WORKSHOP BØRN, UNGE OG MOBILITET VEJFORUM 3. DEC. 2014

Transkript

1 WORKSHOP BØRN, UNGE OG MOBILITET VEJFORUM 3. DEC. 2014

2 HVORFOR ER DET VIGTIGT?

3 FORMÅL: På denne workshop vil vi derfor: Diskutere og dele viden og ideer på baggrund af korte oplæg med eksempler og input fra 2 kommuner, der på forskellige måder alle har arbejdet med børns og unges mobilitet Vise eksempler på og drøfte metoder til at kortlægge skoleelevers færden, mobilitet og adfærd

4 PROGRAM FOR WORKSHOPPEN KL Intro/Kontekst Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Sessionsleder: Anni Bjørn Om Sikre skoleveje og trafikadfærd Birgit Krogh Alminde, Mariagerfjord Kommune Om skoler og teknikere Connie Juel Clausen og Søren Fink, Odense Kommune Om de metoder vi bruger Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Nye tanker og ideer deles i plenum

5 METODER SKOLEVEJSANALYSER MED INDDRAGELSE AF ELEVERNE UDPEGNING AF SKOLERUTER VIA GIS TRAFIKFARLIGE SKOLEVEJE ANBEFALEDE SKOLERUTER

6 INDDRAGELSE MED SPØRGESKEMA Digitalt spørgeskema Digitalt spørgskema til elever og forældre klasse: Besvares af forældrene klasse: Besvares af forældrene klasse: Besvares af eleverne klasse: Besvares af eleverne Spørgsmål om transportvaner Optegning af skolerute Spørgsmål om transportvaner Optegning af rute Udpegning af utrygge lokaliteter Udpegning af utrygge lokaliteter

7 RESULTATER Cykel- og gangruter til skole Udpegning af utrygge lokaliteter Begrundelse for utryghed Fordeling på transportmiddelvalg Begrundelse for hvorfor de bliver kørt Brug af cykelhjelm Om de bliver fulgt til skole af en voksen Det hele opdelt på køn, skole og klassetrin

8 GIS-KORTLÆGNING

9 GIS-KORTLÆGNING: FORDELE OG ULEMPER Fordele: Simpel og billig at gennemføre Overblik over rutenet og antal elever på ruterne Skolerne behøver ikke inddrages Ulemper: Det er ikke de eksakte ruter, der udpeges Der sker ingen inddragelse/involvering af elever, forældre og evt. skolen Viser potentiale Kan bruges til stiplanlægning

10 TRAFIKFARLIGE SKOLEVEJE Baggrund i lovgivning: 26 i Folkeskoleloven: Kommunalbestyrelsen skal sørge for befordring mellem skolen og hjemmet eller dettes nærhed af: Børn, der har længere skolevej end 2½ km i børnehaveklassen og på klassetrin, 6 km på klassetrin, 7 km på klassetrin og 9 km i 10. klasse Børn, der har kortere skolevej, hvis hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør det særligt påkrævet

11 TRAFIKFARLIGE SKOLEVEJE P = 10 * (V 40) + 0,1 * (5000 ÅDT) * (0,1 La) + 10 * (8 Kb) + C SV + 25 * C Fortov + 25 * C Cyk - C uheld P = Pointantal, der beskriver vejens trafikfarlighed for skolebørn V = Skiltet hastighed på vejen i km/t ÅDT = Trafikmængden udtrykt som årsdøgntrafikken på vejen La = Andelen af lastbiler (køretøjer > 3½ tons) på vejen Kb = Kørebanebredden i meter C Sv = Korrektionsfaktor for smalle veje = - 50 point ved Kb < 6 meter, ellers 0 C Fortov = 0 ved forekomst af fortov/gangsti langs vejen og -1 ved fravær af fortov/gangsti C Cyk = 0 ved fravær af cykelsti/cykelbane, 1 ved forekomst af cykelsti/cykelbane langs vej C uheld = Fradrag for forekomsten af uheld med lette trafikanter på den enkelte lokalitet

12 TRAFIKFARLIGE SKOLEVEJE Fordele: Systematisk, objektivt og ensartet Tager udgangspunkt i elevernes færdigheder på forskellige klassetrin Ulemper: Kræver en del data Skolen inddrages ikke Kan give mange udpegede veje Kan blive økonomisk uoverskuelig

13 ANBEFALEDE RUTER På baggrund af GIS-data udpeges ruter fra alle boligområder til skolen Udvalgte lokaliteter på ruten besigtiges Der opstilles løsningsforslag til forbedring ved fokuslokaliteter Løsningsforslag prioriteres

14 ANBEFALEDE RUTER Fordele: Inddragelse af viden om børns kunne i trafikken alt efter alderstrin Midlerne til forbedring af skolevejen samles på prioriterede ruter. Fokus på trafiksikkerhed: udpegning sker af uddannede trafiksikkerhedsrevisorer i samarbejde med kommunen Ulemper: Ingen inddragelse af elever/forældre. Ressourcekrævende ved mange skoler. Ved dårligt data-grundlag er det svært at udpege ruter.

15 PRIORITERINGSMODEL Prioriteringen indeholder fire parametre: Potentialet: der angiver antallet af adresser og dermed potentielle elever der ad denne vej har korteste skolerute. Klassetrin: der angiver fra hvilke klassetrin denne rute anbefales. Virkningen: angiver en vurdering af hvilken forbedring projektet vil medføre på det pågældende sted. Prisen: anlægsskøn for projektet.

16 HVAD VIL VI OGSÅ GERNE VIDE NOGET OM? HVILKE METODER DRØMMER VI STADIG OM?

17 Sikre skoleveje og trafikadfærd Vejforum Onsdag d. 3. december 2014 Birgit Krogh Alminde Park & Trafik Mariagerfjord Kommune

18 Fokus på sikker skoletrafik

19 Ny skolestruktur med større afstande Arden Skole: kl. Assens Skole: kl. Bymarkskolen: kl. Hadsund Skole: kl. Havbakkeskolen: kl. Mariager Skole: kl. Rosendalskolen: kl. Søndre Skole: kl. Valsgård Skole: kl.

20 Samarbejde om sikker skoletrafik Samarbejde på tværs af forvaltninger for skole og teknik. Netværk for færdselskontaktlærere (+ politi og andre interessenter efter behov og emne). Empowerment: Gør det nemt for skolerne at arbejde med trafiksikkerhed. Gennem dialog og information opnås bedre løsninger.

21 Kommunikation Få budskabet ud. Fortæl de gode historier.

22 Spørgsmål til debat 1. Hvordan håndterer vi udfordringen med, at elever som følge af længere skoledage også skal ud i trafikken i myldretiden? 2. Hvordan sælger vi budskabet om at bruge cyklen til børn og forældre, der ikke ser cyklen som et realistisk transportmiddel pga. afstand? 3. Hvordan kan vi gøre befordringsberettigede elever sikre trafikanter, når de kan tage bussen i skole? 4. Hvordan kan vi håndtere udfordringen med større skoledistrikter og ønsket om trafiksikre børn? Og hvordan kan vi få forældrene med? 5. Hvordan kan vi motivere nærtboende lærere til at cykle eller gå til skole fremfor at tage bilen? 6. Hvordan får vi sat trafiksikkerhed på dagsordenen på skolerne (og bevaret fokus på det)?

23 - v o re s m å l e r ik k e a lt id h e lt d e s a m m e

24

25

26

27 fysisk aktivitet integreret i undervisning ud over idrætsundervisning har vist sig at fremme læring. Kulturministeriets udvalg for idrætsforskning, 2011 Fysisk aktivitet forbedrer kognition. Det er sandsynliggjort i forhold til problemløsning, logisk tænkning, rumopfattelse, sproglige færdigheder, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmærksomhed. Kulturministeriets udvalg for idrætsforskning, 2011 Læring fremmes bedst, hvis den fysiske aktivitet er udfordrende, varieret og indebærer succesoplevelse. Kulturministeriets udvalg for idrætsforskning, 2011

28

29

30

31

32 c o d e n s e.d k

33 Workshop: Børn, Unge og mobilitet, Vjeforum den 3. december 2014 Spørgsmål fra Mariager Fjord Kommune: 1. Hvordan håndterer vi udfordringen med, at elever som følge af længere skoledage også skal ud i trafikken i myldretiden? 2. Hvordan sælger vi budskabet om at bruge cyklen til børn og forældre, der ikke ser cyklen som et realistisk transportmiddel pga. afstand? 3. Hvordan kan vi gøre befordringsberettigede elever sikre trafikanter, når de kan tage bussen i skole? 4. Hvordan kan vi håndtere udfordringen med større skoledistrikter og ønsket om trafiksikre børn? Og hvordan kan vi få forældrene med? 5. Hvordan kan vi motivere nærtboende lærere til at cykle eller gå til skole fremfor at tage bilen? 6. Hvordan får vi sat trafiksikkerhed på dagsordenen på skolerne (og bevaret fokus på det)? Opsamling af kommentarer fra papir på bordene: Belønning Inddragelse Cykelvenlighed Faciliteter til bad Hust reformen! Dialog er vigtig nedbryde barrierer og styrke potentialer Giv tid Trafikpolitik Rollemodeller Trafikpolitikker på skoler Undgå at opfordre til aktiv søgning om befordring Opdragelse af forældrene Italesæt fordelene ved selvtransporterende børn