MARTS 2010 MODELPROGRAM FOR FOLKESKOLER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MARTS 2010 MODELPROGRAM FOR FOLKESKOLER"

Transkript

1 MARTS 2010 MODELPROGRAM FOR FOLKESKOLER

2 Titel Modelprogram for folkeskolen Udgiver Erhvervs- og Byggestyrelsen og Realdania Ansvarlig institution Erhvervs- og Byggestyrelsen Forfatter Modelprogrammet er udarbejdet af Grontmij Carl Bro, Signal Arkitekter og Mandag Morgen i samarbejde med Erhvervs- og Byggestyrelsen, Realdania, KL, Undervisningsministeriet, Finansministeriet, SBi, COWI, Mads Clausen Institut for Produktinnovation (Syddansk Universitet). Sprog Dansk Pris Publikationen er gratis ISBN nr Digital ISBN nr Tryk Rosendahls-Schulz Grafisk a/s Udgiverkategori Publikationen er udgivet i et partnerskab mellem Erhvervs- og Byggestyrelsen og Realdania Emneord Modelprogram, folkeskoler, programmering, brugerinddragelse, offenligt byggeri, godt byggeri, totaløkonomi Copyright Erhvervs- og Byggestyrelsen og Realdania Publikationen kan bestilles hos Erhvervs- og Byggestyrelsen Langelinie Allé København Ø Tlf: Publikationen kan også hentes på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside samt på Realdanias hjemmeside 1

3 Institutioner for fremtiden Forord Erhvervs- og Byggestyrelsen og Realdania har, i samarbejde med KL, igangsat et projekt for udvikling af daginstitutioner, folkeskoler og plejeboliger. Målet med udviklingsprojektet er at inspirere til at tænke i nye baner og samle viden om brugernes behov og om nyeste viden om godt byggeri. Initiativet er en del af kvalitetsreformen. De mange erfaringer og ideer, der er et resultat af projektet, er samlet i modelprogrammer. Modelprogrammerne skal benyttes aktivt i fremtidige projektkonkurrencer, projektering og opførelse af byggeri, og vil løbende blive suppleret, videreudviklet og kvalificeret med afsæt i de konkrete projekter. Modelprogrammerne vil være frit tilgængelige til gavn for bl.a. kommende bygherrer af fremtidige offentlige byggerier. Den fysiske udformning, den arkitektoniske kvalitet og ikke mindst indretningen af bygninger har stor betydning for kvaliteten af de offentlige serviceydelser, brugernes oplevelse af servicen og de offentligt ansattes arbejdsvilkår. Mange offentlige bygninger er imidlertid opført og indrettet på et tidspunkt, hvor brugernes forventninger og de ansattes arbejdsgange var anderledes, end de er i dag. Der skal i de kommende år investeres i renovering og nybyggeri af daginstitutioner, folkeskoler og plejeboliger. Med Regeringens kvalitetsfond er der afsat 22 mia. kr. til statslig medfinansiering af kommunale projekter i perioden 2009 til Når der skal renoveres eller bygges nyt, kan det være vanskeligt for den enkelte bygherre at afsætte ressourcer til dybdegående analyser og til lokalt at tænke nyt i forhold til både brugernes behov, fysisk indretning, fleksibilitet, arbejdsmiljø, energieffektivitet, indeklima, fremtidssikring, klimatilpasning, bæredygtighed, holdbarhed og totaløkonomi. I modelprogrammet kan der hentes inspiration til temaer som disse. Når brugerne er med i byggeprocessen etableres ejerskab til det færdige byggeri. Ved at fokusere på nutidige og fremtidige behov hos brugerne, kan der skabes fysiske rammer, som mere præcist og effektivt imødekommer disse behov. Modelprogrammet kan være med til at sikre, at bygherrens og brugernes ønsker omsættes - i programmeringen, udtrykkes i design, og føres ud i livet - fra tidlig idé til byggeriet står færdig. Realdania Erhvervs- og Byggestyrelsen 2

4 Modelprogram for folkeskoler Forord I Danmark er folkeskolen en vigtig ramme for børn, unge og medarbejderes liv. Det gode folkeskolebyggeri medvirker til at skabe trygge rammer for børn og unges trivsel, læring og udvikling, og bidrager samtidig til et attraktivt arbejdsmiljø for folkeskolens medarbejdere. Modelprogrammet kan bruges til inspiration og som arbejdsredskab for kommunen samt de rådgivende og udførende parter, når ønsker og behov skal identificeres og konkretiseres i forbindelse med skolebyggeri. Modelprogrammet har fokus på samspillet mellem folkeskolens fysiske rammer, indhold og brugernes behov. Modelprogrammet for folkeskoler bygger på casestudier af forskellige skolebyggerier og aktuel viden på området, der belyser børn og unge samt medarbejderes nuværende og mulige fremtidige behov for fysiske rammer i et bæredygtigt byggeri. I modelprogrammet sættes der fokus på, hvorledes forskellige designprincipper for folkeskolens fysiske rammer bedst muligt understøtter de forskellige forudsætninger, krav og behov, der kan gøre sig gældende for skolens aktiviteter. Modelprogrammet er et inspirationskatalog, der kan bruges aktivt i planlægningen, byggeprogrammeringen, projekteringen og under opførelsen, når bygherre og brugere sammen skal skabe gode resultater. Der findes ikke én opskrift på den rigtige folkeskole. Den rigtige folkeskole afhænger af kommunens og brugernes specifikke ønsker og behov. Børn, unge, lærerne og andre brugeres behov er forskellige, og modelprogrammet fungerer derfor som et arbejdsredskab for kommunen samt de rådgivende og udførende parter, når ønsker og behov skal identificeres og konkretiseres i forbindelse med skolebyggeri. Modelprogrammet skærper fokus på samspillet mellem folkeskolens fysiske rammer, indhold og brugernes behov. Initiativet er en del af udmøntningen af kvalitetsreformen. Med ønsket om en god proces! Fagstyregruppen for folkeskoler Erhvervs- og Byggestyrelsen Realdania KL Undervisningsministeriet Finansministeriet SBi COWI Mads Clausen Institut for Produktinnovation (Syddansk Universitet) Modelprogram for folkeskoler kan suppleres af Inspirationskatalog til renovering og byggeri af daginstitutioner og folkeskoler (2009), der illustrerer, hvordan man kan arbejde konkret med en række emner, som også indgår i dette modelprogram. 3

