Den grundlæggende sikring af institutioner, virksomheder og boliger

Transkript

1 Den grundlæggende sikring af institutioner, virksomheder og boliger kopiering tilladt med kildeangivelse Network

2 Indledning I Danmark udsættes institutioner, virksomheder og boliger for ca. 280 indbrud i døgnet. Det fortæller politiets anmeldelsesstatistik. Nogen kan måske fristes til at tro, at man ikke kan stille noget op overfor så ihærdige kriminelle, men det er helt forkert. Selv en forholdsvis begrænset indsats foretaget ud fra fornuftmæssige grunde, kan begrænse antallet af indbrud og anden kriminel indtrængen meget betydeligt. Sandheden er, at blot udskiftning af et par låse, på de strategisk rigtige steder, kan nedsætte faren for indbrud. Over halvdelen af alle indbrud begås af amatører, der som regel ikke har andet værktøj end en skruetrækker med sig. Den type indbrud er nemme at stoppe og det er ikke særlig kostbart. Denne publikation gennemgår en række af de tekniske løsninger, der kan bidrage til at forebygge indbrud, hærværk, brandstiftelse og andre former for kriminalitet, der sker som følge af ulovlig indtrængen. Det er ikke hensigten at bringe en fuldstændig oversigt over de mangfoldige tekniske hjælpemidler. Publikationen handler mere om de enkle typer af løsninger, der kan tages i brug, hvilke teknikker der knytter sig til dem og hvordan man kommer i gang med at bruge dem. Sikringsfilosofi Når vi i det daglige færdes rundt omkring på vores arbejdsplads eller i hjemmet, er det vel de færreste af os, der er opmærksomme på det lille daglige forfald eller de småskader, der gradvis forringer sikkerheden og sikringen omkring os og som gør det indbydende for kriminelle elementer, at gøre et forsøg på at komme ind. Et ødelagt hegn, en rusten lås, en revnet rude, nogle løse skruer, et par nøgler man ikke rigtig ved hvor er, osv. Masser af små tegn på ringe sikring, som vi kan gå lige forbi uden at bemærke dem. Holdningsændring Derfor begynder sikring med øget opmærksomhed. Man kan også sige, at sikring begynder med holdningsændring og holdningspåvirkning. Vi må ændre vores egen afslappede holdning og prøve at påvirke kolleger, medarbejdere og familie til at gøre det samme. I virkeligheden er det jo bare sund fornuft - effektiv sikring er egentlig bare sund fornuft sat i system. Og i den sammenhæng er de menneskelige relationer vigtige. Relationer der kan få alle til at trække på samme hammel og føle et fælles ansvar for, at sikkerheden og sikring er noget man holder øje med i det daglige. En ofte anvendt sikringsfilosofi siger, at netop reduktion i de små hændelser og skader er grundlaget for, at man undgår de store, katastrofale hændelser. Og så er der i øvrigt mange penge at spare. Det er ofte langt det billigste at gennemføre løbende ud- og forbedringer af småting, frem for at skulle i gang med de helt store, omfattende sikringstiltag Denne håndbog er skrevet af European Institute for Risk Management A/S og stillet til rådighed for EIRM Network. European Institute for Risk Management A/S KomuneForsikring-koncernen Telefon Kopiering tilladt med kildeangivelse side 2

3 Sikringens geografiske områder Når vi ankommer til vores arbejdsplads eller hjem passerer vi ofte en eller anden form for indhegning omkring grunden. En mur, et hegn, et stakit, et levende hegn, en eller anden form for markering af områdets grundareal, der også har til formål at medvirke til sikringen af ejendommen. Den form for sikring kaldes perimetersikring. Når vi ankommer til selve bygningens/bygningernes ydermure med indgangspartier, døre og vinduer står vi ved det der oftest er det vigtigste værn mod kriminelle indtrængere. Her taler man om skalsikring. Man taler om cellesikring når man befinder sig inde i selve bygningen, hvor sikringen omfatter de enkelte rum (celler) eller man vælger at opbygge mindre tyverisikre rum (celler) i eksempelvis lagerlokaler. Og endelig taler man om objektsikring hvor man sikrer de enkelte objekter som pc ere og pengekasser med mere. Teoretisk er det muligt at gøre perimetersikringen så effektiv, at ingen kan trænge ind på grunden. Men normalt er så bombastiske forholdsregler helt udelukket. Vi kan ikke og skal ikke omgive vore livsrum med enorme, uindtagelige mure, eller overhovedet gøre sikringsforanstaltningerne, hverken eksterne eller interne, så omfattende, at de er 100% effektive. På den anden side må vi heller ikke falde i den modsatte grøft og bare lade stå til ud fra den forkerte opfattelse, at det alligevel ikke kan betale sig. Sikring er et spørgsmål om afvejning af omkostningerne ved tabet plus de afledte omkostninger af det der ellers skulle sikres og investeringen i sikringsforanstaltningen samt "besværet" ved det daglige brug af sikringen. Vi har udviklet begrebet Sikrings fem-enighed der beskriver de fem sikringsformer som tilsammen giver den optimale sikring i forhold til de risici institutionen, virksomheden eller private har. Illustration af de 4 geografiske sikringsområder med de vigtigste tjekpunkter Perimetersikring Nærtstående træer/pæle Skalsikring Døre/vinduer Nærtstående træer/pæle Indgangspartier Bagindgange Hegnets højde og styrke Porte og låger Adgangsveje Cellesikring Lokalernes tilstand Døre, vægge og interne vinduer Objektsikring Værdiopbevaringsenheder Sikringkabinetter Sikringsmærkning European Institute for Risk Management A/S KomuneForsikring-koncernen Telefon Kopiering tilladt med kildeangivelse side 3

4 Sikringsmodellen giver et unikt billede af, at et optimalt sikringskoncept ikke nødvendigvis er opsætning af et tyverialarmsystem det kan være at man opnår bedre sikring ved at bruge andre sikringsforanstaltninger i en gennemtænkt kombination. Eksempler er der mange af lige fra at skoleelever maler på skolens pc ere til skoleelever der selv fremstiller eller maler stålgitre i spændende mønstre til montage for vinduer til edb-lokalet. Det kan godt være at disse systemer dybest set yder ringere sikring end et professionelt testet produkt men de hjemmelavede systemer har eleverne en positiv holdning til og dermed kan en sådan produktion være direkte kriminalitetsforebyggende. Dog skal man være sikker på at de "hjemmelavede" systemer reelt overholder kravene som ofte stilles af forsikringsselskaberne, og derfor anbefaler vi oftest standardprodukter som efterfølgende "tilpasses" i lokale farver etc. (se "godkendt sikringsudstyr") Et korrekt sammensat sikringssystem bør naturligvis også tage højde for den historik der er for indbrud samt det omgivende miljø som bygningen er placeret i. Eksempelvis bruges der relativt færre penge på fysisk sikring i landkommunerne end i kommunerne omkring vore 5 største byer da kriminalitetsmønstret ganske enkelt er forskelligt. Derfor er det enkle råd - effektiv sikring er egentlig bare sund fornuft sat i system - og til vurdering af dette er sikringens fem-enighed et godt hjælpemiddel. Model for sikringsprocessen til vurdering af sammensætning af det mest hensigtsmæssige sikringskoncept Taktisk Sikring Menneskelig Sikring på stedet Personer der fysisk er eller kommer til stedet i forbindelse med indbrud og præventivt eller effektivt forhindrer indbruddet Sikringssystemer der i stor udstrækning baseres på sund fornuft, eksempelvis at fjerne værdier fra vindueskarme, at huske at låse døren, etc. Aktiv Sikring Systemer der aktivt forhindrer indbrud eksempelvis usynliggøre objekter med tåge, destruere værdier ved forsøg på tyveri og lignende Fysisk Sikring Sikringssystemer der fysisk hindrer eller gør et tyveri mere besværligt Elektronisk Overvågning Sikringssystemer der registrerer et indbrud og transmitterer information om dette til kontrolcentral og/eller til lagringsmedie European Institute for Risk Management A/S KomuneForsikring-koncernen Telefon Kopiering tilladt med kildeangivelse side 4

5 Godkendt sikringsudstyr Ved anskaffelse af sikringsudstyr skal man være opmærksom på, at udstyret oftest bør være testet og klassificeret efter den såkaldte standardtyvmetode og Skafor-godkendt. Skafor står for Dansk Forening for Skadeforsikring, der ophørte som selvstændig organisation i 1999, men organisationens aktiviteter videreføres i fuldt omfang af organisationen Forsikring & Pension. Udtrykkene Skaforgodkendt og Skafor-registreret er derfor bevaret og betyder, at udstyret er skadesforsikringsgodkendt. Skafor anvender farveklassificeringer til beskrivelse af udstyrets sikringsniveau i forbindelse med fysisk sikring (se illustrationen). Parallelt med Skafor findes der EN normer som i stigende omfang forventes at blive de standarder man anvender indenfor sikringsområdet. Eksempelvis i forbindelse med værdiopbevaringsenheder markedsføres EN normen af stort set alle leverandører på markedet parallelt med Skafor normen. Skafor standarden Klassifikation der opgøres i farver der henviser til enheders indbrudsmodstandsevne i tid. Der anvendes kun håndværktøjer og batteridrevet elektrisk værktøj til testen der foretages på Teknologisk Institut under ledelse af Forsikring & Pension og betales af producenten, distributøren eller agenten. Der er følgende niveauer: Hovedgruppe 1 Hovedgruppe 2 Gitter/pladeskabe, låse og beslag Penge- og sikkerhedsskabe Gul Hæmmende 3-5 minutter minutter Grøn Hindrende 5-7 minutter minutter Blå Standsende 7-10 minutter minutter Rød Sikker Mere end 10 minutter Mere end 40 minutter Skafor Gul sikringsklasse Er en sikringsenhed, der udviser en vis modstand mod indbrudsforsøg og kan antages at have en hæmmende effekt ved gennembrydnings- og oplukningsforsøg. Skafor Grøn sikringsklasse Er en sikringsenhed, der udviser så stor modstand mod indbrudsforsøg, at den kan antages at være hindrende ved gennembrydnings- og oplukningsforsøg. Skafor Blå sikringsklasse Er en sikringsenhed, der udviser så stor modstand mod indbrudsforsøg, at den kan antages at være standsende ved gennembrydnings- og oplukningsforsøg. Skafor Rød sikringsklasse Er en sikringsenhed, der udviser så stor modstand mod indbrudsforsøg, at den kan antages at være sikker ved gennembrydnings- og indbrudsforsøg. Ny & gammel sikring Medens der i dag findes normer for en lang række indbrudsforebyggende forhold, der skal tages hensyn til ved projektering af nye byggerier, gjorde man ikke så meget ud af det i gamle dage. Og da mange af vore bygninger er fra før Dansk Ingeniørforenings og Ingeniørsammenslutningens norm for teknisk forebyggelse af indbrudskriminalitet (DS 471) trådte i kraft (1991), finder vi i dag en mængde forhold, der ikke lever op til normens krav. Det behøver de sådan set heller ikke at gøre, men normen er en god retningslinie for, hvilke krav man bør stille til sikringen, hvis man alligevel er i gang med at ud- og forbedre den. Vi har baseret den principielle sikringsgennemgang i denne publikation på denne norm, da den i stor udstrækning også anvendes af sikringsbranchen generelt. European Institute for Risk Management A/S KomuneForsikring-koncernen Telefon Kopiering tilladt med kildeangivelse side 5

6 Perimetersikring Mange bygninger er i dag omgivet af alle variationer af indhegninger lige fra hvidmalede kolonihave-stakitter til høje, solide rødstensmure. Ind imellem kan man finde mange slags levende hegn, raftehegn og plankeværker i vidt forskellige udgaver og tilstande af vedligeholdelse. Forhold der bedre tilfredsstiller kravene til rustik idyl end til sikring. Indhegning af et område kan i mange tilfælde være en god barriere. Indhegninger benyttet som perimeter skal ikke ligge for tæt på det, der ønskes sikret. Træer, materialeoplag og andre objekter, der kan benyttes til at forcere indhegningen, må ikke stå for tæt på indhegningen. I den tilknyttede vejledning står der: En indhegning kan bestå af svært gennemtrængelig beplantning (gerne med tjørne) eller af gitterhegn/plankeværk. Er indhegningen sammenhængende og færdselen begrænset til aflåselige porte, opnås god sikkerhed, hvis følgende forhold opfyldes: Højden af hegnet skal være mindst 2,5 meter, dog under hensyn til hegnslovens bestemmelser om hegn/skel (1,8 meter). Hegnet skal være forsvarligt funderet (ca. 70 cm nedgravet) og med en styrke svarende til mindst 25 mm træ, 10 mm rundjern eller 3 mm masketråd af jern med maskevidde højst 60x60 mm. Hegnet må ikke være konstrueret med tværstænger, gitre med stor maskevidde, fremspring eller andet der muliggør bestigning. Porte/låger i hegnet skal mindst have samme styrke som det øvrige hegn og skal kunne aflåses forsvarligt. Beslag til hængelåse skal være påsvejst, porte/låger skal være hængslet, så de ikke kan åbnes ved afløftning, portstolperne skal være solide og velfunderede og hegnet skal afsluttes nedadtil så man ikke kan forcere sig under det. Rambuktyverier Normen går endnu videre og nævner, at det i nogle tilfælde kan være hensigtsmæssigt at hindre biler i at komme frem til eksempelvis bygningers indgangspartier, store ruder og andre svage dele. Det foreslås at opføre barrierer i form af pullerter, steler, beplantning, autoværn eller grøfter. Det kan lyde voldsomt, men faktisk har vi set netop den slags foranstaltninger blive taget i brug mange steder, hvor der har været gentagne indbrud forårsaget af biler, der er blevet kørt gennem ruder, døre og lignende - ikke mindst i detailhandelen over hele Danmark (kaldet rambuktyverier). Endelig har normen også noget at sige om adgangsveje og stier. Her peges der på, at der ikke bør være nicher og døde vinkler, hvor uvedkommende kan skjule sig. Det påpeges, at man både ved planlægning af trafikale hindringer og anlæggelse af adgangsveje skal være opmærksom på lovens krav om brandveje og fremkommelighed for redningskøretøjer. Normens krav til nybyggerier kan være en god målsætning for udbedring af eksisterende anlæg i ældre byggerier, men alene god vedligeholdelse af de oprindelige stier, beplantning og indhegning er et godt skridt på vej mod bedre sikring. Perimetersikring kan naturligvis, alt efter omstændighederne, omfatte stort set alle de mekaniske og elektroniske sikringssystemer der i øvrigt bruges såvel til skalsikring som til cellesikring. De vil blive omtalt i det følgende. Skalsikring Man skelner mellem mekanisk sikring, der skal gøre det besværligt for tyven at bryde ind og elektronisk overvågning, der kan omfatte alarmsystemer og/ eller TV-overvågningssystemer - systemer der registrerer indbrudet Ved gennemgang af skalsikringen er det naturligt at begynde med døre og indgangspartier. European Institute for Risk Management A/S KomuneForsikring-koncernen Telefon Kopiering tilladt med kildeangivelse side 6

7 Døre & karme Her skal man sikre sig at alle døre er solide og slutter tæt til karmen. Døre der er decideret svage bør udskiftes med døre der er Skafor-godkendte. Efter omstændigheder og behov kan man vælge døre indenfor alle fire sikringsklasser (Rød, Blå, Grøn og Gul i hovedgruppe 1). Man skal være opmærksom på, at bagdøre og andre sekundære døre, skal være lige så solide som hoveddøren da det ofte er dem der bliver angrebet. Udvendige hængsler må ikke kunne afmonteres eller ødelægges med almindeligt håndværktøj. Er dørene ellers i orden, men måske anbragt i svage karme, eller er der småskader mellem dør og karm, kan man forbedre sikkerheden med anvendelse af såkaldte sikkerhedsslutblik og jernpladeforstærkninger (se illustration). En anden for for sikring af mellemrummet mellem dør og karm er montering af en stålskinne på døren så denne slutter over karmen. På denne måde kan brækjern og lignende ikke klemmes ind mellem dør og karm. Sikkerhedsslutblikket skal monteres med skråtstillede skruer En jernpladeforstærkning bukket i form som karmtræet, er en god forstærkning af svage karme Låse Når man har efterset døre og karme kommer turen til låsene. Mange ældre bygninger har låse, der har siddet i mange år. Det betyder ikke, at de nødvendigvis skal udskiftes, men det kan være et godt supplement at tilføje en lås mere. To låse gør straks tyvens arbejde langt mere besværligt. Suppleringslåsen skal monteres mindst 40 cm. fra hovedlåsen. Arbejdet med montering af nye låse såvel supplerende som udskiftende, bør altid udføres af en fagmand og der bør kræves installationserklæring. Har man låse med tilhørende nøglesystem, skal der naturligvis tages hensyn til det ved montering af nye låse. Suppleringslåse kan dog godt være af en anden type og kodning end hovedlåsen. Også for låsene gælder, at låse i bagdøre og sekundære døre skal være lige så gode og sikre som i hoveddøren. Men hvad forstår man ved en sikker lås? Det er en cylinderlås, der er Skafor-godkendt i mindst sikringsklasse Grøn. Låseriglens/fallens fremspring skal være mindst 20 mm og indgrebet i slutblikket mindst 10 mm. Låsen skal være forsynet med et langskilt der beskytter låsecylinderen, og som skal være monteret indefra, så det ikke kan fjernes ved afskruning af tyven. Låsecylinderen må højst have et fremspring på 2 mm i forhold til cylinderringen. Cylinderlåse findes i to udgaver, som kasselåse og indstikslåse. Kasselåse monteres indefra direkte på døren. Det er hensigtsmæssigt at der ikke er monteret vrider på den indvendige side af døren, da dette forhindrer tyven i at have en nem flugtvej ved indbrud. Ofte ser vi en kombination med to låse. En med vrider der anvendes i åbningstiden (hvis døren skal kunne låses), og en uden vrider der kun anvendes når der med sikkerhed ikke er mennesker i bygningen, hvis døren skal kunne anvendes som brandflugtvej. Denne cylinderlås er en indstikslås Låsen for neden er en tilholderlås, der er indstemt i døren. Fallen/ riglen skal have mindst 10 mm indgreb i karmens slutblik Langskiltet der omgiver håndtag og låsecylinder forhindrer, at låsen kan brækkes ud For oven ses ekstralåsen, der her er en kasselås Hængelås sikret med sikringsbeslag som forhindrer opbrækning eller oversavning Hængelåse Er der døre i pulterrum, udhuse og andre steder, hvor der anvendes hængelåse, skal man sikre sig, at de er solide og i orden. Ellers må de udskiftes. Hængelåse kan fås i udgaver, der er så solide, at selv en fagmand ikke uden videre kan bryde dem op eller save dem igennem. Desuden kan hængelåse sikres yderligere med sikringsbeslag. Det er i princippet kasser, der er åbne forneden, så man kan komme til hængelåsens nøglecylinder, men som gør det næsten umuligt at få fat om låsen med værktøj, der kan brække eller skære den op. (Se illustrationen) European Institute for Risk Management A/S KomuneForsikring-koncernen Telefon Kopiering tilladt med kildeangivelse side 7

8 Sikringsbeslag monteres indefra med kraftige bolte eller skruer, der ikke kan fjernes udefra. Men igen skal man være opmærksom på, at selv det sikreste låsetøj ikke hjælper, hvis selve døren er nem at bryde op. Forekommer der terrassedøre eller skydedøre ud mod det fri, er der også her flere muligheder for at sikre sig med gode låse. Det er mere specielle låse som f.eks. svinghagerigellås eller de såkaldte paskvillåse. Sidstnævnte er låse, der på en gang lukker og låser både en hovedlås midt på døren og låse for oven og for neden. Terrassedøre og andre lignende døre ud mod det fri er vigtige at sikre, da de er meget benyttede som adgangsveje for ulovlige indtrængere. Sikring af vinduer Vinduer i kælder- og stueplan hører også til de letteste indbrudsveje. Her er det først og fremmest vigtigt at sikre sig, at vinduerne er i orden, har gode hasper (der er påsat) og helst med låseanordninger eller haspesikringer og at ruderne er hele. Vindue sikret med lås Vinduer i lav sikringsklasse (vinduer der er isat med kit, stifter eller udvendige glaslister) skal have glas der er mindst 2 mm. Vinduer i middel sikringsklasse skal have mindst to lag 4 mm glas, eller et lag polycarbonat-glas. Ruderne må ikke kunne udtages udefra. Vinduer af høj sikringsklasse skal have ruder der lever op til kravene i DS, INSTA eller Skafor normen og være af modstandsklasserne A1 mod hårde stød, B1 mod skarpe stød eller F1 mod tunge stød uden gennembrud af ruden hvis man arbejder med DS/INSTA normen. Hertil kommer en række andre sikringsforanstalt-ninger som kan øge sikringen betydeligt. Ruder af almindeligt glas kan erstattes eller suppleres med ruder af polycarbonat, der kan modstå selv kraftige slag og spark eller de almindelige ruder kan monteres med sikringsfilm der dels vanskeliggør indbrud men også reducerer følgeskaderne fra glassplinter ved indbruddet (hvilket ofte er en væsentlig faktor). Vinduerne kan også sikres med rullejalousier, gitre eller tremmer af rundjern eller fladjern og endelig kan vinduer også sikres med låse med nøgler. Gitre til vinduerne findes i flere sikringsklasser. (se Skafor standarden) Det er vigtigt at eksempelvis gitre monteres i karm og ikke i vinduesrammen, da de dermed sikrer uafhængigt af om selve vinduet åbnes. Man skal som ved døre være opmærksom på om vinduerne skal kunne anvendes som brandflugtvej. Flere leverandører har i dag gitre der kan godkendes ved disse specielle tilfælde. Udvendige glaslister Forekommer der vinduer med glaslister må man sikre sig, at listerne ikke kan skrues af udefra, så en evt. tyv kan løfte ruden ud. Listen kan sikres udefra med envejsskruer, det vil sige skruer hvor kærven er udformet, så skruerne kun kan skrues i og kun meget vanskeligt ud igen. Vinduer med udvendige hængsler, kan ligesom døre sikres med nokker. Ved sikring af vinduer, skal man være opmærksom på, at bygningsreglementet stiller krav om redningsåbninger. Det vil sige, at der skal være adgang til vinduer/døre, der skal kunne åbnes indefra uden brug af nøgle. Lyskasser Ved en del ældre bygninger kan der være lyskasser med overliggende riste. Disse riste må ikke kunne løftes op, så lyskassen giver adgang til vinduerne. Ristene kan sikres nedefra ved påsvejsning af jernstænger, der fastlåses i bunden af lyskassen med kroge eller øskner. (se illustration). Vindue sikret med gitter Flugtvej Sikring af vinduer, døre og lyskasser skal naturligvis ske med fokus på fastholdelse af eventuelle brandflugtveje Risten er sikret nede i selve lyskassen med kroge og øskner European Institute for Risk Management A/S KomuneForsikring-koncernen Telefon Kopiering tilladt med kildeangivelse side 8

9 Præventiv belysning Her er der principielt tale om udendørs belysning omfattende indgangspartier, gårde, legepladser, p-pladser, stisystemer og lignende steder. Hensigten er at forhindre, at kriminalitet kan foregå i ly af mørket. Et præventivt belysningsanlæg består af elinstallationer, belysningsarmaturer (lamper) og lyskilder (el-pærer, lysstofrør med videre). Det er ikke nødvendigvis kostbart eller energikrævende, at have gode belysningsforhold sådanne steder. Området behøver ikke ligge badet i lys fra stærke projektører, men det er vigtigt, at placeringen af lyskilder er velovervejet, så de enkelte kilders rækkevidde overlapper hinanden. Det er nok, hvis belysningen kan aftegne en person, der ellers ville være skjult i mørke. Det bør også overvejes, om der er behov for en teknisk installation, der eksempelvis tænder belysning, når en person nærmer sig indgangspartier eller andre steder, der ønskes beskyttet. Sådanne systemer kan have god præventiv effekt. Anden skalsikring Mange ældre bygninger har pyntefremspring, udstikkende karme eller lignende, der kan give adgang til indbrudsveje højere oppe i bygningen. (se illustration). I nogle tilfælde kan den slags pynt fjernes, men hvor det ikke er muligt, må man vælge at sikre de højereliggende vinduer eller andre åbninger lige så godt som i kælder/ stueplanet. Midlerne er de samme som nævnt i det foregående. Man skal også være opmærksom på nærtstående træer, espalierer eller kraftige vildvinsranker der ligeledes kan bruges som adgangsveje. Beskær dem eller fjern dem om nødvendigt helt. Endelig bør der ikke forekomme opstablinger af varer eller materialer tæt ved bygninger. Pynt på murene, nærtstående træer og espalierer kan være adgangsveje for tyve Cellesikring Cellesikring er de former for sikring som kan tages i anvendelse inden døre, og som har til formål at sikre enkelte lokaliteter mod tyveri, hærværk og andre former for kriminalitet. Behovet for cellesikring varierer i nogen grad med effektiviteten af sikringen i perimeteren og skallen. Har man eksempelvis en meget effektiv skalsikring, som det nærmest er umuligt at trænge igennem, behøver man ikke bekymre sig så meget om sikringen inden døre. Men som allerede nævnt, er grundlæggende sikring et spørgsmål om samspil mellem de forskellige sikringstiltag, og fornuftig cellesikring kan medvirke til at gøre det yderligere svært for tyven eller andre kriminelle at nå deres mål. Hertil kommer, at nogle af de sikringstiltag man kan anvende inden døre, faktisk direkte indgår, som en del af skalsikringen. Det gælder f.eks. tyverialarmer, som vi senere vender tilbage til. Cellesikring begynder ligesom skalsikring med at sikre dørene. Man skal efterse om døre og karme er solide, om låsene er i orden og så i øvrigt sikre dem på samme måde som omtalt under skalsikring. Især gælder det naturligvis rum hvor der opbevares særlig kostbare materialer og udstyr som f.eks. dyre kemikalier, metaller, værdifulde samlinger, fortrolige oplysninger på papirer med mere, bøger, elektronisk udstyr som f.eks. tv-udstyr og selvfølgelig edb-udstyr og de evt. følsomme data, som kan ligge i computerne. Det er vigtigt at gennemgå de enkelte rum og vurdere behovet for sikring i hvert af dem. Man skal se tingene med den indtrængendes øjne. Indeholder rummet genstande indenfor de ovennævnte kategorier. Er de tilstrækkeligt sikret i skabe og skuffer? Er rummets døre og vinduer sikre? European Institute for Risk Management A/S KomuneForsikring-koncernen Telefon Kopiering tilladt med kildeangivelse side 9

10 Læg også mærke til, om der nogen steder ligger stabler af papirer, aviser og blade eller andet, som kan gøre det nemt for en evt. pyroman at tænde ild. Endelig må man vurdere, om der er behov for særlige sikringstiltag. Cellesikring bruges typisk i forbindelse med sikring af særlige kostbare værdier. Det betyder at man ofte bygger en mindre celle bestående af gitre og rullejalousier op i eksempelvis et lagerlokale. Der fremstilles eksempelvis også færdige celler til sikring af eksempelvis motorcykler. Objektsikring Mærkning af værdifuldt udstyr Mærkning af genstande kan være en god ekstra sikring mod tyveri. Mærkede genstande kan være meget svære for tyven at sælge. De færreste har behov for at mærke alle genstande, men sørg for at mærke f.eks. TV-apparater og Av-udstyr, værktøj og instrumenter, musikinstrumenter samt edb-udstyr m.v. Eksempel på mærkning af edb-udstyr Der findes forskellige typer mærkningssystemer som kan mærke forskellige materialer. Usynligt blæk er egnet til mærkning af gen-stande der vil blive skæmmet af synlig mærkning, f.eks. kunstgenstande, glasgenstande osv. Permanent blæk er synligt og kan ikke uden videre fjernes. Det er velegnet til ting man ikke kan eller vil ridse i eller på anden måde beskadige med andre mærkningsformer. Farvemærkning egner sig til større genstande. Farven påføres gennem en slags skabelon og farven ætser sig ned i materialet. Elektrisk gravørsæt er også velegnet til større ting. Dette værktøj kan bruges til så hårde materialer som stål, keramik og glas. Ridsepenne kan bruges til mindre genstande som småværktøjer, cd`ere m.v. Brændemærkning består af et stempel med kode eller navn. Stemplet opvarmes elektrisk og kan mærke træ, metal, plastic og meget andet. Udstyr til mærkning kan købes i virksomheder der forhandler sikringsudstyr, eller man kan låne det hos det lokale politi. Mærkning af udstyr bør altid følges op med, at man opsætter mærkater eller skilte på synlige steder, f.eks. ved hovedindgang, der fortæller, at udstyret er mærket. Mærkning kan eksempelvis også være når elever maler på PC'ere og lignende. Det er blot vigtigt at være opmærksom på, at disse løsninger skal give et synligt ejer-id. Det gøres ved altid at bruge de samme farver eller ved at tage fotos af de "mærkede" genstande. Sikringsskabe (værdiopbevaringsenheder) Forskellige størrelser og kvaliteter af sikringsskabe kan beskytte mange genstande f.eks. CD`ere, disketter, værdigenstande og kostbart udstyr mod tyveri og i nogle sammenhænge mod brand. Men et godt skab der sikrer mod tyveri er ikke nødvendigvis brandsikkert og omvendt. Skabene findes i de fire Skafor - sikringsklasser (hovedgruppe 2), og det anbefales, at man ikke anskaffer ringere skabe end Blå sikringsklasse. I øvrigt anbefales ekspertbistand ved anskaffelse. Specielt indenfor værdiopbevaringsenheder anvendes EN nor-men parallelt med Skafor standarden. De EN testede skabe er sammenlignelige med Skafor skabene. Er der behov for mere end Skafor Rød sikring bruger man oftest EN-testede skabe fra grade II og op til grade VI. Sikringsskabe findes i mange former og sikringsklasser European Institute for Risk Management A/S KomuneForsikring-koncernen Telefon Kopiering tilladt med kildeangivelse side 10

11 Nøglesikring Sjuskeri med nøgler kan sætte al anden sikring ud af kraft. Derfor er det yderst vigtigt, at nøglesikring er et fokusområde. Man skelner mellem hovednøglesystemer og centrallåsesystemer. I et hovednøglesystem indgår der et antal låse, der kan åbnes af hver sin tilhørende nøgle og en hovednøgle, der kan åbne samtlige låse i systemet. Et sådant system kan opbygges som en pyramide med mange niveauer. Men det er vigtigt at holde antallet af niveauer nede, så systemet bliver så overskueligt som muligt. I centrallåsesystemet kan de enkelte låse åbnes med flere forskellige nøgler. Systemet er egnet til åbning af f.eks. hoveddøre, døre til fællesrum og lignende. Et velfungerende samlet låsesystem i en institution kan være en blanding af de ovennævnte systemer. De grundlæggende anbefalinger: Sørg for at kende det nøjagtige antal nøgler der findes til bygningens låse. Udarbejd et klart, enkelt reglement for brug af nøglerne. Før liste over hvem der har nøgler til hvad, og undgå så vidt muligt at udlevere nøgler til personer der ikke har behov for dem. Sørg for at få nøgler tilbage fra personer der ophører med at arbejde/bo på stedet. Opbevar nøgler der ikke er i brug på en for-svarlig måde f.eks. i sikre og klassificerede (Skafor Blå hovedgruppe 2) nøgleskabe. Mærk ikke nøglerne med navn/adresse. Få låsene kodet om, hvis nøgler forsvinder. Fysisk edb-sikring Sikring af edb-systemer er stadigt meget aktuelt og et særdeles vigtigt fokusområde. Det er blandt andet blevet helt klart, at behovet for at sikre de oplysninger der kan ligge i systemerne er større end behovet for sikring af udstyrets værdi. Faktisk er der tre ting man skal sikre sig imod: Tyveri af selve udstyret. Misbrug af de lagrede informationer. Tab af informationerne. Og det har vist sig, at i flere tilfælde har selve tabet af informationer været det største problem. Man kan sikre sig mod tyveri af udstyret på flere måder. Den billigste kaldes kabelsikring. Den består i, at et kabel (stålwirer) forbinder de enkelte enheder til hinanden og/eller til faste genstande. Der findes kabelsikring både til stationære enheder og til bærbare pc-ere, men kabelsikring yder kun begrænset sikring og er ikke Skafor-godkendt. En bedre sikringsmulighed er skinne- og pladesystemer, sikringskabinetter og sikringsbokse. Skinne- og pladesystemer anvendes til at fastgøre pc-ere, faxmaskiner, printere, scannere, AV-udstyr og lignende på eller under borde. De findes i Skafor Gul, Grøn og Blå sikringsklasse hovedgruppe 1. Sikringskabinetter kan ligeledes fås i sikringsklasserne Grøn, Blå og Rød. De anvendes primært og i stort antal til sikring af almindeligt edb-udstyr og giver ofte også mere plads på skrivebordet, bedre ergonomisk arbejdsstilling, nemmere og bedre rengøring, lavere støjniveau, kabeltræk beskyttes bedre og færre mikrorystelser der alt andet lige er væsentligt for arbejdsmiljøet. Sikringsbokse fremstilles normalt i sikringsklasse Blå hovedgruppe 2 og de anvendes til sikring af bærbare pc-ere og andet lignende mindre udstyr i forbindelse med at de skal lægges væk når arbejdspladsen forlades. European Institute for Risk Management A/S KomuneForsikring-koncernen Telefon Kopiering tilladt med kildeangivelse side 11