Klima-, Energi- og Bygningsudvalget L 177 Bilag 1 Offentligt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 L 177 Bilag 1 Offentligt"

Transkript

1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget L 177 Bilag 1 Offentligt N O T AT 20. marts 2015 J.nr. 2008/ / Ref. RVN Center for Forsyning Høringsnotat vedr. udkast til forslag til ændring af lov om varmeforsyning og byggeloven (Kommuners adgang til varetagelse af varmeforsyningsvirksomhed samt bygningsopvarmning baseret på vedvarende energi m.v.) Energistyrelsen har den 6. februar 2015 sendt et udkast til ændring af lov om varmeforsyning og byggeloven i høring med frist for afgivelse af bemærkninger den 4. marts 2015, kl. 10. Energistyrelsen har i alt modtaget 31 høringssvar. Dansk Arbejdsgiverforening, Datatilsynet, Dansk Facilities Management netværk, SRF Skattefaglig Forening, FSR - danske revisorer har ikke haft bemærkninger. CO Industri agter ikke at afgive bemærkninger. Der er indkommet høringssvar fra Ejendomsforeningen Danmark, Det Økologiske Råd, Energinet.dk, BAT-kartellet, DI Energi, HMN Naturgas, Dansk Fjernvarme, Energitilsynet, Dansk Affaldsforening, Middelfart Kommune, SDE Sammasluttede Danske Energiforbrugere, Konsortiet for etablering af Maabjerg Energy Concept I/S, Dansk Gasteknisk Center, Vedvarende Energi, Dansk Energi, Landsbyggefonden, DONG Energy, Nature Energy, Kalundborg Forsyning A/S, HOFOR, Advokatsamfundet, Københavns Kommune, Frederiksberg Fjernkøling A/S og DONG Gas Distribution A/S. Svarene har især berørt følgende punkter: Kommuners hjemmel og kommunal garanti til kollektiv varmeforsyning Udvidelse af biomasseordningen for udvalgte fjernvarmenet Selskabs- og regnskabsmæssig adskillelse af varme fra andre aktiviteter Forbrugerbeskyttelse Bygningsopvarmning baseret på vedvarende energi Fjernkøling I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar til ovennævnte punkter. Kommentarer hertil er anført i kursiv. Ud over de kommentarer, som er sammenfattet i dette høringsnotat, indeholder høringssvarene en række mere tekniske og redaktionelle kommentarer til lovforslaget. Disse kommentarer vil blive indarbejdet i fornødent omfang. Endelig er der foretaget en række mindre ændringer, herunder redaktionelle og lovtekniske ændringer i lovforslaget. Side 1

2 1. Generelt Ejendomsforeningen Danmark støtter tiltag, som kan føre til bæredygtige løsninger på markedskonforme vilkår. SDE mener, at det er unødvendigt at ændre varmeforsyningsloven. Kommunale forsyningsvirksomheder har i dag lov til at varetage varmeforsyningsvirksomhed eller bygningsopvarmning på vedvarende energi. Energistyrelsens bemærkninger Der er tale om en lovfæstelse af kommunalfuldmagtsreglerne, der skaber større klarhed om de gældende regler for kommuner. 2. Kommuners hjemmel og kommunal garanti til kollektiv varmeforsyning Dansk Fjernvarme finder ikke, at lovforslagets bestemmelser om fastsættelsen af kommunens garantiprovision ved garantistillelse til varmeforsyningsvirksomheder tager højde for, at fjernvarme må karakteriseres som en tjenesteydelse af almen økonomisk interesse. Spørgsmålet er i den forbindelse om kommunernes garantistillelse til varmeforsyningsvirksomheder overhovedet er omfattet af statsstøttereglerne. Energitilsynet bemærker, at det forudsættes, at kravet om, at et overskud skal tillægges egenkapitalen eller anvendes til at nedsætte varmepriserne, vedrører et overskud fra den kommercielle aktivitet (el eller procesvarme) og ikke rumvarmeleveringen. Desuden understreger Energitilsynet, at de ikke kan træffe afgørelse om kommunal garantistillelse, men kun om omkostningsfordeling. Middelfart Kommune finder, at der i områder uden for kollektiv forsyning, landsbyer, hvor oliekedler/fossile brændsler skal udfases, findes en betydelig chance for en god omstilling. I mange landsbyer er den tidssvarende og oplagte teknologi varmepumper. Det er ikke klart om kommuner vil kunne stille garanti for varmepumpeprojekter. SDE finder, at der intet grundlag er for at give kommunale varmeforsyningsvirksomheder hverken en positiv eller negativ særstatus. SDE mener ikke, at der kan stilles garanti til elproduktionsudstyr, da el handles på et frit marked. SDE mener, at kommunalt ejede varmeforsyningsvirksomheder skal være omfattet af de samme regler for at opnå kommunegaranti. Konsortiet for etablering af Maabjerg Energy Concept I/S finder, at der skal tilvejebringes det tilstrækkelige hjemmelsgrundlag for, at kommunalt ejede fjernvarmeforsyningsvirksomheder kan investere i, eje og drive moderne og miljørigtige varmeproduktionsanlæg, hvori indgår en samproduktion af 2. generationsbioethanol til afsætning til transportsektoren. Definitionen af begrebet "tilknyttede aktiviteter" er for snæver. Definitionen af begrebet kollektive varmeforsyningsanlæg skal inkludere anlæg til produktion af biomassebaserede brændsler, der anvendes på kollektive varmeforsyningsanlæg, forudsat produktionen sker i integreret samproduktion med et eller flere andre kollektive varmeforsyningsanlæg. Det bør fortsat under overholdelse af EU s statsstøtteregler være muligt for en kommune at stille garanti for tilknyttede aktiviteter, som en kommune lovligt del-tager i via et selskab med begrænset ansvar. Side 2

3 Kalundborg Forsyning A/S undersøger muligheder for et projekt for ny damp- og varmeforsyning i Kalundborg med udnyttelse af overskudsvarme. Det kræver tilknyttet reserve og spidslast, og overskudsvarmen udnyttes (samfundsøkonomisk og selskabsøkonomisk) billigst på et dampanlæg frem for et separat anlæg. For effektivt at understøtte denne mulighed skal forsyningen eje det samlede system. Kalundborg Forsyning går ud fra, at forslagets dispensationsadgang også vil kunne omfatte forsyningens deltagelse i det aktuelle projekt for ny damp- og varmeforsyning i Kalundborg, hvor der netop sker en tilgang af proceskunder til en allerede eksisterende varmeforsyningsvirksomhed. Advokatsamfundet foreslår, at det tydeliggøres i lovforslaget, at de foreslåede nye bestemmelser træder i stedet for det eventuelle indhold af kommunalfuldmagten, og at den af bestemmelserne omfattede virksomhed ikke kan udøves i medfør af kommunalfuldmagten, hvis ikke sådan virksomhed efter forslaget er tilladt. Københavns Kommune bemærker, at der ikke hidtil har været låneadgang til driftsaktiviteter i lånebekendtgørelsen. Energistyrelsens bemærkninger Kommuner må ikke varetage opgaver uden hjemmel hertil. I dag fremgår kommuners hjemmel af kommunalfuldmagtsreglerne. Fremover vil varmeforsyningsloven indeholde kommuners hjemmel. Kommunale selskaber skal overholde varmeforsyningslovens regler, ligesom private varmeforsyningsvirksomheder. Der foregår pt. et arbejde i Energistyrelsen for at se på rammerne for Maabjerg Energy Concept. Eventuelle ændringer af gældende ret må afvente dette arbejde. Forslaget fastsætter nationale regler om kommuners adgang til bl.a. garantistillelse for kollektiv varmeforsyning. Garantistillelse kan indebære støtte og er i så fald omfattet af EUreglerne om statsstøtte. Lovforslaget indebærer ikke en undtagelse til statsstøttereglerne. Det betyder, at en kommunal garantistillelse både skal overholde de regler, der er fastsat herom i den nationale lovgivning og EU-reglerne om statsstøtte. Såfremt varme leveres fra rent varmeproducerende anlæg via et fjernvarmenet, sker det ikke nødvendigvis i konkurrence på et kommercielt marked, hvorfor statsstøttereglerne som udgangspunkt ikke finder anvendelse. Virksomheder, der producerer el, opererer derimod på et konkurrenceudsat marked, hvorfor det i tilfælde af samproduktion af varme og el, er vigtigt at være opmærksom på overholdelse af statsstøttereglerne. Der skal i hver konkret situation tages stilling til, hvorvidt statsstøtteregler finder anvendelse. Kommunerne har ansvar for at sikre, at den garanti, de vil stille, er forenelig med statsstøttereglerne. Kommuner kan efter de foreslåede regler stille garanti til kollektiv varmeforsyning. Garantistillelse kan ske uanset ejerskab, dvs. såvel til kommunale som private virksomheder. Lovforslaget lovfæster de gældende kommunalfuldmagtsregler. Efter disse regler har kommuner hjemmel til at varetage kollektiv varmeforsyning. Kommuner vil således efter de foreslåede bestemmelser ikke have hjemmel til at deltage i individuelle varmeforsyningsprojekter, såsom varmepumpeprojekter, eller stille garanti herfor. Alene når varmepumpen har en kapacitet på over 0,25 MW, er der tale om et kollektivt varmeforsyningsanlæg, og kommunen må Side 3