5 Holdet bag modelprogrammet Forord Det er et konsortium bestående af Grontmij Carl Bro, tænketanken Mandag Morgen og SIGNAL Arkitekter, der sammen har udviklet modelprogrammet. I konsortiets tværfaglige projektteam indgår bl.a. arkitekter, ingeniører og sociologer. Styregruppe: Realdania EBST KL Konsortiet har undervejs i forløbet testet sine ideer, metode, fokusområder, fremtidsscenarier og i øvrigt trukket på indsigter og perspektiver fra en visionsgruppe. Deltagerne i denne gruppe har været: Fagstyregruppe Professor m.s.o., dr. phil. Ning de Coninck-Smith, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Rektor Stefan Hermann, Professionshøjskolen METROPOL Skoleleder Marianne Risager-Hansen, Gasværksvejens skole Ph.d.-stipendiat Lise Warren Petersen, Institut for idræt, Københavns Universitet Team Grontmij Carl Bro Mandag Morgen Signal Arkitekter Visionsgruppe EBST Projektledelse Referencegruppe Organisering 4

6 Sådan læses modelprogrammet Forord Målgruppe og indhold Modelprogrammet er skrevet til kommuner og andre bygherrer, der bygger folkeskoler, til bygherrerådgivere, arkitekter og ingeniører, samt til lægfolk med interesse for hvordan man kan optimere skolebygningerne som rammer om skolelivet. Modelprogrammet udgør en undersøgelse, som definerer en række fysiske udfordringer ved skolerne samt et katalog med designprincipper, som kan kvalificere omog tilbygninger på den enkelte skole og inspirere helt nye skolebyggerier. Der er i modelprogrammet beskrevet en del eksempler, som ville være hinandens modsætninger, hvis de blev integreret i den samme bygning: Det kunne eksempelvis være konstateringen af, at mulighederne for fleksibel læring bedst understøttes af et stort, kvadratisk klasserum. Omvendt er der et trivselsmæssigt aspekt, som snarere fordrer at rummet underdeles i en mængde små nicher. Eksemplerne skal derfor betragtes som muligheder, som sætter skolebyggeriets interessenter i stand til at prioritere og træffe valg om, hvordan skolen skal formes. Samtidig er de med til at understrege, at der ikke kan træffes et tilvalg, uden at det samtidig medfører et fravalg af andre muligheder. Modelprogrammets opbygning Første kapitel Folkeskolen år 2010 rummer en overskuelig introduktion til, hvad det er for udfordringer, danske skolebygninger står overfor. I kapitlet Rammesætning udlægges tre forskellige perspektiver, som løber gennem modelprogrammet. Det første perspektiv er en klassificering af skolebygninger. Det andet perspektiv opridser de forskellige vilkår, som skoler står overfor, hvis de skal gennemføre opførelsen af en ny skole eller ændre på en eksisterende. Og det tredje perspektiv er en introduktion til tre store indsatsområder, som modelprogrammet identificerer som centrale i arbejdet med skolebygningerne, nemlig læringsfleksibilitet, trivsel og samarbejde. Kapitlet 3 case-skoler fortæller om de vigtigste fund, som blev gjort ved observationer, interviews og elevopgaver på tre konkrete skoler i Danmark. Kapitlet giver et overblik over typiske udfordringer og muligheder i de danske skolebygninger. Det mest omfangsrige kapitel udgøres af selve designprincipperne. I kapitlet er designprincipperne sorteret efter forskellige læsenøgler, sådan at enhver læser kan vælge sin indgang afhængigt af, om man eksempelvis er mest interesseret i, hvordan man kan optimere samarbejde eller bæredygtighed. Kapitlet Den gode proces giver en overordnet beskrivelse af, hvordan en byggeproces kan struktureres. Kapitlet indeholder blandt andet forslag til, hvem der kan involveres hvornår og beskriver forhold omkring behovet for prioriteringer, herunder økonomiske hensyn og totaløkonomiske principper. Til slut ligger bilag som inspiration til at kvalificere den enkelte skoles proces med at afdække behov, muligheder og udfordringer. 5

7 Ordforklaring Forord I Modelprogrammet vil en række arkitektfaglige begreber og termer blive brugt. Nogle vil kende begreberne på forhånd, men for alle andre er her en kort forklaring på nogle af de begreber, som går igen i modelprogrammet: Fleksibilitet Med fleksible rum menes rum, som nemt kan bruges til flere forskellige aktiviteter. Aktiviteterne behøver ikke at kunne foregå samtidigt, men skal over tid ubesværet kunne veksle. Læringsfleksibilitet betyder derfor muligheden af, at der ubesværet kan foregå flere typer af læringsprocesser - eksempelvis enearbejde, klassearbejde, holdarbejde og projektarbejde. Zoning Ordet fortæller om, hvordan man ved at inddele et rum i mindre zoner kan understøtte, at rummet bruges af flere forskellige grupper på samme tid. Zoning kan udføres med møbler, skærme, lys, markeringer i gulvet, farver, skilte som anviser adfærd, og på andre måder. I forbindelse med større rum som fællesrum kan markeringer af gangzoner være en anden måde at zone på. Hård/blød programmering At et rum er hårdt programmeret betyder, at det kun kan bruges til en ting, eller på en måde. Hvis møblerne eksempelvis er boltet fast i gulvet, låser det placeringen af mennesker i rummet. Også faglokaler som sløjd og naturfag er typisk hårdt programmerede, med bestemte former for værktøj, udluftning eller vvsinstallationer placeret bestemte steder. Når et rum er blødt programmeret betyder det, at man principielt kan foretage sig mange forskellige ting i det i større eller mindre grupper, og på forskellige måder. Opkobling Ordet opkobling beskriver, hvordan rummet støder op til andre rum. Hvordan er eksempelvis forbindelserne fra klasserummet til depotrum, fællesrum eller uderum? Opkoblingerne er interessante, fordi de har betydning for mulighederne for at bruge flere rum sammen eksempelvis i forbindelse med projektarbejde eller gruppearbejde. Rummene kan enten nemt koble op til andre rum, eller de kan opleves frakoblede og usammenhængende. Åbne/lukkede rumligheder Nogle fællesrum på skolerne er typisk kendetegnet ved at have mange adgangsveje, mange brugere og ad hoc baseret brug. Heroverfor rummer skolen også typisk en række rumligheder, der opleves mere lukkede, fordi de har begrænsede adgangsveje, og brugerne typisk er begrænset til en enkelt enhed af gangen med mere planlagt brug. Åbne og lukkede rumligheder kan også defineres af transparens. Eksempelvis kan rum med glasvægge opleves som åbne rum, selv om de i fysisk forstand er lukkede rum. 6

