Studieguide. Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed 1. september juni 2015 Syddansk Universitet Vedtaget i Studienævnet

Transkript

1 Studieguide Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed 1. september juni 2015 Syddansk Universitet Vedtaget i Studienævnet

2 Indholdsfortegnelse Studieguiden... 3 Sportspsykologi og talentudvikling... 5 Physical activity and health: the evidence for recommendations Videnskabelig metode Tilpasset idræt og bevægelse Omfang Rev. 4. september 2014 Side 2

3 Studieguiden Studieguiden er den studerendes orienteringskort til de enkelte fag på kandidatuddannelse i Idræt & Sundheds. Den præciserer undervisningens indhold og arbejdsopgaver undervejs samt alle forhold omkring eksamen. Studieguiden indeholder anbefalinger til litteratur eller pensum samt præciserer brugen af E-learn i modulet. Studieguiden 1 indeholder alle fag og moduler, som udbydes på Kandidatuddannelsen i Idræt og Sundhed ved SDU i perioden 1. september juni Studieguiden er en uddybning og præcisering af modulerne i fagkataloget. Fagkataloget er det formelle og gældende dokument i forhold til undervisning og eksamen i det enkelte modul. Det er således altid bestemmelserne i fagkataloget, der er de gældende i forhold til modulets indhold, kompetencemål og prøveformer mv. Studieguiden indeholder beskrivelse af moduler udbudt af forskningsenheder ved Institut for Idræt og Biomekanik herunder flerfaglige moduler og metodemodulet. Studerende indskrevet på kandidatstudiet i Idræt og Sundhed kan sammensætte deres uddannelsesforløb af moduler udbudt i Studieguiden dog under forudsætning af, at bestemmelserne i Studieordningen er overholdt. Link til studieordninger Skemaplanlægning Skemaet tilrettelægges så det er muligt at følge fag op til 15 ECTS i et kvarter. Såfremt en studerende tilmelder sig moduler udover normeringen på 15 ECTS pr. kvarter kan der forekomme overlap mellem modulerne i skemaet. Det kan ikke forventes at fag og moduler udbudt af forskningsenheder udenfor IOB er skemateknisk koordineret med hinanden eller med modulerne udbudt af IOB. Tilmelding til fag og moduler Tilmelding til moduler udbudt på Institut for Idræt og Biomekanik foregår april og oktober via Student-selvbetjening. Vedrørende fag og moduler i øvrigt skal den studerende selv orientere sig herom på relevante hjemmesider. 1 Studieguiden udarbejdes successivt i forhold til hvornår det enkelte modul skal undervises første gang. Modulbeskrivelsen vil være at finde her i studieguiden senest 14 dage før modulstart. En total oversigt med kort omtale af modulerne kan findes i Fagkataloget. Rev. 4. september 2014 Side 3

4 Fag og moduler Fagkataloget over fag og moduler udbudt af IOB ser sådan ud: Udbudte moduler Udbudte moduler Udbudte moduler Udbudte moduler Physical activity and health: the evidence for recommendations Aerob træning og Ilttrans port Muscle Fatigue, Overuse and Disuse Physical activity and health in work life Anvendt videnskabeli g metode Efteråret 2014, 1. kvarter Sportspsykologi Tilpasset og Idræt og talentudvikling Bevægelse Efteråret 2014, 2. kvarter Sundhedspolitik og idrætspolitik Kropskultur og legekultur Foråret 2015, 3. kvarter Doing practice Elderly in Motion making meaning Foråret 2015, 4. kvarter Project Best practice in Governance og childhood physical Konsulentrollen activity and health Videnskabelig metode Idræt og design produktudvikling og social forandring Fysisk aktivitet og sundhed Rum Muscle function Resistance training Rev. 4. september 2014 Side 4

5 Sportspsykologi og talentudvikling Omfang 15 ECTS Placering Modulet er placeret på 1. kvarter i efterårssemesteret Mål Formålet med modulet Sportspsykologiske perspektiver på talentudvikling og præstation er, at den studerende opøver sin viden om sportspsykologiske teorier og modeller og deres betydning for karrieren fra talent til ekspert inden for konkurrence- og elitesport. Det er målet, at den studerende opøver kendskab til tre temaer eller lag i elitesport og deres betydning for elitekarrieren; de individuelle psykologiske færdigheder og karakteristika, teamet og organisationen samt til måder at intervenere som sportspsykologisk konsulent ift hver af disse lag. Det er desuden målet, at de studerende opnår en dyb forståelse for nøglebegreberne talent, ekspertise og miljø inden for elitesport, og at den studerende på den baggrund opnår kompetence til at reflektere kritisk over strukturer og praksisser i talentudviklings- og elitesportsmiljøer. Kompetencemål Viden kandidaten har: Kendskab til forskellige teoretiske positioner og modeller inden for modulets fagområde og indgående kendskab til udvalgte af disse viden om udvalgte sportspsykologiske teoriers og modellers begrebslige univers samt feltets udvikling de senere år Færdigheder kandidaten kan: foretage sportspsykologiske analyser af udvalgte cases inden for elitesport under hensyntagen til casens kontekst og anvendte teorier/modeller i analysen, argumentere, analysere og reflektere selvstændigt og kritisk over sportspsykologsike teorier og cases på et akademisk niveau diskutere og vurdere udvalgte teoriers og modellers egnethed som forståelsesramme i relation til konkrete cases gennemføre udvalgte sportspsykologiske samtaler og reflektere over deres anvendelighed i talentudvikling og elitesport, opstille relevante problemstillinger og foreslå forskningsmetoder i relation til konkrete udfordringer indenfor sportspsykologi og talentudvikling Rev. 4. september 2014 Side 5

6 Kompetencer kandidaten kan I grupper vurdere og formidle forskningsresultater til relevante aftagere som f.eks. kolleger, kommuner eller organisationer I grupper fremlægge analyser af sportspsykologiske cases ved en videnskabelig konference I grupper træne samtaleteknik og skabe et fortroligt læringsrum Indhold Modulet vil blandt andet indeholde: En forelæsningsrække om sportspsykologiske teorier og modeller med betydning for forståelsen af talentudvikling og toppræstation, Seminarer og casearbejde indenfor to overordnede fokusområder: talentudvikling og sportspsykologi, To dages kursus i afholdelse af specifikke sportspsykologiske udviklingsforløb, En videnskabelig konference Undervisningsform Modulet er organiseret som en vekselvirkning mellem forelæsninger á 2 lektioners varighed og seminarer á ca. 3 lektioners varighed samt arbejdsopgaver. Eksamen Modulet beståes via en kombineret prøve. Prøven består af tre elementer, der alle skal bestås for at modulet er bestået 1. Videoblog til demonstration af praktiske færdigheder i samtale. Del 1 består af, at den studerende via en blog på e-learn afleverer en begrænset video af en samtale vedkommende udfører som led i samtaletræningen samt refleksioner over videomaterialet. Bloggen bedømmes bestået / ikke-bestået under medvirken af intern censor. 2. Obligatorisk præsentation Del 1 består af udarbejdelse af og præsentation af en videnskabelig konference-lignende power-point præsentation baseret på en af tre udleverede casebeskrivelser. Casen og præsentationen forberedes i grupper á ca. 3 personer, der får vejledning af en af underviserne. Gruppens præsentation (15 minutter pr. gruppe) fremlægges på en intern videnskabelig konference, der afholdes den sidste undervisningsdag, hvor alle studerende skal være tilstede. Præsentationen bedømmes bestået / ikke-bestået under medvirken af intern censor. 3. Mundtlig prøve Den mundtlig prøve består af en 20 minutters mundtlig eksamen, hvor der trækkes ét spørgsmål, som den studerende får 20 minutter til at forberede. Spørgsmålet trækkes fra en pulje på 8 spørgsmål, der bliver offentliggjort en uge før eksamen. Intern censur med karakter efter 7-trins skalaen. Rev. 4. september 2014 Side 6

7 Den studerendes besvarelse af de tre prøver bedømmes med en samlet karakter. Modulansvarlig Adjunkt Kristoffer Henriksen (forksningsenheden Idrætspædagogik og Sportspsykologi, IPSP) Undervisere Adjunkt og ph.d. kristoffer Henriksen (KH) - khenriksen@health.sdu.dk Ekstern Lektor og Ph.d. Carsten Hvid Larsen (CHL) chla@teamdanmark.dk Ph.d. Stipendiat Andreas Küttel (Ak) - akuttel@health.sdu.dk Uddybning af modulet Sportspsykologi vinder i stigende grad indpas i forskning såvel som praksis. Danmark er et godt eksempel på denne udvikling, hvor der de seneste år er satset massivt på udvikling af det sportspsykologiske fagområde. Samtidig har nyere forskning i talentudvikling vist, at mere nuancerede psykologiske og især sociale og kulturelle faktorer spiller en væsentlig rolle for talentudvikling i sport. Talent kan være svært at få øje på, da nogle idrætsudøvere modnes og udvikler deres talenter senere end andre og på forskelligt grundlag som en kombination af både miljø og arv. Flere forskere mener, at det i mindre grad er unge idrætsudøveres evner og træk, der her og nu bestemmer deres fremtidige potentiale. Det er derfor svært at forudsige præcist hvilke karakteristika, der er forudsætningen for succes, da eliteidrætsudøvere i en konkret idrætsgren, trods relativt homogene resultater, varierer meget i kropsbygning, fysiologi, social forankring, psykologisk profil og livshistorie. Drevet af disse besværligheder er der internationalt set ved at ske en udvikling fra individorienteret til kontekstorienteret forskning i talentudvikling; en udvikling i hvilken sportspsykologisk forskning på SDU har haft en vigtig international position. Talent skal i dette perspektiv forstås på baggrund af den sociale kontekst og de personlige relationer, hvori talentudviklingen udspiller sig. Uanset hvilket perspektiv man anlægger på talent, anerkender man i dag psykologiens store rolle. Psykologiske færdigheder og kvaliteter, der er forudsætninger for sportslig udvikling kan trænes og udvikles. Men det kræver, at vi anerkender, at de psykologiske færdigheder, der skaber langsigtet udvikling ikke nødvendigvis modsvarer de færdigheder, der ligger bagved eliteudøveres toppræstationer. Og det kræver, at vi anerkender miljøets rolle i at udvikle atleternes psykologiske profil. I lyset af denne udvikling og med reference til forskning på dette område præsenteres i løbet af modulet en række sportspsykologiske teorier og modeller til forståelse af karrieren fra talent til ekspert indenfor konkurrence- og elitesport med baggrund i en relationel forståelse af talent og ekspertise. Undervisningen vil have fokus på tre centrale temaer: individet, teamet og den større organisation (miljø). Undervisningen vil tage udgangspunkt i en vekselvirkning mellem at introducere teoretiske perspektiver og modeller - og at beskrive og diskutere disse perspektivers betydning for praksis (sportspsykologens, trænerens, klubbens praksis). Rev. 4. september 2014 Side 7

8 Tidsplan for og opbygning af undervisning Undervisningen forløber over 10 uger. Afslutningsvist afholdes en konference, hvor alle grupper både præsentere deres arbejde ved hjælp af en mundtlig fremlæggelse med brug af power-point præsentation og fungerer som opponenter på en anden gruppes arbejde. En detaljeret tids- og undervisningsplan finder du sidst studieguiden. Tid Dato Undervisnings-form Emne Konfron tationstimer Uge Tema: Introduktion + Individ 36 Man 1/ Forelæsning Introduktion til faget og til de 2 centrale perspektiver og teorier i faget Ansvarli g KH Ti 2/ Holdtimer Talentidentifikation 3 KH Ons 3/ To 4/ Forelæsning Holdtimer Specialiseringsveje og vejen til verdenstoppen Specialiseringsveje i praksis 2 3 CHL CHL Uge 37 Tema: Individ Man 8/ Man 8/ Ons 10/ Forelæsning Holdtimer Holdtimer Eliteatleters karrierer og transitioner Karierer, livsbaner og deltagerbaner i sport. Life skills og psykosociale færdigheder i karrieren AK AK CHL Uge 38 Tema: Teamet Tirs 16/ Forelæsning Teampsykologi 2 CHL Tirs 16/ Holdtimer Teamet som praksisfællesskab 3 CHL Ons 17/ holdtimer Trænerfilosofi 3 AK Uge 39 Tema: miljøet Tirs 23/ Forelæsning Økologiske perspektiver i talentudvikling 2 KH Tirs 23/ Holdtimer Organisationspsykologiske 3 Rev. 4. september 2014 Side 8 KH

9 perspektiver og kultur i sport Ons 24/ Forelæsning Gode talentmiljøer 2 KH Ons 24/ Færdighedstræning/ho ldtimer Coachingsamtalen 8 KH, CHL Uge 40 Tema: Anvendt sportspsykologi Ons 1/ Forelæsning Momentum og modgang i holdsport 2 CHL Ons 1/ Holdtimer At arbejde med modgang og momentum 3 CHL Tors 2/ Holdtimer At udvikle sportsspecifikke sportspsykologiske koncepter 3 KH Uge 41 Tema: Anvendt sportspsykologi Ons 8/ Forelæsning Sportspsykologi for enkeltudøvere 2 KH Ons 8/ Holdtimer Perspektiver på præstationsangst 3 KH Tors 9/ Holdtimer Sportspsykologens arbejde med unge talenter + ATK 3 CHL Fre 10/ Færdighedstræning/ho ldtimer Coachingsamtalen 8 KH, CHL Uge 42 FERIE Uge 43 Tema: Anvendt sportspsykologi Ons 22/ Forelæsning Karriererådgivning og vejledning 2 AK Ons 22/ Holdtimer Karriererådgivning og vejledning i praksis 3 AK Fre 24/ Holdtimer At udvikle præstationsmiljøer 3 AK Uge 44 Tema: Anvendt sportspsykologi + forberedelse TIrs 28/ Forelæsning Kulturel ledelse og forandring 2 KH, Tirs 28/ Holdtimer Vejledning og konferenceforberedelse 3 KH Rev. 4. september 2014 Side 9

10 Tors 30/ Konference Eksamen. Alle grupper fremlægger og opponerer. 8 KH, CHL, AK KH, CHL, AK Uge 45 Eksamen Tids- og undervisningsplan Nedenstående tids- og undervisningsplan viser, hvilken litteratur, der tages udgangspunkt i, og hvilke undervisningsmetoder, der bringes i anvendelse i undervisningen. Det forventes, at den studerende sætter sig ind i litteraturen og på den baggrund deltager i aktiviteter og drøftelser i undervisningen. De to seminarer i hver uge har begge to fast tilbagevendende punkter: Udlægning af dagens tekst, der består af en gruppes fremlæggelse af kerneindholdet og hovedpointerne i en videnskabelig artikel, som gruppen har læst intensivt, men som resten af holdet ikke har læst. Gruppen fremlægger i fællesskab en powerpoint-præsentation om artiklen. Både artikel og præsentation lægges herefter på e-learn til fælles information. På den måde får den studerende gennemgået en række videnskabelige artikler, selvom kun 1 af artiklerne læses intensivt. Dagens øvelse, der består af øvelser, der har til formål at understøtte den studerendes læring og opnåelse af et eller flere kompetencemål. Øvelserne tilrettelægges af underviseren, og udføres af den studerende i undervisningen. Øvelserne kan forudsætte at den studerende skal forberede f.eks. empirisk data forud for undervisningen. Bemærk, at selvom tiderne er skrevet på nedenfor, kan skemaet ændres. Derfor er det altid skemaet på e-learn, der er gældende. Tid Indhold Arbejdsform Litteratur Man 1/ Introduktion til faget og til de centrale perspektiver og teorier i faget Forelæsning Uge 36 Præsentation af modulets tema og undervisere. Der dannes grupper á 2-4 studerende, som skal arbejde sammen i hele modulet og præsentere en case ved den afsluttende konference Henriksen, K. (2011) Talentudviklingsmiljøer i verdensklasse. Dansk Psykologisk Forlag. Kap. 1 s Baker, Cobley & Schorer (2012) Talent identification and development in sport: International perspectives. Routledge. Kap. 1 s Further readings: Tranckle, P., & Cushion, C. J. (2006). Rethinking giftedness and talent in sport. Quest, 58, Rev. 4. september 2014 Side 10

11 Abernethy, B. (2008) Introduction: Developing expertise in sport how research can inform practice, pp In Farrow, D., Baker, J. & MacMahon, C. (Eds) Developing sport expertise: Researchers and coaches put theory into practice. London. Routledge Ti 2/ Talentidentifikation Holdtime Diskussionsgrupper om fremtidens stjerner i forskellige sportsgrene. Oplæg om talent identifikation Dagens øvelse: Gruppediskussioner ud fra arbejdsspørgsmål om anvendelsen af systematisk talentidentifikation (særligt ud fra teksten af Lidor et al.) Baker, Cobley & Schorer (2012) Talent identification and development in sport: International perspectives. Routledge. Kap Lidor, R., Côté, J., & Hackfort, D. (2009). To test or not to test?: The use of physical skills tests in talent detection and and in early phases of sport development. International Journal of Sport and Excercise Psychology, 7, Christensen, M. K. (2009). "An eye for talent": Talent identification and the "practical sense" of top-level soccer coaches. Sociology of Sport Journal, 26(3), Further readings: Gulbin (2008) Identifying and developing sporting experts, pp In Farrow, D., Baker, J. & MacMahon, C. (Eds) Developing sport expertise: Researchers and coaches put theory into practice. London. Routledge Gould, D., Dieffenbach, K., & Moffett, A. (2002). Psychological characteristics and their development in Olympic champions. Journal of Applied Sport Psychology, 14, Ons 3/ Specialiseringsveje og vejen til verdenstoppen Forelæsning Stambulova, N., Alfermann, D., Statler, T., & Côté, J. (2009). ISSP position stand: Career development and transitions of athletes. International journal of sport and exercise psychology, 7, Storm, L. K., Henriksen, K., & Christensen, M. K. (2012) Specialization pathways among Danish elite athletes: A Rev. 4. september 2014 Side 11

12 look at the developmental model of sport participation from a cultural perspective. International Journal of Sport and Exercise Psychology. Further readings Wiersma, L. D. (2000). Risks and benefits of youth sport specialization: Perspectives and recommendations. Pediatric Exercise Science, 12, Côté, J., Baker, J., & Abernethy, B. (2007). Practice and play in the development of sport expertise. In Tenenbaum G. & R. C. Eklund (Eds.), Handbook of sport psychology (3 rd ed., pp ). Hoboken: John Wiley & sons. To 4/ Specialiseringsveje i praksis Holdtime Gruppearbejde omkring praktiske udfordringer ved talentidentifikation en case fra Team Danmarks talentudviklingsprogram Baker, Cobley & Schorer (2012) Talent identification and development in sport: International perspectives. Routledge. Kap Moesch, K., Trier Hauge, M.-L., Wikman, J. M. & Elbe, A.-M. (2011): Late Specialization: the key to success in centimeters, grams or seconds (cgs) sports. Scandinavian Journal of Medicine and Science in Sports, Dagens tekst (gruppe 1) Uge 37 Dagens tekst: Moesch, K., Trier Hauge, M.-L., Wikman, J. M. & Elbe, A.-M. (2013). Making it to the top in team sports: Start later, intensify, and be determined!. Talent Development and Excellence, 5, Man 8/ Eliteatleters karrierer og transitioner Forelæsning Wylleman, P., & Lavallee, D. (2004). A developmental perspective on transitions faced by athletes. In M. Weiss (Ed.), Developmental sport and exercise psychology: A lifespan perspective (pp ). Morgantown, WV: Fitness Information Technology. Stambulova, N., Alfermann, D., Statler, Rev. 4. september 2014 Side 12

13 T. & Côté, J. (2009). ISSP Position Stand: Career Development and Transitions of Athletes. International Journal of Sport & Exercise Psychology. 7, Stambulova, N., Stephan, Y. & Jäphag, U. (2007). Athletic retirement: A crossnational comparison of elite French and Swedish athletes. Psychology of Sport and Exercise, 8(1), Further readings: Christensen, M. K. & Sørensen, J. K. (2009). Sport or school? Dreams and dilemmas for talented young Danish football players. European Physical Education Review, 15(1), Alfermann, D. & Stambulova, N. (2007). Career transitions and career termination. In R.Eklund & G. Tenenbaum (Eds.), Handbook of Sport Psychology (3 ed., pp ). New York: Wiley Man 8/ Karrierer, livsbaner og deltagerbaner i sport Holdtime Oplæg: Andreas om sin karriere som elitesportudøver Dagens tekst (gruppe 2) Henriksen & Christensen (2013): Athletes careers in Denmark: Nurturing athletic talents, in Stambulova & Ryba: Athletes careers across cultures. Routledge Baker, Cobley & Schorer (2012) Talent identification and development in sport: International perspectives. Routledge. Kap. 5 Dagens text: Storm, L.K.; Henriksen, K; Larsen, C.H.; Christensen, M.K. (2014) Influential Relationships as Contexts of Learning and Becoming Elite. International Journal of Sport Science and Coaching, in press Further readings: Moesch, K., Elbe A.-M., Trier Hauge, Wikman (2011)Talent Development in Danish Eli Rev. 4. september 2014 Side 13

14 te Athletes: Report for Team Danmark. København: Institut for Idræt Ons 10/ Life skills og psykosociale færdigheder i karrieren Holdtime Life skills og psykosociale færdigheder i relation til karrieren. Baker, Cobley & Schorer (2012) Talent identification and development in sport: International pespectives. Routledge. Kap 3 Building talent development systems on mechanistic principles: making them better at what makes them good. Gruppearbejde omkring udvikling af og arbejde med life skills og psykosociale færdigheder i talentmiljøer Dagens tekst (gruppe 3) Larsen, C. H., Alfermann, D., & Christensen, M. K. (2012). Psychosocial skills in a youth soccer academy: A holistic ecological perspective. Sport Science Review, 21(3-4), doi: /v x Dagens tekst Gould, D. & Carson, S. (2008). Life skills development through sport: current status and future directions. International Review of Sport and Exercise Psychology, 1, doi: / Tirs 16/ Uge 38 Further readings: MacNamara, A., Button, A., & Collins, D. (2010). The role of psychological characteristics in facilitating the pathway to elite performance. Part 2: Examining environmental and stage-related differences in skills and behaviors. The Sport Psychologist, 24, Retrieved from Teampsykologi Forelæsning Martin et al. (2014). The social environment in sport: selected topics. International Review of Sport and Exercise Psychology, Vol. 7, , Kleinert et al. (2012). Group Dynamics in Sports: An Overview and Recommendations on Diagnostic and Intervention. The Sport Psychologist, 26, Henriksen et al. (2007). Gyldendals Rev. 4. september 2014 Side 14

15 idrætspsykologi. Kapitel 8: Holdidrættens psykologi. Further readings: Larsen (2014, under review). Preparing for the European Championships: A sixstep mental skills training program in disability sports. Journal of sport psychology in action. Tirs 16/ Teamet som praksisfællesskab Holdtime Formål: At forstå begrebet praksisfællesskab og at kunne anvende det i relation til talentudvikling Wenger (1998): Communities of Practice, Cambridge. S (dansk udgave fra 2004 s også ok) Ronglan, LT (2009) Situeret læring om laget som praksisfellesskap I: Ballspill over grenser skandinnaviske tilnærmninger til læring og utvikling, s Dagens tekst (gruppe 4) Dagens tekst: Christensen, M.K., Laursen, D.N. & Sørensen, J.K. (2011). Situated learning in youth elite football: a Danish case study among talented male under-18 football players. Physical Education and Sport Pedagogy, 16, Further readings: Ronglan, Lars Tore (2009) Prestasjonsgruppas dilemma : samarbeid og konkurranse. Moving bodies - menneske i bevegelse 2009 ;Volum 7.(1) s , NIH Ons 17/ Trænerfilosofi Holdtimer What is a good coach? Dagens Text (gruppe 5) Burton & Radke (2008) Sport Psychology for Coaches. Human Kinetics. Kapitel 1 Chase, M.A.& Martin, E. (2013) Coaching efficacy beliefs. In Potrac, P. Gilbert, W. & Denison, J. (eds.) Routledge Handbook of Sports Coaching, pp London: Routledge Dagens Text: Bordinggaard,K: (2008) Udvikling af intelligente fodboldspillere. I Henriksen, K. Inspiration til talentudvikling: Et psykologisk perspektiv. Odense: Rev. 4. september 2014 Side 15

16 Syddansk Universitetsforlag Further readings: MacNamara, Á. (2011). Psychological Characteristics of Developing Excellence. In Collins, D. Abbott, A. & Richards, H. Performance Psychology for Physical Challenge, London: Elsevier Lorimer, R. & Jowett, S. (2013). Empathic understanding and accuracy in the coach- athlete relationship. In Potrac, P. Gilbert, W. & Denison, J. (eds.) Routledge Handbook of Sports Coaching, pp London: Routledge Uge 39 Tirs 23/ Økologiske perspektiver i talentudvikling Forelæsning Baker, Cobley & Schorer (2012) Talent identification and development in sport: International perspectives. Routledge. Kap. 4 s Garcia Bengoechea (2002) Integrating Knowledge and Expanding Horizons in Developmental Sport Psychology: A Bioecological Perspective. Quest. 54, P 1-20 Further readings: Phillips, E..,Davids, K., Renshaw, I., & Portus, M. (2010). Expert performance in sport and the dynamics of talent development. Sports Medicine, 40, Bronfenbrenner, U., Bioecological Theory of Human Development, in: Bronfenbrenner, U., ed., Making Human Beings Human: Bioecological Perspectives on Human Development, Thousand Oaks, Sage, CA, 2005, Barab, S.A. & Plucker, J.A. (2001). Smart People or Smart Contexts? Cognition, Ability, and Talent Development in an Age of Situated Approaches to Knowing and Learning. Educational Psychologist, 37, Rev. 4. september 2014 Side 16

17 Tirs 23/ Organisationspsykologiske perspektiver og kultur i sport Holdtimer Dagens tekst (gruppe 6) Schein (1990): Organizational Culture. American Psychologist. 45 (2), p Fletcher & Wagstaff (2009) Organizational psychology in elite sport: Its emergence, application and future. Psychology of Sport and Exercise, 10, pp Dagens tekst Schein (1994) Organisationskultur og ledelse. Valmuen. Kapitel 3: En analyse af to organisationers kulturer. s Ons 24/ Further readings: Neal Ashkanasy, Celeste P. M. Wilderom (eds) (2011) The handbook of Organisational Culture and climate, kap 12: Culture and Performance af Sonja A. Sackmann Gode talentmiljøer Forelæsning Henriksen, K. (2010) Talentudviklingsmiljøer i verdensklasse. Dansk Psykologisk Forlag. kap 2-7 Martindale, R. J. J., & Mortimer, P. (2011). Talent development environments: Key considerations for effective practice. In D. Collins, A. Button & H. Richards (Eds.), Performance psychology: A practitioner's guide (pp ): Elsevier. Further readings: Henriksen, K., Stambulova, N., & Roessler, K. K. (2010). Holistic approach to athletic talent development environments: A successful sailing milieu. Psychology of Sport and Exercise, 11, Ons 24/ Coachingsamtalen Færdighedstræning/ holdtimer Uge 40 Hansen & Henriksen (2009) Træneren som coach. Dansk Psykologisk forlag. Kap. 1-4 Ons Momentum og Forelæsning Crust, L. & Nesti, M. (2006). A Review Rev. 4. september 2014 Side 17

18 1/ modgang i holdsport of Psychological Momentum in Sports: Why qualitative research is needed. Athletic Insight. 8, 1-15 Moesch et al. (2013). Hard fact or illusion? An investigation on momentum in female elite handball from a team perspective. International journal of sport and exercise psychology. Moesch, K. & Apitzsch, E. (2012). How do coaches experience Psychological Momentum? A qualitative study of female elite handball teams. The Sport Psychologist, 26, Further readings: Briki et al. (2013). How psychological momentum changes in athletes during a sport competition. Psychology of sport and exercise, 14, Ons 1/ At arbejde med modgang og momentum Holdtime Dagens tekst (gruppe 7) Larsen, C. H. & Skov, H. (2013). Momentum i fodbold: Et psykologisk perspektiv. Odense: Syddansk Universitetsforlag, s , Dagens tekst: Jones, M. I. & Harwood, C. (2008). Psychological Momentum within Competitive Soccer: Players Perspectives. The Sport Psychologist, 20, Further readings: Larsen, C. H. & Skov, H. (2013). Momentum i fodbold: Et psykologisk perspektiv. Odense: Syddansk Universitetsforlag, s , Tors 2/ At udvikle sportspsykologisk e sportsspecifikke koncepter Holdtime Dagens tekst (grp 8) Eksempler på sportspsecifikke koncepter Gruppearbejde ud fra team Danmarks skabelon for Henriksen, K. (2012) De mentale færdigheder. In F. Ø. Pedersen & P. K. Andersen (Eds.). Aldersrelateret træning i sejlsport: ATK for børn og unge 8-25 år. Dansk Sejlunion Dagens tekst: Dosil, J. (ED) (2006) The Sport Psychologist Handbook. A guide for Sport-Specific performance enhancement. John Wiley & Sons Rev. 4. september 2014 Side 18

19 udvikling af sportsspecifikke sportspsykologiske koncepter Gruppen vælger selv sport (kapitel) Uge 41 Ons 8/ Sportspsykologien og arbejdet med den individuelle udøver Forelæsning Introduktion til Team Danmarks sportspsykologiske model og professionelle filosofi. Traditionel sportspsykologisk præstationsoptimerin g Henriksen, K., Hansen, J. & Diment, G Professional philosophy: Inside the delivery of sport psychology service at Team Denmark. Sport Science Review, XX, (1-2) 5-21 Vealey, R. (2007) Mental skills training in sport. In Tenenbaum G. & R. C. Eklund (Eds.), Handbook of sport psychology (3 rd ed., pp ). Hoboken: John Wiley & sons. Further readings: Henriksen, Hansen & Hansen (2007) Gyldendals idrætspsykologi. Gyldendal. Ons 8/ Sportspsykologiens grundlæggende indfaldsvinkler illustreret via perspektiver på præstationsangst Holdtime Dagens tekst (gruppe 9) Forskellige teorier og indfaldsvinkler til sportspsykologens arbejde. Stridigheder mellem psykologiske skoler og dilemmaer for den enkelte konsulent. Diskussion af cases ud fra forskellige teorier Nesti (2004) Existential Psychology and sport: theory and application. Routledge. Kapitel 1 s. 3-7 samt kap 2 s Gardner & Moore (2007) The psychology of enhancing human performance: the mindfulnessacceptance-commitment approach. NY, Springer. Kap 2, s (særligt 28-38) Dagens tekst: Singer & Anshel (2006) An overview of interventions in sport. In Dosil: The sport psychologist s handbook. Kapitel 4, s Tors 9/ Sportspsykologens arbejde med unge talenter + ATK Holdtime Kort opridsning: hvad kendetegner gode sportspsykologiske interventioner med unge udøvere Dagens øvelse: Vi Visek, A. J., Harris, B. S., & Blom, L. C. (2009). Doing sport psychology: A youth sport consulting model for practitioners. The Sport Psychologist, 23, Henriksen, Ryom, Larsen, Storm (2014): Sport Psychology Interventions with Young Athletes: The Perspective of the Rev. 4. september 2014 Side 19

20 kigger i sportsspecifikke aldersrelaterede træningskoncepter (fra Team Danmark og forbundene) og identificerer deres filosofi om træning og specialisering. Dagens tekst (gruppe 10) Sport Psychology Practitioner. Journal of clinical sport psychology MacNamara, Á. (2011). Psychological Characteristics of Developing Excellence. In Collins, D. Abbott, A. & Richards, H. Performance Psychology for Physical Challenge, London: Elsevier Dagens tekst: Blom, L., Hardy, C., Burke, K., & Joyner, A. (2003). High school athletes' perceptions about sport psychology and preferences for service. International Sports Journal, 7, Fre 10/ Ons 22/1 Coachingsamtalen Karriererådgivnin g og vejledning Færdighedstræning/ holdtimer Forelæsning Uge 42 ferie Uge 43 Oversigt over karriereprogrammer Further reading: McCarthy, P. J., Jones, M. V., Harwood, C., & Olivier, S. (2010). What do young athletes implicitly understand about psychological skills? Journal of Clinical Psychology, 4, Langagergaard, M. (2008) Mental udviklingstrappe i dansk svømmeunion, I Henriksen, K. Inspiration til talentudvikling: Et psykologisk perspektiv. Odense: Syddansk Universitetsforlag Henriksen, K. (2008) Et spørgsmål om indstilling. I Henriksen, K. Inspiration til talentudvikling: Et psykologisk perspektiv. Odense: Syddansk Universitetsforlag Hansen & Henriksen (2009) Træneren som coach. Dansk Psykologisk forlag. Kap. 5 Petitpas, A., Danish, S., Mc Kelvain, R. & Murphy, S. (1992). A career assistance program for elite athletes. Rev. 4. september 2014 Side 20

21 for elitesportsudøver Andreas fortæller om sin forskning Journal of Counseling& Development, 70(3), Aquilina, D. (2013). A Study of the Relationship Between Elite Athletes Educational Development and Sporting Performance. The International Journal of the History of Sport, 30(4), Further readings: Doll-Tepper, G.(2012). Elite athletes and their entourage - how can athletes be supported before, during and after their sports careers? International Olympic Committee. Ons 22/ Karriererådgivnin g og vejledning i praksis Holdtimer Besøg af Jens Franck, vejleder ved Syddansk Elite Dagens Tekst (Gruppe 11) Idrættens Analyseinstitut (2013). Team Danmark tilfredshedsundersøgelse 2013, IDAN vidensbank. Besøg: Mateos,M; Torregrosa, M; Cruz, J.(2010) Evaluation of a career assistance programme for elite athletes: satisfaction levels and exploration of career decision making and athleticidentitiy. Kinesiologia Slovenica, 16 (1), Dagens Text: Andersen, D. & Morris, T (2000). Athlete Lifestyle Programs. In Lavallee, D. & Wyllemann, P. (eds.) Career Transition in Sports: International Perspectives.(pp.59-80) Morgantown, WV: Fitness Information Technology Further Readings: EU Expert Group "Education & Training in Sport" (2012). EU Guidelines on Dual Careers of Athletes. Recommended Policy Actions in Support of Dual Careers in High- Performance Sport. nts/dual-career-guidelines-final_en.pdf Fre At udvikle Holdtimer De Bosscher, V., De Knop, P., Van Bottenburg, M., Shibli, S. & Bingham, J. Rev. 4. september 2014 Side 21

22 24/ præstationsmiljøer Oplæg fra Andreas om sportsystemer Dagens tekst (gruppe 12) (2009). Explaining international sporting success: An international comparison of elite sport systems and policies in six countries. Sport Management Review, 12(3), Storm, R. & Nielsen, K. (2010). In a peak fitness condition? The Danish elite sports model in an international perspective: managerial efficiency and best practice in achieving international sporting success. International Journal of Sport Management and Marketing, 7(1), Dagens text: Storm, R. &Tofft- Jørgensen, L. (2014). Sport Policy Factors Leading to International Sporting Success (SPLISS). Dansk eliteidræt i international sammenligning- foreløbige resultater. IDAN online Further readings: Fletcher, D. & Wagstaff, C. R. (2009). Organizational psychology in elite sport: Its emergence, application and future. Psychology of Sport and Exercise, 10(4), Uge 44 Tirs 28/ Kulturel ledelse og forandring Forelæsning Cruikshank & Collins (2012) Culture Change in Elite Sport Performance Teams: Examining and Advancing Effectiveness in the New Era. Journal of Applied sport psychology, 24, pp Henriksen (In press): Træneren som kulturel leder: Bæredygtig sportspsykologi for unge talenter. DIFO Årbog 2014 Tirs 28/1 0 Vejledning og konferenceforberedelse Holdtimer 11 Rev. 4. september 2014 Side 22

23 14 Tors 30/ Eksamen del 2 Konference Oplæg fra hver gruppe efterfulgt af kommentarer/spørgs mål/kritik fra en opponentgruppe. Uge 45: Eksamen del 3 1. lektion: Grp. 1+2 (opp: grp ) 2. lektion: Grp. 3+4 (opp: grp. 9+10) 3. lektion: Grp. 5+6 (opp: grp. 7+8) 4. lektion: Grp. 7+8 (opp: grp. 5+6) 5. lektion: Grp (opp: grp. 3+4) 6. lektion: Grp (opp: grp. 1+2) Rev. 4. september 2014 Side 23

24 Physical activity and health: the evidence for recommendations PLACERING Kandidatuddannelse. 1. kvarter. En del af den konstituerende valgpakke. OMFANG 15 ECTS FORMÅL At den studerende tilegner sig viden om centrale studier og bliver i stand til at vurdere tyngden af evidensen for de fysiske aktivitetsanbefalinger. KOMPETENCEMÅL Viden Ved afslutningen af modulet skal den studerende have viden om: Evidens for anbefalinger af fysisk aktivitet hos børn og voksne Metoder til måling af fysisk aktivitet og fitness og betydningen for evidensens sikkerhed når forskellige metoder vælges Den historiske udvikling i fysisk aktivitetsanbefalingerne Biologiske mekanismer bag fysisk aktivitets forebyggende virkning Sundhedsøkonomiske aspekter ift. fysisk aktivitetsprogrammer Fysisk aktivitets betydning for kognitiv funktion Eksisterende evidens i forhold til forebyggelse af de mest hyppige befolkningssygdomme, som f.eks. hjertesygdom, type 2 diabetes, metabolisk syndrom, osteoporose, overvægt og idrætsskader samt eventuelt visse cancerformer Færdigheder Ved afslutningen af faget kan den studerende kunne: Beskrive og identificere relevante studier, som anbefalingerne bygger på i forhold til forskellige målgrupper Anvende og redegøre for de væsentligste metoder, der er relevante for forståelsen af forholdene mellem fysisk aktivitet og forskellige typer af sundhed/sygdom Diskutere og analysere videnskabelig evidens, der belyser forholdene mellem fysisk aktivitet og sundhed Kompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende: Være i stand til kritisk at kunne vurdere videnskabelige undersøgelser (særligt epidemiologisk og statistisk) Rev. 4. september 2014 Side 24

25 Være i stand til at skrive en videnskabelig artikel Specific conditions - The teaching language is English (unless all students are Danish speaking). - Maximal number of students is Course entry recommendations: o Basic skills in statistics and epidemiology - In case not actively participating in the student presentations a term paper of 5 pages has to be handed in by mail to the course responsible within one-week. Content The course consists of seven thematic weeks. Each week will include two lessons with an overview of the topic. Students will work in groups of three-four (if possible) with specific tasks the next days. Tasks will be key scientific articles of different types, which should be discussed in depth. Articles will be selected to key findings and highlight key methodological issues in each topic. Students will present the result of the group work in power point presentations in the end of the week. Presentations are mandatory. Students not taking part can deliver a five pages analysis of their task to pass the topic. For each topic there will be tasks related to a) critical analysis of original articles selected by the teacher, b) design of a study aimed to elucidate a specific problem related to the topic, and c) critical analysis of theories related to the role of physical activity in prevention/treatment of the condition. Topics during the seven weeks will be: - Physical activity, obesity and metabolic risk in children - Physical activity and cognition - Physical activity and risk of cardiovascular disese and diabetes in adults - Physical activity and diabetes - Bone health and Physical activity - Health economic analyses of physical activity programmes - Prevention of sports injuries Rev. 4. september 2014 Side 25

26 Exam Duration is 14 days. The thesis should be maximally 25 pages - inclusive title page, content, figures and reference list. Font must be size 12 (Arial) and line 1,5. Left margin 5 cm, right margin 2 cm. The student gets a text defining the topic and should search literature, sort it, give an overview and discuss key articles. External evaluation, 7-point grading scale. Content: Title page: Title, author (and exam number), name of course, year, department, and five keywords Table of contents: Introduction: One to two pages with the background for the problem. The introduction should line up the literature and include key references for the topic. The introduction should lead to why the problem is interesting and indicate holes in the known literature. End the introduction with an overview of the problems and how you will answer the questions. Now and then problems are clear from the text you have been given, but not always. Remember to define how you understand the text and how you limit your answer. If you make your own limitations you should argue why.. The rest of your article should follow the outline you have given in the introduction with a headline for each chapter. Main chapters: Each chapter starts with a couple of lines explaning the relevance of the chapter. You don t need to repeat what you have written in the introduction, but just make the main purpose clear. The rest of each chapter should be a critical review of the literature and how you interpret it. You should do a literature search (fx Medline) or find your literature differently. However, you must explain what you have done in detail. It could be words you have used in your search and how many hits you got, and how you selected the articles you use. Describe what have been found in the different studies you refer, and central characteristics about the studies (design, selection criteria or methods). After that you can explain how you or others interpret the results. End each chapter with a summary of the main findings. Conclusion: The whole paper ends with a conclusion and a summary where you answer the key questions outlined in the introduction. This should be short and you should ensure that the conclusions in the chapter are reflected in the main conclusions in the summary. Figures and tables: Figures and tables should be inserted in the text where they fit in and include legends. The Legend should also include a reference to where the figure or table was found if it is copied from an article. References: Reference list is inserted in the end of your paper. Make sure all references are included and written in a way, which makes it possible for the reader to find it. You can use Endnote where citations can be imported from PubMed or another database. In the text you should refer it as: Aagaard et al. (1987) found that... or It has earlier been shown that... (Aagaard et al, 1987). The article must be written in Danish or English. The reference list is organized in alfabetic order after the first author. The format for different types of references could follow guide for authors in Preventive Medicine. Procedure for exam paper submission The paper has to be submitted as assignment using the e-learn platform. You will get a receipt. In case of troubles handing in your paper contact secretary, Ulla Rytter, urytter@health.sdu.dk Rev. 4. september 2014 Side 26

27 E-learn platform Consult elearn for information, material and communication. Litterature Litterature is defined by the various educators. Cf. Elearn. Module responsible Postdoc, Lars Østergaard (research unit: Exercise Epidemiology Module secretary Ulla Rytter Elaboration For additional informations regarding the module (including e.g. content, timing, teaching method) please consult the study manual (a custom made package of information regarding this module uploadet to elaern no later than one week prior to the beginning of the semester) Rev. 4. september 2014 Side 27

28 Videnskabelig metode Omfang 15 ECTS Placering Modulet er placeret på 1. kvarter. Særlige forhold Modulet er obligatorisk. Mål Formålet med modulet er, at den studerende opnår udvidet indsigt i og forståelse for videnskabsteoretiske problemstillinger, centrale forskningsmetoder og forskningsprocesser. Dette danner baggrund for at kunne vurdere og kritisk reflektere over eksisterende viden af relevans for området idræt og sundhed samt hvorledes empiriindsamling, præsentation og tolkning af ny viden kan varetages. Den studerende opnår viden og kompetencer til at forstå forskningsprocessen, forskerroller og valg af forskningsmetoder i forhold til de enkelte forskningsområder, med udgangspunkt i specifikke cases. Der indgår også elementer med fokus på at understøtte de studerendes evne til at udvikle egne og kollegaers fagligheder i relation til idræt og sundhedsområdet. Kompetencer Viden: Ved modulets afslutning skal den studerende have viden om: Videnskabsteoretiske grundpositioner knyttet til de enkelte forskningsområder Informationssøgning knyttet til de enkelte forskningsområder Konkrete forskningsmetoder og forskerroller knyttet til de enkelte forskningsområder Færdigheder: Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: Diskutere forskningsprocessen og forskningsdesign indenfor de enkelte forskningsområder Opstille forskningsdesign og gennemføre indledende dataindsamling og analyse under hensyntagen til betydningen af metodiske valg og problemer Kompetencer: Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: Identificere specifikke forskningsmetoder Beskrive forskerroller i relation til specifikke forskningsmetoder Forholde sig kritisk-analytisk til indsamling, tilvirkning, behandling og analyse af data Indgå i faglige diskussioner vedrørende egen og kollegaers udvikling i relation til idræts- og sundhedsområdet Vurdere og formidle forskningsmetodologiske overvejelser og forskningsresultater til relevante aftagere som f.eks. kommuner eller organisationer Rev. 4. september 2014 Side 28

29 Indhold Modulet består af en række forskningsprocessuelle områder bl.a. med fokus på den praktiske anvendelse og tolkning af data. Centrale emner er fx: objektivitet eller ej? Det repræsentative vs case forskningsdesign og anvendelse forskningsniveauer - fra det enkelte til det komplekse og fra sammenhæng til element forklaring og forståelse - herunder forskertyper og metoder metoder og teknikker til indsamling af empiri, præsentation og tolkning af den indsamlede viden metoder og strategier for systematisk søgning i litteraturdatabaser herunder dokumentering af søgestrategier Modulet uddybes nedenstående Undervisningsform Læringen foregår ved en kombination af forelæsninger, holdundervisning og case-baserede øvelser Modulet er delt i to med en fælles tværvidenskabelig del og en fagspecifik del. Den fælles tværvidenskabelige del tager fat i almene perspektiver om fx Videnskab, Videnskabsteori, Forskningsprocesser og rollen som forsker samt generel Metodeteori. I den fagspecifikke del vælger de studerende et af to spor, der har særlig fokus på forskningsmetoder, der knytter sig til henholdsvis naturvidenskabelig og humanistisk/samfundsvidenskabelig idræts- og sundhedsforskning. Forberedelsen til undervisningen indbefatter læsning og opgaveløsning i arbejdsgrupper. E-learn platform Kurset har et forum på E-learn, hvor kursusinformation, litteraturlister og undervisningsmaterialer befinder sig. Den fælles tværvidenskabelige del og de 2 fagspecifikke spor har hver deres mappe under platformen. Al information vedrørende litteratur, læseplan m.v. vil fremgå på E-learn. Eksamen Skriftlig prøve. Bedømmelse efter 7-trinsskala. Intern bedømmelse Den skriftlige prøve har en varighed af 5 timer. Der må benyttes hjælpemidler dvs. pensum og egne noter. Internetforbindelse er ikke tilladt. Tidsforbrug Den fælles videnskabelige del: 26 KT ca. 111 AT (inklusiv KT) Den fagspecifikke del: 45 KT ca. 185 AT (inklusiv KT) Eksamen: 5 KT ca. 37 AT (inklusiv KT) Modulansvarlig Modulet udbydes i samarbejde mellem forskellige forskningsenheder på IOB Fagansvarlige er: Lektor Peter Lund Kristensen (særligt ansvarlig for det naturvidenskabelige spor) - plkristensen@health.sdu.dk Postdoc. Klaus Eskelund (særligt ansvarlig for det humanistisk/samfundsvidenskabelige spor) - keskelund@health.sdu.dk Rev. 4. september 2014 Side 29

30 Uddybning af modulet En forskningsmetode er en systematisk og målrettet måde at undersøge verden på. Afhængig af hvilken forskningsmetode man vælger, forandres ens viden om og indsigt i verden. Først og fremmest har metoden konsekvenser for, hvad man forstår ved resultater og hvordan disse tolkes og anvendes. Derfor er det væsentligt at kunne skelne mellem forskellige metoder og deres styrker og svagheder. Gennem først et fælles tværvidenskabeligt forløb på 3 uger og herefter et 5 ugers forløb - enten på et naturvidenskabeligt eller humanistisk/samfundsvidenskabeligt spor (den enkelte studerende vælger selv spor) - præsenteres en række videnskabsteoretiske og metodologiske perspektiver samt konkrete forskningsmetoder, som den studerende aktivt skal reflektere over og arbejde med. Indholdet er rettet mod at kunne anvendes i den studerendes selvstændige gennemførelse af projekter på kandidatuddannelsen og i fremtidige jobs. Det fælles tværvidenskabelige forløb (fællesdelen) Dette 3-ugers forløb består dels af en række forelæsninger med dertilhørende gruppearbejde af videnskabsteoretisk karakter og dels en række holdundervisninger vedrørende informationssøgning Videnskabsteoretisk forløb: 7 forelæsninger med dertilhørende gruppearbejde v/ adjunkt, Esben Nedenskov Petersen, SDU, afdeling for filosofi Her fokuseres på grundlæggende spørgsmål som: Hvad er videnskab (og videnskabsteori)? Hvor går grænsen mellem videnskab og pseudo-videnskab? Hvad er erkendelsens grundlag og struktur? Findes der en objektiv sandhed/erkendelse? Forløbet har fokus på, hvorfor videnskabsteoretisk refleksion er en uomgængelig del af forskerrollen, og hvordan et fokus på videnskabelighed er afgørende i forhold til at opnå hensigtsmæssige forskningsprocesser inden for såvel naturvidenskab som humaniora. Informationssøgning 3 x 2 timers holdundervisning v/ Majbritt Ursula Johansen, SDU, Biblioteket og Merete Marbjerg, SDU, Biblioteket Her er formålet at kvalificere de studerende til at foretage relevante og fokuserede litteratursøgninger under hensyntagen til evt. tværvidenskabelige interesser. Mellem undervisningsblokkene skal der løses forskellige opgaver i informationssøgning. Der vil også blive givet en kort introduktion til EndNote, et referencehåndteringsprogram. De to fagspecifikke forløb: Det humanistiske/samfundsvidenskabelige spor Formålet med det humanistiske/samfundsvidenskabelige spor er at give den studerende viden om og færdigheder i anvendelsen af såvel kvalitative som kvantitative metoder med henblik på analyse af humanistiske og samfundsvidenskabelige problemstillinger inden for idræt og sundhed. Den studerende får en indføring i en bred vifte af humanistiske og samfundsvidenskabelige analysemetoder og typer af empiri, erfaringer med anvendelsen af metoderne og et kendskab til de forskellige metoders styrke og svagheder. Undervisningen er inddelt i særskilte ugeforløb over 5 uger med en ny tematik og metodisk tilgang for hver uge. I alle ugeforløb tilstræbes en undervisning der har seminarstruktur og indeholder kombinationer af forelæsninger, gruppearbejde og case-orienterede øvelser. Rev. 4. september 2014 Side 30