Når sygehus og kommune samarbejder om sårbehandling af patienter i eget hjem en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når sygehus og kommune samarbejder om sårbehandling af patienter i eget hjem en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning"

Transkript

1 Når sygehus og kommune samarbejder om sårbehandling af patienter i eget hjem en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2011; 11(2)

2 Når sygehus og kommune samarbejder om sårbehandling af patienter i eget hjem en medicinsk teknologivurdering; Sammenfatning Sundhedsstyrelsen, Dokumentation af kvalitet og standardisering URL: Emneord: Teknologi, patient, organisation, økonomi, sundhedstjenesteforskning, medicinsk teknologivurdering, MTV, sårbehandling, behandling Sprog: Dansk med engelsk resume Format: pdf Version: 1,0 Versionsdato: 10. oktober 2011 Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, november 2011 Kategori: Rådgivning Design af rapportskabelon: Sundhedsstyrelsen og 1508 A/S Opsætning af rapport: Rosendahls-Schultz Grafisk A/S Layout af forside: Wright Graphics Elektronisk ISSN: X Denne rapport citeres således: Futtrup I, Fasterholdt I, Lee A, Kidholm K, Lauridsen JT, Sørensen JL Når sygehus og kommune samarbejder om sårbehandling af patienter i eget hjem en medicinsk teknologivurdering København: Sundhedsstyrelsen, Dokumentation af kvalitet og standardisering Medicinsk Teknologivurdering 2011; 11(2) Serietitel: Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter Serieredaktion: Mogens Hørder & Stig Ejdrup Andersen For yderligere oplysninger rettes henvendelse til: Sundhedsstyrelsen Dokumentation af kvalitet og standardisering Islands Brygge København S Tlf Hjemmeside: Rapporten kan downloades fra under udgivelser

3 Hvad er MTV? MTV er et redskab, der bidrager til beslutningstagning på sundhedsområdet. En MTV samler og vurderer den viden, der foreligger om en given medicinsk teknologi. En medicinsk teknologi skal opfattes bredt som procedurer og metoder til forebyggelse, diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering inklusive apparater og lægemidler. Det kan fx være en ny metode til at behandle patienter. Der fokuseres på de sundhedsfaglige, patientmæssige, organisatoriske og økonomiske aspekter. Foreligger der ikke tilstrækkeligt antal studier til belysning af et eller flere af aspekterne, kan egne undersøgelser foretages. MTV en munder ud i en rapport, der kan bidrage til bedre planlægning, kvalitetsudvikling og prioritering på sundhedsområdet. MTV s målgruppe er beslutningstagere på det sundhedspolitiske felt. Den henvender sig derfor primært til forvaltninger, politikere og øvrige beslutningstagere på det sundhedsfaglige område. Her bidrager MTV med input til beslutninger inden for drift og forvaltning samt politisk styring i forhold til hvilke ydelser, der skal tilbydes på sundhedsområdet, og hvordan de kan organiseres. Medicinsk teknologivurdering defineres således: MTV er en alsidig, systematisk vurdering af forudsætningerne for og konsekvenserne af at anvende medicinsk teknologi. MTV er en forskningsbaseret, anvendelsesorienteret vurdering af relevant foreliggende viden om problemstillinger ved anvendelse af teknologi i relation til sundhed og sygdom. Projektet er finansieret af MTV-puljen, som blev nedlagt i Puljens formål var at udbrede kendskabet til og brugen af MTV lokalt. MTV-puljeprojekter udarbejdes af en ekstern tværfaglig projektgruppe. Projektgruppen gennemgår systematisk den eksisterende litteratur, bidrager med dataindsamling, udarbejder rapportens kapitler og formulerer rapportens konklusioner. Sundhedsstyrelsen foretager redigering af den samlede rapport. MTV-rapporter gennemgår desuden eksternt peer-review. Hent yderligere oplysninger om MTV på under MTVværktøjskasse: Metodehåndbog for medicinsk teknologivurdering Medicinsk Teknologivurdering Hvorfor? Hvad? Hvornår? Hvordan? 3 Når sygehus og kommune samarbejder om sårbehandling af patienter i eget hjem

4 Sammenfatning Introduktion Sundhedsministeriets og Sundhedsstyrelsens nationale strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet har fokus på kvalitetsudvikling af patientforløb herunder at fremme sammenhæng og kontinuitet i det samlede forløb. Dette indebærer bl.a. et øget fokus på samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og praktiserende læger. På Odense Universitetshospital (OUH) i Region Syddanmark er der opbygget et tværfagligt sårcenter, Universitetscenter for Sårheling (UfS). Her behandles patienter med problemsår, dvs. diabetiske fodsår, tryksår, vaskulære sår mv. Patienter med problemsår behandles typisk i et samspil mellem hospitalet og hjemmeplejen samt i nogen grad den praktiserende læge. Udredning og behandlingsplan varetages i UfS ved patientens ambulante besøg, mens det ofte er hjemme- og plejehjemssygeplejersker, der varetager den daglige behandling. For en del patienter er tilbuddet om ambulant behandling i UfS imidlertid ikke optimalt. Den primære årsag hertil er manglende kontinuitet i behandlings- og aflastningstiltag, som bl.a. skyldes, at vidensgrundlaget i primær og sekundær sektor er meget forskelligt. Endvidere oplever sårsygeplejersker i UfS, at svækkede og immobile patienter udsættes for en ubekvem og langvarig transport til den ambulante behandling. I et samfundsmæssigt perspektiv er dette forbundet med store omkostninger til transport. Formål Formålet med denne MTV er at dokumentere og vurdere kliniske, patientrelaterede, økonomiske og organisatoriske konsekvenser af et tilbud om besøg i patientens hjem udført af udgående sårsygeplejerske fra UfS sammenlignet med traditionel ambulant behandling i hospitalsregi. MTV en skal klarlægge følgende forskningsspørgsmål: 1) Ved hvilket tilbud får man de mest fordelagtige kliniske effekter? 2) Er der forskel i patienttilfredshed afhængig af tilbuddet? 3) Hvilken betydning har tilbuddet om behandling i patientens eget hjem for det tværsektorielle samarbejde og for kvalitet af sårbehandling? 4) Hvilket tilbud er mest omkostningseffektivt, dvs. hvor udnyttes sundhedsvæsenets ressourcer bedst? Målgruppe MTV en danner grundlag for en vurdering af, om denne udefunktion skal opretholdes og evt. udvides på hospitalet. Målgruppen er derfor beslutningstagere af dette. Ligeledes vil resultaterne være af interesse for de øvrige danske regioner, sygehus- og afdelingsledelser, sårcentre og relevante kommunale forvaltninger så som hjemmesygepleje og plejehjem. Afgrænsning Tilbuddet var afgrænset til patienter med skrøbeligt helbred for hvem, det var forbundet med stort ubehag og besvær at skulle møde frem i ambulatoriet. Det primære fokus 4 Når sygehus og kommune samarbejder om sårbehandling af patienter i eget hjem

5 var på samarbejdet mellem sygeplejersker på hospitalet og i hjemmeplejen/på plejehjemmet. Dette fokus blev valgt, fordi det i et forudgående pilotprojekt ikke lykkedes at styrke dialogen mellem hospitalet og praktiserende læger. Endelig blev resultaterne i teknologi- og økonomikapitlerne afgrænset til tryksår, idet der viste sig at være meget få observationer med andre sårtyper. Metode Udover et systematisk litteraturstudie indgår der i denne MTV en randomiseret undersøgelse, hvor data er analyseret og beskrevet i en MTV-ramme indeholdende kliniske, patientrelaterede, organisatoriske og økonomiske aspekter af teknologien. I teknologikapitlet beskrives den randomiserede undersøgelse. Vha. statistiske metoder, herunder multipel regressionsanalyse, belyser kapitlet forskelle i primære kliniske parametre mellem interventions- og kontrolgruppen. I patientkapitlet er patienternes tilfredshed med sårbehandling belyst ved en spørgeskemaundersøgelse. Derudover er deres erfaringer med udgående sårsygeplejerske fra UfS belyst ved interviews med patienter og pårørende. I organisationskapitlet er samarbejdet mellem hjemme- og plejehjemssygeplejersker og udgående sårsygeplejersker belyst ved interviews med de involverede parter. I økonomikapitlet er der foretaget beregning af de samfundsøkonomiske og driftsøkonomiske konsekvenser af at flytte sårbehandlingen fra ambulatoriet til patientens eget hjem. Undersøgelsesperioden for den enkelte patient var maksimalt seks måneder eller indtil sårheling. Kliniske og økonomiske data blev indsamlet ved baseline og månedsvis frem til opheling af sår eller maksimalt seks måneder. Patientrelaterede data blev indsamlet ved afslutning eller efter maksimalt seks måneder, mens organisatoriske data blev indsamlet ved projektafslutning. Teknologi I en randomiseret undersøgelse af patienter henvist til UfS med tryksår blev sårbehandling i patientens eget hjem sammenlignet med traditionel behandling i ambulatoriet over en periode på seks måneder. I alt 76 patienter deltog. Gennemsnitsalderen var hhv. 70 og 72 år for interventions- og kontrolgruppen. Der var ingen signifikant forskel ift. patienternes alder, kønsfordeling, sårareal og smerter ved baseline. De primære kliniske outcome i studiet var opheling, sårudvikling og smerter. Studiet viste, at 39 % af sårene i interventionsgruppen var helet inden for de seks måneders opfølgning mod 31 % i kontrolgruppen. Sårhelingen var størst i de første tre måneder af perioden, hvor sårene i gennemsnit blev reduceret til cirka 30 % af deres indledende størrelse. Smerteniveauet for interventionsgruppen var ved seks måneders opfølgning sænket til 1/3 af niveauet ved opstartsmålingen. Dette var bedre end i kontrolgruppen, hvor der blev opnået en halvering af smerteniveauet. Da ingen af ovenstående resultater vedrørende behandlingens effekt var signifikante, var antagelsen, at den kliniske effekt af sårbehandlingen var ens i de to grupper. 5 Når sygehus og kommune samarbejder om sårbehandling af patienter i eget hjem

6 Studiet havde en række metodemæssige udfordringer, hvoraf en af de væsentligste var manglen på blinding og dermed en øget risiko for at overestimere behandlingseffekten. En anden væsentlig faktor var den lille stikprøve på 76 patienter, som må vurderes at vanskeliggøre påvisning af en eventuel interventionseffekt. Patient Da en litteratursøgning ikke identificerede tidligere undersøgelser af patienternes perspektiv på udgående sårbehandling, blev dette belyst ved egne undersøgelser i form af en spørgeskemaundersøgelse og individuelle interviews med patienter og pårørende. Patienterne var i høj grad tilfredse med den faglige kunnen hos personalet i hjemmepleje og på plejehjem. Ligeledes var der stor tilfredshed med den faglige kunnen hos personalet i sårambulatoriet. Der var derimod mindre tilfredshed med ventetid i ambulatoriet og på transport. Mens de fleste oplevede at have fået en større viden om sårets behandling, oplevede kun halvdelen at have indflydelse på denne. Der var ingen signifikant forskel på tilfredshed mellem interventions- og kontrolgruppen. Det var kun respondenterne i interventionsgruppen, der havde erfaring med udgående sårsygeplejerske. Mens 93 % i høj grad og 7 % i nogen grad var tilfredse med dette tilbud, ville 94 % anbefale udgående sårsygeplejerske til andre. Ligeledes var hhv. 77 % meget godt tilfredse og 23 % godt tilfredse med samarbejdet mellem hjemmeplejen og den udgående sårsygeplejerske. Den efterfølgende interviewundersøgelse viste, at det oplevede udbytte af den udgående sårbehandling omfattede såvel undgået transport til ambulatoriet som at blive behandlet i eget hjem. Transporten til ambulatoriet var ofte langvarig, udmattende og for en enkelt patients vedkommende smertefuld. At blive behandlet i eget hjem medførte både en større ro og et bedre samarbejde mellem sårsygeplejersken og personalet i hjemmeplejen/plejehjemmet. Et samarbejde der oplevedes at have betydning for kvaliteten af og kontinuiteten i behandlingen. Endelig oplevedes det, at behandlingen i eget hjem muliggjorde en involvering af såvel patienterne selv som deres pårørende. Organisation Udgangspunktet for den organisatoriske analyse var shared care i form af samarbejde omkring problemsår mellem sårsygeplejersker i et sårambulatorium, sygeplejersker i hjemmeplejen og på plejehjem. Analysens fokus var på samarbejdets betydning for kvaliteten af sårbehandlingen. Sårsygeplejerskerne i UfS oplevede, at kvaliteten af behandlingen afhang af, hvorvidt den foreslåede behandling blev fulgt i hverdagen. For at sårsygeplejerskerne kunne yde deres specialistbehandling, havde de således brug for både viden om patienten og dennes livsbetingelser og et velfungerende samarbejde med primærsygeplejerskerne. Interviews med sygeplejersker i sårambulatoriet, i hjemmepleje og på plejehjem viste et fælles ønske om at etablere et ligeværdigt samarbejde. At samarbejdet foregik i patientens hjem oplevedes at skabe et fysisk rum, hvori de involverede parter mødtes for sammen at finde holdbare løsninger ift. behandling af patienten, produktvalg og forebyggelse. 6 Når sygehus og kommune samarbejder om sårbehandling af patienter i eget hjem

7 Den udgående sårsygeplejerske oplevede et stort udbytte af besøget i patientens hjem ift. en øget kvalitet af den konkrete forebyggelse og behandling af sår samt ift. en bedre viden om den generelle sårbehandling i primærsektoren. En viden som sårsygeplejersken oplevede som anvendelig for såvel behandlingen i UfS som for samarbejdet mellem UfS og primærsygeplejerskerne. Sårsygeplejersken forventede, at samarbejdet omkring den enkelte patient skete ved at en mindre gruppe af gennemgående personer var til stede ved hendes besøg for derved at sikre kontinuitet og gensidig læring. Mens dette lod sig gøre på plejehjemmet, var det sværere i hjemmeplejen pga. organiseringen af arbejdet. En forudsætning for at sygeplejerskerne i hjemmeplejen var til stede var, at aftaler blev indgået i god tid, og at der var en gensidig afklaring af og viden blandt sygeplejerskerne om formålet med den udgående sårbehandling. Den direkte supervision der foregik i forbindelse med, at sårsygeplejersken tilså, vurderede og behandlede såret, oplevedes som af betydning for kvaliteten af behandlingen. Hjemme- og plejehjemssygeplejerskerne oplevede stor læring ift. den enkelte patient og vurderede, at de i nogen udstrækning kunne overføre denne læring til andre patienter. I flere af de deltagende kommuner var der primærsygeplejersker, som havde tilegnet sig stor viden om sårbehandling og som fungerede som sårsygeplejersker i kommunen. Der ses derfor en mulighed for en yderligere og mere generel kvalitetssikring af forebyggelse og behandling af sår, hvis de primære sårsygeplejersker sikres såvel undervisning og supervision som mulighed for at formidle denne viden i egen organisation. Økonomi Det primære formål med omkostningsundersøgelsen var at estimere forskelle i gennemsnitsomkostningerne mellem de to behandlingsformer for i en samfundsøkonomisk analyse at kunne vurdere, hvilken behandling, der er mest omkostningseffektiv. Herudover blev der suppleret med en kasseøkonomisk analyse af driftsøkonomien i løsningen, set fra hhv. hospitals- og kommunalsektor og med opgørelse af udgifter og indtægter. Gennem en opgørelse af de enkelte omkostningskomponenter blev de samlede gennemsnitlige omkostninger ved sårbehandling pr. patient beregnet til hhv kr. i interventionsgruppen og kr. i kontrolgruppen (forskellen var ikke signifikant). Ved at sammenligne de to grupper blev det klart, at hvad der spares i omkostninger til ambulante besøg stort set blev anvendt i øgede omkostninger til hjemmepleje og sårsygeplejerske. Da der, som vist i teknologiafsnittet, ingen signifikant forskel var i de centrale outcomemål mellem de to behandlingstilbud, blev der alene tale om en omkostningsanalyse. Den økonomiske analyse viste ingen signifikant forskel i omkostningerne mellem de to grupper. Derimod viste den, at behandlingen formentlig er samfundsøkonomisk fordelagtig i form af et reduceret ressourceforbrug. Interventionen gav således patienterne samme behandlingsresultat, men ved et reduceret ressourceforbrug på ca. 750 kr. pr. patient. En følsomhedsanalyse viste, at omkostningsreduktionen ved at indføre interventionen blev undervurderet med omkostningen for patienternes transport til ambulant kontrol (godt 200 kr. og 500 kr. pr. patient i hhv. interventions- og kontrolgruppe). Derudover blev interventionen næsten kr. billigere pr. patient i det forventede driftsscenarie. 7 Når sygehus og kommune samarbejder om sårbehandling af patienter i eget hjem

8 Overordnet viste følsomhedsanalyserne, at omkostningsreduktionen ved at indføre interventionen sandsynligvis er undervurderet betydeligt. Den kasseøkonomiske analyse viste, at den kommunale sektor havde en merudgift på kr. pr. patient ved en omlægning fra kontrol- til interventionsbehandling, hvilket primært skyldtes flere hjemmeplejebesøg i interventionsgruppen samt ændring i kommunal medfinansiering grundet flere ambulante besøg. Forventningen var, at besøgsantallet fra hjemmeplejen ville normalisere sig i en driftssituation, hvorved udgiften til en interventionspatient ville være cirka 850 kr. dyrere end kontrolgruppen. For hospitalssektoren var der en mindre udgift på kr. pr. patient ved en omlægning fra kontrol- til interventionsbehandling samt en forskel i DRG-afregning på knap DRG-kr. pr. patient. Det betød, at der for hospitalssektoren var en gevinst på både omkostnings- og afregningssiden ved en omlægning til udgående sårteams. Samlet vurdering Formålet med denne MTV er at vurdere konsekvenser af et tilbud om sårbehandling til skrøbelige patienter i patientens eget hjem, hvor samarbejdet mellem hospital og hjemmepleje samtidig styrkes ved direkte undervisning /supervision i patientens hjem. Samlet kan det konkluderes, at behandling af tryksår i patientens eget hjem af sårsygeplejerske fra hospitalets sårcenter har samme kliniske effekt på sårhelingen som behandling i ambulatoriet. Den økonomiske analyse viser ikke en signifikant forskel i omkostningerne mellem de to grupper, men at behandlingen formentlig er samfundsøkonomisk fordelagtig i form af et reduceret ressourceforbrug. Samtidig tyder interviewundersøgelser med patienter og personale på, at interventionen medfører gevinster i form af mindre transport af i forvejen skrøbelige patienter og et styrket tværsektorielt samarbejde. Disse forhold kan føre til en forbedret kvalitet i den samlede behandling. Det har imidlertid ikke været muligt i denne undersøgelse at dokumentere størrelsen af disse effekter. Grundet den demografiske udvikling og udviklingen i antal borgere med bl.a. diabetes forventes antallet af borgere med sår at vokse i årene fremover. Derfor er det vigtigt, at organiseringen af sårbehandlingen tages op til overvejelse, ikke mindst pga. muligheden for patientmæssige og samfundsøkonomiske gevinster ved en optimering af sårbehandlingen. Af hensyn til patienten og patient-faglige hensyn vurderes det på baggrund af denne MTV formålstjenligt: At etablere et tilbud om udgående sårbehandling af problemsår på større hospitaler, hvor der er personale med omfattende tværfaglige kompetencer inden for sårbehandling. Målgruppen for tilbuddet bør være patienter: der ikke ønsker eller magter at komme til sårambulatoriet. WHO/ECOG performance status gruppe 3 og 4 kunne anvendes til udvælgelse af patienterne hvor behandling og forebyggelse ikke fungerer i hverdagen, og hvor det er ønskeligt at etablere et samarbejde i patientens hjem mellem de involverede parter hvor primærsygeplejersken er i tvivl om behandling eller forebyggelse, og hvor det er ønskeligt med direkte supervision ved en udgående sårsygeplejerske med omfattende kompetencer inden for sårbehandling. 8 Når sygehus og kommune samarbejder om sårbehandling af patienter i eget hjem

9 Der er behov for yderligere danske studier inden for sårbehandling og med et bredere sigte. Derudover er der behov for en løbende monitorering af nye tiltag i relation til sårbehandling, herunder om telemedicinsk sårbehandling kan vise sig at være en interessant udvidelsesmulighed af den udgående sårfunktion. Universitetscenter for Sårheling har sat interventionen i drift, og en sårsygeplejerske fra centeret kører ude i kommunerne på Fyn to dage om ugen. Tilbuddet anvendes både som her i rapporten til patienter med tryksår, men også til patienter med andre typer kroniske sår, som skønnes at kunne profitere af besøg i hjemmet. Der er begrænsninger og udfordringer ift. såvel denne MTV, som ift. dens samlede vurdering. Begrænsningerne omhandler såvel undersøgelsens sted som målgruppen og stikprøvens størrelse. Behandlingen foregik på et universitetshospital med en specialiseret sårafdeling, hvilket kan gøre det vanskeligt at overføre resultaterne til et almindeligt hospital, hvor kompetencerne overordnet set er anderledes. Derudover omhandler under søgelsen ikke den gennemsnitlige tryksårspatient, men en mindre gruppe af sårbare patienter, hvilket bør tænkes ind, hvis resultaterne anvendes i andre sammenhænge. Kasseøkonomiske forhold kan skade incitamentet til at omlægge behandlingen til den nye intervention, idet den kan påføre kommunerne merudgifter. Dog er det klart vurderingen, at merudgiften for kommunerne er meget begrænset, hvis det i en driftssituation sikres, at den direkte supervision ved sårsygeplejersken foregår på tidspunkter, hvor kommunens hjemmesygeplejersker i forvejen besøger patienten. Andre forhold, der må anses som væsentlige for at gevinsterne ved sårbehandling i eget hjem kan maksimeres, er en vilje til at prioritere samarbejde og gensidig læring i såvel sekundær- som primærsektoren mhp. en øget kvalitet i behandlingen af problemsår. Endvidere er det væsentligt, at der sikres organisatoriske vilkår for kontinuitet og læring, og at der etableres et ligeværdigt samarbejde mellem patient, udgående sårsygeplejersker og primærsygeplejersker. 9 Når sygehus og kommune samarbejder om sårbehandling af patienter i eget hjem

10 Sundhedsstyrelsen Dokumentation af kvalitet og standardisering Islands Brygge København S Tlf

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2010 Medicinsk Teknologivurdering 2010; 12(1) Tværdisciplinær og tværsektoriel

Læs mere

Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale

Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2009; 9(2) Rygestop i almen praksis

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og

Læs mere

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (7) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

versus standard total hoftealloplastik (THA) en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2012; 12(5)

versus standard total hoftealloplastik (THA) en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2012; 12(5) Metal-metal resurfacing hoftealloplastik (RHA) versus standard total hoftealloplastik (THA) en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2012 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2012; 12(5) Metal-metal

Læs mere

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering 2005; 7 (4) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Kejsersnit på moders ønske

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Baggrund: Telemedicin er på vej ind i sundhedsvæsenet Regeringens

Læs mere

Hovedpunkter. Den telemedicinske handlingsplan. Den konkrete implementering af det nationale Sårinitiativ Spørgsmål

Hovedpunkter. Den telemedicinske handlingsplan. Den konkrete implementering af det nationale Sårinitiativ Spørgsmål Hovedpunkter Den telemedicinske handlingsplan Det generelle De 5 konkrete initiativer sår er et af dem Den konkrete implementering af det nationale Sårinitiativ Spørgsmål Den telemedicinske handlingsplan

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

SÅR. Længerevarende Efteruddannelse. Marts 2006

SÅR. Længerevarende Efteruddannelse. Marts 2006 SÅR Længerevarende Efteruddannelse Marts 2006 Videncenter for Sundhedsfremme Efter- og Videreuddannelsen Bygning F, Sydvang 1 6400 Sønderborg T 7342 9248 E evus@cvusonderjylland.dk W www.cvusonderjylland.dk

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

National implementering af telemedicinsk sårvurdering Kliniske anbefalinger

National implementering af telemedicinsk sårvurdering Kliniske anbefalinger National implementering af telemedicinsk sårvurdering Kliniske anbefalinger MedCom Forskerparken 10 DK-5230 Odense M Telefon 6543 2030 www.medcom.dk Dato: 08.10.13 1 Indhold 1 Forord... 3 2 Indledning...

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Projekt Nervecentre. Test og udvikling af et opgavestyringsprogram på Odense Universitetshospital 2014. Eva Lund, Innovationskonsulent

Projekt Nervecentre. Test og udvikling af et opgavestyringsprogram på Odense Universitetshospital 2014. Eva Lund, Innovationskonsulent Projekt Nervecentre Test og udvikling af et opgavestyringsprogram på Odense Universitetshospital 2014 Eva Lund, Innovationskonsulent Systemet kort fortalt Nervecentre er et softwaresystem, der kan styre

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

SÅR. Længerevarende Efteruddannelse. Maj 2007

SÅR. Længerevarende Efteruddannelse. Maj 2007 SÅR Længerevarende Efteruddannelse Maj 2007 Videncenter for Sundhedsfremme Efter- og Videreuddannelsen Lembckesvej 3-7 6100 Haderslev T 74227722 E evus@cvusonderjylland.dk W www.cvusonderjylland.dk Længerevarende

Læs mere

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens Jørgen Feldbæk Nielsen Professor, overlæge dr.med Hjerneskaderehabilitering Hvordan kan vi være sikre på at vi får noget for pengene? Hvilken evidens

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Videncenter for Sundhedsfremme Efter- og Videreuddannelsen W

Videncenter for Sundhedsfremme Efter- og Videreuddannelsen W Sårkursus Maj 2007 Videncenter for Sundhedsfremme Efter- og Videreuddannelsen Lembckesvej 3-7 6100 Haderslev T 74227722 E evus@cvusonderjylland.dk W www.cvusonderjylland.dk Kursets relevans Udviklingen

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for

Læs mere

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Direktionen Herlev Hospital 2 Kontaktperson/projektleder Navn: Helle Christiansen Adresse:

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Tværsektoriel projektgruppe for den syddanske implementering af den nationale udrulning af telemedicinsk sårvurdering

Tværsektoriel projektgruppe for den syddanske implementering af den nationale udrulning af telemedicinsk sårvurdering Område: Syddansk Sundhedsinnovation Afdeling: Journal nr.: Dato: 16.06.13 Udarbejdet af: Lisbeth Jørgensen E-mail: lisbeth.irene.joergensen@rsyd.dk Telefon: Referat Tværsektoriel projektgruppe for den

Læs mere

Årsmøde DMCG-PAL 2015. Netværk for palliative sygeplejersker i RM

Årsmøde DMCG-PAL 2015. Netværk for palliative sygeplejersker i RM Årsmøde DMCG-PAL 2015 Netværk for palliative sygeplejersker i RM Helle N. Matthiesen Det Palliative Team Aarhus Universitetshospital Hvad er en palliativ sygeplejerske på basisniveau? En sygeplejerske

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

TELEMEDICIN EN NØGLE TIL FREMTIDENS SUNDHEDSYDELSER

TELEMEDICIN EN NØGLE TIL FREMTIDENS SUNDHEDSYDELSER REGERINGEN / KL / DANSKE REGIONER AUGUST 2012 NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR UDBREDELSE AF TELEMEDICIN KORT FORTALT TELEMEDICIN EN NØGLE TIL FREMTIDENS SUNDHEDSYDELSER TELEMEDICIN EN NØGLE TIL FREMTIDENS SUNDHEDSYDELSER

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Diabetesindsatsen i amterne og H:S Status marts/april 2005. Baggrund

Diabetesindsatsen i amterne og H:S Status marts/april 2005. Baggrund Diabetesindsatsen i amterne og H:S Status marts/april 2005 Baggrund Der har nu gennem flere år været fokus på diabetesindsatsen i Danmark. Dels fordi der bliver flere og flere diabetikere, dels fordi behandlingstilbuddene

Læs mere

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland.

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Lemvig Kommune og formand for Sygeplejeetisk Råd

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere

TEMADAG FOR NIP-DIABETES

TEMADAG FOR NIP-DIABETES TEMADAG FOR NIP-DIABETES National klinisk audit regional kvalitetsudvikling og forandringstiltag for diabetesbehandlingen i hospitals- og praksissektoren Et idékatalog 8. september 2009 Det Nationale Indikatorprojekt

Læs mere

Hermed selskabets besvarelse af de stillede spørgsmål jvf. Sundhedstyrelsens brev af 3. maj 2011 (j.nr. 7-702-03-206/1/AAH)

Hermed selskabets besvarelse af de stillede spørgsmål jvf. Sundhedstyrelsens brev af 3. maj 2011 (j.nr. 7-702-03-206/1/AAH) Uddannelse og Autorisation Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Bestyrelse/Board: Århus, den 24. september 2011 Svar fra: Dansk Oftalmologisk Selskab Vedr.: Dimensionering af speciallægeuddannelsen

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

National implementering af telemedicinsk sårvurdering

National implementering af telemedicinsk sårvurdering Dorthe Skou Lassen, dsl@medcom.dk National implementering af telemedicinsk sårvurdering V/ Rikke Viggers, Konsulent MedCom National handlingsplan for udbredelse af telemedicin Regeringen/KL/Danske Regioner,

Læs mere

Vi har en plan. Det nationale initiativ. MedCom. Telesårsstyregruppe. Telesårsklinikergruppe. Telesårsprojektledergruppe. Telesårsteknikergruppe

Vi har en plan. Det nationale initiativ. MedCom. Telesårsstyregruppe. Telesårsklinikergruppe. Telesårsprojektledergruppe. Telesårsteknikergruppe Implementering af telemedicinsk sårvurdering i Region Midtjylland -et fælles anliggende mellem kommuner, region og almen praksis Vores mål med indsatsen 1 Vi har en plan. Det nationale initiativ MedCom

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen

Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen DASYS Forskningsråd: Implementeringsforskning. Masterclass med vinkler på en nyere forskningsdisciplin

Læs mere

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder SKA temaeftermiddag Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder DANSKE PATIENTER 17 medlemsforeninger Repræsenterer 79 patientforeninger Tilsammen ca. 862.000 medlemmer VIBIS Videnscenter for Brugerinddragelse

Læs mere

Hvordan kan man evaluere telemedicin?

Hvordan kan man evaluere telemedicin? Hvordan kan man evaluere telemedicin? Kristian Kidholm 1 MTV-enheden, Odense Universitetshospital ? Indhold Hvorfor evaluere velfærdsteknologi og telemedicin? MAST - De tre trin Trin 1. Forudgående vurdering

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet Anne

Læs mere

Medicinsk teknologivurdering af obstruktiv søvnapnø

Medicinsk teknologivurdering af obstruktiv søvnapnø Medicinsk teknologivurdering af obstruktiv søvnapnø 2013 SAMMENFATNING CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse

Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse En spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte på hospitaler I samarbejde med Lægeforeningen og

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Denne analyse er lavet af Rambøll Management for Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. IDA har bedt Rambøll Management se nærmere på potentialet

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

brug af telemedicin mellem Rigshospitalet og Bornholms hospital Rapport fra et pilotprojekt Sammenfatning

brug af telemedicin mellem Rigshospitalet og Bornholms hospital Rapport fra et pilotprojekt Sammenfatning brug af telemedicin mellem Rigshospitalet og Bornholms hospital Rapport fra et pilotprojekt Sammenfatning 2010 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2010;10(2) Brug af telemedicin mellem Rigshospitalet

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

En cocktail af følgende gør at sårbeh fungerer rigtig godt hos os.

En cocktail af følgende gør at sårbeh fungerer rigtig godt hos os. Aabenraa Kommune Birgit Møller, hjemmesygepl. og sårsygepl Aabenraa Kommune. Sår-efterudd år 2000 og løbende årlige kurser. Har 12 timer pr. uge til sårspecialet (geografisk stort landområde med to sygeplejegrupper

Læs mere

Patientforløb - Kronikerprogram. Hvad? Hvorfor? Hvordan? Jens M. Rubak Praksiskoordinator

Patientforløb - Kronikerprogram. Hvad? Hvorfor? Hvordan? Jens M. Rubak Praksiskoordinator Patientforløb - Kronikerprogram Hvad? Hvorfor? Hvordan? Jens M. Rubak Praksiskoordinator Hvad har I at arbejde med? * patienten * hospitalerne * praktiserende læger * kommunen * jer selv Hvorfor er kvaliteten

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer Patienterne skal sikres den bedst mulige behandling - om

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere?

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Øget effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos medarbejdere og patienter Strukturelle tiltag

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Vi bygger bro over sektorgrænsen

Vi bygger bro over sektorgrænsen Vi bygger bro over sektorgrænsen Foto: Philip Lindgreen Rosted Fælles Landskonference for Sygeplejersker i Primærsektor og Gerontologiske og Geriatriske sygeplejersker 25. og 26. Marts 2009 Hotel Nyborg

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Udviklingsplan for Nyremedicinsk afdeling 2015 2017

Udviklingsplan for Nyremedicinsk afdeling 2015 2017 Udviklingsplan for Nyremedicinsk afdeling 2015 2017 I Nyremedicinsk afdeling arbejder vi ud fra OUH`s vision der er formuleret i et kodeks Stræber efter kvalitet i alt. Vi varetager højt specialiseret

Læs mere