8 Indholdsfortegnelse s. 8 Folkeskolen 2010 s. 14 Rammesætning s caseskoler s. 34 Designprincipper s. 92 Den gode proces s. 110 Litteraturliste s. 114 Bilag 7

9 Folkeskolen år 2010 Tendenser i skolebyggeriet Byggetekniske tendenser Den virtuelle skole 8

10 Folkeskolen år 2010 Folkeskolen år 2010 Modelprogrammet bygger på tre indsigter: Folkeskolen har mange arbejdsformer. Folkeskolen skal balancere mellem faktatilegnelse og selvstændig vidensproduktion, mellem klasseundervisning, holdundervisning og individuel opgaveløsning, samt mellem stille fordybelse og fysisk aktivitet. Skolebygninger er ikke ens. Der findes store og små skoler, landskoler og byskoler og skoler med forskellig opbygning og indretning. Folkeskolen kan ikke fuldt ud fremtidssikres. Kigger vi tilbage, kan vi se, at folkeskolens arbejdsformer og udfordringer forandrer sig over tid. Derfor er det en naturlig konklusion, at skolen også fremover vil udvikle sig, samt at der vil ske forandringer, vi i dag ikke kan foregribe. Derfor er den måske allervigtigste opgave i forbindelse med indgreb i skolebygninger at de ikke låses fast gennem en arkitektur, der for snævert definerer mulighederne for aktivitet. Alt det stiller store krav til skolernes fysiske rammer. Den arkitektoniske udfordring for skolerne i dag er at muliggøre diversitet og samtidig opnå optimale rammer for enhver arbejdssituation og for alle mennesker. Tendenser i det nye og det ombyggede skolebyggeri Gennem det seneste årti har skolebyggeri haft fokus på, at skolearbejde i dag udgøres af mange forskelligartede aktiviteter. Samtidig udfordres skolebygningerne af integreringen af IT-redskaber. Derfor sker såvel opførelsen af nye skoler som om- og tilbygning af eksisterende skoler ofte ud fra principper om øget rumlig og funktionel fleksibilitet. Vi har de seneste år set højprofilerede eksempler på ambitiøse skolebyggerier og skolekoncepter som SKUB i Gentofte Kommune og Børneuniversitetet i København. Det er nye koncepter, som byder på radikale nytolkninger af skolens rum. Der foregår med andre ord i praksis en livlig afprøvning af, hvordan fysiske rammer bedst understøtter læring og samarbejde, og samtidig skaber god trivsel. Uddrag af Folkeskolens formålsparagraf: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 9

11 Tendenser i skolebyggeriet Folkeskolen år 2010 BIBLIOTEK Tendenserne indenfor skolebyggeri er bl.a. opsummeret af arkitekt med speciale i skolerådgivning Per Olsen, som ser en klar tendens til, at skolebyggeri udføres med henblik på at opnå rumlig og funktionel fleksibilitet. Midlerne til at opnå dette sker bl.a. på følgende måder: Åbne rum Små klasselokaler slås sammen til færre men større, ofte med dobbeltdøre eller foldevægge imellem, hvilket muliggør samarbejde på tværs af klasser. Desuden inddrages dele af gangene som et supplement til klasselokaler. Klassen får altså et hjemmeområde i stedet for et klasselokale. Biblioteket i centrum Skolebiblioteket er omdøbt til skolens pædagogiske servicecenter og flyttes ofte til en placering centralt i bygningen, hvor det kan bruges af alle eleverne, og hvor der er små arbejdspladser til at arbejde i grupper eller selvstændigt. SFO Fleksible rumligheder Der tilbygges udbygninger på ydermurene, som kan fungere som grupperum, og der etableres andre arbejdsrum i forbindelse med klasserne. Nogle steder opføres nye selvstændige tilbygninger, ofte med store og fleksible rum, som kan ændres ved hjælp af foldevægge. Udbygningerne giver bygningen en samlet set større klimaskærm, hvilket kan have betydning for bl.a. lys- og varmeforhold. Integration af SFO Flere skoler integrerer indskolingen og SFO i samme lokaler. 10

12 Tendenser i skolebyggeriet Folkeskolen år 2010 KLASSEENHEDER FAGLOKALER Faglokaler Faglokaler skal stadig understøtte specialiserede arbejdsformer og imødekomme bestemte konditioner. Men målsætningen om fleksibilitet og differentierede arbejdsformer lægger op til, at disse lokaler også kan inddrages til andre undervisningsforløb på tværs af skolens fagrække og i højere grad gå i samspil med hinanden. Når der bygges nyt eller bygges om, lægges disse derfor ofte i sammenhæng med hinanden og gerne tæt på klasseenhederne. Fra gymnastiksal til multihal På mange skoler, hvor udearealerne tilbyder muligheden, bygges nye, større og mere tidsvarende idrætsfaciliteter, som erstatning for den gamle gymnastiksal, som ofte er lille og indrettet til en anden type fysisk aktivitet end den, der er fremherskende i skolernes idrætsundervisning i dag. Ofte konverteres den gamle gymnastiksal og indgår til andre formål. Modernisering af overflader og installationer Ved renovering gennemføres ofte en opgradering af den ældre bygningsmasse omkring forhold som overflader, lydforhold, klimaskærm, energi, brandforhold, faglokaler, ventilation, indeklima samt tidsvarende installationer som belysning, alarmer og IT. 11