4 engagere sig i projektet. Efter bemærkningerne vil klima-, energi- og bygningsministeren ved dispensation kunne give kommuner adgang til at deltage i forsøgsprojekter med individuel forsyning, men kun for forsøgsperioden. Når en kommune varetage varmeforsyningsvirksomhed, skal hovedformålet være rumopvarmning. Kommunale varmeforsyningsvirksomheder må også forsyne forbrugere, der vil anvende varmen til procesformål, men levering til rumvarme skal udgøre 50 pct. eller mere end den totale levering. Klima-, energi- og bygningsministeren vil efter bemærkningerne til de foreslåede bestemmelser kunne anvende dispensationsadgangen til at tillade, at en kommunal fjernvarmeforsyningsvirksomhed vil kunne producere og/eller levere procesvarme i et større omfang end reglerne tillader. Hensigten hermed vil være at forhindre, at en kommune bliver udsat for at skulle nægte forsyning af proceskunder i området, fordi deres andel af forsyningen ellers vil blive for stor. Lovforslaget ændrer ikke på reglerne i lånebekendtgørelsen, men lovfæster de gældende kommunalfuldmagtsregler om garantistillelse, hvorefter det er tilladt at stille garanti for en varmeforsyningsvirksomheds lån til finansiering af driftsaktiviteter. Energistyrelsen er enig i, at kommunal garantistillelse for anlæg med forenet produktion ikke er til hinder for, at der optjenes et overskud eller forrentning efter varmeforsyningslovens prisregulering. Derfor gælder kravet om, at et evt. overskud skal anvendes til at nedsætte varmepriserne alene et overskud på den kommercielle aktivitet. Kravet vil ikke være til hinder for, at der sker en rimelig forrentning af indskudskapital. Dette er tydeliggjort i bemærkningerne til de relevante bestemmelser. Det er domstolene, der vil kunne træffe afgørelse om et kommunalt selskabs overholdelse af varmeforsyningslovens regler om kommunal garantistillelse. I nogle tilfælde stiller reglerne krav om, at der alene kan stilles kommunal garanti for den del af en virksomheds lånoptagelse til finansiering af et anlæg, der kan henføres til varmeproduktion. Varmeforsyningslovens prisregulering bestemmer, hvilken del af en varmeforsyningsvirksomheds omkostninger der kan henføres til varmeproduktion og dermed er indregningsberettigede. Energitilsynet er den myndighed, der kan træffe afgørelse om spørgsmål om omkostningsfordeling ved anlæg med forenet produktion. Dermed vil Energitilsynets afgørelser herom kunne få betydning for en kommunes muligheder for at stille garanti til sådanne anlæg, men Energitilsynet har ikke kompetence til at træffe afgørelse om overholdelse af reglerne om garantistillelse. Det vil undersøges om forholdet mellem kommunalfuldmagten og varmeforsyningsloven skal tydeliggøres yderligere. 3. Udvidelse af biomasseordningen for udvalgte fjernvarmenet Det Økologiske Råd støtter alle fire delelementer af lovforslaget, men skal påpege, at det generelt ikke kan anses for langsigtet bæredygtigt at anvende biomasse til varmeforsyning i fjernvarmeområder. Vedvarende Energi støtter initiativet om, at nødlidende fjernvarmeforsyninger kan etablere en biomassekedel, men det fremføres, at biomassen skal være national, hvilket især vil fremme halm eller træflis ikke træpiller, som især er importerede. Hvis der anvendes halm, foreslås Side 4

5 det at tillade etablering af større kedler på 1,5 2 MW. Endvidere foreslås, at værker skal dispenseres fra kravet om optimal samfundsøkonomi, hvis et værk ønsker at etablere store varmepumper og solvarme. HMN Naturgas finder det uklart, om samtlige kriterier skal opfyldes, eller om opfyldelse af et enkelt er tilstrækkeligt. Desuden er der overlap mellem værkerne, der opfylder pkt. a) og b) og dem, der opfylder pkt. c) og d). Det formodes, at de nævnte 43 værker opgøres ekskl. værkerne under pkt. a) og b). Dansk Fjernvarme bemærker med tilfredshed, at de 50 dyreste naturgasbaserede fjernvarmeforsyninger har fået mulighed for at erstatte en del af den dyre naturgas med afgiftsfritaget biomasse. Dansk Fjernvarme er også tilfreds med, at der nu ydes støtte til fremme af store varmepumper på kraftvarmeværkerne som et andet middel til at opnå lavere varmepriser. Foreningen fremfører, at alle decentrale værker ligesom de 50 dyreste værker skal have mulighed for at erstatte naturgas med biomasse frem til 2035 af to årsager: 1) støtten til elproduktion i form af treledstarif og grundbeløb ophører senest ved udgangen af 2018, og 2) varmepumpeteknologien antages at være moden i SDE mener, at bindingen til en bestemt type brændsel generelt skal ophæves. Dansk Gasteknisk Center anfører, at produktionsomlægningen tilbage til separat el og varme på de udvalgte værker betyder, at man mister brændselsbesparelsen ved samproduktionsfordelen på sædvanligvis pct. Dansk Energi synes, at udvidelsen af biomasseordningen sker meget 'mekanisk', forstået på den vis, at alle selskaber, som indgår i udvidelsen, netop er dem, som ligger højest i Energitilsynets varmeprisstatistikker. Men de faktiske foldhold, som gør sig gældende for nogle af selskaberne, kan i realiteten være meget forskellige og kan ligge fjernt fra grundtanken bag barmarksordningen. Der kan være tale om høje varmepriser som følge af begrænset skalafordel samt et stort ledningstab, som ikke kan løses med en biomassekedel. Der kan også være tale om distributionsselskaber, som ikke får glæde af en biomassekedel, fordi de kun i begrænset omfang producerer varme. Det bør overvejes, om ikke kriterierne kan udformes på anden vis. DONG Gas Distribution påpeger, at udvidelsen vil reducere DGD's distribution af naturgas og dermed medvirke til højere tariffer for de resterende kunder. Energistyrelsens bemærkninger Energistyrelsen er enig i, at biomasse primært skal anvendes i de centrale områder til omstilling af de store kraftvarmeværker, og at det mest muligt skal undgås at anvende biomasse til ren varmeproduktion. Det er af hensyn til forbrugerøkonomien, at de foreslåede regler i lovforslaget undtager udvalgte fjernvarmenet med høje varmepriser fra forbuddet mod at bruge biomasse til ren varmeproduktion. Det fremgår desuden af den gældende biomasseordning, at hensynet til brugerøkonomien skal veje tungere end evt. andre, f.eks. samfundsøkonomiske, hensyn. Energistyrelsen skal bemærke, at den gældende biomasseordning for udvalgte fjernvarmenet med høje varmepriser netop skal sikre, at disse fjernvarmenet kan nedsætte deres varmepriser via omstilling til biomasse, også når det ikke vil være i overensstemmelse med det samfunds- Side 5

6 økonomiske krav. Der bør gælde det samme for de nye fjernvarmenet, der får mulighed for at skifte til biomasse. Der henvises til følgende bemærkninger til lov nr. 577 af 18. juni 2012: "Kravet om god samfundsøkonomi er fastlagt i projektbekendtgørelsens 6, som det afgørende kriterium, der skal iagttages i forbindelse med godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Brugerøkonomien, dvs. varmeprisen for forbrugeren, indgår ikke i den samfundsøkonomiske vurdering af et projekt. Det vil sige, at det er uden betydning for kommunalbestyrelsens vurdering af et projekt, om omstilling til biomasse på de pågældende anlæg er godt for brugerøkonomien. [...] Den gældende dispensationsbestemmelse i projektbekendtgørelsen tillader imidlertid ikke, at der afviges fra kravet om god samfundsøkonomi med henblik på at forbedre brugerøkonomien på et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Det vil sige, at der efter gældende ret ikke kan fastlægges regler, der muliggør, at de 35 udvalgte virksomheder med fjernvarmenet bliver forsynet med biomassevarme. Dette vil kræve lovhjemmel." Ved lov nr. 577 af 18. juni 2012 blev den manglende lovhjemmel skabt. Lovgiver har således taget eksplicit stilling til, at der kan tages hensyn til brugerøkonomien, og at dette hensyn må veje tungere end hensynet til samfundsøkonomien. Baggrunden for udvidelse af ordningen er at imødekomme de mindste og mest sårbare fjernvarmenet med de højeste varmepriser, der typisk forsynes med naturgasbaseret kraftvarme. Når støtten til naturgasbaseret elproduktion ophører, vil der være et incitament til skifte væk fra naturgas til biomasse, varmepumper og sol. Da forsyningssikkerhedsafgiften og afgiftsstigningerne på fossile brændsler fra forårspakke 2.0 blev afskaffet i Vækstpakke 2014, medførte disse initiativer samlet set faldende fjernvarmepriser for langt de fleste varmekunder. I finansloven for 2015 er ydet særlig støtte til fremme af værkers omstilling til store varmepumper. Det sker dels i form af anlægsstøtte til pilot- og demonstrationsprojekter og dels til et rejsehold, der skal vejlede de enkelte værker. Med en 1 MW biomassekedel vil fjernvarmenet med de højeste varmepriser få mulighed for en yderligere prisnedsættelse. Forslaget om at begrænse biomasseordningen til kun at anvende nationale brændsler ville ikke være i overensstemmelse med EU s statsstøtteregler. Det skal bemærkes, at den danske energibranche den 4. december 2014 lancerede en ny frivillig brancheaftale om bæredygtig biomasse. Aftalen skal sikre, at danske fjernvarmeforsyninger fremover anvender bæredygtig biomasse også importerede træpiller skal være bæredygtige. Forslaget om at tillade større biomassekedler, hvis der anvendes halm, vurderes ikke nødvendigt. Erfaringerne fra de første 35 fjernvarmeværker, som fik mulighed for at etablere biomassekedler med energiaftalen fra 22. marts 2012, viser, at både de halm- og træfyrede kedler reducerer varmeprisen mærkbart. Med hensyn til anvendelsesområdet for ordningen er det korrekt forstået af HMN Naturgas, at et anlæg alene skal opfylde et af de nævnte 4 kriterier for at være omfattet af biomasseordningen. Det udtrykkes af anvendelse af ordet "eller" i den foreslåede bestemmelse i 5, stk. 2, nr. 2, under c. Desuden er det korrekt, at udvidelsen vedrører de i alt 50 fjernvarmenet, der har de højeste varmepriser, når der ses bort fra de 35, som allerede er omfattet af den gældende ordning. I og med at der er overlap mellem fjernvarmenet under pkt. c) og d) er der tale om 43 fjernvarmenet med de højeste priser pr. 15. august 2014 (c) og 43 fjernvarmenet med de højeste priser i gennemsnit over årene (d), som tilsammen udgør 50 fjernvarmenet. Bestemmelsens ordlyd er tilpasset således, at den stemmer overens med formålet, nemlig at udvide den gældende ordning med 35 fjernvarmenet med yderligere 50 fjernvarmenet, således at den i alt omfatter 85 fjernvarmenet. Side 6

7 Energistyrelsen noterer, at Dansk Fjernvarme bakker op om den nye biomasseordning for de dyreste værker samt den nye støtte til fremme af varmepumper på kraftvarmeværker. Energistyrelsen deler dog ikke Dansk Fjernvarmes vurdering af, at varmepumpeteknologien først er moden i 2035, hvorfor alle kraftvarmeværker skal have mulighed for at etablere biomassekedler. Varmepumpeteknologien er moden, men dens anvendelse i et fjernvarmesystem er forholdsvis beskeden. Derfor ydes der støtte hertil frem til udgangen af 2017, hvor et rejsehold har afklaret mulighederne for at etablere store varmepumper på de enkelte værker. Herefter forventes fjernvarmeværker at gennemføre en betydelig omstilling med store varmepumper. Det vil bidrage til at undgå varmeprisstigninger, når grundbeløbet og treledstariffen bortfalder. Derudover reduceres værkernes brændselsomkostninger ved at tilbagerulle forsyningssikkerhedsafgiften og afgiftsstigningerne på fossile brændsler fra forårspakke 2.0. Samlet set betyder det, at de fleste decentrale kraftvarmeselskaber forventes at få uændrede eller lavere varmepriser. 4. Selskabs- og regnskabsmæssig adskillelse af varme fra andre aktiviteter Energitilsynet finder det hensigtsmæssigt, at den eksisterende hjemmel i varmeforsyningslovens 20, stk. 3, til at kunne fastsætte regler om fordeling af omkostninger på anlæg med forenet produktion, udmøntes. Energitilsynet finder det positivt, at aktiviteter omfattet af varmeforsyningsloven og andre aktiviteter med undtagelse af aktiviteter nævnt i stykke 2 som hovedregel skal være selskabsmæssigt adskilt af hensyn til varmeforbrugerne. Bestemmelsen giver størst mulig sikkerhed for, at varmeforbrugerne ikke belastes af omkostninger og tab, der vedrører aktiviteter, der ikke er varmeforsyning. Energitilsynet mener ikke, at det klart, hvordan bestemmelsen om regnskabsmæssig adskillelse skal administreres og finder, at bestemmelsen skal præciseres enten i lovtekst eller lovbemærkninger. Energitilsynet foreslår, at bestemmelsen i 20 c, stk. 3, udformes således, at levering af rumvarme og procesvarme er omfattet af prisreguleringen i 20, stk. 1, hvis der ikke bliver anmeldt særskilte regnskaber for disse ydelser. Dansk Fjernvarme forholder sig meget kritisk til de foreslåede ændringer om en regnskabsmæssig adskillelse af omkostninger mellem el- og varmeproduktion, herunder også i forbindelse med affaldsforbrænding. Efter Dansk Fjernvarmes opfattelse vil en sådan opdeling, som har til hensigt at forhindre, at et underskud ved elproduktion indregnes i varmeprisen, medføre lukning af mange mindre kraftvarmeanlæg. Der skal desuden gerne tages stilling til de i realiteten uløste skattemæssige problemstillinger, som er en følge af, at afsætning til procesvarme ikke længere er omfattet af varmeforsyningslovens prisbestemmelser. Dansk Fjernvarme påpeger desuden, at lovforslaget må forstås således, at alle andre aktiviteter end dem nævnt i lovforslaget, skal selskabsmæssigt udskilles. Det vil dermed betyde, at de fjernvarmeværker som har indgået samarbejde med hinanden om eksempelvis vagtordninger eller administrationsopgaver, skal oprette særskilte selskaber for at kunne udføre dette. Lovforslaget vil dermed medføre store udfordringer for mindre værker, og i realiteten medfører at mange bliver afskåret fra at indgå samarbejder. Dansk Affaldsforening finder, at der er en række problemer i forhold til at kræve regnskabsadskillelse mellem elproduktion og den øvrige del af virksomhedens ydelser. Konsekvenserne af en sådan adskillelse i forhold til det nuværende krav om kraftvarmeproduktion er uklare. En ansvarlig bestyrelse vil således ikke kunne opretholde en kraftproduktion, der ikke Side 7

8 enten hviler i sig selv eller giver overskud, hvilket kan føre til samfundsøkonomiske uhensigtsmæssige dispositioner. Adskillelsen bør afvente det arbejde, der allerede er i gang i sektoren om regnskabsadskillelse af affaldsvarmeproduktion. Ikke kun varmekunderne, men også affaldskunderne må ved en adskillelse beskyttes for underskud ved elproduktion. SDE mener, at aktiviteter ud over distribution af varme skal være selskabsmæssig adskilt. Det er ikke rimeligt, at varmeforbrugerne skal bære den økonomiske risiko for andre aktiviteter end levering af varme. Dansk Gasteknisk Center vurderer, at et udskillelseskrav vil kræve øget administration. Dvs. at man kan forvente højere forbrugerpriser. Det er vanskeligt forlods at sikre, at alle aktiviteter giver overskud eller balancerer. Der er risiko for en afvikling af kraftvarmen, samproduktionen/brændselsbesparelsen og den fleksible el-/varmeproduktion. Dansk Energi har svært ved at vurdere, hvorvidt forslaget alene har konsekvenser af mindre karakter, eller om der potentielt kan være tale om meget omfattende konsekvenser, herunder konsekvenser for bl.a. nuværende varmekontrakter, som tegnes mellem varmeproducenter og varmekunder. Dansk Energi vil derfor anbefale, at konsekvenserne af den selskabsmæssig opdeling af el- og varmeøkonomien i kraftvarmeproduktionen belyses og analyseres yderligere i samarbejde med branchen. DONG Energy vil rette opmærksomhed på en række uklarheder i lovforslaget, der gør, at det for DONG Energy ikke er muligt at tage stilling til konsekvenserne af forslaget. Det er uklart om den selskabsmæssige og/eller regnskabsmæssig adskillelse kun skal ske i forhold til priseftervisningen til Energitilsynet, eller om det også gælder selskabets generelle regnskab/organisationsopbygning. Det er uklart, hvilken betydning de foreslåede krav har på nuværende varmekontrakter, hvor der er fastlagt principper for omkostningsfordeling, og på baggrund heraf er foretaget massive investeringer i biomassekonvertering af centrale anlæg. Det er uklart, hvilken betydning krav om overskud har for nuværende varmekontrakter, herunder dækning af omkostninger ved produktion af varmebunden elproduktion. Det er afgørende, at præcisering og ændringer af regler gennemføres under hensyn til foretagne investeringer. HOFOR synes, at det er uhensigtsmæssigt at fastlægge helt faste regler om fordeling af omkostninger mellem el og varme. Det skyldes, at nuværende som kommende produktionsanlæg til el og varme, der er i Danmark, har vidt forskellig teknisk konfiguration og forskelligt brændselsvalg og indgår i varmesystemer, der er meget forskellige. Derfor er det nødvendigt at have mulighed for forskelligartede modeller for deling af investeringsomkostningerne mellem el og varme, der kan understøtter den specifikke situation. Københavns Kommune finder det uhensigtsmæssigt, at et så væsentligt område som omkostningsfordeling mellem el og varmeområderne (kommercielt og ikke kommercielt) ikke er belyst nærmere i lovforslaget. Der skal både tages hensyn til EU's statsstøtteregler, og at den kommercielle elproduktion ikke underlægges ugunstige rammebetingelser. Regelsættet bør være tilstrækkeligt fleksibelt til at håndtere tekniske forskelle mellem de forskellige produktionsanlæg, forskelle i brændselsvalg, forskellige prisudviklinger i brændsler med mere. Københavns Kommune vil gerne fastholde den opnåede større kontraktfrihed ved fordeling af Side 8

9 afgiftsfordelen. Usikkerhed om rammerne kan medføre, at kraftværksejerne udskyder samfundsmæssigt rentable investeringer. Det er Frederiksberg Fjernkølings opfattelse, at det ikke er tilstrækkeligt med en regnskabsmæssig adskillelse af varme- og køleaktiviteter som foreslået i 20 c, hvis aktiviteterne fortsat drives i samme selskab. Energistyrelsens bemærkninger Energistyrelsen er enig i, at krav om selskabsmæssig og i undtagelsestilfælde regnskabsmæssig adskillelse giver størst mulig sikkerhed for, at varmeforbrugerne ikke belastes af omkostninger og tab, der vedrører andre, kommercielle aktiviteter. Når der er tale om samproduktion, vil dog hverken en selskabs- eller regnskabsmæssig adskillelse kunne forhindre, at varmeforbrugerne enten vil skulle dække hele anlæggets omkostninger eller lide et tab, hvis den anden del af virksomheden går konkurs, og der ikke længere kan leveres til den anden kundegruppe, såsom elforbrugere eller kølingskunder. I så fald skal varmeforbrugerne vælge mellem enten at overtage anlægget eller at tabe investeringen i anlægget. Det er herudover generelt samfundsøkonomisk fornuftigt at producere varme sammen med el, og der kan også være brugerøkonomiske fordele herved. Et krav på regnskabsmæssig adskillelse af el og varme skal ses i sammenhæng med udvikling af det fremtidige energisystem, kraftvarmekravet og sikring af elforsyningen. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt at indføre et krav om regnskabsmæssig adskillelse, før der er taget stilling til de nævnte overordnede problemstillinger. Det samme gælder i øvrigt regler om fordeling af omkostninger på anlæg med forenet produktion. Fastsættelse af regler herom skal således afvente en afklaring på problemstillinger angående kraftvarmekravet og elforsyningssikkerheden. Kravene om selskabs- og regnskabsmæssig adskillelse er taget ud af lovforslaget, bortset fra bestemmelsen vedrørende procesvarme. Med hensyn til bestemmelsen om rum- og procesvarme gælder ikke samme problematik, og denne bestemmelse vil således blive opretholdt. Energitilsynet har foreslået at udforme bestemmelsen således, at rum- og procesvarme som udgangspunkt bliver omfattet af prisreguleringen, medmindre der er anmeldt særskilte regnskaber for disse ydelser. Energistyrelsen skal hertil bemærke, at der ikke kan stilles krav om at anmelde et regnskab for procesvarme, når selskabet netop vil holde procesvarmeleveringen uden for prisreguleringen. Der er ikke krav om anmeldelse af priser for levering af varme, der ikke er omfattet af prisreguleringen. Bestemmelsen er dog ændret således, at rum- og procesvarme som udgangspunkt er omfattet af prisreguleringen, medmindre procesvarme er regnskabsmæssigt adskilt. I øvrigt vil den foreslåede bestemmelse om at drive rum- og procesvarme sammen muliggøre, at der prisdifferentieres mellem rum- og procesvarme, hvis begge ydelser er omfattet af prisreguleringen. For at sikre at alle virksomheder, der leverer varme efter prisreguleringen, kan anvende muligheden for prisdifferentiering, vil 20, stk. 5, blive ændret således, at den kan anvendes af alle anlæg omfattet af 20. Krav om selskabs- eller regnskabsmæssig adskillelse skal i øvrigt ikke forveksles med spørgsmål om, hvilke omkostninger der er indregningsberettigede Hvis et distributionsnet kø- Side 9

10 ber varme fra et produktionsanlæg, der ligger i et særskilt selskab, skal der betales for denne varme. I varmeprisen fra produktionsanlægget kan der indregnes omkostninger forbunden med produktion af varme. 5. Forbrugerbeskyttelse Dansk Fjernvarme finder det positivt, at der kommer mere præcise retningslinjer for, hvornår varmeforsyninger kan afbryde for varmen, herunder anmode om fogedens bistand. Dansk Fjernvarme finder det vigtigt, at fristen for indbetaling af en sikkerhedsstillelse ikke bliver unødvendig lang. Dansk Fjernvarme vil desuden gerne henvise til, at der for elhandelsvirksomheder indføres regler for sikkerhedsstillelse i elforsyningsloven 6 b. Dansk Fjernvarme finder desuden, at begrebet "lovreguleret forsyningspligt" kan formodes at dække over den situation, hvor et fjernvarmeværk er pålagt forsyningspligt inden for et givent område, hvilket kan have konsekvenser for vurderingen om fjernvarmevirksomheder er omfattet af forbrugeraftaleloven. Energitilsynet bemærker, at det allerede i henhold til varmeforsyningslovens 21, stk. 4, fører tilsyn med, at priser er omkostningsbestemte og fører tilsyn med, at leveringsbestemmelser ikke er urimelige. Endvidere fører Tilsynet i henhold til varmeforsyningslovens 22 a tilsyn med energibranchens standardiserede vejledninger. SDE mener, at varmedistributionsvirksomheder skal stille deres ydelser til rådighed for forbrugerne på betingelser, der mindst opfylder reglerne i EU's forbrugerbeskyttelsesdirektiv. Desuden forventes det, at Energitilsynet skal føre tilsyn og fremover ikke anvender en rimelighedsbetragtning. Energistyrelsens bemærkninger Den foreslåede bestemmelse giver klima-, energi- og bygningsministeren hjemmel til at fastsætte regler om til at sikre forbrugerrettigheder i forbindelse med leveringsaftaler. Disse regler vil supplere andre regler på dette område. Den foreslåede bestemmelse giver klima-, energi- og bygningsministeren hjemmel til at fastsætte regler om bl.a. restanceinddrivelse således, at der kommer mere klarhed herom. Hjemlen skal udmøntes i en bekendtgørelse. Organisationer og virksomheder vil igen blive hørt om den konkrete udmøntning af hjemlen. Der findes allerede regler om restanceinddrivelse på elforsyningsområdet, som vil kunne give input til udformning af reglerne på varmeforsyningsområdet. Desuden kan der tages hensyn til eksisterende praksis fra Energitilsynet. Fordelen ved fastsættelse af regler på dette område er, at den eksisterende praksis kan lovfæstes, og at der kan skabes klarhed om reglerne i situationer, hvor der er tvivl om retstilstanden. Med hensyn til tilsyn med den foreslåede 20 d vil det i lovteksten og bemærkninger blive præciseret, at Energitilsynet vil føre tilsyn med eventuelle regler i medfør af 20 d, såfremt disse regler indeholder et krav om, at visse forhold skal fremgå af varmeaftalen. I så fald vil Energitilsynet skulle holde tilsyn med, at forholdene fremgår af aftalen. Det vil være domstolene eller Ankenævnet på Energiområdet, der vil kunne udtale sig om overholdelse af selve aftalen. Side 10

11 Efter den gældende bestemmelse i varmeforsyningslovens 21, stk. 4, kan Energitilsynet gribe ind, hvis tariffer, omkostningsfordeling eller andre betingelser er urimelige eller i strid med bestemmelserne i 20, 20 a eller 20 b. Det ændrer lovforslaget ikke på. Hvis et kollektivt varmeforsyningsanlæg har fået tildelt et forsyningsområde via projektgodkendelse efter varmeforsyningsloven, medfører det forsyningspligt i den forstand, at varmeforsyningsvirksomheden ikke må nægte af forsyne forbrugere i sit forsyningsområde. Det er dog ikke sådan, at denne forsyningspligt kan sammenlignes med forsyningspligten på elområdet, hvor forbrugere, der ikke har valgt et forsyningsselskab, automatisk vil blive forsynet af den forsyningspligtige virksomhed, dvs. uden at de har indgået en aftale herom. I modsætning til elområdet, vil forsyning af en ejendom på varmeområdet altid ske på basis af en (stiltiende) aftale og dermed vil der kunne argumenteres for, at forholdet mellem varmeforsyningsvirksomheden og dens kunder må være omfattet af forbrugeraftaleloven. Den foreslåede bestemmelse i 20 d vil muliggøre, at der skabes klarhed herom. 6. Elektronisk anmeldelse Energitilsynet bemærker, at der er nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der har anmodet Copenhagen Economics om at udarbejde en rapport om benchmarking af fjernvarmesektoren. Energistyrelsens bemærkninger Der pågår stadig et arbejde med vurdering af en ændret regulering for fjernvarmesektoren for at tilskynde en mere effektiv fjernvarmeforsyning. Ændring af bestemmelserne om anmeldelse og indberetning af oplysninger vil afvente resultatet af dette arbejde. De foreslåede ændringer af 22 og 23 d tages således ud af forslaget. 7. Bygningsopvarmning baseret på vedvarende energi Det Økologiske Råd støtter alle fire delelementer af lovforslaget, men skal påpege, at det generelt ikke kan anses for langsigtet bæredygtigt at anvende biomasse, defineret som vedvarende energi, i nye bygninger uden for fjernvarme- og naturgasområder. Det anbefales, at der gives mulighed for, at kommunerne kan favorisere varmepumper frem for pillefyr og brændefyr baseret på biomasse. BAT-kartellet bakker op om det udsendte lovforslag i lyset af, at der primært er tale om en præcisering af den hjemmel, og at yderligere tiltag vil kræve en ændring af bygningsreglementet. HMN Naturgas fremfører, at afsnit kan læses, som om der ønskes tilvejebragt en generel hjemmel til at forbyde olie- og naturgasfyr i alle områder. HMN fremfører endvidere, at det bør fremgå eksplicit af bemærkningerne, at biogascertificeret naturgas sidestilles med anden vedvarende energi. Dansk Gasteknisk Center støtter ændringen af forbuddet mod installation af naturgasfyr og fremfører, at det også må omfatte kombinerede teknologier som f.eks. varmepumper kombineret med gaskedler. Dansk Gasteknisk Center fremfører desuden, at det ikke bør være afgørende, hvilket net gasfyret er koblet til, men der bør i stedet rejses krav om, at der på fyret alene benyttes VE-gas, og dette dokumenteres ved brug af VE-gascertifikater. Side 11

12 Landsbyggefonden fremfører, at den foreslåede udformning af reglerne giver mulighed for at pålægge eksisterende bygninger i kollektivt forsynede områder opvarmning med vedvarende energi, og at dette kan bevirke merudgifter. Landsbyggefonden fremfører endvidere, at der er behov for en præcisering af væsentlige ombygninger, mindre reparationer og omfattende reparationer samt af vedvarende energi. Nature Energy anser ændringen af byggeloven for meget positiv og fremfører, at det bør fremgå af bygningsreglementet, at VE-gas som biogas kan forstås som køb af biogascertifikater. SDE mener, at et krav om installation af bygningsopvarmning baseret på vedvarende energi strider mod EU's indre marked, og at Danmark ikke kan forbyde installation af CE-mærkede opvarmningsanlæg. Københavns Kommune ønsker, at det fremgår mere eksplicit, at der ikke bør anvendes individuelle opvarmningstyper, f.eks. varmepumper, solvarme eller biomassefyr i områder, som er udlagt til fjernvarmeforsyning. Dette gælder særligt for de centrale fjernvarmesystemer. Kommunen er endvidere bekymret for, om byggeloven fokuserer på det enkelte byggeri og ikke i fornødent omfang tager hensyn til samfundsøkonomiske fordele på systemniveau. Energistyrelsens bemærkninger Byggeloven foreslås ændret for at præcisere den gældende bestemmelse vedrørende bygningers opvarmningsform og har til hensigt at sikre udmøntningens overensstemmelse med princippet om varernes frie bevægelighed ved at gøre bestemmelen teknologiuafhængig. Energistyrelsen er enig i, at biomasse udnyttes mest effektivt i de store kraftvarmeværker. Formålet med bestemmelsen er imidlertid at give bygningsejere metodefrihed til selv at vælge den opvarmningsform, der passer til det konkrete byggeri. Denne metodefrihed vil også omfatte brug af biomasse til bygningsopvarmning. Energistyrelsen vurderer i den forbindelse, at det kun i meget begrænset omfang vil være relevant at installere f.eks. træpillefyr i forbindelse med nybyggeri. Energistyrelsen er enig i, at det med fordel kan tydeliggøres af afsnit 2.2.2, at de ændrede bestemmelser alene omfatter de bygninger, der var omfattet af energiaftalen af den 22. marts Byggeloven vil med den foreslåede ændring fortsat ikke blive brugt til at løfte den nærmere afgrænsning i forhold til eksisterende naturgasnet, som også fremover vil blive håndhævet gennem bygningsreglementet. Det er ikke formålet med lovændringen, at eksisterende bygninger i kollektivt forsynede områder skal kunne pålægges opvarmning med vedvarende energi. Derfor vil de specielle bemærkninger til 6, stk. 1, litra j, blive ændret, så de afspejler, at eksisterende bygninger i kollektivt forsynede områder alene skal kunne pålægges tilslutning til kollektiv forsyning. Det betyder også, at der fortsat vil kunne anvendes gaskedler og kombinationsløsninger mellem gaskedler og forskellige former for VE i disse områder. I områder, der ikke allerede er udlagt til naturgas inden 1. januar 2013, vil evt. kombinationer af gaskedler og andre former for VE skulle baseres på VE-gasser. Side 12

13 Byggeloven indeholder ikke en generel definition af hvilke energiformer, der defineres som vedvarende, hvorfor biogascertifikater tilsvarende ikke vil blive nævnt eksplicit. Ændringen af byggeloven skal gøre det muligt at fastsætte nærmere regler om installation af vedvarende energi til bygningsopvarmning i bygningsreglementet. Det vil dermed være bygningsreglementet, der udmønter bestemmelserne i praksis, og det vil også være i bygningsreglementet de præcise definitioner af bl.a. væsentlige ombygninger og vedvarende energi beskrives. De gældende regler i varmeforsyningsloven og byggeloven er ikke til hinder for installation af individuelle vedvarende energianlæg i bygninger. Det gælder også for bygninger beliggende i de kollektivt forsynede områder. Energistyrelsen mener ikke, at der bør ændres herpå. Med hensyn til de centrale områder gælder der i dag et kraftvarmekrav, hvilket medfører, at der ikke kan etableres kollektive varmeforsyningsanlæg, der alene producere varme uden el, såsom store varmepumper, solvarmeanlæg eller biomassekedler. 8. Fjernkøling DI Energi bemærker, at lovforslaget ikke imødekommer barrierer for fjernkøling og udnyttelse af synergieffekter mellem fjernvarme og fjernkøling. DI Energi imødeser et lovforslag til ændring af fjernkølingsloven, da den nuværende regulering betyder, at konkurrerende virksomheder i lande uden for Danmark er bedre stillet end danske virksomheder, som dermed er forhindret i at realisere et eksportpotentiale i fjernkøling. Dansk Fjernvarme finder det positivt, at fjernkøling indarbejdes i varmeforsyningsloven, men det fremsatte lovforslag løser imidlertid ikke problematikken omkring finansiering af fjernkølingsprojekter. HOFOR ser positivt på de foreslåede ændringer, der bibeholder krav om, at fjernkølingsselskaber skal operere på markedsvilkår i selvstændige selskaber. HOFOR mener, at man ved fortsat kun at kræve en regnskabsmæssig opdeling risikerer, at f.eks. et evt. underskud hos fjernkøleforretningen i praksis kan blive dækket af fjernvarmeforbrugerne. Det er af fundamental betydning for udviklingen af fjernkølingsbranchen, at de grundlæggende rammevilkår bibeholdes. En fuldstændig ejermæssig uafhængighed for fjernkøling giver den største sikkerhed for, at der ikke sker krydssubsidiering. HOFOR foreslår en selskabsmæssig adskillelse mellem fjernkøleforsyningen og andre forsyninger og bemærker, at det ikke er tilstrækkeligt med regnskabsmæssig adskillelse. Frederiksberg Fjernkøling A/S mener, at der er et potentiale for at udnytte synergier mellem fjernvarme og fjernkøling på det tekniske niveau. Det er dog Frederiksberg Fjernkølings opfattelse at det mest hensigtsmæssige dog vil være at drive fjernvarme og fjernkøling i separate selskaber. Årsagen til dette er dels, at reguleringen af forsyningsarterne er væsentlig forskellig, dels at deres markedsvilkår er væsentligt forskellige. Ser man på synergien mellem varme og køling, ses disse effekter primært ift. anvendelse af medarbejderressourcer, hvorimod muligheden for at producere både varme og køling samtidigt er meget begrænset. Dette skyldes, at størstedelen af køleproduktionen ligger om sommeren, mens behovet for varme hovedsageligt ligger om vinteren. Den foreslåede kontrol fra Energitilsynets ift. 2 d, stk. 4, bør derfor udstrækkes til en kontrol af afregningen mellem fjernkøleforsyningerne og andre forsyninger, således at de forskellige forsyningsarter ikke subsidierer hinanden. Frederiksberg Fjernkøling mener, at det er af essentielt for udviklingen af fjernkølingsbranchen, at forsyningen sker på kommercielle vilkår. Side 13

14 Energistyrelsens bemærkninger Energistyrelsen er enig i, at krav om selskabsmæssig adskillelse giver størst mulig sikkerhed for, at varmeforbrugerne ikke belastes af omkostninger og tab, der vedrører andre, kommercielle aktiviteter. Den gældende fjernkølingslov indeholder et generelt krav om selskabsmæssig adskillelse, men tillader, at fjernkøling og fjernvarme udøves i samme selskab ved samproduktion. Når der er tale om samproduktion vil hverken en selskabs- eller regnskabsmæssig adskillelse kunne forhindre, at varmeforbrugerne enten vil skulle dække hele anlæggets omkostninger eller lide et tab, hvis den anden del af virksomheden går konkurs og der ikke længere kan leveres til den anden kundegruppe, såsom elforbrugere eller kølingskunder. I så fald skal varmeforbrugerne vælge enten at overtage anlægget eller at tabe investeringen i anlægget. Det er herudover generelt samfundsøkonomisk fornuftigt at producere varme sammen med el eller fjernkøling, og der kan også være brugerøkonomiske fordele herved. HOFORs bemærkninger angående fjernkøling hænger heller ikke sammen med virksomhedens bemærkninger angående kraftvarmeproduktion, hvor skarpere krav om adskillelse og omkostningsfordeling vurderes uhensigtsmæssige. Af Danmark i arbejde - vækstplan for energi og klima fra oktober 2013 fremgår det, at regeringen vil samarbejde med sektoren om at identificere og fjerne praktiske barrierer for, at fjernkøling på markedsmæssige vilkår kan udvikle sig i passende samspil med fjernvarmesektoren. Der pågår fortsat arbejde med at vurdere mulige tiltag til at fremme udnyttelse af synergieffekter mellem fjernvarme og fjernkøling. Det bemærkes, at høringsudkastet indeholder en bestemmelse om garantistillelse til varmepumper til kombineret produktion af køling og varme. Adgangen til garantistillelse var efter udkastet bl.a. betinget af en regnskabsmæssig adskillelse mellem fjernkøling og fjernvarme. Eftersom det er besluttet ikke at fastsætte et krav om selskabs- og regnskabsmæssig adskillelse ved dette lovforslag, kan garantibestemmelsen heller ikke være en del af lovforslaget. Uden krav om adskillelse kan det ikke sikres, at garantistillelsen begrænses til varmedelen, som er nødvendigt med henblik på fjernkølingslovens forbud mod garantistillelse til køling. Garantistillelse til kombinerede køle-/varmeanlæg må derfor blive en del af det videre arbejde med fjernkøling. Det bemærkes i øvrigt, at Energitilsynet efter de foreslåede regler ikke vil have haft kompetence til at føre tilsyn med den foreslåede bestemmelse i varmeforsyningslovens 2 d, stk. 4, som indeholder kommuners hjemmel til at stille garanti til varmepumper til kombineret produktion af køling og varme. Energitilsynet fører efter gældende regler tilsyn med overholdelse af prisreguleringen og kan i forbindelse dermed træffe afgørelse om den del af omkostninger, der må indregnes i varmeprisen på anlæg med forenet produktion. Energitilsynets afgørelser om omkostningsfordeling vil derfor kunne være relevant for en vurdering af kommuners overholdelse af reglerne for garantistillelse i tilfælde, hvor garantistillelsen kun må vedrøre den del af investeringen i anlægget, der kan henføres til varmesiden. Side 14

EKSTERNT HØRINGSUDKAST. Forslag. Ændring af lov om varmeforsyning og byggeloven

EKSTERNT HØRINGSUDKAST. Forslag. Ændring af lov om varmeforsyning og byggeloven Lovforslag nr. L xx Folketinget 2014-15 Fremsat den xx. xxx xxxx af klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus Helveg Pedersen) EKSTERNT HØRINGSUDKAST Forslag til Ændring af lov om varmeforsyning og

Læs mere

Vedrørende garantier til virksomheder, som producerer både el og varme

Vedrørende garantier til virksomheder, som producerer både el og varme Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Sagsnr. 2013-07779 Doknr. 105424 Dato 04-06-2013 Vedrørende garantier til virksomheder, som producerer både el og varme 1. Indledning Energistyrelsen har

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og byggeloven. Lovforslag nr. L 183 Folketinget 2011-12

Forslag. Lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og byggeloven. Lovforslag nr. L 183 Folketinget 2011-12 Lovforslag nr. L 183 Folketinget 2011-12 Fremsat den 2. maj 2012 af klima, energi og bygningsminister (Martin Lidegaard) Forslag til Lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og byggeloven

Læs mere

Præstø Fjernvarme A.m.b.a. over Vordingborg Kommune af 27. november 2007. etablering af en naturgasfyret spids- og reservelastcentral i Præstø

Præstø Fjernvarme A.m.b.a. over Vordingborg Kommune af 27. november 2007. etablering af en naturgasfyret spids- og reservelastcentral i Præstø (Varmeforsyning) Præstø Fjernvarme A.m.b.a. over Vordingborg Kommune af 27. november 2007 etablering af en naturgasfyret spids- og reservelastcentral i Præstø Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Næstformand,

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Vedr. Projektforslag for biomassefyret varmecentral

Vedr. Projektforslag for biomassefyret varmecentral Skanderborg-Hørning Fjernvarme Danmarksvej 15 8660 Skanderborg Sagsansvarlig Advokat, ph.d. Sagsbehandler Advokat, ph.d. Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: 86 18 00 60 Mobil: 25 29 08 40 J.nr.

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Annemette Ottosen j.nr. 12-0227905 DONG Energy A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf.

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Notat. Notat vedr. Projektforslag for etablering af en biomassekedel samt konvertering fra naturgas til fjernvarme for et område i Nørre Aaby

Notat. Notat vedr. Projektforslag for etablering af en biomassekedel samt konvertering fra naturgas til fjernvarme for et område i Nørre Aaby Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Dato: 23. november 2011 Sagsnr.: 201105138 Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4835 Fax +45 8888 5501 Vicki.schmidt@middelfart.dk

Læs mere

Erklæring vedrørende kommunegarantier

Erklæring vedrørende kommunegarantier Erklæring vedrørende kommunegarantier Nedenstående udfyldes af ansøgeren til anlægstilskuddet. Projektets titel (kort titel som projektet kan identificeres ud fra): Ansøgers navn, adresse m.v. CVR-nr.:

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Horsens Kommunes afgørelse af 2. september 2014.

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Horsens Kommunes afgørelse af 2. september 2014. Til: [XXX] Horsens Kommune [XXX] Horsens Varmeværk A.m.b.a. Sendes pr. e-mail til ovenstående Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785

Læs mere

Redegørelse om juridiske aspekter ved kommunal deltagelse i VE-projekter. www.energiogmiljo.dk

Redegørelse om juridiske aspekter ved kommunal deltagelse i VE-projekter. www.energiogmiljo.dk Redegørelse om juridiske aspekter ved kommunal deltagelse i VE-projekter 1 Redegørelsens indhold Lidt om juraen på området Hjemmelsgrundlaget Låneoptagelse og garantistillelse Modregningsreglerne Risikoafdækning

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Den 17. april 2001 J.nr. 97-2311-0023 JDA AFGØRELSE. (varmeforsyning)

Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Den 17. april 2001 J.nr. 97-2311-0023 JDA AFGØRELSE. (varmeforsyning) ENERGIKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5785 Fax: 3395 5799 Email: ekn@ekn.dk Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Den 17. april 2001 J.nr. 97-2311-0023 JDA AFGØRELSE

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Ændring af anmeldelsesbekendtgørelsen på varmeområdet

Ændring af anmeldelsesbekendtgørelsen på varmeområdet Punkt 7 Energitilsynets møde den 25. november 2014 26. november 2014 Varme 13/12521 /MLD Ændring af anmeldelsesbekendtgørelsen på varmeområdet (2. behandling) Resumé 1. Med dette notat forelægges Energitilsynet

Læs mere

Energistyrelsen, Energiforsyning Amaliegade 44 1256 København K

Energistyrelsen, Energiforsyning Amaliegade 44 1256 København K Energistyrelsen, Energiforsyning Amaliegade 44 1256 København K Frederiksberg D. 9. december 2013 Vedr. Høringssvar i relation til Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov om fremme af besparelser

Læs mere

Ændring af anmeldelsesbekendtgørelsen på varmeområdet

Ændring af anmeldelsesbekendtgørelsen på varmeområdet Punkt 7 Energitilsynets møde den 24. juni 2014 7. juli 2014 Varme 13/12521 /MLD Ændring af anmeldelsesbekendtgørelsen på varmeområdet Resumé 1. Med dette notat forelægges Energitilsynet udkast til ændret

Læs mere

Ændringsforslag. til 2. behandling af

Ændringsforslag. til 2. behandling af Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 L 48 Bilag 5 Offentligt Til L48 [Ændringsforslag stillet den {FREMSAT} Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning,

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

HØRINGSUDKAST Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for industrianlæg og fjernkølingsanlæg

HØRINGSUDKAST Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for industrianlæg og fjernkølingsanlæg HØRINGSUDKAST Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for industrianlæg og fjernkølingsanlæg 1 I medfør af 5, 15, 26 a, stk. 1, nr. 1 og 2, og 34, stk. 2, i lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af byggeloven

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af byggeloven H Ø RI NGSNO T AT 15. januar 2014 Ref. RBH Byggeri og energieffektivitet Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af byggeloven Udkast til forslag til lov om ændring af byggeloven har været sendt

Læs mere

Tønder Kommune over Energistyrelsen af 18. september 2007 dispensation til opførelse af biomassefyret kedelcentral i Tønder

Tønder Kommune over Energistyrelsen af 18. september 2007 dispensation til opførelse af biomassefyret kedelcentral i Tønder (Varmeforsyning) Tønder Kommune over Energistyrelsen af 18. september 2007 dispensation til opførelse af biomassefyret kedelcentral i Tønder Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Næstformand, professor, dr.polit.

Læs mere

Energiklagenævnet stadfæster Energitilsynets afgørelse af 24. juni 2014.

Energiklagenævnet stadfæster Energitilsynets afgørelse af 24. juni 2014. (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA Grundejerforeningen Vejlesøparken

Læs mere

TEMADAG OM FJERNKØLING

TEMADAG OM FJERNKØLING TEMADAG OM FJERNKØLING René Frisdahl Jensen, Advokat Den 7. oktober 2014 PROGRAM side 2 1. De juridiske rammer 2. Finansiering 3. Mulige organisationsmodeller 4. Samhandel 5. Stiftelse af et fjernkølingsselskab

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Aalborg Kommunes afgørelse af 16. marts 2012 stadfæstes.

Aalborg Kommunes afgørelse af 16. marts 2012 stadfæstes. (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA HMN Naturgas I/S OVER Aalborg Kommunes

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

2. Nedenfor refereres høringssvar, opdelt på høringssvarets emner, som efterfølges af sekretariatets bemærkninger (i kursiv).

2. Nedenfor refereres høringssvar, opdelt på høringssvarets emner, som efterfølges af sekretariatets bemærkninger (i kursiv). PUNKT 6 ENERGITILSYNETS MØDE DEN 23. JUNI 2015 HØRINGSSVAR BILAG 1 10. juni 2015 Varme 13/12063 MLD 5. HØRINGSSVAR 1. Udkast til afgørelse blev sendt i høring den 20. februar 2015 med frist den 6. marts

Læs mere

KLAGE FRA Næstved Varmeværk A.m.b.A. OVER Næstved Kommunes afgørelse af 4. december 2013 projektforslag om røggaskondensering for I/S AffaldPlus

KLAGE FRA Næstved Varmeværk A.m.b.A. OVER Næstved Kommunes afgørelse af 4. december 2013 projektforslag om røggaskondensering for I/S AffaldPlus (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA Næstved Varmeværk A.m.b.A. OVER

Læs mere

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Direktør Per Søndergaard

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Direktør Per Søndergaard (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA DONG Gas Distribution A/S OVER Vordingborg

Læs mere

Afgørelse Klage over Randers Kommunes afgørelse af 18. marts 2013 om tilslutningspligt til Mellerup Kraftvarmeværk

Afgørelse Klage over Randers Kommunes afgørelse af 18. marts 2013 om tilslutningspligt til Mellerup Kraftvarmeværk [XXX] Anonymiseret Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Afgørelse Klage over Randers Kommunes afgørelse

Læs mere

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme #cpr# xxxx xxxx xx xxx x. januar 2012 Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme Silkeborg Kommune har besluttet at din ejendom skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning fra

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Bekendtgørelse om forbrugeraftaler om levering af naturgas 1)

Bekendtgørelse om forbrugeraftaler om levering af naturgas 1) (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar 2015 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2008/2015-0020 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Høring af udkast til lovforslag om Energinet Danmark

Høring af udkast til lovforslag om Energinet Danmark Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K att.: Frederikke Lett 26. oktober 2004 Sag 3/1302-0200-0102 / CP Deres ref.. Høring af udkast til lovforslag om Energinet Danmark Med skrivelser af 8. oktober

Læs mere

Indsigelse mod projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk Amba.

Indsigelse mod projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk Amba. SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere FAF, Foreningen Af Fjernvarmeforbrugere LNTV, Landsforeningen Naboer Til Vindmøller Forbrugernes stemme i energidebatten! Indsigelse mod projektforslag om tilslutningspligt

Læs mere

Tilslutningspligt til fjernvarmeforsyning giv de rette pålæg. v/ advokat Agnete Nordentoft Den offentlige uddannelsesdag 2014

Tilslutningspligt til fjernvarmeforsyning giv de rette pålæg. v/ advokat Agnete Nordentoft Den offentlige uddannelsesdag 2014 Tilslutningspligt til fjernvarmeforsyning giv de rette pålæg v/ advokat Agnete Nordentoft Den offentlige uddannelsesdag 2014 2 Disposition Oversigt over regulering og myndigheder Definitioner, retsvirkninger

Læs mere

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Direktør Per Søndergaard

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Direktør Per Søndergaard (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA Syddjurs Kommune OVER Energistyrelsens

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

Favrskov Kommunalbestyrelse Skovvej 20 8382 Hinnerup. Vedr. Favrskov Kommunes sagsnr. 710-2010-38569

Favrskov Kommunalbestyrelse Skovvej 20 8382 Hinnerup. Vedr. Favrskov Kommunes sagsnr. 710-2010-38569 Favrskov Kommunalbestyrelse Skovvej 20 8382 Hinnerup 1 7-12- 2010 TILSYNET Vedr. Favrskov Kommunes sagsnr. 710-2010-38569 Favrskov Kommune har ved brev af 30. august 2010 anmodet statsforvaltningen om

Læs mere

Bilag 1 N Opgavebeskrivelse

Bilag 1 N Opgavebeskrivelse 15. januar 2013 J.nr. 2201/1182-0006 Ref. BAK Bilag 1 N Opgavebeskrivelse Indhold 1. Baggrund... 2 2. Forsyningspligtens omfang og indhold... 2 2.1 De udbudte bevillingsområder... 2 2.2 Forsyningspligtens

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 78 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 78 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 78 Offentligt H Ø RI NGSNO T AT 1 18. september 2015 Høringsnotat vedrørende udkast til ændret bekendtgørelse om pristillæg

Læs mere

Afgørelse klage over pålæg af tilslutningspligt Holger Danskes Vej 23

Afgørelse klage over pålæg af tilslutningspligt Holger Danskes Vej 23 Til: [XXX] Horsens Varmeværk A.m.b.a. Horsens Kommune [XXX] Sendes pr. e-mail til ovenstående Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785

Læs mere

UDKAST 29112011. Varmeforsyningsvirksomhedens selvevaluering af overholdelse af regler i eller i medfør af kapitel 4 i lov om varmeforsyning

UDKAST 29112011. Varmeforsyningsvirksomhedens selvevaluering af overholdelse af regler i eller i medfør af kapitel 4 i lov om varmeforsyning Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 99 Offentligt UDKAST 29112011 Bilag 1 Varmeforsyningsvirksomhedens selvevaluering af overholdelse af regler i eller i medfør af kapitel 4

Læs mere

KLAGE FRA Novozymes A/S OVER Energitilsynets afgørelse af 9. december 2013 afslag på undtagelse af kraftvarmeanlæg fra varmeforsyningslovens

KLAGE FRA Novozymes A/S OVER Energitilsynets afgørelse af 9. december 2013 afslag på undtagelse af kraftvarmeanlæg fra varmeforsyningslovens (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA Novozymes A/S OVER Energitilsynets

Læs mere

Energitilsynets Fjernvarmestatistik

Energitilsynets Fjernvarmestatistik Energitilsynet Energitilsynets Fjernvarmestatistik Udarbejdet af Sekretariatet for Energitilsynets Center for Varme 2014 Indhold Introduktion til Energitilsynets fjernvarmestatistik... 3 Fjernvarmesektoren

Læs mere

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen Dato: 26. januar 2015 Sag: BITE-14/12241 Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 23. december

Læs mere

KLAGE FRA HMN Naturgas I/S OVER Helsingør Kommunes afgørelse af 26. april 2012 projektforslag om fjernvarmeforsyning af 8 områder i Helsingør

KLAGE FRA HMN Naturgas I/S OVER Helsingør Kommunes afgørelse af 26. april 2012 projektforslag om fjernvarmeforsyning af 8 områder i Helsingør (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA HMN Naturgas I/S OVER Helsingør

Læs mere

Afgørelse Klage over Silkeborg Kommunes afgørelse om pålæg af tilslutningspligt

Afgørelse Klage over Silkeborg Kommunes afgørelse om pålæg af tilslutningspligt [XXX] Anonymiseret Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Afgørelse Klage over Silkeborg Kommunes

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Afgørelse Klage over Silkeborg Kommunes afgørelse om pålæg af slutningspligt

Afgørelse Klage over Silkeborg Kommunes afgørelse om pålæg af slutningspligt [XXX] Anonymiseret Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Afgørelse Klage over Silkeborg Kommunes

Læs mere

Afgørelse - klage over Høje Taastrup Kommunes afgørelse af 30. august 2011 om påbud om tilslutning til fjernvarme vedrørende ejendommen

Afgørelse - klage over Høje Taastrup Kommunes afgørelse af 30. august 2011 om påbud om tilslutning til fjernvarme vedrørende ejendommen [XXX] Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Afgørelse

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ændring af støtte til visse solcelleanlæg)

Læs mere

Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser

Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser N OT AT 12. december 2011 J.nr. Ref. OO Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser I 1990 erne blev der etableret kollektiv varmeforsyning i større landsbyer, hvor der

Læs mere

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme samt afslag på ansøgning

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme samt afslag på ansøgning #cpr# xxxx xxxx xx xxx x. januar 2012 Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme samt afslag på ansøgning Silkeborg Kommune har besluttet at din ejendom skal tilsluttes kollektiv

Læs mere

Effektiv varmeplanlægning

Effektiv varmeplanlægning VARMETIPS nyhedsbrev til ENERGISEKTOREN #2 OKTOBER 2013 TEMA FREMTIDENS FJERNVARME- FORRETNING Effektiv varmeplanlægning Ifølge Varmeforsyningsloven skal kommunerne arbejde med varmeplanlægning som en

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

tilslutningspligt til fjernvarme i Funder, Lysbro og Funder Kirkeby

tilslutningspligt til fjernvarme i Funder, Lysbro og Funder Kirkeby Silkeborg Kommune Søvej 1-3 8600 Silkeborg Att.: Borgmester Hanne Bæk Olsen 25. oktober 2013 Sagsnr. 4507 JCD Sekretær Hanne Secher tlf. 8743 5510 - has@sagfoererne.com Vedr. tilslutningspligt til fjernvarme

Læs mere

Klage over Energitilsynets udmelding af prislofter af 28. september 2006

Klage over Energitilsynets udmelding af prislofter af 28. september 2006 Varmetransmissionsselskabet I/S c/o Struer Forsyning Jyllandsgade 1 Postboks 96 7600 Struer Holstebro-Struer Klage over Energitilsynets udmelding af prislofter af 28. september 2006 Energiklagenævnet har

Læs mere

Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.

Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn. [XXX] Anonymiseret Sendt pr. e-mail til [XXX] og [XXX] Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Afgørelse

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1.

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1. Dato: 24. juni 2015 Sag: BET-15/05842 Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Revision af anmeldelsesbekendtgørelserne på el- og naturgasområdet. Bilagsoversigt. Bilag til punkt 7. Energitilsynets møde den 29.

Revision af anmeldelsesbekendtgørelserne på el- og naturgasområdet. Bilagsoversigt. Bilag til punkt 7. Energitilsynets møde den 29. ENERGITILSYNET Bilag til punkt 7 Energitilsynets møde den 29. april 2014 9. april 2014 Ret & Administration 13/10069 OTS Revision af anmeldelsesbekendtgørelserne på el- og naturgasområdet ENERGITILSYNET

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

analyse: Overdækninger

analyse: Overdækninger 58 ENERGITILSYNET analyse: Overdækninger i fjernvarmesektoren 133 varmevirksomheder har de seneste to år i træk haft en overdækning samtidig med, at overdækningen i det seneste år har oversteget 10 procent

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere