A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 12

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 12"

Transkript

1 A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 12 Der saa jeg det ynkeligste Gudshus jeg nogensinde har seet: et lidet av tømmerstokker oplaftet bygværk, ikke større i omfang end en sørlandsk meget fattig husmandsstue. Var husets ydre uanseligt, saa var dets indre ikke bedre, da vi omsider kom saa vidt, at vi kunde se det. Dette havde imidlertid sine vanskeligheder, som det tog tid at overvinde. Der fandtes i kapellets nærhed nogen faa usle hytter, hvis indvaanere ialfald for øieblikket syntes at være endnu færre og uslere: en del yderst forkomne skoltelapper. Vi fik en av disse i tale og lod ham forstaa, at vi ønskede at bese kirkehusets indre. Denne underretning syntes imidlertid bare at vække mandens mistanke og ikke spor av imødekommenhed. Efterhaanden blev han dog villig til at tale med kirkeværgen om sagen. Men kirkedøren var ikke paa langt nær aabnet med det, snarere endnu mer laaset end nogensinde; thi kirkeværgen efter udseende en nogen alderstegen stakkar, der i begyndelsen gjorde indtryk at være baade døv og blind, men i virkeligheden nok kun var uvillig til at høre og kanske paa vei til daarligt syn erklærede, at han ikke kunde finde kirkenøglene. Jeg for min del troede nu, at vi hermed var kommet til punktum, men en kollega forstod situationen bedre. Han tog meget ostentativt sin pengepung og raslede hørbart med nogen sølvmynte. Det skulde betyde, at der i dag vilde vanket drikkepenge, naar bare det uheld ikke havde været, at kirkedørsnøglen ikke kunde findes. Vinket blev forstaaet; der blev iværksat en grundigere søgning og om føie tid var det tabte fundet. Helligdommen blev aabnet. Men hvor tarvelig og lidet andagtsvækkende ialfald efter mit skjøn og min smag. At tømmervæggene var helt nøgne, kunde vel ikke rigtig siges forsaavidt som der hist og her var opklæbet blade med helgenbilleder. Ellers var rummet skummelt og trist uden spor av siddeplads for menigheden. Den skal altid paahøre messen staaende. For at faa betræde husets allerhelligste maatte vi yde en ny skjærv og derhos strengt iagttage, at vi ikke gik rangsølest, men fulgte solen, naar vi gik rundt alteret. Det hele var jo snart besigtiget, og noget storartet i retning av pragt havde vi da heller ikke seet, men vi kunde fortælle, at vi havde seet Boris Gleb, hvilket blev anseet i dette tilfælde som det udløsende moment. Bagefter har mindet om dette besøg ofte givet stødet til det spørgsmaal: Er det muligt, at Gud ogsaa i dette tempel kan aabenbare sit navn og vinde hjerter, hvor de par aarlige gudstjenester bestaar av en messe, hvis ordlyd ingen av tilhørerne forstaar? 1874 var det sidste aar jeg deltog i Finmarkens amtsformandskab. Den gang blev det avholdt i Vardø under ledelse av byfoged Aall i Hammmerfest, som var konstitueret amtmand under ledigheden efter amtmand Holmboe, som tidligere paa aaret var blit kaldt til kongens raad. Fra selve mødet erindrer jeg intet, som kunde have særlig krav paa at komme til udtryk her. Men det fortaltes mig senere av gamle fru Buck fra Øksfjord, som i den tid besøgte slægtninger i Vadsø, at der i nær forbindelse med vort møde tildrog sig en liden begivenhed i Vadsø, som i mange dage gav folk noget at snakke om. Ogsaa dette aar blev vore forhandlinger paa amtsmødet færdige saa betimelig, at vi havde en dag til overs til privat avbenyttelse. Denne tid vilde den konstituerede amtmand anvende saaledes, at han fulgte dampskibet paa nordgaaende til Vadsø for at hilse paa sin bror, sogneprest Aall i Næsseby. Brødrene havde ikke seet hverandre i jeg ved ikke hvor mange aar, og nu skulde de da mødes, naar sognepresten vilde sørge for at komme med lokalskibet fra sit hjem til Vadsø, mens det store kystskib lossede og lastede der. Dette var nu altsammen avtalt gjennem korrespondanse paa forhaand og alt gik i orden. Da lokalskibet bragte presten til Vadsø, var byfogden allerede kommen og mødte op paa kaien for at møde sin bror snarest mulig. Men de som saa paa det, havde nok vanskelig for at opfatte det som et gjensynsmøde mellem brødre. Presten, som i mange maader nok skulde være anderledes end Web: E-post: 1

2 andre mennesker, havde bl. a. en dybt indgroet respekt for al autoritet, en respekt der vil snarere havde øget end avtaget i de mange ensomme aar i Nesseby. Ved denne leilighed skal han efter sigende under trykket av nævnte respekt saa rent have glemt brorskabet over amtmannsværdigheden, at han ved landstigningen og vandringen indover kaien gik bøiet som en østerlandsk træl for at vise amtmanden skyldig høflighed. Blandt hændelser som mødte mig i Finmarken, var ogsaa den, at jeg i en valgperiode blev kaaret til anden suppleant for Finmarkens stortingsmænd. Efter valget blev det sagt mig av en av de fra prestegjældet fremmødte valgmænd, at jeg ganske visst vilde blit valgt til stortingsmand, dersom jeg havde været personlig tilstede ved valget. Formodentlig skulde jeg i tilfælde været underkastet en eksamination i politik. Heldigvis fik attentatet ikke videre følger; for anden suppleant blev der ikke brug, og inden næste stortingsvalg var jeg fraflyttet Finmarken. Det er med flid jeg siger: heldigvis. Nu mod slutten av mit lange levnetsløb kan jeg ikke pege paa et eneste tilfælde, hvor en prests tingfærd med sikkerhed kan siges at have været uden skade for hans prestegjerning, hvorimod jeg kjender bestemte tilfælde, hvor stortingslivet synes at have gjort det rent av med presten. Omtrent paa samme tid som jeg saaledes slap uskadt forbi storpolitikkens skarpe hjørne, trak jeg mig ogsaa tilbage fra det kommunale styre. Et av mine sidste foretagender i egenskab av herredets ordfører bestod i ledelsen av et formandskabsmøde til decision til det senest reviderte kommuneregnskab. Mødet holdtes i prestegaarden og bestod, naar det var fuldtalligt, av 3 mand, men ved denne leilighed traf det saa, at den ene havde forfald, saa vi kun var to. Hertil kom endnu den omstændighed, at den ene av os to, nemlig lods Søren Klaussen Bankekeilen, efter en travl nat i lodstjenesten var saa dødtræt at han omtrent ikke kunde holde sig vaagen. Forhandlingerne skred da frem paa den maade, at naar jeg havde læst op en post, som skulde under votering, maatte jeg vække Søren og sige: Jeg stemmer for vedtagelse, og han nikkede sit bifald og faldt paany i søvn, mens jeg førte til protokols og oplæste næste post. Saaledes gjorde vi, hvad vi kunde, og jeg tror ikke, der indløb følgesvangre feil. Min nærmeste eftermand i ordførerstillingen var fisker og gaardbruger Peter Berg paa Ansnes. Han var født i Romsdalen, tapper og uforfærdet, hvilket kom vel med paa den veirhaarde plads, han beboede. Da han sagde os farvel i prestegaarden til avsked, takkede han mig for min gode bevisthed, hvilket skulde betyde bevist godhed. Vort ophold i Loppens prestegjæld varede i omtrent 8 aar, og naar jeg nu ogsaa under nedskrivningen av disse erindringer staar i begreb med at sige stedet [!], bør jeg tilslut nævne ved navn en del av de personer, jeg kom i berøring med i de aar, vi var der. Jeg har visst alt nevnt det før, at befolkningen på selve kirkestedet Gloppen eller øen, hvorefter præstegjeldet har sit navn, i min tid i det høieste dreiede sig om sjæle. Der var da stedets handelsmand Georg Ulich, f paa Tamsøen, paa fædrenes side visstnok av tysk oprindelse, men langt tilbage i tiden. Hans mor var født Skotlanderinde. Han havde alt i mange aar drevet forretning paa stedet, da jeg kom did, og vedblev dermed til sin død i en høi alder. En stor og stærk kar, rask og uforferdet, vel skikket til at ekspedere postskibet paa dette for sin veirhaardhed næsten berygtede sted. Han havde stor familie. Man spaaede os, da vi havde tiltraadt reisen til Finmarken, at Ulichs vilde bli os ubehagelige naboer. Men i fred mødtes vi først og i fred og god forstaaelse sagde vi hinanden farvel, hvorved jeg tog med mig mange lyse minder om vænlig hjelpsomhed. Gamle madame Hjorth, (Fruetitelen var ikke saa almindelig endnu den gang), datter av presten Struve og født paa Loppen Nu var hun mangeaarig enke efter handelsmand paa stedet, Hjorth, som i sin tid var kommen der opp fra Bergen. I mandens levetid var der nok velstand i det Web: E-post: 2

3 Hjorthske hus, men da gamle Hjorth var død, og handelen gik over til sønnen Nils, satte denne meget snart alt overstyr, saa at nu sat moren i meget smaa kaar. Hun kom ofte i prestegaarden for at hygge sig lidt ved en lun passiar. Tre av hendes døtre var gifte og bosatte paa kirkestedet, den yngste med stedets kirkesanger, Jørgensen, en anden med en fisker Enok Eriksen. En søn av denne, Erik Berton, fik i 1870aarene stilling som butiksvend hos kjøbmand Joachim Giæver i Tromsø, men han forlod snart denne tjeneste og udvandrede til Amerika, hvor han fik uddannelse til prest og kaldte sig fra den tid Berton Slettedahl, mens han før stadig skrev sig Erik Eriksen. En tredie datter var gift med fisker Nils Jakobsen, en driftig kar, som lagde sig tilbedste saa meget, at han opførte eget hus, der længe gjorde sig bemerket som det mest staselige fiskerhjem paa stedet. Madam Jakobsen blev tidlig enke og havde ingen barn. Den første vinter efter mandens død slog Finmarksfisket nok saa godt til, og man hørte da engang enken med sin sylende stemme ytre: End at ikke han Nils skulde levet no, det blev saa godt fiske! Det var ikke armoden som presset sukket frem, Else Jakobsen sad nok bedre i det end kanske alle de andre paa øen. Av haandværkere fandtes skomaker, smed og snekker. Skomager Engstrøm, der tillige var medhjælper s graver og ringer, var svensk jeg tror næsten han var født i Stockholm. Ialfald udtalte han engang under sine lidelser av svækket fordøielse at havde han bare kunnet naa til Stockholm, skulde han vel fundet raad for sin daarlige mave hvilket tyder paa godt kjendskab til staden. Hans hustru, Justine, lagde en dæmper paa disse forhaabninger ved at svare: Knapt nok, om der findes nogen i Stockholm heller, som kan sætte ny invention i et menneske. Smeden var gamle Ole Værdal, kommet fra Værdalen en gang i tiden og nu boende i eget meget forfaldne hus i smaa kaar sammen med sin søn og svigerdatter. Tømmermandssnekkeren Wickström boede med sin hustru uden børn i eget hus ganske nær kirken. Han ansaaes for kvæn, men om han ogsaa var født i Finland, ved jeg ikke -, tror det neppe. Man hørte aldrig tale om, at der manglede den mand noget paa helbreden, men en dag rammedes han av et lettere slagtilfælde. Ikke saa at han blev lam paa noget lem, men han mistede for en tid sprogets brug, det vil da sige: han blev ikke stum tvertimod blev han paa sin vis rent ud snakkesalig, saa ustanselig strømmede ud av hans mund en blanding av enkelte ord og en mængde ubegribelig lyd. Omsider blev han igjen som før, men det tog tid, og under rekonvalesensen viste det sig flere gange det fænomen, at enkelte ord i hans minde skulde udtrykke en ganske anden mening end den lød paa. En dag stod han paa et stillads i færd med at sætte udvendig paneling paa et vaaningshus. Han havde snadde i munden, men den var slukned og han savnede fyrstikker. For at spare umaken med selv at stige ned og skaffe forsyning, anraabte han en gut, eller var det en mand, som stod i nærheden om hjælp til varme paa piben. Men det gjorde han ved at raabe av alle kræfter: Vand! Vand! som om det gjaldt paa livet at slukke ild i stedet for at tænde paa. Det tog tid, før han blev forstaaet. Noget senere var det vel, at han reiste til Tromsø for at søge legehjælp. Han reiste uden følge, da han vel ansaa sig saavidt i bedring, at han selv kunde snakke for sig. Men det slog lidt klik for ham endda; da nemlig legen spurgte ham: Hvor gammel er De?, svarede han: 500 aar. Han var 50. Henrik Gylling, f. 1829, medhjælper og lods, sagde sig at nedstamme fra en av de gamle prester i Loppen. I førstningen av mit ophold i Loppen boede han i en stue saa lav, at jeg neppe kunde staa helt rak under bjælkerne. Men efter at Nils Jakobsens nye hus havde vækket manges attraa efter bedre bolig og der desuden en vaar indtraf loddefiske paa stedet, byggede ogsaa Henrik Gylling hus i omtrent samme stil. Det er med glæde jeg mindes ogsaa Henrik Gylling saa vel som saa mange andre av vore daglige naboer fra den tid; han var baade velvillig og forstandig og viste os mangen tjeneste. Men han Web: E-post: 3