13 Byggetekniske tendenser Folkeskolen år 2010 I det forrige afsnit blev det beskrevet, hvad de overordnede arkitektoniske tendenser er, når der bygges om og til på danske folkeskoler. Udover de arkitektoniske greb, er der også en række specifikt tekniske/ingeniørmæssige greb, der ofte arbejdes med i forbindelser med om- og tilbygninger, samt ved nyopførelser af skoler. Indsatserne bygger ofte på ny viden om eksempelvis sammenhænge mellem godt indeklima og læringsprocesser. Indeklima kan især være en udfordring og behovet for klimaregulering er særlig fremtrædende i små lokaler, hvor elever tilbringer en stor del af dagen. Der er således behov for en prioritering af midlerne og pladsen i forhold til det konkrete behov i den enkelte skole. Lydforhold Uhensigtsmæssige lydforhold kan skyldes, at der i de nye eller renoverede skoler er flere åbne rumforløb for at imødekomme ønsker om flere forskellige undervisningsformer. Det kan også skyldes, at rummene har for få lydabsorbenter. I forbindelse med større ny- og ombygninger synes det derfor vigtigt at sammenkæde planlagt brug af rum med materialevalg, herunder lydabsorbenter, indeklima, dagslys mm. Lysforhold Der synes også at være en fremherskende tendens til at arbejde med transparente flader. Disse har både fordele og ulemper, og hvorvidt transparente flader er et rigtigt valg, vil afhænge af den enkelte situation. Man bør altid vurdere, hvilke konsekvenser det vil have for det overordnede indeklima. Meget transparens i form af vinduer i åbne kontorlandskaber osv. frembringer ofte en række indeklimamæssige udfordringer, fordi det har indflydelse på andre parametre ved indeklimaet. For eksempel skaber store, transparente vinduesflader i en facade eller som en del af ruminddelinger mulighed for udsyn og dagslys i lokalet/bygningen, hvilket er fint med fokus på mængden af dagslys i rummet. Men glas kan også have en negativ indflydelse på det samlede indeklima. Glassets hårdhed mindsker rummets lydabsorberende egenskaber og forringer lydforholdene i lokalet. Varmebelastningen i lokalet bliver større, og hvis der ikke kompenseres, vil man kunne opnå forhold, hvor brugerne fryser om vinteren og sveder om sommeren. Dette kompenseres der ofte for ved at benytte energi- og solafskærmede ruder, hvilket har den uheldige indvirkning, at dagslyset reduceres i rummet. Da dagslyset samtidig reduceres kraftigt bare et par meter fra vinduet, er det ofte fladerne i rummet, der dikterer, hvor langt dagslyset kommer ind i lokalet, og hvis disse ikke har nogle velovervejede refleksive egenskaber, optimeres dagslysbidraget ikke. Byggeprocessen Der går ofte år imellem at der gennemføres større skolebyggeprojekter i en kommune. Derfor kan det være vanskeligt at overføre erfaringer fra det ene skolebyggeri til det andet, og vigtig erfaring kan gå tabt. Det kan eksempelvis være vanskeligt at oparbejde procedurer, der kan sikre en løbende forbedring af byggeprocesserne. 12

14 Folkeskolen Den virtuelle år skole 2010 Folkeskolen år byggesager på tværs Som eksempel på skolebyggesager har Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune i 2005 fået gennemført en undersøgelse af, hvordan 24 nyere, større byggesager er forløbet i samarbejdet mellem forvaltning og skoler/fritidsinstitutioner set med byggeudvalgenes øjne og med fokus på deres vurderinger af procesforløbet, samarbejdet og det færdige resultat. Der var overordnet stor tilfredshed med det færdige resultat, de arkitektoniske værdier og skolens egnethed til forskellige slags undervisning. Tilsvarende mente langt de fleste, at undervisningsmulighederne blev forbedret, at belysningen var tilfredsstillende, og at der var sket en passende afvejning af funktionalitet og drift af bygningerne. Kritiske opmærksomhedspunkter var især: akustik, dvs. lydforhold indeklima, dvs. forhold omkring lys og luft rengøringsvenlighed Undersøgelsen peger på, at der er overordnet tilfredshed men fortsat er plads til forbedring. Fx var omkring en tredjedel utilfredse med indeklima og akustik. Det første skridt hen imod at introducere IT i folkeskolen var etableringen af valgfaget datalære i I 2010 er det et krav i de fælles målbeskrivelser for folkeskolens fag, at IT integreres i undervisningen. Det medfører nogle ændringer i samarbejdsformer og adfærd, som igen stiller nye krav til de fysiske rammer. Gennem en række initiativer både nationalt og lokalt er den tekniske infrastruktur og de digitale tjenester blevet udviklet, lærere har forbedret deres IT-kompetencer, og der er gennemført en række projekter for at få erfaringer med at anvende IT i skolen. I perioden har Undervisningsministeriet gennemført den seneste oprustning i satsningen IT i folkeskolen. Programmet har bl.a. støttet indkøb af computere til 3. klasser, udvikling af nye digitale læremidler, mere undervisningsindhold på undervisningsportalen EMU og en række værktøjer til videndeling og spredning af best practice. Implementering af IT i bygningsmassen Derfor fordrer fremvæksten af IT i skolerne, at det tænkes ind som muligheder i de fysiske rumligheder. Eksempelvis i udformningen af lærerarbejdspladser og elevarbejdspladser, og i brugen af og adgangen til læringsmiljøer, der både kan være fysiske og virtuelle. En anden mulighed er i forbindelse med skolens indgangsdøre. Her ser vi allerede i dag, hvordan mange skoler udfolder hjemmesider til at tilbyde et væld af virtuelle indgangsdøre, som tilbyder kommunikationsog aktivitetsrum for forældre, børn, personale, eksterne brugere og nysgerrige. Mere IT-udstyr har samtidig en række totaløkonomiske omkostninger, som foruden prisen for anskaffelse også omfatter udgifter til tyverisikring samt til vedligeholdelse af udstyret. 13

