RISIKO- RÅDGIVEREN INDHOLD SEPTEMBER Leder Risikostyring, risikoledelse og motorcykler. Borgmesterstafetten Carsten Rasmussen, Næstved Kommune

Transkript

1 RISIKO- RÅDGIVEREN SEPTEMBER 2013 INDHOLD Leder Risikstyring, risikledelse g mtrcykler Brgmesterstafetten Carsten Rasmussen, Næstved Kmmune Risikstyringsnyt - Olieudslip i Næstved Markedsnyt - Vagtcentral viser vejen - Effektive fldeprte 8 9 Freningsnyt Danske Risikrådgiveres Temadag 2013 Opslagstavlen Graffiti mellem hærværk g gadekunst, et DTK seminar

2 LEDER RISIKOSTYRING, RISIKOLEDELSE OG MOTORCYKLER KALENDER 10. ktber 2013 Erfa-møde fr kmmunerne i Regin Sjælland 10. ktber 2013 DTK-seminar: "Graffiti mellem hærværk g gadekunst", København 21. ktber 2013 Erfa-møde fr kmmunerne i Regin Syddanmark 31. ktber 2013 Danske Risikrådgiveres Temadag 2013, Aarhus 11. nvember 2013 Frsikringsakademiet afhlder seminaret "Offentlige myndigheders erstatningsansvar" april 2014 Danske Risikrådgiveres Risikstyringsknference Htel Nybrg Strand Bruger man rdet mtrcykel i et nyhedsmagasin til risikrådgivere, vil det nk naturligt lægge p til, at nu skal der siges nget m, hvr galt man kan kmme af sted ved at køre på en sådan thjulet sag. Og det er da gså meget muligt, at mtrcykler ikke er verdens sikreste transprtmiddel. Men det er nu ikke det, der skal pinteres her. Det, der slår mig, er snarere, hvrdan et citat fra en bg m glæden ved at vedligehlde (g køre) på mtrcykel måske ganske gdt angiver frskellen på risikstyring g risikledelse. Vi har efterhånden i ngle år arbejdet med g diskuteret frskellen mellem begreberne risikstyring g risikledelse. Risikstyring har typisk været set sm den praktiske, peratinelle håndtering af risici. Risikledelse har herverfr været frstået sm det verrdnede, fte strategiske arbejde med risici. Risikledelse er, sm gså rdet angiver, primært et frehavende fr ledere. Her identificeres g vurderes de risici, sm man mener har størst betydning fr, at rganisatinen kan nå sine mål. Risikstyring er generelt placeret længere nede i rganisatinen, g her tager man sig typisk af de meget knkrete risici, sm kan true en række af rganisatinens delmål. Meget mere kan siges m begge tilgange, meget mere. Men på papiret lader tingene sig ngenlunde frnuftigt adskille således. At virkeligheden ngle gange efterlader et mere brget billede, lader vi ligge her g nu. Tilbage til det med mtrcyklen. I den meget mærkelige bg Zen g kunsten at vedligehlde en mtrcykel af Rbert Pirsig, spekulerer frfatteren ver mangt g meget g strt g småt i livet, mens han tilbagelægger en tur fra Minnesta til Califrnien med sin søn på bagsædet. Han tænker blandt andet ver frskellen på videnskab g kunst, g hvad det har med deres mtrcykel at gøre. Det slg mig, at den adskillelse, han fretager mellem videnskab g kunst, på sæt g vis fint angiver frhldet mellem risikstyring g risikledelse uden sammenligning i øvrigt: Styring er ikke videnskab g ledelse ikke kunst. Men låner vi frfatterens indsigt, vil det i frhld til vres verden lyde sådan: Risikstyring handler m at frstå g arbejde systematisk med delene i helheden, idet man frudsætter, at andre har styr på helheden. Risikledelse handler m at arbejde med helheden, idet man frudsætter, at andre har styr på delene. Jeg trr, at det i virkeligheden frhlder sig så enkelt. Dermed kan man se, hvrdan risikstyring g risikledelse frudsætter hinanden g ideelt set tilsammen giver frnuft. Skulle man verveje at købe sig en mtrcykel Med venlig hilsen Steen Nedergaard Jensen Frmand 1 Skt. Gertruds Stræde 5, København K Telefn

3 BORGMESTERSTAFETTEN CARSTEN RASMUSSEN, BORGMESTER, NÆSTVED Danske Risikrådgivere starter i denne måned Brgmesterstafetten. Vi vil på skift ngle gange hver måned, ngle gange med måneders mellemrum høre hvilke risici brgmestrene i de enkelte kmmuner vurderer deres kmmune står ver fr, g hvrdan disse håndteres. Depechen er i første mgang givet til Næstved Kmmunes brgmester Carsten Rasmussen. - Carsten Rasmussen, hvilke tre væsentlige risici vurderer du, at din kmmune står verfr lige nu? Carsten Rasmussen: Vi står i Næstved Kmmune verfr risici på tre hvedmråder: øknmi, arbejdsmarked g i frhld til klimaændringer. Sagt på listefrm er der tale m følgende risici: I frhld til det øknmiske mråde, kmmer risiciene fra: Lavt indtægts-/skattegrundlag Lav langsigtet likviditet Infrastruktur (udfrdring: adgang til mtrveje, tg/jernbanedrift) Manglende bsætning Kaserne lukket, sygehus i delvis udfasning På arbejdsmarkedet er vi sårbare i frhld til: Meget detailhandel Relativt få prduktinsvirksmheder Stre prduktinsvirksmheder frsvundet Relativt få højtuddannede Relativt mange med kun krterevarende uddannelse Og endelig rammer klimaændringerne j gså s, g her er risiciene: Klakfrsyning g dimensinering Lavtliggende mråder ved å, fjrd m.v. Næstved Kmmunes håndtering af disse risici indebærer blandt andet følgende vervejelser: Risici er et bredt begreb ikke kun kraftige regnfald, versvømmelser, strme m.v. Alle plitiske g administrative initiativer, der øger kmmunens rbusthed, vil samtidig mindske risici g give muligheder i frhld til at investere i frebyggelse g begrænsning af effekter af strme m.v. Kmmunen er i denne sammenhæng både en gegrafisk størrelse g en frmel rganisatin Næstveds verrdnede strategi til sikring af rbusthed hedder Mærk Næstved Strategien mfatter emner sm: Erhverv, Oplevelse, Uddannelse 2 Skt. Gertruds Stræde 5, København K Telefn

4 BORGMESTERSTAFETTEN FORTSAT... Kmmunen kan sætte initiativer i værk, men det kan brgere, freninger, ejerfreninger, landsbyer m.v. gså Det er vigtigt, at der hele tiden arbejdes med lkal resiliens brgeres, freningers m.v. eget beredskab En kmmune har ikke råd til et beredskab, der kan være til stede alle steder på én gang under rkan m.v. I frhld til klakeringer m.v.: ved nyanlæg skal der tænkes langsigtet I frhld til klakeringer m.v.: ved større renveringer skal der tænkes langsigtet I frhld til klakeringer m.v.: Invester ekstra, hvr de største risici findes (priritér!) - Hvad vurderer du bliver de største knkrete fremtidige risici i din kmmune? Jeg vurderer, at de største fremdige risici fr Næstved Kmmune er: Klimafrandringerne er frhld, hvr vi kun har set begyndelsen af effekten Uligheden i velfærd internatinalt er en anden str risik på et sigt af år Glbaliseringen indehlder både et sæt af trusler g et sæt af muligheder Carsten Rasmussen har valgt at give depechen videre til brgmester Winni Grsbøll fra Brnhlms Kmmune. Skt. Gertruds Stræde 5, København K Telefn

5 RISIKOSTYRINGSNYT HURTIG REAKTION VED OLIEUDSLIP Den 31. juli 2013 kl får beredskabsinspektør Thmas Halskv en anmeldelse m lieudslip ved Hlmegaard Mse. Opringningen kmmer fra Hlmegaard Glasværk. Det var nattens skybrud, der var skyld i, at glasværkets lieudskiller var løbet ver, g at det lieinficerede vand var skyllet ud på virksmhedens grund g videre ud i msen. Af Jeanne Sneftrup Jensen EIRM, Sekretariat fr Danske Risikrådgivere Men hvrdan håndterer man et lieudslip sm dette? Da Thmas Halskv fik pringningen fra Hlmegaard Glasværk, vidste han ikke, hvr strt lieudslippet var. Han får derfr hurtigt alarmeret brandflk med frureningsmateriel, sm kører ud til stedet med udrykning. Inden brandflk g Thmas Halskv ankmmer til frureningsstedet er det lykkes medarbejdere fra Hlmegaard Glasværk at stppe yderligere lie i at løbe ud i msen ved at lave en dæmning af glasgranulater mellem pladsen, hvr lieudskilleren står, g msen. På ulykkesstedet vurderes det at yderligere mandskab g materiel er nødvendigt fr at stppe udbredelsen af den lie, der allerede er løbet ud i msen. Derfr kntaktes Beredskabsstyrelsen, sm ankmmer til stedet g hjælper med at lægge yderligere flydespærrer ud i msen. Det lykkes dem at få stppet udbredelsen, så man kan kncentrere sig m at få suget lien p af msen ved hjælp af pumper g lieskimmere. Thmas råder sine kllegaer i tilfælde af, at de står i en lignende situatin: 1. Få kntakt til miljømyndighederne så hurtigt sm muligt. De er gde sparringspartnere. 2. Sørg fr at have gde versigtskrt g pdaterede klakledningskrt. Det vurderes på stedet, at det er mellem g liter lie, der er løbet ud på pladsen g en del af dette videre ud i msen. Olien har bredt sig ca. 10 meter ud i søen, men det meste af lien kunne pumpes p g udskilles. Fr Thmas Halskv var første priritet msen. Vi var nødt til at kncentrere s m det akutte g få stppet lie i at løbe ud i msen g derefter at få samlet lien p, frtæller beredskabsinspektøren. Kl. 22 samme aften var lien pumpet p af søen. Thmas Halskv var gdt tilfreds med håndteringen af lieudslippet, sm frløb stille g rligt. 4 Skt. Gertruds Stræde 5, København K Telefn

6 MARKEDSNYT NYE EFFEKTIVE FOLDEPORTE TIL DONG ENERGY Nye fldeprte til Avedøreværket g H.C. Ørstedværket skal effektivisere adgangskntrllen g give tidsbesparelser ved højere grad af selvbetjening. Af Heidi Juhl Pedersen Marketing Manager KIBO SYSTEM A/S Kntaktinfrmatiner KIBO SYSTEM A/S Tlf: kib@kib-system.dk kib-system.dk Da Kurt Rasmussen, vedligehldelsesmester g ansvarlig fr Facility Management ved Avedøreværket g H.C. Ørstedværket fra DONG Energy, std verfr at skulle mdernisere adgangen ved t værker, faldt valget på fldeprte fra KIBO SYSTEM A/S. Behvet var størst ved Avedøreværket, hvr de nye fldeprte fremver skal spare tid g lette arbejdet både fr prtner g ansatte, der skal ind g ud. Ved Avedøreværket har vi i hvedindgangen tidligere haft en almindelig skydeprt, der med en vandring på 18 meter var meget langsm g fyldte hele vejarealet. Grundet slid g ælde satte den sig smme tider fast, så vi skulle have en gaffeltruck eller lignende til at skubbe den fri. Det er klart, at det ikke er ptimalt, hvis trafikken gennem prten skal flyde, frtæller Kurt Rasmussen. Der er mange biler g lastvgne, der hver dag skal igennem prtene ved Avedøreværket. I hverdagene styrer en prtner adgangen, men da der gså er mange, der har behv fr adgang i weekenderne, har det været væsentligt, at den nye prt-løsning havde en høj grad af selvbetjening. De nye fldeprte betjenes med adgangskrt. Prtene åbner g lukker på kun 8 sekunder enten ved et tryk på en knap fra prtneren eller ved selvbetjening med krt. Desuden kræver prtene et minimum af plads ved åbning. Ved hvedindgangen til Avedøreværket er der nu installeret t fldeprte. En str til indkørsel g en mindre til udkørsel. Begge er udfrmet, så de falder ind i den arkitektniske helhed. Avedøreværket har desuden fået installeret fldeprte ved vestindgangen, hvr en str del af lastbiltrafikken passerer. Også H.C. Ørstedværket har fået installeret en mindre fldeprt. Lukketiden på de gamle prte gjrde, at mange uønskede gæster kunne nå at slippe igennem prtene ved en akut situatin. Det kan ikke lade sig gøre med de nye prte, der lukker meget hurtigt. Frventningen til de nye prte er, at trafikken vil kmme til at flyde meget lettere, g at vi på den måde vil pnå både tidsbesparelser, bedre adgangskntrl g øget sikkerhed, frtæller Kurt Rasmussen. Alle vres frventninger er her tre måneder efter installatinen blevet indfriet. Adgangskntrl såvel sm hastigheden på prtene fungerer upåklageligt, g vres frudsigelser mkring tidsbesparelser var krrekte. Vi er rigtig glade fr løsningen g har faktisk allerede glemt, hvrdan det gamle system fungerede, afslutter Kurt Rasmussen. Skt. Gertruds Stræde 5, København K Telefn

7 MARKEDSNYT KOLDINGS VAGTCENTRAL VISER VEJEN Ilden er løs. Der er brand i en bil, der står ude i det fri tæt på Vamdrup sydvest fr Klding. En brger ringer 112, g lynhurtigt - faktisk mens pkaldet stadig er i gang - sendes beskeden m branden videre til den tpmderne vagtcentral i Klding. En vagtcentral, der er resultatet af et tæt samarbejde mellem Klding Kmmune g IHM, der har specialiseret sig i avancerede kmmunikatinssystemer. Af Steen Skaarup Salgschef IHM P/S Fuldstændig autmatisk ryger alarmen ud til persnsøgerne hs de brandflk, der er på vagt i mrådet, g sm der er brug fr til sådan en begrænset brand. De skynder sig p i brandbilen på brandstatinen i Vamdrup, hvr GPS'en allerede viser, hvr de skal køre hen. Et tryk på en knap på et statuspanel frtæller vagtcentralen, at køretøjet er på vej, g at nyt tryk angiver, at brandflkene er nået frem g begynder brandslukningsarbejdet. Vagtcentralen er et mdrejningspunkt På den døgnbemandede vagtcentral sidder persnalet klar til at mdtage meldinger, hvis der fr eksempel skulle være brug fr ekstra assistance i Vamdrup. Men ellers kan de tage det rligt g blt følge udviklingen på skærmen - g så i øvrigt tage sig af de pgaver, der ellers måtte dukke p. Dem kan der være en del af, fr vagtcentralen er ikke kun i spil ved brand. "Det er mange ting, vi udfører via vagtcentralen. Nu klarer vi det hele fra ét rum. Det er virkelig blevet et mdrejningspunkt," frtæller Finn Hansen, der er risikkrdinatr i Klding Brandvæsen under Klding Kmmune. Han er ansvarlig fr vagtcentralen, der udver at mdtage 112- kald g sende brandflk g køretøjer ud gså tager sig af autmatiske brandalarmer, tyverialarmer, elevatralarmer g ikke mindst tryghedsalarmerne ude ved de ældre. Vagtcentralen blev etableret i 2007 i frbindelse med kmmunesammenlægningen. Opgaven med at mdtage brandalarmer blev sendt i udbud, sm kmmunen selv vandt, g så var udfrdringen at få teknikken til at fungere ptimalt. De mange frskellige systemer skal spille sammen med en meget høj grad af autmatik g gøre arbejdet fr vagtcentralassistenterne så nemt g verskueligt sm verhvedet muligt - selvfølgelig med sikkerheden i højsædet, så hjælpen altid når frem så hurtigt sm muligt. Klding Vagtcentral er et knudepunkt, hvr medarbejderne ikke blt tager sig af brandalarmer, men gså tyverialarmer, elevatralarmer g de ældres tryghedsalarmer. Skt. Gertruds Stræde 5, København K Telefn

8 Mange systemer skal snakke sammen IHM vandt på, at de kunne levere en samlet løsning med både den tekniske del g den tilhørende service, siger Finn Hansen. Og teknik er der nk af, fr der er str frskel på den måde, sm kmmunikatinen til g fra vagtcentralen fungerer. Mdtagelsen af 112-kald g alarmer fra autmatiske brandalarmeringsanlæg kræver den højeste grad af sikkerhed, så her benyttes TDC's særlige Alarmnet. Dette transmissinssystem er ret dyrt i drift, så i 2010 blev kmmunens 298 tyverialarmer, hvr der trds alt ikke er liv på spil, mlagt fra Alarmnet til at sende alarmer via mbilt internet (GPRS/IP). Det betød en enrm besparelse fr kmmunen. Når vagtcentralen mdtager en brandalarm, sendes GPS-krdinaterne øjeblikkeligt ud til køretøjernes GPS-enheder. Kursen er allerede er lagt, når brandflkene kmmer ud i vgnene. Brandflk tilkaldes via en persnsøgertjeneste (pager), g ude i felten bruger de SINE til kmmunikatinen. SINE er et landsdækkende, digitalt radinet, der er fælles fr pliti, brandvæsen g ambulancetjenester, g sm gså bruges, når der sendes statusmeldinger g GPS-data til eller fra køretøjerne. Alarmerne i kmmunens elevatrer g de tryghedsalarmer, sm ældre mennesker kan bruge til at tilkalde hjælp, virker ved et simpelt tryk på en knap, der åbner en almindelig telefnfrbindelse til vagtcentralen. Alle disse frskellige kmmunikatinssystemer - Alarmnet, tyverialarmer, talepkald, persnsøgertjenesten, SINE-kmmunikatin - skal fungere gnidningsfrit, så vagtcentralens kmmunikatin går p i en højere enhed. Det er her, løsningen fra IHM kmmer til sin ret. Klar til nye pgaver Det skræddersyede system er mdulært pbygget, så det løbende kan pgraderes. Det er sket ngle gange siden 2007, ikke mindst i frbindelsen med vergangen til SINE i Her blev brandvæsenets køretøjer gså udstyret med GPS-enheder g statuspaneler, så vagtcentralens persnale kunne få et langt bedre verblik ver køretøjernes psitiner. En kbling til kmmunens gegrafiske infrmatinssystem betød, at persnalet kunne hjælpe brandflkene med praktiske infrmatiner af gegrafisk art - fr eksempel kan en brandinspektør kalde ind på vagtcentralen g få at vide, hvr den nærmeste brandhane er, g hvr meget vand, den kan levere i minuttet. I øjeblikket får vagtcentralen i Klding en videvæg, så vagtcentralassistenterne kan se levende billeder fra kmmunens vervågningskameraer. Næste større udbygning sker til efteråret, hvr SINE-udstyret bliver pgraderet i frbindelse med, at Klding, Odense g Sønderbrg indgår et frnuftsamarbejde. Med det nye udstyr - en ICCS (Integrated Cntrl and Cmmand System) - bliver det blandt andet meget lettere fr kmmunerne at samarbejde g få det frkrmede verblik ved stre begivenheder, sm invlverer mange ressurcer fra flere kmmuner. Generelt peger pilen i retninger af nye sammenlægninger - ikke mellem kmmuner, men mellem deres vagtcentraler. Der snakkes i krgene m et fælles beredskab i Trekantsmrådet. Hvis det er den vej, plitikerne ønsker at gå, er Klding Kmmune g IHM rede til at bane vejen. Skt. Gertruds Stræde 5, København K Telefn

9 FORENINGSNYT DANSKE RISIKORÅDGIVERES TEMADAG 2013 Danske Risikrådgivere inviterer til temadag trsdag den 31. ktber 2013 i Aarhus. TILMELDING Tilmelding skal ske til Lisbeth Buchardt Andersen på liand@naestved.dk senest fredag den 18. ktber 2013 PRIS Prisen fr dette arrangement er kr. ekskl. mms FOR YDERLIGERE INFORMATION Se prgram på danskerisikraadgivere.dk PROGRAM Kl Vi mødes på Radissn Blu Scandinavia Htel, Margrethepladsen 1, Aarhus Kl Kl Kl Kl Velkmst g intrduktin til dagen v/frmand Steen Nedergaard Jensen, Næstved Kmmune Kriminalitetsfrebyggelse i udsatte bligmråder v/leder af blig scial udvikling i Aarhus Kmmune, Jesper Jørgensen Frkst Sikkerhed g håndtering af brande samt lie- g kemikalieudslip fra "farlige" virksmheder på Aarhus havn v/beredskabet i Aarhus Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Vi spadserer til Aarhus Rådhus Guidet tur på Aarhus Rådhus (der er tegnet af den berømte arkitekt g designer Arne Jacbsen) Afgang med bus til Willis dmicil i Aarhus - beliggende: Blendstrupgårdsvej 13, Aarhus Kaffe Frsikringsmarkedet "her g nu" v/willis Opbygning af systematisk risikstyring g et bud på fremtidens fkusmråder fr sikrings- g skadefrebyggelsestiltag v/willis Bus retur til Aarhus Rådhus Spisning g underhldning på Café Hack 8 Skt. Gertruds Stræde 5, København K Telefn

10 OPSLAGSTAVLEN GRAFFITI MELLEM HÆRVÆRK OG GADEKUNST Den Trygge Kmmune inviterer til et kørende seminar m graffiti mellem hærværk g gadekunst trsdag den 10. ktber 2013 kl Graffiti deler vandene Graffiti er fr ngle mennesker svineri g tegn på frfald, fr andre er det gadekunst g tegn på liv. Når der ikke er givet tilladelse, er graffiti at betragte sm hærværk. Det er beskadigelse af andre menneskers ejendm g dermed ulvligt. Har man fået tilladelse til at male et sted, er det derimd lvligt. Typisk er der ikke givet tilladelse til graffiti, g derfr er langt det meste graffiti hærværk. Fr mange er graffiti utryghedsskabende. Ifølge Det Kriminalpræventive Råd viser en rundspørge, at graffiti kmmer ind på en fjerdeplads ver de frhld, der gør beflkningen mest utryg. Generelt handler det ikke m, at graffitimalerne gør flk utrygge, men mere m, at steder med meget graffiti efterlader indtryk af et sted uden psyn g uden msrg fr det, der er fælles. Det vidner fr ngle m et igangværende frfald, hvr anden kriminalitet gså kan indtræffe. DATO 10. ktber 2013 kl MÅLGRUPPE Kmmunale medarbejdere, SSP-medarbejdere, risikkrdinatrer, ejendmsadministratrer, bligsciale medarbejdere, plitiet g andre kriminalpræventivt interesserede, virksmheder m.fl. TILMELDING inf@dentryggekmmune.dk PROGRAM dentryggekmmune.dk Fr andre er graffiti et udtryk, der hører et mderne g levende bymiljø til. Et tegn på dynamik, ungdm, subkultur g virketrang. Et tegn på en tlerant by med plads til frskelligartede udtryksfrmer. Graffiti ses her sm en alternativ kunstfrm, der udfrdrer den etablerede kunstinstitutin, g indgår derved sm en del af den gadekunst, der kendetegner internatinale byer. Der henvises gså til at graffiti er en årtusind gammel traditin. Hvad enten man nu fretrækker en by med eller uden (så meget) graffiti, er det en kendsgerning, at graffiti medfører utryghed hs ngle mennesker, måske især ældre, g at graffitibekæmpelse hvert år kster kmmuner, virksmheder g brgere milliner af krner. Alene DSB bruger 25 milliner m året på at fjerne graffiti fra tgene. Men hvrdan håndterer man bedst graffiti? Er der nget m, at graffiti er et første tegn på depravering g kriminalisering af et kvarter g derfr bør fjernes straks? Hvrdan frebygger kmmunerne bedst ulvlig graffiti? Hvad gør de på gadeplan? Er der kmmet nye strategier g tiltag i brug? Hvad gør bygherrer ved graffiti i dag? Hvrdan skelner myndighederne verhvedet mellem graffiti sm hærværk g graffiti sm frsøg på at skabe kunst? Hvad er de kmmunale pririteringer, når graffitien skal fjernes? Kan man både fjerne ulvligheden g utrygheden g redde kunsten g den udfrdrende livsfrm? Hvad tænker arkitekter, byplanlæggere g kunstfrmidlere m graffiti? Disse er ngle af de spørgsmål, sm vi vil frsøge at få svar på. I bus fretager Den Trygge Kmmune en rundtur i g mkring København med mulighed fr at høre plæg g bese mråder med eksempler på graffiti. Læs prgrammet på dentryggekmmune.dk, hvr du gså kan finde infrmatin m tilmelding, pris m.v. Skt. Gertruds Stræde 5, København K Telefn

11 DANSKE RISIKORÅDGIVERE Danske Risikrådgivere er en frening af prfessinelle rådgivere inden fr frsikring, sikring, arbejdsmiljø, beredskab g sundhed. Freningen er i stærk vækst g tæller ca. 400 medlemmer ansat i kmmuner, reginer, stat g private virksmheder. Danske Risikrådgivere spiller en central rlle, når det handler m at sikre danskernes daglige virke g velfærd. Det handler både m at frebygge g håndtere arbejdsskader g ulykker g gså m at bidrage til, at samfundet er gearet til at håndtere en lang række udefrakmmende risici, der kan påvirke s. Danske Risikrådgiveres ambitin er at blive bedre til det, sm medlemmerne laver, g aktivt bidrage til velfærdssamfundet. Derfr satser freningen på dygtiggørelse af medlemmerne via seminarer, videreuddannelse, erfaringsudveksling g faglige fællesskaber. VI TAKKER FOR STØTTEN FRA FØLGENDE VIRKSOMHEDER: HOVEDSAMARBEJDSPARTNERE SAMARBEJDSPARTNERE Skt. Gertruds Stræde 5, København K Telefn