4 kunde jo ogsaa gjemme en skjælm bag øret, og man burde helst vogte vel paa sine ord i samtale med ham. En av de første gange jeg paa embeds vegne skulde sætte mig i baad jeg mindes ikke mer, hvad reisen gjaldt var det Gylling med baad og mandskab, som skulde føre mig. Veiret var ikke stormende, men visstnok hvad man kalder en stiv kuling. Med det samme seilet var oppe, lod Gylling (som naturligvis var høvedsmand) baaden gjøre en svingning for at komme i kurs, hvorved den krængede saa meget, at sjøen stod ind over riben. Jeg skjønte det ikke straks, men senere forstod jeg, at manøvren ikke bare havde til hensigt at lægge baaden i kurs, men lige saa meget at prøve, om den nye, meget ungdommelige prest kunde bringes til at skrige op av angst. Dette hændte imidlertid ikke; kan hænde, jeg paa den maade indlagde mig en del anseelse hos den prøvede sjømand. I aarenes løb fik han leilighed til at føre mig fra og til land ved Loppens berygtede landing. den bestod jo av en aaben red, saa at det naar Nordhavets sjøer havde reist sig i sin vælde var umuligt at landsætte baad i den almindelige baadstø. Det hændte derfor mer end engang. at postskibet ikke kunde ekspederes, og en vinter hændte det mig to ganger, at jeg kom fra embedsreise i annekserne og maatte reise hjemmet forbi, fordi det ikke lod sig gjøre at sætte baad. Begge gange maatte jeg ty til næste anløbssted søndenfor. Det var Skjervø. Her var gamle Rasch den gang handelsmand, og jeg husker endnu tydelig, hvorledes han paa sin velvillige maade slog op en rungende skoggerlatter, da jeg anden gang efter nogen ugers mellemrum steg i land fra hans ekspeditionsbaad som et slags havareret skibspassager. Blandt indvaanerne paa kirkestedet var der ogsaa en del, som ikke selv eiet hus, men boede som inderster eller enslige leieboere. Naar jeg nævner dette sker det dog kun for at omtale en enkelt av dem, og dette igjen kun fordi denne enkelte staar for mig som et eksempel paa, hvad jeg vil kalde en robust smag. Hans navn var, om jeg ikke husker feil, Carl Pedersen, og stedets handelsmand benyttede ham gjerne som tranbrænder ved tilvirkningen av den opsamlede torskelever til tran. Under det arbeide turde brænderen ikke forlade sine smeltegryder, fordi indholdet var noksaa ildsfarligt. Derfor blev hans middagsmad gjerne sendt til ham i brænderiet. En dag bestod middagsmaden av risengrød. Min godeste Carl vilde have smørøie i grøden og benyttede dertil resolut en skefuld torsketran av grydens mørkebrune, harske indhold. I de første 4-5-aar av min virketid i Loppen var doktor Peder Selmer stedets distriktslæge og bosat i Hasvaag paa Sørøen, altsaa i Hasvik anneks til Loppen. Hans frue var ogsaa født Selmer, jeg tror næsten, de var søskendebørn elskværdige mennesker som det altid var mig kjært at hilse paa, naar jeg var i annekset. Blandt mine sognebørn i Loppen havde jeg to tvillingbrødre, av finsk oprindelse, som var hinanden saa lige, at jeg under 8 aars bekjendtskab ikke kunde avgjøre, om det var Amund eller Sven jeg havde for mig. Der var nok kanske andre end jeg, der led under vanskeligheden, og selv vidste brødrene naturligvis god besked om den skuffende lighed og morede sig visst over de indtræffende feiltagelser. Dette slutter jeg derav, at de ikke tilfreds med den medfødte lighed altid sørgede for, at naar den ene fik ny dress, fik den anden samtidig ogsaa ny dress av samme slags tøi og samme snit. En ældre bror av disse tvillinger, Peder Andersen Tverfjord, nød den ære at bli indvalgt i sognestyret, efter at jeg var udtraadt. Han satte pris paa dette og deltog samvittighedsfuldt i møderne, men havde nok ikke altid nogen klar opfatning avforhandlingernes gjenstand. Herom fortalte ialfald Nils Jakobsens enke følgende morsomhed: Sognestyret havde netop holdt møde for efter høiere ordre at avgi erklæring angaaende tanken om en forlængelse av jernbanen til Nord-Norge. Da mødet var slut, mødte madame Jakobsen ham, og spurgte i farten: Naa, Per, Stakkar! hvad er det, Dere har havt møde om i dag? A,ja! Det va berre nokka telegram, nokka Web: E-post: 4

