Social sikring af flygtninge markant anderledes i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Social sikring af flygtninge markant anderledes i Danmark"

Transkript

1 Nyt fra November 2005 Social sikring af flygtninge markant anderledes i Danmark Midlerne til underhold af flygtninge uden arbejde prioriteres anderledes i Danmark end i andre europæiske lande. Den sociale sikring er lav i Danmark ved ankomsten, men høj efter 7 års ophold og specielt høj for familier. Holland yder høj social sikring, mens Italien ligger lavt; Tyskland, England og Sverige ligger midt i. Men ingen af disse lande har som Danmark en stærk anciennitetsprofil i deres generelle ydelser. Tyskland har dog et lille anciennitetstrin efter 3 år, men kun for særlige grupper af flygtninge. Det viser nye beregninger fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, som nu offentliggøres på Gyldendal i Indvandringen til Europa. Velfærdsstat og integration. Heri spørges bl.a.: Hvordan er en person, som bryder op og bevæger sig mod Europa, sikret socialt i det tilfælde, hvor det ikke lykkes vedkommende at blive integreret på arbejdsmarkedet i modtagerlandet? Figur 1 Enlige flygtninge: Penge til forbrug pr. år, når huslejen er betalt (købekraftskorrigeret US $) ,000 $ ,6 $ 7 år 2,6 $ Holland DK UK Sverige Tyskland Italien Canada Ophold i landet Familiebudget: Penge til forbrug pr. år, når huslejen er betalt; to voksne, ét barn (købekraftskorrigeret US $) DK (> 7 år) Holland England Tyskland DK (< 7 år) Sverige Italien Som det fremgår af figur 1, er forbrugsmulighederne for en enlig flygtning uden arbejde lave i Danmark de første 7 år i sammenligning med andre europæiske lande. Men herefter er den sociale sikring høj og overgås kun af Holland. Situationen for flygtningefamilier i Danmark er generelt bedre end for enlige. For familier med to voksne og ét barn er forbrugsmulighederne Social sikring for flygtninge til Danmark: efter 7 års ophold højest i Danmark, mens de nyankomne har noget mindre til forbrug men modsat de enlige dog mere end lav for nyankomne, i Sverige og Italien, jf. tabel 1. høj efter 7 års ophold I undersøgelsen er landenes relevante kontantydelser efter og høj for familier skat, bidrag til obligatoriske sociale ordninger og boligudgifter blevet korrigeret for forskelle i købekraft og valutakurser, og opgjort i US Dollar pr. år. National og global social sikring Undersøgelsen vurderer ledige flygtninge og indvandreres situation, både i forhold til levevilkårene i deres hjemland (den globale sociale sikring) og i forhold til levevilkårene i modtagerlandet (den nationale eller interne sociale sikring). I artiklen på side 3 er undersøgelsens resultater om den interne sociale sikring for flygtninge i Europa refereret, og i artiklen på side 5 er den globale vinkel behandlet med udgangspunkt i Tyrkiet. Tabel 1 Anm. DK (> 7 år): Danmark efter 7 års ophold; DK (< 7 år): Danmark under de første 7 års ophold. Alle beløb er netto efter betaling af skat, obligatoriske sociale bidrag og husleje. Børnepenge inklusive. Kilde: Beregninger i Rockwool Fondens Forskningsenhed. Nyt oversigtsværk om indvandring, integration og velfærdsstater i Europa Omtales side 13 Indhold > Side 2

2 ISBN Bent Jensen Indvandringen til Europa Indvandring til Europa3.indd :23:26 Markant anderledes prioriteringer i Danmark I modsætning til andre EU-lande har Danmark en stærk anciennitetsprofil i sin ydelse til ledige flygtninge side 1 Levevilkår for ledige flygtninge i Europa i forhold til den øvrige EUbefolkning Sverige og Holland tilbyder flygtninge uden arbejde et forbrug, der svarer til ca. en tredjedel af en industriarbejders. Internationalt set er det et højt niveau, som flygtninge i Danmark først når op på efter 7 års ophold. I England, Tyskland og Italien er den sociale sikring lavere: Her er forbrugsmulighederne for de arbejdsløse flygtninge under en fjerdedel af industriarbejderes side 3 EU s velfærdsydelser set fra Tyrkiet EU-Kommissionen vurderede for nylig, at den tyrkiske økonomi stort set er klar til EU. Men hvad med de europæiske velfærdsordninger i forhold til levevilkårene i Tyrkiet; er det forenelige størrelser? Hvor god eller dårlig vil den sociale sikring være for en tyrkisk indvandrer, som søger beskæftigelse i et EU-land, forudsat at vedkommende er berettiget til landets sociale ydelser? Vi sætter minimumsydelserne til ledige i forskellige EU-lande i forhold til karakteristiske tyrkiske indkomster og familiesituationer side 5 Hvor mange ikke-vestlige indvandrere kan være med på det organiserede arbejdsmarked? For første gang karakteriseres indtjeningspotentialet på det danske arbejdsmarked faktisk og forventet løn for hele gruppen af ikke-vestlige indvandrere. Kun knap halvdelen tjener eller vurderer selv at kunne tjene en løn på eller over de laveste lønninger på det organiserede arbejdsmarked side 9 Jo mere velfærdsstat, jo mindre arbejdsmarkedsintegration? Det er i hvert fald sådan, det umiddelbart ser ud. Både den skandinaviske og den kontinentale velfærdsstat nord for Alperne har en svag arbejdsmarkedsintegration af ikke-vestlige indvandrere, de skandinaviske lande mere udtalt end de centraleuropæiske. Kun i Sydeuropa er beskæftigelsen for indvandrere højere end for landenes oprindelige befolkninger side 11 Nyt oversigtsværk om indvandring, integration og velfærdsstat i Europa Rockwool Fondens Forskningsenhed udsender nu på Gyldendal en let tilgængelig bog med en oversigt over indvandringsforløbet til Europa siden 1950 erne: Indvandringen til Europa. Velfærdsstat og integration giver også et overblik over indvandrernes sociale rettigheder og deres beskæftigelsessituation på de europæiske arbejdsmarkeder side 13 Indvandrernes stilling i Danmark og her især integrationen på arbejdsmarkedet er slået stærkt igennem i den politiske debat. Med udsigt til en faldende arbejdsstyrke og en voksende indvandrerbefolkning vil temaet blive endnu mere centralt i fremtiden. Vi kan imidlertid næppe behandle integrationsspørgsmålet uden en international perspektivering: Hvor stor en indvandring har andre europæiske lande modtaget? Er det de samme strømme, der gør sig gældende, og har nogle nationer større succes med at integrere på arbejdsmarkedet end andre? Påvirker velfærdsstatens udformning indvandringen og integrationen? Bogen bygger i stort omfang på den indvandrerforskning, der har fundet sted i Rockwool Fondens Forskningsenhed. I 2004 publicerede Enheden sammen med førende tyske forskere en sammenlignende undersøgelse af ikke-vestlige indvandreres levevilkår og integration i Danmark og Tyskland. Resultaterne fra denne undersøgelse indgår i bogen, suppleret med data fra en lang række internationale og nationale kilder. Målet er at give en samlet og let tilgængelig fremstilling af indvandringens forløb til Europa og af integrationen på arbejdsmarkedet. Torben Tranæs, født 1959, cand.polit., ph.d. Torben Tranæs er forskningschef i Rockwool Fondens Forskningsenhed, og han har publiceret om en lang række samfundsøkonomiske emner. På det seneste har han sammen med professor Klaus F. Zimmermann redigeret standardværket Migrants, Work, and the Welfare State. Tranæs forsker i temamarked«samt»kriminalitet og arbejdsmarked«. erne»indvandring og integration«,»sort arbejde«,»skat og arbejds- Bent Jensen, født 1953, cand.mag. i dansk og geografi. Har undervist på gymnasier og HF-kurser og arbejdet som kommunikationsrådgiver. Nu formidlingschef i forskningsenheden. Forfatteren har tidligere udsendt bøger med en let tilgængelig fremstilling af Enhedens projekter, eksempelvis Hvordan har indvandrerne det? og Vil der være hænder nok? Danskernes arbejdsudbud i 2000-tallets velfærdsstat B E N T J E N S E N med introduktion af T O R B E N T R A N Æ S Indvandringen til Europa. Velfærdsstat og integration Globale vandringer Typer af velfærdsstater Landenes indvandringshistorie Integrationen på arbejdsmarkedet Indvandrernes sociale rettigheder Bidrager indvandringen til at lette ældreforsørgerbyrden? Indvandringen til Europa. Velfærdsstat og integration. Af Bent Jensen med introduktion af Torben Tranæs. Gyldendal 2005 (udkom den 30. november). ISBN Pris: 179 kr. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed November 2005

3 Flygtninge på kontanthjælp i Europa Danmark, Sverige og Holland tilbyder flygtninge uden arbejde et forbrug, der svarer til ca. en tredjedel af, hvad en industriarbejder har i de pågældende lande. Internationalt er det et højt niveau for intern social sikring (lediges forbrug i forhold til beskæftigedes i samme land). I England, Tyskland og Italien er den interne sociale sikring lavere; her er forbrugsmulighederne for den ledige flygtning under en fjerdedel af industriarbejderes, og i f.eks. Canada kun knap 10 % heraf. I Danmark opnår en flygtning dog først det høje niveau efter 7 års ophold i landet. Indtil da garanterer den sociale sikring kun et forbrug på 15 % af industriarbejderes forbrug. For familier er den sociale sikring i Danmark generelt bedre end for enlige. Her er den sociale sikring kun lidt dårligere for familiesammenførte flygtninge ved ankomsten, end den er i andre europæiske lande, men til gengæld er den klart den bedste efter syv års ophold. Den interne sociale sikring er særlig vigtig for asylansøgere og flygtninge, idet de typisk begynder deres ophold uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Men også efterfølgende er den sociale sikring vigtig i tilfælde af, at de kun mangelfuldt bliver integreret på arbejdsmarkedet, hvilket er situationen i navnlig de nordeuropæiske lande. I tabel 1, side 4, er gennemført en sammenligning af den interne sociale sikring i seks udvalgte europæiske lande og med henblik på perspektivering i Canada. Tabellen viser det relative niveau i købekraft mellem en ledig flygtning i et givet land og en fuldtidsbeskæftiget arbejder i industrien i samme land, hvorved dette relative niveau kan sammenlignes mellem landene. 1 Tabellen fortæller altså ikke noget om de absolutte forskelle i ydelsesniveau mellem landene. Vi følger et forløb, der går fra asylansøger til familiesammenført med ægtefællen og ét barn. Alle indkomster er beregnet netto efter skat, sociale bidrag og husleje, og det forudsættes, at personen er til rådighed for arbejdsmarkedet. Asylansøgere Foto: POLFOTO For asylansøgere fremgår det, at der er forholdsvis små forskelle mellem landene. Kun Italien skiller sig meget ud Holland og Canada noget. I Italien gives der ingen kontantydelse til asylansøgere, der alene tilbydes ophold i et center, hvor der også er fri kost. Ellers er rytmen, Den sociale sikring er at Holland befinder sig i den nedre ende og Sverige i den øvre ende af og flygtninge, idet de typisk særlig vigtig for asylansøgere et bånd, der svinger mellem 11 og 21 % af industriarbejderes forbrugs- begynder deres ophold uden tilknytning til arbejdsmarkedet muligheder. Danmark befinder sig nogenlunde midt i intervallet: Placeringen i forhold til det omgivende samfund med hensyn til forbrugsmuligheder er altså hverken meget bedre eller værre for asylansøgere i Danmark end i de øvrige europæiske lande. Derimod befinder Canada sig under det europæiske niveau, hvad intern social sikring angår. I modsætning til de europæiske lande, hvor det kun i Holland er muligt for asylansøgeren at arbejde i et kort tidsrum, er der dog i Canada adgang for asylansøgeren til at få en midlertidig arbejdstilladelse. 1 Denne gennemsnitlige arbejder inden for fremstillingsvirksomhed Average Production Worker (APW) er en statistisk konstruktion, der bl.a. benyttes af OECD som reference ved internationale sammenligninger. Både faglærte og ufaglærte samt mænd og kvinder indgår i beregningen. Konstruktionen er nærmere dokumenteret i OECD s årlige publikation Taxing Wages. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed November

4 Tabel 1 Forbrugsmulighederne efter huslejeudgift for asylansøgere, flygtninge og familiesammenførte med flygtninge på offentlig forsørgelse i forhold til en fuldtidsbeskæftiget industriarbejder. Procent, 2003 Asylansøger Flygtning Familiesammenført Danmark 16 15/ /89 2 Sverige Tyskland England Holland Italien Canada Kilde: Beregninger i Rockwool Fondens Forskningsenhed på baggrund af bl.a. Hans Hansen (2005) og OECD (2004). Note: 1 Første tal betegner de sociale rettigheder for personer med mindre end 7 års ophold i Danmark, andet tal for personer med mere end 7 års ophold. 2 Første tal betegner de sociale rettigheder, hvor begge voksne er på introduktionsydelse (efter satserne i 2003), andet tal betegner de sociale rettigheder, hvor begge har opnået ret til fuld kontanthjælp. Anm. Alle indkomster er beregnet efter skat, sociale bidrag og udgifter til husleje, Situationen familiesammenført henviser til en familie bestående af to voksne og ét barn. Ydelser til barnet er indregnet. Flygtninge Ved anerkendelsen som flygtning opnår indvandreren som hovedregel fulde rettigheder i forhold til de udvalgte landes sociale sikring. Undtagelsen er Danmark. Her følger flygtningen i de første syv år af sit ophold satserne for introduktionsydelsen. Efter syv års ophold bliver flygtningen berettiget til kontanthjælp i tilfælde af ledighed. For flygtninge [.] yder Det er derfor, at der optræder to tal i tabellen for Danmark. Danmark, Sverige og Holland den bedste sociale situationen med introduk- Tager vi udgangspunkt i tionsydelse, ser vi, at den sikring [.] Danmark dog danske ydelse relativt til den nationale industriarbejder er den laveste blandt de først efter 7 års ophold europæiske lande. Holland ligger højest, og derefter kommer Sverige med et spring nedad til de følgende lande på 10 procentpoint. For flygtninge med fulde rettigheder yder Danmark, Sverige og Holland den bedste sociale sikring. Italien, Tyskland og England yder kun omkring to tredjedele af sikringen i disse lande. Familier Ved en sammenligning af situationen for familier gengiver vi for Danmarks vedkommende igen to tal. Det første er baseret på, at begge ægtefæller modtager introduktionsydelse. Det sidste bygger på, at begge ægtefæller har opholdt sig mere end syv år i landet og har erhvervet sig fulde sociale rettigheder. Sammenligner vi først med den situation, hvor begge voksne er på introduktionsydelse, fremgår det, at niveauet i Danmark ligger under niveauet i de andre europæiske lande med undtagelse af Italien. Afstanden mellem niveauet for den danske ydelse og niveauerne i Sverige, Tyskland og England er dog ikke udtalt, og Danmark ligger klart over niveauet i Canada. Bygger vi derimod på den situation, hvor begge voksne har opnået adgang til kontanthjælp, ser vi også, at ydelsesniveauet nu er højest i Danmark. Fra det danske niveau er der et godt stykke ned til det hollandske, der på sin side ligger svagt over niveauet i Sverige, Tyskland og England. Fra disse lande og ned til Italien er der igen et spring. Og Europa ligger fortsat over hele linjen langt over Canada. Bemærk at alle sammenligninger er i relation til en enlig industriarbejder, dvs. til én indkomst. Sammenfatning Der er ikke så store forskelle i de relative forbrugsmuligheder, som asylansøgere, flygtninge og familiesammenførte med flygtninge er berettiget til i velfærdsstaterne nord for Alperne anno Det store skel går mellem velfærdsstaterne nord for Alperne og Italien som repræsentant for velfærdsstaterne syd for Alperne. Og så går det meget tydeligt mellem de nord- og vesteuropæiske velfærdsstater på den ene side og Canada, som vi her har brugt som repræsentant for en delvis liberal velfærdsmodel, på den anden side. Danmark skiller sig ud ved lave relative ydelser for nytilkomne og høje relative ydelser for familier. Af Torben Tranæs og Bent Jensen Litteratur Hansen, Hans Fra asylansøger over flygtning til familiesammenført. København: Rockwool Fondens Forskningsenhed. Jensen, Bent med introduktion af Torben Tranæs Indvandringen til Europa. Velfærdsstat og integration. København: Gyldendal. OECD Taxing Wages. Paris: OECD. 4 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed November 2005

5 Tyrkiet og EU s velfærdsydelser Det fremføres ofte som et argument mod tyrkisk medlemskab af EU, at et så stort og fattigt land er en for stor mundfuld for EU s velfærdsordninger. Med medlemskab lettes adgangen til de rige nord- og vesteuropæiske lande, og bekymringen er, at de høje velfærdsydelser i disse lande vil betyde, at mange tyrkere vil benytte sig af den lettere adgang, uanset om de har udsigt til at finde varig beskæftigelse eller ej. Inden man behandler spørgsmålet om, hvorvidt høje velfærdsydelser i sig selv vil tiltrække flere tyrkiske indvandrere til EU-landene i tilfælde af tyrkisk medlemskab, er det værd at stoppe op og spørge, hvor høje EU s velfærdsydelser egentlig er i forhold til levevilkårene i Tyrkiet. Det spørgsmål kan vi kaste lys over med udgangspunkt i en netop udkommet bog fra Rockwool Fondens Forskningsenhed om indvandring og integration i Europa (se side 13). Det andet spørgsmål om, hvad der bestemmer tilstrømningen til et land og herunder betydningen af eventuelle høje sociale ydelser, er en meget kompleks problemstilling, som vi ikke tager op her. Vi nøjes med at sætte de enkelte europæiske landes minimumsydelser til ledige dvs. kontanthjælpsydelser i forhold til forskellige tyrkiske indkomstmål, der afspejler karakteristiske forskelle i beskæftigelse og bosættelse i Tyrkiet. Herved kan vi vurdere, hvorledes en tyrkisk indvandrer, som er berettiget til nævnte ydelser, er sikret socialt i tilfælde af, at det går galt og vedkommende ikke opnår beskæftigelse i det land, han eller hun bosætter sig i. Med andre ord: Hvad er vedkommendes (private) forbrugsmuligheder som ledig i Europa sammenlignet med i Tyrkiet i en situation med beskæftigelse? Tyrkiet er et land, som rummer store forskelle internt: Mellem den moderne industrisektor og andre mere traditionelle sektorer og mellem by og land. Det er umuligt at få alle nuancerne med i en kort artikel, men for alligevel at give et indtryk af, hvor forskellig situationen ser ud fra forskellige hjørner af det tyrkiske samfund, har vi valgt følgende sammen- Foto: POLFOTO ligningspunkter: Først er udgangspunktet personer, som arbejder i den moderne del af Tyrkiet inden for enten industrien eller byerhvervene mere bredt eller på landet. Dernæst er udgangspunktet familier, og her vil vi også betragte de europæiske velfærdsordninger både fra de tyrkiske byer og fra landområderne, idet 35 % af den tyrkiske befolkning bor på landet. Det er umuligt at forudskikke, hvilken adgang tyrkiske borgere vil få til de sociale ordninger i EU-landene i tilfælde af medlemskab. Det er i sidste ende en politisk afgørelse, som kan ændres over tid og varie- Det fremføres ofte som et argument mod tyrkisk medlemskab af re mellem EU-landene, hvilket den seneste EUudvidelse vidner om. EU, at et så stort og fattigt land Men for at kunne er en for stor mundfuld for EU s gennemføre de relevante sammenligninger velfærdsordninger betragter vi nedenfor tyrkiske statsborgere, som, når de opholder sig lovligt i et andet EU-land og er uden arbejde, forudsættes berettiget til laveste arbejdsløshedskompensation i det pågældende land. Vi har ved beregningerne omregnet og købekraftskorrigeret alle nationale valutaer til US Dollar, og alle indkomster er fratrukket udgifter til skat, sociale bidrag og husleje. Resultaterne i de følgende tabeller er altså de relative forskelle i de forskellige gruppers købekraft efter huslejen er betalt. Til disse nettobeløb er der ikke tillagt en værdi for offentlig service. Der Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed November

6 er således ikke taget højde for, at den offentlige service varierer mellem de europæiske lande og Canada på den ene side og mellem disse lande og Tyrkiet på den anden. Beskæftigelsesindvandring Som mål for den moderne industrialiserede sektor i Tyrkiet sammenligner vi i tabel 1 først de europæiske sociale ydelser med indkomsten for en gennemsnitlig arbejder i den tyrkiske industri kaldet den tyrkiske APW (Average Production Worker). Den tyrkiske APW-løn før skat er på ca. 70 % af gennemsnittet for EU og på niveau med fx den græske, men højere end både den polske og den For en arbejder i en tyrkisk portugisiske! 5 % højere end den polske og fremstillingsvirksomhed [.] 26 % højere end den vil der i alle lande være tale portugisiske APW-løn (se figur 1). Dette afspejler tilstedeværelsen om en følelig økonomisk tilbagegang ved en situation på af en forholdsvis moderne industri i Tyrkiet. Men det er en min- kontanthjælp dre del af det tyrkiske samfund, som er moderne, end fx af det polske, hvilket viser sig ved, at Polen i gennemsnit er væsentligt rigere end Tyrkiet: BNP pr. hoved er faktisk 40 % lavere i Tyrkiet end i Polen, jf. figur 1. Som nævnt er der anden beskæftigelse i Tyrkiet end i industrien. Derfor gennemfører vi også sammenligningerne med en tyrkisk 2/3-APW-løn, som vi bruger til at afspejle typiske arbejdsindkomster i hele den udviklede del af det tyrkiske samfund og altså ikke kun i industrien. Gennem- Tabel 1 Forbrugsmuligheder efter husleje for ledige på kontanthjælp i europæiske lande samt Canada. I pct. af forbrugsmulighederne for beskæftigede i Tyrkiet Ledig Forbrugsm. i ft.: Beskæftiget i: industrien byerhverv landområder i Tyrkiet i Tyrkiet i Tyrkiet Bosat i: (APW) (2/3-APW) Danmark 1 (Startniveau) Danmark 2 (Efter 7 års ophold) Sverige Tyskland England Holland Italien Canada Kilde: Beregninger i Rockwool Fondens Forskningsenhed på baggrund af Hans Hansen (2005). OECD (2004) og State Institute of Statistics, Republic of Turkey (2005). Noter: 1 Efter satserne vedr. introduktionsydelse Berettiget til kontanthjælp. Anm. Alle indkomster er beregnet efter skat, sociale bidrag og udgifter til husleje, Figur 1 Produtivitet og velstand i Tyrkiet Den tyrkiske brutto APW-løn og BNP pr. hoved i forhold til APWløn og BNP pr. hoved i udvalgte EU-lande, 2003 England Tyskland Danmark Italien Spanien Polen Grækenland Portugal 0 50 Tyrkiet = Forklaring: De (korte) lyse bjælker er det tyrkiske BNP pr. hoved i procent af det pågældende lands BNP pr. hoved, mens bjælkernes samlede længde angiver den tyrkiske brutto APW-løn i procent af det pågældende lands APW-løn. Kilde: Se tabel 3, side 8. snitsindkomsten i byerne ligger fx tæt på 2/3-APW en og altså væsentligt under APW en, hvilket er udtryk for, at andre sektorer i byerne fx handel og service eller bygge og anlæg har en lavere produktivitet end fremstillingsvirksomhed. Vi skal samtidig huske på, at APW erens indkomst bygger på gennemsnittet af de fuldtidsbeskæftigede i industrien, og at arbejdsstyrken i byerne generelt også indbefatter løsarbejdere og deltidsansatte. Endelig så sammenligner vi også med forbruget for en arbejder på landet i Tyrkiet. For Danmarks vedkommende ser vi, når vi tager udgangspunkt i introduktionsydelsen, at den ledige når op på 65 % af købekraften hos en tyrkisk arbejder på landet, 44 % af den tyrkiske byarbejders købekraft og 30 % af den købekraft, en tyrkisk arbejder beskæftiget i fremstillingsvirksomhed havde i Anvender vi derimod kontanthjælpssatsen, ser vi nu, at den ledige når op på hele 138 % af købekraften hos den beskæftigede på landet, 93 % af byarbejderens købekraft og 63 % af den købekraft, arbejderen ansat i fremstillingsvirksomhed havde. For en tyrkisk arbejder i fremstillings- Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed November 2005

7 virksomhed der som nævnt har en relativ høj årsindkomst vil der i alle landene være tale om en følelig økonomisk tilbagegang ved en situation på kontanthjælp. Særlig beskeden er den sociale ydelse i Canada. For beskæftigede i byerhverv generelt er niveauet i Danmark og Holland højt, mens kompensationen i de øvrige lande ikke overstiger, hvad mange almindelige arbejdere, som jo typisk er forsikret mod ledighed, har i de respektive lande. Endelig så er kompensationen for beskæftigede på landet generelt meget høj på nær for nyankomne i Danmark (og Canada generelt). Man kan diskutere, hvor relevant denne sammenligning er efter 7 års ophold. Her er det måske snarere danske indkomster, end det er tyrkiske, som er det relevante sammenligningsgrundlag (se artiklen side 3). Familiesammenførte For at kunne sammenligne de europæiske sociale ydelser med indkomsterne for tyrkiske familier har vi i tabel 2 anvendt indkomstoplysninger fra State Institute of Statistics, Republic of Turkey for husstande på landet og i byerne. Vi ser på forbrugsmulighederne for en familie bestående af to voksne og ét barn, hvor begge voksne er ledige på laveste ydelse (ikke-forsikret) i en række vestlige lande, og sammenligner både med forbrugsmulighederne for en typisk tyrkisk familie i byerne og på landet. Tallene i tabel 2 angiver altså forbruget i det nye land i forhold til forbruget hjemme for en tyrkisk familie med gennemsnitlig indkomst i det tilfælde, hvor det mislykkes for begge voksne at få arbejde i modtagerlandet. For en familie, som kommer fra byen, vil der kun være tale om en fremgang i forbrugsmuligheder, hvis familien er berettiget til kontanthjælp i Danmark. I Holland kan familien forvente uændrede forbrugsmuligheder, og i de øvrige lande vil der være tale om en større eller mindre tilbagegang. I Italien vil familien fx kunne oppebære et forbrug på 54 % af det tidligere forbrug i Tyrkiet. I Canada vil forbrugsmuligheden kun udgøre 44 % af det, familien havde hjemme i den tyrkiske by. Ved sammenligningen med situatio- Tabel 2 Forbrugsmuligheder efter huslejeudgift for en familie på kontanthjælp i europæiske lande samt Canada. I pct. af forbrugsmulighederne for en typisk familie i by og på land i Tyrkiet Familie, ledig Forbrugsmuligheder i ft.: Familier i byerne Familier på landet bosat i: i Tyrkiet i Tyrkiet Danmark 1 (Startniveau) Danmark 2 (Efter 7 års ophold) Sverige Tyskland England Holland Italien Canada Kilde: Egne beregninger på baggrund af Hans Hansen (2005), OECD (2004) og State Institute of Statistics, Republic of Turkey (2005). Noter: 1 Baseret på, at begge ægtefæller er på introduktionsydelse efter regelændringerne i Baseret på, at begge ægtefæller har opnået ret til kontanthjælp. Anm. Alle indkomster er beregnet efter skat, sociale bidrag og udgifter til husleje, og med tillæg for børnepenge, Tallene for familier i byerne er baseret på den gennemsnitlige nettoindkomst for husstande i tyrkiske byer, og tallene for familier på landet tilsvarende baseret på den gennemsnitlige nettoindkomst for husstande i tyrkiske landområder. Den gennemsnitlige familiestørrelse i Tyrkiet er i byerne 3,9 og på landet 4,5 mod de 3 (to voksne og ét barn), som er størrelsen på den sammenlignede indvandrerfamilie i de vestlige modtagerlande. Se bilagssektionen for yderligere beregningsforudsætninger. nen på landet træder det frem, at der nu for flere nationers vedkommende vil være tale om en fremgang i forbrugsmuligheder, hvis den tyrkiske familie kom på kontanthjælp dér. Dette hænger igen sammen med, at indkomsterne i Tyrkiet er mærkbart lavere på landet end i byerne. Alt andet...en tyrkisk familie på landet lige vil en tyrkisk familie på landet ikke have [vil] ikke have nogen økonomisk nogen økonomisk risiko ved en indvandring risiko ved en indvandring til til Nord- og Vesteuropa, Nord- og Vesteuropa [.] Selv en selv om det ikke skulle lykkes den at få varig situation uden arbejde [vil] betyde en mærkbar fremgang i for- fodfæste på arbejdsmarkedet. Tværtimod så ville selv en situation bruget i de fleste af landene uden arbejde betyde en mærkbar fremgang i forbruget i de fleste af landene. I Danmark er situationen naturligvis relativt mindre gunstig, i de år parret evt. kun ville være berettiget til introduktionsydelse. Det skal også nævnes, at der i 2004 blev gennemført lofter for de samlede ydelser til kontanthjælpsmodtagere efter 6 måneder på kontanthjælp. Disse lofter har især betydning for familier, hvor begge voksne er på kontanthjælp. Efter 2004 er situationen derfor mindre gunstig for de familiesammenførte i Danmark. Forskellene mellem Canada og Europa står stadig klart markerede. Den sociale sik- Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed November

8 ring er generelt bedre i de nord- og vesteuropæiske lande, end den er i Sydeuropa og Canada. Overblik For nylig har EU-Kommissionen karakteriseret den tyrkiske økonomi som værende i stand til at fungere sammen med det indre marked i EU. Men hvad med andre aspekter? Hvor forenelig er de europæiske velfærdsordninger fx med levevilkårene i Tyrkiet? Gennemgangen afslørede, at beskæftigede i den moderne del af Tyrkiet ikke er bedre sikret i tilfælde af ledighed i forbindelse med migration til et EU-land, end hvad mange forsikrede lønmodtagere er i de pågældende lande. Dette gælder også for beskæftigede fra de tyrkiske landområder de første 7 år i Danmark. De er ellers kompenseret meget højt i de andre EU-lande, vi har set på. For familier er sikringen som regel bedre end for enlige, og specielt for familier på landet er kompensationen høj. Fænomenet med, at visse grupper bliver overkompenseret i forbindelse med ledighed, eksisterer allerede inden for EU. Dels vil folk fra fattige landområder fx i Grækenland og Portugal kunne opleve kompensationsgrader over 100 % i forbindelse med migration til et rigt område af EU. Dels kendes det fra fx Danmark, at en familie, hvor begge voksne er ledige og ikke forsikret i A-kasse, vil gå ned i forbrug, hvis den ene kommer i arbejde, fordi de så vil kunne miste begges kontanthjælp. Så fænomenet med kompensationsgrader på over 100 % er ikke nogen ny problemstilling i EU. I forholdet EU og Tyrkiet vil fænomenet være specielt udtalt for de fattigste landområder i Tyrkiet og for børnerige tyrkiske familier. Af Torben Tranæs og Bent Jensen Litteratur Hansen, Hans Fra asylansøger over flygtning til familiesammenført. København: Rockwool Fondens Forskningsenhed. Jensen, Bent med introduktion af Torben Tranæs Indvandringen til Europa. Velfærdsstat og integration. København: Gyldendal. OECD Taxing Wages. Paris: OECD. State Institute of Statistics, Prime Ministry, Republic of Turkey Turkey s Statistical Yearbook. BILAG Bemærkning til beregningerne i tabel 1, side 6: I tabel 1 er forbrugsmuligheder for ledige på kontanthjælp i forskellige europæiske lande samt Canada sat i forhold til forbrugsmulighederne for beskæftigede i Tyrkiet. Ca. 40 % af de beskæftigede på landet i Tyrkiet er ulønnede familiemedlemmer, og de ulønnede beskæftigede familiemedlemmer er ikke medtaget i tabellens tredje søjle, hvilket tenderer mod, at vi overvurderer forbruget i Tyrkiet. Til gengæld er der heller ikke korrigeret for naturalieøkonomien på landet, hvilket isoleret set betyder, at vi undervurderer forbruget på landet. Samlet set er tallene i tredje søjle dog forsigtige skøn dvs. lav forbrugskompensation for personen i et EU-land som er baseret på en vis overvurdering af forbrugsmulighederne for tyrkiske arbejdere på landet. Tabel 3 Den tyrkiske APW-løn (Average Production Worker), brutto og BNP pr. hoved i forhold til de tilsvarende indkomstmål i en række lande, procent, 2003 Tyrkiet i procent af nævnte lands APW-løn: BNP pr. hoved: Danmark Sverige Tyskland England Holland Italien Polen Spanien Grækenland Portugal Canada Kilde: Beregninger i Rockwool Fondens Forskningsenhed på baggrund af tal fra OECD. 8 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed November 2005

9 Løn og markedsproduktivitet hos ikke-vestlige indvandrere Procent Beskæftigelsesudsigterne for mange ikkevestlige indvandrere i Danmark er dårlige, fordi deres kvalifikationer ikke matcher de danske mindstelønninger. Men hvor stort er problemet? Hvad er de ikke-vestlige indvandreres markedsproduktivitet, og hvor ligger deres kvalifikationer i forhold til kravene på det danske arbejdsmarked? For at kunne danne os et indtryk af hele gruppens indtjeningsevne interviewede vi i 2001 et repræsentativt udsnit af de ikkevestlige indvandrere. De, som var i beskæftigelse, blev spurgt om, hvad de tjente, mens de, som var uden job, blev spurgt om, hvilken løn de forventede at kunne tjene, hvis de fik et arbejde. Med svarene herfra kan vi tegne et samlet billede af indtjeningsmulighederne for gruppen som helhed. Resultatet, som ikke tidligere har været offentliggjort, kan ses i figur 1. Her har vi arrangeret svarene, så man direkte kan aflæse af kurven, hvor stor en andel af gruppen, som tjener eller forventer at tjene under en given timeløn: På den vandrette akse finder man den timeløn, som har ens interesse, og via kurven finder man den tilhørende værdi på den lodrette akse, som så angiver, hvor stor en andel af de ikke-vestlige indvandrere, der tjener eller forventer at tjene denne eller en lavere timeløn. For at kunne vurdere størrelsen af lønningerne i figuren vil I dette lys er en beskæftigelsesfrekvens på 45% som var vi sammenligne dem med nogle lønninger niveauet for ikke-vestlige indvandrere i 2003 faktisk høj fra det organiserede danske arbejdsmarked. Den laveste mindsteløn for ufaglærte HK ere var 83 kr. i timen i 2001, (HK Handel), men det var overvejende fritidsarbejdere, som lønnedes efter denne sats. Fx tjente en ufaglært kassedame organiseret i HK omkring 92 kr. i timen i En typisk faglært HK-løn var 121 kr. i timen. Som det fremgår, kan kun omkring 50 % af gruppen af ikke-vestlige indvandrere enten tjene eller forvente at tjene kassedamens løn og kun 20 % den faglærte løn eller derover. I dette lys er en beskæftigelsesfrekvens på 45 % som var niveauet for ikke-vestlige indvandrere i 2003 faktisk høj og Figuren viser, hvor Figur 1 stor en andel af ikkevestlige indvandrere som faktisk tjener eller forventer at tjene en given løn eller derunder; 80% tjener eller forventer at tjene under 120 kr. i timen og 50% under 92 kr. i timen. Ikke-vestlige indvandreres indtjeningsevne hvor mange tjener eller forventer at tjene hvilke lønninger, Timeløn (kr.) Kilde: Data i Rockwool Fondens Forskningsenhed. Anm. Forventede indkomster er oplyst af de ikke-vestlige indvandrere, der ikke var i beskæftigelse i 2001-interviewundersøgelsen. Timelønssatser oplyst af HK. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed November

10 Figur 2 Uddannelsesgab: Højeste fuldførte danske eller udenlandske uddannelse, årige, standardiseret med danskernes køns- og aldersfordeling, 2001 Procent Under 9. kl. / uoplyst 9. kl. - gymnasial Erhvervsfaglig udd. KVU, MVU, LVU Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata i Danmarks Statistik. kan kun lade sig gøre, fordi en ret stor del af de beskæftigede ikke-vestlige indvandrere arbejder til lønninger, som ligger under eller meget tæt på det sociale sikkerhedsnet, dvs. de har højst en meget beskeden økonomisk gevinst ved at arbejde i forhold til at modtage den for dem relevante overførselsindkomst. Rockwool Fondens Forskningsenhed har tidligere regnet ud, at op mod 40 % af de beskæftigede ikke-vestlige indvandrere faktisk har mindre end 100 Euro om måneden ekstra ud af at være i beskæftigelse, og 22 % af de beskæftigede arbejdede i 2001 til en løn under den lave HK-løn fra før (de 83 kr. i timen). Uddannelsesgab for de unge: Højeste fuldførte danske eller udenlandske uddannelse, årige, 2001 Ikke-vestlige indvandrere Danskere Figur 3 Hvorfor er der så mange, som tjener under eller forventer at tjene under de ufaglærtes løn? Er deres forventninger helt skæve? Eller er deres kvalifikationer blot ikke bedre? For at kunne vurdere dette vil vi se på gruppens formelle kvalifikationer, altså hvilke uddannelser har de fuldført (hjemme såvel som i Danmark). I figur 2 har vi afbildet uddannelsesfordelingen for danskere mellem år og samtidig gengivet uddannelsesfordelingen for ikke-vestlige indvandrere mellem år, sådan som fordelingen ville se ud, hvis gruppens køns- og alderssammensætning svarede til danskernes. Som det fremgår, er der et betydeligt uddannelsesgab mellem de to grupper. Og gabet er stigende, hvilket man kan se ved at sammenligne med uddannelsesfordelingerne for de årige hhv. danskere og ikke-vestlige indvandrere som vist i figur 3. Uddannelsesgabet er større for de unge end for hele gruppen, hvilket tyder på, at uddannelsesgabet er stigende i disse år. Konklusionen er altså, at det lave indtjeningspotentiale ganske godt afspejler svage kvalifikationer, som målt ved deres markedsværdi for manges vedkommende ikke når op på niveauet for de høje danske mindstelønninger. Det er givetvis hovedforklaringen på den lave beskæftigelse. Den udelukkelse fra arbejdslivet, som også rammer danskere med beskeden markedsproduktivitet, rammer altså i endnu højere grad de ikke-vestlige indvandrere, fordi så mange i den gruppe har tilsvarende lave eller lavere kvalifikationer. Af Torben Tranæs Procent Under 9. kl. / uoplyst 9. kl. - gymnasial Faglig uddannelse KVU, MVU, LVU Ikke-vestlige indvandrere Danskere Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata i Danmarks Statistik. 10 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed November 2005

11 Kan velfærdsstater integrere indvandrere fra fattige lande på deres arbejdsmarked? Ja, men de er ikke ret gode til det. I figur 1 vises forskellen gabet mellem beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere og for den øvrige befolkning i udvalgte europæiske lande. I de skandinaviske lande med vægt på generelle velfærdsrettigheder og høje sociale ydelser med deraf følgende skattetryk er beskæftigelsesgabet stort. I de kontinentale velfærdssamfund som Frankrig og Holland med større vægt på forsikring og optjening af rettigheder via arbejdsmarkedsanciennitet er beskæftigelsesintegrationen bedre, om end de også har betydelige problemer. Belgien har faktisk problemer af samme størrelsesorden som i de skandinaviske lande. England henføres ofte til gruppen af liberale velfærdsmodeller, men som det fremgår andet sted i dette nyhedsbrev, er det sociale sikkerhedsnet for flygtninge og familiesammenførte med flygtninge i England ikke væsentligt forskelligt fra det kontinentale. Integrationen af ikke-vestlige indvandrere er kun marginalt bedre end i den kontinentale model. I figur 1 indgår udenlandsk fødte ikkevestlige indvandrere i de nævnte lande. Udenlandsk fødte indeholder både udenlandske statsborgere og indvandrere, som har opnået statsborgerskab i værtslandet. De sidstnævnte har højere beskæftigelse end de udenlandske statsborgere, så beskæftigelsesgabet bliver mindre, når begge grupper som her medtages som indvandrere. Tallene vedrører de 0-59-årige, dvs. de mest erhvervsaktive aldre. For de tre skandinaviske landes vedkommende er brugt registerdata for 003, mens der for de øvrige landes vedkommende er anvendt data fra Labour Force Survey (LFS), udarbejdet af Eurostat for andet kvartal 003. Blandt de behandlede lande er der kun to, der har en høj beskæftigelse for ikkevestlige indvandrere: Grækenland og Spanien. Her fremgår det, at beskæftigelsen for indvandrede fra ikke-vestlige lande faktisk ligger over beskæftigelsen for den oprindelige befolkning: I Spanien 3,8 procentpoint over og i Grækenland 6,4 procentpoint over. Mere detaljeret viser data for Grækenland, at ikke-vestlige mænd med en beskæftigelsesfrekvens på 90,8 % i 2003 har en overvældende god tilknytning til arbejdsmarkedet, men at også kvinderne med en beskæftigelsesfrekvens på 55,4 % har et forholdsvist aktivt arbejdsliv. Italien indberetter ikke LFS-data, men anden empiri antyder, at forholdene her er tæt på situationen i de to andre sydeuropæiske lande. Forskelle i integrationspolitikken? Afspejler dette så forskelle i integrationspolitikken? Næppe, ingen af de to sydeuropæiske lande kan hævdes at have gennemført mere systematiske forsøg på at integrere end fx de skandinaviske. Figur 1 Forskellen i beskæftigelsesfrekvens mellem fødte i et europæisk land og fødte i et ikke-vestligt land med ophold i de pågældende lande Procentpoint Grækenland (6,4) Spanien (3,8) England (-17,2) Frankrig (-17,9) Kilde: Data i Rockwool Fondens Forskningsenhed på baggrund af Labour Force Survey og registerdata for de tre nordiske lande. Holland (-21,0) Belgien (-27,2) Norge (-25,4) Sverige (-27,7) Tabellen viser, at beskæftigelsesgabet mellem ikke-vestlige indvandrere og den øvrige befolkning er størst i de skandinaviske lande. Billedet er det samme, hvis vi ser på det relative beskæftigelsesgab fremfor, som her, det absolutte. DK (-34,3) Foto: POLFOTO Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed November

12 ISBN Bent Jensen Indvandringen til Europa Indvandring til Europa3.indd :23:26 I stedet reflekterer den høje beskæftigelse i nogen grad, at indvandring er et nyt fænomen i de to lande. Men formentlig afspejler forskellene i beskæftigelsesgabene også forskelle i velfærdsstaternes indretning, hvor den kontinentale model syd for Alperne tilbyder en mindre fintmasket sikring af gruppen af ikke-vestlige indvandrere. Når det sociale sikkerhedsnet er lavt, betyder dårlige kvalifikationer lav løn, og en indvandring af lavt uddannede vil betyde større indkomstulighed. Er sikkerhedsnettet højt vil de lave kvalifikationer i højere grad vise sig som dårlige beskæftigelseschancer, og en sådan indvandring vil i stedet give et stort beskæftigelsesgab mellem indvandrerne og den øvrige befolkning. Den offentlige service på institutionsområdet er også langt mindre udbygget i de sydeuropæiske lande. Det giver anledning til et stort antal job for ikke-vestlige indvandrere, der passer familiernes børn og ældre. Børnene bliver der dog færre og færre af, idet de sydeuropæiske kvinder har en historisk lav fertilitet, hvilket på lidt længere sigt yderligere underbygger behovet for indvandring i disse lande. Jo mere velfærdsstat jo dårligere integration? Ja, det er i nogen grad de historiske erfaringer i Europa. Men det betyder ikke, at velfærdsstater ikke kan lære at tumle indvandring fra fattige lande på en måde, så indvandrerne også integreres på landenes arbejdsmarkeder. Det betyder blot, at de europæiske velfærdsstater endnu ikke har lært dette kunststykke som består i at opnå en acceptabel beskæftigelsessituation for indvandrere samtidig med, at man vedbliver at være et velfærdssamfund. Af Torben Tranæs og Bent Jensen Note: De metodiske forhold ved at sammenligne registerdata med LFS-data og en mere generel beskrivelse af LFS-data er omtalt i Bent Jensen (2005). Indvandringen til Europa. Velfærdsstat og integration. København: Gyldendal Netop udkommet! Nyt oversigtsværk om indvandring, integration og velfærdsstater i Europa Indvandrernes stilling i Danmark og her især integrationen på arbejdsmarkedet er slået stærkt igennem i den politiske debat. Med udsigt til en faldende arbejdsstyrke og en voksende indvandrerbefolkning vil temaet blive endnu mere centralt i fremtiden. Vi kan imidlertid næppe behandle integrationsspørgsmålet uden en international perspektivering: Hvor stor en indvandring har andre europæiske lande modtaget? Er det de samme strømme, der gør sig gældende, og har nogle nationer større succes med at integrere på arbejdsmarkedet end andre? Påvirker velfærdsstatens udformning indvandringen og integrationen? Bogen bygger i stort omfang på den indvandrerforskning, der har fundet sted i Rockwool Fondens Forskningsenhed. I 2004 publicerede Enheden sammen med førende tyske forskere en sammenlignende undersøgelse af ikke-vestlige indvandreres levevilkår og integration i Danmark og Tyskland. Resultaterne fra denne undersøgelse indgår i bogen, suppleret med data fra en lang række internationale og nationale kilder. Målet er at give en samlet og let tilgængelig fremstilling af indvandringens forløb til Europa og af integrationen på arbejdsmarkedet. Torben Tranæs, født 1959, cand.polit., ph.d. Torben Tranæs er forskningschef i Rockwool Fondens Forskningsenhed, og han har publiceret om en lang række samfundsøkonomiske emner. På det seneste har han sammen med professor Klaus F. Zimmermann redigeret standardværket Migrants, Work, and the Welfare State. Tranæs forsker i temamarked«samt»kriminalitet og arbejdsmarked«. erne»indvandring og integration«,»sort arbejde«,»skat og arbejds- Bent Jensen, født 1953, cand.mag. i dansk og geografi. Har undervist på gymnasier og HF-kurser og arbejdet som kommunikationsrådgiver. Nu formidlingschef i forskningsenheden. Forfatteren har tidligere udsendt bøger med en let tilgængelig fremstilling af Enhedens projekter, eksempelvis Hvordan har indvandrerne det? og Vil der være hænder nok? Danskernes arbejdsudbud i 2000-tallets velfærdsstat B E N T J E N S E N med introduktion af T O R B E N T R A N Æ S Indvandringen til Europa. Velfærdsstat og integration Globale vandringer Typer af velfærdsstater Landenes indvandringshistorie Integrationen på arbejdsmarkedet Indvandrernes sociale rettigheder Bidrager indvandringen til at lette ældreforsørgerbyrden? Bogen beskriver indvandringen til Europa efter 1950 til en række lande med forskellig udformning af velfærdsstaten samt analyserer den integration, der har fundet sted på disse landes arbejdsmarkeder. Desuden giver bogen et overblik over den sociale sikring af asylansøgere, flygtninge og familiesammenførte med flygtninge i udvalgte europæiske lande. Oversigten formidler også for første gang en mere detaljeret dansksproget gennemgang af Enhedens dansk-tyske komparative forskningsprojekt om indvandrernes integration og levevilkår i de to lande. Forskningschef Torben Tranæs giver desuden en introduktion til selve integrationsproblematikken: Hvorfor er integrationen så svær? Fra indholdet kan i øvrigt nævnes: Baggrunden for de globale vandringer. Den europæiske velfærdsstats typologi. Er indvandring en simpel nødvendighed? Pris: 179 kr. illustreret, 254 sider. 12 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed November 2005

13 Indvandringen til Europa. Velfærdsstat og integration Ved udgangen af november måned 2005 udsendte Rockwool Fondens Forskningsenhed på Gyldendal bogen Indvandringen til Europa. Velfærdsstat og integration. Publikationen viderefører den forskning i indvandring og integration, som Rockwool Fondens bestyrelse har taget initiativ til siden slutningen af 1990 erne. I 2004 udsendtes bogen Migrants, Work, and the Welfare State (Syddansk Universitetsforlag), hvor danske og tyske integrationsforskere under ledelse af Torben Tranæs og Klaus F. Zimmermann analyserede forholdene i Danmark og Tyskland. Resultaterne fra dette projekt indgår i den nye bog, der i en let tilgængelig form beskriver den konkrete indvandring til en række vesteuropæiske lande, og den beskæftigelsesintegration indvandrerne har opnået i forskellige typer af europæiske velfærdsstater. De gennemgående lande i bogens kapitler er: Danmark, Norge og Sverige som repræsentanter for den skandinaviske velfærdsmodel; Belgien, Holland, Frankrig og Tyskland som repræsentanter for den kontinentale velfærdsmodel nord for Alperne, og Grækenland, Italien og Spanien som repræsentanter for den kontinentale velfærdsmodel syd for Alperne. Endelig inddrager bogen forholdene i England. Datagrundlaget er bredt og bygger bl.a. på oplysninger fra Eurostat, OECD, de nationale statistikbureauer og enkeltstående forskere og forskningsprojekter. Ud over analyser af indvandringens omfang og forløbet af arbejdsmarkedsintegrationen giver Torben Tranæs i bogens indledende kapitel en introduktion til integrationsproblematikken, idet han stiller spørgsmålet: Hvorfor er integrationen så svær? Efter denne introduktion følger en omtale af den demografiske baggrund for vandringerne mod Europa, en gennemgang af disse vandringers historie efter 1950 samt en sammenligning af niveauet af de sociale ydelser, forskellige kategorier af indvandrere er berettiget til i de pågældende lande (se artiklerne tidligere i nyhedsbrevet her). Nogle af de mere overordnede resulta- ter vedrørende integrationen på arbejdsmarkedet er omtalt foran, og i det følgende gengiver vi nogle af hovedresultaterne vedrørende selve indvandringsforløbet til Europa. Fremstillingen bygger på bogens kapitel 15, der giver et overblik over den europæiske indvandringshistorie efter 1950 baseret på den konkrete landegennemgang i kapitlerne forud for dette. Europas indvandringshistorie efter 1950 en oversigt Foto: POLFOTO Europas nyere indvandringshistorie skiller ved Alperne og Pyrenæerne. Frem til 1973 sendte de sydeuropæiske lande, Tyrkiet, en række nordafrikanske lande, Indien og Pakistan arbejdskraft til Nord- og Vesteuropa, selv om nogle lande allerede mod slutningen af 1960 erne var begyndt at regulere tilgangen. Afgørende for immigrationen i de enkelte Afgørende for indvandringen i år var konjunkturerne, de enkelte år før 1973 var konjunkturerne, dvs. antallet af ledi- dvs. antallet af ledige job i det private erhvervsliv. For Sverige ge job i det private erhvervsliv gjorde i øvrigt det særlige forhold sig gældende, at Finland leverede den største del af arbejdskraftindvandringen i 1960 erne. I 1973 kom oliekrisen, og arbejdskraftvandringerne mod de industrielle centre stoppede mere eller mindre i forlængelse af de dårlige konjunkturer og gennemfø- Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed November

14 Indvandrerbefolkningen i forskellige europæiske velfærdsstater Den skandinaviske model Den kontinentale model I: Mellemeuropa Den kontinentale model II: Sydeuropa Den liberale model Nationer Udenlandske statsborgere i % af samlet befolkning (referenceår i parentes) Udenlandsk fødte i % af den samlede befolkning (referenceår i parentes) Type af velfærdsstat Indvandrerbefolkning 1 i % af den samlede befolkning (referenceår i parentes) Danmark 5,0 (2004) 6,3 (2004) 8,2 (2004) Norge 4,5 (2004) 6,3 (2004) 7,6 (2004) Sverige 5,3 (2004) 12 (2004) 16 (2004) 22 (2004) Belgien 8,2 (2001) 10,7 (2001) 12,9 (1998) Frankrig 5,6 (1999) 10,0 (1999) Ca. 12 (1996) Holland 4,3 (2002) 10,6 (2002) 18,6 (2003) Tyskland 8,9 (2002) 12,5 (2002) 12,5 2 (2002) Grækenland 7,0 (2001) 9-10 (2001) Italien 2,6 (2002) Spanien 3,8 (2003) 5,3 (2003) 6,5 (2002) England 4,8 (2003) 8,2 (2002) 8,2 2 (2002) Tabel 1 Anmærkning: Oplysninger foreligger ikke. Noter: 1 For en omtale af den nærmere sammensætning af begrebet i de enkelte lande: Se de relevante kapitler i Indvandringen til Europa. 2 Opgjort som udenlandsk fødte. relsen af en restriktiv indvandringspolitik for arbejdskraftvandrere. Dette indvandringsstop blev i flere lande gennemført med tilslutning eller ligefrem opfordring fra fagbevægelsen, og opinionsundersøgelser i fx Danmark antydede, at regeringerne havde befolkningernes tilslutning til initiativerne. Antallet af sydeuropæiske arbejdere blev derefter reduceret i de kommende år i takt med, at nogle rejste hjem til samfund i økonomisk vækst. Men for de ikke-vestlige gæstearbejdere, der allerede opholdt sig i de pågældende industrilande, var der en stærk tilskyndelse til at tage fast ophold i disse lande. Alternativet var at drage tilbage til arbejdsløshed eller underbeskæftigelse i fattige landdistrikter og i nationer uden et socialt sikkerhedsnet af betydning. Holland, Frankrig og England søgte på dette tidspunkt og senere at dæmme op for indvandringen fra deres tidligere kolonier, noget England også havde forsøgt sig med tidligt i 1960 erne. Det skete på et tidspunkt, hvor det britiske arbejdsmarked stærkt efterspurgte ufaglært arbejdskraft. Motivet for disse stramninger i England havde altså en anden karakter end frygten for ledighed, som var hovedmotivet for landenes stramninger omkring 1973/74. I løbet af de seneste 15 til 20 år har imidlertid forhold på de sydeuropæiske arbejdsmarkeder i kombination med et stort vandringspres ført til, at også Sydeuropa modtager en accelererende nettoindvandring. Denne migration finder i et betydeligt omfang sted i form af illegale indvandrere, der passerer den store demografiske frontlinje, der udgøres af Middelhavet og Bosporusstrædet. Som ved de tidligere arbejdskraftvandringer er disse indvandrere drevet af de store forskelle i levevilkårene nord og syd for Middelhavet. Med Østblokkens sammenbrud omkring 1990 og borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien producerede Europa også sine egne flygtningestrømme, der søgte mod Nord-, Sydog Vesteuropa, fulgt af arbejdskraftmigranter. De sydeuropæiske lande har desuden udviklet et kvotesystem for at skaffe arbejdskraft inden for regulerede rammer og samtidig begrænse den illegale indvandring via en række bilaterale aftaler. I Nord- og Vesteuropa har familiesammenføringer og asylansøgere bidraget til en fortsat og omfattende tilgang af ikkevestlige indvandrere efter Desuden har England siden 1998 taget konsekvensen af begyndende flaskehalse på arbejdsmarkedet og åbnet for en stigende indvandring af arbejdskraft uden for EU. Andre lande tillader ligeledes en vis kontrolleret indvandring af arbejdskraft, og atter andre overvejer lignende ordninger. Betragter man nu oplysningerne i tabel 1 om størrelsen af indvandrerbefolkningen i de forskellige lande målt som udenlandske statsborgeres andel af den samlede befolkning, fremgår det, at Belgien og Tyskland ligger i toppen, mens de resterende nationer har mindre andele. 14 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed November 2005

15 Foto: POLFOTO Problemet er imidlertid, at landene har forskellig praksis for naturalisation og for, om efterkommere opnår statsborgerskab pr. automatik eller ej. Andelen med statsborgerskab siger altså ikke nødvendigvis særligt meget om indvandrerbefolkningen som andel af den samlede befolkning. Udenlandsk fødte giver en bedre tilnærmelse, men problemet er her, at der ikke findes sådanne opgørelser for alle landene, og efterkommere kommer under alle omstændigheder ikke med i opgørelsen. Vælger vi i fraværet af sammenlignelige data i stedet helt håndfast at anvende nationale skøn (med den deri indeholdte usikkerhed) gengivet i søjlen over indvandrerbefolkningens størrelse, ses formentlig kun ét overordnet mønster: De sydeuropæiske lande har som følge af deres kortere historie som indvandringslande en svagt mindre andel af indvandrere, selv om disse nationer givetvis ret hurtigt vil gå over til andre faser i indvandringsregimet, hvor familiesammenføring baseret på etablerede indvandrersamfund vil få andelen til at stige hurtigt. Desuden vil stigningen blive vedligeholdt af en fortsat illegal indvandring af arbejdere fra ikkevestlige lande samt af det gældende kvotesystem i Italien og Spanien. Det skal dog også nævnes, at tallene for Sydeuropa lider af en særlig mangel på præcision netop som følge af mange illegale indvandrere, og det fremgår også, at Grækenland ligger over både Danmark og Norge, især hvis man inddrager et skøn over de illegale indvandrere, som tilfældet er for Grækenland i tabellens yderste højre søjle. Nye men ganske vist uofficielle tal for Italien viser også en hurtig stigning i antallet her, bl.a. baseret på et legaliseringsprogram i Blandt Europas gamle indvandringslande er det ikke muligt at iagttage et systematisk sammenfald mellem karakteren af velfærdsstaten og indvandringens størrelse. Den højeste andel findes i Sverige med 22 % i 2004, hvis man vælger at inkludere børn af par, hvoraf kun den ene af forældrene er indvandret, i opgørelsen. Bruges alternativt det snævrere begreb med en udenlandsk baggrund, hvor begge forældre skal være født i udlandet, kommer tallet ned på 16 %. Belgien, og Frankrig befinder sig i en mellemposition, mens hverken Danmark eller Norge har specielt høje andele af indvandrere. Det høje hollandske tal inkluderer efterkommere med kun én indvandrerforælder, og renses tallet for dette forhold, vil også Holland formentlig befinde sig i en midterposition under niveauet i Sverige, men klart over niveauerne i Danmark og Norge. De skandinaviske velfærdssamfund har altså ikke generelt en større gruppe af indvandrere. Mere afgørende end velfærdsstatens udformning er formentlig i stedet landenes konkrete indvandringshistorie og -lovgivning, som denne har været bestemt Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed November

16 af kontakten til tidligere kolonier, efterspørgslen på arbejdskraft indtil 1973 og den senere tilgang af flygtninge og familiesammenførte (der igen har været påvirket af landenes lovgivning og administrative praksis): Dvs. hvornår og under hvilke omstændigheder den første betydende indvandring satte ind, og hvordan denne er blevet vedligeholdt af nye bølger. Endvidere kan det være på Lykkes det ikke at få en bedre sin plads at fremhæve, at England længe havde integration, vil Europa møde stigende sociale problemer. en negativ nettoindvandring som følge af en stor udvandring af britiske statsborgere til USA, Lykkes det, vil Europa modtage et velkomment bidrag til New Zealand. Canada, Australien og Konklusionen med landenes arbejdsstyrke i en situation med en stigende ældreforgens karakter og om- hensyn til indvandrinfang er dermed, at det sørgerbyrde og faldende arbejdsstyrke. er landenes individuelle lovgivning og historie, herunder eventuelle forbindelser til tidligere kolonier, erhvervslivets rekrutteringspraksis og nærheden til lande med dårlige levevilkår og hurtigt voksende befolkninger, der har afgjort indvandringen til de enkelte stater i Europa, mere end det er den velfærdsmodel, de kan indplaceres under. I dag er der i næsten alle landene etableret store indvandrerbefolkninger med et betydeligt islæt af ikke-vestlige indvandrere, der i kraft af en højere fertilitet og fortsatte kædevandringer sandsynligvis vil vokse relativt hurtigere end de oprindelige befolkninger. Den videre sameksistens vil i høj grad være påvirket af de ikke-vestlige indvandreres kommende integration på arbejdsmarkedet: Lykkes det ikke at få en bedre integration, vil Europa møde stigende sociale problemer, tiltagende ulighed, statsfinansielle problemer og etniske konflikter. Lykkes det, vil Europa modtage et velkomment bidrag til landenes arbejdsstyrke i en situation med en stigende ældreforsørgerbyrde og faldende arbejdsstyrke. Af Bent Jensen Publicering: Indvandringen til Europa. Velfærdsstat og integration. Af Bent Jensen med introduktion af Torben Tranæs. Gyldendal ISBN Pris: 179 kr., 254 sider. Rockwool Fondens Forskningsenhed. Nyhedsbrev (ISSN ) udgives for at informere offentligheden om resultaterne af den løbende forskning i Enheden, herunder også stof af almindelig nyhedsmæssig værdi. Nyhedsbrevet er ikke ophavsretligt beskyttet og må frit citeres eller kopieres med fornøden kildeangivelse (kun fotos er undtaget fra dette). Ansvarshavende redaktører: Forskningschef Torben Tranæs og formidlingschef Bent Jensen. Forskningsenhedens øvrige medarbejdere er: Forskningsassistent Duy Thanh Huynh, forsker Claus Larsen, forskningsassistent Marie Martinsen, forskningsassistent Jakob Lohilahti Mølgaard, forskningsassistent Mark Gervasini Nielsen, forsker Niels-Kenneth Nielsen, forsker Marie Louise Schultz-Nielsen og sekretær Mai-britt Sejberg. Evt. praktiske spørgsmål i forbindelse med nyhedsbrevet besvares af Mai-britt Sejberg på tlf Fax: Adresse: Sejrøgade 11, 2100 København Ø. E-post: Hjemmeside: 16 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed November 2005

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Analyse 12. september 2014

Analyse 12. september 2014 12. september 214 Omkring 25 svenske statsborgere med ikke-vestlig baggrund flyttede fra Sverige til Danmark i 212 godt 6 danske statsborgere med samme baggrund tog den anden vej Af Kristian Thor Jakobsen

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd September 2009 Notat Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Risikoen for at flygtninge og indvandrere sættes ud af deres bolig Flygtninge og indvandrere lever

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Starthjælpen virker. Nyt fra April 2007

Starthjælpen virker. Nyt fra April 2007 Nyt fra April 2007 Starthjælpen virker Indførelsen i juli 2002 af den nedsatte kontanthjælp den såkaldte starthjælp får flygtninge hurtigere i arbejde. Det viser en ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

International Migration Outlook: SOPEMI 2010

International Migration Outlook: SOPEMI 2010 International Migration Outlook: SOPEMI 2010 Summary in Danish International Migration Outlook: SOPEMI 2010 Sammendrag på dansk International migration står til trods for en lavere efterspørgsel efter

Læs mere

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere