RETNINGSLINJER FOR BÆREDYGTIGHED I BYGGERI OG DRIFT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RETNINGSLINJER FOR BÆREDYGTIGHED I BYGGERI OG DRIFT"

Transkript

1 RETNINGSLINJER FOR BÆREDYGTIGHED I BYGGERI OG DRIFT

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRODUKTION Bæredygtighed i Kolding Kommune Læservejledning Lovgivning og forpligtende samarbejder Love og regulativer De forpligtende samarbejder 5 2 BYGGERI Introduktion Kolding Kommunes politik for byggeri Krav til byggeri Love og regulativer Miljørigtig projektering i byggeriet Forsyning, spildevand og regnvand Vand og vandforsyning Forsyning, varme Energi Støj Affald Arbejdsmiljø Indeklima Klimatilpasning Materialer Byggepladsen Commissioning 18 3 DRIFT Krav til drift af bygninger Kurveknækkeraftale Evaluering efter ibrugtagning Materialer Rengøring Krav til drift af grøftekanter, parker, boldbaner, naturområder, grønne områder og regnvandsbassiner 23 4 BILAG Tjekskema Driftsforhold Kolding Kommune Energistyring Brugeradfærd Drift og vedligeholdsstrategi (facility management) IPCC s Klimascenarier Links 31 Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen 19. maj 2014

4 2 Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen 19.maj 2014

5 1 INTRODUKTION 1.1 Bæredygtighed i Kolding Kommune Bæredygtighed er et grundelement i Kolding Kommunes arbejde. Det indebærer bl.a. at alle sektorer i kommunen samarbejder om det fælles mål at give vore børn og børnebørn samme muligheder for vækst, livskvalitet og velstand, som vi har nu. Kommunen arbejder aktivt og målrettet på at løse de udfordringer, der ligger i en bæredygtig udvikling. Til dagligt arbejder vi for øget miljøhensyn i kommunen og i forhold til virksomheder, foreninger og borgerne i Kolding. Begrebet bæredygtighed skal forstås i den bredeste, mest rummelige forstand: Det er ikke enten CO2-balance eller lokalt miljø eller indeklima men både/og. Det er heller ikke enten miljø eller økonomi eller funktionalitet men både/og. Det bæredygtige byggeri og anlæg opstår ikke nødvendigvis af sig selv gennem en traditionel, fagopdelt proces. Kravene til bæredygtighed fordrer en tværgående, integreret designindsats og en systematisk opfølgning og dokumentation for at sikre, at de nye krav honoreres sammen med de øvrige kvalitetskrav til byggeriet og anlægget. Det giver både bygherre og rådgivere nye udfordringer at skulle forholde sig til et ekstra sæt målsætninger, og der er gjort adskillige indsatser for at skabe systematiske rammer og metoder til at understøtte denne proces. I Kolding Kommune stiller vi ikke krav om at følge en bestemt systematik vi fokuserer på resultaterne og erkender vores eget ansvar for at vores anlæg og byggerier bliver så bæredygtige, som vi ønsker. Krav og anbefalinger i denne pjece danner de overordnede rammer for den miljørigtige og bæredygtige projektering. Det forventes derfor, at projekter i Kolding Kommune favner både miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter i valg af løsninger og at disse fastholdes gennem systematisk bæredygtig projektering og udførelse, selvfølgelig med henblik på efterfølgende bæredygtig drift og brug af anlæg og bygninger. Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen 19.maj

6 Nedenfor er oplistet de fokusområder, som er særligt relevante for at fremme de miljømæssige og sundhedsmæssige aspekter af bæredygtighed i byggeri og anlæg: Energiforbrug og CO 2 emission Vandforbrug Materiale- og konstruktionsvalg med fokus på kemikalieforbrug og livscyklus vurdering. Klimatilpasning, med fokus på temperatur, regn og oversvømmelse Bæredygtige afløbssystemer Transport Økologi og biodiversitet Forurening Bynatur og uderum med fokus på sundhed og velvære Affald Indeklima, arbejdsmiljø og sikkerhed 1.2 Læservejledning Formålet med denne pjece er, at synliggøre og beskrive Kolding Kommunes krav og anbefalinger til rådgivere og entreprenører, som arbejder i og for Kolding Kommune vedrørende byggeri. Pjecen kan ligeledes, til vejledning og inspiration, udleveres til investorer, bygherrer og borgere med planer om udførelse af bygningsarbejder. Pjecen er opdelt i 2 hovedkapitler, henholdsvis byggeri og drift. I hvert af de 2 hovedafsnit er emnerne opdelt i underafsnittene "Basiskrav", "Udvidede tiltag" og "Anbefalinger", hvor: Basiskrav viser enkelte krav vedrørende arbejder byggeri og drift af bygninger udført i Kolding Kommune. Udvidede tiltag angiver krav til arbejder udført på Kolding Kommunes ejendom. De udvidede tiltag angiver samtidig anbefalinger til arbejder udført inden for Kolding Kommunes ansvarsområde. Anbefalinger angiver anbefalinger til alle arbejder udført inden for Kolding Kommune. 1.3 Lovgivning og forpligtende samarbejder Love og regulativer Ved projektering, udførelse og drift af anlæg og byggerier i og for Kolding Kommune, skal krav i gældende lokalplan samt - de på udarbejdelsestidspunktet - gældende love og regulativer overholdes. Oversigt over planhierakiet i Kolding Kommune: 4 Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen 19.maj 2014