5 skidt. lød svaret. Dette var altsaa et træk fra Peder Andersens offentlige liv. Engang blev jeg vidne til et træk fra hans privatliv, som kulturelt seet er karakteristisk nok til at bli nævnt her. Under en færd paa embeds vegne i det strøg, hvor hans hjem laa, skulde jeg benytte leiligheden til at faa en konferanse med ham. Jeg kom til hans hus en deilig solskinsdag, netop som middagsmaden var under de sidste haandgreb for at bli færdig. Den bestod av kogt faarekjød med grynsuppe. Der stod Peder Andersen ved den kogende madgryde med et stort traug i den venstre haand og en stor træslev i den høire og øste gjentagende prøver av den kogende supppe, som han derefter til avkjøling rørte ud i trauget og førte til munden, for at komme til klarhed over om den var som den skulde. Dette foregik uden avbrydelse, mens han besvarte min hilsen og bad mig ind i stuen. Herinde fandt jeg konen flittig beskjæftiget med arbeide skotøi (komager). Dette er den vanlige fordeling av de huslige arbeider blant Finnerne i de egne. Siden jeg har nævnt noget, som kan gjælde for kulturtræk, kan jeg ogsaa nævne et andet, der vel paa en maade tør regnes til kulturtrækkenes familie, skjønt det ganske lige frem er en pudsig misforstaaelse. I en anden forbindelse har jeg før omtalt lodsen Søren Clausen Bankekeilen. Hans hjem, Bankekeilen laa inde paa fastlandet tvers over sundet fra Loppen, Loppesveet [?] kaldte man det. Han kunde nok stundom være heftig, men mod os var han bestandig den venlige mand. Ofte udtalte han ønsket om, at vi en dag maatte komme og se hans hjem. Det blev alligevel ikke noget av, saa længe hans første hustru levede, men efter han var blit gift anden gang, og det saaledes var faldt i min lod at forrette vielsen, blev hans iver endnu større for at realisere planen om besøget, og en virkelig vakker dag blev det alvor. Da vi var kommet i baaden, Søren havde indtaget sin plads ved aarerne, og min hustru og jeg var anbragt i akterskotten, tog jeg bl. a. vare paa Sørens post, som bestod av et nummer av Almuevennen og Adressebladet. For at sige noget ytrede jeg: Jeg ser, De holder Almuevennen, der er meget godt at læse der. Søren forholdt sig foreløpig ganske taus til min bemærkning der jo heller ikke var beregnet paa noget egentlig svar, men jeg syntes rigtignok at hans ansigt mer og mer antog et alvorligt præg. Endelig hørtes han med dyster gravrøst udtale følgende: Det vil naa vise sig i dette eller næste nummer, om presten Melbye virkelig er morderen eller ei. Melbye var den gang sogneprest i Lebesby i Østfinmarken, og det kunde selvfølgelig ikke undgaaes, at udtalelsen bragte min hustru og mig til at studse. Jeg havde saavidt gjort sogneprestens bekjendtskab og i ham fundet en kanske lidt original og ikke netop fremragende begavet kollega, men ellers en jævnt pyntelig og omgjængelig mand, om hvem jeg intet ondt havde hørt. Man da den gruelige hemmelighed muligens skulde avsløres i det nummer av almuevennen, jeg netop holdt i haanden, faldt det jo ganske naturligt at kaste et blik i avisen, og der ser jeg da, at bladet netop i de dage var ifærd med at levere et avtryk av Steen Steensen Blichers Presten i Veilby. Fortællingens titel var sat som overskrift med litt forsirede gothiske bogstaver, og dette havde bevirket feillæsningen Melbye for Veilbye, en feil som vi allerede paa baaden fik rettet paa lempeligste maade og derved befriet sogneprest Melbye for en saare ufortjent mistanke. Jeg tror ogsaa, Søren Claussen selv følte sig lettet ved opklaringen. Han havde sikkert en følelse av, at det i grunden gik alle Finmarkingers ære for nær, at amtet skulde tælle en morder blant sine prester. I sidste halvdel av juli maaned 1876 tiltraadte jeg Tromsøsundets sogneprestembede, hvortil jeg var blit udnævnt i begyndelsen av samme aar. Nye mennesker og nye forhold og ny beklemmelse ved indtrædelsen i et embede som jeg skulde komme til at betjene i 17 aar. Olsoksøndag ): første søndag efter 29. juli 1876 blev jeg indsat, og Olsoksøndag 1893 holdt jeg avskjedspreken i Tromsøsundets kirke. Web: E-post: 5

6 Da dampskibet som førte os fra Finmarken, lagde til ved en av kaierne i Tromsø for at at avskile os og losse vore faa medbragte eiendele, kom der netop en øsende regnskur, som saa ud til at ville trykke stemningen, men før vi kunde begynde at stige i land, var regnet ophørt for den dag, og solen skinnede paa det venligste. Desuden var stedets kirkesanger, Nikolaisen, kommet ombord for at byde os velkommen og give os velvillige og forstandige raad. Som en indvielse klang det, da vor yngste, Conrad, - den gang noget over 1 ½ aar gammel just som vi skred over byens storgade for at komme paa veien til prestegaarden, - med klar melodi og av al kraft sang: Ja, vi elsker dette landet, som det stiger frem - Den gang havde jeg ingen stærk fornemmelse av kjærlighed til det nye terræn, som nu i mange aar skulde være vort hjem. Men eftersom tiden led, blev dette meget annerledes. Stedet blev os kjært, efterhaanden som menneskene blev os kjendte og kjære i løbet av de 17 aar, hvor vi var knyttet til Trømsøsundet. Web: E-post: 6

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 10

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 10 A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 10 omfavne hvemsomhelst. De danner i saa henseende en diamentral kontrast til Kvænerne (Finlænderne). Disse har, saa vidt mit kjendskab til dem rækker, gjennemgaaende

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet bokselskap.no 2012 Ragnhild Jølsen: Rikka Gan Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet fra: Samlede Skrifter. Aschehoug, Oslo,

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Jens Bjelke, svensk Befalingsmand i «Fru Inger

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE.

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE. 1 Følgende står at læse på etiketten på heftets forside: DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE Ebbe og Dagmar HUN VAR JO STEDMOR TIL DE FIRE FØRSTE BØRN OG

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Himmelbjerget 20. August 1867 Min kjære Katrine! [sic] Min egen Tullebasse, tak for Dit Brev, har Du selv sagt til Joakim, hvad han skulde

Læs mere

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var Askeladden som kapaad med Troldet. er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var D i smaa Kaar og gammel og svag, og Sønnerne vilde ikke tage sig noget til. Til Gaarden hørte en stor god Skog,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 9

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 9 A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 9 et lidet hjem med en jordflæk og nogen husdyr, stod i et saadant forhold til Solnør og dets herskab, at de gjorde regning paa, at vi som herskabets gjæster

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Troldens datter Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var en dreng, som ville ud og tjene. Så ret som han gik, så mødte han en mand, som spurgte, hvor han ville hen. Ja, han var da ude og skulle

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Den flyvende Kuffert Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Der var engang en Kjøbmand, han var saa riig, at han kunde brolægge den hele Gade og næsten et lille Stræde til med Sølvpenge; men

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns)

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) De røde sko H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) Der var en lille pige, så fin og så nydelig, men om sommeren måtte hun altid gå med bare fødder, for hun var fattig, og 5 om vinteren med store træsko, så at den

Læs mere

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855]

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855] Gildet paa Solhoug [1855] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Helene Grønlien, Stine Brenna Taugbøl 1 3 Ark. Bengt Gautesøn, Herre til Solhoug, i «Gildet paa Solhoug.»

Læs mere

KØBENHAVN HAGE & CLAUSENS FORLAG

KØBENHAVN HAGE & CLAUSENS FORLAG KØBENHAVN HAGE & CLAUSENS FORLAG 1917 llerede i 1840 1850 var Thomasine Gyllembourg-Ehrensvards Noveller enyndet Læsning i danske Familier. Det er snart hundrede Aar siden, og de fleste Prosaskribenter

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

Kaj Munks Erindringer: Mit Barndomshjem

Kaj Munks Erindringer: Mit Barndomshjem Kaj Munks Erindringer: Mit Barndomshjem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Tællelyset. af H. C. Andersen

Tællelyset. af H. C. Andersen Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge

Læs mere

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

Klokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns)

Klokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Klokken H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Om Aftenen i de snevre Gader i den store By, naar Solen gik ned og Skyerne skinnede som Guld oppe mellem 5 Skorstenene, hørte tidt snart den Ene snart den Anden, en

Læs mere

er er i en stor by dunkle kroge, afsides gader med

er er i en stor by dunkle kroge, afsides gader med Liv er er i en stor by dunkle kroge, afsides gader med D forunderlige navne, navne, som vækker anelser om et livets tusmørke, hvor mangt foregår, som ikke engang bøger kjender. Jeg bor for tiden i en sådan

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 104 Åbent spørgsmål Lav en rangordning af de elementer, du tror, er nødvendige i et godt ægteskab, hvor 1 er det vigtigste og 5 det mindst vigtige. Kommunikation Personlig

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

De gamle havde ret når de sagde at kjærligheden var en lue thi den efterlader jo som luen blot en askehob

De gamle havde ret når de sagde at kjærligheden var en lue thi den efterlader jo som luen blot en askehob [Bl. 55v] De gamle havde ret når de sagde at kjærligheden var en lue thi den efterlader jo som luen blot en askehob Nizza 14/1 92 Han Du skal gjøre store værker udødelige mesterværker skal falde som gå

Læs mere

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 11

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 11 A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 11 Schumacher havde tinget et baadmandskab, som laa der paa fiske, til at skysse mig over fjorden, naar de fandt veiret brugbart. De førte en større baad, en

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Dikt til Severin Fra Marine.

Dikt til Severin Fra Marine. Dikt til Severin Fra Marine. Jeg synge vil til deg min Ven Jeg ved du svare vil igjen Thi Kjærlighedens sterke Magt I vore Hjerter fuldt er lagt. Vi skilte er en liden Tid men snart er lykkens time blid

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb.

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 1 Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 749 I østen stiger solen op 448 fyldt af glæde 396 Min mund og mit hjerte 443 Op til Guds hus vi gå Knud Jeppesen 468 v. 45 af O Jesus på din

Læs mere

Om Perler. En prædiken af. Kaj Munk

Om Perler. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du.

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du. Snehvide De brødrene Grimm - KHM 053 tid: 20' Det var midt om vinteren, og sneflokkene faldt som dun ned fra himlen. Dronningen sad ved vinduet og syede i en ramme af sort ibentræ, og mens hun syede og

Læs mere

Lad os sige trosbekendelsen sammen. Vi synger den næste salme, Op al den ting.

Lad os sige trosbekendelsen sammen. Vi synger den næste salme, Op al den ting. Velkommen til friluftsgudstjeneste i Byoasen. Vi har jo virkelig været heldige med vejret, og vi har også virkelig været heldige med musikken, for i dag har vi fornøjelsen af akkompagnement til salmerne

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

En død Bogs levende Tale

En død Bogs levende Tale Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Vaniljegud af Nikolaj Højberg

Vaniljegud af Nikolaj Højberg Vaniljegud af Nikolaj Højberg Morten fik sin diagnose på en mandag. Ikke, at der var noget i vejen med det, det var faktisk mere end rart, for sammen med diagnosen fulgte et arsenal piller, som fik stemmerne

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Kilden er fra Christian Tortzens Gilleleje, oktober 1943, 1970 Christian Tortzen.

Kilden er fra Christian Tortzens Gilleleje, oktober 1943, 1970 Christian Tortzen. I tyskernes lænker Forfatter, Christian Søndergaard beretter om et besøg i Gilleleje midt i november 1943, hvor han har en samtale med en kvinde, som havde været skjult på kirkeloftet. Teksten er et uddrag

Læs mere

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør og Øeconom ved Veile Fattiggaard. Veile den 2 Mai 1875. ærbødigst L.M.Drohse

Læs mere

Niels Jensens dagbog ---

Niels Jensens dagbog --- Niels Jensens dagbog Den 7de December 1863 melte jeg mig i Kiøbenhavn Natten mellem 13de og 14de klokken et Reiste vi fra Kjøbenhavn med Jernbanen. Klokken 7 Syv om Morgenen var vi Korsør der blev vi Indqvarteret

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter Hellig3konger 2011

Prædiken til 3. søndag efter Hellig3konger 2011 Prædiken til 3. søndag efter Hellig3konger 2011 I teksten fra det gamle testamente hører vi i dag, at Gud ikke er partisk og ikke lader sig bestikke, men skaffer den faderløse og enken ret, og om at Gud

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

De tre Vidner. »Det er meget simpelt,«svarede Kongedatteren,»jeg kan jo herske over det!«

De tre Vidner. »Det er meget simpelt,«svarede Kongedatteren,»jeg kan jo herske over det!« De tre Vidner Der var engang en stor Stad, hvori der blandt andet boede en Konge og en Kludekræmmer. Kongen havde en Søn og en Datter. Kludekræmmeren derimod kun en Søn, som var en rigtig Svend, velvoksen,

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Uddrag af N.L. Høyens foredrag, Om betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts udvikling holdt i det Skandinaviske selskab den 23.

Uddrag af N.L. Høyens foredrag, Om betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts udvikling holdt i det Skandinaviske selskab den 23. Uddrag af N.L. Høyens foredrag, Om betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts udvikling holdt i det Skandinaviske selskab den 23. marts 1844 Nordens Historie, støttet paa Landets og Folkets Grundtræk,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

DET KONGELIGE BIBLIOTEK DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130021858839 * Til Erindring om J ohan W ilhelm Krause, født den 23de September 1803, død den 25de Marts 1889. #» > Naade og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus være

Læs mere