Børns levevilkår Danmarks Statistik 2002
|
|
- Harald Bonde
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Børns levevilkår
2 Børns levevilkår Udgivet af Danmarks Statistik April 2002 Oplag: 3000 Danmarks Statistiks trykkeri ISBN Pris: 196 kr. incl. 25 pct. moms Adresse: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf e-post Danmarks Statistik 2002 Enhver form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation, uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik, er forbudt efter gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er citatretten, der giver ret til at citere, med angivelse af denne publikation som kilde, i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet.
3 Forord Med denne temapublikation tegner Danmarks Statistik et billede af børns levevilkår omkring år Der præsenteres nye analyser i forhold til bogen Tal om Børn, udgivet af Socialministeriet i 1996, og temaartiklen i Statistisk tiårsoversigt 2000, Børn og familier gennem 20 år. Bogen bygger især på oplysninger fra Danmarks Statistiks Børnedatabase, som rummer oplysninger om forældre og børn fra og med Statistikken er opgjort fra barnets synsvinkel. Det betyder, at der ikke alene ses på de 0-17-åriges familie- og boligforhold, dagpasning, skolegang, kost- og fritidsvaner mv, men også vises opgørelser af børnene fordelt efter forældrenes uddannelse, beskæftigelse, indkomst osv. Indenfor hvert af emnerne sammenlignes med vilkårene 10 år tidligere. Levevilkårene er desuden fulgt for en hel generation af børn. Bogen besvarer dermed spørgsmål som: Hvor stor en andel af de 17-årige har altid boet hos de samme voksne forsørgere, og hvor stor en andel har oplevet mindst fire familieskift? Hvor stor en andel af de 17-årige har gennem hele livet boet med forældre, der tilhører den rigeste fjerdedel af familierne? På nogle områder rækker undersøgelsen langt ud over barneårene. Fx vises, hvor stor en andel af de 35-årige mænd, der har fået mindst én ubetinget fængselsstraf efter de er fyldt 15 år. I bogen påvises, at forældrenes sociale forhold på mange punkter arves af børnene. Sammenhængen er særlig markant når det gælder uddannelsesniveau: Børn af højtuddannede forældre opnår langt hyppigere også selv en høj uddannelse end andre børn. Socialministeriet har ydet finansiel støtte til projektet. Undersøgelsens styregruppe bestod af Per Kampmann og Jens Wamsler (socialministeriet) samt Carsten Torpe og Anne Nærvig Petersen (Danmarks Statistik). Enkelte afsnit er leveret af eksterne forfattere: Sisse Fagt, Fødevaredirektoratet (afsnit 5.1), Steffen Bang, Undervisningsministeriet (afsnit 5.3) og Torben Fridberg, Socialforskningsinstituttet (afsnit 5.4). Anne Nærvig Petersen er ansvarlig for bogen som helhed og har stået for redaktionen i samarbejde med Ebbe Frørup, Malene Skov Jensen, Lisbeth Laursen, Bo Møller, Anna Qvist og Mikkel Zimmermann. Nonnie Westphall har haft ansvar layout og grafik. Danmarks Statistik, april 2002 Jan Plovsing / Carsten Torpe
4 4 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Børnebefolkningen Børn i forhold til hele befolkningen Fødsler Familiestørrelse Børn i kommunerne Ind- og udvandring af børn Børn med fremmed baggrund Dødelighed Børn i folkekirken Navngivning af børn Børns familieforhold De voksne i børns familier Børn der bor hos begge forældre Børn der bor hos deres mor Børn der bor hos deres far Børn der ikke bor sammen med forældre Familieskift gennem de 17-åriges liv Adopterede børn Børns søskende Børns alder og søskende Tvillinger, trillinger og firlinger åriges søskende gennem hele barndommen Børn anbragt uden for hjemmet Social baggrund Børn med forældre, der har begået lovovertrædelser Børns familiers uddannelse, beskæftigelse, indkomst og bolig Forældrenes højeste uddannelse Forældrenes beskæftigelsesforhold Forældrenes arbejdstid De 17-åriges familiers arbejdstid Forældrenes ledighed De 17-åriges familiers ledighed Børns familiers Indkomst Familiers bruttoindkomst De 17-åriges familiers bruttoindkomst Hovedindkomstkilden De 17-åriges familiers hovedindkomstkilde Midlertidige overførselsindkomster De 17-åriges familiers overførselsindkomster Børns familier med barsels- og børnepasningsorlov Børns boligforhold Udgifter til børn Forbrugsmønster i husstande med og uden børn Forbrugsmønster i husstande med lige stor indkomst... 86
5 5 4.2 Hvad koster det at have et barn? Takster for børnepasning Satser for offentlige tilskud til børn Offentlige udgifter til børn Udgifter til skoler Udgifter til børnepasning Kommunale sundhedsudgifter til børn Bistand til børn og unge Børns dagligdag Børn og unges kostvaner Ungdommens uregelmæssige måltider For meget sukker og for lidt grønt Unge og fastfood Børn i dagpasning Børns skolegang Flere og større skoler Efter Grundskolen Børns fritidsaktiviteter De elektroniske medier fylder mere Børn læser stadig bøger Næsten alle dyrker sport Stabilt brug af kulturtilbud Børn i sundhedsvæsenet Børns lægebesøg Børns skadestuebesøg Børns sygehusindlæggelser åriges sygehusindlæggelser gennem barndommen Fra barn til voksen De unge flytter hjemmefra, danner par og får børn De unge danner par De unge får børn De unge i uddannelsessystemet De unges beskæftigelses- og indkomstforhold Unges kriminalitet De åriges lovovertrædelser årige lovovertrædere årige lovovertrædere og social baggrund Unge anbragt uden for hjemmet Social arv Uddannelse Hovedindkomstkilde Ledighed Midlertidige overførselsindkomster Indkomst Kriminalitet
6
7 Sammenfatning 7 Sammenfatning Tal på børns liv Flere oplysninger Børns velfærd afhænger i høj grad af forældrenes sociale forhold. Derfor indgår forældrenes uddannelse, beskæftigelse og indkomst mv. i bekrivelsen af børnenes levevilkår. Hvilke forhold har børnene haft gennem opvæksten, hvilke erfaringer får de med i bagagen, og hvilken betydning kan det få senere i ungdommen? Formålet med denne bog er at give nogle af svarene med udgangspunkt i statistik. Danmarks Statistik kan naturligvis ikke på den måde afgøre, om børn har det godt eller dårligt - men tallene kan indenfor deres emner bruges som pejlemærker. På Danmarks statistiks hjemmeside vil der blive adgang til detaljerede tabeller indenfor nogle af de emner, der er med i bogen. Børn og deres familiers sociale forhold Relativt færre børn i Danmark Kernefamilien mest almindelig Opbrud i familien gennem barndommen Travlere og rigere børnefamilier 90 pct. af de 3-5-årige bliver passet ude 22 pct. af befolkningen er børn under 18 år, hvilket er en lavere andel end i 1960, hvor 31 pct. af befolkningen var børn. Der fødes for få børn i Danmark til at vedligeholde befolkningens størrelse, men på grund af indvandring vokser befolkningen alligevel. 9 pct. af alle børn i Danmark har fremmed baggrund, men 40 pct. af børnene med fremmed baggrund har dansk statsborgerskab. Tre fjerdedele af alle børn bor sammen med begge deres forældre. 21 pct. bor hos deres mor, 3 pct. hos deres far og 1 pct. er udeboende. 80 pct. af børnene bor sammen med én eller flere søskende, og halvdelen af alle børn bor med én søskende. 12 pct. af alle børn har ingen søskende, mens 61 pct. alene har helsøskende, 10 pct. alene halvsøskende, 1 pct. alene papsøskende (dvs. forældres partneres børn), og endelig har 16 pct. af børnene forskellige kombinationer af søskende. I løbet af opvæksten kan børn blive udsat for mange omskiftelser. Af de 17-årige har 42 pct. haft et eller flere brud i familien, og 8 pct. har været udsat for mere end 3 opbrud. Med opbrud menes, at en af forældrene eller forældrerens partner er flyttet ud eller ind i familien, eller at barnet selv er flyttet. Disse brud betyder, at 20 pct. af børnene har boet sammen med 3 eller flere forskellige voksne. Børnene har en travl hverdag, og det har deres forældre også. Der er de seneste ti år en betydelig større andel af børnene, der har forældre med heltidsarbejde. I 1999 var andelen 86 pct., hvor den i 1989 kun var 65 pct. Børnenes familier er også blevet relativt rigere. I 1999 lå 40 pct. af børnenes familier indkomstmæssigt i den øverste fjerdedel af alle familier. Denne andel var kun 18 pct. i Imens forældrene arbejder er børnene i institution og skole. De fleste nyfødtes forældre har dog barselsorlov, og 40 pct. af de 1-åriges forældre tog forældreorlov i Knap 80 pct. af de 1-2-årige og over 90 pct. af de 3-5-årige blive passet i et dagpasningstilbud. Alle børn går i skole fra 6-7-årsalderen til 16-årsalderen. Langt de fleste børn, 88 pct., går i kommuneskoler, mens 12 pct. går i privatskoler.
8 8 Sammenfatning Næsten alle børn har kontakt med sundhedsvæsenet Børnene har en travl fritid Forældrene har ofte erhvervsuddannelse og er lønmodtagere 35 pct. af børnenes familier modtager overførselsindkomster Det er ikke kun skoler og daginstitutioner, der har børnene som kunder. Det har sundhedsvæsenet i høj grad også. Næsten alle børn kom i 1999 i kontakt med sundhedsvæsenet. 84 pct. af alle børn havde kontakt til en praktiserende læge, 16 pct. besøgte en skadestue, og ca. 7 pct. af alle børn var indlagt én eller flere gange på hospital. I fritiden dyrker næsten 90 pct. af alle børn en eller anden form for sport. 61 pct. af drengene og 85 pct. pct. af pigerne i årsalderen læser bøger hver uge, og de bruger dagligt 4,5 timer på elektroniske medier. Blandt de årige har næsten to tredjedele af både piger og drenge fritidsjob. I 15-årsalderen har 73 pct. en lønindkomst på gennemsnitligt kr. om året To trediedele af børnene har forældre, der har en erhvervsuddannelse, og tre fjerdedele af alle børn har forældre, der arbejder som lønmodtagere. Godt en trediedel har forældre, der er lønmodtagere på grundniveau. I alt 35 pct. af børnene har familier, der i 1999 modtog overførselsindkomst. 25 pct. af børnene har familier, der i 1999 var berørt af arbejdsløshed, men kun 1 pct. af børnene har en familie, der var arbejdsløs hele året. Børns sociale arv Markant social arv Forældrenes uddannelse spiller en særlig rolle for den sociale arv Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a., at børn af forældre med et højt uddannelsesniveau også selv opnår et højt uddannelsesniveau. At børn, hvis forældre lever af selvstændig virksomhed, oftere selv bliver selvstændige sammenlignet med andre børn. At børn, hvis forældre lever af overførelsesindkomster og pension, oftere selv kommer til at leve af overførelsesindkomster og pension sammenlignet med andre børn. Andelen af børn, som opnår en lang videregående uddannelse, er næsten fire gange større for de børn, hvis forældre har lang videregående uddannelse, end blandt samtlige børn. Forældrenes uddannelse er den sociale faktor, der betyder mest, ikke blot for hvilken uddannelse, deres børn får, men fx også for børnenes beskæftigelse og indkomst senere i livet. Børn anbragt uden for hjemmet Anbragte børn klarer sig dårligere end andre børn Anbragte børn er fra ressourcesvage hjem Unge, der har været anbragt uden for eget hjem af de sociale myndigheder, har haft specielle opvækstvilkår sammenlignet med andre, og de klarer sig dårligere end andre unge, når det gælder uddannelse, beskæftigelse og indkomst. De unge, der har været anbragt, har samtidig en højere kriminalitet end andre unge. 1 pct. af alle børn er anbragt uden for hjemmet. De anbragte børn har ressourcesvage mødre, og sammenlignet med andre børn har flere af dem mistet forældre ved dødsfald. En trediedel af de anbragte børn har
9 Sammenfatning 9 forældre, der har fået mindst én fængselsdom i barnets levetid. Til sammenligning har 4 pct. af alle børn forældre, hvor en eller begge har fået en fængselsdom i barnets levetid. Det er oftest faderen, der har fået dommen. Unges vej til de voksnes rækker Unge etablerer sig senere i dag Flere tager en uddannelse Unge kommer senere til at tjene godt 24 pct. af de unge har overtrådt loven 8 pct. af alle 35-årige mænd har været i fængsel Den danske ungdoms vej til de voksnes rækker sker med små skridt over en lang periode og i forskellige tempi. De fleste unge flytter hjemmefra, når de er mellem 19 og 22 år. De bliver boende hjemme lidt længere end for ti år siden, og de danner par og flytter sammen senere. De unge får også børn lidt senere end for ti år siden. Halvdelen af de 30-årige havde fået børn i 2001, mens det var halvdelen af de 29-årige i Derudover tager en større andel af unge en uddannelse sammenlignet med tidligere. I 1999 var 35 pct. af de årige under uddannelse - i 1989 var andelen kun 28 pct. Det er især kvinderne, der i stigende grad får en uddannelse. Over halvdelen af de unge ligger indkomstmæssigt i den nederste halvdel af befolkningen - dvs. under medianindkomsten. Sammenlignet med 1989 er de unge i 1999 placeret længere nede i indkomsthierarkiet, og de kommer senere op i den halvdel af befolkningen, der tjener mest. Det er ikke kun børnenes forældre, der overtræder loven, en stor del af de unge er selv dømt for lovovertrædelser. 24 pct. af alle årige har begået en eller flere lovovertrædelser efter de er fyldt 15 år. 58 pct. af de 35-årige mænd og 16 pct. af de 35-årige kvinder har, efter de er fyldt 15 år, modtaget en afgørelse for én eller flere lovovertrædelser. 8 pct. af de 35-årige mænd har fået en ubetinget frihedsstraf, mens det samme gælder for under 1 pct. af de 35-årige kvinder. Andelen af 30-årige, som har fået frihedsstraf, er over dobbelt så høj for dem, hvis far har fået frihedsstraf, end for samtlige unge. Udgifter til børn kr. til tøj og udstyr om året Kommunerne har størst udgifter til skoler og børnepasning Børn koster penge. Udgifterne til børn betales dels af forældrene dels af det offentlige, men det er svært at opgøre, hvad et barn præcist koster. Af forbrugsundersøgelsen kan det dog ses, at en gennemsnitsfamilie med 1 barn i 1998 brugte kr. til specielle børneudgifter som tøj, spædbarnsudstyr mv. Hertil kommer selvfølgelig udgifter til mad og andet. Kommunerne brugte gennemsnitlig pr. barn i Størst var udgifterne til skoler, hvor kommunerne i gennemsnit brugte pr. barn mellem 6 og 16 år. Næststørst var udgifterne til børnepasning hvor udgiften i gennemsnit var på pr. barn mellem 1 og 10 år.
Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark
Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Selv om Danmark er internationalt kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser op i, og hvor
Læs mereBørns baggrund har enorm betydning for uddannelse
Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns økonomiske opvækstvilkår har enorm betydning for, hvilken uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning de efterfølgende får som unge. Analysen viser,
Læs merePiger er bedst til at bryde den sociale arv
Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring
Læs mereDet skal I vide, når I planlægger jeres barsel
1 Det skal I vide, når I planlægger jeres barsel Indhold Når I får barn...2 Betingelser for orlov...3 Løn under orloven...4 Hvor meget kan jeg få?...4 Sammensæt jeres forældreorlov...5 Del forældreorloven
Læs mereKøn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov
Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereFremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom
Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever
Læs mereFattigdom blandt FOAs medlemmer
Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden
Læs mereNOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES
NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES BAGGRUND I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en spørgeskemaundersøgelse blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær
Læs mereFlytninger i barndommen
Flytninger i barndommen Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 18 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvilke børn, der især flytter i barndommen. Dette gøres ved at se på
Læs mereTabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, 2009. Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr.
30. januar 2009 ad pkt. 5c) FORDELING OG LEVEVILKÅR Resumé: DE RIGESTE FAMILIER De rigeste familier i Danmark er en gruppe på knap 200.000 personer, der alle har en indkomst efter skat på over 400.000
Læs mereFolkeskolelever fra Frederiksberg
Folkeskolelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2010 INDHOLD Indledning... 2 Status for uddannelse 1. oktober 2012... 3 Fuldført ungdomsuddannelse... 6 Igangværende ungdomsuddannelse...
Læs mereFaktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang
Juni 2015 Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder
Læs mereHandlingsplaner/tidshorisont: Sundhedsplejen er en del af Norddjurs kommunes tilbud til borgerne.
I Norddjurs kommune skal alle have lige og let adgang til sundhed uanset fysisk, psykisk social og kulturel forskellighed. Børn/unge i familier, hvor der er fysisk eller psykisk sygdom, sociale problemer
Læs mereDet talte ord på samrådet gælder
Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 128 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved samråd om øremærket barsel til mænd og barsel for mandlige ministre, samrådsspørgsmål
Læs mere3.7 Bornholms Regionskommune
3.7 Bornholms Regionskommune På grund af Bornholms særlige geografiske forhold, indgår Bornholms Regionskommune ikke i ét af de fire planlægningsområder i Region Hovedstaden. I denne rapport beskrives
Læs mere8 SOCIALE KONSEKVENSER VED ALKOHOLOVER- FORBRUG
8 SOCIALE KONSEKVENSER VED ALKOHOLOVER- FORBRUG Dette afsnit belyser nogle af de sociale konsekvenser, som et højt alkoholforbrug kan have for den enkelte borger. Oplysninger stammer fra: Kommunale omkostninger
Læs mereUFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB
28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som
Læs mereaf Privatøkonom Mie Dalskov 8. oktober 2009
Omlægning af børnechecken vil få social slagside I 2008 var knap 11.000 unge i alderen 15-17 år hverken i gang med en uddannelse eller i job. Analysen viser, at regeringens forslag om at omlægge børnefamilieydelsen
Læs mereSommerens gymnasiale studenter 2013
Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken
Læs mereFyringstruede danskere skærer ned på forbruget, sparer mere op og ændrer adfærd på jobbet.
Fyringstruede danskere skærer ned på forbruget, sparer mere op og ændrer adfærd på jobbet. Denne undersøgelse omhandler danskernes oplevelse af sikkerhed i jobbet, og hvilke konsekvenser deres følelse
Læs mereDe nyuddannede og arbejdsmarkedet. Thomas Michael Nielsen
De nyuddannede og arbejdsmarkedet Thomas Michael Nielsen De nyuddannede og arbejdsmarkedet Udgivet af Danmarks Statistik November 2004 Oplag: 700 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr.
Læs mereNotat: Forlist, men ikke fortabt
1 Notat: Forlist, men ikke fortabt Tænketanken DEA sætter i denne analyse fokus på de unge på kanten. Det handler om de unge, som af forskellige årsager aldrig rigtig får fat i hverken uddannelse eller
Læs mereBefolkning og folkekirke Næstved Provsti
Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 2.361 2.212 4.573 2.223
Læs mereBefolkning og folkekirke Halk-Grarup Pastorat
Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 31 24 55 27 22 49 05-09
Læs mereDen nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social
Læs mereUnges flyttemønstre. Hovedkonklusioner:
U n g es f l y t temønstre Unges flyttemønstre Rettelse: I den første udgave af analysen og i Momentum-artiklen var angivet, at andelen af unge, som flytter tilbage til oprindelseskommunen er 14,1 pct.
Læs mereTil eleverne på Formatskolen
Til eleverne på Formatskolen Nr. 94 Formatskolen har til næste skoleår fået 375.000 kroner ekstra af kommunen. I Skolebestyrelsen har vi udarbejdet 4 forslag til, hvordan pengene kan bruges. Da de fire
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereOverførsler for de rigeste i Danmark
Overførsler for de rigeste i Danmark De rigeste familier i Danmark modtager samlet 3,4 mia. kr. i indkomstoverførsler. Det svarer til et gennemsnit på 15.500 kr. for hver af de 220.000 personer der er
Læs mereKontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi
Kontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi Kontanthjælpsloftet vil sende knap 12. personer under fattigdomsgrænsen, viser et nyt svar fra Beskæftigelsesministeriet. Heraf er knap 7. børn. Hvordan
Læs mereLavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem
Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet
Læs mereBilag 1 Karakteristik af læger, forældre og børn i spørgeskemaundersøgelsen
Bilag 1 Karakteristik af læger, forældre og børn i spørgeskemaundersøgelsen Læger, forældre og børn der deltog i spørgeskemaundersøgelsen er i dette bilag beskrevet i tabelform. Ikke-deltagende familier
Læs mereDet Medicinske Fødselsregister 1996
Det Medicinske Fødselsregister 1996 Kontaktpersoner: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg Johansen, lokal 6203 Det Medicinske Sundhedsstyrelsen har siden 1968 foretaget detaljeret
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs mereLUP Psykiatri 2012. Regional rapport. Forældre til ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Syddanmark.
LUP Psykiatri 2012 Regional rapport Forældre til ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien Dato: 12-04-2013 Indledning I efteråret 2012 blev forældre til patienter i børneog ungdomspsykiatriens
Læs mereNår mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
Læs mereSocial ulighed i levetiden
Danmarks Statistik offentliggjorde den. februar nye tal for udviklingen i middellevetiden i Danmark. På baggrund af de bagvedliggende registertal, har AE i samarbejde med Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereVejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,
Læs mereBørnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark
Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark Antallet af børn, der lever i familier i fattigdom er vokset i Danmark gennem mange år. I dag er der næsten 65.000 børn, der lever i fattige familier,
Læs mereOvergang til efterløn. Thomas Michael Nielsen
Overgang til efterløn Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2005 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri Pris: 126,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: 87-501-1478-6
Læs mereElevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen
Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.
Læs mereSkoleudvalget i Fredensborg Kommune har besluttet at ca. 10-12% lønmidlerne skal fordeles på baggrund af sociale indikatorer
Notat om fordeling af midlerne mellem Fredensborgs skoler med udgangspunkt i elevernes sociale baggrund Venturelli Consulting Oktober 2006 1 Indholdsfortegnelse 1. Resume...3 2. Baggrund...3 3. Den grundlæggende
Læs mereResultatdokumentation for Hald Ege 2014
Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Psykiatri og Social, Region Midtjylland Folkesundhed & Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Psykiatri og
Læs mereOpgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009.
24. august 2012 OJ/he HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010 Notatet giver en beskrivelse af HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010. Den registrerede
Læs mereLIGHEDSUDREDNING FOR KØBENHAVNS KOMMUNE Februar 2016
LIGHEDSUDREDNING FOR KØBENHAVNS KOMMUNE Februar 216 Sammenfatning Danmark har mindre økonomisk ulighed end de fleste lande, vi normalt sammenligner os med 1. På OECD s opgørelse over ulighed er Danmark
Læs mereBefolkning og folkekirke Lihme Sogn
Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 12 15 27 10 14 24 05-09
Læs mereFlest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen
Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen Hver femte afgangselev har ikke fået en ungdomsuddannelse 10 år efter folkeskolen. Zoomer man ind på de forskellige landsdele, er det især på Vest-
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereLolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte
Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte AE har analyseret til- og fraflytning i Lolland Kommune siden 199. Samtidig med, at en del af indbyggerne i Lolland Kommune er flyttet siden 199
Læs mere2. Resumé. 2.1 Resumé af valgdeltagelsen i Århus Kommune. I alt:
4 2. Resumé. 2.1 Resumé af valgdeltagelsen i Århus Kommune. I alt: Den samlede stemmeprocent ved kommunalvalget den 20. november 2001 blev i Århus Kommune 85,2 mod 70,7 ved kommunalvalget den 18. november
Læs mereBilag: Arbejdsstyrken i Aalborg
Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i Kommune har 95.800 personer i arbejdsstyrken
Læs mereTale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde
Tale af Jane Findahl Ref. Sae/jbs Side 1/11 Anledning Børnetopmøde 2012 Dato 2. februar 2012 Sted Aalborg Kl. 10.08 10.20 Titel Taletid 8-9 minutter Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg,
Læs mere3.3 Planlægningsområde Nord
3.3 Planlægningsområde Nord I planlægningsområde Nord indgår kommunerne Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm og hospitalerne Frederikssund, Helsingør
Læs mereGodt fire ud af ti privatansatte har intet sygefravær
26. maj 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Godt fire ud af ti privatansatte har intet sygefravær 43 pct. af de ansatte på det private arbejdsmarked har ikke haft en eneste sygefraværsdag i 2012. I kommuner
Læs mereResultater fra Sundhedsprofilen 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Resultater fra Sundhedsprofilen Den 5. marts offentliggøres den nationale sundhedsprofil og den 6. marts en profil for
Læs mereBILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.
16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer
Læs mereSkatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere
Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til pct. vil være forbeholdt de rigeste. De ti pct. rigeste vil således
Læs mereCamp i DR Byen, Når mor og far drikker. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse
Camp i DR Byen, Når mor og far drikker Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Alkoholproblemer fylder meget i vores samfund 860.000 mennesker drikker over genstandsgrænsen 585.000 har et
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen
Læs mereUnge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes
10-1037 - lagr - 19.11.2010 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 78 Unge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes Unge starter på uddannelse tidligere og tidligere. Over
Læs mereBornholms vækstbarometer
Bornholms vækstbarometer Temadag 10. september 2008 Bornholms Vækstforum Indhold Befolkning... 3 Menneskelige ressourcer... 4 Beskæftigelse... 8 Økonomisk vækst... 9 Trafikal tilgængelighed... 11 Udgivet
Læs mereØkonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges
Økonomisk analyse 3. januar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges Highlights: - I 2012 købte de fleste
Læs mere:#%"1$"#%1;'(#2./0"1)231-'.+,,<1" =$2$%-$%-*'.+1$+#!"#$%&%$"$'"($"#')"#*+,-$./0"1)231'455678994
:#%"1$"#%1;'(#2./"1)231-'.+,,
Læs mereXXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Læs mereL: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.
Bilag 4 Transskription af Per Interviewere: Louise og Katariina L: Louise K: Katariina L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. L: Vi vil gerne høre lidt
Læs mereBeskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen
Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Maj 6 Analysens hovedkonklusioner I maj blev der indgået en aftale om senere tilbagetrækning. Aftalen
Læs mere6. Børn i sundhedsvæsenet
Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og
Læs mereFredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse
Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en
Læs mereNæsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole
Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Hver femte elev i 8. klasse går på privatskole, og hver sjette elev i begynder 1. klasse i privatskole. Både blandt eleverne i såvel ind- som udskolingen
Læs merePenge- og pensionspanelet. Resultater fra befolkningsundersøgelse Marts/april 2008
Penge- og pensionspanelet Resultater fra befolkningsundersøgelse Marts/april 2008 Resultaterne og spørgsmålene i Barometer-undersøgelsen, må ikke eftergøres uden udtrykkelig aftale med Penge- og Pensionspanelet.
Læs mereIndledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte
S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT - N INGEN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 19. december 2011 Ref FBM Indledning Dette notat beskriver medarbejdersammensætningen i kommunerne ud fra køn,
Læs mereKonsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut
N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter
Læs mereGUIDE Udskrevet: 2016
GUIDE Fakta og tal om danskernes frivillige arbejde Udskrevet: 2016 Fakta og tal om danskernes frivillige arbejde I denne faktaguide finder du fakta og tal om danskernes frivillige arbejde og engagement.
Læs mereBørn i lavindkomstfamilier KORT & KLART
Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,
Læs mereTrivselsmåling på EUD, 2015
Trivselsmåling på EUD, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i seks indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer, Egne evner og Praktik, samt en samlet indikator Generel
Læs mereLedighedsbekymring og jobsikkerhed
Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for
Læs mereRef. MSL/- 28.07.2016. Advokateksamen. Juni 2016. Djøf
Ref. MSL/- 28.07.2016 Advokateksamen Juni 2016 Djøf Indhold 1. Indledning...3 1.1 Resume...3 1.2 Metode...3 2. Analyse af besvarelser...4 2.1 Fri til læsning...4 2.2 Praktisk erfaring med de emner, der
Læs mereBilag: Arbejdsstyrken i Thy-Mors
Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde Thy- Mors. 1. Udviklingen i arbejdsstyrken i har 30.500 personer i arbejdsstyrken,
Læs mereKommunal udligning. - en kort præsentation
- en kort præsentation Indenrigsministeriet Juni 2001 - en kort præsentation Udgiver: Tryk: Indenrigsministeriet, Økonomisk afdeling Slotsholmsgade 6, 1216 København K. Juni 2001 Tlf.: 3392 3380 Fa: 3311
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper
Læs mereFREMGANG I UDDANNELSE: Første bevægelser i Integrationsbarometeret
FREMGANG I UDDANNELSE: Første bevægelser i Integrationsbarometeret Regeringen lancerede det nationale integrationsbarometer i november 2012 med det formål at synliggøre regeringens mål for integrationsindsatsen
Læs mereForum for Mænds Sundhed c/o Rigshospitalet, afsnit 9512, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk &
Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Unge mænds tidlige død Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 2 Hvad dør de af? 15-24-årige Sygdomme 25%
Læs merePlanlagt forebyggende indsats i forhold til unge gravide, unge mødre og forældre med efterfødselsreaktioner fra Mødrerådgivningen m/k for 2017
Planlagt forebyggende indsats i forhold til unge gravide, unge mødre og forældre med efterfødselsreaktioner fra Mødrerådgivningen m/k for 2017 Mål: Målet med den tidlige indsats er: - at forhindre udviklingsskader
Læs mereFaktaark: Iværksætteri i en krisetid
Juni 2014 Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Faktaarket bygger på data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. I dette faktaark undersøges krisens effekt på iværksætterlysten
Læs mereKapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Læs mereDen sociale afstand bliver den mindre?
Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer
Læs mereLUP læsevejledning til regionsrapporter
Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for
Læs mereBeskrivelse af beregningen af typetilfælde
Beskrivelse af beregningen af typetilfælde Beregningerne, der foretages i typetilfælde, sigter mod at gøre de landespecifikke oplysninger så sammenlignelige som mulig landene i mellem. Beregningerne giver
Læs mereLUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Forældre til indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Hovedstaden 25-03-2015
LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Forældre til indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev forældre til patienter på børneog ungdomspsykiatriens dag-
Læs mereMange faglærte sidder fast i ledighedskøen
Mange faglærte sidder fast i ledighedskøen På to år er antallet af langtidsledige mere end tredoblet. Alene i september måned steg antallet af langtidsledige med 1.6 fuldtidspersoner, så der nu er knap
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer December 2011 www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på Herkomst pr. 1. januar 2010 samt udviklingen i perioden 1. januar 2005 til 1. januar
Læs mereNotat: NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats
Økonomi og Beskæftigelse Jobcenter Administration Sagsnr. 80456 Brevid. 1340754 Ref. KRPE Dir. tlf. kristinep@roskilde.dk NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats
Læs mereDer er i år indsamlet oplysninger om elevstøtte og elevbetaling for godt 23.500 elever på 223 skoler.
Elevstøtte 2009/10 Efterskoleforeningen Vartov Farvergade 27, H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 Dato 1. oktober 2009 info@efterskole.dk www.efterskole.dk Elevstøtte og elevbetaling
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål
Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål 1 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger B. Foged. Sagsnr.: 27.36.00-P05-2-14 Dato:
Læs mereStore branchemæssige forskelle i befolkningens sundhed
5. april 2009 Store branchemæssige forskelle i befolkningens sundhed De nyeste tal på sundhedsområdet viser, at der er store forskelle i de beskæftigedes sundhedstilstand. Ansatte i rengøringsbranchen,
Læs mereJOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR.
6. februar 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 3355 7712 JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR. Resumé: Fra 2003, hvor konjunkturerne bundede, til 2006 er antallet af modtagere på overførselsindkomst
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper
Læs mereUnge med særlige behov og seksualitet. v. Kim Steimle Rasmussen, SUMH Mette Gundersen, Sex & Samfund
Unge med særlige behov og seksualitet v. Kim Steimle Rasmussen, SUMH Mette Gundersen, Sex & Samfund Program Introduktion Særlige temaer og problematikker Case del 1: Charlotte onanerer i timen Case del
Læs mere