7 Nærværende pjece er supplement under Agenda De forpligtende samarbejder I arbejdet mod en bæredygtig fremtid har Kolding Kommune tilsluttet sig en række netværk og indgået bindende aftaler om rammerne for kommunens arbejde. Her kan nævnes: Agenda 21; den lokale plan for bæredygtighed i Kolding Kommune. Herunder Strategi Kolding og Energi Kolding. Aalborg Commitments, der er en række fælles forpligtelser i arbejdet med en lokal bæredygtig udvikling. Green Cities, som er et forpligtende miljøsamarbejde mellem 7 (i 2010) kommuner i Danmark. ICLEI, en verdensomspændende organisation af kommuner, der arbejder med bæredygtighed i miljøet. UBC, (Union of the Baltic Cities). Kommuner skal fremme borgernes trivsel og det frie selvstyre af egne anliggender. De agerer på denne måde samtidig med ansvar for de fremtidige generationer. (Herunder bæredygtighed). Kolding Grønne Råd. Kolding Grønne Råd er sammensat at en række centrale organisationer, der skal medvirke til opfyldelsen af kommunens natur- og miljømål samt Agenda 21-handlingsplanen. Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen 19.maj

8 2 BYGGERI 2.1 Introduktion Dette kapitel omfatter krav og vejledninger til bygherrer og professionelle samarbejdspartnere der ejer, projekterer, udfører eller driver byggerier. Bæredygtighed ud fra en byggeteknisk tilgangsvinkel dækker over en lang række miljømæssige og ressourcefokuserede aspekter. Der bør arbejdes ud fra den holistiske tankegang om, at udsætte naturen for den mindst mulige belastning, set over hele bygningens levetid. Belastning er i denne sammenhæng både energi, ressourcer, materialer, transport, affald og meget andet. 2.2 Kolding Kommunes politik for byggeri Kolding Kommunes overordnede politik er integreret i Agenda 21 Strategien. Denne skal blandt andet indeholde kommunens mål indenfor: Mindskelse af miljøbelastning Fremme af bæredygtig byudvikling og byomdannelse 6 Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen 19.maj 2014

9 Som underskriver af Aalborg Commitments skal Kolding Kommune gøre krav om bæredygtigt design og konstruktion gældende,. (fra Aalborg Commitment nr. 5.5). Derudover har Kolding Kommune allerede i 1999 med pjecen Økologi i planlægning og byggeri, som én af de første kommuner, krav til egne og retningsliner og inspiration for øvrige byggerier. Krav til egne byggerier er løbende udviklet og strammet op. Hvert projekt analyseres for hvilke bæredygtige tiltag, der er oplagte at indføre til det respektive byggeri. Det kan være særlige krav til natur, vedvarende energi, materialer, m.m. Dette ud over overordnede gældende krav til energibesparende byggeri. Det er desuden målet at byggerier skal danne en kreativ og inspirerende ramme om et sundt fysisk arbejdsmiljø for fremtidige brugere Projektering af nyt byggeri bør systematisk gennemgås med hensyn til bæredygtige løsninger. Både når der tales om opførelse, drift og brug af anlæg og bygninger. Projekterne forventes både at kunne favne miljømæssige og økonomiske aspekter. Byrådets mål er at reducere den samlede mængde affald fra private, institutioner og virksomheder. Mest mulig skrald skal genbruges, og Kommunen vil gøre en ekstra indsats for at indsamle og behandle miljøskadelige stoffer, så presset på naturen bliver mindst mulig. Målet er senest i 2015 at reducere mængden af affald til deponi til 5 % (i 2009 er det 20 %). 2.3 Krav til byggeri Love og regulativer Udvidede krav: Alt nybyggeri for Kolding Kommune skal overholde Lavenergiklasse 2015 i hht. Bygningsreglement 10. Der skal gennemføres Miljørigtig projektering. Kolding Kommunes Standard Byggeprogram og Tekniske installationer Byggetekniske standarder for nybyggeri og om og -tilbygninger (nyeste udgaver) udarbejdet af Kommunale Ejendomme, skal anvendes Miljørigtig projektering i byggeriet Udvidede krav: Det bæredygtige byggeri opstår ikke nødvendigvis af sig selv gennem en traditionel, fagopdelt projekteringsproces. Kravene til bæredygtighed fordrer en tværgående, integreret designindsats og en systematisk opfølgning og dokumentation for at sikre, at de nye krav honoreres sammen med de øvrige kvalitetskrav til byggeriet. I udbudsmaterialer vil der yderligere blive præciseret krav til det konkrete byggeri, og i projektforløbet vil der blive taget aktivt del i opfyldning af kravene. Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen 19.maj

