter læring og samarbejde, og samtidig skaber god trivsel. Uddrag af Folkeskolens formålsparagraf: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 9

11 Tendenser i skolebyggeriet Folkeskolen år 2010 BIBLIOTEK Tendenserne indenfor skolebyggeri er bl.a. opsummeret af arkitekt med speciale i skolerådgivning Per Olsen, som ser en klar tendens til, at skolebyggeri udføres med henblik på at opnå rumlig og funktionel fleksibilitet. Midlerne til at opnå dette sker bl.a. på følgende måder: Åbne rum Små klasselokaler slås sammen til færre men større, ofte med dobbeltdøre eller foldevægge imellem, hvilket muliggør samarbejde på tværs af klasser. Desuden inddrages dele af gangene som et supplement til klasselokaler. Klassen får altså et hjemmeområde i stedet for et klasselokale. Biblioteket i centrum Skolebiblioteket er omdøbt til skolens pædagogiske servicecenter og flyttes ofte til en placering centralt i bygningen, hvor det kan bruges af alle eleverne, og hvor der er små arbejdspladser til at arbejde i grupper eller selvstændigt. SFO Fleksible rumligheder Der tilbygges udbygninger på ydermurene, som kan fungere som grupperum, og der etableres andre arbejdsrum i forbindelse med klasserne. Nogle steder opføres nye selvstændige tilbygninger, ofte med store og fleksible rum, som kan ændres ved hjælp af foldevægge. Udbygningerne giver bygningen en samlet set større klimaskærm, hvilket kan have betydning for bl.a. lys- og varmeforhold. Integration af SFO Flere skoler integrerer indskolingen og SFO i samme lokaler. 10

12 Tendenser i skolebyggeriet Folkeskolen år 2010 KLASSEENHEDER FAGLOKALER Faglokaler Faglokaler skal stadig understøtte specialiserede arbejdsformer og imødekomme bestemte konditioner. Men målsætningen om fleksibilitet og differentierede arbejdsformer lægger op til, at disse lokaler også kan inddrages til andre undervisningsforløb på tværs af skolens fagrække og i højere grad gå i samspil med hinanden. Når der bygges nyt eller bygges om, lægges disse derfor ofte i sammenhæng med hinanden og gerne tæt på klasseenhederne. Fra gymnastiksal til multihal På mange skoler, hvor udearealerne tilbyder muligheden, bygges nye, større og mere tidsvarende idrætsfaciliteter, som erstatning for den gamle gymnastiksal, som ofte er lille og indrettet til en anden type fysisk aktivitet end den, der er fremherskende i skolernes idrætsundervisning i dag. Ofte konverteres den gamle gymnastiksal og indgår til andre formål. Modernisering af overflader og installationer Ved renovering gennemføres ofte en opgradering af den ældre bygningsmasse omkring forhold som overflader, lydforhold, klimaskærm, energi, brandforhold, faglokaler, ventilation, indeklima samt tidsvarende installationer som belysning, alarmer og IT. 11

13 Byggetekniske tendenser Folkeskolen år 2010 I det forrige afsnit blev det beskrevet, hvad de overordnede arkitektoniske tendenser er, når der bygges om og til på danske folkeskoler. Udover de arkitektoniske greb, er der også en række specifikt tekniske/ingeniørmæssige greb, der ofte arbejdes med i forbindelser med om- og tilbygninger, samt ved nyopførelser af skoler. Indsatserne bygger ofte på ny viden om eksempelvis sammenhænge mellem godt indeklima og læringsprocesser. Indeklima kan især være en udfordring og behovet for klimaregulering er særlig fremtrædende i små lokaler, hvor elever tilbringer en stor del af dagen. Der er således behov for en prioritering af midlerne og pladsen i forhold til det konkrete behov i den enkelte skole. Lydforhold Uhensigtsmæssige lydforhold kan skyldes, at der i de nye eller renoverede skoler er flere åbne rumforløb for at imødekomme ønsker om flere forskellige undervisningsformer. Det kan også skyldes, at rummene har for få lydabsorbenter. I forbindelse med større ny- og ombygninger synes det derfor vigtigt at sammenkæde planlagt brug af rum med materialevalg, herunder lydabsorbenter, indeklima, dagslys mm. Lysforhold Der synes også at være en fremherskende tendens til at arbejde med transparente flader. Disse har både fordele og ulemper, og hvorvidt transparente flader er et rigtigt valg, vil afhænge af den enkelte situation. Man bør altid vurdere, hvilke konsekvenser det vil have for det overordnede indeklima. Meget transparens i form af vinduer i åbne kontorlandskaber osv. frembringer ofte en række indeklimamæssige udfordringer, fordi det har indflydelse på andre parametre ved indeklimaet. For eksempel skaber store, transparente vinduesflader i en facade eller som en del af ruminddelinger mulighed for udsyn og dagslys i lokalet/bygningen, hvilket er fint med fokus på mængden af dagslys i rummet. Men glas kan også have en negativ indflydelse på det samlede indeklima. Glassets hårdhed mindsker rummets lydabsorberende egenskaber og forringer lydforholdene i lokalet. Varmebelastningen i lokalet bliver større, og hvis der ikke kompenseres, vil man kunne opnå forhold, hvor brugerne fryser om vinteren og sveder om sommeren. Dette kompenseres der ofte for ved at benytte energi- og solafskærmede ruder, hvilket har den uheldige indvirkning, at dagslyset reduceres i rummet. Da dagslyset samtidig reduceres kraftigt bare et par meter fra vinduet, er det ofte fladerne i rummet, der dikterer, hvor langt dagslyset kommer ind i lokalet, og hvis disse ikke har nogle velovervejede refleksive egenskaber, optimeres dagslysbidraget ikke. Byggeprocessen Der går ofte år imellem at der gennemføres større skolebyggeprojekter i en kommune. Derfor kan det være vanskeligt at overføre erfaringer fra det ene skolebyggeri til det andet, og vigtig erfaring kan gå tabt. Det kan eksempelvis være vanskeligt at oparbejde procedurer, der kan sikre en løbende forbedring af byggeprocesserne. 12

14 Folkeskolen Den virtuelle år skole 2010 Folkeskolen år byggesager på tværs Som eksempel på skolebyggesager har Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune i 2005 fået gennemført en undersøgelse af, hvordan 24 nyere, større byggesager er forløbet i samarbejdet mellem forvaltning og skoler/fritidsinstitutioner set med byggeudvalgenes øjne og med fokus på deres vurderinger af procesforløbet, samarbejdet og det færdige resultat. Der var overordnet stor tilfredshed med det færdige resultat, de arkitektoniske værdier og skolens egnethed til forskellige slags undervisning. Tilsvarende mente langt de fleste, at undervisningsmulighederne blev forbedret, at belysningen var tilfredsstillende, og at der var sket en passende afvejning af funktionalitet og drift af bygningerne. Kritiske opmærksomhedspunkter var især: akustik, dvs. lydforhold indeklima, dvs. forhold omkring lys og luft rengøringsvenlighed Undersøgelsen peger på, at der er overordnet tilfredshed men fortsat er plads til forbedring. Fx var omkring en tredjedel utilfredse med indeklima og akustik. Det første skridt hen imod at introducere IT i folkeskolen var etableringen af valgfaget datalære i I 2010 er det et krav i de fælles målbeskrivelser for folkeskolens fag, at IT integreres i undervisningen. Det medfører nogle ændringer i samarbejdsformer og adfærd, som igen stiller nye krav til de fysiske rammer. Gennem en række initiativer både nationalt og lokalt er den tekniske infrastruktur og de digitale tjenester blevet udviklet, lærere har forbedret deres IT-kompetencer, og der er gennemført en række projekter for at få erfaringer med at anvende IT i skolen. I perioden har Undervisningsministeriet gennemført den seneste oprustning i satsningen IT i folkeskolen. Programmet har bl.a. støttet indkøb af computere til 3. klasser, udvikling af nye digitale læremidler, mere undervisningsindhold på undervisningsportalen EMU og en række værktøjer til videndeling og spredning af best practice. Implementering af IT i bygningsmassen Derfor fordrer fremvæksten af IT i skolerne, at det tænkes ind som muligheder i de fysiske rumligheder. Eksempelvis i udformningen af lærerarbejdspladser og elevarbejdspladser, og i brugen af og adgangen til læringsmiljøer, der både kan være fysiske og virtuelle. En anden mulighed er i forbindelse med skolens indgangsdøre. Her ser vi allerede i dag, hvordan mange skoler udfolder hjemmesider til at tilbyde et væld af virtuelle indgangsdøre, som tilbyder kommunikationsog aktivitetsrum for forældre, børn, personale, eksterne brugere og nysgerrige. Mere IT-udstyr har samtidig en række totaløkonomiske omkostninger, som foruden prisen for anskaffelse også omfatter udgifter til tyverisikring samt til vedligeholdelse af udstyret. 13

15 Rammesætning 3 Skoletypologier 3 Scenarier 3 Fokusområder Uddybning af fokusområder 14

16 Folkeskolen Rammesætningår 2010 Rammesætning 3 skoletypologier Først findes en præsentation af den eksisterende masse af danske skolebygninger. Danske skoler er opført over et par hundrede år og ser ud på mange forskellige måder. Alle individuelle forskelle til trods er det dog muligt at inddele de eksisterende skolebygninger i tre overordnede bygningstypologier, som præsenteres i kapitlet. 3 scenarier Dernæst opstilles tre forskellige scenarier som konsekvens af, at skolers og kommuners vilkår kan være vidt forskellige. Står en kommune foran at opføre en helt ny skole, er vilkårene nogle helt andre, end hvis der skal om- og tilbygges. Og igen er vilkårene anderledes for den skole, som ønsker at optimere de rumlige muligheder uden at påbegynde en byggesag. De tre forskellige scenarier giver forskellige forudsætninger at læse og bruge model programmet på. 3 fokusområder Sidste del af kapitlet er helliget tre fokusområder: læringsfleksibilitet, trivsel og samarbejde. Fokusområderne er formuleret sådan, at de tilsammen dækker folkeskolens indholdsmæssige udfordringer. De tre fokusområder gennemsyres desuden af både at blive forstået i relation til skolernes fysiske rum og i relation til de virtuelle rum. Eksempelvis foregår en stor del af skole-hjem samarbejdet i skolerne i dag med IT-redskaber i virtuelle rum. 15

17 3 Skoletypologier Rammesætning Ca. andel af alle danske skoler 1/3 1/3 1/ Projektarbejdeskolen Åben plan skolen Kamskolen Centralskolen Byskolen Borgerdydskolen skole Etageskolen Historisk er der opført mange forskellige slags skoler i Danmark, men indtil midten af 1900-tallet havde de forskellige skoletyper trods alt mange træk til fælles. I 1930 erne kom for alvor nye bygningstyper til, og især fra 1970 erne og frem er arkitekter kommet med mange nye, kreative bud på skoler. De eksisterende danske skoler udgøres derfor af meget forskellige skoler, som dog kan puljes i tre overordnede bygningstyper, med hver deres karakteristiske træk. Etageskolen er modelprogrammets betegnelse for de ældre byskoler, typisk fra slutningen af 1800-tallet. De udgør omtrent en tredjedel af danske skoler i dag. En anden tredjedel udgøres af de funktionsopdelte skoler, som især blev opført fra 1950 erne og fremefter. Siden 1970 erne er der eksperimenteret en del med skolebyggeriet, men det samlende princip for langt de fleste er, at de som arkitektur er opbygget med en høj grad af rumlig fleksibilitet Landsbyskolen 16

18 Folkeskolen 3 Skoletypologier år 2010 Rammesætning Etageskolen Etageskolen beskriver en bygning i typisk 3-4 etager, hvor adgang sker via en centralt placeret hovedindgang, hvorfra en hovedtrappe fører til bygningens forskellige etager. Hver etage er typisk struktureret af gange, hvor klasserum og faglokaler ligger som celler efter hinanden. Udearelaerne er ofte et asfalteret område, som over tid er blevet mindre pga. tilføjelse af cykelskure, sportsfaciliteter og pavillioner. Arkitekturen understøtter både datidens lærings- og ledelsesprincip, hvor lærere fra et forhøjet podie fyldte viden på stillesiddende elever, og behovet for at kunne bygge mest muligt på et ofte temmeligt begrænset areal. Funktionsopdelt skole Funktionsopdelt skole er betegnelsen for de mange skoler, der blev bygget i 1960 erne. Typisk havde byggeriet form som en kam, hvor hver tak blev tildelt en særlig funktion, så klasserum, faglokaler og personalerum fik hver sin tak. Desuden var der ofte større fællesarealer. Skolen er ofte i én etage men huser mange elever, hvorfor arealet strækker sig over et stort geografisk område. Typisk blev kamskolerne bygget i nyanlagte boligområder i byernes udkanter, hvorfor der blev plads til store udearealer til leg, sport og andet. Kamskolerne er udtryk for en rationel arkitektur, hvor hver funktion tildeles sin plads. Med den flade struktur udtrykker arkitekturen samtidig en tanke om, at elever og lærere er ligeværdige. Rumfleksibel skole Rumfleksibel skole er modelprogrammets samlebetegnelse for de nyere skolebyggerier, som havde et tidligt udviklingsstadie i 1970 ernes åben plan-skoler. Nyere rumfleksible skoler er typisk inddelt i hjemmeområder og mindre skoler i skolen. Hvert hjemmeområde huser typisk flere klasser og klassetrin, inventar kan flyttes og etablere forskellige typer af mindre rumligheder. Den rumfleksible skole er et arkitektonisk svar på pædagogiske og ledelsesmæssige strømninger om, at læring bør foregå i samarbejde mellem elever, lærere og andre aktører. Den rumfleksible skole forsøger samtidig at give et bud på en form, som kan rumme en vekslen i arbejdsformer mellem klasseundervisning, holdundervisning, enearbejde, gruppearbejde og projektarbejde på tværs af klasser. 17

19 Folkeskolen 3 Scenarier år 2010 Rammesætning Modelprogrammet opererer med tre forskellige scenarier, der tager højde for, at skoler og kommuner kan have meget forskellige vilkår for at arbejde med en optimering af skolens fysiske rammer. Skal man opføre en helt ny skole, er det andre udfordringer, man står overfor, end hvis der skal bygges om eller bygges til på en ældre skole. Derfor opererer modelprogrammet med en skelnen mellem de to forudsætninger. Det tredje scenarie har fået overskriften den mentale ombygning, fordi modelprogrammet også henvender sig til skoler og kommuner, der har ambitioner om at optimere deres brug af de eksisterende fysiske rammer uden at bygge om. Mental ombygning I hvor høj en udstrækning kan vi integrere ønskede læringsprocesser og arbejdsformer i skolens nuværende bygninger, uden at der bygges om? Hvor langt kan vi nå i forhold til at indfri en række visioner/bærende principper for fremtidens læring og dannelse ved at omtænke måderne, vi plejer at arbejde sammen og bruge rum? Til- og ombygning Hvordan kan vi med om- og tilbygninger på eksisterende skoler skabe bedre muligheder for både læring, trivsel og samarbejde for både elever og ansatte? Nybygning Hvordan kan vi bygge helt nye skoler, der med sine forskellige rumligheder understøtter skolens mange forskelligartede arbejdsformer? Hvordan kan vi med mere radikale bud på nye læringsmiljøer understøtte nye læringsformer? En vigtig pointe er, at disse nye læringsmiljøer ikke behøver være hver skoles eje, men at flere skoler i en kommune kan samarbejde om at etablere særlige faciliteter, som eksempelvis et science center. 18

20 Folkeskolen 3 Fokusområder år 2010 Rammesætning Modelprogrammet anlægger tre fokusområder for at kunne indkredse de udfordringer og muligheder, der ligger i de eksisterende danske skolebygninger. Hvert fokusområde udgør et særligt perspektiv på skolens udfordringer og behov. Modelprogrammets tre fokusområder, som uddybes over de næste sider, er: Læringsfleksibilitet Trivsel Samarbejde Hvert fokusområde er blevet til på baggrund af en analyse af vilkår, forhold og personer, som indgår i skolelivet og har betydning for skolens fysiske rammer. Analysen er siden blevet kvalificeret af en række enkeltpersoner og organisationer. De indledende analyser viste desuden, at der ligger nye udfordringer i den voksende brug af IT på skolerne. Brugen af virtuelle redskaber påvirker adfærden i fysisk rum og skaber nye typer af samarbejds- og kommunikationsrum. Derfor har IT og virtualitet fået en gennemgående placering i modelprogrammet, indlejret og indlæst som et spor i de tre fokusområder, på lige fod som det fysiske rum. Det er vigtigt at pointere, at skolebyggeri involverer valg og prioriteringer inden for givne rammer, som kan være forskellige fra kommune til kommune, og at modelprogrammet opstiller generelle forhold, man med fordel kan være opmærksom på. Fokusområder Fysisk rum Trivsel Samarbejde Virtuelt rum Tværlæsninger 19

MARTS 2010 MODELPROGRAM FOR FOLKESKOLER

MARTS 2010 MODELPROGRAM FOR FOLKESKOLER MARTS 2010 MODELPROGRAM FOR FOLKESKOLER Titel Modelprogram for folkeskolen Udgiver Erhvervs- og Byggestyrelsen og Realdania Ansvarlig institution Erhvervs- og Byggestyrelsen Forfatter Modelprogrammet er

Læs mere

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Udnyt alle læringsrum både inde og ude Læringsrum bør indrettes, så eleverne føler sig trygge og inspireres til læring og kreavitet Fleksibel indretning,

Læs mere

Modelprogram for folkeskoler. Adm. Direktør Gitte Andersen / SIGNAL strategy, space & people

Modelprogram for folkeskoler. Adm. Direktør Gitte Andersen / SIGNAL strategy, space & people Modelprogram for folkeskoler Adm. Direktør Gitte Andersen / SIGNAL strategy, space & people www.signal-arki.dk 3 skoletypologier Rumfleksibel skole Funktionsopdelt skole Etageskolen 3 scenarier 3 fokusområder

Læs mere

SKUB PÅ SKOVSHOVED SKOLE

SKUB PÅ SKOVSHOVED SKOLE SKUB PÅ SKOVSHOVED SKOLE - rammerne for samarbejdet Udvikling 2003-2006 GENTOFTE KOMMUNE SKOVSHOVED SKOLE 1721 Om denne folder Formålet med denne folder er så kortfattet som muligt, at give et indblik

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder

Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder 12.3.07 Hjemområdernes indretning Dette dokument beskriver, hvordan hjemområderne på Skovgårdsskolen tænkes indrettet efter ombygningen. Indretningen

Læs mere

VARIERET INDRETNING. l Skolens erfaringer: Eleverne bliver bevidste omkring egen optimal arbejdsposition.

VARIERET INDRETNING. l Skolens erfaringer: Eleverne bliver bevidste omkring egen optimal arbejdsposition. VARIERET INDRETNING DCUM anbefaler varieret indretning, som understøtter individuelle læringsstile og forskellige arbejdsformer. Maglegårdsskolen i Gentofte er en 3-sporet skole, som byder på varieret

Læs mere

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Optimering af sfo/indskoling

Optimering af sfo/indskoling Phone: +45 35 29 30 70 www.signal-arki.dk Århusgade 88, 2.sal 2100 København Ø Denmark CVR/VAT: 25 31 93 62 Optimering af sfo/indskoling ESPERGÆRDESKOLE, afd. tibberup, mørdrup, grydemosen, gl.espergærde

Læs mere

Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007/forår 2008

Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007/forår 2008 Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007/forår 2008 PADERUP AFD. JEBJERG AFD. MØRKE AFD. 28 d. FIRKLØVERskolen, Jebjerg afd. Jebjerg afd. Jebjergvej 43, 8870 Langå LÅSBY AFD. Firkløverskolens

Læs mere

FRA SKOLETID TIL FRITID

FRA SKOLETID TIL FRITID Phone: +45 35 29 30 70 www.signal-arki.dk Århusgade 88, 2.sal 2100 København Ø Denmark CVR/VAT: 25 31 93 62 FRA SKOLETID TIL FRITID - FOLKESKOLEN KAN BRUGES BEDRE FOLKESKOLER / ET STED MELLEM... RUM +

Læs mere

GOD LYD OG MINDRE STØJ

GOD LYD OG MINDRE STØJ GOD LYD OG MINDRE STØJ DCUM anbefaler fokus på gode lydforhold, da lyd og støjniveau har stor indflydelse på elevernes koncentration og læring. Skolens fysiske rammer og indeklima har stor betydning for

Læs mere

Principper for beliggenhed, disponering og indretning af dagtilbud

Principper for beliggenhed, disponering og indretning af dagtilbud Principper for beliggenhed, disponering og indretning af dagtilbud Den kommende Børne- og Ungepolitik, der forventes vedtaget politisk i april 2013 udpeger en række fokusområder for arbejdet med Furesøs

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Skolens funktion og det pædagogiske indhold

Skolens funktion og det pædagogiske indhold R I N G S T E D K O M M U N E A S G Å R D / B E N L Ø S E S K O L E Skolens funktion og det pædagogiske indhold Januar 2012 1 Skolens pædagogiske indhold...2 1.1 De overordnede værdier for skolen...2 1.2

Læs mere

Svendborg Kommune. Ny skole på Thurø analyse af placeringsmulighed. Delrapport 2: Vurdering/definition af de fysiske/bygningsmæssige.

Svendborg Kommune. Ny skole på Thurø analyse af placeringsmulighed. Delrapport 2: Vurdering/definition af de fysiske/bygningsmæssige. Svendborg Kommune Ny skole på Thurø analyse af placeringsmulighed D Delrapport 2: Vurdering/definition af de fysiske/bygningsmæssige behov Maj 2010 Delrapport 2: Vurdering/definition af de fysiske/bygningsmæssige

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen

Læs mere

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Overordnet funderes den skolepolitisk vision sit arbejde i Folkeskoleloven og dens formålsparagraf: Folkeskolens formål: 1 Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Skolens ældste del er opført Skolen er siden blevet udvidet og ombygget af flere omgange. Skolen har således i dag til huse i tre særskilte

Skolens ældste del er opført Skolen er siden blevet udvidet og ombygget af flere omgange. Skolen har således i dag til huse i tre særskilte Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 ASFERG SKOLE 1. ASFERG SKOLE Østergade 2, 8990 Fårup Asferg Skole er beliggende i landsbyen Asferg nordvest for Randers. Skolen har i skoleåret 2012/13

Læs mere

AALBORG KOMMUNE SKOLE OG KULTURFORVALTNINGEN

AALBORG KOMMUNE SKOLE OG KULTURFORVALTNINGEN AALBORG KOMMUNE SKOLE OG KULTURFORVALTNINGEN VADUM SKOLE - DET FLEKSIBLE LÆRINGSMILJØ SØNDERMARKEN 29 9430 VADUM SKITSEFORSLAG 06. SEPTEMBER 2010 AaK Bygninger Rendsburggade 6, 1.sal 9000 Aalborg Moe &

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER FARSTRUP SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER FARSTRUP SKOLE // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER FARSTRUP SKOLE // 2015 BESKRIVELSE FARSTRUP SKOLE FAKTA Adresse Farstrup Skole Vårvej 9, Farstrup 9240 Nibe Telefon 99824340 E-mail Web Skoleleder

Læs mere

5. FÅRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skolebakken 5, 8990 Fårup

5. FÅRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skolebakken 5, 8990 Fårup Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 FÅRUP SKOLE 5. FÅRUP SKOLE Skolebakken 5, 8990 Fårup Fårup Skole er beliggende i Fårup nordvest for Randers. Skolen har i skoleåret 2012/13 270 elever

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Høringssvar modtaget 23-09-13. Område 005 Skole- og Børneudvalget Skoler. Institution Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000

Høringssvar modtaget 23-09-13. Område 005 Skole- og Børneudvalget Skoler. Institution Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Høringssvar modtaget 23-09-13 Område 005 Skole- og Børneudvalget Skoler Institution 4000 Kontaktperson Flemming Jørgensen 4000 Afgivet høringssvar som Bruger (bestyrelsesmedlem eller medlem af interesseorganisation)

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

PLEJEBOLIGER FOR PERSONER MED DEMENS INDLEDENDE SPØRGSMÅL

PLEJEBOLIGER FOR PERSONER MED DEMENS INDLEDENDE SPØRGSMÅL STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN PLEJEBOLIGER FOR PERSONER MED DEMENS INDLEDENDE SPØRGSMÅL SBI-ANVISNING 259 1. UDGAVE 2015 Plejeboliger for personer med demens indledende

Læs mere

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Baggrund Kommunalreformen har medført større kommunale enheder pr. 1. januar 2007. For skoleområdet kan det medføre, at man vil se nærmere

Læs mere

STM MODEL 2B - STM MODEL 2B - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 2½ SPOR

STM MODEL 2B - STM MODEL 2B - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 2½ SPOR MODEL 2B - MODEL 2B - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 2½ SPOR 2B - FREMTIDIGE FOR - BESKRIVELSE AF INDGREB Beskrivelse af indgreb Model 2B St. Magleby Skole indskoling 0.-9. klasse 0.-9.

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd Regeringen August 2003 1 IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd 1. udgave, 1. oplag, august 2003: 2000 stk. ISBN 87-603-2358-2 ISBN (WWW)

Læs mere

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse 2012 2013 for SFO Marievang Holmstrupvej 3 4200 Slagelse Kommune 58500645 Sfomarievang@slagelse.dk Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og

Læs mere

Nyt skoleudbygningsprogram

Nyt skoleudbygningsprogram Til Byrådet Fra MBU Dato 14. august 2015 Nyt skoleudbygningsprogram Notatet omhandler Børn og Unges forslag til nyt Skoleudbygningsprogram til erstatning af det tidligere Lokaleprogram. 1. Resume Det nuværende

Læs mere

Sønderhaldskolen, i dag kaldet BC-skolen, består af tre parallelle klassefløje i en etage, der bindes sammen af lave tværbygninger indeholdende

Sønderhaldskolen, i dag kaldet BC-skolen, består af tre parallelle klassefløje i en etage, der bindes sammen af lave tværbygninger indeholdende Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 ASSENTOFT SKOLE 2. ASSENTOFTSKOLEN Skolevej 14, Assentoft, 8900 Randers Assentoftskolen er beliggende i udkanten af Assentoft øst for Randers by. Skolen

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015 BESKRIVELSE LANGHOLT SKOLE FAKTA Adresse Langholt skole Øster Hassingvej 1 9310 Vodskov Telefon 98256579 E-mail Web Skoleleder

Læs mere

Folkeskolens læringsrum. hvordan skiftende læringsaktiviteter kan understøttes af rum og indretning

Folkeskolens læringsrum. hvordan skiftende læringsaktiviteter kan understøttes af rum og indretning F O A F A G O G A R B E J D E Folkeskolens læringsrum hvordan skiftende læringsaktiviteter kan understøttes af rum og indretning Om forfatteren Winie Ricken er arkitekt og forsker i samspillet mellem arkitektur

Læs mere

14. KRISTRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skolegade 4, 8900 Randers

14. KRISTRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skolegade 4, 8900 Randers Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 14. KRISTRUP SKOLE KRISTRUP SKOLE Skolegade 4, 8900 Randers Kristrup Skole er beliggende i den sydlige del af Randers. Skolen har i skoleåret 2012/13

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

1. UBST arbejde med kravspecifikationerne/revision af vejledninger 2. Inspirationskatalog 3. Basiskrav 4. Udbud af stinkskabe 5.

1. UBST arbejde med kravspecifikationerne/revision af vejledninger 2. Inspirationskatalog 3. Basiskrav 4. Udbud af stinkskabe 5. DUA seminar 5. oktober 2010 1. UBST arbejde med kravspecifikationerne/revision af vejledninger 2. Inspirationskatalog 3. Basiskrav 4. Udbud af stinkskabe 5. Spørgsmål Bygherrerådgiver Erik Krøll, NNE Pharmaplan

Læs mere

NORD MODEL 2D - NORD MODEL 2D - DRAGØR NORD SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 3,5 SPOR + 10. KLASSE I 2 SPOR

NORD MODEL 2D - NORD MODEL 2D - DRAGØR NORD SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 3,5 SPOR + 10. KLASSE I 2 SPOR MODEL 2D - MODEL 2D - DRAGØR SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 3,5 SPOR + 10. KLASSE I 2 SPOR Skolesammenlægning i Dragør Kommune / 07.02.2012 2D - FREMTIDIGE FORHOLD - BESKRIVELSE AF INDGREB Beskrivelse

Læs mere

STM MODEL 2A/2C - STM MODEL 2A/2C - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE KLASSE I 3 SPOR

STM MODEL 2A/2C - STM MODEL 2A/2C - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE KLASSE I 3 SPOR MODEL 2A/2C - MODEL 2A/2C - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 3 SPOR 2A/2C - FREMTIDIGE FOR - BESKRIVELSE AF INDGREB Beskrivelse af indgreb Model 2A/2C St. Magleby Skole indskoling 0.-9.

Læs mere

H. Skjøde Knudsen. Casa Arkitekter Cowi. Point: 3 Point: 4 Point: 5 sammenhæng Fællesfaciliteter Point: 3 Point: 4 Point: 5

H. Skjøde Knudsen. Casa Arkitekter Cowi. Point: 3 Point: 4 Point: 5 sammenhæng Fællesfaciliteter Point: 3 Point: 4 Point: 5 Søndersø skole Afdeling Nordmark, december 2007 Vurdering af delparametre. Hvert af de tre projekter tildeles 3-5 point (hvor 5 er bedst). H. Skjøde Knudsen Casa Arkitekter Cowi NovoCon Creo Arkitekter

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

STM MODEL 1B - STM MODEL 1B - ST. MAGLEBY SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4 SPOR

STM MODEL 1B - STM MODEL 1B - ST. MAGLEBY SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4 SPOR MODEL 1B - MODEL 1B - ST. MAGLEBY SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4 SPOR 1B - FREMTIDIGE FOR - BESKRIVELSE AF INDGREB Beskrivelse af indgreb Model 1B St. Magleby Skole indskoling 0.-5. klasse

Læs mere

Folkeskolen. Tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.hojermobler.dk, og få inspiration til indretning af læringsmiljøerne.

Folkeskolen. Tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.hojermobler.dk, og få inspiration til indretning af læringsmiljøerne. Zap concept Højer Møbler er en dansk virksomhed med mere end 25 års erfaring i at udvikle, producere og levere læringsmiljøer til undervisningssektoren. Vi tror på, at en omhyggelig og gennemtænkt indretning

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

ORDRUP SKOLE SKOLENS RUM EFTER OMBYGNING

ORDRUP SKOLE SKOLENS RUM EFTER OMBYGNING ORDRUP SKOLE SKOLENS RUM EFTER OMBYGNING 2006 ORDRUP SKOLES SKUB-PROJEKT Ordrup Skole blev indviet i november 2006 efter en gennemgribende ombygning og udbygning som led i Gentofte Kommunes SKUBprojekt.

Læs mere

Notat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012

Notat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012 Notat Emne Til Beskrivelse af programkatalog -udvalget Den 20. januar 2012 Aarhus Kommune Indledning Dette notat beskriver hvorledes frem til nu har arbejdet med at tegne de pædagogiske principper for

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene?

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene? Helhedsplaner Afklaring Hvordan kan jeres boliger og afdeling udvikles? ALECTIA tilbyder både individuelle og standardiserede løsninger. Ideer og/eller en strategi Gennem dialog og samarbejde med beboerne,

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Læring, leg og fællesskab

Læring, leg og fællesskab Brøndbyvester Skole Brøndbyøster Skole Brøndby Strand Skole Læring, leg og fællesskab En skole for fremtiden i Brøndby Kommune En folkeskole i topklasse I august 2010 får Brøndby Kommune tre nye skoler,

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Januar Nyhedsbrev nr. 1. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Januar Nyhedsbrev nr. 1. Indholdsfortegnelse Januar 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 1 Indholdsfortegnelse Første nyhedsbrev...2 Styregruppe for den ny skole...2 Den nye skole spørgsmål og svar...3 Proces og tidsplan...4 Aktuelt lige nu...5

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

IT- undervisning: Alle elever og lærere skal have mere og bedre undervisning i brugen af IT.

IT- undervisning: Alle elever og lærere skal have mere og bedre undervisning i brugen af IT. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. maj 2013 Digitalisering af folkeskolen efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet 1. Resume Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge

Læs mere

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan

Læs mere

Skolepolitik for Samsø Kommune

Skolepolitik for Samsø Kommune Skolepolitik for Samsø Kommune Indholdsfortegnelse Forord Indledning Værdigrundlag Seks skolepolitiske temaer Opfølgning på resultater Forord Enhver skolepolitik bærer præg af den tid, hvori den er skrevet.

Læs mere

I 1980 blev opført tilbygning i to etager ved den vestlige gymnastiksal indeholdende to børnehaveklasselokaler.

I 1980 blev opført tilbygning i to etager ved den vestlige gymnastiksal indeholdende to børnehaveklasselokaler. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 NYVANGSSKOLEN 17. NYVANGSSKOLEN Rindsvej 2, 8900 Randers Nyvangsskolen er beliggende i den nordlige del af Randers midtby. Skolen har i skoleåret 2012/13

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Spurvelund Børnehus + Udvidelse af Spurvelundskolen Orientering om projekterne 17/12 2012

Spurvelund Børnehus + Udvidelse af Spurvelundskolen Orientering om projekterne 17/12 2012 Spurvelund Børnehus + Udvidelse af Spurvelundskolen Orientering om projekterne 17/12 2012 Behov Nyt børnehus og skoleudvidelse Børnehuset Fakta Skoleudvidelsen Fakta Etablering af nyt børnehus ved Spurvelundskolen:

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU

ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU Det Nye Universitetshospital: sammenhængende, bæredygtigt og effektivt byggeri integreret forskning, uddannelse og klinik attraktivt arbejdsmiljø innovative processer

Læs mere

4. BLICHERSKOLEN. Randers Kommune Folkeskolernes Fysiske rammer Haldvej 6, 8981 Spentrup

4. BLICHERSKOLEN. Randers Kommune Folkeskolernes Fysiske rammer Haldvej 6, 8981 Spentrup Randers Kommune Folkeskolernes Fysiske rammer 2012 BLICHERSKOLEN 4. BLICHERSKOLEN Haldvej 6, 8981 Spentrup Blicherskolen er beliggende i Spentrup nord for Randers. Skolen har i skoleåret 2012/13 497 elever

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune 1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune I indeværende notat redegøres for forvaltningens reviderede oplæg til den procesplan, der skal være med til at gøre den nye folkeskolereform

Læs mere

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Punkt 6. IT redegørelse. 2011-30002. Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Denne redegørelse

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00

Læs mere

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur ACTIVE LIVING STRATEGI Strategi for læring i Børn & Kultur STRATEGI FOR LÆRING 2 Januar 2016 Forord I Esbjerg Kommune har vi fokus på børn og unges læring. Vi ønsker, at vores børn og unge skal indgå i

Læs mere

I forbindelse med byggearbejder på Nymarkskolen

I forbindelse med byggearbejder på Nymarkskolen Rådgiverudbud I forbindelse med byggearbejder på Nymarkskolen Byggeprogram Udgave: 2012-05-10 Det er besluttet, at der skal indrettes lokaler for Loma (Lokal mad) og Science (Fysik/ kemi og biologilokaler)

Læs mere