Sikring af menneskeliv på søen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sikring af menneskeliv på søen"

Transkript

1 Sikring af menneskeliv på søen Aj J.E. Undén Få har her i landet som kommandørkaptajn J.E. Undén beskæftiget sig med emnet»sikkerhed til søs«. I sin tid som næstkommanderende på Søværnets Havariskole har J.E. Undén undervist marinens og koffardiens folk i såvel indlæring af sikkerhedsregler under det daglige arbejde om bord som den rette brug af redningsmidler i ulykkesøjeblikket. Under døgnlange forsøg i Nordsøen har forfatteren af denne aikel selv lagt krop til afprøvning af flåder, redningsdragter og andet udstyr. Når man læser beretningerne om sejladserne på Vestindien og Guinea, Indien og Østasien i tiden omkring 1700-året, må det nok konstateres, at sikkerheden for de søfarende ikke var noget, man brugte megen spekulation på. Sygdom og forlis med døden til følge var simpelthen datidens daglige udfordring for de, der vovede sig til søs. Eventyrlysten var trods alt større end frygten. Vi kan af de fremragende beretninger, der er offentliggjo, se, at skibene jo vitterligt sejlede. I 1854 oprettedes i England»Board of Tråde«, som var den første begyndelse til det, der udviklede sig til et egentligt skibstilsyn. I en lov,»shipping Aet«, forlangtes et vist minimum af sikkerhedsudstyr i alle handelsskibe. Reglerne fra 1854 var gældende for egentlige lastskibe, i passagerskibe fulgtes helt utilstrækkelige regler, og store engelske passagerskibe bygget omkring 1880 havde kun redningsbåde, der kunne optage 25-30% af de ombordværende. Disse regler var også gældende i andre lande. Den 28. juni 1904 forliste det danske passagerskib»norge«ved Rockall, af 775 ombordvæ- 188

2 Den 28. juni 1904 forliste den danske passagerdamper»norge«ved Rockall, en klippeø i Nordatlanten. 146 mennesker blev reddet, men 629 omkom trods besætningens eksemplariske indsats. Redningsmateriellet var utilstrækkeligt. Der kunne ikke bebrejdes rederiet noget, for sådan var lovgivningen dengang. (Maleri af Chr. Mølsted 1904). On June 28th 1904 the Danish steamer»norge«was wrecked at Rockall, a rocky island in the Noh Atlantic. 146 people were rescued, but 629 people died despite the utmost effos of the crew. The safety and rescue equipment was totally insufficient. The ship owners could not be held responsible, however, since they had complied with the law as it was at the time. (Painting by Chr. Mølsted 1904). rende blev kun 146 mennesker reddet, der var simpelthen for få redningsmidler. Reglerne blev skærpet i 1890 og igen i 1912, men detvar dog først i 1913, efter et tragisk forlis, nemlig»titanic«, der den 12. april 1912 kolliderede med et isbjerg, hvorved 1635 mennesker omkom, ca. 700 reddede livet, der var ikke redningsmidler til alle. Dette forlis medføe, at man herefter skulle udstyre alle skibe med redningsmidler, der kunne optage alle om bord. 189

3 Denne bestemmelse blev vedtaget ved en konference i London , og kan betragtes som den første konvention for sikkerhed af menneskeliv på søen. Den fik dog ikke megen betydning, idet 1. verdenskrig brød ud få dage efter vedtagelsen. Først i 1929 kom man så langt, at man begyndte at stille krav til, at redningsmidlerne også kunne bruges til deres formål. Endnu en krig måtte til for at sætte ordentlig skub i tingene. Som det fremgår, blev der ikke i skibene gjo meget for sikkerheden op til 1. verdenskrig. Nogen trøst var der at hente hos velmenende mennesker, der boede ud til de farlige kyststrækninger blev her i landet redningsvæsenet oprettet under det offentlige på initiativ af C.B. Claudi. Han var opvokset 4 km. fra Vesterhavet nord for Nissum fjord, og som 12-årig oplevede han den største stranding nogen sinde. Den 24. december 1811 forliste det engelske admiralskib»st. George«med 852 mennesker om bord og linieskibet»defence«med ca. 600, kun 16 kom levende i land. Denne hændelse gjorde et uudsletteligt indtryk på drengen. Yderligere blev Claudi inspireret nogle år senere, da han for egen regning var på besøg i England, hvor der var blevet stiftet det første redningsselskab i Shields i Ideen om kystredningstjeneste bredte sig til andre lande, det gik ikke huigt, men i 1924 kunne der i London afholdes den første konference om organiseret søredningstjeneste. Savnet af»søens færdselsregler«udgjorde en speciel fare for de søfarende, i 1863 blev Frankrig og England enige om søvejsregler for at undgå kollisioner, og i løbet af de nærmest følgende år tilsluttede sig yderligere 30 lande. Som det fremgår, bliver skibsfaserhvervet mere og mere internationaliseret, og derfor tvunget til at samarbejde efterhånden som skibsfaen voksede i størrelse og udbredelse. 1 tiden mellem 1. og 2. verdenskrig blev der gjo store fremskridt i at sikre menneskeliv på søen. Det blev mere og mere 190

4 kla, at verdensskibsfaen måtte arbejde sammen, hvis der skulle opnås ensrettede regler for sikkerheden. Her måtte man også se på økonomien; sikkerhed koster penge, som ikke alle var indstillet på at betale. Udbruddet af 2. verdenskrig satte en effektiv stopper for videre fremskridt på internationalt plan. Sikring af menneskeliv på søen bygger på internationalt samarbejde og ikke mindst erfaring. Det siges formentlig med rette, at den første rappo vedrørende skibsforlis stammer fra Noah, da arken strandede på Ararats bjerg med hele sin last af overlevende fra oversvømmelserne. Siden dengang er skibene unægtelig ændret. Selv om det ikke gik så huigt med samarbejdet op til 2. verdenskrig, skete der fosat udvikling af redningsmidler. Det meste forblev på tegnebordet, men en del af det er senere videreudviklet, og man kan med nogen ret hævde, at moderne redningsmidler faktisk kun er en forbedring og videreudvikling af det gamle. I 1895 udvikledes ideen om at udsætte redningsbåden via slidske over agterenden. Der skulle gå ca. 80 år før ideen blev til virkelighed. Redningsbåden der således ved frit fald fra agterenden er en realitet i dag. En anden tilsyneladende nyudvikling er redningsdragten. Faldbåden er, som alle andre redningsmidler, ikke nogen ny ide. Denne skitse er fra The free fall lifeboat, like other live-saving appliances, is no new invention. This sketch is from

5 to ', 1 ' I

6 Omkring 1825 udviklede kaptajn Stone en redningsdragt, der var lavet af gummi, og som blev holdt oppe i vandet af luftlommer for og bag. Der medfulgte padler til hænderne, og vandtætte støvler dækkede fødderne. Til dragten var fæstnet en bøje med ejerens navn i guld. Dragten var særdeles kostbar, men var til gengæld udstyret med både cigarer og spilleko. Uheldigvis tog det ca. l /i time at komme i dragten. Fra kaptajn Stones redningsdragt til den godkendte dragt, der kendes i dag skulle der gå 160 år. Man har altid vidst, at kulde er den skibbrudnes største fare. Dette problem kunne tildels løses ved en hensigtsmæssig påklædning, som ikke alene kunne modstå vind og vejr og være vandtæt, men så man også kunne opholde sig i vandet, uden risiko for at dø af kulde i en vis tid. Adskillige ideer har set dagens lys, man havde jo dykkerdragten som udgangspunkt. For at være anvendelig skulle det være muligt at arbejde i dragten, idet ideen er, at man i en kritisk situation ifører sig dragten til beskyttelse mod vejrliget, og i øvrigt er klar til at forlade skibet. Også dette problem er løst i IMO, hvor man godkendte reglerne for redningsdragter. Reglerne siger, at man ifø dragten skal kunne opholde sig i vand af 0 C i 6 timer og max. mister 2 i legemstemperatur. Endvidere findes en lettere udgave, benævnt beskyttelsesdragt, hvor kravet er ophold i 0 C varmt vand i to timer med 2 C legemstemperaturfald. Reglerne trådte i kraft i Faldbåd rammer vandet fra 19 meters højde med 23 personer om bord. Båden er indrettet med specielle sæder, nærmest flysæder. Man sidder med ryggen mod faldretningen og er fastspændt med seler. The free fall lifeboat hits the water from a height of 19 metres and has room for 23 people on board. The boat is fitted with special seats, almost like aircrajt seats. Passengers sit with their backs to the direction ofthe fall and are strapped in with seat belts. 193

7 Kaptajn Stone og frue i deres gummiredningsdragt med luftlommer for og bag, tegning fra (Udat. avisudklip). Captain and Mrs. Stone in their rubber lifesaving suits with airpockets at the front and back. A drawing from 1825, undated newspaper cutting. Før den endelige godkendelse, er fremkommet forskellige dragter, som benyttes på boreplatforme, disse dragter fandt også anvendelse forskellige steder på søen. De er rimelig varme, idet udformningen er som en kedeldragt, udvendig lavet af vandtæt stof, indvendig isoleret efter behov. 194

8 Redningsdragt af fabrikatet Musk Ox under afprøvning på Grønland (Foto: Nordisk Gummibådsfabrik). A Musk Ox life-saving suit being tried out in Greenland in (Photo: Nordic Rubber Boat Factory). Som nævnt var forbilledet dykkerdragten som normalt er fremstillet af gummi. Dykkerdragten bliver naturligt ventileret ved lufttilførslen til dykkeren, herved botranspoeres evt. sveddannelse. Forestiller man sig en dragt til langtidsbrug fremstillet af f.eks. gummi, vil der ikke gå ret lang tid før bæreren bliver fugtig, for ikke at sige gennemblødt, afhængig af aktiviteten, hvis sveden ikke kan undslippe. Det betyder, at dragten, så længe man ikke opholder sig i vandet, må stå så meget åben som muligt for ventilation, og dernæst lukkes inden man evt. kommer i vandet. Dette problem er tildels løst (dragten kan stadig være varm at have på om bord), idet en moderne redningsdragt er fremstillet af materiale der kan»ånde«. Således forklaret for stoffet 195

9 Den norske redningsbåd»uræd«fra 1905, der var bygget af stålplader og havde form som et æg. The Norwegian lijeboat»uræd«jrom 1905, which was an egg-shaped ship built of steel piates. 196

10 GORE-TEX's vævning, hver pore er gange mindre end en vanddråbe, men 700 gange større end et vandmolekyle (vand i dampform). Kroppen kan således»ånde«gennem stoffet og derved botranspoere sved. Dragten bliver herved mere behagelig at bære om bord. Dragten skal i øvrigt være forsynet med opdrift, således at man kan vende sig om på ryggen i vandet og fastholdes i denne stilling (i stille vand). På redningbådens område kan nævnes den norske Brudes livbåd»uræd«.»uræd«blev bygget af stålplader og havde form som et æg. Båden kunne lukkes helt vandtæt. Den var udstyret med mast og sejl og kunne manøvreres. Der var rigelig plads til nødproviant og ferskvand. Ideen var på det tidspunkt (1905), at man forlod sit skib og fosatte rejsen til nærmeste land i redningsmidlet.»uræd«krydsede ved egen hjælp Atlanterhavet. Rejsen påbegyndtes 7. august 1904 fra Ålesund med ankomst til St. John 17. november.»uræd«var beregnet til ca. 40 personer, men på ovennævnte forsøgsrejse deltog 4 personer. Mange lignende projekter så dagens lys, de fleste udmærkede sig ved fremragende egenskaber i vandet, men de var vanskelige at anbringe om bord og var særdeles tunge. Den praktiske anvendelse var temmelig urealistisk. Både under 1. og 2. verdenskrig var skibene sædvanligvis udstyret med flåder lavet af tønder og tømmer. De mange ideer og praktiske forsøg med forbedring af de eksisterende redningsmidler, nåede naturligvis også til IMO. De hidtil kendte redningsbåde har i det store og hele udspillet deres rolle. Nye regler er sat i kraft fra Reglerne siger, at redningsbåde i handelsskibe skal være således konstrueret, at de er helt overdækket på en måde, så der bliver et vandtæt indelukke, således at de ombordværende er be- 197

11 Tunge og uhåndterlige men robuste redningsflåder bygget af tømmer og olietønder frelste adskillige menneskeliv under 2. verdenskrig. Fem danske reddede sig på denne flåde, mens 45 mand omkom, da m/s»panama«krigsforliste den 11. april (Foto i H.C. Røder: De sejlede bare. Kbh. 1957). Lije-saving rajts built oj timber and oil drams were heavy and unwieldy but they were robust and they saved many lives during World War II. Five Dånes saved their lives on this raft, while 45 men died when the MIS»Panama«was sunk on April Uth (Photo: in H.C. Røder's»They Just Sailed, Copenhagen 1957). skyttet mod varme og kulde. Det skal dog stadig være muligt at ro båden frem, selv om båden kræves udstyret med motor. Redningsbåden, der er beregnet til udsætning ved frit fald, skal være således konstrueret, at den yder beskyttelse mod skadelige accelerationer, som følge af udsætning med fuld last af personer og udsætning fra mindst den maksimale højde, når skibet ligger på sin mindste dybgang. 198

12 Højden kan meget let komme op på meter, forsøg har været gjo med fald op til 70 meter. For passagerskibe er der andre regler, her kan man stadig bruge åbne både, dog nu delvis lukkede redningsbåde. At de er delvis lukkede betyder, at 20% af båden målt fra for- og agterstævn skal være overdækket permanent, og resten skal kunne overdækkes med et oversejl. Alle redningsbåde skal under alle forhold være selvrejsende, d.v.s. altid ligge på ret køl også hvis de bliver vandfyldt. I 1946 oprettedes de Forenede Nationer (FN) med hovedsæde i New York. Under FN besluttedes at oprette en international skibsfasafdeling under betegnelsen International Maritime Consultative Organisation (IMCO). Det var dog først i 1958, at medlemslandene havde tilsluttet sig konventionen om oprettelse af IMCO. I 1959 kunne den første generalforsamling finde sted i London. Organisationen ledes afen generalsekretær, den første var danskeren Ove Nielsen. I 1982 ændredes organisationens navn til International Maritime Organisation (IMO). IMO repræsenterer et forum for de 131 medlemsstater, hvor man kan fastlægge fælles regler, der skal være gældende for sikkerheden på søen for alle deltagere i international skibsfa. Her har man efterhånden fastlagt bestemmelser for redningsmidlers udformning og udstyr, bestemmelser for international søredningstjeneste, skibes bygning, herunder skibes udrustning for at undgå forurening af havnene. De regler, der vedtages i IMO er internationalt gældende, d.v.s. minimumsregler, herudover kan der yderligere kræves særlige nationale bestemmelser, men alle søfasnationer har pligt til at følge IMO's bestemmelser, dette gælder således også skibe under bekvemmelighedsflag, som dog kan undgå de særlige nationale regler. 2. verdenskrig satte vældig skub i udviklingen af nye forbedrede redningsmidler. Tabene ved de mange krigsforlis var sta- 199

13 O O P crq' 5 O Lj re ^ D- ÆT Hj CL HJ p -1 CL ) C/5 "^ ) 3 6' p e-t ro P c«". CR CL C/3 3 o < Hj & -< 2* 1 CL C/I" 0 HJ p < P" CL Vi' CL

14 Fotografiet illustrerer et forsøg i Nordsøen med afprøvning af Viking-flåder fra Nordisk Gummibådsfabrik bemandet med personel fra Søværnet. The photo shows an experiment in the Noh Sea to test Viking rajts jrom Nordisk Gummibådsjabrik. The rajts were manned by naval personnet. Det egentlige formål med disse forsøg var at få en viden, der kunne bruges til undervisningsbrug, men. det viste sig, at de oplysninger, der fandtes tilgængelige, ikke stemte overens med virkeligheden. Oplysningerne var mere teori end praksis. Søværnets Havariskole indsamlede tilgængelige oplysninger om forlis, hvor disse flåder havde været i brug, og gjorde sig sine egne tanker om ændringer til forbedring. I 1960 oprettedes Nordisk Gummibådsfabrik i Esbjerg med henblik på fabrikation af gummiredningsflåder, og et samarbejde blev huigt etableret mellem Havariskolen og fabrikken, hvor man fra Søværnet opstillede de ønsker og krav, man mente at kunne stille. 201

15 Oppustelig redningsslidske i en af Statsbanefærgerne beregnet til evakuering af 360 passagerer fra en højde af 15 meter over vandoverfladen på mindre end 30 minutter. (Foto: Nordisk Gummibådsfabrik). Inflatable rescue chute on one oj the Danish Railway's jerries designed jor the evacuation oj 360 passengers from a height of!5 metres above the water in less than 30 minutes. (Photo: Nordisk Gummibådsfabrik). Et praktisk samarbejde indledtes i 1963 med et forsøg af 6 døgns varighed, 27/4-3/5, på Nordsøen med en redningsflåde fremstillet af Nordisk Gummibådsfabrik og bemandet af Søværnet. Lignende forsøg afholdtes i 1964, 1969, 1974 og Endvidere er forsøg afholdt i Grønland. Det samarbejde for sikring af menneskeliv på søen, som blev indledt for 25 år siden, lever heldigvis stadig godt. De indhøstede erfaringer er naturligvis stillet til rådighed for IMO gennem Statens Skibstilsyn, nu Søfasstyrelsen. 202

16 Udviklingen har ikke stået stille, et oppusteligt system for evakuering fra færger er godkendt og installeret i de danske færger. Det er udviklet af Viking, Nordisk Gummibådsfabrik. Dette evakueringssystem, der bygger på en kombination af slidske og gummiflåder, borger for en huig og sikker måde at forlade skibet på, og automatikken gør, at systemet ikke kræver en større personelstyrke. Eftersøgning og redning Som allerede nævnt omfatter IMO's område endvidere det, der i daglig tale benævnes SAR (Search and Rescue). De internationale aftaler herom blev godkendt ved SAR-konventionen af 1979, vedtaget i Hamborg. I følge konventionen skal der foregå et samarbejde landene imellem, hve land har sit ansvarsområde og aftaler om gensidig bistand, hvor det findes ønskeligt. Et ko viser opdelingen i Østersøområdet, som det er aftalt i henhold til konventionen. Ser man på et tilsvarende ko over Atlanterhavet ses, at ansvarsområderne kan være meget store, men ingen af havneområderne er uden en ansvarlig SAR-tjeneste. Umiddelba forekommer områderne uoverskuelige, men med den moderne teknik er det overskueligt. I henhold til IMO's bestemmelser kan medlemslandene inden for deres ansvarsområde oprette en søredningstjeneste til betryggelse af skibsfaen. Bestemmelserne for, hvad sådan en søredningstjeneste skal omfatte, er nedfældet i IMO Search & Rescue Manual, i daglig tale IMOSAR. Danmark har i mange år haft en sø- og flyredningstjeneste, der er særdeles veludbygget, som døgnet rundt er klar til en øjeblikkelig indsats, så sna man får en melding om nødstedte på havet. Ved afgang fra havn kan ethve skib tilsluttes det internationale meldesystem AMVER, eller der er måske særlige besteni- 203

17 Opdelingen af Østersøområdet, som det er aftalt i henhold til SAR konventionen. The division ofthe Baltic Sea area as agreed under the SAR convention. rnelser for området, der medfører, at der skal meldes til de stedlige myndigheder, som man f.eks. har det i Grønland. Ideen i ethve meldesystem er, at man kender skibets position, kurs og fa, så man hele tiden har kontakt, og høres der intet for en forud fastlagt tid, tages der forholdsregler til at finde årsagen og foretage den fornødne indsats. 204

18 Også Atlanterhavet er inddelt i ansvarsområder, inden for hvilke de forskellige nationers redningstjenester er ansvarlige i henhold til SAR konventionen. The Atlantic is also divided up into areas oj responsibility where the rescue services oj the various countries are responsible under the SAR convention. AMVER (Automated Mutual-assistance VEssel Rescue) er et automatiseret gensidigt redningssystem for handelsskibe, der forestås af US Coast Guard. Det er et internationalt program, der er beregnet på at fremme handelsskibes sikkerhed på søen. Systemet virker på den måde, at et skib ved afgang sender sin sejlplan samt periodiske positionsrappoer undervejs til deltagende radiostationer, som videresender dem til AMVER-centret på Govern Island, New York. 205

19 Her tilføres oplysningerne en elektronhjerne, som beregner positionerne efter bestik baseret på de seneste oplysninger, så længe skibene befinder sig på rejse. Når et redningscenter fra en hvilken som helst nation hører om en nødsituation på søen, opfordres det til at skaffe sig en liste udfærdiget af elektronhjernen over skibe i nærheden af nødsituationen for at undersøge, hvilke der eventuelt vil være bedst egnet til at yde hjælp. Flere tusinde handelsskibe besejler samtidig verdenshavene. Enkelte af disse skibe har den faktiske mulighed for huigt at kunne nå frem til et nødstedt skib. Her er det AMVER's formål at koordinere denne assistance for ved huig indsats at kunne dirigere hjælpen til stedet på grundlag af de oplysninger, redningscentralen ligger inde med. I henhold til den internationale konvention for sikkerhed på søen, er det enhver skibsførers pligt, når han modtager en nødmelding, at komme til hjælp på huigste måde, såfremt det ikke kan bringe ham selv i nød eller overhængende fare for skib og besætning. Den danske søredningstjeneste har til formål at sikre, at der med de midler, man har til rådighed, ydes den bedst mulige indsats for redning af nødstedte. Flyvevåbnet leder eftersøgningen og redningsaktionen i forbindelse med nødstedte luftfaøjer, og kan under udførelsen heraf få assistance fra søværnet. Søværnet leder eftersøgnings- og redningsaktioner i forbindelse med nødstedte skibe, og kan under en sådan aktion få hjælp fra flyvevåbnet. Redningstjenesten har to redningscentraler nemlig Skibsfaens redningscentral (SR), der ligger i Århus. Luftfaens redningscentral (RCC), der ligger i Karup. En søredningsaktion vil altid være et samarbejde med de nødstedte og søredningstjenesten. Som allerede omtalt, kan den søfarende gøre en del på forhånd, så man kan forebygge den situation, der under uheldige omstændigheder kan opstå. Søred- 206

20 ningstjenesten følger den søfarende via de forskellige meldesystemer, som således giver en rimelig god chance for at vide, hvor en søulykke har fundet sted. På den anden side må det erindres, at hvis et skibs fa er f.eks. 15 knob og meldepligten 12 timer, er spredningen dog 180 sømil, og under blot lidt dårlige forhold kan det endda være temmelig uoverskueligt, hvis ikke de nødstedte er udstyret med det bedste hjælpemiddel, nødradiofyret. Et. eksempel på en traditionel eftersøgning i efteråret 1972: En trawler var forlist i farvandet syd for Island. Umiddelba før trawleren sank opfangedes nødsignal og en given position samt meddelelse om, at skibet blev forladt i gummiredningsflåden. I de første 2 døgn koncentreredes eftersøgningen omkring det formodede ulykkessted af amerikanske og engelske fly samt skibe i området, her i blandt inspektionsskibet»ingolf«, somjeg var chef for. Vejret var ikke det bedste, vind og sø 9-12 med høj dønning fra forskellige retninger.»ingolf«kunne som følge heraf ikke benytte sin helikopter. Efter to døgn måtte det formodes, at en flåde ville drive for vind og sø op til 100 sømil måske mere. Dette var vanskeligt at beregne, da vinden flere gange sprang mere end 90 grader. Dette betød, at en effektiv indsats med de 35 skibe, som efterhånden deltog i eftersøgningen, simpelthen ikke var mulig. Det område, der nu kunne komme i betragtning på grund af usikkerheden om de skibbrudnes position, strakte sig over ca. 200 sømil i ØV-lig retning og mindst 100 sømil i NS-lig retning, heil skal føjes, at der kun var ca. 7 timers dagslys. Med den erfaringsmæssige observationsmulighed på 0,5 sømil under de givne omstændigheder kan 35 skibe dække et område på 35 sømil med en fa på ikke over 8-10 knob, dette endda kun i de 7 lyse timer, da ikke alle skibe havde projektør. Endvidere er eftersøgning med projektør ikke 100% effektiv. Det måtte forudses, at eftersøgningsområdet stadig måtte udvides. 207

21 Eftersøgningen blev derfor organiseret på den måde, at skibene blev delt op i forskellige farvandsområder, og man var tvunget til at regne med en større observationsafstand end 0,5 sømil, bl.a. ud fra den betragtning, at eventuelle overlevende ville give livstegn fra sig med nødraketter eller på anden måde. Et fly rappoerede lige før solnedgang det 3. døgn at have observeret noget, der antagelig var en redningsflåde, men intet skib kunne nå frem til området, inden mørket faldt på. En redningsflåde blev senere fundet tom, den var delvis lufttom. Den formodes at være gået ned med trawleren, og derved er luften presset ud af den. Efter 6 døgn blev eftersøgningen indstillet. En redningsaktion af denne a anskueliggør, hvilken betydning et nødradiofyr kunne have. Den 7. september 1966 udløstes den største redningsaktion herhjemme, en redningsaktion der skabte respekt for de implicerede i hele verden. M/S»Skagerak«afgik fra Kristiansand den 7. september 1966 kl , afgangen var blevet forsinket i ca. 4 timer på grund af vejret, selv om det ikke var umuligt at sejle, fandt man, at der ikke var nogen rimelig grund til at løbe nogen risiko, idet det var og er velkendt, at anløb af Hishals havn, hvoil»skagerak«skulle, er vanskelig under hårde vejrforhold. M/S»Skagerak«var et nyt skib, der blev afleveret til Kristiansands Dampskibsselskab i sommeren Det var bygget på Ålborg Skibsværft til ruten Hishals-Kristiansand. På rejsen medføe skibet 97 passagerer, et lille antal, da skibet kunne medtager 760 passagerer. På vogndækket var der 15 biler, 2 campingvogne og 7 godsvogne. Den samlede besætning var på 47 mand. Umiddelba efter afgangen befandt»skagerak«sig i en hård sø og en vindstyrke på 22 m pr. sekund. Skibets besætning var ikke uvant med den slags vejr, det havde de prøvet så ofte, ruten gik jo igennem et område, der ofte var præget af hårde vejrforhold med høj og urolig sø. 208

22 Da m/s»skagerak«kom i vanskeligheder, blev 20 af skibets gummiflåder kastet i vandet, hvor de i løbet af et halvt minut var pustet op. Her ligger de foøjet langs skibssiden. When the MIS»Skagerak«got into difficulties 20 of the ship's rubber life-saving rafts were thrown into the water, where they were inflated within 30 seconds. Here they are shown moored alongside the ship.»skagerak«arbejdede hårdt i den urolige sø, og efter 5 timers sejlads havde man kun tilbagelagt 2/3 af turen til Hishals, afstanden mellem Kristiansand og Hishals er 70 sømil. Kl. ca. 11 blev skibet ramt af en stor sø agterfra, der slog den 2-delte agterpo ind, og vandet skyllede ind over vogndækket. Afløbene fra vogndækket kunne ikke klare vandmasserne, og skibet begyndte at krænge over til styrbord side, vandet i denne side stod 1,5 m højt og begyndte at trænge ned i maskinrummet. 209

23 o to

24 Ved m/s»skagerak«s forlis i 1966 viste de oppustelige Viking-gummiflåder deres egnethed. Denne redningsaktion var den hidtil største her hjemme og alle ombordværende blev reddet. (Maleri af Erling Juhl). When the MIS»Skagerak«was wrecked in 1966 the inflatable Viking rafts proved how suitable they were for lifesaving. This rescue operation was the biggest to date in Denmark and all the people on board were rescued. (Painting by Erling Juhl). Kl afsendte»skagerak«nødsignaler, der øjeblikkelig blev opfanget af Skagen radiostation. Nødsignalet føe omgående til en kædereaktion, der spredtes over hele Nordsøen, Kattegat og Skagerrak. På land gik meldingen gennem Jylland til Norge, Sverige og Tyskland, og i de næste 18 timer, fra den 7. september kl til den 8. september ved 5-tiden om morgenen, var mellem og mennesker involveret i en storstilet redningsaktion. Der deltog 18 skibe, 13 fiskekuttere, 9 fly, 18 ambulancer, service- og tankvogne, 2 sygehuse var i beredskab. Herudover var endvidere et sto antal skibe klar til at gå i aktion, hvis det skulle blive nødvendigt. Falck's redningskorps og politiet indgik naturligvis i redningsaktionen. Selvom»Skagerak«forliste, blev alle ombordværende reddet. At 144 personer kunne reddes under disse vanskelige forhold beviste effektiviteten af søredningstjenesten, der virkede både til vands, til lands og i luften.»skagerak«s forlis viste søredningstjenestens effektivitet, hvor samarbejdet med den nødstedte»skagerak«s radiostation var intakt til det sidste, med flyvevåbnets redningseskadrille 722 samt alle civile myndigheder. En redningsaktion er ikke slut med, at alle er bjerget fra det nødstedte skib, aktionen er faktisk ikke slut før de nødstedte er hjemme hos sig selv.»skagerak«var, foruden almindelige redningsbåde, udstyret med 40 VIKING oppustelige gummiredningsflåder, der hver kunne tage 20 personer. Halvdelen af disse flåder blev kastet i 211

25 Oversigt over den samlede redningsaktion ved m/s»skagerak«s forlis Fra den 7. september kl. 11 om formiddagen til den 8. september kl. 5 morgen blev 18 skibe, 13 fiskekuttere, 9 fly, 18 ambulancer, 2 service- og tankvogne og 2 sygehuse sat ind på redning, eftersøgning, transpo, behandling og andre ydelser til hjælp for»skagerak«s passagerer og besætning. Ca mennesker blev afbrudt i deres daglige arbejde, for SOS går forud for alt. (Fra Ove von Bornemann: Storm over Skagerak. 1969). A list ojthe entire rescue operation which was mounted when the MIS»Skagerak«was wrecked in 1966: Between 11 a.m. on September 7th and 5 a.m. on September 8th 18 ships, 13 fishing vessels, 9 aeroplanes, 18 ambulances, 2 service and tank lorries and 2 hospitals were assigned to rescue, search, transpo, medical treatment and other services in aid ojthe»skagerak's«passengers and crew. Approximately 3800 people had their normal daily work interrupted because the SOS took precedence over everything else. (From Ove Bornemann's»Storm over Skagerak«, 1969). 212

26 vandet, hvor de i løbet af et halvt minut var pustet op og lå foøjet langs skibssiden, klar til at entre. De forholdsvis nye redningsmidler havde igen bevist deres egnethed.»skagerak«var i alvorlige vanskeligheder men havde den store fordel, at radiostationen kunne være i stadig kontakt med søredningstjenesten. Som allerede nævnt, er eftersøgning og redning et samarbejde mellem de nødstedte og søredningstjenesten. Redningsmidlerne er udstyret med nødraketter og nødblus til påkaldelse af opmærksomheden. Endvidere anbefales at søge mod områder, der befærdes afså mange skibe som muligt. Moderne redningsmidler som oppustelige flåder lader sig dog ikke manøvrere, så man kan bjerge sig ved at sejle enten til land eller befærdet område. I takt med de moderne redningsmidler måtte der tages andre midler i brug for at kunne finde de nødstedte. Diagram over det satellitstyrede nødradiofyr, kaldet EPIRB systemet (Emergency Position Indicator Radio Beacon). Diagram of the satellite controlled emergency radio beacon called the EPIRB system (Emergency Position Indicator Radio Beacon). 213

Radio. Udstyr De radiosystemer og delelementer, som er godkendt til brug i GMDSS er:

Radio. Udstyr De radiosystemer og delelementer, som er godkendt til brug i GMDSS er: 39 Radio Radiostationen om bord er livlinen til hjælp. Kommer man ud for en ulykke til søs f.eks. havari, kvæstelse af et besætningsmedlem eller hvis der er sygdom om bord, er radioen i de fleste tilfælde

Læs mere

Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden

Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden Mandag d. 9. marts 2015 Katrine Lee Jørgensen, Skibsteknisk konsulent, Søfartsstyrelsen Oversigt Introduktion Lovgivning for offshore service

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

NATIONAL CARGO SHIP SAFETY CERTIFICATE Nationalt sikkerhedscertifikat for lastskibe

NATIONAL CARGO SHIP SAFETY CERTIFICATE Nationalt sikkerhedscertifikat for lastskibe NATIONAL CARGO SHIP SAFETY CERTIFICATE Nationalt sikkerhedscertifikat for lastskibe This certificate shall be supplemented by a Record of Equipment (Form N) Dette certifikat skal suppleres med en udrustningsfortegnelse

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Sejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks

Sejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks Sejlads på Tommerup Efterskole Generelt & Sikkerhedsinstruks Generelt Søfart/sejlads med TE Regler, retningslinjer og vejledning i forbindelse med sejlads på Tommerup Efterskole Efteråret 2013 Generelle

Læs mere

Værd at vide om. Kommunikation & stedbestemmelse til søs. www.soesport.dk

Værd at vide om. Kommunikation & stedbestemmelse til søs. www.soesport.dk Værd at vide om VHF og DSC Kommunikation & stedbestemmelse til søs www.soesport.dk Billederne viser produkter fra forskellige virksomheders sortiment. VHF radioen er din livline til land i en nødsituation

Læs mere

Værd at vide om VHF og DSC KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om VHF og DSC KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om VHF og DSC KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK BILLEDERNE VISER PRODUKTER FRA FORSKELLIGE VIRKSOMHEDERS SORTIMENT. Nød- og sikkerhedskommunikation Eksempel på en standard

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til

Læs mere

STCW kurser. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv

STCW kurser. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv STCW kurser Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv fiskeriskolen.dk Søsikkerhedskursus STCW regulation A-V1/1-1 Varighed: 1 dag Kurset kan afvikles lokalt Formålet med dette 1 dags kursus er

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/99

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer for Sorø Akademis Skole

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer for Sorø Akademis Skole Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer for Sorø Akademis Skole Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? 16 kajakker, 12 kanoer og 2 robåde 1. Identifikation af rederen Skriv navn

Læs mere

REDEGØRELSE. OM SØULYKKE August 2013

REDEGØRELSE. OM SØULYKKE August 2013 REDEGØRELSE OM SØULYKKE August 2013 CAMILLA C Forlis den 20. december 2012 Den Maritime Havarikommission Carl Jacobsens Vej 29 2500 Valby Tlf. 91 37 63 00 E-post: dmaib@dmaib.dk www.dmaib.dk Uden for kontortid

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde)

Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde) Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde) Udarbejdet af Ranum Efterskole vers.26.11.12 OS 1. Identifikation af redderen Olav Storm, Forstander Ranum Efterskole

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR KURSUS I BETJENING AF HURTIGGÅENDE MAND-OVER-BORD BÅDE(FRB) Version 1.0. Dato: 9. oktober 2006

UDDANNELSESPLAN FOR KURSUS I BETJENING AF HURTIGGÅENDE MAND-OVER-BORD BÅDE(FRB) Version 1.0. Dato: 9. oktober 2006 UDDANNELSESPLAN FOR KURSUS I BETJENING AF HURTIGGÅENDE MAND-OVER-BORD BÅDE(FRB) Version 1.0 Dato: 9. oktober 2006 1. Formål Formålet med denne uddannelsesplan er at fastlægge Søfartsstyrelsens krav til

Læs mere

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport.

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport. Enmandsbetjente fartøjer SIKKER DRIFT Informations-kampagner, periodiske syn, arbejdsmiljøsyn og risikovurdering - det er nogle af de ting, der skal forsøges for at gøre det mere sikkert at fiske på de

Læs mere

Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Formål Formålet med denne brochure er at beskrive mobiltelefonens muligheder og begrænsninger ved anvendelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK)

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Information Systems ICT Welcome to Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Agenda Autumn Meeting 2013 Thursday 24:th of October 10:00 Velkomst. Status fra formanden og gennemgang af program for høstmødet

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 2

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 2 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 2 English version further down Opdatering af regler Dommerne har nu holdt møde og opdateret reglerne for konkurrencen i 2016. Vi har lyttet til nogle af de

Læs mere

Navit sp/f. Del A Gennemførelse

Navit sp/f. Del A Gennemførelse Den Internationale Kode for Sikker Drift af Skibe og Forebyggelse af Forurening (International Safety Management-koden (ISM-koden)) Med rettelser gældende pr. 1. juli 2010 Del A Gennemførelse 1. Generelt

Læs mere

Den Maritime Havarikommission. SØULYKKESRAPPORT Marts 2012

Den Maritime Havarikommission. SØULYKKESRAPPORT Marts 2012 Den Maritime Havarikommission SØULYKKESRAPPORT Marts 2012 MERANO Forlis den 2. maj 2011 Den Maritime Havarikommission, Vermundsgade 38 A, 2100 København Ø. Tlf. 39 17 44 40, CVR-nr.: 33 74 62 10 E-post:

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.

Læs mere

konkret besvarelse af spørgsmål i betænkningen til 2. behandling af EM 2008/31

konkret besvarelse af spørgsmål i betænkningen til 2. behandling af EM 2008/31 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Attaveqarnermut, Avatangiisinut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer Landstingets Frednings- og

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Side 1 Udarbejdet: 2014 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Megin jolle 1. Identifikation af rederen Center for Kystfriluftsliv Kirkestræde

Læs mere

SLIPKROG FRIGØR TYSKERTRÆK

SLIPKROG FRIGØR TYSKERTRÆK Slipkrog til "Tyskertræk" SLIPKROG FRIGØR TYSKERTRÆK En ny-udviklet slipkrog kan hurtigt fjern-udløse tyskertrækket. Det har været lovpligtigt siden 1. december. Trækpunktet skal også ned. Den nye slipkrog

Læs mere

The New Line Copenhagen-Ringsted. Bentleyusers.dk 14 November 2011

The New Line Copenhagen-Ringsted. Bentleyusers.dk 14 November 2011 The New Line Copenhagen-Ringsted Bentleyusers.dk 14 November 2011 Rail transport in Denmark The history of rail transport in Denmark began in 1847 with the opening of a railway line between Copenhagen

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over Læs før du handler { januar 2012 pris: 39,- kr. gratis for fdb-medlemmer } forbrug Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer Side 18 sundhed De flyvende læger/ Mød eskadrille 722 Side 44 mad Lad det simre/

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

VEJLEDNING OM SKIBETS SIKRINGSALARMSYSTEM (SHIP SECURITY ALERT SYSTEM SSAS)

VEJLEDNING OM SKIBETS SIKRINGSALARMSYSTEM (SHIP SECURITY ALERT SYSTEM SSAS) VEJLEDNING OM SKIBETS SIKRINGSALARMSYSTEM (SHIP SECURITY ALERT SYSTEM SSAS) Søfartsstyrelsen, 27. november 2007 Alle skibe omfattet af ISPS koden skal udstyres med et sikringsalarmsystem efter nærmere

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Kaptajn. Christian E. Rørbeck

Kaptajn. Christian E. Rørbeck jeg er her som hands on eksperten Kaptajn Christian E. Rørbeck Jeg repræsenterer ikke A.P. Møller-Mærsk Kaptajn Rørbeck CV info Ansat hos A.P. Møller-Mærsk i 27 år Været kaptajn i 9 år Sejlet 1.397.000

Læs mere

Danish Technology Center Denmark

Danish Technology Center Denmark Danish Technology Center Denmark INDUSTRIAL Wastewater Treatment Systems A B C FiltraCon Filtration Systems FiltraSep Separation Filtration Systems FiltraFlo Filtration Flotation Systems APPLICATION

Læs mere

It was not mankinds biggest mistake to believe that with divine power came divine responsibility. But it was the last mistake mandkind would ever

It was not mankinds biggest mistake to believe that with divine power came divine responsibility. But it was the last mistake mandkind would ever Terra Aqua It was not mankinds biggest mistake to believe that with divine power came divine responsibility. But it was the last mistake mandkind would ever make. Prolog Det hele havde været foruroligende

Læs mere

Tekst til Zeppelin foredrag:

Tekst til Zeppelin foredrag: Page 1 of 9 Besøg på Page 2 of 9 ZEPPELIN MUSEUM Tønder En smagsprøve på hvad der venter FRISKAREN i september 2005: Tønder husede i tiden 1914-1918 en af det tyske kejserriges store luftskibsbaser Marine

Læs mere

Maritim kommunikation hvor står vi?

Maritim kommunikation hvor står vi? Maritim kommunikation hvor står vi? I hele skibsfartens historie har der været et behov for kommunikation mellem rederen og skibet. Indtil opfindelsen af telegrafen, måtte rederen vente på efterretninger

Læs mere

Elektronisk søkortsystem

Elektronisk søkortsystem Kapitel 3 side 18 Elektronisk søkortsystem Et elektronisk søkortsystem samler oplysninger fra mange forskellige navigationsinstrumenter. Oplysningerne bliver vist på et elektronisk søkort, som navigatøren

Læs mere

Kort & Matrikelstyrelsen 22. oktober 2004 16. årgang SØKORTRETTELSER 42 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481

Kort & Matrikelstyrelsen 22. oktober 2004 16. årgang SØKORTRETTELSER 42 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort & Matrikelstyrelsen 22. oktober 2004 16. årgang SØKORTRETTELSER 42 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction No 289-292 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden

Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden Hvad betyder livsstilssygdomme for danske søfolks muligheder for at være en aktiv del af fremtidens globaliserede skibsfartserhverv?

Læs mere

Sikker sejlads i Arktis, en præsentation af nationale og internationale initiativer

Sikker sejlads i Arktis, en præsentation af nationale og internationale initiativer Sikker sejlads i Arktis, en præsentation af nationale og internationale initiativer? Styrbord eller bagbord Kontorchef Per Sønderstrup, Søfartsstyrelse Arktiske rammevilkår Millioner af kvadratkilometer,

Læs mere

Sejl og sikkerhedsinstruks for Vemmelev junior- og ungdomsklub.

Sejl og sikkerhedsinstruks for Vemmelev junior- og ungdomsklub. En rigtig god dag på vandet Udarbejdet af: Vemmelev Junior- og ungdomsklub Skolevej 2 4241 Vemmelev. Vemmelev d. 8. maj 2012. 1 1. Redder. Vemmelev junior- og ungdomsklub Skolevej 2 4241 Vemmelev V/ leder:

Læs mere

BEK nr 233 af 05/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2015

BEK nr 233 af 05/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2015 BEK nr 233 af 05/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 2014024172 Senere ændringer til

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Booking af færge Bookingen af færgen til og fra Bornholm i forbindelse med konkurrencen åbner i morgen den 1. oktober kl. 10.00 Det sker på

Læs mere

Danish Subsea Network Presentation of Subsea Norway Tour 8 th and 9 th of October 2014

Danish Subsea Network Presentation of Subsea Norway Tour 8 th and 9 th of October 2014 Danish Subsea Network Presentation of Subsea Norway Tour 8 th and 9 th of October 2014 by Allan S. Christensen, Offshoreenergy.dk 2 nd of December 2014 Netværksmøde 2. december 2014 Program Orientering

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0592 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0592 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0592 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2. maj 2006 Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om transportørers erstatningsansvar

Læs mere

Kurser og efteruddannelse for fiskere

Kurser og efteruddannelse for fiskere Kurser og efteruddannelse for fiskere Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv fiskeriskolen.dk Søsikkerhed for erhvervsfiskere AMU 44381 - Varighed: 15 dage På kurset Søsikkerhed for erhvervsfiskere

Læs mere

Engelsk G Opgaveark. Maj 2012

Engelsk G Opgaveark. Maj 2012 Engelsk G Opgaveark Maj 2012 Eksaminandens navn Nummer Prøveafholdende institution Tilsynsførende Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen er udarbejdet af mig. Jeg har ikke anvendt

Læs mere

Fællesmøde om liquefied natural gas i danske havne

Fællesmøde om liquefied natural gas i danske havne Fællesmøde om liquefied natural gas i danske havne Status på arbejdet i IMO og ESSF Samarbejde mellem danske myndigheder Kosan Crisplant den 27. november 2014 Palle Kristensen Søfartsstyrelsen Indhold

Læs mere

Afbestillingsforsikring

Afbestillingsforsikring Afbestillingsforsikring Sygdomsafbestillingsforsikring ved akut sygdom, ulykke. Da afbestilling på grund af akut sygdom, ulykke m.m. ikke fritager deltagerne for betaling, kan det anbefales, at der tegnes

Læs mere

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Rekrutteringsstrategi i et svært marked. Helle Drachmann Baggrund Job- & CV database Outplacement & transition management Koncern HR Selvstændig virksomhed

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions Udlejnings software Vores udvikling er ikke stoppet!! by Soft-Solutions RentCalC, som er danmarks ubetinget bedste udlejnings software, kan hjælpe dig med på en hurtigt og simple måde, at holde styr på

Læs mere

Afbestillingsforsikring

Afbestillingsforsikring Afbestillingsforsikring Sygdomsafbestillingsforsikring ved akut sygdom, ulykke. Da afbestilling på grund af akut sygdom, ulykke m.m. ikke fritager deltagerne for betaling, kan det anbefales, at der tegnes

Læs mere

Er der behov for udvikling af en efteruddannelse målrettet Skibsinspektører???

Er der behov for udvikling af en efteruddannelse målrettet Skibsinspektører??? Er der behov for udvikling af en efteruddannelse målrettet Skibsinspektører??? 1 Hvorfor??? Reparations- & vedligeholdsomkostninger meget væsentlig økonomisk del i et skibs samlede finansielle levetidsbillede

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Igennem de sidste 20 år har arbejdet til søs forandret sig. Bl.a. er administrativt arbejde blevet en væsentlig del af arbejdsopgaverne. Det skyldes primært myndighedernes

Læs mere

Backcasting for Dummies

Backcasting for Dummies JOHN BERN & CO. Backcasting for Dummies Alle mennesker kan have glæde af tankerne bag fremtidsviften og troen på, at man kan skabe sin egen fremtid. Men mange har ikke tålmodighed eller evner til at sætte

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion. Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab

Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion. Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab Det lovmæssige grundlag Beredskabsloven 3 Forsvarsministeren kan bestemme, at redningsberedskabet

Læs mere

Hvem ta r chancen? Presentation to: TØF 05.10.15 Presentation by: Ebbe Bisgaard 06/10 1

Hvem ta r chancen? Presentation to: TØF 05.10.15 Presentation by: Ebbe Bisgaard 06/10 1 Hvem ta r chancen? Presentation to: TØF 05.10.15 Presentation by: Ebbe Bisgaard 06/10 1 Unifeeder Group Established in 1977 in Aarhus, Denmark Europe's largest and best connected feedering and shortsea

Læs mere

side 1 af 6 Sikkerhedsinstruks for sejlads med DRACO speedbåd Dragør Navigationsskole

side 1 af 6 Sikkerhedsinstruks for sejlads med DRACO speedbåd Dragør Navigationsskole side 1 af 6 Sikkerhedsinstruks for sejlads med DRACO speedbåd Dragør Navigationsskole Udarbejdet: 7. april 2014 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Matilde, 17 fods DRACO 1700 TL motorbåd

Læs mere

Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed

Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Jacob Kronbak

Læs mere

Sikkerhedsinstruks sejlerlinjen, Kerteminde Efterskole

Sikkerhedsinstruks sejlerlinjen, Kerteminde Efterskole Sikkerhedsinstruks sejlerlinjen, Kerteminde Efterskole 1) Identifikation af rederen og dennes juridisk ansvarlige person Kerteminde Efterskole, Degnehøjvej 20, 5300 kerteminde. Forstander Lars Brudvig

Læs mere

frv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov

frv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Agenda Lovgrundlag Farvandsinddeling Afmærkningsprincipper Afmærkningsinspektion Afmærkningsrevision

Læs mere

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk 1. Introduction Web: www.citygods.dk City Gods Certificeret E-mail: citygods@btf.kk.dk 2. The City Goods ordinance - main target City Goods ordinance: Vans and lorries over 2.500kg totalweigt must be 60%

Læs mere

SØKORTRETTELSER 17. Rettelse nr. / Correction no. 110-120. Søkortrettelser / Chart Corrections på / via www.kms.dk

SØKORTRETTELSER 17. Rettelse nr. / Correction no. 110-120. Søkortrettelser / Chart Corrections på / via www.kms.dk 7. maj 2010 22. årgang SØKORTRETTELSER 17 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction no. 110-120 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 61 110 188 116 103

Læs mere

Storcirkelsejlads. Nogle definitioner. Sejlads langs breddeparallel

Storcirkelsejlads. Nogle definitioner. Sejlads langs breddeparallel Storcirkelsejlads Denne note er et udvidet tillæg til kapitlet om sfærisk geometri i TRIPs atematik højniveau 1, ved Erik Vestergaard. Nogle definitioner I dette afsnit skal vi se på forskellige aspekter

Læs mere

Erhvervslivets mediationsdag Siemens A/S 2015 siemens.com/answers

Erhvervslivets mediationsdag Siemens A/S 2015 siemens.com/answers Siemens tilgang til tvistløsning siemens.com/answers En af Danmarks største teknologivirksomheder Etableret i Danmark i 1893 Ansatte 2014: ca. 7.200 Heraf ~1.500 ingeniører & R&D Omsætning 2014: DKK 26,1

Læs mere

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Kære Omdeler Forår og påske står for døren, og helligdagene i forbindelse med påsken betyder ændringer i omdelingen. Derudover kan du blandt andet

Læs mere

To BE i NUTID. we are vi er

To BE i NUTID. we are vi er To BE i NUTID. To be = at være. Bøjning i nutid. Ental Flertal 1.person I am jeg er we are vi er 2.person you are du er you are I (De) er 3.person he is han er they are de er she is hun er it is den/det

Læs mere

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning MLC seminar 20. juni 2013 Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning Hvordan bliver MLC gennemført i EUretten? Hvor langt er arbejdet? Hvilke betydninger får EU-reglerne?

Læs mere

Dit fag på www.foa.dk

Dit fag på www.foa.dk f o a f a g o g a r b e j d e Dit fag på www.foa.dk Indledning Faglig identitet skaber faglig stolthed Sådan lød en af overskrifterne, da FOA for nogle år siden besluttede, at fagligheden skulle sættes

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Vi er nødsaget til at få adgang til din lejlighed!! Hvis Kridahl (VVS firma) har bedt om adgang til din/jeres lejlighed og nøgler,

Læs mere

Bredgaard Bådeværft ApS

Bredgaard Bådeværft ApS Bredgaard Bådeværft ApS Velkommen til BREDGAARD BÅDEVÆRFT APS - et af Danmarks førende bådværfter indenfor glasfiberfartøjer. Vi tilbyder et bredt sortiment af glasfiberbåde - lige fra erhvervsfiskefartøjer

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 14. september 2015 23:00 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Skriv navn(e) og kaldesignal(er) eller identificer

Læs mere

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form)

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Au Pairs International Sixtusvej 15, DK-2300 Copenhagen S Tel: +45 3284 1002, Fax: +45 3284 3102 www.aupairsinternational.com,

Læs mere

Overfør fritvalgskonto til pension

Overfør fritvalgskonto til pension Microsoft Development Center Copenhagen, January 2009 Løn Microsoft Dynamics C52008 SP1 Overfør fritvalgskonto til pension Contents Ønsker man at overføre fritvalgskonto til Pension... 3 Brug af lønart

Læs mere

Fremtidens erhverv og uddannelse:

Fremtidens erhverv og uddannelse: Fremtidens erhverv og uddannelse: Hellere en god håndværker end en dårlig akademiker Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 153-166

Rettelse nr. / Correction no. 153-166 20. marts 2015 27. årgang SØKORTRETTELSER 11 DANISH CHART CORRECTIONS 2015 Rettelse nr. / Correction no. 153-166 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 103

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Mobile Hospitals. A world on wheels

Mobile Hospitals. A world on wheels Mobile Hospitals A world on wheels 01 HMK bilcon presentation history, products, facts 02 Mobile Blood Donation Units 3D film Examples Standard specifications Fully custom made solutions Film preparing

Læs mere

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Indholdsfortegnelse Indledning................................. 3 Prioriteringer i Islands formandskabsprogram..... 4 Fly og anden transport i Vestnorden............

Læs mere

IN MEMORIAM Rasmus Glarbjerg Larsen 1994 2015

IN MEMORIAM Rasmus Glarbjerg Larsen 1994 2015 IN MEMORIAM Rasmus Glarbjerg Larsen 1994 2015 WELCOME TO COPENHAGEN INVITATIONAL It is a great pleasure for me as president of Værløse Basketball Club to welcome you all to for three days filled with

Læs mere

LODSTILSYNET - Danish Pilotage Authority ÅRSRAPPORT 2007

LODSTILSYNET - Danish Pilotage Authority ÅRSRAPPORT 2007 LODSTILSYNET - Danish Pilotage Authority ÅRSRAPPORT 2007 Juni 2009 1. Beretning - 2-1.1 Årets faglige krav og resultat - 2 - Lodstilsynets juridiske opgaver - 2 - Tilsyn med statslig og privat lodserivirksomhed

Læs mere

Energinet.dk update for the Swedish market Council

Energinet.dk update for the Swedish market Council Energinet.dk update for the Swedish market Council Status framtida försörjning från Danmark (Tine Lindgren & Søren Juel Hansen) Utbyggnadsprojekt Danmark-Tyskland mm (Ellund expansion project 2013) Baltic

Læs mere

BØLGEBRYDEREN. 24. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2013. Læs inde i bladet:

BØLGEBRYDEREN. 24. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2013. Læs inde i bladet: BØLGEBRYDEREN 24. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2013 Læs inde i bladet: INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING SPÆNDENDE FOREDRAG I FORBINDELSE MED GENERALFORSAMLINGEN SE ÅRETS ARRANGEMENTSKALENDER

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for Kyst- og Fjordcentrets kurser, undervisning og aktiviteter på Randers Fjord, Grenåen og i Kattegat

Sikkerhedsinstruks for Kyst- og Fjordcentrets kurser, undervisning og aktiviteter på Randers Fjord, Grenåen og i Kattegat Sikkerhedsinstruks for Kyst- og Fjordcentrets kurser, undervisning og aktiviteter på Randers Fjord, Grenåen og i Kattegat 1) Identifikation af rederen og dennes juridisk ansvarlige person Kyst- og Fjordcentret

Læs mere

Autohjælp. Betingelser

Autohjælp. Betingelser Autohjælp Betingelser Betingelser Auto-1 Gældende fra 01.09.2014 2 Betingelser for autohjælp GENERELT Det fremgår af din police, om din bilforsikring omfatter autohjælp. Betingelserne træder i kraft den

Læs mere

Oftest stillede spørgsmål!

Oftest stillede spørgsmål! Oftest stillede spørgsmål! På denne side finder du nogle af de spørgsmål som jeg oftest får stillet. Skulle du have problemer med et eller andet du ikke finder et svar på her, er du velkommen til at sende

Læs mere

Klimatilpasning og Skybrudsplan. Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk

Klimatilpasning og Skybrudsplan. Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk Aarhus, Regional Miljøkonference 2012.10.31 Klimatilpasning og Skybrudsplan Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 The basic assumptions Development in

Læs mere