15 Rammesætning 3 Skoletypologier 3 Scenarier 3 Fokusområder Uddybning af fokusområder 14

16 Folkeskolen Rammesætningår 2010 Rammesætning 3 skoletypologier Først findes en præsentation af den eksisterende masse af danske skolebygninger. Danske skoler er opført over et par hundrede år og ser ud på mange forskellige måder. Alle individuelle forskelle til trods er det dog muligt at inddele de eksisterende skolebygninger i tre overordnede bygningstypologier, som præsenteres i kapitlet. 3 scenarier Dernæst opstilles tre forskellige scenarier som konsekvens af, at skolers og kommuners vilkår kan være vidt forskellige. Står en kommune foran at opføre en helt ny skole, er vilkårene nogle helt andre, end hvis der skal om- og tilbygges. Og igen er vilkårene anderledes for den skole, som ønsker at optimere de rumlige muligheder uden at påbegynde en byggesag. De tre forskellige scenarier giver forskellige forudsætninger at læse og bruge model programmet på. 3 fokusområder Sidste del af kapitlet er helliget tre fokusområder: læringsfleksibilitet, trivsel og samarbejde. Fokusområderne er formuleret sådan, at de tilsammen dækker folkeskolens indholdsmæssige udfordringer. De tre fokusområder gennemsyres desuden af både at blive forstået i relation til skolernes fysiske rum og i relation til de virtuelle rum. Eksempelvis foregår en stor del af skole-hjem samarbejdet i skolerne i dag med IT-redskaber i virtuelle rum. 15

17 3 Skoletypologier Rammesætning Ca. andel af alle danske skoler 1/3 1/3 1/ Projektarbejdeskolen Åben plan skolen Kamskolen Centralskolen Byskolen Borgerdydskolen skole Etageskolen Historisk er der opført mange forskellige slags skoler i Danmark, men indtil midten af 1900-tallet havde de forskellige skoletyper trods alt mange træk til fælles. I 1930 erne kom for alvor nye bygningstyper til, og især fra 1970 erne og frem er arkitekter kommet med mange nye, kreative bud på skoler. De eksisterende danske skoler udgøres derfor af meget forskellige skoler, som dog kan puljes i tre overordnede bygningstyper, med hver deres karakteristiske træk. Etageskolen er modelprogrammets betegnelse for de ældre byskoler, typisk fra slutningen af 1800-tallet. De udgør omtrent en tredjedel af danske skoler i dag. En anden tredjedel udgøres af de funktionsopdelte skoler, som især blev opført fra 1950 erne og fremefter. Siden 1970 erne er der eksperimenteret en del med skolebyggeriet, men det samlende princip for langt de fleste er, at de som arkitektur er opbygget med en høj grad af rumlig fleksibilitet Landsbyskolen 16

18 Folkeskolen 3 Skoletypologier år 2010 Rammesætning Etageskolen Etageskolen beskriver en bygning i typisk 3-4 etager, hvor adgang sker via en centralt placeret hovedindgang, hvorfra en hovedtrappe fører til bygningens forskellige etager. Hver etage er typisk struktureret af gange, hvor klasserum og faglokaler ligger som celler efter hinanden. Udearelaerne er ofte et asfalteret område, som over tid er blevet mindre pga. tilføjelse af cykelskure, sportsfaciliteter og pavillioner. Arkitekturen understøtter både datidens lærings- og ledelsesprincip, hvor lærere fra et forhøjet podie fyldte viden på stillesiddende elever, og behovet for at kunne bygge mest muligt på et ofte temmeligt begrænset areal. Funktionsopdelt skole Funktionsopdelt skole er betegnelsen for de mange skoler, der blev bygget i 1960 erne. Typisk havde byggeriet form som en kam, hvor hver tak blev tildelt en særlig funktion, så klasserum, faglokaler og personalerum fik hver sin tak. Desuden var der ofte større fællesarealer. Skolen er ofte i én etage men huser mange elever, hvorfor arealet strækker sig over et stort geografisk område. Typisk blev kamskolerne bygget i nyanlagte boligområder i byernes udkanter, hvorfor der blev plads til store udearealer til leg, sport og andet. Kamskolerne er udtryk for en rationel arkitektur, hvor hver funktion tildeles sin plads. Med den flade struktur udtrykker arkitekturen samtidig en tanke om, at elever og lærere er ligeværdige. Rumfleksibel skole Rumfleksibel skole er modelprogrammets samlebetegnelse for de nyere skolebyggerier, som havde et tidligt udviklingsstadie i 1970 ernes åben plan-skoler. Nyere rumfleksible skoler er typisk inddelt i hjemmeområder og mindre skoler i skolen. Hvert hjemmeområde huser typisk flere klasser og klassetrin, inventar kan flyttes og etablere forskellige typer af mindre rumligheder. Den rumfleksible skole er et arkitektonisk svar på pædagogiske og ledelsesmæssige strømninger om, at læring bør foregå i samarbejde mellem elever, lærere og andre aktører. Den rumfleksible skole forsøger samtidig at give et bud på en form, som kan rumme en vekslen i arbejdsformer mellem klasseundervisning, holdundervisning, enearbejde, gruppearbejde og projektarbejde på tværs af klasser. 17

19 Folkeskolen 3 Scenarier år 2010 Rammesætning Modelprogrammet opererer med tre forskellige scenarier, der tager højde for, at skoler og kommuner kan have meget forskellige vilkår for at arbejde med en optimering af skolens fysiske rammer. Skal man opføre en helt ny skole, er det andre udfordringer, man står overfor, end hvis der skal bygges om eller bygges til på en ældre skole. Derfor opererer modelprogrammet med en skelnen mellem de to forudsætninger. Det tredje scenarie har fået overskriften den mentale ombygning, fordi modelprogrammet også henvender sig til skoler og kommuner, der har ambitioner om at optimere deres brug af de eksisterende fysiske rammer uden at bygge om. Mental ombygning I hvor høj en udstrækning kan vi integrere ønskede læringsprocesser og arbejdsformer i skolens nuværende bygninger, uden at der bygges om? Hvor langt kan vi nå i forhold til at indfri en række visioner/bærende principper for fremtidens læring og dannelse ved at omtænke måderne, vi plejer at arbejde sammen og bruge rum? Til- og ombygning Hvordan kan vi med om- og tilbygninger på eksisterende skoler skabe bedre muligheder for både læring, trivsel og samarbejde for både elever og ansatte? Nybygning Hvordan kan vi bygge helt nye skoler, der med sine forskellige rumligheder understøtter skolens mange forskelligartede arbejdsformer? Hvordan kan vi med mere radikale bud på nye læringsmiljøer understøtte nye læringsformer? En vigtig pointe er, at disse nye læringsmiljøer ikke behøver være hver skoles eje, men at flere skoler i en kommune kan samarbejde om at etablere særlige faciliteter, som eksempelvis et science center. 18

20 Folkeskolen 3 Fokusområder år 2010 Rammesætning Modelprogrammet anlægger tre fokusområder for at kunne indkredse de udfordringer og muligheder, der ligger i de eksisterende danske skolebygninger. Hvert fokusområde udgør et særligt perspektiv på skolens udfordringer og behov. Modelprogrammets tre fokusområder, som uddybes over de næste sider, er: Læringsfleksibilitet Trivsel Samarbejde Hvert fokusområde er blevet til på baggrund af en analyse af vilkår, forhold og personer, som indgår i skolelivet og har betydning for skolens fysiske rammer. Analysen er siden blevet kvalificeret af en række enkeltpersoner og organisationer. De indledende analyser viste desuden, at der ligger nye udfordringer i den voksende brug af IT på skolerne. Brugen af virtuelle redskaber påvirker adfærden i fysisk rum og skaber nye typer af samarbejds- og kommunikationsrum. Derfor har IT og virtualitet fået en gennemgående placering i modelprogrammet, indlejret og indlæst som et spor i de tre fokusområder, på lige fod som det fysiske rum. Det er vigtigt at pointere, at skolebyggeri involverer valg og prioriteringer inden for givne rammer, som kan være forskellige fra kommune til kommune, og at modelprogrammet opstiller generelle forhold, man med fordel kan være opmærksom på. Fokusområder Fysisk rum Trivsel Samarbejde Virtuelt rum Tværlæsninger 19

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Udnyt alle læringsrum både inde og ude Læringsrum bør indrettes, så eleverne føler sig trygge og inspireres til læring og kreavitet Fleksibel indretning,

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Nyt skoleudbygningsprogram

Nyt skoleudbygningsprogram Til Byrådet Fra MBU Dato 14. august 2015 Nyt skoleudbygningsprogram Notatet omhandler Børn og Unges forslag til nyt Skoleudbygningsprogram til erstatning af det tidligere Lokaleprogram. 1. Resume Det nuværende

Læs mere

14. KRISTRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skolegade 4, 8900 Randers

14. KRISTRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skolegade 4, 8900 Randers Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 14. KRISTRUP SKOLE KRISTRUP SKOLE Skolegade 4, 8900 Randers Kristrup Skole er beliggende i den sydlige del af Randers. Skolen har i skoleåret 2012/13

Læs mere

STM MODEL 2B - STM MODEL 2B - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 2½ SPOR

STM MODEL 2B - STM MODEL 2B - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 2½ SPOR MODEL 2B - MODEL 2B - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 2½ SPOR 2B - FREMTIDIGE FOR - BESKRIVELSE AF INDGREB Beskrivelse af indgreb Model 2B St. Magleby Skole indskoling 0.-9. klasse 0.-9.

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015 BESKRIVELSE LANGHOLT SKOLE FAKTA Adresse Langholt skole Øster Hassingvej 1 9310 Vodskov Telefon 98256579 E-mail Web Skoleleder

Læs mere

Høringssvar modtaget 23-09-13. Område 005 Skole- og Børneudvalget Skoler. Institution Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000

Høringssvar modtaget 23-09-13. Område 005 Skole- og Børneudvalget Skoler. Institution Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Høringssvar modtaget 23-09-13 Område 005 Skole- og Børneudvalget Skoler Institution 4000 Kontaktperson Flemming Jørgensen 4000 Afgivet høringssvar som Bruger (bestyrelsesmedlem eller medlem af interesseorganisation)

Læs mere

STM MODEL 1B - STM MODEL 1B - ST. MAGLEBY SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4 SPOR

STM MODEL 1B - STM MODEL 1B - ST. MAGLEBY SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4 SPOR MODEL 1B - MODEL 1B - ST. MAGLEBY SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4 SPOR 1B - FREMTIDIGE FOR - BESKRIVELSE AF INDGREB Beskrivelse af indgreb Model 1B St. Magleby Skole indskoling 0.-5. klasse

Læs mere

Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014 2021 11. LYSHØJSKOLEN. Lyshøj Allé 1, 6000 Kolding

Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014 2021 11. LYSHØJSKOLEN. Lyshøj Allé 1, 6000 Kolding Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014 2021 Bind III 11. LYSHØJSKOLEN Lyshøj Allé 1, 6000 Kolding Lyshøjskolen blev bygget i 1969 og var under konstant udbygning frem til 1979. Der er efterfølgende

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER VESTER HASSING SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER VESTER HASSING SKOLE // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER VESTER HASSING SKOLE // 2015 BESKRIVELSE VESTER HASSING SKOLE FAKTA Adresse Telefon 99824700 E-mail Web Skoleleder Antal elever 466 Antal klasser

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Punkt 5. Orientering om forslag til bygge- og renoveringsproces: Baggrund hvorfor kommer dette forslag?

Punkt 5. Orientering om forslag til bygge- og renoveringsproces: Baggrund hvorfor kommer dette forslag? Punkt 5 Orientering om forslag til bygge- og renoveringsproces: Baggrund hvorfor kommer dette forslag? Masterplan hvad er de konkrete planer, og hvordan kan de realiseres? Økonomi, finansiering Drøftelse,

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

1. UBST arbejde med kravspecifikationerne/revision af vejledninger 2. Inspirationskatalog 3. Basiskrav 4. Udbud af stinkskabe 5.

1. UBST arbejde med kravspecifikationerne/revision af vejledninger 2. Inspirationskatalog 3. Basiskrav 4. Udbud af stinkskabe 5. DUA seminar 5. oktober 2010 1. UBST arbejde med kravspecifikationerne/revision af vejledninger 2. Inspirationskatalog 3. Basiskrav 4. Udbud af stinkskabe 5. Spørgsmål Bygherrerådgiver Erik Krøll, NNE Pharmaplan

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Fremtidens folkeskole ligger i Ringkøbing

Fremtidens folkeskole ligger i Ringkøbing www. jsdanmark.dk 524610 Trykt på officielt godkendt miljøvenligt papir Trykfarverne er baseret på vegetabilske olier Koncept: JS Media Tools www. jsdanmark.dk 524610 Trykt på officielt godkendt miljøvenligt

Læs mere

Firkløverskolens afdeling i Mørke ligger som tvillingeskole til Mørke Skole.

Firkløverskolens afdeling i Mørke ligger som tvillingeskole til Mørke Skole. Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007/forår 2008 PADERUP AFD. JEBJERG AFD. MØRKE AFD. 28 B. FIRKLØVERskolen, mørke afd. Mørke afd. LÅSBY AFD. Kirkevej 13 A, 8544 Mørke Firkløverskolens

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER SOFIENDALSKOLEN // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER SOFIENDALSKOLEN // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER SOFIENDALSKOLEN // 2015 BESKRIVELSE SOFIENDALSKOLEN FAKTA Adresse Sofiendalskolen Lange Müllersvej 18 9200 Aalborg SV Telefon 99824646 E-mail

Læs mere

Koncept - fagkerne Skolens centrale kerne rummer viden i form af personale, pædagogiske læringscenter, ressourcecenter...

Koncept - fagkerne Skolens centrale kerne rummer viden i form af personale, pædagogiske læringscenter, ressourcecenter... Koncept/idé Koncept - resonans Resonans... Faglighed som ringe i vandet... Koncept - fagkerne Skolens centrale kerne rummer viden i form af personale, pædagogiske læringscenter, ressourcecenter... Koncept

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Tilbygning/ombygning/udearealer/inventar i forbindelse med ny struktur på skolerne i Svendborg Kommune. Doc. 10-37291

Tilbygning/ombygning/udearealer/inventar i forbindelse med ny struktur på skolerne i Svendborg Kommune. Doc. 10-37291 Tilbygning/ombygning/udearealer/inventar i forbindelse med ny struktur på skolerne i Svendborg Kommune. Doc. 10-37291 Opgaven er rammesat i Byrådets beslutning om ny skolestruktur i Svendborg Kommune.

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

PÆDAGOGISK FUNKTIONS- PROGRAM. Lykkesgårdskolen BILAG 1

PÆDAGOGISK FUNKTIONS- PROGRAM. Lykkesgårdskolen BILAG 1 PÆDAGOGISK FUNKTIONS- PROGRAM BILAG 1 Introduktion... 3 Visioner og værdier... 8 Skolens dimensionering... 9 Nærhedskrav og funktionskrav...10 INDHOLDS- FORTEGNELSE Introduktion Baggrund og rammesætning

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Idé-DB DSR IDÉKATALOG til studiemiljøet på Danmarks Biblioteksskole De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Indledning Idé-DB er et forum under DSR, De Studerendes Råd, hvor de studerende

Læs mere

Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m²

Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Center for Kommunale Ejendomme 13. maj 2014 Politik for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Slagelse Kommune ønsker med sin

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER KÆRBYSKOLEN // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER KÆRBYSKOLEN // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER KÆRBYSKOLEN // 2015 BESKRIVELSE KÆRBYSKOLEN FAKTA Adresse Kærbyskolen Oluf Borchs Vej 2 9000 Aalborg Telefon +45 99 82 13 00 E-mail Web Skoleleder

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

22. AALYKKESKOLEN. Senest er der gennemført udbygning med ny indskolingsafdeling i 2004.

22. AALYKKESKOLEN. Senest er der gennemført udbygning med ny indskolingsafdeling i 2004. Bind III 22. AALYKKESKOLEN Ålykkegade 2, 6000 Kolding Aalykkeskolen bygget i 1904 som byens drengeskole er den ældst fungerende folkeskole i Kolding. I 1952 indrettede man faglokalerne tegning, biologi,

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

- et informationsbrev fra ledelsen.

- et informationsbrev fra ledelsen. MÆLKEVEJEN SOMMER 2014. - et informationsbrev fra ledelsen. Efter et dejligt og solrigt forår er det nu sommerferietid. Foråret har været en travl tid for både børn og voksne på skolen, så noget af det

Læs mere

KOMBIBIBLIOTEK OG INDSKOLINGSAFSNIT POP ØST VED HARESKOV SKOLE. Skitseforslag september 2005

KOMBIBIBLIOTEK OG INDSKOLINGSAFSNIT POP ØST VED HARESKOV SKOLE. Skitseforslag september 2005 KOMBIBIBLIOTEK OG INDSKOLINGSAFSNIT POP ØST VED HARESKOV SKOLE Skitseforslag september 2005 Indhold: Kombibibliotek - situationsplan s. 3 Kombibibliotek - parterreplan og stueplan s. 4 Perspektiv sammenbygning

Læs mere

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006 SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik 1. udgave, 2006 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik Kirsten Engelund Thomsen Kjeld Johnsen Lars Gunnarsen Claus Reinhold

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

28/03/14 KICK-OFF KONFERENCE. Torsdag den 27. marts 2014 IINSPIRATIONSKATALOG

28/03/14 KICK-OFF KONFERENCE. Torsdag den 27. marts 2014 IINSPIRATIONSKATALOG KICK-OFF KONFERENCE Torsdag den 27. marts 2014 IINSPIRATIONSKATALOG 1 KEND DIN SKOLE Det er et vigtigt udgangspunkt for enhver omdannelse at kende potentialer og udfordringer ved den konkrete skoles rumligheder,

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

bygherrerådgivning udvalgte referencer

bygherrerådgivning udvalgte referencer bygherrerådgivning udvalgte referencer Hovedbilbliotek og kulturhus Ledøje-Smørrum 1996-1998 Nyt hovedbibliotek med medborger facilitetter. Arkitektgruppen varetog bygherrerådgivningen med blandt andet

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Beskrivelse af model 4: 1. Bærende værdier og visioner: Model 4 tager udgangspunkt i disse mål: At barnet kan se en mening med de livsvilkår, de er omgivet

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER SVENSTRUP SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER SVENSTRUP SKOLE // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER SVENSTRUP SKOLE // 2015 BESKRIVELSE SVENSTRUP SKOLE FAKTA Adresse Svenstrup Skole Egemarksvej 1 9230 Svenstrup Telefon 9931 6340 E-mail svenstrupskole@aalborg.dk

Læs mere

Temadag. Folkeskolereformen. Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber

Temadag. Folkeskolereformen. Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber Temadag Folkeskolereformen Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber Folkeskolereformen Indhold Temadag............................................Side 3 Skolens perspektiv....................................side

Læs mere

City of Westminster College

City of Westminster College CASE City of LOKATION: City of, London, England. Arkitekt/ designer: schmidt hammer lassen architects. City of designet af schmidt hammer lassen architects På Paddington Green Campus i London, ligger schmidt

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Visioner for Fysiske rammer og læringsmiljøer

Visioner for Fysiske rammer og læringsmiljøer Visioner for Fysiske rammer og læringsmiljøer doknr. 51771-14 Indledning bemærkninger Arbejdsgruppen omkring Fysiske rammer og læringsmiljøer er sammensat af repræsentanter fra følgende faggrupper: en

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset - 8100 Århus C Tlf. 8940 2384 - Epost mag4@aarhus.dk

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset - 8100 Århus C Tlf. 8940 2384 - Epost mag4@aarhus.dk ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset - Århus C Tlf. 3 - Epost mag@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den. august via Magistraten Tlf. nr.: Jour. nr.: Ref.: Henrik Traberg

Læs mere

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Indhold i oplægget: Katrinebjergskolens visioner Gennemgang af hovedelementer i loven Hovedpointer - Katrinebjergskolen Spørgsmål Vi har noget for - Værdier Katrinebjergskolen

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Når Københavns Kommune renoverer skoler. - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne

Når Københavns Kommune renoverer skoler. - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne Når Københavns Kommune renoverer skoler - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne 2 Indhold Hvorfor skal du læse denne pjece? 4 Beslutning - hvorfor skal der renoveres? 5 Ansvar og roller for helhedsrenovering

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne 1. Emne: Klassekvotient Fakta: Vi ved, at en høj klassekvotient giver mere uro i klassen, mindre lærerkontakt, mindre tid til samtale, dårligere indeklima og undervisningsmiljø og flere konflikter - men

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

højt. Adgang til udendørsarealerne var ligeledes prioriteret højt.

højt. Adgang til udendørsarealerne var ligeledes prioriteret højt. byg bæredygtigt byggeri 4 204 20 RENOVERING DYVEKESKOLEN Dyvekeskolen er opført 968-73, tegnet af arkitekterne P. Hougaard Nielsen og C.J. Nørgaard Pedersen. Den var bygget som en stor lidt lukket karré

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Hvide Sande Skole - læring med udsyn. Til. Tanker om fremtidens Hvide Sande Skole

Hvide Sande Skole - læring med udsyn. Til. Tanker om fremtidens Hvide Sande Skole Hvide Sande Skole - læring med udsyn Til Skolevej 2 6960 Hvide Sande Telefon: 99 74 26 60 Tanker om fremtidens Hvide Sande Skole www.hvidesandeskole.dk hvidesandeskole@rksk.dk Dato: 09. april 2015 To matrikler

Læs mere

ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU

ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU Det Nye Universitetshospital: sammenhængende, bæredygtigt og effektivt byggeri integreret forskning, uddannelse og klinik attraktivt arbejdsmiljø innovative processer

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

N.J. Fjordsgades Skole

N.J. Fjordsgades Skole N.J. Fjordsgades Skole ------------ ------------------ --- Nyhedsbrev fra fremtidens folkeskole I dette nummer 1 CAMP-ister i fremtidens folkeskole 1 Foranderlighed som udfordring 2 Opblødning af traditionelle

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted.

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. 1 Indholdsfortegnelse Forside s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Præsentation af Regnbuen s. 3 Regnbuens

Læs mere

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,

Læs mere

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling 4 6 20 22 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner Vi

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

MED LOV SKAL LAND BYGGES!

MED LOV SKAL LAND BYGGES! MED LOV SKAL LAND BYGGES! MØDET MED 2 ADVOKATFIRMAER I ÅRHUS RECEPTION ADVOKATFIRMA I ÅRHUS VENTEVÆRELSE ADVOKATFIRMA I ÅRHUS FORDELINGSGANG ADVOKATFIRMA I ÅRHUS BIBLIOTEK ADVOKATFIRMA I ÅRHUS ADVOKATKONTOR

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

14. SDR. STENDERUP CENTRALSKOLE

14. SDR. STENDERUP CENTRALSKOLE Bind III 14. SDR. STENDERUP CENTRALSKOLE Stenderupvej 215, 6092 Sdr. Stenderup Sdr. Stenderup Centralskoles nuværende bygninger kan dateres tilbage til 1926, hvor 1. del af den nuværende hovedbygning blev

Læs mere

Projekt Skole-IT generation II

Projekt Skole-IT generation II Projekt Skole-IT generation II PUC 1. Indledning og motivation... 3 1.1 Projektets rammesætning... 3 1.2 SkoleIT generation I... 3 2. Tekniske resultatmål... 4 4. Implementeringsstrategi og styring på

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Notat. 1. Etablering af den sammenlagte hjemmepleje på én adresse

Notat. 1. Etablering af den sammenlagte hjemmepleje på én adresse Til: Kopi til: ØKU og KMB MADB og INKR BALLERUP KOMMUNE Dato: 10. juni 2015 E-mail: kcs@balk.dk Kontakt: Karsten Schrøder Sagsid: 82.25.00-P20-2-15 Notat Sammenlægning af Hjemmeplejen på Telegrafvej 4

Læs mere