10 Vi forventer af vores rådgivere og entreprenører, at de tager bolden op og følger de overordnede principper i miljørigtig projektering. Det indebærer følgende aktiviteter: Miljøkortlægning og prioritering En livscyklusbaseret kortlægning af projektets miljøforhold fastlægger de samlede miljøpåvirkninger med prioritering af de miljøpåvirkninger, som skal være særlige fokusområder i projekteringen. Miljøprogram og miljømål Miljømålene defineres for miljøpåvirkningerne, så de er operationelle i projekteringsprocessen. Prioriteringen af miljøpåvirkninger og fastlæggelse af miljømål sker i samarbejde med kommunen og skal desuden tilpasses kommunens overordnede strategi og målsætninger for bæredygtigt byggeri. Miljømålene indskrives i miljøprogrammet, som samtidig konkretiserer, hvorledes rådgivere og entreprenører vil arbejde systematisk og dokumenteret med at opfylde målene. Systematikken i Miljørigtig Projektering blev fastlagt i et udviklingsprojekt Kolding Kommune ønsker at fastholde principperne og de overordnede tanker i miljørigtig projektering, men lægger op til de projekterende selv at fastlægge metoder og organisering i det konkrete projekt, dog skal Kolding Kommunes kvalitetssikringsanvisning følges, herunder digital tegningsmateriale. Kommunen skal godkende den valgte metode. Virkemidler Fra projektets start opstilles en liste over designmæssigt integrerede virkemidler, som i det konkrete tilfælde vil medvirke til at opfylde de opstillede miljømål. Ved valg af virkemidler skal inddrages totaløkonomiske vurderinger. Det skal løbende vurderes og dokumenteres, at virkemidlerne er tilstrækkelige til at nå målene hvis ikke dette er muligt, må nye virkemidler søges bragt i anvendelse. Jo højere et miljømål er prioriteret og jo bedre totaløkonomi, virkemidlet har, desto vigtigere er det at implementere det. Miljøstatus Ved faseafleveringer skal udarbejdes en status, der dokumenterer miljøarbejdet og giver overblik over de opnåede resultater i forhold til opstillede mål. Kommunen skal godkende miljøstatus, ligesom den godkender miljøprogram og mål samt virkemidler Anbefalinger: Begrebet bæredygtighed har efterhånden eksisteret længe, og inden for byggeriet lægger stort set alle virksomheder, udviklere og bygherrer nu stor vægt på en grøn profilering. Men hvad er bæredygtighed egentlig, hvilke parametre skal der fokuseres på og hvordan kan det afvejes? Her kan bæredygtighedscertificeringerne hjælpe. Som et designværktøj for bæredygtighed kan værktøjerne LEED (Leadership in Energy and Environmental Design) og BREEAM (Building Research Establishment Environmental Assessment Method) benyttes. LEED og BREEAM er internationale anerkendte systemer for certificering af bæredygtigt byggeri. Begge systemerne er opbygget sådan at byggeriets bæredygtighed eller kvalitet vurderes inden for en række kategorier som drift, indeklima, energi og materialer. For hver af disse kategorier scores der point i henhold til en guideline alt efter hvor bæredygtigt byggeriet vurderes. Scoren for de enkelte kategorier munder ud i én samlet score som afgør om byggeriet kan certificeres og i så fald på hvilket niveau. Tidlig BIM. Med en tidlig opstart af BIM kan der simuleres forskellige løsninger allerede i skitseringsfasen. Det er derved muligt at vurdere energi- og klimaeffekter af forskellige løsninger og dermed optimering af byggeriet fra starten. Det er muligt på et tidligt tidspunkt i processen at have tæt samarbejde mellem rådgiverne hvorved bæredygtighed og design optimeres mest muligt. 8 Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen 19.maj 2014

11 Vi anbefaler at disse værktøjer benyttes til inspiration, hvor de kan være med til at sikre, at bæredygtigheden betragtes i et bredt perspektiv og at der samtidig skabes overblik over de forskellige tiltags muligheder og eventuelle prioriteringer. Vælges det at arbejde med et af disse systemer, kan bæredygtigheden gøres kommunikérbar og let forståelig for alle byggeriets parter og udefrakommende interessenter. En certificering kan ligeledes være med til i national såvel som international sammenhæng, at fremstille byggeriet som et visionært, samfundsbevidst og grønt byggeri. Med disse systemer kan der sikres en bredere tilgang til bæredygtighed, hvor der ofte har været en tendens til udelukkende at fokusere på energibesparelser. Forsyning Klima tilpasning Energi Byggeplads Miljørigtig projektering Støj og Indeklima Materialer affald arbejdsmiljø Forsyning, spildevand og regnvand Basiskrav: Alle nye kloakoplande kloakeres efter separatsystemet. Dette gøres for at mindske belastningen af renseanlæggene såvel som for at reducere udledning af fortyndet spildevand til recipienterne via overløbsbygværkerne. Anbefalinger: Separering på privat grund anbefales i fælleskloakerede områder, hvor hele afløbsinstallationen inkl. stikledningen fornyes, således at der bliver mulighed for senere at bortlede regnvandet separat ved nedsivning eller udledning til recipient. Regnvand skal så vidt muligt nedsives på egen grund, hvor jordbundsforhold tillader dette og gerne indgå i udemiljøet på en aktiv måde. Dette kan eksempelvis være grønne tage, regnvandsbede og andre metoder til afledning af vand. Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen 19.maj

12 2.3.4 Vand og vandforsyning Udvidede krav: Vandledninger i jord skal lægges med bund 1,50 m under terræn for, at sikre brugsvandstemperaturen. Byggeriet som helhed skal fremme vandbesparelser i driftsfasen. I såvel nye bygninger som renoverede områder i eksisterende bygninger, skal der installeres vandbesparende toiletter, armaturer, vaske- og opvaskemaskiner. Alle håndvaske ved toiletter skal have berøringsfri armaturer. Såfremt der etableres CTS-anlæg skal vandmålere tilsluttes dette. Der skal etableres lækagemåling for hurtig registrering af eventuelle utætheder eller løbende ventiler. Såfremt der etableres CTS-anlæg, udføres lækagealarm via dette til Kolding Kommunes kontrolcenter. Alternativt etableres selvstændig alarm via f.eks. SMS til Kolding Kommunes Kontrolcenter og driftsansvarlige. Anbefalinger: Grønne tage: Alle tage med en taghældning mindre end 30 grader skal begrønnes. Grønt tag etableres med et areal svarende til bebyggelsesareal Forsyning, varme Basiskrav : Ved opførelse af bygning i lavenergiklasse, kan der ansøges om tilladelse til frafald af krav om tilslutning til kollektiv varmeforsyning. Ved montage udenfor fjernvarmeområder skal alternative opvarmningsmetoder vurderes og forslag fremstilles. Kombinationsanlæg (supplerende energi fra solfangere, solceller, vindmøller m.m.) skal vurderes og godkendes af Kolding Kommune. 10 Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen 19.maj 2014

13 Anbefalinger: Ved udførelse af lavenergiprojekter, bør det tilstræbes at varmeforsyning udføres således, at anvendelse af ikkefossile, vedvarende energikilder fremmes Energi 40 % af det samlede danske energiforbrug går til bygninger. Kolding Kommune har derfor været og er en af de førende til at indføre reduktion af energiforbrug i egne bygninger og stille krav til lavere energiforbrug i nybyggeri. Det er ønsket at fremme energibesparende, innovative, bæredygtige initiativer i kommunens egne bygninger. Basiskrav: Bygningernes energimæssige ydeevne skal defineres i henhold til gældende lokalplan. Udvidede krav: Mekanisk ventilation med varmegenvinding med en tør temperaturvirkningsgrad på min. 90 %. Tæthed på 0,9 l/s. Etablering af behovs- og udetemperaturstyret varme og ventilation. Lysstyring (dagslys- og/eller tilstedeværelsesmeldere). Yderligere specificerede krav fremgår af Kolding Kommunes Standard Byggeprogram og Teknisk installationer. De skærpede energikrav kan opfyldtes ved en integreret designproces, hvor der er fokus på reduktion af energibehov ved udnyttelse af passive tiltag og optimering af tekniske løsninger før udnyttelse af vedvarende energiformer og effektiv udnyttelse af fossile brændstoffer. Af eksempler på passive tiltag, kan følgende nævnes: Placering af bygninger på grunden, herunder bevidst orientering af byggeri i forhold til solindfald både med henblik på reduktion af overtemperaturer og udnyttelse af passiv solvarme samt optimering af dagslys. Effektiv planløsning (minimering af areal). Færrest mulige bygningskroppe af hensyn til minimering af varmetab. Termoaktive konstruktioner. Beplantning i forhold til solindfald. Fleksibel afskærmning. Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen 19.maj

14 Af eksempler på optimerede tekniske løsninger, kan følgende nævnes: Optimeret lavenergibelysning. Zoneinddeling af varme- og lysanlæg i bygninger. Minimering af standby-forbrug og øvrigt elforbrug til diverse apparater - som ikke er omfattet af BE06 (Elsparefondens indkøbsvejledning følges). Radiatoranlæg dimensioneres for lavtemperatur af hensyn til mulig drift via alternative forsyninger og reduktion af varmetab. Valg af kombinerede ventilationsløsninger med både naturlig og mekanisk ventilation. Opdeling af el-system, gør brug af sluk alt - funktionen Af eksempler på udnyttelse af vedvarende energiformer, kan følgende nævnes: Vindmølle Jordvarme (afhængig af elleverence) Solfangere Solceller Valg af løsninger skal altid foretages under hensyntagen til både klima, miljø og økonomi. Anbefalinger: Der anbefales at lavenergi byggerier udføres som lavenergiklasse 0 eller bedre. Plads til solceller og solfangeranlæg - på terræn, tag eller mur integreret i arkitekturen. Specifikt krav til at solfangere leverer min. 50 % af varmeforbruget til varmt vand og at solceller leverer min. 10 % af elforbruget. 12 Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen 19.maj 2014

15 EMO - Tiltag med tilbagebetalingstid 75 % af levetid skal udføres, dog under hensyntagen til øvrig planlagt vedligehold/bygningsforbedringer Støj Basiskrav: Begrænsning af støj og vibrationer er en vigtig parameter når vi skal skabe områder, rekreative arealer og bygninger, hvor det er behageligt at opholde sig. For at begrænse generne er det vigtigt at støj inddrages i de tidlige planlægnings og projekteringsfaser. Det er af afgørende betydning, at der tidligt bliver overvejet blandt andet placering på grunden i forhold til trafikeret vej, placering af bygningers primære rum under hensyntagen til støjforhold og eventuel integration af støjafskærmning i designet Affald Basiskrav: Affald der opstår under opførelse af byggeri, skal håndteres og sorteres efter anvisningerne i Kolding Kommunes Regulativ for erhvervsaffald, samt pjecen Bygge- og anlægsaffald. Såfremt at mængden af bygge- og anlægsaffald overstiger mere end 1 ton, skal der indsendes anmeldelsesskema senest 14 dage før aktiviteten påbegyndes. Så Kolding Kommune kan nå at reagere, hvis der er spørgsmål til håndtering af affaldet, eller det ikke håndteres i henhold til gældende regler. Der er mulighed for aflevering af erhvervsaffald på Kolding Kommunes containerpladser, hvis køretøjets størrelse er under 3500 kg totalvægt Arbejdsmiljø Basiskrav: Arbejdsmiljøloven med tilhørende bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger m.m. skal overholdes i både bygge-, drifts- og vedligeholdelsesfasen. Udvidede krav: Målsætningen er, at arbejdsmiljø og sikkerhed er optimalt i såvel byggefase som i efterfølgende driftsfase og ved senere ombygning/nedrivning. Konkret mål er: Byggerier som danner en kreativ og inspirerende ramme om et sundt fysisk arbejdsmiljø for fremtidige brugere Anbefalinger: Ved et nybyggeri eller en renovering er det afgørende for både brugere og medarbejdere at det "nye" hus fremstår med gode forhold omkring lys, lyd, luftkvalitet, temperatur og en hensigtsmæssig indretning. For at være i stand til at prioritere arbejdsmiljøindsatsen, kan det være hensigtsmæssigt at tilknytte en autoriseret arbejdsmiljørådgiver i projekteringsfasen såvel som i udførelsesfasen, hvor arbejdsmiljørådgiveren vil foretage forundersøgelser og udarbejde anbefalinger og efterfølgende foretage målinger og registreringer. Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen 19.maj

