Tak for jeres mange gode, nysgerrige og relevante bemærkninger. Vi har i alt noteret 21 spørgsmål.

Transkript

1 De spørgsmål I stillede på møderne. Der var gengangere af spørgsmål fra det første møde på mødet den 11. juni. Vi har dog ikke skrevet samme eller næsten samme spørgsmål to gange. Til de spørgsmål, hvor vi ikke synes, at vi gav et godt nok svar på mødet, har vi uddybet svaret her neden for. OBS. Svaret på spørgsmålet om tilbud om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen for ejendomme med erhverv var på mødet ikke korrekt, det er selvfølgelig rettet nedenfor. Tak for jeres mange gode, nysgerrige og relevante bemærkninger. Vi har i alt noteret 21 spørgsmål. Hvis man mener, at man allerede har et velfungerende nedsivningsanlæg, som ikke påvirker dræn, vandløb eller sø, skal man så have påbud og etablere et nyt dyrt anlæg? Nedsivningsanlæg uden afløb, skal der ikke laves yderligere ved, heller ikke ved salg. Men ved ændring af kloaksystemet skal man altid forhøre sig ved kommunen forinden, hvorvidt ændringen er så væsentlig, at der skal et nyt anlæg til. Registreringen Nedsivningsanlæg uden afløb kan være rigtige nedsivningsanlæg, men det kan også dække over sivebrønde. Er det rigtigt at man ikke må køre med store maskiner ovenpå et nedsivningsanlæg, men at der gerne må græsse køer? Nej. Jorden som nedsivningsanlægget ligger i må godt dyrkes, og der må faktisk køres med store maskiner oven på. Nedsivningsstrengene ligger ca. 60 cm under terræn, og trykket fra store traktordæk fordeles så meget, at sivestrengene ikke vil tage skade. Derimod er trykket fra en klov eller hov så kraftigt og koncentreret på ét sted, at vi fraråder, at have græssende kreaturer eller heste oven på nedsivningsanlæg. Kan vi være sikre på at det spildevandsplantillæg, som der er godkendt 26. maj 2009 ikke ændres i fremtiden, så vi bliver stillet over for yderligere rensekrav? Nej. Der kan ikke stilles garanti mod ændringer i spildevandsplantillægget. En spildevandsplan er under konstant udvikling, som resten af samfundet, og det er i sidste ende en politisk beslutning at ændre i en plan. Der kan bl.a. komme krav om fosforrensning til områder som i dag ikke kræves at skulle rense for fosfor. Eller oplande til fjorden, som i dag ikke er pålagt rensekrav, kan bliver 1

2 mødt med rensekrav. Områder som det i dag ikke kan svare sig at kloakere kan ende med at blive kloakeret alligevel, fordi de økonomiske forhold ændres, f.eks. hvis mange i samme område tilmelder sig kloakforsyningen, eller der kommer nye udstykninger/boliger til området. Hvad må man gøre med den pil, der skal høstes fra et pileanlæg? Må man flise det op og sprede det i haven? Må man fyre med det i sit eget anlæg? Høstet pil kan komposteres i lighed med andet haveaffald. Aske fra høstet pil kan deponeres eller spredes ud på jorden. Ved fyring er der to ting man skal være opmærksom på. Den ene er, at pilene skal tørres inden de hugges til flis. Ellers vil der dannes mug og svampe i flisdyngen. Sporerne herfra er farlige at indånde. Svenskere kan bevidne, at man får såkaldte stenlunger af at arbejde med pileflis, der er hugget til flis i våd tilstand, især efter at det er blevet tørt. Derfor skal stammerne tørre fra februar, hvor de hugges af til august måned. De tørrer bedst ved at være bundet sammen i bundter og hvor de ligger fri af jorden. Det er imidlertid energifråds at flise pilene, man kan blot skære dem i passende stykker og fyre med dem. Den anden ting er at tungmetalindholdet i pil vil være mindre end eller det samme som i træ fra skoven, selvom de har vokset i pilerensningsanlæg på grund af den store produktion af biomasse. Aske fra eget fyr må således efter reglerne gerne udstrøs som plantenæring på linie med aske fra anden biomasse. Det vil sige at aske fra én sæson høstet pil fra et 5 PE-anlæg må udspredes på 0,07 hektar, dvs. 700 m 2. Hvis pilene afleveres til fælles fyringsanlæg gælder andre regler, men pil vil med sit lave tungmetalindhold, i forhold til anden biomasse, trække ned i gennemsnittet. Er det krav at spildevandet skal pumpes ud i sivestrengene ved et nedsivningsanlæg? Nej, men vi og de fleste kloakmestre anbefaler, at man benytter en pumpe, da det giver et bedre fungerende anlæg. Ved at pumpe spildevandet ud i sivestrengene sikres, at hele strengenes længder udnyttes. Uden pumpen er der risiko for, at kun de første 2-3 meter af sivestrengene bruges, og det øger risikoen for disse første meter slammer til, og spildevandet vil være renset dårligere, med risiko for forurening af grundvandet. Byernes utætte kloakker forurener også. Har kloakforsyningen styr på det? Ja. Kloakforsyningen betaler for renovering af de offentlige kloakker. Det foregår ikke med skattemidler. 2

3 I den tidligere Brædstrup Kommunen kunne personer over 65 år søge om udsættelse af opfyldelse af påbud om forbedret spildevandsrensning. Kan man også det i den nye Horsens Kommune. Nej. Kommunen har valgt at vurdere hver enkelt sag for sig. Vi oplever, at mange personer over 65 år fortsat er aktive med lyst og midler til at opfylde et påbud om forbedret spildevandsrensning på deres ejendom. For husstande, hvor der er knappe midler til etablering af forbedret spildevandsrensning, enten pga. pension eller ledighed, kan der søges om mulighed for udsættelse, men som nævnt behandles hvert tilfælde som et selvstændigt forhold. Hvis vi allerede har indsendt en ansøgning for længe siden til den tidligere Brædstrup Kommune, men ikke har fået en tilladelse endnu, hvad gør vi så? Skal vi så søge igen? Det vil som udgangspunkt ikke være nødvendigt at indsende en helt ny ansøgning, hvis man fortsat ønsker at etablere samme type anlæg, som der tidligere er ansøgt om. Det bedste er at kontakte Signe Bøttzau på for en konkret afklaring af, hvorfor der ikke er givet en tilladelse endnu. Der kan være flere begrundelser, men i de fleste sager, skyldes det, at kommunen afventer oplysninger fra kloakmester eller ansøger. Vi ønsker at genanvende flest mulige af de oplysninger der tidligere er indsendt, og som vil være at finde i kommunens arkiver. Kan man træde ud af kloakforsyningen, hvis man først har tilmeldt sig? Ja, det kan man godt, men kommunen skal være enig! Kan kommunen tvinge en ejendom på alment vandværk, hvis ejendommens vandforsyning ligger i vejen for et eller flere nedsivningsanlæg i et område? Måske endda ens eget anlæg? Nej, det kan kommunen ikke. Hensynet til vandforsyning kommer før hensynet til anlæggelse af spildevandsrensning. Hvis det ikke er muligt at placere et eller flere nedsivningsanlæg pga. en drikkevandsboring, må man finde en anden løsning end nedsivning, f.eks. minirenseanlæg eller pileanlæg. 3

4 Er det dyrere at rense for SOP end for OP? Ikke nødvendigvis. Nogle anlægstyper renser for begge klasser uanset, hvordan de er etableret, f.eks. nedsivningsanlæg, mens andre anlægstyper, f.eks. minirenseanlæg etableres for det specifikke rensekrav og der vil derfor kunne være en prisforskel. Skelnes der mellem fritidsbolig (sommerhus) og helårsbolig? Ikke i forhold til rensekrav. Men der skelnes i forhold til at fritidsboliger ikke tilbydes medlemskab af kloakforsyningen ved påbud, som helårsboliger gør. Hvad er spildevandsafgift? Og hvad er vandafledningsafgift? Spildevandsafgift er en afgift til staten, som kommunen skal opkræve for staten. Spildevandsafgiften er 3,80 kr. pr. forbrugt m 3 vand for urenset spildevand. Afgiften reduceres afhængigt af, hvor godt man renser sit spildevand, f.eks. er afgiften for spildevand renset med nedsivningsanlæg 0,75 kr. (fra 2010), mens afgiften for pileanlæg er 0 kr. idet pileanlæg slet ikke udleder spildevand. Vandafledningsafgift er pt. 22,40 kr. pr. forbrugt m 3 vand og er den pris man betaler til kloakforsyningen mod at de håndterer bortledningen af husstandens spildevand. Begge afgifter opkræves på baggrund af husstandens vandforbrug. Hvis man ikke har måler på sit vandforbrug, betales for et standardforbrug på 170 m 3. Skal den gamle bundfældningstank udskiftes ved etablering af nyt anlæg? Ikke nødvendigvis. Hvis den gamle bundfældningstank allerede opfylder kravene til en bundfældningstank, om at den som minimum skal rumme 2000 liter og have 2 eller 3 rum samt naturligvis være tæt, behøver den ikke at udskiftes. Det er måske også muligt at lade den gamle tank indgå som en del af den nye bundfældningstank, ved at den gamle tank kan fungere som det første (for)kammer. Hvordan omsættes fosfor i NATURren anlæggene? Fosfor omsættes generelt ikke, hverken i NATURren anlæg, i minirenseanlæg eller i nedsivningsanlæg. Fosfor bindes kemisk og hindres dermed at flyde 4

5 videre med det rensede spildevand til vandløb og søer. I NATURren anlæg bindes fosfor til nogle særlige leca-lignende sten (filtralite). Filtralite-sten kan holde i minimum 25 år, men efter 8 års brug af anlægget, kræver kommunen at den første måling af fosforniveauet i spildevandet, som udledes. Herefter skal der tages fosforprøver hver 3. år, for at følge, hvornår filtralite-stenenes kapacitet for fosforbinding er bruge op. I minirenseanlæg indsættes en separat fosforrenseenhed, hvor fosforen bindes kemisk til de stoffer, som dosseres i fosforrenseenheden. I nedsivningsanlæg bindes fosforen til jordpartiklernes overfade. Hvilken betydning har det, hvis man har erhverv på sin ejendom? Erhverv på ejendommen ændrer ikke ved rensekravet til stuehuset, eller til erhvervs-spildevandet. Men spildevand fra erhvervsdelen er ikke omfattet af tilbudet om optagelse i kloakforsyningen. Det betyder; o har kun stuehuset udledning af spildevand, idet erhvervsdelen slet ikke har afløb, tilbydes stuehuset medlemskab af kloakforsyningen o har både stuehus og erhvervsdelen spildevandsafløb tilbydes hverken stuehus eller erhversdelen medlemskab af kloakforsyningen o har både stuehus og erhversdelen spildevandsafløb, men erhvervsdelen allerede opfylder rensekravet (f.eks. en samletank fra medarbejdernes sanitære rum fra stalden), vil stuehuset blive tilbudt medlemskab af kloakforsyningen. Hvis spildevandet fra erhvervsdelen ikke indholdsmæssigt er sammenligneligt med almindeligt husspildevand (det kan indeholder olierester eller andre kemikalier), skal erhvervsdelen, i lighed med tilsvarende erhverv, der udleder til kloakledninger, have en udledningstilladelse. Det vil typisk være autoværksted-erhverv eller decideret små-industrier. Må man selv gennemføre en sigteanalyse? Det skal man aftale med sin kloakmester. Principielt er der ikke noget i vejen for at ejer selv opsamler jordprøverne og sender eller indleverer jorden til et geoteknisk firma eller andet firma, der kan udføre sigteanalyse/- hydrometeranalyse i overensstemmelse med DS 405.9/DS Påvirker kommunen ikke priserne, så de stiger, ved at sende så mange påbud ud? Det mener vi ikke. Markedet er sultent nu, og det er tilladt at indhente tilbud fra flere, hvis man tænker, at prisen er høj. Kommunen, og kommunerne rundt om os, har gennem flere år gennemført påbudsrunder om forbedret spildevandsrensning i det åbne land, så det er 5

6 ikke noget nyt og pludseligt med en kraftig stigning, mere en genoptagelse af aktiviteter, som pga. kommunesammenlægningen, har været udskudt lidt. Hvis man har en godkendt filterbrønd, altså en lukket brønd med filtesand som spildevandet gennemløber inden det udledes gennem et overløb, opfylder den så påbudet? En filterbrønd med filtersand og overløb er en anlægstype, som der mange steder er givet tilladelse til at etablere i begyndelsen af 1990 erne. Denne type anlæg kan ikke godkendes i dag, og der er ikke sikkerhed for at anlægget vil opfylde rensekravene. Har man en filterbrønd, skal man overfor kommunen kunne dokumentere, at filterbrønden overholder det stillede rensekrav. Det kan være ved indsendelse af konkrete analyseresultater eller ved at indsende uafhængige projektbeskrivelser, som sandsynliggør at anlægget opfylder kravet. En filterbrønd vil ikke kunne forventes i sig selv at opfylde et krav om fosforreducering, da filterbrønde teknisk set mest kan sammenlignes med et lodret biologisk sandfilter. Hvis man har en sivebrønd, altså en brønd med sten, ral eller sand som ikke har overløb, men har en åben bund, så spildevandet kan sive ud, opfylder den så rensekravet? En sivebrønd med åben bund og uden afløb, påvirker ikke vandløb og søer, og man er derfor ikke omfattet af at skulle have påbud i denne omgang, så ja rensekravet opfyldes juridisk set. Men en sivebrønd kan udgøre en trussel for grundvandet. I forbindelse med arbejdet for grundvandsbeskyttelse og udarbejdelse af indsatsplaner med vandværkerne, vil vi vurdere forureningsrisikoen ved de enkelte sivebrønde. På baggrund af denne vurdering kan der blive stillet krav til ejendomme med sivebrønd. Der findes sivebrønde med afløb, og de er omfattet af påbudet om forbedret spildevandrensning, idet der vil være mulighed for at anlægget påvirker vandløb og søer. Hvordan kan man vide, hvilken anlægstype, der er bedst? På kommunens hjemmeside har vi oplistet de enkelte anlægstyper med korte forklaringer om, hvordan de virker, hvilke renseklasser de opfylder og hvilke kriterier der forudsættes opfyldt, for at anlægget kan etableres og fungere på ejendommen. For minirenseanlæg gælder, at de skal være typegodkendt. I Danmark er det, det uvildige firma ETA-Danmark, som står for typegodkendelserne. Derfor kan man på ETA-Danmarks hjemmeside finde en oversigt over hvilke anlæg, der er typegodkendt og til hvad. 6