RETNINGSLINJER FOR BÆREDYGTIGHED I BYGGERI OG DRIFT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RETNINGSLINJER FOR BÆREDYGTIGHED I BYGGERI OG DRIFT"

Transkript

1 RETNINGSLINJER FOR BÆREDYGTIGHED I BYGGERI OG DRIFT

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRODUKTION Bæredygtighed i Kolding Kommune Læservejledning Lovgivning og forpligtende samarbejder Love og regulativer De forpligtende samarbejder 5 2 BYGGERI Introduktion Kolding Kommunes politik for byggeri Krav til byggeri Love og regulativer Miljørigtig projektering i byggeriet Forsyning, spildevand og regnvand Vand og vandforsyning Forsyning, varme Energi Støj Affald Arbejdsmiljø Indeklima Klimatilpasning Materialer Byggepladsen Commissioning 18 3 DRIFT Krav til drift af bygninger Kurveknækkeraftale Evaluering efter ibrugtagning Materialer Rengøring Krav til drift af grøftekanter, parker, boldbaner, naturområder, grønne områder og regnvandsbassiner 23 4 BILAG Tjekskema Driftsforhold Kolding Kommune Energistyring Brugeradfærd Drift og vedligeholdsstrategi (facility management) IPCC s Klimascenarier Links 31 Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen 19. maj 2014

4 2 Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen 19.maj 2014

5 1 INTRODUKTION 1.1 Bæredygtighed i Kolding Kommune Bæredygtighed er et grundelement i Kolding Kommunes arbejde. Det indebærer bl.a. at alle sektorer i kommunen samarbejder om det fælles mål at give vore børn og børnebørn samme muligheder for vækst, livskvalitet og velstand, som vi har nu. Kommunen arbejder aktivt og målrettet på at løse de udfordringer, der ligger i en bæredygtig udvikling. Til dagligt arbejder vi for øget miljøhensyn i kommunen og i forhold til virksomheder, foreninger og borgerne i Kolding. Begrebet bæredygtighed skal forstås i den bredeste, mest rummelige forstand: Det er ikke enten CO2-balance eller lokalt miljø eller indeklima men både/og. Det er heller ikke enten miljø eller økonomi eller funktionalitet men både/og. Det bæredygtige byggeri og anlæg opstår ikke nødvendigvis af sig selv gennem en traditionel, fagopdelt proces. Kravene til bæredygtighed fordrer en tværgående, integreret designindsats og en systematisk opfølgning og dokumentation for at sikre, at de nye krav honoreres sammen med de øvrige kvalitetskrav til byggeriet og anlægget. Det giver både bygherre og rådgivere nye udfordringer at skulle forholde sig til et ekstra sæt målsætninger, og der er gjort adskillige indsatser for at skabe systematiske rammer og metoder til at understøtte denne proces. I Kolding Kommune stiller vi ikke krav om at følge en bestemt systematik vi fokuserer på resultaterne og erkender vores eget ansvar for at vores anlæg og byggerier bliver så bæredygtige, som vi ønsker. Krav og anbefalinger i denne pjece danner de overordnede rammer for den miljørigtige og bæredygtige projektering. Det forventes derfor, at projekter i Kolding Kommune favner både miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter i valg af løsninger og at disse fastholdes gennem systematisk bæredygtig projektering og udførelse, selvfølgelig med henblik på efterfølgende bæredygtig drift og brug af anlæg og bygninger. Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen 19.maj

6 Nedenfor er oplistet de fokusområder, som er særligt relevante for at fremme de miljømæssige og sundhedsmæssige aspekter af bæredygtighed i byggeri og anlæg: Energiforbrug og CO 2 emission Vandforbrug Materiale- og konstruktionsvalg med fokus på kemikalieforbrug og livscyklus vurdering. Klimatilpasning, med fokus på temperatur, regn og oversvømmelse Bæredygtige afløbssystemer Transport Økologi og biodiversitet Forurening Bynatur og uderum med fokus på sundhed og velvære Affald Indeklima, arbejdsmiljø og sikkerhed 1.2 Læservejledning Formålet med denne pjece er, at synliggøre og beskrive Kolding Kommunes krav og anbefalinger til rådgivere og entreprenører, som arbejder i og for Kolding Kommune vedrørende byggeri. Pjecen kan ligeledes, til vejledning og inspiration, udleveres til investorer, bygherrer og borgere med planer om udførelse af bygningsarbejder. Pjecen er opdelt i 2 hovedkapitler, henholdsvis byggeri og drift. I hvert af de 2 hovedafsnit er emnerne opdelt i underafsnittene "Basiskrav", "Udvidede tiltag" og "Anbefalinger", hvor: Basiskrav viser enkelte krav vedrørende arbejder byggeri og drift af bygninger udført i Kolding Kommune. Udvidede tiltag angiver krav til arbejder udført på Kolding Kommunes ejendom. De udvidede tiltag angiver samtidig anbefalinger til arbejder udført inden for Kolding Kommunes ansvarsområde. Anbefalinger angiver anbefalinger til alle arbejder udført inden for Kolding Kommune. 1.3 Lovgivning og forpligtende samarbejder Love og regulativer Ved projektering, udførelse og drift af anlæg og byggerier i og for Kolding Kommune, skal krav i gældende lokalplan samt - de på udarbejdelsestidspunktet - gældende love og regulativer overholdes. Oversigt over planhierakiet i Kolding Kommune: 4 Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen 19.maj 2014

7 Nærværende pjece er supplement under Agenda De forpligtende samarbejder I arbejdet mod en bæredygtig fremtid har Kolding Kommune tilsluttet sig en række netværk og indgået bindende aftaler om rammerne for kommunens arbejde. Her kan nævnes: Agenda 21; den lokale plan for bæredygtighed i Kolding Kommune. Herunder Strategi Kolding og Energi Kolding. Aalborg Commitments, der er en række fælles forpligtelser i arbejdet med en lokal bæredygtig udvikling. Green Cities, som er et forpligtende miljøsamarbejde mellem 7 (i 2010) kommuner i Danmark. ICLEI, en verdensomspændende organisation af kommuner, der arbejder med bæredygtighed i miljøet. UBC, (Union of the Baltic Cities). Kommuner skal fremme borgernes trivsel og det frie selvstyre af egne anliggender. De agerer på denne måde samtidig med ansvar for de fremtidige generationer. (Herunder bæredygtighed). Kolding Grønne Råd. Kolding Grønne Råd er sammensat at en række centrale organisationer, der skal medvirke til opfyldelsen af kommunens natur- og miljømål samt Agenda 21-handlingsplanen. Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen 19.maj