16 Indeklima Basiskrav: Det er vigtigt at det sikres, at huset bliver et sundt og inspirerende sted at være med godt indeklima, og hvor brugere og besøgende føler velvære og komfort. Det gode indeklima er mere end fravalget af det dårlige. Det stiller krav til den traditionelle palet af indeklimaparametre termisk, visuelt, akustisk indeklima samt luftkvalitet) kombineret med æstetik, funktionalitet, fleksibilitet og brugervenlighed. Det er vigtigt at skabe et fælles udgangspunkt og definere fælles succeskriterier. Målsætninger og krav til indeklima, skal således beskrives ud fra krav i Bygningsreglementet samt krav i DS/EN. Udvidede krav: Indeklimaklassificering i hht. Indeklimastandarden til minimum klasse A. Indeklimaklasse PPD Maks. Δt₀ Vinter forhold termiske krav: DS/CEN/CR 1752 atmosfæriske. krav: EN Regulerings nøjagtighed Maks. Δt₀ i forventet utilfredshed med indeklimaet lokalet Max CO₂ niveau % ⁰C ⁰C ⁰C % ppm A < 6 ± 1,0 ± 0,5 ± 0,5 < B < 10 ± 2,0 ± 1,0 ± 1,0 < C < 15 ± 3,0 ± 2,0 ± 1,0 < Projekter skal dokumentere acceptable indeklimaforhold og energiforbrug gennem BSIM beregninger og f.eks. totaløkonomiske beregninger. Det færdige byggeri skal dokumentere den krævede tæthed via blower-door tests. Det anbefales at tage testen på et tidspunkt i byggefasen, hvor konstruktioner endnu kan optimeres. Anbefalinger: Der anvendes kun Indeklima- og miljømærkede produkter. Individuel, behovstyret ventilation (kontorer). Naturlig ventilation med passiv forvarmet hhv. afkølet frisk luft, der overholder myndighedskrav til luftskifte og hastighed. 14 Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen 19.maj 2014

17 Klimatilpasning Basiskrav: Det er en kendsgerning at klimaet undergår en forandring, som har medført ekstreme vejsituationer, der har givet sig udslag i længere hedebølger, voldsomme storme, ekstrem nedbør og oversvømmelser. Kolding Kommune er blandt de mere sårbare overfor de klimaændringer som forventes at ske i fremtiden. Ændringer i ekstreme vejrforhold anses for at være særligt væsentlige, herunder især kraftig nedbør og vandstandsstigninger i fjorden. Der er herunder bl.a. vedtaget tilladte befæstelsesgerader afhængig af område på mellem 40 og 100 %. Udvidede krav : I forbindelse med udarbejdelse af projekter, skal der redegøres for hvorledes klimaændringer i form af øget nedbør, stigende vandstand og stigende temperaturer vil påvirke f.eks. udenomsarealer, indeklima og afvandingssystemer. Der skal ligeledes søges forberedt kompenserende tiltag, som f.eks: Regnvandssystem dimensioneret for større regnskyl. Høj sokkel i områder med risiko for oversvømmelser. Højtvandsslukker for hindring af oversvømmelser som følge af overbelastning af regnvandssystemer. Forøget lægningsdybder for vandrør i jord for hindring af utilsigtet opvarmning og derved risiko for bakterievækst. Anbefalinger: Idet huse generelt bygges med lange levetider, anbefales det at bygningerne i dag allerede designes for IPCC's klimascenarie A og at kompenserende tiltag belyses og forberedes for IPCC's klimascenarie A (se bilag) Konstruktionsopbygninger forberedt for solafskærmning Pladsallokering for køleanlæg og kondensatorer Pladsallokering for etablering af solcelleanlæg og solvarmepaneler, evt. forberedelse af tage og/eller facader for montage. Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen 19.maj

18 Materialer Udvidede krav : Kolding Kommune ønsker at materialer og konstruktioner anvendes og udformes, så de bidrager til et minimalt ressourceforbrug set i et livscyklusperspektiv samtidig med at de bidrager positivt til sundhed og miljø i byggeriets brugsfase. Det betyder, at forskellige krav stilles til forskellige grupper af materialer og konstruktioner i forhold til forskellige miljøindikatorer, herunder ressourceforbrug og genanvendelse, energiforbrug og CO 2 -bidrag til fremstilling, bidrag til minimalt energiforbrug i drift, emissioner til indeklimaet, sundhedsskadelige stoffer samt arbejdsmiljø. Følgende generelle og materialespecifikke krav skal desuden efterleves: Der skal søges tilgængelig miljøinformation i form af miljømærkning eller miljøvaredeklarationer og denne skal fremlægges for bygherren ved valg mellem alternativer. Miljøvenlig beton, herunder med energi- og ressourcebesparende bestanddele, skal tilstræbes anvendt. Materialer i indeklimaet skal være lavemitterende, indeklimamærkede eller tilsvarende dokumenteret. Materialer og konstruktioner skal være rengøringsvenlige og robuste. Der må ikke benyttes produkter og materialer, som indeholder stoffer på Miljøstyrelsens Listen over uønskede stoffer 2009, Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 3, 2010 samt opdatering af listen på Miljøstyrelsens hjemmeside. Dette er dog med undtagelse af scenarier, hvor der kan dokumenteres at der ikke kan findes brugbare alternative produkter. PVC-fri byggematerialer skal anvendes, hvor det kan ske uden betydende ulemper. Træ skal være fra bæredygtige skove eller plantager, gerne nordeuropæiske træarter, dokumenteret af anerkendt certificeringsorgan, fx FSC, PEFC eller MFSC. Byggematerialer og konstruktioner samt arbejdsmetoder skal vælges, så det tilgodeser bygningsarbejdernes sikkerhed og arbejdsmiljø samt at arbejdet foregår i et fungerende by- og skolemiljø. Farlige stoffer og materialer skal så vidt muligt substitueres med mindre farlige produkter eller begrænses til et minimum. Kemiske stoffer, som anvendes i udførelsesfasen, skal dokumenteres og alle forskrifter ved brug skal overholdes. Præfabrikation og tør byggeproces foretrækkes af hensyn til arbejdsmiljø og indeklima. Anvendelse af spartel og fugemasse bør begrænses mest muligt, dels af hensyn til let udskiftning og øgede muligheder for genanvendelse, dels af hensyn til arbejdsmiljø og indeklima. Bygningsarbejdernes arbejdsmiljø, særligt sikkerhed, skal tilgodeses ved udformning af byggekomponenter og tilrettelæggelse af arbejdet. Dette gælder ligeledes i driftsfasen, hvor såvel daglig drift (intern transport, affaldshåndtering, rengøring mv.) som vedligehold og ombygning skal tilrettelægges med arbejdsmiljø for øje. Der skal tilstræbes optimerede løsninger for minimering af materialeforbruget. Ved materialevalg bør anvendelse af genbrugte eller oparbejdede materialer og materialer, som tegl, lersten, beton, træ, stål, glas, gipsplader og natursten, der kan genanvendes. Der bør ikke anvendes byggematerialer, der efter endt brug kun kan afhændes ved deponering, ligesom spild- og overskudsmateriale skal returneres til producenten. 16 Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen 19.maj 2014

19 Materialemærkningsordninger, kan f.eks. være miljømærker som Svanen og Blomsten eller Dansk Indeklima Mærkning (DIM). Ref. Erhvervs og Byggestyrelsens liste over frivillige mærkningsordninger og energimærker som Energimærket eller Elsparemærket. Anbefalinger: Der skal ved renoveringer og ved nedbrydning for at gøre plads til nye byggerier tilstræbes at eksisterende materialer genbruges på stedet, enten som tilslag i beton eller for indbygning i anlæg. Der skal tilstræbes at lokalt fremstillede materialer anvendes af hensyn til reduktion af CO 2 belastningen i forbindelse med transport af materialer til byggepladsen. Alternative byggematerialer skal overvejes integreret i byggeriet. F.eks. bør alternative isoleringsmaterialer overvejes og prioriteres (ref. SBI anvisning 207). Der skal tilstræbes anvendt materialer med lavt CO 2 fodaftryk, hvilket skal eftervises ved udarbejdelse af CO 2 regnskaber for udvalgte dele af bygningen og udviklingsprocessen, så som materialer, byggekomponenter, fremstillingsprocesser, opførelsesprocesser, vedligehold etc., hvilket ligeledes bidrager til at holde et bredt fokus på miljø og bæredygtighed for byggeriet. Der prioriteres altid 100 % nedbrydelige materialer, med mindre der findes dokumentation på at nedbrydeligt alternativ ikke findes. Cradle to Cradle (C2C): Princippet anvendes i alle kommunale nybyggerier. I stedet for at fremstille produkter der ved slutningen af sin brugsperiode bliver til affald der forurener og fylder på vores lossepladser, fokuserer vi på at designe med hele livscyklussen for øje. Cradle to Cradle handler ikke om at lave ting der gør mindre skade eller gå tilbage til en livsstil, hvor vi forbruger mindre, men om at skabe produkter, huse, byer som aktivt bidrager til livscyklussen, samt forsyner fremtidige generationer med et produktionsgrundlag og sunde levende systemer. Ved brug af C2C behøver materialerne ikke at være 100 % nedbrydelige Byggepladsen Basiskrav: Byggepladsen er en kilde til mange gener for omkringliggende bebyggelser og arealer, ligesom en stor andel af bygninger og anlægs samlede energiforbrug forbruges i byggefasen. I planlægning af byggepladsen skal der indarbejdes tiltag for ressourceoptimering samt minimering af affaldsmængder og optimering af affaldshåndteringen. I planlægningen af byggepladsen og af udførelsesprocessen skal arbejdsmiljømæssige forhold sikres i henhold til gældende lovgivning. Ved planlægning af byggepladsen og arbejdsprocesser i forbindelse med udførelsen skal der sikres at gener til omgivelserne i form af støv, støj, lugt vibrationer, lys m.v. reduceres mest muligt. Det er forbudt at holde med biler og arbejdskøretøjer i tomgang længere end højst nødvendigt og maks. i et minut. Kolding Kommunens tomgangsregulativ skal sikre bedre luftkvalitet og begrænse trafikstøjen i byen til gavn for sundhed og miljø. Undtaget er køretøjer, der har brug for motorkraften, mens de holder stille: Skraldebiler, udrykningskøretøjer og enkelte andre arbejdskøretøjer. For etablering og drift af byggepladser i Kolding Kommune gælder endvidere følgende krav: Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen 19.maj

20 Drift af byggeplads må normalt kun være hverdage i tidsrummet Entreprenøren skal ved risiko for vibrationsgener sikre, at vibrationsniveauet overholder gældende grænseværdier for naboområdet, såvel bygnings- som komfortmæssige. Entreprenørens arbejde må ikke give anledning til støvgener i omkringliggende områder. Entreprenøren skal ved risiko for støvgener foretage støvdæmpende foranstaltninger i og uden for arbejdstiden. Belysning af arbejdspladsen må ikke virke blændende/generende for omgivelserne og skal være etableret med automatisk lysslukning, således at energiforbruget udenfor arbejdstid minimeres. Der ud over skal skurvogne benytte luft/luft-varmepumper til opvarmningsforbrug med en årsvirkningsgrad på minimum 2,8. Der skal ligeledes ske automatisk lukning/sænkning af varmeapparater og belysning i skure om natten og på dage, hvor arbejdspladsen er lukket, således at energiforbruget minimeres Commissioning Udvidede krav De tekniske installationer i dagens byggeri bliver stadig mere komplekse og sætter store krav til idriftsætning og indkøring. Sammenholdes dette med bygherrens krav til et optimalt indeklima og en energieffektiv drift ved bygningens ibrugtagning, må vi konstatere at disse forhold sjældent efterkommes i Danmark. Ved commissioning arbejdes der med fem hovedfaser, som er illustreret i nedenstående model: Beslutning Udførelse Indkøring Projekt Projekt Idriftsætning 18 Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen 19.maj 2014

RETNINGSLINJER FOR BÆREDYGTIGHED I BYGGERI OG DRIFT

RETNINGSLINJER FOR BÆREDYGTIGHED I BYGGERI OG DRIFT RETNINGSLINJER FOR BÆREDYGTIGHED I BYGGERI OG DRIFT INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRODUKTION 3 1.1 Bæredygtighed i Kolding Kommune 3 1.2 Læservejledning 4 1.3 Lovgivning og forpligtende samarbejder 4 1.3.1

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

DNV Gødstrup. Bilag 10.11 Miljøplan

DNV Gødstrup. Bilag 10.11 Miljøplan DNV Gødstrup Bilag 10.11 Miljøplan Dokumentnummer: DNV C BP 08 Bilag 10_11 til Byggeprogram Projekt: H10159 Rev. Dato Tekst Firma Udarbejdet Kontrolleret Godkendt 29.06.2012 Byggeprogram etape 1 HLH PWA

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

De første erfaringer med den nye danske standard DGNB

De første erfaringer med den nye danske standard DGNB De første erfaringer med den nye danske standard DGNB En offentlig bygherre investerer i fremtiden Lars Lundsgaard 2 Region Nordjylland som virksomhed Region Nordjylland som KlimaRegion Drift af bygninger

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Olaf Bruun Jørgensen Sektionsleder, Energi & Indeklima Projektleder for bæredygtighedsgruppen i Carlsberg Vores By Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S Carl

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

CO2 og VE mål for Danmark og EU.

