De nyuddannede og arbejdsmarkedet. Thomas Michael Nielsen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De nyuddannede og arbejdsmarkedet. Thomas Michael Nielsen"

Transkript

1 De nyuddannede og arbejdsmarkedet Thomas Michael Nielsen

2 De nyuddannede og arbejdsmarkedet Udgivet af Danmarks Statistik November 2004 Oplag: 700 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: Adresse: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf Fax E-post: Danmarks Statistik 2004 Enhver form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation, uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik, er forbudt efter gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er citatretten, der giver ret til at citere med angivelse af denne publikation som kilde i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet.

3 Forord I denne temapublikation sættes der fokus på de nyuddannedes forhold på arbejdsmarkedet. Nyuddannede er på mange måder en særlig gruppe på arbejdsmarkedet. For mange nyuddannedes vedkommende vil det efter afslutningen af deres uddannelse være første gang, at de skal forsøge at opnå en fuld tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor interessant at undersøge, hvordan overgangen fra uddannelse til arbejdsmarkedet forløber for forskellige grupper af nyuddannede. Hvor mange er beskæftigede? I hvor stort omfang er de nyuddannede arbejdsløse? Hvor meget tjener nyuddannede lønmodtagere? Det er de erhvervskompetencegivende uddannelser, der vil være i fokus, når arbejdsmarkedsforhold for nyuddannede undersøges. De vil i første omgang kunne inddeles efter niveau i erhvervsfaglige uddannelser, korte videregående uddannelser, mellemlange videregående uddannelser, bachelor, lange videregående uddannelser og forskeruddannelser. For erhvervsfaglige, mellemlange videregående og lange videregående uddannelser, der tilsammen tegner sig for mere end 90 pct. af de nyuddannede, vil de forskellige fagområder også blive sammenlignet. Temapublikationen er opdelt i tre kapitler. Kapitel 1 er en generel introduktion til uddannelse og arbejdsmarkedet. Her vil fokus være rettet mod hele den årige befolkning og ikke kun de nyuddannede. I underafsnit 1.3 vil de nyuddannede dog blive udskilt og defineret. Kapitel 2 er det centrale kapitel om de nyuddannede fra år For populationen af nyuddannede fra 2001 vil arbejdsmarkedsforhold i 2002 blive beskrevet. Beskæftigelsesforhold for nyuddannede er ofte meget følsomme for udsving i konjunkturer. I kapitel 3 vil det kortfattet blive beskrevet, hvordan beskæftigelse og arbejdsløshed har varieret for nyuddannede for hvert af årene i perioden Kapitel 4 beskriver datagrundlaget for denne temapublikation samt en række centrale definitioner af begreber, der bliver anvendt hyppigt. De nyuddannede og arbejdsmarkedet er udarbejdet i kontoret for Arbejdsmarkedsstatistik af Fuldmægtig Thomas Michael Nielsen, som man også kan rette henvendelser til med eventuelle spørgsmål på tlf , eller som e-post til Danmarks Statistik, oktober 2004 Jan Plovsing / Carsten Zangenberg

4 Indholdsfortegnelse 1. Uddannelse og arbejdsmarkedet for de årige Befolkningens uddannelse Arbejdsmarkedsforhold og uddannelse Introduktion til de nyuddannede De nyuddannede De nyuddannede Indvandrere og efterkommere Erhvervsfaglige uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Lange videregående uddannelser De nyuddannede Beskæftigelsen for nyuddannede Ledighed for nyuddannede Datagrundlag og definitioner Bilag Beskrivelse af uddannelsesgrupper

5 5 1. Uddannelse og arbejdsmarkedet for årige I dette kapitel er fokus rettet mod hele den årige befolkning i Danmark. Hovedformålet med denne publikation er at beskrive de nyuddannedes forhold på arbejdsmarkedet, men inden da er det relevant at gennemgå en række sammenhænge mellem uddannelse og arbejdsmarkedet for hele befolkningen. Dermed etableres også en referenceramme, som de efterfølgende kapitler om de nyuddannede kan relateres til. Arbejdsmarkedsstatus, ledighed og lønniveau er de tre centrale områder, hvor sammenhængen med uddannelsesniveau vil blive undersøgt nærmere. Desuden vil kapitlet indeholde en beskrivelse af, hvor stor en del af den danske befolkning, som er under uddannelse. Endelig vil grupperne af nyuddannede fra 2001 blive defineret, og deres omfang vil blive sat i relation til hele den årige befolkning. 1.1 Befolkningens uddannelse En tredjedel har kun uddannelse på grundskoleniveau Erhvervsfaglige uddannelser mest almindelige Tabel januar 2003 bestod den danske befolkning i alderen år af personer. Næsten en tredjedel havde kun en uddannelse på grundskoleniveau svarende til personer. I denne gruppe befinder sig imidlertid mange unge mennesker, som lige har forladt skolen og nu er under anden uddannelse. Næsten 20 pct. af de personer, som kun har en uddannelse på grundskoleniveau, er således under anden uddannelse. En erhvervsfaglig uddannelse er den højeste fuldførte uddannelse for 34,5 pct. af den årige befolkning. De erhvervsfaglige uddannelser er dermed det hyppigst forekommende uddannelsesniveau. Højeste fuldførte uddannelse for årige. 1. januar 2003 Ikke under uddannelse Under uddannelse Alle antal personer Alle Grundskole klasse Almengymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Bachelor Lange videregående uddannelser Forskeruddannelser Uoplyst uddannelse

6 6 Videregående uddannelser opdeles i korte, mellemlange, bachelor, lange og forskeruddannelser. De mellemlange videregående uddannelser, der bl.a. omfatter folkeskolelærere og sygeplejersker, er den største gruppe blandt de videregående uddannelser årige havde 1. januar 2003 en mellemlang videregående uddannelse som højeste fuldførte uddannelse. Ca. 5 pct. har en lang videregående uddannelse Figur personer i alderen år havde en lang videregående uddannelse som højeste fuldførte uddannelse. Det svarer til 4,9 pct. af alle årige. Uddannelseskategorien lange videregående uddannelser består af kandidatuddannelser fra universiteterne og andre højere læreanstalter. Der vil blive fokuseret særligt på de erhvervsfaglige, de mellemlange videregående og de lange videregående uddannelser i næste kapitel om de nyuddannede fra Andel af årgang under uddannelse Pct år 12 pct. af de årige er under uddannelse Den uddannelsesmæssige status er opgjort 1. oktober På dette tidspunkt var i alt årige under uddannelse i det formelle danske uddannelsessystem. I omfang svarer denne gruppe til 12,4 pct. af alle årige. Kun personer under uddannelse er 30 år eller mere. Det er således ikke overraskende hovedsageligt yngre mennesker, der er under uddannelse. Andelen af en årgang under uddannelse falder fra mere end 90 pct. for de 16-årige til under 10 pct. for de 30-årige. Blandt 40-årige var kun 3 pct. under uddannelse ultimo Knækket på kurven i figur 1 skyldes, at mange venter et eller flere år med at gå i gang med en videregående uddannelse efter afslutningen af gymnasiale uddannelser. 1.2 Arbejdsmarkedsforhold og uddannelse Af tabel 1 fremgår det, at den største del af gruppen under uddannelse er personer, som kun har fuldført grundskolen eller en gymnasial uddannelse. Det er ikke overraskende, men det er et forhold, der skal tages i betragtning, når arbejdsmarkedsforhold fordelt efter uddannelsesniveau undersøges nærmere. For at få nogenlunde sammenligne-

7 7 lige grupper på tværs af forskellige uddannelsesniveauer er det derfor nødvendigt at se bort fra de personer, som er under uddannelse, når der fokuseres på forhold som arbejdsmarkedsstatus, ledighed og løn. Beskæftigelsen er lavest for personer, der kun har grundskole For den del af den årige befolkning, der ikke er under uddannelse, er 74,6 pct. i beskæftigelse. Beskæftigelsesfrekvensen er lavest for dem, der ikke har uddannet sig efter grundskolen. Kun 58,4 pct. er her i beskæftigelse. Personer med forskeruddannelser har den højeste beskæftigelsesfrekvens med 94,8 pct. I antal personer er der imidlertid næsten 100 gange så mange personer, som kun har fuldført grundskolen i forhold til personer med forskeruddannelser. Personer med erhvervsfaglige uddannelser er som allerede nævnt den største gruppe i antal personer. Med en beskæftigelsesfrekvens på 81,4 pct. er det den lavest rangerede gruppe, hvad angår beskæftigelse, inden for erhvervskompetencegivende uddannelser. Kun personer med enten uoplyst uddannelse, grundskole eller almengymnasiale uddannelser har lavere beskæftigelsesfrekvenser. Tabel 2. Beskæftigelses- og erhvervsfrekvenser for årige. November 2002 Beskæftigelsesfrekvens Erhvervsfrekvens Ikke under uddannelse pct. personer Alle... 74,6 78, Grundskole klasse... 58,4 63, Almengymnasiale uddannelser... 76,3 79, Erhvervsgymnasiale uddannelser... 88,0 90, Erhvervsfaglige uddannelser... 81,4 84, Korte videregående uddannelser... 84,4 88, Mellemlange videregående uddannelser 87,1 89, Bachelor... 85,8 90, Lange videregående uddannelser... 88,1 91, Forskeruddannelser... 94,8 96, Uoplyst uddannelse... 40,6 44, pct. af de beskæftigede årige er lønmodtagere Af alle beskæftigede personer mellem 16 og 66 år, som ikke er under uddannelse, er 92,3 pct. lønmodtagere. Det svarer til personer. Tabel 3 viser, hvordan den gennemsnitlige samlede lønindkomst i året 2002 fordeler sig efter niveau for højeste fuldførte uddannelse. I kapitel 4 om datagrundlag og definitioner findes en beskrivelse af, hvad der indgår i det anvendte lønbegreb. Kolonnen Løn 2002 i tabel 3 viser, hvor meget en person, der i november 2002 var lønmodtager, i gennemsnit fik i lønindkomst i løbet af hele året Det er værd at bemærke, at der for nogle personer kun vil være tale om få måneder, hvor de har modtaget løn, mens andre har været fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere hele året. Tallet angiver som nævnt et gennemsnit for den pågældende uddannelsesgruppe, og det vil således være sammensat af personer med varierende omfang af

8 8 beskæftigelse i Fælles for alle er kun, at de er lønmodtagere i november I tabel 3 fremgår også andelen af fuldtidsledige i 2002 for den gruppe, som var lønmodtagere i november Andelen af fuldtidsledige angiver, hvor meget en person i den pågældende befolkningsgruppe i gennemsnit var ledig i I udregningen af antallet af fuldtidsledige indgår ikke perioder, hvor en person er under aktivering. Tabel 3. Gennemsnitlig løn og andel fuldtidsledige Lønmodtagere november 2002 Løn 2002 Fuldtidsledige Lønmodtagere kr. pct. personer Alle , Grundskole klasse , Almengymnasiale uddannelser , Erhvervsgymnasiale uddannelser , Erhvervsfaglige uddannelser , Korte videregående uddannelser , Mellemlange videregående uddannelser , Bachelor , Lange videregående uddannelser , Forskeruddannelser , Uoplyst uddannelse , Løn stiger med uddannelsesniveau Lønindkomsten stiger i takt med uddannelsesniveauet. Lønmodtagere med lange videregående uddannelser og forskeruddannelser er med en samlet gennemsnitlig lønindkomst på henholdsvis kroner og kroner klart de mest vellønnede blandt de forskellige uddannelsesgrupper. I den anden ende findes lønmodtagere med grundskole, uoplyst uddannelse og almengymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse. For disse tre grupper er den gennemsnitlige lønindkomst i 2002 under kroner. 1.3 Introduktion til de nyuddannede Når hele den årige befolkning betragtes, er det klart, at der er store forskelle med hensyn til, hvornår de har afsluttet deres højeste fuldførte uddannelse. For at holde definitionen af de nyuddannede enkel, vil der her blive taget udgangspunkt i den gruppe af personer, der afsluttede deres højeste fuldførte uddannelse i kalenderåret 2001, hvor den højeste fuldførte uddannelse er opgjort 1. oktober 2002.

9 9 Tabel 4. Personer der afsluttede deres højeste fuldførte uddannelse i 2001 Ikke under uddannelse Under uddannelse Alle antal personer Alle Grundskole klasse Almengymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Bachelor Lange videregående uddannelser Forskeruddannelser I alt personer afsluttede deres højeste fuldførte uddannelse i Mere end halvdelen i denne gruppe, svarende til personer, var imidlertid under uddannelse 1. oktober De, der var under uddannelse, er hovedsageligt personer, som kun har afsluttet grundskolen, almengymnasiale uddannelser, erhvervsgymnasiale uddannelser eller bachelordelen af en universitetsuddannelse. I analyserne af nyuddannedes forhold på arbejdsmarkedet vil de nyuddannede blive afgrænset til de personer, der afsluttede en erhvervskompetencegivende uddannelse i år 2001 og som ikke var under uddannelse 1. oktober Det er desuden et krav, at personerne var i den danske befolkning 1. januar Afgrænsningen til erhvervskompetencegivende uddannelser indebærer, at grundskole, almengymnasiale og erhvervsgymnasiale falder bort. Med disse afgrænsninger bliver bestanden af nyuddannede fra 2001 på personer. En stor del af de personer, der afsluttede en grundskole- eller gymnasial uddannelse i 2001, må forventes at vende tilbage til uddannelsessystemet senere. Det virker derfor rimeligt at koncentrere analysen af de nyuddannedes arbejdsmarkedsforhold om de personer, som har fået en erhvervskompetencegivende uddannelse i Når der ses bort fra de personer, som var under uddannelse 1. oktober 2002, er det for at sikre, at der er tale om personer, der er ude af uddannelsessystemet, når arbejdsmarkedsforholdene undersøges. For nogle uddannelsers vedkommende vil der være muligheder for at supplere en formel afsluttet uddannelse med forskellige former for overbygninger. De personer, der vælger denne vej, bør ikke betragtes som færdiguddannede, når der er fokus på tilknytning til arbejdsmarkedet. Denne problemstilling er særlig relevant for bacheloruddannelserne. Selv om en bacheloruddannelse formelt betragtes som en afsluttet uddannelse, var 91 pct. af de personer, der afsluttede en bachelor i 2001, under uddannelse 1. oktober For den gruppe af nyuddannede fra 2001, som er tilbage efter afgrænsningerne, virker det som en plausibel antagelse, at deres mål er succes-

10 10 fuld deltagelse på arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt efter uddannelsens afslutning. Figur 2. Andelen af nyuddannede fra 2001 i forhold til alle årige med samme uddannelsesniveau. November 2002 Alle Forskeruddannelser Lange videregående uddannelser Bachelor Mellemlange videregående uddannelser Korte videregående uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Almengymnasiale uddannelser Grundskole klasse Pct. De nyuddannede fra 2001 udgør naturligvis kun en lille del af befolkningen. Mellem de enkelte uddannelsesniveauer er der imidlertid forskel på, hvor stor en andel gruppen af nyuddannede udgør i forhold til hele den årige befolkning med det samme uddannelsesniveau. For de erhvervskompetencegivende uddannelser er der en tydelig tendens i retning af, at nyuddannede fra 2001 udgør en større andel jo højere uddannelsesniveau, der er tale om. For de erhvervsfaglige uddannelser er andelen af nyuddannede fra 2001 således 2,5 pct., for korte videregående er andelen 3,1 pct., for mellemlange videregående 3,8 pct., for lange videregående 4,8 pct., mens nyuddannede med forskeruddannelser fra 2001 udgjorde 7,3 pct. af alle årige med forskeruddannelser.

11 11 2. De nyuddannede 2001 De personer, som fuldførte en erhvervskompetencegivende uddannelse i 2001, og som 1. oktober 2002 ikke var under anden uddannelse, er den gruppe, som vil blive betegnet de nyuddannede fra I kapitlets første underafsnit vil hele gruppen af nyuddannede fra 2001 blive beskrevet nærmere inden for de overordnede uddannelsesniveauer. Forhold som gennemsnitsalder ved uddannelsens afslutning, kønsfordeling, arbejdsmarkedsstatus i november 2002, løn og ledighed, vil blive undersøgt. I afsnit 2.2 ses der særligt på, hvordan nyuddannede indvandrere og efterkommere klarer sig i forhold til nyuddannede med dansk oprindelse. Endelig vil afsnit 2.3, 2.4. og 2.5 give en mere detaljeret gennemgang af fagområderne for de tre uddannelsesniveauer erhvervsfaglige, mellemlange videregående uddannelser og lange videregående uddannelser. 2.1 De nyuddannede 2001 Halvdelen af de nyuddannede tog en erhvervsfaglig uddannelse Tabel 5. Mere end halvdelen af de nyuddannede fra 2001 afsluttede en erhvervsfaglig uddannelse, mens en fjerdedel afsluttede en mellemlang videregående uddannelse. Den resterende fjerdedel fordeler sig mellem korte videregående uddannelser, bachelor, lange videregående uddannelser og forskeruddannelser. Gennemsnitsalder ved uddannelsens afslutning for nyuddannede fra 2001 Gennemsnitsalder Alle år antal personer Alle... 28, Erhvervsfaglige uddannelser... 27, Korte videregående uddannelser... 27, Mellemlange videregående uddannelser. 29, Bachelor... 26,9 651 Lange videregående uddannelser... 29, Forskeruddannelser... 33,9 716 De nyuddannede var i gennemsnit 28,1 år For alle nyuddannede fra 2001 var gennemsnitsalderen ved uddannelsens afslutning 28,1 år. Personer, der tog en forskeruddannelse i 2001, er med en gennemsnitsalder på 33,9 år ikke overraskende gruppen med den højeste gennemsnitsalder. Derefter følger mellemlange videregående uddannelser med 29,4 år og lange videregående uddannelser med 29,1 år. Det er interessant, at gennemsnitsalderen er højere for de mellemlange videregående uddannelser end for de lange. Pædagoger, der udgør lidt over en tredjedel af de nyuddannede fra 2001 med mellemlange videregående uddannelser, havde en gennemsnitsalder på 31

12 12 år ved deres uddannelses afslutning. Dette er en væsentlig del af forklaringen på de mellemlange videregående uddannelsers relativt høje gennemsnitsalder. Små aldersforskelle mellem nyuddannede på forskellige niveauer Figur 3. Alt i alt må de aldersforskelle, der findes mellem nyuddannede på forskellige uddannelsesniveauer, betegnes som relativt små. Fx er der i gennemsnit under to års forskel i alder mellem en nyuddannet med en lang videregående uddannelse og en nyuddannet med en erhvervsfaglig uddannelse. Det er en lille forskel, som umiddelbart virker overraskende. I de erhvervsfaglige uddannelser er blandt andet uddannelserne som social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent placeret. Personer, der afsluttede en af disse uddannelser i 2001, havde en gennemsnitsalder på 35,7 år. Samlet udgør social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent mere end 20 pct. af alle nyuddannede i gruppen af erhvervsfaglige uddannelser. Den høje gennemsnitsalder for personer, der afsluttede en af disse uddannelser, har derfor en stor indflydelse på den samlede gennemsnitsalder for alle nyuddannede med en erhvervsfaglig uddannelse. Kønsfordeling af nyuddannede fra 2001 Alle Forskere Lange videregående Bachelor Mellemlange videregående Korte videregående Erhvervsfaglige Mænd Kvinder Pct. Kvinder udgjorde 56,3 pct. af de nyuddannede Der er flere kvinder end mænd i gruppen af nyuddannede fra ,3 pct. af de nyuddannede var således kvinder og 43,7 pct. mænd. Fordelt på de forskellige uddannelsesniveauer er kvinder også i overtal inden for alle områder med undtagelse af korte videregående uddannelser og forskeruddannelser. For de mellemlange videregående uddannelser er hele 70,9 pct. af de nyuddannede kvinder og kun 29,1 pct. mænd. Det skyldes især kønsfordelingen på de pædagogiske uddannelser samt sygeplejersker.

13 13 Tabel 6. Arbejdsmarkedsstatus for nyuddannede fra November 2002 Beskæftigede Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken Alle antal personer Alle Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående Forskeruddannelser Anm.: Arbejdsløse er her defineret som personer, der var registrerede arbejdsløse i hele sidste uge af november ,9 pct. af de nyuddannede var i beskæftigelse i november 2002 Figur af de nyuddannede fra 2001 var i beskæftigelse i november Det svarer til en beskæftigelsesfrekvens på 88,9 pct. For alle de forskellige uddannelsesniveauer er det de mellemlange videregående uddannelser, der med 93,8 pct. i beskæftigelse har den højeste beskæftigelsesfrekvens. Bachelor er den uddannelsesgruppe, hvor der er færrest i beskæftigelse. Kun 75,6 pct. af de personer, der afsluttede en bachelor uddannelse i 2001 og som ikke var under uddannelse 1. oktober 2002, var i november 2002 i beskæftigelse. Også personer med lange videregående uddannelser ligger med en beskæftigelsesfrekvens på 85,4 pct. under gennemsnittet for alle nyuddannede. Beskæftigelsesfrekvenser for nyuddannede fra 2001 Alle Forskeruddannelser Lange videregående uddannelser Bachelor Mellemlange videregående uddannelser Korte videregående uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Pct. Næsten alle de nyuddannede fra 2001, som november i 2002 var i beskæftigelse, var lønmodtagere i deres hovedbeskæftigelse. Kun 761 personer svarende til 1,5 pct. af de nyuddannede beskæftigede var selvstændige.

14 14 Tabel 7. Beskæftigede opdelt på lønmodtagere og selvstændige. Nyuddannede fra 2001 Lønmodtagere Selvstændige Beskæftigede i alt antal personer Alle Erhvervsfaglige uddannelser Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående Forskeruddannelser De lønmodtagere opnåede i gennemsnit en samlet lønindkomst på kroner i år Bachelorer er den uddannelsesgruppe, hvor lønmodtagere havde den klart laveste løn med kroner i gennemsnit. Det antyder, at mange bachelorer kun midlertidigt er ude af uddannelsessystemet og derfor har et løst forhold til arbejdsmarkedet. Bortset fra bachelorer er lønindkomsten stigende med uddannelsesniveauet. De 655 personer, der afsluttede en forskeruddannelse i år 2001 topper med en gennemsnitlig lønindkomst på kroner. Derefter følger de lange videregående uddannelser med kroner. Et lavt ledighedsniveau er med til at trække den gennemsnitlige løn i 2002 op for forskeruddannede. Ingen andre grupper af nyuddannede, som var lønmodtagere i november 2002, har således lavere andel af fuldtidsledige end de forskeruddannedes 3,4 pct. Blandt lønmodtagere i november 2002 var ledigheden i år 2002 højest for nyuddannede med lange videregående uddannelser. Denne gruppes ledighed svarede i 2002 til 10,4 pct. fuldtidsledige. Tabel 8. Gennemsnitlig årlig lønindkomst og andel fuldtidsledige Nyuddannede fra 2001, som var lønmodtagere november 2002 Løn 2002 Fuldtidsledige 2002 kr. pct. Alle ,2 Erhvervsfaglige uddannelser ,6 Korte videregående uddannelser ,5 Mellemlange videregående uddannelser ,7 Bachelor ,8 Lange videregående uddannelser ,4 Forskeruddannelser ,4 Det skal bemærkes, at tallene for fuldtidsledige i tabel 8 kun omfatter de personer, der var lønmodtagere i november De skal derfor ikke betragtes som andelen af fuldtidsledige for alle nyuddannede fra 2001.

15 15 En nyuddannet var i gennemsnit ledig 9,9 pct. af år 2002 Figur 5. For alle nyuddannede fra 2001 var andelen af fuldtidsledige 9,9 pct. i 2002 og 7,5 pct. i De 9,9 pct. fuldtidsledige angiver, at en nyuddannet fra 2001 i 2002 i gennemsnit var ledig 9,9 pct. af tiden. Andel fuldtidsledige 2002 og 2003 for nyuddannede fra 2001 Alle Forskere Lange videregående Bachelor Mellemlange videregående Korte videregående Erhvervsfaglige Pct. Ledigheden var højest for nyuddannede med lange videregående uddannelser De lange videregående uddannelser skiller sig ud som gruppen med højest ledighed i De personer, der afsluttede en lang videregående uddannelse i 2001, havde i 2002 en andel af fuldtidsledige på hele 16,7 pct. De lange videregående uddannelser er imidlertid også den gruppe, hvor det største fald i andelen af fuldtidsledige finder sted mellem 2002 og Personer, som har været ledige i længere tid, kan dog overgå til aktivering. Da aktiveringsperioder ikke tæller med i de ledighedsgrader, der ligger til grund for beregningen af fuldtidsledige, kan tallet for ledighed i 2003 således undervurdere arbejdsløshedens egentlige omfang. At bachelorerne har lavere ledighed end personer med lange videregående uddannelser skyldes, at mange personer med bachelor uddannelser holder en pause fra studierne, hvor de har en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet og ikke lader sig registrere som ledige. Deres lave beskæftigelsesfrekvenser vidner om deres begrænsede arbejdsmarkedstilknytning. Forskeruddannelser og mellemlange uddannelser er de to grupper af nyuddannede, der klarer sig bedst, hvad angår ledighed. For de nyuddannede fra 2001 var andelen af fuldtidsledige i 2003 for begge disse grupper under 5 pct. 2.2 Indvandrere og efterkommere Der er ofte meget fokus på, hvordan indvandrere og efterkommere klarer sig på arbejdsmarkedet i Danmark. I mange tilfælde er uddannelsesbaggrunden og kvalifikationerne for henholdsvis indvandrere og efterkommere og personer af dansk oprindelse meget forskellige, og det

16 16 vil således ofte være mange andre ting end blot den etniske herkomst, som forårsager forskelle. Der kan stadig være mange forskelle mellem indvandrere og efterkommere og personer af dansk oprindelse, der afsluttede en uddannelse i Danmark i Blandt disse kan nævnes type af uddannelse og eksamensresultat. Men alt i alt må det vurderes, at indvandrere og efterkommere, der fuldfører en uddannelse i Danmark allerede har vist en evne til at begå sig i det danske samfund og derfor bør have gode muligheder for også at begå sig på arbejdsmarkedet. Dette underafsnit vil kortfattet beskrive, hvordan nyuddannede indvandrere og efterkommere fra 2001 klarer sig på arbejdsmarkedet i forhold til nyuddannede med dansk oprindelse. 5,5 pct. af de nyuddannede var indvandrere eller efterkommere Tabel 9. Henholdsvis indvandrere og efterkommere fra vestlige lande og indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande findes blandt de nyuddannede fra De indvandrere og efterkommere svarer i alt til 5,5 pct. af alle nyuddannede fra Etnisk herkomst for nyuddannede fra 2001 Dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande ikkevestlige lande Alle antal personer Alle Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Lange videregående Anm.: Mellemlange videregående omfatter også bachelor. Lange videregående omfatter også forskeruddannelser. Nyuddannede indvandrere og efterkommere har lavere beskæftigelse I november 2002 var i alt 88,9 pct. af alle nyuddannede fra 2001 i beskæftigelse. For personer af dansk oprindelse var andelen 89,4 pct., mens indvandrere og efterkommere fra henholdsvis vestlige lande og ikkevestlige lande havde beskæftigelsesfrekvenser på 80,8 pct. og 78,1 pct. Indvandrere og efterkommere har således tilsyneladende sværere ved at finde beskæftigelse efter afsluttet uddannelse end personer af dansk oprindelse.

17 17 Tabel 10. Beskæftigelsesfrekvenser november 2002 og etnisk herkomst. Nyuddannede fra 2001 Dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande ikkevestlige lande Alle pct. Alle... 89,4 80,8 78,1 88,9 Erhvervsfaglige... 88,8 82,9 78,3 88,3 Korte videregående... 85,1 64,7 68,0 83,8 Mellemlange videregående 93,3 88,3 85,4 93,0 Lange videregående... 86,7 75,7 75,8 86,0 Anm.: Mellemlange videregående omfatter også bachelor. Lange videregående omfatter også forskeruddannelser. Forskellene i beskæftigelse mellem indvandrere og efterkommere og personer af dansk oprindelse er størst for de korte videregående uddannelser og mindst for de mellemlange videregående uddannelser. Nyuddannede indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande har samlet en lavere beskæftigelsesfrekvens end indvandrere og efterkommere fra vestlige lande, men det bemærkes, at det for de korte videregående og lange videregående uddannelser forholder sig omvendt. Figur 6. Andel fuldtidsledige 2002 for nyuddannede fra 2001 Pct Dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande Indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Lange videregående Andelen af fuldtidsledige er også højere for indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere, der afsluttede deres uddannelse i 2001, er også mere tilbøjelige til at være ledige end personer af dansk oprindelse. For nyuddannede indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande var andelen af fuldtidsledige 17,1 pct. i 2002 mod 13,7 pct. for indvandrere og efterkommere fra vestlige lande og 9,5 pct. for personer af dansk oprindelse.

18 18 men forskellen er lille for de lange videregående uddannelser For personer med lange videregående uddannelser er forskellen i andelen af fuldtidsledige mellem indvandrere og efterkommere og personer af dansk oprindelse dog meget lille. Andelen af fuldtidsledige blandt nyuddannede indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande med lange videregående uddannelser var 16,5 pct. i 2002 mod 15,7 pct. for personer af dansk oprindelse. Da beskæftigelsesfrekvenserne for nyuddannede indvandrere og efterkommere med lange videregående uddannelser er en del lavere end for personer af dansk oprindelse, tyder de små forskelle i ledighed på, at indvandrere og efterkommere i mindre grad lader sig registrere som ledige, selv om de er uden arbejde. 2.3 Erhvervsfaglige uddannelser De forskellige uddannelsesniveauer indeholder hver især mange forskellige uddannelser, som igen kan opdeles i fagområder. Eksempler på fagområder er samfundsvidenskab og sundhed inden for de lange videregående uddannelser. Det vil føre for vidt at gennemgå enkelte uddannelser detaljeret i denne sammenhæng, men opdelingen i fagområder vil blive gennemgået for de tre niveauer erhvervsfaglige, mellemlange videregående uddannelser og lange videregående uddannelser. Af alle nyuddannede med en erhvervskompetencegivende uddannelse udgør de tre grupper mere end 90 pct. Der er derfor tale om de tungeste grupper inden for de erhvervskompetencegivende uddannelser. Erhvervsfaglige uddannelser De erhvervsfaglige uddannelser er en sammensat gruppe. Uddannelserne foregår typisk ved handelsskoler og tekniske skoler, og uddannelserne kan påbegyndes efter afslutningen af niende klasse. De erhvervsfaglige uddannelser tager op til fire år at gennemføre, og der er derfor tale om uddannelser, hvor man kunne forvente, at de nyuddannede er forholdsvis unge ved afslutningen af deres uddannelse. I afsnit 2.1 blev de personer med erhvervsfaglige uddannelser i gruppen af nyuddannede fra 2001 betragtet samlet. I dette afsnit vil de blive underopdelt i 11 forskellige fagområder.

19 19 Tabel 11. Gennemsnitsalder og køn for nyuddannede fra Erhvervsfaglige uddannelser Gennemsnitsalder Mænd Kvinder Alle år antal personer Alle... 27, Pædagogisk... 32, Handel og kontor... 24, Bygge og anlæg... 24, Jern og metal... 24, Grafisk... 26, Teknik og industri i øvrigt... 28, Service... 26, Levnedsmiddel og husholdning 25, Jordbrug og fiskeri... 23, Transport mv , Sundhed... 35, Store forskelle i gennemsnitsalder mellem fagområder Fagområderne er meget kønsopdelte Det er allerede beskrevet, at gennemsnitsalderen ved uddannelsens afslutning var 27,2 år for alle, der afsluttede en erhvervsfaglig uddannelse i år Det forekommer umiddelbart at være en høj alder. Der er imidlertid stor forskel på de forskellige fagområder, hvad angår gennemsnitsalder. For handel og kontor, bygge og anlæg, jern og metal samt jordbrug og fiskeri var gennemsnitsalderen under 25 år ved uddannelsens afslutning, mens den for den meget store gruppe sundhed, der især består af social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter, var 35,3 år. Den høje gennemsnitsalder for sundhed skyldes, at der indgår personer, der har gennemført opskoling. Et eksempel er hjemmehjælpere, der er blevet opskolet til social- og sundhedshjælpere. Handel og kontor er det tungeste fagområde. Næsten 30 pct. af de personer, der afsluttede en erhvervsfaglig uddannelse i 2001, findes således her. Af de nyuddannede inden for handel og kontor var to ud af tre kvinder. For hele gruppen af nyuddannede med erhvervsfaglige uddannelser er kønsforskellen forholdsvis lille med en beskeden overvægt af kvinder. De enkelte fagområder er imidlertid meget kønsopdelte. For håndværkernes fagområder bygge og anlæg samt jern og metal udgør mænd henholdsvis 91,1 pct. og 96,3 pct. af de nyuddannede, mens sundhed har en andel af kvinder på 96,0 pct.

20 20 Tabel 12. Arbejdsmarkedsstatus november 2002 for nyuddannede fra Erhvervsfaglige uddannelser Beskæftigede Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken Alle antal personer Alle Pædagogisk Handel og kontor Bygge og anlæg Jern og metal Grafisk Teknik og industri i øvrigt Service Levnedsmiddel og husholdning Jordbrug og fiskeri Transport mv Sundhed De nyuddannede erhvervsfaglige fra 2001 havde set under et en beskæftigelsesfrekvens på 88,3 pct. i november Alle årige med en erhvervsfaglig uddannelse havde til sammenligning kun en beskæftigelsesfrekvens på 81,4 pct. For hele gruppen af årige kan tilbagetrækningsordninger som efterløn og førtidspension have en reducerende virkning på beskæftigelsesfrekvensen, hvilket man bør være opmærksom på. Inden for fagområdet service, hvor 62,5 pct. af de nyuddannede er frisører, viser det sig, at nyuddannede med 90,7 pct. i beskæftigelse har en meget højere beskæftigelsesfrekvens end alle åriges 70,5 pct. Den store forskel skyldes blandt andet, at mange i faggruppen service trækker sig tidligt tilbage. Pædagogisk samt teknik og industri i øvrigt er de eneste fagområder blandt de nyuddannede med erhvervsfaglige uddannelser, hvor beskæftigelsen kan betegnes som dårlig. For disse to fagområder var beskæftigelsesfrekvensen kun henholdsvis 75,3 pct. for pædagogiske og 74,3 pct. for teknik og industri i øvrigt. De to fagområder udgør tilsammen mindre end 4 pct. af de nyuddannede fra 2001 med erhvervsfaglige uddannelser, så deres indflydelse på hele gruppen af nyuddannede erhvervsfaglige er begrænset.

21 21 Tabel 13. Beskæftigelsesfrekvenser november 2002 for nyuddannede 2001 og alle årige. Erhvervsfaglige uddannelser Nyuddannede Alle årige Forskel Alle... 88,3 81,4 6,9 Pædagogisk... 75,3 76,4-1,1 Handel og kontor... 88,4 81,5 6,9 Bygge og anlæg... 87,4 83,0 4,4 Jern og metal... 87,0 84,5 2,5 Grafisk... 84,7 74,1 10,6 Teknik og industri i øvrigt... 74,3 68,6 5,7 Service... 90,7 70,5 20,2 Levnedsmiddel og husholdning. 86,1 81,9 4,2 Jordbrug og fiskeri... 89,3 89,0 0,3 Transport mv ,1 76,6 13,5 Sundhed... 92,2 79,5 12,7 pct. Privat beskæftigelse dominerer blandt de nyuddannede erhvervsfaglige Tabel 14. To ud af tre beskæftigede nyuddannede med erhvervsfaglige uddannelser arbejder i den private sektor, mens den resterende tredjedel arbejder i den offentlige sektor. Kun to af de enkelte fagområder har en overvægt af offentligt beskæftigede. Det drejer sig om uddannelserne inden for det pædagogiske område og indenfor sundhed. For sundhed er hele 89,9 pct. af de nyuddannede beskæftiget i den offentlige sektor. I den anden ende finder vi bygge og anlæg og service. Her er henholdsvis 94,8 pct. og 94,6 pct. beskæftiget inden for den private sektor. Offentlig og privat sektor for nyuddannede fra Erhvervsfaglige uddannelser Offentlig Privat Alle beskæftigede pct. personer Alle Pædagogisk Handel og kontor Bygge og anlæg Jern og metal Grafisk Teknik og industri i øvrigt Service Levnedsmiddel og husholdning Jordbrug og fiskeri Transport mv Sundhed De beskæftigede nyuddannede fra 2001 med erhvervsfaglige uddannelser fordeler sig med 394 selvstændige og lønmodtagere. Det svarer til en lønmodtagerandel på 98,5 pct.

22 22 Tabel 15. Lønmodtagere og selvstændige blandt nyuddannede fra Erhvervsfaglige uddannelser Selvstændige Lønmodtagere Alle beskæftigede pct. personer Alle Pædagogisk Handel og kontor Bygge og anlæg Jern og metal Grafisk Teknik og industri i øvrigt Service Levnedsmiddel og husholdning Jordbrug og fiskeri Transport mv Sundhed De lønmodtagere tjente i gennemsnit kroner i lønindkomst i Deres status som lønmodtagere er opgjort i november 2002, og det kan ikke siges hvor stor en del af året de rent faktisk har været lønmodtagere eller hvor meget de har arbejdet. Lønnen 2002 er derfor en blandet indikator, der både fortæller noget om, hvor hurtigt den nyuddannede får arbejde og hvor meget vedkommende tjener. For at sætte tallet i perspektiv er der i tabellen tilføjet en kolonne, der angiver andelen af fuldtidsledige i 2002 for den gruppe af personer, der i november 2002 er identificeret som lønmodtagere. For alle nyuddannede med erhvervsfaglige uddannelser, der i november 2002 var lønmodtagere, udgjorde andelen af fuldtidsledige 5,6 pct. i Det er fagområderne pædagogisk samt teknik og industri i øvrigt, der klarer sig dårligst med lønindkomster i 2002, der i gennemsnit var henholdsvis kroner og kroner. De lave lønniveauer for disse to grupper kan blandt andet forklares ved deres høje andele af fuldtidsledige på henholdsvis 12,7 pct. for pædagogisk og 12,5 pct. for teknik og industri i øvrigt. Grafisk er det fagområde, hvor lønmodtagerne i november 2002, har den tredje højeste andel af fuldtidsledige i Alligevel klarer grafisk sig bedst på lønområdet med en gennemsnitlig løn i 2002 på kroner. Ud over grafisk er det fagområderne transport mv., jern og metal samt bygge og anlæg, der klarer sig godt lønmæssigt.

23 23 Tabel 16. Gennemsnitlig løn og andel af fuldtidsledige 2002 for lønmodtagere. Nyuddannede fra 2001 med erhvervsfaglige uddannelser Løn 2002 Fuldtidsledige 2002 kr. pct. personer Alle , Pædagogisk ,7 560 Handel og kontor , Bygge og anlæg , Jern og metal , Grafisk ,4 290 Teknik og industri i øvrigt ,5 309 Service ,4 465 Levnedsmiddel og husholdning , Jordbrug og fiskeri , Transport mv ,4 380 Sundhed , Sundhed ligger med en gennemsnitlig lønindkomst i 2002 på kroner tredjesidst. Det er værd at bemærke, da det samtidig er den gruppe, hvor andelen af fuldtidsledige i 2002 for lønmodtagerne i november 2002 med 3,8 pct. er lavest. Den lave gennemsnitsløn for sundhed skyldes blandt andet, at det sammen med pædagogisk er det eneste erhvervsfaglige fagområde, hvor den offentlige sektor er det dominerende arbejdsområde. Samtidig er uddannelserne som social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent kortere end mange af de andre erhvervsfaglige uddannelser. Tabel 17. Ledighedsberørte og fuldtidsledige 2002 for nyuddannede fra Erhvervsfaglige uddannelser Alle lønmodtagere Ledighedsberørte Fuldtidsledige Alle nyuddannede pct. personer Alle... 35,0 8, Pædagogisk... 57,1 17,9 744 Handel og kontor... 29,8 10, Bygge og anlæg... 41,1 8, Jern og metal... 34,3 9, Grafisk... 36,9 12,9 360 Teknik og industri i øvrigt... 58,6 21,1 428 Service... 29,1 6,6 547 Levnedsmiddel og husholdning. 38,9 9, Jordbrug og fiskeri... 24,9 6, Transport mv ,4 7,3 425 Sundhed... 36,1 5,

24 24 Andelen af fuldtidsledige i 2002 for alle nyuddannede fra 2001 med en erhvervsfaglig uddannelse var i 2002 på 8,8 pct. I løbet af 2002 var det imidlertid 35 pct. svarende til personer, der i større eller mindre omfang var berørt af ledighed på et eller andet tidspunkt. En stor andel af ledighedsberørte vil som regel give sig udslag i en høj andel af fuldtidsledige. Det er fx tilfældet for fagområderne pædagogisk og teknik og industri i øvrigt. Her var mere end halvdelen af de nyuddannede fra 2001 berørt af ledighed i 2002, og deres andele af fuldtidsledige er også de højeste med henholdsvis 21,1 pct. for teknik og industri i øvrigt og 17,9 pct. for pædagogisk. Den gennemsnitlige ledighedsperiode varierer en del blandt de ledighedsberørte. Handel og kontor samt service havde næsten lige store andele af ledighedsberørte i 2002 med henholdsvis 29,8 pct. og 29,1 pct. Den gennemsnitlige ledighedsprocent for handel og kontor var imidlertid med 10,1 pct. klart højere end de 6,6 pct. for service. Det skyldes, at en ledighedsberørt inden for handel og kontor i gennemsnit er ledig i længere tid end en ledighedsberørt inden for service. Figur 7. Gennemsnitlig ledighedsgrad 2002 for ledighedsberørte. Nyuddannede fra 2001 med erhvervsfaglige uddannelser Sundhed Bygge og anlæg Service Alle Levnedsmiddel Jordbrug og fiskeri Jern og metal Transport mv. Pædagogisk Handel og kontor Grafisk Teknik og industri i øvrigt Pct. Sundhed er det fagområde, hvor de ledighedsberørte i gennemsnit havde de korteste ledighedsforløb. En ledighedsberørt nyuddannet inden for sundhed var således kun ledig 15 pct. af tiden i For alle nyuddannede 2001 med erhvervsfaglige uddannelser var en ledighedsberørt i gennemsnit ledig 25,1 pct. af Pædagogisk, handel og kontor, grafisk samt teknik og industri i øvrigt er de fire fagområder, hvor en ledighedsberørt i gennemsnit havde det længste ledighedsforløb. For disse fire fagområder var en ledighedsberørt i 2002 i gennemsnit ledig mere end 30 pct. af tiden. Kvinder har højere ledighed end mænd blandt nyuddannede erhvervsfaglige Blandt nyuddannede fra 2001 med erhvervsfaglige uddannelser havde kvinder højere ledighed i 2002 end mænd. For hele gruppen af erhvervsfaglige uddannelser var andelen af fuldtidsledige henholdsvis 9,8 pct. for kvinderne og 7,6 pct. for mændene. Blandt de enkelte fag-

25 25 områder er det kun blandt de pædagogiske og service, at kvinder har en lavere andel af fuldtidsledige, og i begge tilfælde er forskellen lille. Inden for traditionelle mandsdominerede områder som jordbrug og fiskeri, bygge og anlæg samt jern og metal er forskellen mellem mænd og kvinders ledighed særlig stor. For disse tre områder havde kvinder i 2002 en andel af fuldtidsledige, der var mere end 5 procentpoint højere end mændenes. Kønsforskellen i ledighed er også betydelig inden for handel og kontor. Tabel 18. Andel af fuldtidsledige 2002 opdelt på køn. Nyuddannede fra 2001 med erhvervsfaglige uddannelser Mænd Kvinder Forskel pct. Alle... 7,6 9,8 2,2 Pædagogisk... 18,2 17,8-0,4 Handel og kontor... 6,3 12,0 5,8 Bygge og anlæg... 7,8 13,4 5,6 Jern og metal... 9,0 14,1 5,1 Grafisk... 12,1 14,1 2,0 Teknik og industri i øvrigt... 19,4 21,9 2,5 Service... 7,6 6,3-1,3 Levnedsmiddel og husholdning... 6,6 12,2 5,6 Jordbrug og fiskeri... 4,4 11,5 7,1 Transport mv.... 7,0 9,6 2,6 Sundhed... 3,8 5,5 1,6 2.4 Mellemlange videregående uddannelser Blandt personer med mellemlange videregående uddannelser findes fx pædagoger, folkeskolelærere, sygeplejersker, journalister og diplomingeniører. Der er tale om uddannelser med en normeret studietid på 3-4 år, hvor adgangskravet i de fleste tilfælde er en gymnasial uddannelse. Af de personer, der i 2001 afsluttede en mellemlang videregående uddannelse, var de kvinder svarende til en andel på 70,9 pct. Pædagogisk og sundhed er de to største enkelte fagområder. De udgør henholdsvis 56,8 pct. og 20,0 pct. af alle nyuddannede med mellemlange videregående uddannelser. Det er uddannelser som pædagoger og folkeskolelærere inden for det pædagogiske fagområde og sygeplejerske inden for sundhed, der er årsagen til fagområdernes store omfang.

26 26 Tabel 19. Gennemsnitsalder og køn for nyuddannede fra Mellemlange videregående uddannelser Gennemsnitsalder Mænd Kvinder Alle år antal personer Alle... 29, Pædagogisk... 30, Formidling og erhvervssprog. 29, Kunstnerisk... 28, Samfundsvidenskabelig... 31, Teknisk... 27, Levnedsmiddel og husholdning 29, Jordbrug og fiskeri... 29, Transport mv , Sundhed... 28, Forsvar... 27, Gennemsnitsalderen ved uddannelsernes afslutning varierer betydeligt mellem de forskellige fagområder. Den er højest inden for samfundsvidenskabelig med 31 år og lavest inden for transport mv. med ca. 27 år. Mere end halvdelen af de nyuddannede fra 2001 med samfundsvidenskabelige mellemlange videregående uddannelser er socialrådgivere, mens maskinmestre dominerer fagområdet transport mv. Tabel 20. Beskæftigelsesfrekvens november 2002 for nyuddannede fra Mellemlange videregående uddannelser. Beskæftigede Alle Beskæftigelsesfrekvens antal personer pct. Alle ,8 Pædagogisk ,3 Formidling og erhvervssprog ,7 Kunstnerisk ,5 Samfundsvidenskabelig ,3 Teknisk ,4 Levnedsmiddel og husholdning ,7 Jordbrug og fiskeri ,0 Transport mv ,1 Sundhed ,6 Forsvar ,4 Høj beskæftigelse blandt nyuddannede med mellemlange videregående uddannelser Nyuddannede med mellemlange videregående uddannelser har generelt let ved at finde beskæftigelse efter uddannelsens afslutning. I november 2002 var således 93,8 pct. af de personer, der afsluttede en mellemlang videregående uddannelse i 2001, i beskæftigelse. Den høje beskæftigelsesfrekvens skyldes, at de store grupper som sygeplejersker i

27 27 fagområdet sundhed og pædagoger og folkeskolelærere i fagområdet pædagogisk har forholdsvist let ved at finde arbejde efter deres uddannelses afslutning. De to næststørste grupper samfundsvidenskabelig med blandt andet socialrådgivere og HDere (erhvervsøkonomisk diplomuddannelse) og teknisk med korte ingeniøruddannelser ligger med beskæftigelsesfrekvenser på henholdsvis 96,3 pct. og 91,4 pct. også godt. Der er faktisk kun tre fagområder blandt de mellemlange videregående uddannelser, hvor beskæftigelsesforholdene for de nyuddannede fra 2001 er mindre gode. Det drejer sig om formidling og erhvervssprog, kunstnerisk samt levnedsmiddel og husholdning, der havde beskæftigelsesfrekvenser i november 2002 på henholdsvis 82,7 pct., 65,5 pct. og 85,7 pct. Nyuddannede inden for de tre fagområder udgør kun 4,5 pct. af alle nyuddannede med mellemlange videregående uddannelser, så de vægter ikke meget i det samlede billede. Tabel 21. Offentlig og privat sektor for beskæftigede nyuddannede fra Mellemlange videregående uddannelser Offentlig Privat Alle pct. personer Alle Pædagogisk Formidling og erhvervssprog Kunstnerisk Samfundsvidenskabelig Teknisk Levnedsmiddel og husholdning Jordbrug og fiskeri Transport mv Sundhed Forsvar Høj andel af offentlig beskæftigelse skyldes pædagoger, folkeskolelærere og sygeplejersker Den store vægt som pædagoger, folkeskolelærere og sygeplejersker har i gruppen af mellemlange videregående uddannelser, er forklaringen på, at ud af de beskæftigede nyuddannede arbejder i den offentlige sektor. Det svarer til en andel på 82 pct. Blandt de forskellige fagområder er det kun formidling og erhvervssprog, teknisk og transport mv., hvor hovedparten af de nyuddannede beskæftigede arbejder i den private sektor. Fagområdet teknisk med de korte ingeniøruddannelser er med en privat beskæftigelsesandel på 92,3 pct. det fagområde inden for de mellemlange videregående uddannelser, hvor den største del er beskæftiget i den private sektor.

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2005 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri Pris: 126,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: 87-501-1478-6

Læs mere

- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx

- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx Herning Gymnasium Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Folkeskolelever fra Frederiksberg

Folkeskolelever fra Frederiksberg Folkeskolelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2010 INDHOLD Indledning... 2 Status for uddannelse 1. oktober 2012... 3 Fuldført ungdomsuddannelse... 6 Igangværende ungdomsuddannelse...

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Maj 6 Analysens hovedkonklusioner I maj blev der indgået en aftale om senere tilbagetrækning. Aftalen

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune

Arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune Arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Holbæk Kommune (Holbæk, Tølløse, Jernløse, Svinninge og Tornved kommune), herefter benævnt Holbæk Kommune. I beskrivelsen

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune

Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Slagelse Kommune (Slagelse, Korsør, Skælskør og Hashøj Kommune), herefter benævnt Slagelse Kommune. I beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Indledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte

Indledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT - N INGEN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 19. december 2011 Ref FBM Indledning Dette notat beskriver medarbejdersammensætningen i kommunerne ud fra køn,

Læs mere

Befolkningens uddannelsesniveau. Klaus Fribert Jacobsen

Befolkningens uddannelsesniveau. Klaus Fribert Jacobsen Befolkningens uddannelsesniveau Klaus Fribert Jacobsen Befolkningens uddannelsesniveau Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE

FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE Dette faktaark indeholder nøgletal om indvandrere og efterkommere i Danmark. Der er fokus på befolkningstal, uddannelse og beskæftigelse. Faktaboks 1 Udvalgte nøgletal

Læs mere

Ansættelse af første akademiker i private virksomheder

Ansættelse af første akademiker i private virksomheder af forskningschef Mikkel Baadsgaard 4. december 212 Analysens hovedkonklusioner I perioden fra 1995 til 21 er andelen af private arbejdssteder med akademikere ansat steget fra 9,4 pct. til 15,3 pct. Det

Læs mere

Procesindustrien December 2010. Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område

Procesindustrien December 2010. Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Procesindustrien December 21 Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Baggrund for analysen Denne analyse giver et billede af sammensætningen i beskæftigelsen i procesindustrien i

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Aalborg

Bilag: Arbejdsstyrken i Aalborg Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i Kommune har 95.800 personer i arbejdsstyrken

Læs mere

Meritlærere ANALYSENOTAT. Formålet med dette analysenotat er at kaste lys på meritlærerne og deres bidrag på arbejdsmarkedet.

Meritlærere ANALYSENOTAT. Formålet med dette analysenotat er at kaste lys på meritlærerne og deres bidrag på arbejdsmarkedet. Meritlærere Af Lasse Vej Toft, Analyseenheden, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at kaste lys på meritlærerne og deres bidrag på arbejdsmarkedet. Side 1 af 10 Analysens hovedkonklusioner Fra

Læs mere

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever

Læs mere

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

Fattigdom blandt FOAs medlemmer Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden

Læs mere

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB 28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som

Læs mere

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Sommerens gymnasiale studenter 2013 Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØBENHAVNS KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØBENHAVNS KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØBENHAVNS KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte AE har analyseret til- og fraflytning i Lolland Kommune siden 199. Samtidig med, at en del af indbyggerne i Lolland Kommune er flyttet siden 199

Læs mere

Notat: Forlist, men ikke fortabt

Notat: Forlist, men ikke fortabt 1 Notat: Forlist, men ikke fortabt Tænketanken DEA sætter i denne analyse fokus på de unge på kanten. Det handler om de unge, som af forskellige årsager aldrig rigtig får fat i hverken uddannelse eller

Læs mere

Kønsmainstreaming af FOA og KL s Socialog sundhedsoverenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af FOA og KL s Socialog sundhedsoverenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af FOA og KL s Socialog sundhedsoverenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling

Læs mere

Analysepapir 1 Større jobskabelser og jobnedlæggelser i Danmark, 1980-2002. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 1 Større jobskabelser og jobnedlæggelser i Danmark, 1980-2002. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 1 Større jobskabelser og jobnedlæggelser i Danmark, 1980-2002 Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4 2. Hovedkonklusioner...5

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BORNHOLM KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BORNHOLM KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BORNHOLM KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Thy-Mors

Bilag: Arbejdsstyrken i Thy-Mors Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde Thy- Mors. 1. Udviklingen i arbejdsstyrken i har 30.500 personer i arbejdsstyrken,

Læs mere

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016 Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social

Læs mere

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Juni 2015 Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder

Læs mere

Arbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11)

Arbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11) Nr. 6.02 Juni 1995 Arbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11) Ledigheden er fortsat faldet kraftigt i Århus Kommune i 1. kvartal 1995. Ledigheden er stadig større i Århus Kommune end i landet

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE FREDERIKSBERG KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE FREDERIKSBERG KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE FREDERIKSBERG KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Rødovre Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Rødovre Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Rødovre Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?

Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? 22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større

Læs mere

Piger er bedst til at bryde den sociale arv

Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012 Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet September 2014 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennemført af Epinion for DeFacto i juni 2014. Der er 1.058,

Læs mere

af Privatøkonom Mie Dalskov 8. oktober 2009

af Privatøkonom Mie Dalskov 8. oktober 2009 Omlægning af børnechecken vil få social slagside I 2008 var knap 11.000 unge i alderen 15-17 år hverken i gang med en uddannelse eller i job. Analysen viser, at regeringens forslag om at omlægge børnefamilieydelsen

Læs mere

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Selv om Danmark er internationalt kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser op i, og hvor

Læs mere

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00

Læs mere

Tabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, 2009. Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr.

Tabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, 2009. Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr. 30. januar 2009 ad pkt. 5c) FORDELING OG LEVEVILKÅR Resumé: DE RIGESTE FAMILIER De rigeste familier i Danmark er en gruppe på knap 200.000 personer, der alle har en indkomst efter skat på over 400.000

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 28. februar 2011 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA undersøgte i januar 2011 medlemmernes oplevelser med mobning på arbejdspladsen. Undersøgelsen belyser,

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. marts 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. marts 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted marts 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges

Læs mere

Praktipladsmangel giver frafald og forlænger studier

Praktipladsmangel giver frafald og forlænger studier Praktipladsmangel giver frafald og forlænger studier De nyeste tal fra undervisningsministeriet viser, at næsten 1. elever på landets erhvervsskoler lige nu står uden praktikplads. Problemet med de manglende

Læs mere

Trivselsmåling på EUD, 2015

Trivselsmåling på EUD, 2015 Trivselsmåling på EUD, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i seks indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer, Egne evner og Praktik, samt en samlet indikator Generel

Læs mere

Det danske uddannelsessystem. Alder År ISCED 1) 26 20 25 19 Ph d 8.970. Mellemlange videregående uddannelser 70.381

Det danske uddannelsessystem. Alder År ISCED 1) 26 20 25 19 Ph d 8.970. Mellemlange videregående uddannelser 70.381 Uddannelse 1 Det danske uddannelsessystem De ordinære uddannelser omfatter uddannelser, der går fra børnehaveklassen til lange uddannelser og forskningsuddannelser (Ph.d.). Figuren nedenfor giver et billedet

Læs mere

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Hver femte elev i 8. klasse går på privatskole, og hver sjette elev i begynder 1. klasse i privatskole. Både blandt eleverne i såvel ind- som udskolingen

Læs mere

Social ulighed i levetiden

Social ulighed i levetiden Danmarks Statistik offentliggjorde den. februar nye tal for udviklingen i middellevetiden i Danmark. På baggrund af de bagvedliggende registertal, har AE i samarbejde med Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning november 011 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Øje på uddannelse. Årgang 1988

Øje på uddannelse. Årgang 1988 Øje på uddannelse, 2011/06 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D, 2300 København S E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524 6000 Web: www.lo.dk ISBN Print: 978-87-7735-178-5 ISBN Elektronisk:

Læs mere

Unge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes

Unge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes 10-1037 - lagr - 19.11.2010 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 78 Unge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes Unge starter på uddannelse tidligere og tidligere. Over

Læs mere

Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse

Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns økonomiske opvækstvilkår har enorm betydning for, hvilken uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning de efterfølgende får som unge. Analysen viser,

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen

Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.

Læs mere

Mange faglærte sidder fast i ledighedskøen

Mange faglærte sidder fast i ledighedskøen Mange faglærte sidder fast i ledighedskøen På to år er antallet af langtidsledige mere end tredoblet. Alene i september måned steg antallet af langtidsledige med 1.6 fuldtidspersoner, så der nu er knap

Læs mere

Uddannelse og beskæftigelse for unge

Uddannelse og beskæftigelse for unge Uddannelse og beskæftigelse for unge Uddannelse og beskæftigelse for unge 2014 Ved udgangen af 2014 var 5.795 eller 65 pct. af de grønlandske unge mellem 16 og 25 år tilknyttet uddannelsessystemet eller

Læs mere

Unges flyttemønstre. Hovedkonklusioner:

Unges flyttemønstre. Hovedkonklusioner: U n g es f l y t temønstre Unges flyttemønstre Rettelse: I den første udgave af analysen og i Momentum-artiklen var angivet, at andelen af unge, som flytter tilbage til oprindelseskommunen er 14,1 pct.

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Sjælland. AMK Øst 15. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Sjælland. AMK Øst 15. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Sjælland AMK Øst 15. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for lønmodtagere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Stor geografisk forskel i ledighedsudviklingen Faldende erhvervs-

Læs mere

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden

Læs mere

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Juni 2014 Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Faktaarket bygger på data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. I dette faktaark undersøges krisens effekt på iværksætterlysten

Læs mere

Jobskifte. Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014

Jobskifte. Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014 Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014 Lederne Juli 2014 Indledning Undersøgelsen belyser, hvor mange ledere der har konkrete planer eller overvejelser om at skifte job samt deres motiver

Læs mere

Lederjobbet Lederne April 2016

Lederjobbet Lederne April 2016 Lederjobbet Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet lederens indflydelse på arbejdsvilkår og arbejdsopgaver, hvordan dagligdagen i lederjobbet ser ud samt rammerne og beføjelserne

Læs mere

Befolkning og folkekirke Næstved Provsti

Befolkning og folkekirke Næstved Provsti Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 2.361 2.212 4.573 2.223

Læs mere

Økonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv

Økonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv Økonomisk analyse 22. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Arbejdstiden øges ikke af sig selv T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Med den netop offentliggjorte 2020-plan

Læs mere

Befolkning og folkekirke Halk-Grarup Pastorat

Befolkning og folkekirke Halk-Grarup Pastorat Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 31 24 55 27 22 49 05-09

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

AMK Øst 19. juni 2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm

AMK Øst 19. juni 2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for lønmodtagere

Læs mere

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet

Læs mere

Attraktive arbejdspladser er vejen frem

Attraktive arbejdspladser er vejen frem Attraktive er er vejen frem 2 Konklusion Omkring halvdelen af offentligt ansatte FTF ere er ansat på en, der ikke er attraktiv. Samtidig ses, at personer, der ansat på ikke-attraktive er i stort omfang

Læs mere

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere pendler kortere til jobbet

Ikke-vestlige indvandrere pendler kortere til jobbet 31. oktober 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Ikke-vestlige indvandrere pendler kortere til jobbet Når ledige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere finder et job, så ligger det i gennemsnit 5 km

Læs mere

Elevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne

Elevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Elevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Indledning SOSU-Lederforeningen har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et grundforløb på landets social- og sundhedsskoler i

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. juli 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. juli 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen...3

Læs mere

Hvordan måler man arbejdsløsheden?

Hvordan måler man arbejdsløsheden? En artikel fra KRITISK DEBAT Hvordan måler man arbejdsløsheden? Skrevet af: Michel Klos Offentliggjort: 15. april 2011 Et af de væsentligste tal politikere, medier og borgere bruger til at måle rigets

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51, 14. december 18. december 29 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Lav men stigende langtidsledighed

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Regeringen nedjusterer forventningerne til økonomien Ugens tendenser Sygefraværet faldt i 11 Flere i jobs i 3. kvartal Internationalt Tal om konjunktur

Læs mere

8 ud af 10 virksomheder beholder lærlingen efter endt uddannelse

8 ud af 10 virksomheder beholder lærlingen efter endt uddannelse 8 ud af 1 virksomheder beholder lærlingen efter endt uddannelse 8 ud af 1 lærlinge finder første job i den virksomhed, hvor de stod i lære. Ser man 9 måneder efter endt uddannelse, så er 64 procent stadig

Læs mere

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Undersøgelse om lederes og medarbejderes vurdering af, hvem der har ansvaret for samarbejdskultur, medarbejdernes efteruddannelse, arbejdsopgavernes løsning

Læs mere

Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.

Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling. Sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Privatansatte kvindelige djøfere i stillinger uden ledelsesansvar har en løn der udgør ca. 96 procent af den løn deres mandlige kolleger får. I sammenligningen

Læs mere

Ledigheden blandt nyuddannede har således generelt ligget på et højt niveau den senere tid og har det sidste år ikke været under 33 procent.

Ledigheden blandt nyuddannede har således generelt ligget på et højt niveau den senere tid og har det sidste år ikke været under 33 procent. Ref. PIL/- Mere end hver tredje nyuddannet djøfer er berørt af ledighed 17.02.2012 Den omfattende ledighed, der har et fast tag i det danske arbejdsmarked, rammer i den grad også nyuddannede djøfere. Den

Læs mere

FREMGANG I UDDANNELSE: Første bevægelser i Integrationsbarometeret

FREMGANG I UDDANNELSE: Første bevægelser i Integrationsbarometeret FREMGANG I UDDANNELSE: Første bevægelser i Integrationsbarometeret Regeringen lancerede det nationale integrationsbarometer i november 2012 med det formål at synliggøre regeringens mål for integrationsindsatsen

Læs mere

Frafald og fuldførelse på videregående uddannelser

Frafald og fuldførelse på videregående uddannelser 5 Frafald og fuldførelse på videregående uddannelser Af Mette Skak-Nielsen, Marianne Houbiers og Marianne Mackie (red.) Øget globalisering stiller stigende uddannelseskrav 1. Indledning En globaliseret

Læs mere

Befolkning og folkekirke Lihme Sogn

Befolkning og folkekirke Lihme Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 12 15 27 10 14 24 05-09

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Jobmobilitet Lederne Maj 2015

Jobmobilitet Lederne Maj 2015 Jobmobilitet Lederne Maj 15 Indledning Undersøgelsen belyser jobmobiliteten blandt nuværende ledere og særligt betroede medarbejdere om respondenterne ville tage et job som almindelig medarbejder, hvis

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer December 2011 www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på Herkomst pr. 1. januar 2010 samt udviklingen i perioden 1. januar 2005 til 1. januar

Læs mere

Dimittendanalyse for social- og sundhedshjælper, socialog sundhedsassistent årgang 2008, 2009, 2010 og 2011. Pædagogisk assistent årgang 2011

Dimittendanalyse for social- og sundhedshjælper, socialog sundhedsassistent årgang 2008, 2009, 2010 og 2011. Pædagogisk assistent årgang 2011 Dimittendanalyse for social- og sundhedshjælper, socialog sundhedsassistent årgang 2008, 2009, 2010 og 2011. Pædagogisk assistent årgang 2011 Indhold Status efter 1, 2, 3 og 4 år... 2 Videre... 3 Social

Læs mere

Rådet for Ungdomsuddannelser

Rådet for Ungdomsuddannelser - Rådets arbejde, med fokus på overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse og på hvordan Danmark tager sig ud i et internationalt perspektiv Nedsat i november 2014 Består af repræsentanter for brancheorganisationer,

Læs mere

Indvandrere i Danmark. Indvandrere. I alt. Mindre udviklede lande

Indvandrere i Danmark. Indvandrere. I alt. Mindre udviklede lande i Danmark Tema Af Anita Lange og efterkommere i fokus Antallet af personer i Danmark med udenlandsk baggrund er mere end fordoblet siden 198. Denne vækst, i forbindelse med at indvandrerne i stadig større

Læs mere

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 1. halvår 2013 Juni 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 FLYTTEMØNSTRE 3 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Medlemmernes gennemsnitsløn fordelt på HK's private sektorer

Medlemmernes gennemsnitsløn fordelt på HK's private sektorer Månedsløn i kr Lønstatistik 2013 HK s lønstatistik 2013 er baseret på lønoplysninger fra medlemmerne i HK s to private sektorer HK/Privat og HK/Handel. 26.763 medlemmer har svaret hvilket betyder at 33

Læs mere

2. Resumé. 2.1 Resumé af valgdeltagelsen i Århus Kommune. I alt:

2. Resumé. 2.1 Resumé af valgdeltagelsen i Århus Kommune. I alt: 4 2. Resumé. 2.1 Resumé af valgdeltagelsen i Århus Kommune. I alt: Den samlede stemmeprocent ved kommunalvalget den 20. november 2001 blev i Århus Kommune 85,2 mod 70,7 ved kommunalvalget den 18. november

Læs mere

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i

Læs mere

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for

Læs mere

Faktaark: Fra iværksætter til højvækstvirksomhed

Faktaark: Fra iværksætter til højvækstvirksomhed December 2014 Faktaark: Fra iværksætter til højvækstvirksomhed Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Data stammer fra Danmark Statistiks

Læs mere

LIGHEDSUDREDNING FOR KØBENHAVNS KOMMUNE Februar 2016

LIGHEDSUDREDNING FOR KØBENHAVNS KOMMUNE Februar 2016 LIGHEDSUDREDNING FOR KØBENHAVNS KOMMUNE Februar 216 Sammenfatning Danmark har mindre økonomisk ulighed end de fleste lande, vi normalt sammenligner os med 1. På OECD s opgørelse over ulighed er Danmark

Læs mere