8 2 BYGGERI 2.1 Introduktion Dette kapitel omfatter krav og vejledninger til bygherrer og professionelle samarbejdspartnere der ejer, projekterer, udfører eller driver byggerier. Bæredygtighed ud fra en byggeteknisk tilgangsvinkel dækker over en lang række miljømæssige og ressourcefokuserede aspekter. Der bør arbejdes ud fra den holistiske tankegang om, at udsætte naturen for den mindst mulige belastning, set over hele bygningens levetid. Belastning er i denne sammenhæng både energi, ressourcer, materialer, transport, affald og meget andet. 2.2 Kolding Kommunes politik for byggeri Kolding Kommunes overordnede politik er integreret i Agenda 21 Strategien. Denne skal blandt andet indeholde kommunens mål indenfor: Mindskelse af miljøbelastning Fremme af bæredygtig byudvikling og byomdannelse 6 Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen 19.maj 2014

9 Som underskriver af Aalborg Commitments skal Kolding Kommune gøre krav om bæredygtigt design og konstruktion gældende,. (fra Aalborg Commitment nr. 5.5). Derudover har Kolding Kommune allerede i 1999 med pjecen Økologi i planlægning og byggeri, som én af de første kommuner, krav til egne og retningsliner og inspiration for øvrige byggerier. Krav til egne byggerier er løbende udviklet og strammet op. Hvert projekt analyseres for hvilke bæredygtige tiltag, der er oplagte at indføre til det respektive byggeri. Det kan være særlige krav til natur, vedvarende energi, materialer, m.m. Dette ud over overordnede gældende krav til energibesparende byggeri. Det er desuden målet at byggerier skal danne en kreativ og inspirerende ramme om et sundt fysisk arbejdsmiljø for fremtidige brugere Projektering af nyt byggeri bør systematisk gennemgås med hensyn til bæredygtige løsninger. Både når der tales om opførelse, drift og brug af anlæg og bygninger. Projekterne forventes både at kunne favne miljømæssige og økonomiske aspekter. Byrådets mål er at reducere den samlede mængde affald fra private, institutioner og virksomheder. Mest mulig skrald skal genbruges, og Kommunen vil gøre en ekstra indsats for at indsamle og behandle miljøskadelige stoffer, så presset på naturen bliver mindst mulig. Målet er senest i 2015 at reducere mængden af affald til deponi til 5 % (i 2009 er det 20 %). 2.3 Krav til byggeri Love og regulativer Udvidede krav: Alt nybyggeri for Kolding Kommune skal overholde Lavenergiklasse 2015 i hht. Bygningsreglement 10. Der skal gennemføres Miljørigtig projektering. Kolding Kommunes Standard Byggeprogram og Tekniske installationer Byggetekniske standarder for nybyggeri og om og -tilbygninger (nyeste udgaver) udarbejdet af Kommunale Ejendomme, skal anvendes Miljørigtig projektering i byggeriet Udvidede krav: Det bæredygtige byggeri opstår ikke nødvendigvis af sig selv gennem en traditionel, fagopdelt projekteringsproces. Kravene til bæredygtighed fordrer en tværgående, integreret designindsats og en systematisk opfølgning og dokumentation for at sikre, at de nye krav honoreres sammen med de øvrige kvalitetskrav til byggeriet. I udbudsmaterialer vil der yderligere blive præciseret krav til det konkrete byggeri, og i projektforløbet vil der blive taget aktivt del i opfyldning af kravene. Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen 19.maj

10 Vi forventer af vores rådgivere og entreprenører, at de tager bolden op og følger de overordnede principper i miljørigtig projektering. Det indebærer følgende aktiviteter: Miljøkortlægning og prioritering En livscyklusbaseret kortlægning af projektets miljøforhold fastlægger de samlede miljøpåvirkninger med prioritering af de miljøpåvirkninger, som skal være særlige fokusområder i projekteringen. Miljøprogram og miljømål Miljømålene defineres for miljøpåvirkningerne, så de er operationelle i projekteringsprocessen. Prioriteringen af miljøpåvirkninger og fastlæggelse af miljømål sker i samarbejde med kommunen og skal desuden tilpasses kommunens overordnede strategi og målsætninger for bæredygtigt byggeri. Miljømålene indskrives i miljøprogrammet, som samtidig konkretiserer, hvorledes rådgivere og entreprenører vil arbejde systematisk og dokumenteret med at opfylde målene. Systematikken i Miljørigtig Projektering blev fastlagt i et udviklingsprojekt Kolding Kommune ønsker at fastholde principperne og de overordnede tanker i miljørigtig projektering, men lægger op til de projekterende selv at fastlægge metoder og organisering i det konkrete projekt, dog skal Kolding Kommunes kvalitetssikringsanvisning følges, herunder digital tegningsmateriale. Kommunen skal godkende den valgte metode. Virkemidler Fra projektets start opstilles en liste over designmæssigt integrerede virkemidler, som i det konkrete tilfælde vil medvirke til at opfylde de opstillede miljømål. Ved valg af virkemidler skal inddrages totaløkonomiske vurderinger. Det skal løbende vurderes og dokumenteres, at virkemidlerne er tilstrækkelige til at nå målene hvis ikke dette er muligt, må nye virkemidler søges bragt i anvendelse. Jo højere et miljømål er prioriteret og jo bedre totaløkonomi, virkemidlet har, desto vigtigere er det at implementere det. Miljøstatus Ved faseafleveringer skal udarbejdes en status, der dokumenterer miljøarbejdet og giver overblik over de opnåede resultater i forhold til opstillede mål. Kommunen skal godkende miljøstatus, ligesom den godkender miljøprogram og mål samt virkemidler Anbefalinger: Begrebet bæredygtighed har efterhånden eksisteret længe, og inden for byggeriet lægger stort set alle virksomheder, udviklere og bygherrer nu stor vægt på en grøn profilering. Men hvad er bæredygtighed egentlig, hvilke parametre skal der fokuseres på og hvordan kan det afvejes? Her kan bæredygtighedscertificeringerne hjælpe. Som et designværktøj for bæredygtighed kan værktøjerne LEED (Leadership in Energy and Environmental Design) og BREEAM (Building Research Establishment Environmental Assessment Method) benyttes. LEED og BREEAM er internationale anerkendte systemer for certificering af bæredygtigt byggeri. Begge systemerne er opbygget sådan at byggeriets bæredygtighed eller kvalitet vurderes inden for en række kategorier som drift, indeklima, energi og materialer. For hver af disse kategorier scores der point i henhold til en guideline alt efter hvor bæredygtigt byggeriet vurderes. Scoren for de enkelte kategorier munder ud i én samlet score som afgør om byggeriet kan certificeres og i så fald på hvilket niveau. Tidlig BIM. Med en tidlig opstart af BIM kan der simuleres forskellige løsninger allerede i skitseringsfasen. Det er derved muligt at vurdere energi- og klimaeffekter af forskellige løsninger og dermed optimering af byggeriet fra starten. Det er muligt på et tidligt tidspunkt i processen at have tæt samarbejde mellem rådgiverne hvorved bæredygtighed og design optimeres mest muligt. 8 Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen 19.maj 2014

11 Vi anbefaler at disse værktøjer benyttes til inspiration, hvor de kan være med til at sikre, at bæredygtigheden betragtes i et bredt perspektiv og at der samtidig skabes overblik over de forskellige tiltags muligheder og eventuelle prioriteringer. Vælges det at arbejde med et af disse systemer, kan bæredygtigheden gøres kommunikérbar og let forståelig for alle byggeriets parter og udefrakommende interessenter. En certificering kan ligeledes være med til i national såvel som international sammenhæng, at fremstille byggeriet som et visionært, samfundsbevidst og grønt byggeri. Med disse systemer kan der sikres en bredere tilgang til bæredygtighed, hvor der ofte har været en tendens til udelukkende at fokusere på energibesparelser. Forsyning Klima tilpasning Energi Byggeplads Miljørigtig projektering Støj og Indeklima Materialer affald arbejdsmiljø Forsyning, spildevand og regnvand Basiskrav: Alle nye kloakoplande kloakeres efter separatsystemet. Dette gøres for at mindske belastningen af renseanlæggene såvel som for at reducere udledning af fortyndet spildevand til recipienterne via overløbsbygværkerne. Anbefalinger: Separering på privat grund anbefales i fælleskloakerede områder, hvor hele afløbsinstallationen inkl. stikledningen fornyes, således at der bliver mulighed for senere at bortlede regnvandet separat ved nedsivning eller udledning til recipient. Regnvand skal så vidt muligt nedsives på egen grund, hvor jordbundsforhold tillader dette og gerne indgå i udemiljøet på en aktiv måde. Dette kan eksempelvis være grønne tage, regnvandsbede og andre metoder til afledning af vand. Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen 19.maj

12 2.3.4 Vand og vandforsyning Udvidede krav: Vandledninger i jord skal lægges med bund 1,50 m under terræn for, at sikre brugsvandstemperaturen. Byggeriet som helhed skal fremme vandbesparelser i driftsfasen. I såvel nye bygninger som renoverede områder i eksisterende bygninger, skal der installeres vandbesparende toiletter, armaturer, vaske- og opvaskemaskiner. Alle håndvaske ved toiletter skal have berøringsfri armaturer. Såfremt der etableres CTS-anlæg skal vandmålere tilsluttes dette. Der skal etableres lækagemåling for hurtig registrering af eventuelle utætheder eller løbende ventiler. Såfremt der etableres CTS-anlæg, udføres lækagealarm via dette til Kolding Kommunes kontrolcenter. Alternativt etableres selvstændig alarm via f.eks. SMS til Kolding Kommunes Kontrolcenter og driftsansvarlige. Anbefalinger: Grønne tage: Alle tage med en taghældning mindre end 30 grader skal begrønnes. Grønt tag etableres med et areal svarende til bebyggelsesareal Forsyning, varme Basiskrav : Ved opførelse af bygning i lavenergiklasse, kan der ansøges om tilladelse til frafald af krav om tilslutning til kollektiv varmeforsyning. Ved montage udenfor fjernvarmeområder skal alternative opvarmningsmetoder vurderes og forslag fremstilles. Kombinationsanlæg (supplerende energi fra solfangere, solceller, vindmøller m.m.) skal vurderes og godkendes af Kolding Kommune. 10 Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen 19.maj 2014

13 Anbefalinger: Ved udførelse af lavenergiprojekter, bør det tilstræbes at varmeforsyning udføres således, at anvendelse af ikkefossile, vedvarende energikilder fremmes Energi 40 % af det samlede danske energiforbrug går til bygninger. Kolding Kommune har derfor været og er en af de førende til at indføre reduktion af energiforbrug i egne bygninger og stille krav til lavere energiforbrug i nybyggeri. Det er ønsket at fremme energibesparende, innovative, bæredygtige initiativer i kommunens egne bygninger. Basiskrav: Bygningernes energimæssige ydeevne skal defineres i henhold til gældende lokalplan. Udvidede krav: Mekanisk ventilation med varmegenvinding med en tør temperaturvirkningsgrad på min. 90 %. Tæthed på 0,9 l/s. Etablering af behovs- og udetemperaturstyret varme og ventilation. Lysstyring (dagslys- og/eller tilstedeværelsesmeldere). Yderligere specificerede krav fremgår af Kolding Kommunes Standard Byggeprogram og Teknisk installationer. De skærpede energikrav kan opfyldtes ved en integreret designproces, hvor der er fokus på reduktion af energibehov ved udnyttelse af passive tiltag og optimering af tekniske løsninger før udnyttelse af vedvarende energiformer og effektiv udnyttelse af fossile brændstoffer. Af eksempler på passive tiltag, kan følgende nævnes: Placering af bygninger på grunden, herunder bevidst orientering af byggeri i forhold til solindfald både med henblik på reduktion af overtemperaturer og udnyttelse af passiv solvarme samt optimering af dagslys. Effektiv planløsning (minimering af areal). Færrest mulige bygningskroppe af hensyn til minimering af varmetab. Termoaktive konstruktioner. Beplantning i forhold til solindfald. Fleksibel afskærmning. Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen 19.maj

14 Af eksempler på optimerede tekniske løsninger, kan følgende nævnes: Optimeret lavenergibelysning. Zoneinddeling af varme- og lysanlæg i bygninger. Minimering af standby-forbrug og øvrigt elforbrug til diverse apparater - som ikke er omfattet af BE06 (Elsparefondens indkøbsvejledning følges). Radiatoranlæg dimensioneres for lavtemperatur af hensyn til mulig drift via alternative forsyninger og reduktion af varmetab. Valg af kombinerede ventilationsløsninger med både naturlig og mekanisk ventilation. Opdeling af el-system, gør brug af sluk alt - funktionen Af eksempler på udnyttelse af vedvarende energiformer, kan følgende nævnes: Vindmølle Jordvarme (afhængig af elleverence) Solfangere Solceller Valg af løsninger skal altid foretages under hensyntagen til både klima, miljø og økonomi. Anbefalinger: Der anbefales at lavenergi byggerier udføres som lavenergiklasse 0 eller bedre. Plads til solceller og solfangeranlæg - på terræn, tag eller mur integreret i arkitekturen. Specifikt krav til at solfangere leverer min. 50 % af varmeforbruget til varmt vand og at solceller leverer min. 10 % af elforbruget. 12 Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen 19.maj 2014

15 EMO - Tiltag med tilbagebetalingstid 75 % af levetid skal udføres, dog under hensyntagen til øvrig planlagt vedligehold/bygningsforbedringer Støj Basiskrav: Begrænsning af støj og vibrationer er en vigtig parameter når vi skal skabe områder, rekreative arealer og bygninger, hvor det er behageligt at opholde sig. For at begrænse generne er det vigtigt at støj inddrages i de tidlige planlægnings og projekteringsfaser. Det er af afgørende betydning, at der tidligt bliver overvejet blandt andet placering på grunden i forhold til trafikeret vej, placering af bygningers primære rum under hensyntagen til støjforhold og eventuel integration af støjafskærmning i designet Affald Basiskrav: Affald der opstår under opførelse af byggeri, skal håndteres og sorteres efter anvisningerne i Kolding Kommunes Regulativ for erhvervsaffald, samt pjecen Bygge- og anlægsaffald. Såfremt at mængden af bygge- og anlægsaffald overstiger mere end 1 ton, skal der indsendes anmeldelsesskema senest 14 dage før aktiviteten påbegyndes. Så Kolding Kommune kan nå at reagere, hvis der er spørgsmål til håndtering af affaldet, eller det ikke håndteres i henhold til gældende regler. Der er mulighed for aflevering af erhvervsaffald på Kolding Kommunes containerpladser, hvis køretøjets størrelse er under 3500 kg totalvægt Arbejdsmiljø Basiskrav: Arbejdsmiljøloven med tilhørende bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger m.m. skal overholdes i både bygge-, drifts- og vedligeholdelsesfasen. Udvidede krav: Målsætningen er, at arbejdsmiljø og sikkerhed er optimalt i såvel byggefase som i efterfølgende driftsfase og ved senere ombygning/nedrivning. Konkret mål er: Byggerier som danner en kreativ og inspirerende ramme om et sundt fysisk arbejdsmiljø for fremtidige brugere Anbefalinger: Ved et nybyggeri eller en renovering er det afgørende for både brugere og medarbejdere at det "nye" hus fremstår med gode forhold omkring lys, lyd, luftkvalitet, temperatur og en hensigtsmæssig indretning. For at være i stand til at prioritere arbejdsmiljøindsatsen, kan det være hensigtsmæssigt at tilknytte en autoriseret arbejdsmiljørådgiver i projekteringsfasen såvel som i udførelsesfasen, hvor arbejdsmiljørådgiveren vil foretage forundersøgelser og udarbejde anbefalinger og efterfølgende foretage målinger og registreringer. Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen 19.maj

16 Indeklima Basiskrav: Det er vigtigt at det sikres, at huset bliver et sundt og inspirerende sted at være med godt indeklima, og hvor brugere og besøgende føler velvære og komfort. Det gode indeklima er mere end fravalget af det dårlige. Det stiller krav til den traditionelle palet af indeklimaparametre termisk, visuelt, akustisk indeklima samt luftkvalitet) kombineret med æstetik, funktionalitet, fleksibilitet og brugervenlighed. Det er vigtigt at skabe et fælles udgangspunkt og definere fælles succeskriterier. Målsætninger og krav til indeklima, skal således beskrives ud fra krav i Bygningsreglementet samt krav i DS/EN. Udvidede krav: Indeklimaklassificering i hht. Indeklimastandarden til minimum klasse A. Indeklimaklasse PPD Maks. Δt₀ Vinter forhold termiske krav: DS/CEN/CR 1752 atmosfæriske. krav: EN Regulerings nøjagtighed Maks. Δt₀ i forventet utilfredshed med indeklimaet lokalet Max CO₂ niveau % ⁰C ⁰C ⁰C % ppm A < 6 ± 1,0 ± 0,5 ± 0,5 < B < 10 ± 2,0 ± 1,0 ± 1,0 < C < 15 ± 3,0 ± 2,0 ± 1,0 < Projekter skal dokumentere acceptable indeklimaforhold og energiforbrug gennem BSIM beregninger og f.eks. totaløkonomiske beregninger. Det færdige byggeri skal dokumentere den krævede tæthed via blower-door tests. Det anbefales at tage testen på et tidspunkt i byggefasen, hvor konstruktioner endnu kan optimeres. Anbefalinger: Der anvendes kun Indeklima- og miljømærkede produkter. Individuel, behovstyret ventilation (kontorer). Naturlig ventilation med passiv forvarmet hhv. afkølet frisk luft, der overholder myndighedskrav til luftskifte og hastighed. 14 Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen 19.maj 2014

17 Klimatilpasning Basiskrav: Det er en kendsgerning at klimaet undergår en forandring, som har medført ekstreme vejsituationer, der har givet sig udslag i længere hedebølger, voldsomme storme, ekstrem nedbør og oversvømmelser. Kolding Kommune er blandt de mere sårbare overfor de klimaændringer som forventes at ske i fremtiden. Ændringer i ekstreme vejrforhold anses for at være særligt væsentlige, herunder især kraftig nedbør og vandstandsstigninger i fjorden. Der er herunder bl.a. vedtaget tilladte befæstelsesgerader afhængig af område på mellem 40 og 100 %. Udvidede krav : I forbindelse med udarbejdelse af projekter, skal der redegøres for hvorledes klimaændringer i form af øget nedbør, stigende vandstand og stigende temperaturer vil påvirke f.eks. udenomsarealer, indeklima og afvandingssystemer. Der skal ligeledes søges forberedt kompenserende tiltag, som f.eks: Regnvandssystem dimensioneret for større regnskyl. Høj sokkel i områder med risiko for oversvømmelser. Højtvandsslukker for hindring af oversvømmelser som følge af overbelastning af regnvandssystemer. Forøget lægningsdybder for vandrør i jord for hindring af utilsigtet opvarmning og derved risiko for bakterievækst. Anbefalinger: Idet huse generelt bygges med lange levetider, anbefales det at bygningerne i dag allerede designes for IPCC's klimascenarie A og at kompenserende tiltag belyses og forberedes for IPCC's klimascenarie A (se bilag) Konstruktionsopbygninger forberedt for solafskærmning Pladsallokering for køleanlæg og kondensatorer Pladsallokering for etablering af solcelleanlæg og solvarmepaneler, evt. forberedelse af tage og/eller facader for montage. Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen 19.maj

18 Materialer Udvidede krav : Kolding Kommune ønsker at materialer og konstruktioner anvendes og udformes, så de bidrager til et minimalt ressourceforbrug set i et livscyklusperspektiv samtidig med at de bidrager positivt til sundhed og miljø i byggeriets brugsfase. Det betyder, at forskellige krav stilles til forskellige grupper af materialer og konstruktioner i forhold til forskellige miljøindikatorer, herunder ressourceforbrug og genanvendelse, energiforbrug og CO 2 -bidrag til fremstilling, bidrag til minimalt energiforbrug i drift, emissioner til indeklimaet, sundhedsskadelige stoffer samt arbejdsmiljø. Følgende generelle og materialespecifikke krav skal desuden efterleves: Der skal søges tilgængelig miljøinformation i form af miljømærkning eller miljøvaredeklarationer og denne skal fremlægges for bygherren ved valg mellem alternativer. Miljøvenlig beton, herunder med energi- og ressourcebesparende bestanddele, skal tilstræbes anvendt. Materialer i indeklimaet skal være lavemitterende, indeklimamærkede eller tilsvarende dokumenteret. Materialer og konstruktioner skal være rengøringsvenlige og robuste. Der må ikke benyttes produkter og materialer, som indeholder stoffer på Miljøstyrelsens Listen over uønskede stoffer 2009, Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 3, 2010 samt opdatering af listen på Miljøstyrelsens hjemmeside. Dette er dog med undtagelse af scenarier, hvor der kan dokumenteres at der ikke kan findes brugbare alternative produkter. PVC-fri byggematerialer skal anvendes, hvor det kan ske uden betydende ulemper. Træ skal være fra bæredygtige skove eller plantager, gerne nordeuropæiske træarter, dokumenteret af anerkendt certificeringsorgan, fx FSC, PEFC eller MFSC. Byggematerialer og konstruktioner samt arbejdsmetoder skal vælges, så det tilgodeser bygningsarbejdernes sikkerhed og arbejdsmiljø samt at arbejdet foregår i et fungerende by- og skolemiljø. Farlige stoffer og materialer skal så vidt muligt substitueres med mindre farlige produkter eller begrænses til et minimum. Kemiske stoffer, som anvendes i udførelsesfasen, skal dokumenteres og alle forskrifter ved brug skal overholdes. Præfabrikation og tør byggeproces foretrækkes af hensyn til arbejdsmiljø og indeklima. Anvendelse af spartel og fugemasse bør begrænses mest muligt, dels af hensyn til let udskiftning og øgede muligheder for genanvendelse, dels af hensyn til arbejdsmiljø og indeklima. Bygningsarbejdernes arbejdsmiljø, særligt sikkerhed, skal tilgodeses ved udformning af byggekomponenter og tilrettelæggelse af arbejdet. Dette gælder ligeledes i driftsfasen, hvor såvel daglig drift (intern transport, affaldshåndtering, rengøring mv.) som vedligehold og ombygning skal tilrettelægges med arbejdsmiljø for øje. Der skal tilstræbes optimerede løsninger for minimering af materialeforbruget. Ved materialevalg bør anvendelse af genbrugte eller oparbejdede materialer og materialer, som tegl, lersten, beton, træ, stål, glas, gipsplader og natursten, der kan genanvendes. Der bør ikke anvendes byggematerialer, der efter endt brug kun kan afhændes ved deponering, ligesom spild- og overskudsmateriale skal returneres til producenten. 16 Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen 19.maj 2014

19 Materialemærkningsordninger, kan f.eks. være miljømærker som Svanen og Blomsten eller Dansk Indeklima Mærkning (DIM). Ref. Erhvervs og Byggestyrelsens liste over frivillige mærkningsordninger og energimærker som Energimærket eller Elsparemærket. Anbefalinger: Der skal ved renoveringer og ved nedbrydning for at gøre plads til nye byggerier tilstræbes at eksisterende materialer genbruges på stedet, enten som tilslag i beton eller for indbygning i anlæg. Der skal tilstræbes at lokalt fremstillede materialer anvendes af hensyn til reduktion af CO 2 belastningen i forbindelse med transport af materialer til byggepladsen. Alternative byggematerialer skal overvejes integreret i byggeriet. F.eks. bør alternative isoleringsmaterialer overvejes og prioriteres (ref. SBI anvisning 207). Der skal tilstræbes anvendt materialer med lavt CO 2 fodaftryk, hvilket skal eftervises ved udarbejdelse af CO 2 regnskaber for udvalgte dele af bygningen og udviklingsprocessen, så som materialer, byggekomponenter, fremstillingsprocesser, opførelsesprocesser, vedligehold etc., hvilket ligeledes bidrager til at holde et bredt fokus på miljø og bæredygtighed for byggeriet. Der prioriteres altid 100 % nedbrydelige materialer, med mindre der findes dokumentation på at nedbrydeligt alternativ ikke findes. Cradle to Cradle (C2C): Princippet anvendes i alle kommunale nybyggerier. I stedet for at fremstille produkter der ved slutningen af sin brugsperiode bliver til affald der forurener og fylder på vores lossepladser, fokuserer vi på at designe med hele livscyklussen for øje. Cradle to Cradle handler ikke om at lave ting der gør mindre skade eller gå tilbage til en livsstil, hvor vi forbruger mindre, men om at skabe produkter, huse, byer som aktivt bidrager til livscyklussen, samt forsyner fremtidige generationer med et produktionsgrundlag og sunde levende systemer. Ved brug af C2C behøver materialerne ikke at være 100 % nedbrydelige Byggepladsen Basiskrav: Byggepladsen er en kilde til mange gener for omkringliggende bebyggelser og arealer, ligesom en stor andel af bygninger og anlægs samlede energiforbrug forbruges i byggefasen. I planlægning af byggepladsen skal der indarbejdes tiltag for ressourceoptimering samt minimering af affaldsmængder og optimering af affaldshåndteringen. I planlægningen af byggepladsen og af udførelsesprocessen skal arbejdsmiljømæssige forhold sikres i henhold til gældende lovgivning. Ved planlægning af byggepladsen og arbejdsprocesser i forbindelse med udførelsen skal der sikres at gener til omgivelserne i form af støv, støj, lugt vibrationer, lys m.v. reduceres mest muligt. Det er forbudt at holde med biler og arbejdskøretøjer i tomgang længere end højst nødvendigt og maks. i et minut. Kolding Kommunens tomgangsregulativ skal sikre bedre luftkvalitet og begrænse trafikstøjen i byen til gavn for sundhed og miljø. Undtaget er køretøjer, der har brug for motorkraften, mens de holder stille: Skraldebiler, udrykningskøretøjer og enkelte andre arbejdskøretøjer. For etablering og drift af byggepladser i Kolding Kommune gælder endvidere følgende krav: Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen 19.maj

20 Drift af byggeplads må normalt kun være hverdage i tidsrummet Entreprenøren skal ved risiko for vibrationsgener sikre, at vibrationsniveauet overholder gældende grænseværdier for naboområdet, såvel bygnings- som komfortmæssige. Entreprenørens arbejde må ikke give anledning til støvgener i omkringliggende områder. Entreprenøren skal ved risiko for støvgener foretage støvdæmpende foranstaltninger i og uden for arbejdstiden. Belysning af arbejdspladsen må ikke virke blændende/generende for omgivelserne og skal være etableret med automatisk lysslukning, således at energiforbruget udenfor arbejdstid minimeres. Der ud over skal skurvogne benytte luft/luft-varmepumper til opvarmningsforbrug med en årsvirkningsgrad på minimum 2,8. Der skal ligeledes ske automatisk lukning/sænkning af varmeapparater og belysning i skure om natten og på dage, hvor arbejdspladsen er lukket, således at energiforbruget minimeres Commissioning Udvidede krav De tekniske installationer i dagens byggeri bliver stadig mere komplekse og sætter store krav til idriftsætning og indkøring. Sammenholdes dette med bygherrens krav til et optimalt indeklima og en energieffektiv drift ved bygningens ibrugtagning, må vi konstatere at disse forhold sjældent efterkommes i Danmark. Ved commissioning arbejdes der med fem hovedfaser, som er illustreret i nedenstående model: Beslutning Udførelse Indkøring Projekt Projekt Idriftsætning 18 Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen 19.maj 2014

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Edo-design for the construktion industry

Edo-design for the construktion industry Edo-design for the construktion industry En offentlig bygherres krav om bæredygtighedscertificering Kontorchef Niels Sloth 2 Overskrifter Region Nordjylland som virksomhed Region Nordjylland som KlimaRegion

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

VEDTAGET. 28. november 2012. Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune

VEDTAGET. 28. november 2012. Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune VEDTAGET 28. november 2012 Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune Indledning Der er en stigende bevidsthed om behovet for en bæredygtig udvikling med en fornuftig udnyttelse af

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014 DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI Alte BÆREDYGTIGHED I RAMBØLL BYGGERI BÆREDYGTIGHEDS TEAM Certificeringsopgaver Skræddersyet strategier Bygherrerådgivning Dokumentationspakker for materiale producenter

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB)

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014 Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Introduktion Indlægsholder Jørgen Lange Teknikumingeniør 1987, Byggeri,

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

27. Oktober 2012 www.oertoft.com

27. Oktober 2012 www.oertoft.com 1 Agenda Introduktion Lars Ørtoft Rådgivende Ingeniørfirma A/S Keep it simpel simple løsninger Vester Voldgade 123 energiscreening I intentioner med renovering I vedvarende energiformer I indeklima I projektering

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse Reto M. Hummelshøj, COWI Gruppeleder, Energi i Bygninger rmh@cowi.dk # Program og forudsætninger Studievejledning og Faculty lounge på Københavns Universitet,

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Introduktion til bæredygtighed. Passivhus Nordvest Fyraftensmøde d. 20.02.13

Introduktion til bæredygtighed. Passivhus Nordvest Fyraftensmøde d. 20.02.13 til bæredygtighed Passivhus Nordvest Fyraftensmøde d. 20.02.13 Indlægsholder Jørgen Lange Bygningsingeniør 1987, Aarhus Teknikum Arbejdet som rådgivende ingeniør og underviser Lektor på Aarhus Universitet/Ingeniørhøjskolen

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E Telefon 48 20 50 00 Direkte Fax 48 20 57 99 Region Hovedstadens CVR/SE-nr: 29190623 Dato: 4. februar 2014 Bilag 4 Arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed 1 Grundlag

Læs mere

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed

Læs mere

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation Scion DTU Miljøpolitik Velkommen til Scion DTU Hørsholm Miljøpolitik for Scion DTU Scion DTU a/s værner om sine omgivelser, sine kunder og sine medarbejdere ved kontinuerligt at have fokus på miljø- og

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Præsentation af Nordic Energy Group - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Kort om Nordic Energy Group Nordic Energy Group er producent af design solfangere og har forhandlingen

Læs mere

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer?

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Agenda Totaløkonomi i energineutralt byggeri Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Totaløkonomi i energineutralt byggeri Energiberegner Brugervenlig

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Når Københavns Kommune renoverer skoler. - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne

Når Københavns Kommune renoverer skoler. - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne Når Københavns Kommune renoverer skoler - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne 2 Indhold Hvorfor skal du læse denne pjece? 4 Beslutning - hvorfor skal der renoveres? 5 Ansvar og roller for helhedsrenovering

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Knæk energi-kurven. med. Center for Energibesparelser

Knæk energi-kurven. med. Center for Energibesparelser Knæk energi-kurven med Center for Energibesparelser Dagsorden Kort om Center for Energibesparelser Introduktion til kurveknækkeraftaler Center for Energibesparelsers værktøjer Anden bistand fra Center

Læs mere

I denne checkliste er anført Lokale- og Anlægsfondens arkitektoniske og byggetekniske forudsætninger og krav til projekter, som projektvurderes.

I denne checkliste er anført Lokale- og Anlægsfondens arkitektoniske og byggetekniske forudsætninger og krav til projekter, som projektvurderes. INDHOLD 1 INDLEDNING 2 PROJEKTVURDERING 2.1 Lovkrav 2.2 Funktionsmæssige forhold 2.3 Arkitektonisk kvalitet 2.4 Byggeteknisk kvalitet 2.5 Miljøbelastning 2.6 Anlægsøkonomi 2.7 Drifts- og vedligeholdsøkonomi

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy Lilleåskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

KOLDINGMODELLEN ENERGIHANDLEPLANER

KOLDINGMODELLEN ENERGIHANDLEPLANER KOLDINGMODELLEN ENERGIHANDLEPLANER Energiledelse BASISOPLYSNINGER 1998 2006: Antal ejendomme: Ca. 200 Areal ejendomme: Ca. 350.000 m² Indbyggere: Ca. 70.000 Efter 2006: Antal ejendomme: 275 Areal ejendomme:

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems

Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems - vores bidrag til HQE s certificeringssystem - Hvad er Green Building Certification Systems? Bygninger står for op til 40 %

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

Miljøplan: Indhold: 1. Miljøstyring. 1.1 Generelt. 1.1 Overordnet styring af miljøarbejdet (hvem gør hvad, hvornår) 1.2 Plan for miljøstyring

Miljøplan: Indhold: 1. Miljøstyring. 1.1 Generelt. 1.1 Overordnet styring af miljøarbejdet (hvem gør hvad, hvornår) 1.2 Plan for miljøstyring Miljøplan: Indhold: 1. Miljøstyring 1.1 Generelt 1.1 Overordnet styring af miljøarbejdet (hvem gør hvad, hvornår) 1.2 Plan for miljøstyring 1.3 Miljøstyringens væsentligste værktøjer 2. Organisation 2.1

Læs mere

INSPIRATION TIL GRØNT OG BÆREDYGTIGT BYGGERI. Byg & Brunch, lørdag d. 30. maj

INSPIRATION TIL GRØNT OG BÆREDYGTIGT BYGGERI. Byg & Brunch, lørdag d. 30. maj INSPIRATION TIL GRØNT OG BÆREDYGTIGT BYGGERI Byg & Brunch, lørdag d. 30. maj Flemming C. Østergaard Arkitekt MAA 15 år hos Årstiderne Arkitekter P/S Skitsering, projektering og projektleder HVEM ER HAN...?

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1 Udsnit af cirkulærets

Læs mere

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 tegnestuen tegnestuen københavn// aalborg// 1987-2012 19 medarbejdere pt. tegnestuer/ københavn hjørring

Læs mere

Bedre energistyring gennem kompetenceudvikling

Bedre energistyring gennem kompetenceudvikling Bedre energistyring gennem kompetenceudvikling Om energistyring gennem kompetenceudvikling Hvorfor kompetenceudvikling Konceptet Afprøvning blandt Plan C-partnere Netværk Kontakter Plan C har arbejdet

Læs mere

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Beslutningsnotat. Resume. Nr: RKB 21. Projekt: RKB 12. Dato: 17-09 - 2013. Emne: Opdatering fra Lavenergirammen 2015 til Bygningsklasse 2020

Beslutningsnotat. Resume. Nr: RKB 21. Projekt: RKB 12. Dato: 17-09 - 2013. Emne: Opdatering fra Lavenergirammen 2015 til Bygningsklasse 2020 Beslutningsnotat Nr: RKB 21 Projekt: RKB 12 Dato: 17-09 - 2013 Til: Fra: Kopi til: RKB TR Grontmij Aarhus Arkitekterne Emne: Opdatering fra Lavenergirammen 2015 til Bygningsklasse 2020 Resume Dette notat

Læs mere

SOLTAG CO2 neutrale tagboliger

SOLTAG CO2 neutrale tagboliger Peder Vejsig Pedersen Direktør, Civ.ing. Cenergia Energy Consultants Herlev Hovedgade 195, 2730 Herlev, Danmark Tlf.: +45 44 66 00 99, fax: +45 44 66 01 36, e-mail: pvp@cenergia.dk, www.cenergia.dk. Præsentation

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces VIL DU NÅ DINE ENERGIMÅL? Når et bygge- eller renoveringsprojekt starter,

Læs mere

Programmering - indledning

Programmering - indledning Programmering Programmering - indledning Første kursusdag Bygherrens ønsker Bygherrens beslutningsproces Ønsker og mål konkretiseres i programmet og bliver derfor et meget vigtigt dokument ofte også juridisk

Læs mere

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster.

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster. 'Bolig for livet' 'Bolig for livet' var det første af seks demohuse i 'Model Home 2020'-serien. Det blev indviet i april 2009, og en testfamilie familien Simonsen flyttede ind i huset 1. juli 2009. Familien

Læs mere

Miljødeklarering og -klassificering af bygninger - danske erfaringer

Miljødeklarering og -klassificering af bygninger - danske erfaringer Grønn Byggallianse Morgendagens eiendomsmarked Oslo 19. oktober 2004 Innlegg ved Arne Hansen RH ARKITEKTER AS Miljødeklarering og -klassificering af bygninger - danske erfaringer Miljødeklarering og -klassificering

Læs mere

CTS fra strategi til praksis

CTS fra strategi til praksis CTS fra strategi til praksis Om CTS fra strategi til praksis Processen Tekniske løsninger Projektmæssige løsninger Opvarmning af brugsvand i to trin Kontakter Udrulning af CTS i Brøndby Kommune er baseret

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s ... PRÆSENTATION. 2 PASSIVHUSE VEJLE Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s PRÆSENATION Et let hus Stenagervænget 49 Et tungt hus Stenagervænget 49 PRÆSENTATION ENDERNE SKAL NÅ SAMMEN ARBEJDSMETODEN

Læs mere

Kursus i energiregler og energiberegninger

Kursus i energiregler og energiberegninger Kursus i energiregler og energiberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten Faktaark Dagens program 9.30 velkomst 10.00 energireglerne i bygningsreglementet

Læs mere

Danmarks mest klimavenlige daginstitution: Solhuset Lions Active House

Danmarks mest klimavenlige daginstitution: Solhuset Lions Active House Danmarks mest klimavenlige daginstitution: Solhuset Lions Active House Formål og vision Der er et særligt behov for et godt og sundt indeklima i børneinstitutioner og skoler for at styrke trivslen og indlæringsevnen

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger

CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger 4. marts 2009 CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger sammen Det danske samfund står over for store udfordringer med at mindske udledningen af CO2. Både på kort sigt frem til 2020, hvor

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab. BF BAKKEHUSENE 16 Energi-rigtige boliger Mod en bæredygtig fremtid Lav-energibyggeri, der opfylder fremtidige krav til miljørigtige og sunde løsninger med naturlige materialer. INDIVIDUALITET OG FÆLLESSKAB

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Sådan arbejder en ambitiøs bygherre med bæredygtighed. Palle Jørgensen, Direktør Boligforeningen Ringgården

Sådan arbejder en ambitiøs bygherre med bæredygtighed. Palle Jørgensen, Direktør Boligforeningen Ringgården Sådan arbejder en ambitiøs bygherre med bæredygtighed Palle Jørgensen, Direktør Boligforeningen Ringgården Konkurrenceprogram Lisbjerg Plusenergi 2013 BÆREDYGTIGHEDSKRAV Generelt anvendelige boliger Fokus

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Middelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune

Middelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune Middelfart kommune energirenovering Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune Grøn vækstkommune 1. Tage ansvar for natur, miljø og klima 2. Skabe vækst inden for det grønne område

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet Energigennemgang af Klima og Energiministeriet 2009 Klima- og Energiministeriet Tekniske besparelsestiltag Denne energigennemgang af Klima og Energiministeriet er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby,

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Energiledelse fra vision til virkelighed.

Energiledelse fra vision til virkelighed. Energiledelse fra vision til virkelighed. Hvordan konkretiseres ambitiøse mål i den kommunale hverdag? Dansk Byplanlaboratorium CO 2 -neutrale bydele 4. marts 2009 Energikoordinatoren Forberedelse til

Læs mere

Lærkehaven Lystrup. Sustainable Housing In Europe. Nordisk bærekraft - treet som fremtidens inspirator 3. og 4. juni 2010 i Bergen

Lærkehaven Lystrup. Sustainable Housing In Europe. Nordisk bærekraft - treet som fremtidens inspirator 3. og 4. juni 2010 i Bergen Lærkehaven Lystrup Sustainable Housing In Europe Nordisk bærekraft - treet som fremtidens inspirator 3. og 4. juni 2010 i Bergen Direktør Palle Jørgensen Boligforeningen Ringgården Fokus på miljøet Sustainable

Læs mere

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus UDGIVET DECEMBER 2012 Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Ombygning og energirenovering af Gladsaxe Rådhus Nænsom

Læs mere

Almegårds Kaserne. Bygninger

Almegårds Kaserne. Bygninger Almegårds Kaserne Bygninger Samlet bygningsmasse for depot. Generel renovering af depots bygninger er tiltrængt (nødvendig) (utætte Bygninger). (utætte vægge, døre, vinduer og tage) (undgå svamp/skimmel)

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var "Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3" gældende.

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3 gældende. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Diget 10 Postnr./by: 4100 Ringsted BBR-nr.: 329-000000 Energikonsulent: Martin Dahl Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TopDahl

Læs mere

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING Kommune-erfa nr. 7 ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING 1) Energiledelse: Energiledelse er den del af virksomhedens eller institutionens ledelsesopgaver, der aktivt styrer energiforhold for at sikre, at energien

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

Energistrategi Evaluering 2014

Energistrategi Evaluering 2014 Energistrategi Evaluering 2014 Nærværende dokument summerer resultaterne for 2014, for den af byrådet vedtagne energistrategi for de kommunale ejendomme. I 2014 blev der gennemført tekniske energibesparelsesprojekter

Læs mere

MILJØVENLIGT BYGGERI

MILJØVENLIGT BYGGERI LOKALE- OG ANLÆGSFONDEN En introduktion til hvordan nybygninger, tilbygninger og ombygninger kan gøres mere miljøvenlige MILJØVENLIGT BYGGERI sund fornuft, men hvordan? 1 MILJØ ER SUND FORNUFT HVORDAN

Læs mere

Kortlægning af energiforbrug Region Hovedstaden. FSTA september 2014 Lene Kuszon og Dorthe Bechmann

Kortlægning af energiforbrug Region Hovedstaden. FSTA september 2014 Lene Kuszon og Dorthe Bechmann Kortlægning af energiforbrug Region Hovedstaden FSTA september 2014 Lene Kuszon og Dorthe Bechmann Overblik Energi- og miljøarbejdet i Region Hovedstaden Kortlægning af energiforbruget Handlingsplan og

Læs mere