CO2 og VE mål for Danmark og EU. Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Konferencen Den gode skole, 14. marts i Århus Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut Et par tal om skoler 1700 folkeskoler

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1

københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1 københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET 1 2 Afdæk de præcise

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet

Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Stenløse Syd Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet Willy Eliasen Viceborgmester Formand

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013

Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Indledning - mål for området...3 OPGØRELSER... 5 Beskrivelse og konklusion... 6 evaluering indsats 2013... 7 indsats 2014... 8 Ud over denne temarapport består

Læs mere

Edo-design for the construktion industry

Edo-design for the construktion industry Edo-design for the construktion industry En offentlig bygherres krav om bæredygtighedscertificering Kontorchef Niels Sloth 2 Overskrifter Region Nordjylland som virksomhed Region Nordjylland som KlimaRegion

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014 DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI Alte BÆREDYGTIGHED I RAMBØLL BYGGERI BÆREDYGTIGHEDS TEAM Certificeringsopgaver Skræddersyet strategier Bygherrerådgivning Dokumentationspakker for materiale producenter

Læs mere

Byggeriets Evaluerings Center

Byggeriets Evaluerings Center Byggeriets Evaluerings Center Simon Mortensen Temamøde Vand i byer den 26. maj 2010, Bygholm Horsens www.byggeevaluering.dk Byggeriets Evaluerings Center Erhvervsdrivende fond Stiftet i 2002 af den danske

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning

Bæredygtig energiforsyning Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning i og udfordringer d i lovgivningen v/anders Johan Møller-Lund, energiplanlægger, Odense Kommune (v/mette Rude, funktionsleder,,

Læs mere

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Arbejdsgruppen vedr. miljø: Klaus Hansen, By og Byg Morten Elle, BYG?DTU Sergio Fox, Energistyrelsen Tove Lading, Lading arkitekter + konsulenter A/S DE FIRE HOVED- PROBLEMSTILLINGER

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

BR10 og solvarme. Leon Buhl Teknologisk Imnstitut, Energi & Klima

BR10 og solvarme. Leon Buhl Teknologisk Imnstitut, Energi & Klima Leon Buhl Teknologisk institut Energi & Klima Bygningsreglementet indeholde krav og anbefalinger omkring anvendelsen af solvarme i forbindelse med nye byggerier samt krav og anbefalinger i forbindelse

Læs mere

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN 2014-2020 BILAG 4: MILJØVURDERING GULDBORGSUND KOMMUNE CENTER FOR MILJØ & PLAN 03-09-2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund... 3 2 Scenarier... 3 3 Miljømål... 4 4. Foranstaltninger

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Region Hovedstaden - Bæredygtigt byggeri Metodik til fokus på bæredygtighed Standardprojekter

Region Hovedstaden - Bæredygtigt byggeri Metodik til fokus på bæredygtighed Standardprojekter Notat Region Hovedstaden - Bæredygtigt byggeri Metodik til fokus på bæredygtighed Standardprojekter 7. juli 2011 Udarbejdet af PHe Kontrolleret af Merete Schmidt Petersen, Ole Gerner Jacobsen og Anne Marie

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

Grønt regnskab temarapport Grønne indkøb 2015

Grønt regnskab temarapport Grønne indkøb 2015 Grønt regnskab temarapport Grønne indkøb 2015 Indledning Herning Kommune har indgået centralt koordinerede indkøbsaftaler for de løbende indkøb af varer og tjenesteydelser, som har en samlet indkøbsværdi

Læs mere

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme

Læs mere

NEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU

NEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU 21.5.2010/ Green Cities status 2. kvartal 2010 Green Cities mål nr. 1 Vandforbrug i husholdninger Vi vil inden 2012 reducere vores vandforbrug i husholdninger til maksimalt 100 liter pr. døgn pr. indbygger

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Energirenovering af erhvervsbyggeri Trends og muligheder for renovering af erhvervsbyggeri. Fællesskab mellem Rockwool, DONG Energy og COWI

Energirenovering af erhvervsbyggeri Trends og muligheder for renovering af erhvervsbyggeri. Fællesskab mellem Rockwool, DONG Energy og COWI Energirenovering af erhvervsbyggeri Trends og muligheder for renovering af erhvervsbyggeri Fællesskab mellem Rockwool, DONG Energy og COWI Agenda: Præsentation af samarbejdsparter Hvorfor renovere? Eksempler

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Energirenovering i Albertslund. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Energirenovering i Albertslund. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Energirenovering i Albertslund Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Hvorfor renovere energirigtigt? Energiforbedringer af eksisterende bygninger er billigst at gennemføre, når bygningen alligevel skal

Læs mere

PensionDanmark Ejendomme

PensionDanmark Ejendomme PensionDanmark Ejendomme Investor som driver på bæredygtigt byggeri 6. september 2016 Oversigt Samlet porteføljeværdi på ca. 14 mia. OVERSIGT 1 2 3 4 Erhverv Retail Boliger OPP Retail 16,6% SEGMENTER Hoteller

Læs mere

Vejledning og stikordsliste til indberetning af Grønne varer og tjenester 2015

Vejledning og stikordsliste til indberetning af Grønne varer og tjenester 2015 Vejledning og stikordsliste til indberetning af Grønne varer og tjenester 2015 Undersøgelsens formål Der er stor fokus på grønne varer og tjenester - forstået som både fremstilling, konstruktion, installation,

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Nyt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Kontorchef Dorte Nøhr Andersen

Nyt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Kontorchef Dorte Nøhr Andersen Nyt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen Kontorchef Dorte Nøhr Andersen Nyt fra EBST Energistrategi og bygningsreglementet Forslag til ændring af byggeloven Sagsbehandlingstider og gebyrer Strategi for reduktion

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser

Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser Indeklimaets temadag 27. September 2016 Ole Ravn Teknologisk institut, Energi & Klima or@teknologisk.dk Projekt:

Læs mere

Energi i bygningsplanlægning

Energi i bygningsplanlægning Energi i bygningsplanlægning Arkitektskolen - Energi og Ressourcer 31.10.07 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd IPCC s scenarier for 2100 4 o C Temperaturstigninger Forandringer i nedbør Annual mean precipitation

Læs mere

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Præsentation af Nordic Energy Group - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Kort om Nordic Energy Group Nordic Energy Group er producent af design solfangere og har forhandlingen

Læs mere

Elforsk programmet prioriterer at:

Elforsk programmet prioriterer at: Elforsk programmet prioriterer at: Styrke indsatsen for energieffektivisering set i lyset af den europæiske CO2 kvoteregulering Styrke integrationen af design, funktionalitet, brugervenlighed og omkostningseffektivitet

Læs mere

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer?

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Agenda Totaløkonomi i energineutralt byggeri Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Totaløkonomi i energineutralt byggeri Energiberegner Brugervenlig

Læs mere

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet.

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. BYGGERI Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. Chefkonsulent Marie Louise Hansen Disposition Baggrund for 2020-arbejdet Bærende principper En gennemgang af klassens hovedelementer

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 Statusrapport for forbrugsåret 2013 Målsætningen for Solrød Kommune er at reducere CO 2 udledningen med 2 % om året frem

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed

Læs mere

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard » Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard Inde klima Workshop B Input til energirenovering Indledende screening Pris Design Behov D & V FBBB - Via University College 2. nov. 2011 Total økono mi

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

Bilag 4: Vurdering af økonomiske konsekvenser i MBA 2010 vs. MBA 2016

Bilag 4: Vurdering af økonomiske konsekvenser i MBA 2010 vs. MBA 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Bilag 4: Vurdering af økonomiske konsekvenser i MBA 2010 vs. MBA 2016 Formål Notatet sammenligner meromkostninger i MBA 2010 og den reviderede MBA 2016 ved at sammenholde krav,

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

VEDTAGET. 28. november 2012. Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune

VEDTAGET. 28. november 2012. Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune VEDTAGET 28. november 2012 Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune Indledning Der er en stigende bevidsthed om behovet for en bæredygtig udvikling med en fornuftig udnyttelse af

Læs mere

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011 Lyngby-Taarbæk Kommune ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger Fakta om Lyngby-Taarbæk Kommune Antal indbyggere: 51.533 Areal 3.855 Ha Opvarmet

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet

Læs mere

DATO LSC PHE NAVN UDFØRT NIRAS. NIRAS

DATO LSC PHE NAVN UDFØRT NIRAS. NIRAS Notat 22A Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Københavns Kommune MATTHÆUSGADE SKOLE OG ENGHAVE PLADS SKOLE Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk

Læs mere

God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes?

God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes? God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes? Temadag 10. juni 2010 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk 1 Udgangspunktet

Læs mere

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

Energibestemmelserne i bygningsreglementet Energibestemmelserne i bygningsreglementet Dansk Betonforening 6. december 2006 v/ Ejner Jerking 1 Situationen i Europa Kyotoaftalen Europas afhængighed af energiimport fra politisk ustabile områder Bygninger

Læs mere

mod en 2020-lavenergistrategi

mod en 2020-lavenergistrategi Arkitektur og energi Arkitektur mod og en energi 2020-lavenergistrategi mod en 2020-lavenergistrategi Rob Marsh Arkitekt MAA PhD Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Historisk

Læs mere

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB)

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014 Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Introduktion Indlægsholder Jørgen Lange Teknikumingeniør 1987, Byggeri,

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet

Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Fortid Nutid Fremtid Paradigme Giv indeklimaet og økonomien et friskt pust

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Et grønt skridt foran

Et grønt skridt foran DAB s grønne profil Et grønt skridt foran I DAB vægter vi hensyn til miljøet højt. Ikke blot i forhold til driften på hovedkontoret og lokalkontorerne, hvor vi i dag har et CO2 neutralt elforbrug, men

Læs mere

Energistrategi Evaluering 2013

Energistrategi Evaluering 2013 Energistrategi Evaluering 2013 Nærværende dokument summerer resultaterne for 2013, for den af byrådet vedtagne energistrategi for de kommunale ejendomme. I 2013 er der gennemført tekniske energibesparelsesprojekter

Læs mere

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år? Eksempler på spørgsmål til Miljørevision Svarene på spørgsmålene kan findes i et samarbejde med det tekniske personale, ved at spørge elever og lærere og ved selv at undersøge forholdene. Vand Hvor mange

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E Telefon 48 20 50 00 Direkte Fax 48 20 57 99 Region Hovedstadens CVR/SE-nr: 29190623 Dato: 4. februar 2014 Bilag 4 Arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed 1 Grundlag

Læs mere

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Skoler, dag- og døgntibud til børn voksne og unge El, vand, varme og CO 2-udledning fra kommunale ejendomme Status. I 2015 har der været en lille stigning

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse Reto M. Hummelshøj, COWI Gruppeleder, Energi i Bygninger rmh@cowi.dk # Program og forudsætninger Studievejledning og Faculty lounge på Københavns Universitet,

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere