LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 7 - SLANGERUP TUNNELDALS LANDSKAB HILLERØD KOMMUNE 2012

Transkript

1 LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 7 - SLANGERUP TUNNELDALS LANDSKAB HILLERØD KOMMUNE 2012 LANDSKABSKARAKTER Området er højt beliggende, og karakteriseret af flere tunneldale, hvoraf én gennemskærer området og går tværs gennem Lystrup Skov i retning nord syd. Området er kraftig bølget og præget af ekstensiv drift, heraf specielt mange hestehold og med spredte, men flere mindre husmandssteder. Området indeholder flere større skove, både Uggeløse Skov og Lystrup Skov, samt mindre søer og moseområder der alle følger tunneldalenes udstrækning og derved har en aflang form dannet af terrænnet. Områdets skala er forholdsvis lille, på trods af store elementer såsom Lystrup Skov og tunneldal. De mindre marklodder og mindre grupper af beplantninger opdeler landskabet i mindre rum. Netop den ekstensive drift og de små marklodder, samt de kuperede landskab, giver en svag struktur i området. BESKRIVELSE Karakterområdet er beliggende i den sydlige del af kommune, og størstedelen af området er beliggende udenfor kommunegrænsen. Området er en del af et større sammenhængende tunneldalssystem der har sin udstrækning helt til Farum og er bestående af flere øst-vest gående tunneldale der indeholder vandløb, karakteristiske langsøer, moser og engområder. Mellem tunneldalene er områder af dødislandskab og bundmoræne. Området indenfor kommunegrænsen indeholder en af disse tunneldale, der løber gennem området i retning nord - syd gennem Lystrup Skov, hvor den skaber en markant skrænt i skoven. Området er et højt beliggende og kraftig bølget landskab, præget af områder med dødispræg syd for Lystrup Skov. Mod øst bliver området et mere roligt bundmorænelandskab. Det er også her de større gårde ligger, såsom Strenghøjgård. Området er præget af ekstensiv drift og en hel del hestehold, specielt ved overdrevslandskabet mod Slangerup. Området indeholder Lystrup Skov som er en større højt beliggende skov indenfor området. Lystrup Skov er en af de sidste rester af den store sammenhængende skov, der en gang dækkede det meste af Nordsjælland. Derudover indeholder området en del mindre bevoksninger og grupper af beplantninger. Langs vejen mellem Slangerup og Lystrup på den sydlige side ud mod det åbne land, er der placeret mindre husmandssteder. På bundmorænen er der en del større gårde, såsom Strenghøjgård. Der er i den østlige del af området udlagt flere mindre og nye parcelhusområder. Kulturhistorisk set indeholder området rester af tracéet af en tidligere jernbane mellem Slangerup og Hillerød. Slangerup Kirke ligger udenfor kommunegrænsen, og fremstår flere steder fra i landskabet mod øst. LÆS MERE PÅ FELTSKEMAET

2 ANBEFALINGER Oplevelsen af tunneldalen skal bevares og vedligeholdes, bl.a. ved at friholde for beplantning, bebyggelse og tekniske anlæg der skalamæssigt kan dominerer de eksisterende landskabselementer. Lystrup Skov fremstår tydeligt i landskabet med sin høje beliggenhed og markante skovbryn, og derfor bør også fremover friholdes for beplantning, bebyggelse og større tekniske anlæg omkring skoven. Områdets mindre skala og fortrinsvise lukkede rum skal bevares ved at undgå f.eks. sløjfning af mindre beplantning og terrænændringer. Nye elementer skal generelt tilpasses, således at landskabets skala, kompleksitet og struktur bevares. der sikrer et harmonisk udtryk i samspil med eksisterende bygninger. Der bør ikke ske yderlig udstykning til beboelse og erhverv i det åbne land mellem bygningerne, specielt op til skovbrynet til Lystrup Skov. Området indeholder ingen tekniske anlæg, og bør også fremover friholdes for større tekniske anlæg, grundet områdets mindre skala. Mindre anlæg, herunder husstandsvindmøller, vil med kunne indarbejdes i området, fortrinsvis i området ved Strenghøjgård, såfremt at der tages afstand og hensyn til Lystrup Skov og tunneldalene. Området ved tunneldalene, i dødislandskabet og op af Lystrups Skovs skovbryn bør friholdes for skovrejsning, da den vil sløre områdernes markante karakteristiske terrænformer og skovens bryn. Mindre beplantninger kan indpasses i områdets mindre skala, specielt ved dødislandskabet. Området er naturligt disponeret for mindre lavbundsområder og vådområder i terrænets lavninger. Etablering af nye lavbundsområder og vådområder vil styrke landskabskarakteren, særligt i områderne med dødispræg, eller i tunneldalene. Indblik til Slangerup Kirke fra øst bør bevares, eksempelvis ved nærmere udpegede indblikskiler. Ny bebyggelse i forbindelse med landbrug bør placeres i tilknytning til eksisterende bygningsmasse og sikres et ensartet udtryk i samspil med eksisterende bygninger. Bygningerne bør have en lav karakter

3 FOTO Indblik til Slangerup Kirke Kig over tunneldal syd for Lystrup Skov Rester af det gamle jernbanetracée Lystrup Skov set fra karakterområdet nord for Slangerup Overdrev Nordfra og ind mod Vildbjerg i den nordvestlige del

4 Landskabskarakterområde 7, Tunneldalslandskab ved Slangerup. Landskabets nøglekarakter Området er højt beliggende, og karakteriseret af flere tunneldale, hvoraf en gennemskærer området og går tværs gennem Lystrup Skov i retning nord syd. Området er kraftig bølget og præget af ekstensiv drift, heraf specielt mange hestehold og med spredte, men flere mindre husmandssteder. Området indeholder flere større skove, både Uggeløse Skov og Lystrup Skov, samt mindre søer og moseområder der alle følger tunneldalenes udstrækning og derved har en aflang form dannet af terrænnet. Områdets skala er forholdsvis lille, på trods af store elementer såsom Lystrup Skov og tunneldal. De mindre marklodder og mindre grupper af beplantninger opdeler landskabet i mindre rum. Netop den ekstensive drift og de små marklodder, samt de kuperede landskab, giver en svag struktur i området. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning. Området er beliggende i den sydlige del af kommune, og størstedelen af området er beliggende udenfor Hillerød Kommune i hhv. Frederikssund og Allerød Kommune. Området grænser op til karakterområdet Gørløse-Sigerslev Landbrugslandskab mod nord, og mod nordvest og øst grænser det op til Uvelse Landbrugslandskab. Området er højere liggende end de omkransende områder og mere kuperet og i højere grad præget af ekstensiv drift. Området indenfor kommunegrænsen er kun en meget lille del af karakterområdet, og beskrivelsen omhandler kun dette område. Geologi Området er en del af et større sammenhængende tunneldalssystem, som går helt ud til Farum og er bestående af flere øst-vest gående tunneldale der indeholder vandløb, karakteristiske langsøer, moser og engområder. Mellem tunneldalene er områder af dødislandskab og bundmoræne. En af tunneldalene løber gennem området i retning nord - syd gennem Lystrup Skov, hvor den skaber en markant skrænt i skoven, og fortsætter syd for gennem karakterområdet. Lige nord øst derfor er et dødislandskab og øst derfor er bundmorænen. Jorden består fortrinsvis af postglacial ferskvandstørv i tunneldalen. Den resterende del af områder er en blanding af smeltevandsler, smeltevandsgrus, smeltevandssand og moræneler. 1

5 Arealanvendelse og landskabsstrukturer Dyrkningsmønster Området rummer fortrinsvis ekstensivt landbrug i det mere kuperede landskab (dødisområderne) med en del dyrehold, fortrinsvis i form af heste. På bundmorænefladerne er områderne mere intensiv dyrket, og det er også her at de større gårde er beliggende. Bevoksningsstruktur Området indeholder Lystrup Skov som er en større højt beliggende skov. Derudover indeholder området en del mindre bevoksninger og grupper af beplantning. Bebyggelsesmønster Karakterområdet indeholder middelstore spredte gårde, fortrinsvis på bundmorænen, såsom Strenghøjgård. Der er flere steder små klynger af ny udstykninger, ligesom at der er kommet en del nye beboelsesejendomme til langs vejen mellem Slangerup og Lystrup på den sydlige side ud mod det åbne land. Kulturhistoriske mønstre og anlæg Lystrup Skov er af de sidste rester af den store sammenhængende skov, der en gang dækkede det meste af Nordsjælland. Der har tidligere været en jernbane mellem Slangerup og Hillerød. Rester af tracéet kan ses gennem området. Slangerup Kirke fremstår tydeligt i landskabet fra flere steder, specielt fra området øst for. Tekniske anlæg Området indeholder ingen tekniske anlæg. Landskabskarakterens oprindelse Landskabskarakteren har sin oprindelse i Udskiftningstiden fra 1750 til Landskabet er dog i stor grad præget af de geologiske forhold omkring tunneldalene der har sin oprindelse i sidste istid. Rumlige og visuelle forhold Skalamæssigt fremtræder området af lille skala, på trods af store elementer såsom Lystrup skov og tunneldalen. Dette er fortrinsvis pga. de mindre marklodder, og mindre grupper af beplantninger der opdeler landskabet i mindre rum. Landskabet er forholdsvis lukket. Både grundet de store skove, hvor specielt Lystrup Skov ligger højt i terrænet og danner en afgrænsning. Derudover er det kraftig kuperet landskab yderlig med til at danne mindre forholdsvis lukkede rum. Fra vejen syd for Strenghøjgård er der udsigt til Slangerup Kirke mod vest. Ellers giver terrænet fra høje punkter udsigt ud over landskabet i mindre og afgrænsede kik. 2

6 Området fremstår komplekst, og der er stor forskel i skalaen på de forskellige elementer i området. Kompleksiteten stammer dels fra det varierede terræn, men også grundet beplantningsgrupper, forekomst af flere mindre søer, den store forekomst af fritliggende gårde og et forholdsvis urbant udtryk i arealanvendelsen med hestehold samt mindre erhverv, blandet med de større gårde hvor jorden og terrænet har muliggjort det. Strukturen i området er svag. Den ekstensive drift og de små marklodder, sammen med det kuperede landskab frembringer ingen struktur i landskabet, og på trods af tunneldalens dominans i området, så slører Lystrup Skov tunneldalen, således at den ikke fremstår som et overskyggende geologisk element i denne del af karakterområdet der er beliggende indenfor Hillerød Kommune. Området er ikke præget af hverken visuel uro eller støj, hvorfor at landskabet fremstår roligt. Visuelle relationer til nabokarakterområder På grund af området tæthed og mindre skala er der ikke udsyn fra området til naboområderne. Lystrup Skov, der er beliggende højt i landskabet, fremstår som tæt skov og giver dermed ikke udsyn til det omkringliggende landskab. Planmæssige udfordringer Der er ingen planer for udvikling af området i form af byudvikling, skovrejsning etc. Området er en del af en større biologisk spredningskorridor. Lystrup skov, der er en statsskov, indeholder både skovlegeplads og kælkebakke. Der er en afmærket rute Spor i landskabet gennem skoven. Landskabsvurdering Vurdering af karakterstyrke Særligt karakteristisk Lystrup Skov Skoven er rest af et større sammenhængende skovområde i Nordsjælland. Det kraftige terræn har formodentlig bevirket at området ikke har været udbytterigt nok til at opdyrke. Der kan derfor ses en sammenhæng mellem den resterende skov og naturgrundlaget. Skoven er højt beliggende i dødislandskabet og gennemskåret af en tunneldal. Hvor tunneldalen gennemskærer skoven er der en lysning der er præget af sø og mose. Netop de større skove, de langstrakte moser og tunneldale er karakteristiske for landskabet, og karakteren står tydeligt i dette område. Overdrev 3

7 Tunneldalen går gennem dette område og har skabt et overdrevslandskab, grundet det lavereliggende terræn der er præget af ekstensiv drift og med flere mindre moseområder og søer. Skalaen er lille og terrænet har bevirket at marklodderne er små, ligesom der kun ligger få spredtliggende mindre husmandsteder i dette område. Området er særlig karakteristisk i af med at tunneldalens jordbund og dyrkningsforhold har skabt det karakteristiske ekstensive landskab, præget af terrænet og de lavereliggende moser og søer det har medført. Karakteristisk Området ved Strenghøjgård Området ligger lige op ad tunneldalen og dødislandskabet, men er fortrinsvis beliggende på bundmorænen. Dette har bevirket at jorden har været gunstigere at dyrke, sammenholdt med at terrænet er mindre kuperet. Området er derfor i højere grad præget af mere intensiv drift og flere større gårde. Der er flere mindre udstykninger i området. Områdets skala er stadig mindre og området indeholder flere langstrakte mindre søer og moser. Vurdering af tilstand God Lystrup Skov Skoven er en del af den skovbeplantning der oprindeligt dækkede Nordsjælland, og skoven fremstår intakt i forhold til landskabets oprindelse, med nogenlunde samme lysning i bunden af tunneldalen hvor søer og moser præger landskabet. På samme måde er tunneldalen en del af landskabets oprindelse og fremstår ligeledes intakt. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af området er god i af med at skoven fremstår forholdsvis upåvirket og med et tydeligt skovbryn og lysningen i skoven der understreger terrænnet. Søer og moser er forholdsvis bevaret i lysningen. Området er ikke forstyrret af tekniske anlæg eller lignende. Området vurderes derfor at være i god tilstand. Overdrev Området har bevaret overdrevskarakteren med ekstensiv drift, samt terrænformationerne der er præget af tunneldalen. De aflange søer og moser er ligeledes intakte i området. Området fremstår derfor intakt i forholdt til dets oprindelse. Området dyrkes stadig som ekstensiv drift og fremstår forholdsvis åbent med mindre småbevoksninger, specielt omkring mose og søer. De karaktergivende landskabselementers vedligeholdsmæssige tilstand er dermed god. Området er forholdsvis friholdt for ny bebyggelse og beplantning, og friholdt for tekniske anlæg. Samlet set vurderes området at være i god tilstand. Middel Området ved Strenghøjgård Områdets intakthed vurderes at være dårlig, i af med at de større gårde i området har fået udvidet bygningsmassen og tilført ekstra erhverv. Derudover er der udlagt flere mindre nye udstykninger i 4

8 området. Strukturen af det gamle jernbanetracé der går gennem området er næsten udvisket. Området bliver stadig landbrugsmæssigt drevet med ekstensivt brug, men der er tilføjet flere mindre bevoksningsgrupper af nål, hvilket gør at den vedligeholdsmæssige tilstand er middel. Området er uforstyrret i forhold til tekniske anlæg, hvorfor den samlede vurdering af området bliver middel. Oplevelsesrige landskaber, udsigter og orienteringspunkter Oplevelsesrige områder Lystrup Skov Området ved Lystrup Skov, og specielt i tunneldalen, opleves som et stedbundet visuelt oplevelsesrigt område på grund af de markante terrænmæssige skrænter, understreget af at området holdes åbent i en del af tunneldalen. Derudover giver Lystrup Skov med dens skovbryn en fin kant mod specielt det nordlige karakterområde, hvor åbne marker møder skovbrynet der understreger terrænets former. Orienteringspunkter Slangerup Kirke fremstår højt i landskabet og kan ses fra den syd østlige del af området. Vurdering af sårbarhed Generel sårbarhedsvurdering For at bevare det karaktergivende landskab er det vigtigt at friholde landskabet op mod de store skove, her Lystrup Skov, således at skovbrynene står tydeligt mod de åbne og friholdte flader, samt at terrænet kan aflæses i de åbne falder op mod skovbrynet. Karakterområdet er specielt præget af terrænet med de aflange tunneldale, hvori der er åløb, søer og moser. En fortsat understregning af terrænet kræver at tunneldalene friholdes for skovrejsning og beplantning/bevoksning af større volumen, således at de langstrakte terrænformationer kan tydes i landskabet. Tunneldalen er markant i Lystrup Skov, og specielt det lysåbne areal i skoven er med til at understrege terrænet der ellers kan fremstå lidt sløret inde i skoven. Evt. beplantning kan henholdes til morænefladerne i området, hvor skalaen er større og en beplantning ikke vil sløre landskabet på samme måde. På samme måde bør overdrevslandskabet friholdes for beplantning i større skala, netop pga. landskabets mindre skala her. Moser og søer bør fastholdes som åbne flader og friholdes for opvækst. Området er i dag frit for tekniske anlæg. Nye tekniske anlæg vil derfor være fremmede, og især af større skala vil de få en alt for dominerende virkning i landskabet, i og med at skalaen i landskabet er lille. Det er vigtigt at området ikke yderligere bebygges, eller at eksisterende ejendomme ikke overgår til anden erhverv, da det ofte medføre et mere urbant udtryk og kan medvirke til at dyrkningen af de åbne arealer ophører. Det er vigtigt at området fortsat dyrkes for at friholde åbne flader op mod 5

9 tunneldalen og Lystrup Skov. Området er sårbart overfor ændringer i anvendelsen. Området indeholder mindre jordbrug, hvilket også for eftertiden bør være en del af anvendelsen i området, i af med at den friholder de åbne flader. Strukturen i området er middel til stor, hvorfor at større jordbrug bør nærmere vurderes i forhold til en indpasning i landskabet. Af samme årsag vil en ændring af anvendelsen hen mod mindre hobbybrug tilføje landskabet en lille skala der er fremmede i landskabskarakterområdet. Strategiske mål Områder, hvor landskabskarakteren bør beskyttes (og forbedres) Lystrup Skov Det særlige karakteristiske område ved Lystrup Skov er i god tilstand og derudover udpeget til oplevelsesrigt område. Området får derfor det strategiske mål, beskyttes. Det betyder, at ændringer i arealanvendelse eller tilstand kun bør ske som led i at beskytte eller forbedre områdernes landskabskarakter og særlige oplevelsesmuligheder. Området skal beskyttes i forhold til elementer eller ændringer der kan sløre eller ændre på terrænet. Skovbrynet ved Lystrup Skov bør beskyttes for ændringer der påvirker skovbrynet. De lysåbne område i skoven skal ligeledes bevares for at understrege tunneldalens markante terrænformationer. Overdrev Det særlige karakteristiske overdrevsområde udpeges som beskyttelsesområde. Området er i god tilstand, og skal beskyttes i forhold til ting der kan sløre eller ændre på det karakteristiske terræn, på den åbne karakter eller landskabets lille skala. Områder, hvor landskabskarakteren bør vedligeholdes (og forbedres) Området ved Strenghøjgård Området er karakteristisk og i middel tilstand. Området får det strategiske mål at skulle vedligeholdes. Det strategiske mål vedligehold/forbedre betyder at de karaktergivende landskabselementer skal vedligeholdes og at eventuelle forbedringer skal ses i relation til de karaktergivende elementer. Den dyrkningsmæssige anvendelse af området bør fastholdes, således at områdets struktur med de åbne marker og større gårde bevares. Anbefalinger til planlægning og forvaltning Landskabskarakteren Det er vigtigt at oplevelsen af tunneldalen bevares og vedligeholdes, bl.a. ved at friholde for 6

10 beplantning, bebyggelse og tekniske anlæg der skalamæssigt kan dominerer de eksisterende landskabselementer. Ligeledes er det vigtigt at Lystrup Skov fremstår tydeligt i landskabet med sin høje beliggenhed og markante skovbryn, og derfor bør der ligeledes friholdes for beplantning, bebyggelse og større tekniske anlæg omkring skoven. Områdets mindre skala og fortrinsvise lukkede rum skal bevares ved at undgå f.eks. sløjfning af mindre beplantning, ændring af terræn. Introduktion af nye elementer skal generelt tilpasses, således at landskabets skala, kompleksitet og struktur bevares. Natur Området ved tunneldalene, i dødislandskabet og op af Lystrups Skovs skovbryn bør friholdes for skovrejsning, da den vil maskere områdernes markante karakteristiske terrænformer og skovens bryn. Mindre beplantninger kan indpasses i områdets mindre skala, specielt ved dødislandskabet. Området er naturligt disponeret for mindre lavbundsområder og vådområder i terrænets lavninger. Etablering af nye lavbundsområder og vådområder vil styrke landskabskarakteren, særligt i områderne med dødispræg, eller i tunneldalene. Kulturhistorie Indblik til Slangerup Kirke fra øst bør bevares, eksempelvis ved nærmere udpegede indblikskiler. Bebyggelse Ny bebyggelse i forbindelse med landbrug bør placeres i tilknytning til eksisterende bygningsmasse og sikres et ensartet udtryk i samspil med eksisterende bygninger. I det kuperede terræn bør bygningerne ligge samlet og lavt i terræn, så terrænet får en afskærmende effekt. På den mere åbne moræneflade ses bygningerne længere væk fra og derfor bør tilbygninger m.v. have en lav karakter, der sikrer et harmonisk udtryk i samspil med eksisterende bygninger. Området har allerede flere mindre parcelhusudstykninger, samt småbebyggelse langs vejen der løber mellem Slangerup og Lystrup. Det er vigtigt at der ikke sker yderlig udstykning til beboelse og erhverv i det åbne land mellem bygningerne, specielt op til skovbrynet til Lystrup Skov. Tekniske anlæg Området indeholder ingen tekniske anlæg, og bør også fremover friholdes for større tekniske anlæg, grundet områdets mindre skala. Mindre anlæg vil med kunne indarbejdes i området, fortrinsvis i området ved Strenghøjgård, såfremt at der tages afstand og hensyn til Lystrup Skov og tunneldalene. 7