Sikring af menneskeliv på søen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sikring af menneskeliv på søen"

Transkript

1 Sikring af menneskeliv på søen Aj J.E. Undén Få har her i landet som kommandørkaptajn J.E. Undén beskæftiget sig med emnet»sikkerhed til søs«. I sin tid som næstkommanderende på Søværnets Havariskole har J.E. Undén undervist marinens og koffardiens folk i såvel indlæring af sikkerhedsregler under det daglige arbejde om bord som den rette brug af redningsmidler i ulykkesøjeblikket. Under døgnlange forsøg i Nordsøen har forfatteren af denne aikel selv lagt krop til afprøvning af flåder, redningsdragter og andet udstyr. Når man læser beretningerne om sejladserne på Vestindien og Guinea, Indien og Østasien i tiden omkring 1700-året, må det nok konstateres, at sikkerheden for de søfarende ikke var noget, man brugte megen spekulation på. Sygdom og forlis med døden til følge var simpelthen datidens daglige udfordring for de, der vovede sig til søs. Eventyrlysten var trods alt større end frygten. Vi kan af de fremragende beretninger, der er offentliggjo, se, at skibene jo vitterligt sejlede. I 1854 oprettedes i England»Board of Tråde«, som var den første begyndelse til det, der udviklede sig til et egentligt skibstilsyn. I en lov,»shipping Aet«, forlangtes et vist minimum af sikkerhedsudstyr i alle handelsskibe. Reglerne fra 1854 var gældende for egentlige lastskibe, i passagerskibe fulgtes helt utilstrækkelige regler, og store engelske passagerskibe bygget omkring 1880 havde kun redningsbåde, der kunne optage 25-30% af de ombordværende. Disse regler var også gældende i andre lande. Den 28. juni 1904 forliste det danske passagerskib»norge«ved Rockall, af 775 ombordvæ- 188

2 Den 28. juni 1904 forliste den danske passagerdamper»norge«ved Rockall, en klippeø i Nordatlanten. 146 mennesker blev reddet, men 629 omkom trods besætningens eksemplariske indsats. Redningsmateriellet var utilstrækkeligt. Der kunne ikke bebrejdes rederiet noget, for sådan var lovgivningen dengang. (Maleri af Chr. Mølsted 1904). On June 28th 1904 the Danish steamer»norge«was wrecked at Rockall, a rocky island in the Noh Atlantic. 146 people were rescued, but 629 people died despite the utmost effos of the crew. The safety and rescue equipment was totally insufficient. The ship owners could not be held responsible, however, since they had complied with the law as it was at the time. (Painting by Chr. Mølsted 1904). rende blev kun 146 mennesker reddet, der var simpelthen for få redningsmidler. Reglerne blev skærpet i 1890 og igen i 1912, men detvar dog først i 1913, efter et tragisk forlis, nemlig»titanic«, der den 12. april 1912 kolliderede med et isbjerg, hvorved 1635 mennesker omkom, ca. 700 reddede livet, der var ikke redningsmidler til alle. Dette forlis medføe, at man herefter skulle udstyre alle skibe med redningsmidler, der kunne optage alle om bord. 189

3 Denne bestemmelse blev vedtaget ved en konference i London , og kan betragtes som den første konvention for sikkerhed af menneskeliv på søen. Den fik dog ikke megen betydning, idet 1. verdenskrig brød ud få dage efter vedtagelsen. Først i 1929 kom man så langt, at man begyndte at stille krav til, at redningsmidlerne også kunne bruges til deres formål. Endnu en krig måtte til for at sætte ordentlig skub i tingene. Som det fremgår, blev der ikke i skibene gjo meget for sikkerheden op til 1. verdenskrig. Nogen trøst var der at hente hos velmenende mennesker, der boede ud til de farlige kyststrækninger blev her i landet redningsvæsenet oprettet under det offentlige på initiativ af C.B. Claudi. Han var opvokset 4 km. fra Vesterhavet nord for Nissum fjord, og som 12-årig oplevede han den største stranding nogen sinde. Den 24. december 1811 forliste det engelske admiralskib»st. George«med 852 mennesker om bord og linieskibet»defence«med ca. 600, kun 16 kom levende i land. Denne hændelse gjorde et uudsletteligt indtryk på drengen. Yderligere blev Claudi inspireret nogle år senere, da han for egen regning var på besøg i England, hvor der var blevet stiftet det første redningsselskab i Shields i Ideen om kystredningstjeneste bredte sig til andre lande, det gik ikke huigt, men i 1924 kunne der i London afholdes den første konference om organiseret søredningstjeneste. Savnet af»søens færdselsregler«udgjorde en speciel fare for de søfarende, i 1863 blev Frankrig og England enige om søvejsregler for at undgå kollisioner, og i løbet af de nærmest følgende år tilsluttede sig yderligere 30 lande. Som det fremgår, bliver skibsfaserhvervet mere og mere internationaliseret, og derfor tvunget til at samarbejde efterhånden som skibsfaen voksede i størrelse og udbredelse. 1 tiden mellem 1. og 2. verdenskrig blev der gjo store fremskridt i at sikre menneskeliv på søen. Det blev mere og mere 190

4 kla, at verdensskibsfaen måtte arbejde sammen, hvis der skulle opnås ensrettede regler for sikkerheden. Her måtte man også se på økonomien; sikkerhed koster penge, som ikke alle var indstillet på at betale. Udbruddet af 2. verdenskrig satte en effektiv stopper for videre fremskridt på internationalt plan. Sikring af menneskeliv på søen bygger på internationalt samarbejde og ikke mindst erfaring. Det siges formentlig med rette, at den første rappo vedrørende skibsforlis stammer fra Noah, da arken strandede på Ararats bjerg med hele sin last af overlevende fra oversvømmelserne. Siden dengang er skibene unægtelig ændret. Selv om det ikke gik så huigt med samarbejdet op til 2. verdenskrig, skete der fosat udvikling af redningsmidler. Det meste forblev på tegnebordet, men en del af det er senere videreudviklet, og man kan med nogen ret hævde, at moderne redningsmidler faktisk kun er en forbedring og videreudvikling af det gamle. I 1895 udvikledes ideen om at udsætte redningsbåden via slidske over agterenden. Der skulle gå ca. 80 år før ideen blev til virkelighed. Redningsbåden der således ved frit fald fra agterenden er en realitet i dag. En anden tilsyneladende nyudvikling er redningsdragten. Faldbåden er, som alle andre redningsmidler, ikke nogen ny ide. Denne skitse er fra The free fall lifeboat, like other live-saving appliances, is no new invention. This sketch is from

5 to ', 1 ' I

6 Omkring 1825 udviklede kaptajn Stone en redningsdragt, der var lavet af gummi, og som blev holdt oppe i vandet af luftlommer for og bag. Der medfulgte padler til hænderne, og vandtætte støvler dækkede fødderne. Til dragten var fæstnet en bøje med ejerens navn i guld. Dragten var særdeles kostbar, men var til gengæld udstyret med både cigarer og spilleko. Uheldigvis tog det ca. l /i time at komme i dragten. Fra kaptajn Stones redningsdragt til den godkendte dragt, der kendes i dag skulle der gå 160 år. Man har altid vidst, at kulde er den skibbrudnes største fare. Dette problem kunne tildels løses ved en hensigtsmæssig påklædning, som ikke alene kunne modstå vind og vejr og være vandtæt, men så man også kunne opholde sig i vandet, uden risiko for at dø af kulde i en vis tid. Adskillige ideer har set dagens lys, man havde jo dykkerdragten som udgangspunkt. For at være anvendelig skulle det være muligt at arbejde i dragten, idet ideen er, at man i en kritisk situation ifører sig dragten til beskyttelse mod vejrliget, og i øvrigt er klar til at forlade skibet. Også dette problem er løst i IMO, hvor man godkendte reglerne for redningsdragter. Reglerne siger, at man ifø dragten skal kunne opholde sig i vand af 0 C i 6 timer og max. mister 2 i legemstemperatur. Endvidere findes en lettere udgave, benævnt beskyttelsesdragt, hvor kravet er ophold i 0 C varmt vand i to timer med 2 C legemstemperaturfald. Reglerne trådte i kraft i Faldbåd rammer vandet fra 19 meters højde med 23 personer om bord. Båden er indrettet med specielle sæder, nærmest flysæder. Man sidder med ryggen mod faldretningen og er fastspændt med seler. The free fall lifeboat hits the water from a height of 19 metres and has room for 23 people on board. The boat is fitted with special seats, almost like aircrajt seats. Passengers sit with their backs to the direction ofthe fall and are strapped in with seat belts. 193

7 Kaptajn Stone og frue i deres gummiredningsdragt med luftlommer for og bag, tegning fra (Udat. avisudklip). Captain and Mrs. Stone in their rubber lifesaving suits with airpockets at the front and back. A drawing from 1825, undated newspaper cutting. Før den endelige godkendelse, er fremkommet forskellige dragter, som benyttes på boreplatforme, disse dragter fandt også anvendelse forskellige steder på søen. De er rimelig varme, idet udformningen er som en kedeldragt, udvendig lavet af vandtæt stof, indvendig isoleret efter behov. 194

8 Redningsdragt af fabrikatet Musk Ox under afprøvning på Grønland (Foto: Nordisk Gummibådsfabrik). A Musk Ox life-saving suit being tried out in Greenland in (Photo: Nordic Rubber Boat Factory). Som nævnt var forbilledet dykkerdragten som normalt er fremstillet af gummi. Dykkerdragten bliver naturligt ventileret ved lufttilførslen til dykkeren, herved botranspoeres evt. sveddannelse. Forestiller man sig en dragt til langtidsbrug fremstillet af f.eks. gummi, vil der ikke gå ret lang tid før bæreren bliver fugtig, for ikke at sige gennemblødt, afhængig af aktiviteten, hvis sveden ikke kan undslippe. Det betyder, at dragten, så længe man ikke opholder sig i vandet, må stå så meget åben som muligt for ventilation, og dernæst lukkes inden man evt. kommer i vandet. Dette problem er tildels løst (dragten kan stadig være varm at have på om bord), idet en moderne redningsdragt er fremstillet af materiale der kan»ånde«. Således forklaret for stoffet 195

9 Den norske redningsbåd»uræd«fra 1905, der var bygget af stålplader og havde form som et æg. The Norwegian lijeboat»uræd«jrom 1905, which was an egg-shaped ship built of steel piates. 196

10 GORE-TEX's vævning, hver pore er gange mindre end en vanddråbe, men 700 gange større end et vandmolekyle (vand i dampform). Kroppen kan således»ånde«gennem stoffet og derved botranspoere sved. Dragten bliver herved mere behagelig at bære om bord. Dragten skal i øvrigt være forsynet med opdrift, således at man kan vende sig om på ryggen i vandet og fastholdes i denne stilling (i stille vand). På redningbådens område kan nævnes den norske Brudes livbåd»uræd«.»uræd«blev bygget af stålplader og havde form som et æg. Båden kunne lukkes helt vandtæt. Den var udstyret med mast og sejl og kunne manøvreres. Der var rigelig plads til nødproviant og ferskvand. Ideen var på det tidspunkt (1905), at man forlod sit skib og fosatte rejsen til nærmeste land i redningsmidlet.»uræd«krydsede ved egen hjælp Atlanterhavet. Rejsen påbegyndtes 7. august 1904 fra Ålesund med ankomst til St. John 17. november.»uræd«var beregnet til ca. 40 personer, men på ovennævnte forsøgsrejse deltog 4 personer. Mange lignende projekter så dagens lys, de fleste udmærkede sig ved fremragende egenskaber i vandet, men de var vanskelige at anbringe om bord og var særdeles tunge. Den praktiske anvendelse var temmelig urealistisk. Både under 1. og 2. verdenskrig var skibene sædvanligvis udstyret med flåder lavet af tønder og tømmer. De mange ideer og praktiske forsøg med forbedring af de eksisterende redningsmidler, nåede naturligvis også til IMO. De hidtil kendte redningsbåde har i det store og hele udspillet deres rolle. Nye regler er sat i kraft fra Reglerne siger, at redningsbåde i handelsskibe skal være således konstrueret, at de er helt overdækket på en måde, så der bliver et vandtæt indelukke, således at de ombordværende er be- 197

11 Tunge og uhåndterlige men robuste redningsflåder bygget af tømmer og olietønder frelste adskillige menneskeliv under 2. verdenskrig. Fem danske reddede sig på denne flåde, mens 45 mand omkom, da m/s»panama«krigsforliste den 11. april (Foto i H.C. Røder: De sejlede bare. Kbh. 1957). Lije-saving rajts built oj timber and oil drams were heavy and unwieldy but they were robust and they saved many lives during World War II. Five Dånes saved their lives on this raft, while 45 men died when the MIS»Panama«was sunk on April Uth (Photo: in H.C. Røder's»They Just Sailed, Copenhagen 1957). skyttet mod varme og kulde. Det skal dog stadig være muligt at ro båden frem, selv om båden kræves udstyret med motor. Redningsbåden, der er beregnet til udsætning ved frit fald, skal være således konstrueret, at den yder beskyttelse mod skadelige accelerationer, som følge af udsætning med fuld last af personer og udsætning fra mindst den maksimale højde, når skibet ligger på sin mindste dybgang. 198

12 Højden kan meget let komme op på meter, forsøg har været gjo med fald op til 70 meter. For passagerskibe er der andre regler, her kan man stadig bruge åbne både, dog nu delvis lukkede redningsbåde. At de er delvis lukkede betyder, at 20% af båden målt fra for- og agterstævn skal være overdækket permanent, og resten skal kunne overdækkes med et oversejl. Alle redningsbåde skal under alle forhold være selvrejsende, d.v.s. altid ligge på ret køl også hvis de bliver vandfyldt. I 1946 oprettedes de Forenede Nationer (FN) med hovedsæde i New York. Under FN besluttedes at oprette en international skibsfasafdeling under betegnelsen International Maritime Consultative Organisation (IMCO). Det var dog først i 1958, at medlemslandene havde tilsluttet sig konventionen om oprettelse af IMCO. I 1959 kunne den første generalforsamling finde sted i London. Organisationen ledes afen generalsekretær, den første var danskeren Ove Nielsen. I 1982 ændredes organisationens navn til International Maritime Organisation (IMO). IMO repræsenterer et forum for de 131 medlemsstater, hvor man kan fastlægge fælles regler, der skal være gældende for sikkerheden på søen for alle deltagere i international skibsfa. Her har man efterhånden fastlagt bestemmelser for redningsmidlers udformning og udstyr, bestemmelser for international søredningstjeneste, skibes bygning, herunder skibes udrustning for at undgå forurening af havnene. De regler, der vedtages i IMO er internationalt gældende, d.v.s. minimumsregler, herudover kan der yderligere kræves særlige nationale bestemmelser, men alle søfasnationer har pligt til at følge IMO's bestemmelser, dette gælder således også skibe under bekvemmelighedsflag, som dog kan undgå de særlige nationale regler. 2. verdenskrig satte vældig skub i udviklingen af nye forbedrede redningsmidler. Tabene ved de mange krigsforlis var sta- 199

13 O O P crq' 5 O Lj re ^ D- ÆT Hj CL HJ p -1 CL ) C/5 "^ ) 3 6' p e-t ro P c«". CR CL C/3 3 o < Hj & -< 2* 1 CL C/I" 0 HJ p < P" CL Vi' CL

14 Fotografiet illustrerer et forsøg i Nordsøen med afprøvning af Viking-flåder fra Nordisk Gummibådsfabrik bemandet med personel fra Søværnet. The photo shows an experiment in the Noh Sea to test Viking rajts jrom Nordisk Gummibådsjabrik. The rajts were manned by naval personnet. Det egentlige formål med disse forsøg var at få en viden, der kunne bruges til undervisningsbrug, men. det viste sig, at de oplysninger, der fandtes tilgængelige, ikke stemte overens med virkeligheden. Oplysningerne var mere teori end praksis. Søværnets Havariskole indsamlede tilgængelige oplysninger om forlis, hvor disse flåder havde været i brug, og gjorde sig sine egne tanker om ændringer til forbedring. I 1960 oprettedes Nordisk Gummibådsfabrik i Esbjerg med henblik på fabrikation af gummiredningsflåder, og et samarbejde blev huigt etableret mellem Havariskolen og fabrikken, hvor man fra Søværnet opstillede de ønsker og krav, man mente at kunne stille. 201

15 Oppustelig redningsslidske i en af Statsbanefærgerne beregnet til evakuering af 360 passagerer fra en højde af 15 meter over vandoverfladen på mindre end 30 minutter. (Foto: Nordisk Gummibådsfabrik). Inflatable rescue chute on one oj the Danish Railway's jerries designed jor the evacuation oj 360 passengers from a height of!5 metres above the water in less than 30 minutes. (Photo: Nordisk Gummibådsfabrik). Et praktisk samarbejde indledtes i 1963 med et forsøg af 6 døgns varighed, 27/4-3/5, på Nordsøen med en redningsflåde fremstillet af Nordisk Gummibådsfabrik og bemandet af Søværnet. Lignende forsøg afholdtes i 1964, 1969, 1974 og Endvidere er forsøg afholdt i Grønland. Det samarbejde for sikring af menneskeliv på søen, som blev indledt for 25 år siden, lever heldigvis stadig godt. De indhøstede erfaringer er naturligvis stillet til rådighed for IMO gennem Statens Skibstilsyn, nu Søfasstyrelsen. 202

16 Udviklingen har ikke stået stille, et oppusteligt system for evakuering fra færger er godkendt og installeret i de danske færger. Det er udviklet af Viking, Nordisk Gummibådsfabrik. Dette evakueringssystem, der bygger på en kombination af slidske og gummiflåder, borger for en huig og sikker måde at forlade skibet på, og automatikken gør, at systemet ikke kræver en større personelstyrke. Eftersøgning og redning Som allerede nævnt omfatter IMO's område endvidere det, der i daglig tale benævnes SAR (Search and Rescue). De internationale aftaler herom blev godkendt ved SAR-konventionen af 1979, vedtaget i Hamborg. I følge konventionen skal der foregå et samarbejde landene imellem, hve land har sit ansvarsområde og aftaler om gensidig bistand, hvor det findes ønskeligt. Et ko viser opdelingen i Østersøområdet, som det er aftalt i henhold til konventionen. Ser man på et tilsvarende ko over Atlanterhavet ses, at ansvarsområderne kan være meget store, men ingen af havneområderne er uden en ansvarlig SAR-tjeneste. Umiddelba forekommer områderne uoverskuelige, men med den moderne teknik er det overskueligt. I henhold til IMO's bestemmelser kan medlemslandene inden for deres ansvarsområde oprette en søredningstjeneste til betryggelse af skibsfaen. Bestemmelserne for, hvad sådan en søredningstjeneste skal omfatte, er nedfældet i IMO Search & Rescue Manual, i daglig tale IMOSAR. Danmark har i mange år haft en sø- og flyredningstjeneste, der er særdeles veludbygget, som døgnet rundt er klar til en øjeblikkelig indsats, så sna man får en melding om nødstedte på havet. Ved afgang fra havn kan ethve skib tilsluttes det internationale meldesystem AMVER, eller der er måske særlige besteni- 203

17 Opdelingen af Østersøområdet, som det er aftalt i henhold til SAR konventionen. The division ofthe Baltic Sea area as agreed under the SAR convention. rnelser for området, der medfører, at der skal meldes til de stedlige myndigheder, som man f.eks. har det i Grønland. Ideen i ethve meldesystem er, at man kender skibets position, kurs og fa, så man hele tiden har kontakt, og høres der intet for en forud fastlagt tid, tages der forholdsregler til at finde årsagen og foretage den fornødne indsats. 204

18 Også Atlanterhavet er inddelt i ansvarsområder, inden for hvilke de forskellige nationers redningstjenester er ansvarlige i henhold til SAR konventionen. The Atlantic is also divided up into areas oj responsibility where the rescue services oj the various countries are responsible under the SAR convention. AMVER (Automated Mutual-assistance VEssel Rescue) er et automatiseret gensidigt redningssystem for handelsskibe, der forestås af US Coast Guard. Det er et internationalt program, der er beregnet på at fremme handelsskibes sikkerhed på søen. Systemet virker på den måde, at et skib ved afgang sender sin sejlplan samt periodiske positionsrappoer undervejs til deltagende radiostationer, som videresender dem til AMVER-centret på Govern Island, New York. 205

19 Her tilføres oplysningerne en elektronhjerne, som beregner positionerne efter bestik baseret på de seneste oplysninger, så længe skibene befinder sig på rejse. Når et redningscenter fra en hvilken som helst nation hører om en nødsituation på søen, opfordres det til at skaffe sig en liste udfærdiget af elektronhjernen over skibe i nærheden af nødsituationen for at undersøge, hvilke der eventuelt vil være bedst egnet til at yde hjælp. Flere tusinde handelsskibe besejler samtidig verdenshavene. Enkelte af disse skibe har den faktiske mulighed for huigt at kunne nå frem til et nødstedt skib. Her er det AMVER's formål at koordinere denne assistance for ved huig indsats at kunne dirigere hjælpen til stedet på grundlag af de oplysninger, redningscentralen ligger inde med. I henhold til den internationale konvention for sikkerhed på søen, er det enhver skibsførers pligt, når han modtager en nødmelding, at komme til hjælp på huigste måde, såfremt det ikke kan bringe ham selv i nød eller overhængende fare for skib og besætning. Den danske søredningstjeneste har til formål at sikre, at der med de midler, man har til rådighed, ydes den bedst mulige indsats for redning af nødstedte. Flyvevåbnet leder eftersøgningen og redningsaktionen i forbindelse med nødstedte luftfaøjer, og kan under udførelsen heraf få assistance fra søværnet. Søværnet leder eftersøgnings- og redningsaktioner i forbindelse med nødstedte skibe, og kan under en sådan aktion få hjælp fra flyvevåbnet. Redningstjenesten har to redningscentraler nemlig Skibsfaens redningscentral (SR), der ligger i Århus. Luftfaens redningscentral (RCC), der ligger i Karup. En søredningsaktion vil altid være et samarbejde med de nødstedte og søredningstjenesten. Som allerede omtalt, kan den søfarende gøre en del på forhånd, så man kan forebygge den situation, der under uheldige omstændigheder kan opstå. Søred- 206

20 ningstjenesten følger den søfarende via de forskellige meldesystemer, som således giver en rimelig god chance for at vide, hvor en søulykke har fundet sted. På den anden side må det erindres, at hvis et skibs fa er f.eks. 15 knob og meldepligten 12 timer, er spredningen dog 180 sømil, og under blot lidt dårlige forhold kan det endda være temmelig uoverskueligt, hvis ikke de nødstedte er udstyret med det bedste hjælpemiddel, nødradiofyret. Et. eksempel på en traditionel eftersøgning i efteråret 1972: En trawler var forlist i farvandet syd for Island. Umiddelba før trawleren sank opfangedes nødsignal og en given position samt meddelelse om, at skibet blev forladt i gummiredningsflåden. I de første 2 døgn koncentreredes eftersøgningen omkring det formodede ulykkessted af amerikanske og engelske fly samt skibe i området, her i blandt inspektionsskibet»ingolf«, somjeg var chef for. Vejret var ikke det bedste, vind og sø 9-12 med høj dønning fra forskellige retninger.»ingolf«kunne som følge heraf ikke benytte sin helikopter. Efter to døgn måtte det formodes, at en flåde ville drive for vind og sø op til 100 sømil måske mere. Dette var vanskeligt at beregne, da vinden flere gange sprang mere end 90 grader. Dette betød, at en effektiv indsats med de 35 skibe, som efterhånden deltog i eftersøgningen, simpelthen ikke var mulig. Det område, der nu kunne komme i betragtning på grund af usikkerheden om de skibbrudnes position, strakte sig over ca. 200 sømil i ØV-lig retning og mindst 100 sømil i NS-lig retning, heil skal føjes, at der kun var ca. 7 timers dagslys. Med den erfaringsmæssige observationsmulighed på 0,5 sømil under de givne omstændigheder kan 35 skibe dække et område på 35 sømil med en fa på ikke over 8-10 knob, dette endda kun i de 7 lyse timer, da ikke alle skibe havde projektør. Endvidere er eftersøgning med projektør ikke 100% effektiv. Det måtte forudses, at eftersøgningsområdet stadig måtte udvides. 207

21 Eftersøgningen blev derfor organiseret på den måde, at skibene blev delt op i forskellige farvandsområder, og man var tvunget til at regne med en større observationsafstand end 0,5 sømil, bl.a. ud fra den betragtning, at eventuelle overlevende ville give livstegn fra sig med nødraketter eller på anden måde. Et fly rappoerede lige før solnedgang det 3. døgn at have observeret noget, der antagelig var en redningsflåde, men intet skib kunne nå frem til området, inden mørket faldt på. En redningsflåde blev senere fundet tom, den var delvis lufttom. Den formodes at være gået ned med trawleren, og derved er luften presset ud af den. Efter 6 døgn blev eftersøgningen indstillet. En redningsaktion af denne a anskueliggør, hvilken betydning et nødradiofyr kunne have. Den 7. september 1966 udløstes den største redningsaktion herhjemme, en redningsaktion der skabte respekt for de implicerede i hele verden. M/S»Skagerak«afgik fra Kristiansand den 7. september 1966 kl , afgangen var blevet forsinket i ca. 4 timer på grund af vejret, selv om det ikke var umuligt at sejle, fandt man, at der ikke var nogen rimelig grund til at løbe nogen risiko, idet det var og er velkendt, at anløb af Hishals havn, hvoil»skagerak«skulle, er vanskelig under hårde vejrforhold. M/S»Skagerak«var et nyt skib, der blev afleveret til Kristiansands Dampskibsselskab i sommeren Det var bygget på Ålborg Skibsværft til ruten Hishals-Kristiansand. På rejsen medføe skibet 97 passagerer, et lille antal, da skibet kunne medtager 760 passagerer. På vogndækket var der 15 biler, 2 campingvogne og 7 godsvogne. Den samlede besætning var på 47 mand. Umiddelba efter afgangen befandt»skagerak«sig i en hård sø og en vindstyrke på 22 m pr. sekund. Skibets besætning var ikke uvant med den slags vejr, det havde de prøvet så ofte, ruten gik jo igennem et område, der ofte var præget af hårde vejrforhold med høj og urolig sø. 208

22 Da m/s»skagerak«kom i vanskeligheder, blev 20 af skibets gummiflåder kastet i vandet, hvor de i løbet af et halvt minut var pustet op. Her ligger de foøjet langs skibssiden. When the MIS»Skagerak«got into difficulties 20 of the ship's rubber life-saving rafts were thrown into the water, where they were inflated within 30 seconds. Here they are shown moored alongside the ship.»skagerak«arbejdede hårdt i den urolige sø, og efter 5 timers sejlads havde man kun tilbagelagt 2/3 af turen til Hishals, afstanden mellem Kristiansand og Hishals er 70 sømil. Kl. ca. 11 blev skibet ramt af en stor sø agterfra, der slog den 2-delte agterpo ind, og vandet skyllede ind over vogndækket. Afløbene fra vogndækket kunne ikke klare vandmasserne, og skibet begyndte at krænge over til styrbord side, vandet i denne side stod 1,5 m højt og begyndte at trænge ned i maskinrummet. 209

23 o to

24 Ved m/s»skagerak«s forlis i 1966 viste de oppustelige Viking-gummiflåder deres egnethed. Denne redningsaktion var den hidtil største her hjemme og alle ombordværende blev reddet. (Maleri af Erling Juhl). When the MIS»Skagerak«was wrecked in 1966 the inflatable Viking rafts proved how suitable they were for lifesaving. This rescue operation was the biggest to date in Denmark and all the people on board were rescued. (Painting by Erling Juhl). Kl afsendte»skagerak«nødsignaler, der øjeblikkelig blev opfanget af Skagen radiostation. Nødsignalet føe omgående til en kædereaktion, der spredtes over hele Nordsøen, Kattegat og Skagerrak. På land gik meldingen gennem Jylland til Norge, Sverige og Tyskland, og i de næste 18 timer, fra den 7. september kl til den 8. september ved 5-tiden om morgenen, var mellem og mennesker involveret i en storstilet redningsaktion. Der deltog 18 skibe, 13 fiskekuttere, 9 fly, 18 ambulancer, service- og tankvogne, 2 sygehuse var i beredskab. Herudover var endvidere et sto antal skibe klar til at gå i aktion, hvis det skulle blive nødvendigt. Falck's redningskorps og politiet indgik naturligvis i redningsaktionen. Selvom»Skagerak«forliste, blev alle ombordværende reddet. At 144 personer kunne reddes under disse vanskelige forhold beviste effektiviteten af søredningstjenesten, der virkede både til vands, til lands og i luften.»skagerak«s forlis viste søredningstjenestens effektivitet, hvor samarbejdet med den nødstedte»skagerak«s radiostation var intakt til det sidste, med flyvevåbnets redningseskadrille 722 samt alle civile myndigheder. En redningsaktion er ikke slut med, at alle er bjerget fra det nødstedte skib, aktionen er faktisk ikke slut før de nødstedte er hjemme hos sig selv.»skagerak«var, foruden almindelige redningsbåde, udstyret med 40 VIKING oppustelige gummiredningsflåder, der hver kunne tage 20 personer. Halvdelen af disse flåder blev kastet i 211

25 Oversigt over den samlede redningsaktion ved m/s»skagerak«s forlis Fra den 7. september kl. 11 om formiddagen til den 8. september kl. 5 morgen blev 18 skibe, 13 fiskekuttere, 9 fly, 18 ambulancer, 2 service- og tankvogne og 2 sygehuse sat ind på redning, eftersøgning, transpo, behandling og andre ydelser til hjælp for»skagerak«s passagerer og besætning. Ca mennesker blev afbrudt i deres daglige arbejde, for SOS går forud for alt. (Fra Ove von Bornemann: Storm over Skagerak. 1969). A list ojthe entire rescue operation which was mounted when the MIS»Skagerak«was wrecked in 1966: Between 11 a.m. on September 7th and 5 a.m. on September 8th 18 ships, 13 fishing vessels, 9 aeroplanes, 18 ambulances, 2 service and tank lorries and 2 hospitals were assigned to rescue, search, transpo, medical treatment and other services in aid ojthe»skagerak's«passengers and crew. Approximately 3800 people had their normal daily work interrupted because the SOS took precedence over everything else. (From Ove Bornemann's»Storm over Skagerak«, 1969). 212

26 vandet, hvor de i løbet af et halvt minut var pustet op og lå foøjet langs skibssiden, klar til at entre. De forholdsvis nye redningsmidler havde igen bevist deres egnethed.»skagerak«var i alvorlige vanskeligheder men havde den store fordel, at radiostationen kunne være i stadig kontakt med søredningstjenesten. Som allerede nævnt, er eftersøgning og redning et samarbejde mellem de nødstedte og søredningstjenesten. Redningsmidlerne er udstyret med nødraketter og nødblus til påkaldelse af opmærksomheden. Endvidere anbefales at søge mod områder, der befærdes afså mange skibe som muligt. Moderne redningsmidler som oppustelige flåder lader sig dog ikke manøvrere, så man kan bjerge sig ved at sejle enten til land eller befærdet område. I takt med de moderne redningsmidler måtte der tages andre midler i brug for at kunne finde de nødstedte. Diagram over det satellitstyrede nødradiofyr, kaldet EPIRB systemet (Emergency Position Indicator Radio Beacon). Diagram of the satellite controlled emergency radio beacon called the EPIRB system (Emergency Position Indicator Radio Beacon). 213

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

EPIRB. 11.1 COSPAS/SARSAT-systemet

EPIRB. 11.1 COSPAS/SARSAT-systemet 117 (Emergency Position Indicating Radio Beacon) er en nødradiobøje, og GMDSS udrustede skibe skal være udstyret med mindst en. Der er defineret 3 forskellige, som arbejder på hver sin måde. Fælles for

Læs mere

Færgefart. Kurser for ansatte inden for færgefart. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv

Færgefart. Kurser for ansatte inden for færgefart. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv Færgefart Kurser for ansatte inden for færgefart Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv fiskeriskolen.dk Søsikkerhedskursus grundlæggende STCW regulation A/VI/1-1, A-VI/1-3 og A-VI/1-4 Varighed:

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Så er ballet åbnet, 16,64 kg: Det er Kim Christiansen, som i mange år også har deltaget i TMB, der tirsdag landede denne laks. Den måler 120

Læs mere

Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden

Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden Mandag d. 9. marts 2015 Katrine Lee Jørgensen, Skibsteknisk konsulent, Søfartsstyrelsen Oversigt Introduktion Lovgivning for offshore service

Læs mere

SINE I KYSTNÆRT OMRÅDE

SINE I KYSTNÆRT OMRÅDE MARINESTABEN SINE I KYSTNÆRT OMRÅDE ORIENTERING AF VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO, MARINESTABEN VED NILS BJERRING STRANDBYGAARD KL/SAGSBEHANDLER SAR 28. JANUAR 2015 FORSVARET MST-MSP312 28.01.2015 SINE I

Læs mere

Radio. Udstyr De radiosystemer og delelementer, som er godkendt til brug i GMDSS er:

Radio. Udstyr De radiosystemer og delelementer, som er godkendt til brug i GMDSS er: 39 Radio Radiostationen om bord er livlinen til hjælp. Kommer man ud for en ulykke til søs f.eks. havari, kvæstelse af et besætningsmedlem eller hvis der er sygdom om bord, er radioen i de fleste tilfælde

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer side 1 af 5 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 24. februar 2016 13:03 Denne sikkerhedsinstruks er gældende for bevaringsværdigt fiskefartøj Elisabeth K571 kaldesignal OU 8893.

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Den første dag i Bornholmerlaks konkurrencen Formanden for Bornholms Trollingklub, Anders Schou Jensen (og meddomer i TMB) fik

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

JRCC DANMARK. OK Per Ertløv Hansen Søværnets Operative Kommando 12 / 3 AUTO TUNE NORTH UP RM PULS LP TRUE TRAIL 3MIN EBL 098,6 > 235,1 <

JRCC DANMARK. OK Per Ertløv Hansen Søværnets Operative Kommando 12 / 3 AUTO TUNE NORTH UP RM PULS LP TRUE TRAIL 3MIN EBL 098,6 > 235,1 < JRCC DANMARK 12 / 3 AUTO TUNE NORTH UP RM PULS LP EBL 098,6 > 235,1 < OK Per Ertløv Hansen Søværnets Operative Kommando TRUE TRAIL 3MIN VRM >2,65 NM< 8,31 NM Agenda Redningstjenesten, JRCC Danmark Ansvar

Læs mere

FINNAN forlist den 7. oktober 1997

FINNAN forlist den 7. oktober 1997 Opklaringsenheden Søfartsstyrelsen SØULYKKESRAPPORT 20. maj 1998 Lars H. Jacobsen Tlf.nr.: 98 12 24 00 FINNAN forlist den 7. oktober 1997 Journal nr.: 0811.05-29 Vermundsgade 38 C Postboks 2589 2100 København

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Fremragende vejr og laks hele vejen rundt om øen Weekendens fremragende vejr (se selv de bare arme) lokkede mange bornholmske

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Den ny havn i Tejn Havn Bornholms Regionskommune er gået i gang med at udvide Tejn Havn, og det er med til at gøre det muligt, at vi kan være

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af

Læs mere

NATIONAL CARGO SHIP SAFETY CERTIFICATE Nationalt sikkerhedscertifikat for lastskibe

NATIONAL CARGO SHIP SAFETY CERTIFICATE Nationalt sikkerhedscertifikat for lastskibe NATIONAL CARGO SHIP SAFETY CERTIFICATE Nationalt sikkerhedscertifikat for lastskibe This certificate shall be supplemented by a Record of Equipment (Form N) Dette certifikat skal suppleres med en udrustningsfortegnelse

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer for Sorø Akademis Skole

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer for Sorø Akademis Skole Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer for Sorø Akademis Skole Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? 16 kajakker, 12 kanoer og 2 robåde 1. Identifikation af rederen Skriv navn

Læs mere

Søfartsstyrelsen refereres i denne Bekendtgørelse: Forsvarsministeriet / Anvendelse af lods

Søfartsstyrelsen refereres i denne Bekendtgørelse: Forsvarsministeriet / Anvendelse af lods Søfartsstyrelsen refereres i denne Bekendtgørelse: Forsvarsministeriet / Anvendelse af lods Orientering Dette er en skrivelse ved databasen Retsinformation, som indeholder teksten "Søfartsstyrelsen" Bekendtgørelse

Læs mere

- man sov tæt på belægningsstuerne

- man sov tæt på belægningsstuerne Præsenteret af: - man sov tæt på belægningsstuerne I belægningsstuen var der plads til 26 soldater: 24 menige soldater i dobbeltmands køjesenge og to befalingsmænd i enkeltmands køjesenge. Der var plads

Læs mere

Bekendtgørelse for Grønland om skibes sikre sejlads m.v.

Bekendtgørelse for Grønland om skibes sikre sejlads m.v. Bekendtgørelse for Grønland om skibes sikre sejlads m.v. I medfør af 1, stk. 3, 3, 6 og 32 i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 654 af 15. juni 2010, som ændret ved lov nr. 1384 af 23.

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer - KANO

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer - KANO Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer - KANO Udarbejdet: Den 13. juni 2013 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Skriv navn(e) og kaldesignal(er) eller identificer gruppen af

Læs mere

HSEQ set fra underleverandør siden

HSEQ set fra underleverandør siden April 1, 2004 HSEQ set fra underleverandør siden HSEQ HSEQ Kvalitetsbegrebet Sikkerhedsniveau Indhold Lovgivningsstruktur IMO Konventioner, Koder, Resolutioner,Cirkulærer EU Direktiver, ISO/CEN Standarder

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 2014 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Traditionel åben jolle Båden er under dimensionstal 20, medtager op til

Læs mere

Att: Folketingets Forsvarsudvalg Vedr.: Forebyggelse af skibskatastrofer i den grønlandske EEZ anno 2012 og fremover

Att: Folketingets Forsvarsudvalg Vedr.: Forebyggelse af skibskatastrofer i den grønlandske EEZ anno 2012 og fremover Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 158 Offentligt Att: Folketingets Forsvarsudvalg Vedr.: Forebyggelse af skibskatastrofer i den grønlandske EEZ anno 2012 og fremover Goddag, I relation til den

Læs mere

uno form A2 i wengé med bordplader i Corian. uno form A2 in wengé with Corian tabletops. 11

uno form A2 i wengé med bordplader i Corian. uno form A2 in wengé with Corian tabletops. 11 Haute Cuisine a+ er det banebrydende køkken for kræsne, kreative og designorienterede mennesker, som kræver noget helt exceptionelt og insisterer på sublim funktionalitet. Den nye, internationale linje

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 6

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 6 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 6 English version further down Johnny Nielsen med 8,6 kg laks Laksen blev fanget seks sømil ud for Tejn. Det var faktisk dobbelthug, så et kig ned i køletasken

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Remember the Ship, Additional Work

Remember the Ship, Additional Work 51 (104) Remember the Ship, Additional Work Remember the Ship Crosswords Across 3 A prejudiced person who is intolerant of any opinions differing from his own (5) 4 Another word for language (6) 6 The

Læs mere

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport.

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport. Enmandsbetjente fartøjer SIKKER DRIFT Informations-kampagner, periodiske syn, arbejdsmiljøsyn og risikovurdering - det er nogle af de ting, der skal forsøges for at gøre det mere sikkert at fiske på de

Læs mere

Kort & Matrikelstyrelsen 28. marts 2003 15. årgang SØKORTRETTELSER 12 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481

Kort & Matrikelstyrelsen 28. marts 2003 15. årgang SØKORTRETTELSER 12 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort & Matrikelstyrelsen 28. marts 2003 15. årgang SØKORTRETTELSER 12 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction No 74-82 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Side 1 Udarbejdet: 2014 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? RIB/følgebåd Båden er en Bombard Explorer CE-mærket, under dimensionstal 20

Læs mere

Radio skannere og lydbehandlings programmer.

Radio skannere og lydbehandlings programmer. Radio skannere og lydbehandlings programmer. Der er mange forskellige muligheder, hvis man har en scanner og OZ4ui, Lars har tidligere haft skrevet i amsat-oz, om scannere og vejrsatellitter. Men der er

Læs mere

Sejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks

Sejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks Sejlads på Tommerup Efterskole Generelt & Sikkerhedsinstruks Generelt Søfart/sejlads med TE Regler, retningslinjer og vejledning i forbindelse med sejlads på Tommerup Efterskole Efteråret 2013 Generelle

Læs mere

Offshore/ Erhvervsfartøjer

Offshore/ Erhvervsfartøjer Offshore/ Erhvervsfartøjer Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv fiskeriskolen.dk Søsikkerhedskursus STCW regulation A-V1/1-1 Varighed: 1 dag Kurset kan afvikles lokalt På kurset vil du, gennem

Læs mere

GMDSS FUNKTIONSKRAV AD PKT. 7: AD PKT. 8: Ethvert skib skal, når det er i søen, være i stand til at:

GMDSS FUNKTIONSKRAV AD PKT. 7: AD PKT. 8: Ethvert skib skal, når det er i søen, være i stand til at: 4 FUNKTIONSKRAV Ethvert skib skal, når det er i søen, være i stand til at: I den maritime radiotjeneste hedder radiosikkerhedssystemet altså (Global Maritime Distress and Safety System). Det blev indført

Læs mere

Værd at vide om. Kommunikation & stedbestemmelse til søs. www.soesport.dk

Værd at vide om. Kommunikation & stedbestemmelse til søs. www.soesport.dk Værd at vide om VHF og DSC Kommunikation & stedbestemmelse til søs www.soesport.dk Billederne viser produkter fra forskellige virksomheders sortiment. VHF radioen er din livline til land i en nødsituation

Læs mere

En ny jernbane i krigstid

En ny jernbane i krigstid 1 En ny jernbane i krigstid Den 9. juni 1864 blev den nordsjællandske jernbane for strækningen Hillerød-Helsingør kaldet Lille Nord, indviet af Christian IX midt under den slesvigske krig. Det var som

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Trolling Master Bornholm 2013 Husk at tjekke jeres reservationer! Vi ved, at der er nogen, som har lavet reservationer af overnatning, og at

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Sæsonen er tidligt i gang Der er overraskende gode meldinger fra havet her i oktober. Faktisk er der nogen, der fortæller os, at en bedre start og så tidlig en start ikke

Læs mere

Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer

Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer Version: 06-02-2015 Indhold 1. FORMÅL... 3 2. GRUNDLAG... 3 3.

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/99

Læs mere

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 122 Offentligt. Transport- og Energi samt Forsvarsministerens samråd i.

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 122 Offentligt. Transport- og Energi samt Forsvarsministerens samråd i. Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 122 Offentligt Transport- og Energi samt Forsvarsministerens samråd i Trafikudvalget Tirsdag den 26. april 2005 Indledning. Som min kollega

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Min Far - en sømand i allieret tjeneste.

Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Foredrag d. 6.02.2017. på Arkivet - et foredrag i samarbejde med Historie Aalborg Aftenens foredragsholder: Jens Aarlo Jensen. Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Jens Jensen læste op fra sin fars

Læs mere

10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014. - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden

10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014. - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden Side 1 af 11 10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014 - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden Side 2 af 11 Wotan Vraget Wotan kan dykkes

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde)

Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde) Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde) Udarbejdet af Ranum Efterskole vers.26.11.12 OS 1. Identifikation af redderen Olav Storm, Forstander Ranum Efterskole

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR KURSUS I BETJENING AF HURTIGGÅENDE MAND-OVER-BORD BÅDE(FRB) Version 1.0. Dato: 9. oktober 2006

UDDANNELSESPLAN FOR KURSUS I BETJENING AF HURTIGGÅENDE MAND-OVER-BORD BÅDE(FRB) Version 1.0. Dato: 9. oktober 2006 UDDANNELSESPLAN FOR KURSUS I BETJENING AF HURTIGGÅENDE MAND-OVER-BORD BÅDE(FRB) Version 1.0 Dato: 9. oktober 2006 1. Formål Formålet med denne uddannelsesplan er at fastlægge Søfartsstyrelsens krav til

Læs mere

MEDDELELSE FRA SØVÆRNETS OPERATIVE KOMMANDO

MEDDELELSE FRA SØVÆRNETS OPERATIVE KOMMANDO 1 Bilag til EfS 1 2004 MEDDELELSE FRA SØVÆRNETS OPERATIVE KOMMANDO Denne meddelelse beskriver Naval Co-operation and Guidance for Merchant Shipping (NCAGS) og giver anvisning om, hvorledes danske skibe

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Sejlreglement 2010. Skibslaget Sebbe Als

Sejlreglement 2010. Skibslaget Sebbe Als Sejlreglement 2010 Skibslaget Sebbe Als Revideret og godkendt af bestyrelsen Februar 2010 1 Reglementet Gælder for skibe, naust og udstyr under skibslaget Sebbe Als og er udarbejdet for bedst muligt at

Læs mere

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August 2017 Application form Must be completed on the computer in Danish or English All fields are mandatory PERSONLIGE

Læs mere

Kort A. Tidsbegrænset EF/EØS-opholdsbevis (anvendes til EF/EØS-statsborgere) (Card A. Temporary EU/EEA residence permit used for EU/EEA nationals)

Kort A. Tidsbegrænset EF/EØS-opholdsbevis (anvendes til EF/EØS-statsborgere) (Card A. Temporary EU/EEA residence permit used for EU/EEA nationals) DENMARK Residence cards EF/EØS opholdskort (EU/EEA residence card) (title on card) Kort A. Tidsbegrænset EF/EØS-opholdsbevis (anvendes til EF/EØS-statsborgere) (Card A. Temporary EU/EEA residence permit

Læs mere

Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007

Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007 Redegørelse fra Opklaringsenheden Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007 TINA ROSENGREN ved kaj, billedet viser agterskibet med muslingeskrabere og rejste bomme Faktuel information TINA

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version) Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version) Kære Omdeler Julen venter rundt om hjørnet. Og netop julen er årsagen til, at NORDJYSKE Distributions mange omdelere har ekstra travlt med at

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med følgebåd. Faxehus Efterskole.

Sikkerhedsinstruks for sejlads med følgebåd. Faxehus Efterskole. side 1 af 7 Sikkerhedsinstruks for sejlads med følgebåd. Faxehus Efterskole. Udarbejdet: 19. maj 2017 14:28 Sikkerhedsinstruksen For at sejle sikkert skal det ske inden for rammerne af godt sømandsskab.

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v.

Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v. Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v. Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 I medfør af 11, stk. 2, 12, stk. 2, og 28 i lov nr. 98 af 12. marts 1980

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til

Læs mere

Kort & Matrikelstyrelsen 12. december årgang SØKORTRETTELSER 49 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN

Kort & Matrikelstyrelsen 12. december årgang SØKORTRETTELSER 49 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN Kort & Matrikelstyrelsen 12. december 2003 15. årgang SØKORTRETTELSER 49 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction No 326-333 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction

Læs mere

STCW kurser. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv

STCW kurser. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv STCW kurser Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv fiskeriskolen.dk Søsikkerhedskursus STCW regulation A-V1/1-1 Varighed: 1 dag Kurset kan afvikles lokalt Formålet med dette 1 dags kursus er

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Grønland. Oversigt over gældende P- og T- meddelelser. Pr. 17. juni (T). Disko Bugt S. Sydostbugten. Ikamiut. Anlægsarbejde. EfS 24/

Grønland. Oversigt over gældende P- og T- meddelelser. Pr. 17. juni (T). Disko Bugt S. Sydostbugten. Ikamiut. Anlægsarbejde. EfS 24/ (T). Disko Bugt S. Sydostbugten. Ikamiut. Anlægsarbejde. EfS 24/628 2016. (T). Nuuk Havn SE. Qeqertaq Avalleq. Forfyr slukket. EfS 1/48 2016. (P). Nuuk Havn. Yderhavn. Umiarsualiviup Qeqertai. Anlægsarbejde.

Læs mere

Værd at vide om VHF og DSC KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om VHF og DSC KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om VHF og DSC KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK BILLEDERNE VISER PRODUKTER FRA FORSKELLIGE VIRKSOMHEDERS SORTIMENT. Nød- og sikkerhedskommunikation Eksempel på en standard

Læs mere

Omslag bagside: Engelsk brig stryger for tre danske kanonbåde. Maleri af fyrskibsstyrmand Georg Ludvig

Omslag bagside: Engelsk brig stryger for tre danske kanonbåde. Maleri af fyrskibsstyrmand Georg Ludvig Æ E % 3 3 S Omslag, forside: Koloreret projekttegning til søsterskibene S/S BANDON, S/S CHUMPON OG S/S PANGAN leveret til ØK i 1909 fra Barclay Curie & Co. i Glasgow. De tre skibe blev indsat på ØK's linje

Læs mere

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over Læs før du handler { januar 2012 pris: 39,- kr. gratis for fdb-medlemmer } forbrug Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer Side 18 sundhed De flyvende læger/ Mød eskadrille 722 Side 44 mad Lad det simre/

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

NOTAT UDBUDSBESKRIVELSE. Nabotjek af overimplementering og nationale særregler for danskflagede

NOTAT UDBUDSBESKRIVELSE. Nabotjek af overimplementering og nationale særregler for danskflagede NOTAT UDBUDSBESKRIVELSE Nabotjek af overimplementering og nationale særregler for danskflagede skibe Regeringens implementeringsudvalg har besluttet, at der skal udføres et nabotjek af, hvorvidt dansk

Læs mere

hansen facadeentreprenøren HSHansen Projekt: Novozymes - Bagsværd, København

hansen facadeentreprenøren HSHansen Projekt: Novozymes - Bagsværd, København hansen facadeentreprenøren HSHansen Projekt: Novozymes - Bagsværd, København Novozymes Bagsværd, København Copenhagen, Denmark Det falder naturligt at Novosymes som verdens førende inden for bioinnovation

Læs mere

Aktivering af Survey funktionalitet

Aktivering af Survey funktionalitet Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette

Læs mere

GMDSS frekvensliste. 6.1 Frekvenstildeling opdelt i 3 regioner. Nød-, il- og sikkerhedsfrekvenserne samt alle HF-frekvenserne er internationale.

GMDSS frekvensliste. 6.1 Frekvenstildeling opdelt i 3 regioner. Nød-, il- og sikkerhedsfrekvenserne samt alle HF-frekvenserne er internationale. 73 Frekvenstildeling Frekvens tildelingsmæssigt er jorden opdelt i 3 regioner. Som det fremgår, ligger Danmark i region 1. Mange af de frekvenser vi bruger til f.eks. interskibskorrespondance i MF-båndet,

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for Gudenaadalens Efterskoles undervisning og fritidsaktivitet i kano.

Sikkerhedsinstruks for Gudenaadalens Efterskoles undervisning og fritidsaktivitet i kano. Sikkerhedsinstruks for Gudenaadalens Efterskoles undervisning og fritidsaktivitet i kano. 1) Identifikation af rederen og dennes juridisk ansvarlige person Gudenaadalens Efterskole Hovedgaden 2 8860 Ulstrup

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Bekendtgørelse om kursus i betjening af redningsbåde, -flåder og mand-over-bordbåde, bortset fra hurtiggående mand-over-bord både 1

Bekendtgørelse om kursus i betjening af redningsbåde, -flåder og mand-over-bordbåde, bortset fra hurtiggående mand-over-bord både 1 Bekendtgørelse om kursus i betjening af redningsbåde, -flåder og mand-over-bordbåde, bortset fra hurtiggående mand-over-bord både 1 I medfør af 18, stk. 1, nr. 1 og 3, 24 b, 25, stk. 4, 25 b, 27, stk.

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 10.05.2016. Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Skriv navn(e) og kaldesignal(er) eller identificer gruppen af

Læs mere

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level.

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level. Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level Application form Must be completed on the computer in Danish or English All

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med kanoer i FDF Vejle 1

Sikkerhedsinstruks for sejlads med kanoer i FDF Vejle 1 side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med kanoer i FDF Vejle 1 Udarbejdet: 30. april 2013 09:36 Godkendt af bestyrelsen for FDF Vejle 1: Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Skriv navn(e)

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Vis hjælpelinjer som hjælper ved placering af objekter

Vis hjælpelinjer som hjælper ved placering af objekter IMO og OFFSHORE VIND OM AT FÅ ET HØJT SIKKERHEDSNIVEAU VIA TILPASNING AF EKSISTERENDE REGLER V/ OFFSHORECHEF MICHAEL WENGEL-NIELSEN, DANMARKS REDERIFORENING Regeringens vækstplan for Det blå Danmark DANSKE

Læs mere

BIOS retningslinjer ved feltarbejde på havet (DK) og i skibe ( > 20 bruttoregistertons)

BIOS retningslinjer ved feltarbejde på havet (DK) og i skibe ( > 20 bruttoregistertons) 1. februar 2013 MASL/evs BIOS retningslinjer ved feltarbejde på havet (DK) og i skibe ( > 20 bruttoregistertons) Denne beskrivelse er gældende for medarbejdere, studerende, erhvervspraktikanter, gæster

Læs mere

Hvidovre Kommunale Ungdomsskoles sikkerhedsinstruks for sejldage En dag på vandet med skoleklasser.

Hvidovre Kommunale Ungdomsskoles sikkerhedsinstruks for sejldage En dag på vandet med skoleklasser. side 1 af 5 Hvidovre Kommunale Ungdomsskoles sikkerhedsinstruks for sejldage En dag på vandet med skoleklasser. Udarbejdet: 1. august 2015 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Hvidovre Kommunale

Læs mere

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer:

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Strandingsvæsen og redningsaktioner i Skagen i 1800-tallet. Skagen By-og Egnsmuseum, 2005 1 Transport i 1800-tallet. For 150 år siden var der ingen asfalterede

Læs mere

Redningsflåden skal virke

Redningsflåden skal virke Tema om redningsflåder Redningsflåden skal virke Det kan få katastrofale følger, hvis redningsflåden ikke virker. Det kan ske, hvis den er pakket eller monteret forkert, eller hvis udløser-relæet er sat

Læs mere

Jelse Odde E Tilføj /Insert 1.4.-15.11. 56º39,50'N 9º09,60'E (9/343 2000) Århus Udtag / Delete Fl(2)G.5s 56º09,93'N 10º14,19'E (9/339 2000)

Jelse Odde E Tilføj /Insert 1.4.-15.11. 56º39,50'N 9º09,60'E (9/343 2000) Århus Udtag / Delete Fl(2)G.5s 56º09,93'N 10º14,19'E (9/339 2000) Kort & Matrikelstyrelsen 10. marts 2000 12. årgang SØKORTRETTELSER 9 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction No 53-65 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction

Læs mere

The River Underground, Additional Work

The River Underground, Additional Work 39 (104) The River Underground, Additional Work The River Underground Crosswords Across 1 Another word for "hard to cope with", "unendurable", "insufferable" (10) 5 Another word for "think", "believe",

Læs mere

Nye trends indenfor human factors

Nye trends indenfor human factors Nye trends indenfor human factors Søren Bøge Pedersen, Arbejdsmiljøkonsulent Søfartens Arbejdsmiljøråd Skibsteknisk Selskab mandag 17. september 2012 Human Factors Kilde: Det handler om mennesker Alle

Læs mere

REDEGØRELSE. OM SØULYKKE August 2013

REDEGØRELSE. OM SØULYKKE August 2013 REDEGØRELSE OM SØULYKKE August 2013 CAMILLA C Forlis den 20. december 2012 Den Maritime Havarikommission Carl Jacobsens Vej 29 2500 Valby Tlf. 91 37 63 00 E-post: dmaib@dmaib.dk www.dmaib.dk Uden for kontortid

Læs mere

Kilde: Bilag 4, BEK nr. 956 af 26/09/2012 om mindre fartøjer der medtager op til 12 passagerer

Kilde: Bilag 4, BEK nr. 956 af 26/09/2012 om mindre fartøjer der medtager op til 12 passagerer Retningslinjer for udarbejdelse af sikkerhedsinstruks Formål Rederen skal udarbejde en sikkerhedsinstruks for sikker sejlads med det eller de fartøjer, som rederen anvender til sejladsaktiviteterne. Formålet

Læs mere

Historien om en ikonisk vase

Historien om en ikonisk vase Varekatalog 2016 ...tilbage til de danske hjem Historien om en ikonisk vase Lyngby by Hilfling er en dansk virksomhed, der genopdager og genskaber brugskunst fra vores fælles skandinaviske designarv og

Læs mere

Den Maritime Havarikommission. SØULYKKESRAPPORT Marts 2012

Den Maritime Havarikommission. SØULYKKESRAPPORT Marts 2012 Den Maritime Havarikommission SØULYKKESRAPPORT Marts 2012 MERANO Forlis den 2. maj 2011 Den Maritime Havarikommission, Vermundsgade 38 A, 2100 København Ø. Tlf. 39 17 44 40, CVR-nr.: 33 74 62 10 E-post:

Læs mere

Modtageklasser i Tønder Kommune

Modtageklasser i Tønder Kommune Modtageklasser i Tønder Kommune - et tilbud i Toftlund og Tønder til børn, der har behov for at blive bedre til dansk TOFTLUND TØNDER Hvad er en modtageklasse? En modtageklasse er en klasse med særligt

Læs mere

Montageanvisning Assembly instructions. MultiDicer KMD 12, 18

Montageanvisning Assembly instructions. MultiDicer KMD 12, 18 Montageanvisning instructions MultiDicer KMD 12, 18 2 DK Kongskilde MultiDicer KMD 12 og KMD 18 samles som vist på efterfølgende tegninger. 1. Tegning 121117963 Kongskilde MultiDicer leveres fra fabrikken

Læs mere

SØKORTRETTELSER 10 CHART CORRECTIONS

SØKORTRETTELSER 10 CHART CORRECTIONS Kort & Matrikelstyrelsen 17. marts 2000 12. årgang SØKORTRETTELSER 10 CHART CORRECTIONS Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Rettelse nr. / Correction No 66-73 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction

Læs mere