Elever, forældre, pædagoger, lærere og ledere i samarbejde om folkeskolens aktuelle udfordringer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Elever, forældre, pædagoger, lærere og ledere i samarbejde om folkeskolens aktuelle udfordringer"

Transkript

1

2 Elever, forældre, pædagoger, lærere og ledere i samarbejde om folkeskolens aktuelle udfordringer Sådan kommer vi videre - anbefalinger, baggrund og overvejelser

3 November 2007 Foto: Kissen Møller Hansen Lay-out: Stig Nielsen Tryk: Danmarks Lærerforening ISBN:

4 Samarbejde om folkeskolens udfordringer Folkeskolen står med en række akutte udfordringer. Udfordringer, der kræver samling og folkelig opbakning, hvis de skal løses. Som interessenter og praktikere i den kommunale folkeskole har vi drøftet, hvordan vi i et samarbejde og hver for sig kan medvirke til at løse disse udfordringer og skabe bred samling og folkelig opbakning omkring folkeskolen. Der er behov for handling her og nu men også for en kvalificeret debat om de langsigtede mål. Vi vil derfor fortsætte samarbejdet og drøftelserne blandt andet i forhold til det arbejde, der foregår i Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen. Lærernes og børnehaveklasseledernes muligheder for at lave god undervisning skal optimeres ligesom pædagogerne skal have rum til at fremme deres arbejde med børnenes trivsel og udvikling. Det kræver en styrket pædagogisk ledelse på den enkelte skole, som uden unødigt bureaukrati kan tage ansvar for skolens valg af evalueringsmetoder og dokumentationsformer i et samarbejde med skole- og kommunalbestyrelsen. Det er de lokale kræfter og engagement, der er afgørende, når en moderne og fleksibel skole skal leve op til ønsker og behov fra forældre og børn i nærområdet. Parterne har drøftet en række forslag og anbefalinger, der vil kunne støtte den fælles målsætning. Vi har fokuseret på: 1. Skolens rummelighed, samarbejdet mellem faggrupperne, tosprogede elever og skole-hjemsamarbejdet 2. Faglighed, sparring og tilsyn 3. Rekruttering, fastholdelse og udvikling af ledere og medarbejdere For hvert af de tre arbejdsområder redegøres i det følgende for baggrund og vores overvejelser om, hvordan vi kan komme videre inden for det pågældende område. Overvejelserne er udmøntet i konkrete anbefalinger. Nogle af anbefalingerne påtager vi os selv ansvaret for at arbejde videre

5 med. Andre af anbefalingerne nødvendiggør, at regering og folketing tager de nødvendige lovgivningsmæssige initiativer. En lang række af anbefalingerne er udgiftsneutrale. Flere af dem afbureaukratiserer skolens arbejde og vil give plads til øget fokus på undervisningsopgaven. Andre anbefalinger nødvendiggør tilførsel af ressourcer på en række af folkeskolens nøgleområder. Med oplægget vil vi signalere det fælles ansvar, vi som elever, forældre, pædagoger, lærere og ledere har for sikre samarbejdet om vores fælles folkeskole. Anders Bondo Christensen, DLF - Anemone Birkebæk, Danske Skoleelever Henning Pedersen, BUPL - Thomas Damkjær Petersen, Skole og Samfund Claus Hjortdal, DS - Jens Færk, Lederforeningen

6 Indhold Samarbejde om folkeskolens udfordringer 5 Skolens rummelighed, samarbejdet mellem faggrupperne, tosprogede elever og skole/hjem-samarbejdet 9 Anbefalinger 12 Faglighed, sparring og tilsyn 13 Evaluering af skolens daglige arbejde 13 Anbefaling 16 Et kvalitetssystem, der fremmer engagementet i folkeskolerne 16 Anbefaling 18 Udviklingssamtaler med elever og forældre, som en del af skolens løbende evaluering 19 Anbefaling 20 Fornyelse af folkeskolens afgangsprøver 21 Anbefaling 22 En skole i nærmiljøet med selvstændig ledelse og skolebestyrelse 23 Anbefaling 24 Rekruttering, fastholdelse og udvikling af ledere og medarbejdere 25 Rekruttering, fastholdelse og udvikling af ledere 25 Anbefalinger 26 Rekruttering, fastholdelse og udvikling af medarbejdere 27 Anbefalinger 30 Anbefalinger og forslag en samlet oversigt 31

7

8 Skolens rummelighed, samarbejdet mellem faggrupperne, to-sprogede elever og skole/hjem-samarbejdet Baggrund En undersøgelse, som Ugebrevet A4 og Folkeskolen har gennemført, viste i foråret 2007, at antallet af elever med faglige problemer vokser. Næsten hver anden lærer har flere fagligt svage elever end for fem år siden. Imidlertid får alle disse elever ikke den støtte, de har behov for. Og det på trods af, at PPR anbefaler iværksættelse af støtte til denne gruppe elever. Salamancaerklæringen udtrykker elevers ret til at blive undervist i den lokale folkeskole og forældres inddragelse heri. Velfungerende klasser kan godt rumme de fleste af eleverne i klasserne, hvis der sikres en indsats med den nødvendige støtte. Folkeskolen er for alle, og børn skal vide, at mennesker er forskellige, lyder hovedargumentet for at holde elever med særlige behov sammen med de andre elever. Men der er grænser for rummeligheden i den enkelte klasse. Selvom der skal gøres alt for at inkludere så mange elever som muligt i den enkelte klasse, er der en grænse. Undervisning i specialklasser giver i mange sammenhænge en bedre undervisning, og et bedre skoleforløb for eleverne. Med kommunalreformen fik kommunerne overdraget ansvaret for den vidtgående specialundervisning. Udbygningen af PPR har blot ikke fulgt med de øgede opgaver. Det betyder ofte en ventetid på mere end to måneder for at komme i kontakt med den pædagogisk-psykologiske rådgivning. Det betyder også, at mange børn og det gælder ikke mindst de børn, der har det største behov ikke får den støtte og hjælp, som de har brug for og krav på. Det går ud over arbejdet med klassens elever som helhed. Samtidig må det vurderes, om der på den enkelte skole er tilstrækkeligt med kvalificerede lærere til at forestå undervisningen af elever med vidt forskellige diagnoser. 9 Folkeskolen skal løse sin opgave i samarbejde med forældrene. Adskillige

9 internationale undersøgelser viser, at forældrenes opbakning til skolen og interesse for børnenes skolegang er af stor betydning for børns læring. Det er derfor naturligt, at der er fokus på skole/hjem-samarbejdet på såvel den enkelte skole som i medierne. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skole/hjem-samarbejdet, medens skolens leder i samarbejde med de ansatte udmønter principperne til skolens konkrete praksis. I praksis opfattes dette samarbejde i hverdagen typisk som et nært samarbejde mellem skolen og forældrene. De to parter fremsætter ofte forskellige forventninger til, hvad samarbejdet skal indeholde, den konkrete udformning af samarbejdet, herunder rammerne for dette mv. Underretning fra skolen til hjemmet om skolens syn på elevens udbytte af skolegangen er i praksis ofte en del af skole/hjem-samarbejdet frem for at være en selvstændig egentlig underretning som beskrevet i loven. Dette kan synes som en naturlig følge af den viden, der er om forældrenes betydning for barnets læring. Formen for denne underretning er typisk forskellig fra skole til skole, men består mange steder som udgangspunkt i to årlige skole/hjem-samtaler, hvor der er afsat lige mange minutter til hver elevs forældre. Folkeskoleloven beskriver elevplanerne som et redskab for læreren i dennes undervisningsplanlægning, men de er samtidig også udtryk for betydningen af et samarbejde med forældrene om elevens læring. Hvordan kommer vi videre? Af hensyn til alle elever må der derfor skaffes de fornødne resurser til at løse rummelighedsproblematikken. 10 Samarbejdet mellem faggrupperne på skolen bør i den sammenhæng optimeres således, at såvel ledere, lærere, børnehaveklasseledere og pædagoger som socialrådgivere og andre relevante faggrupper sikres plads og rum til løsning af den fælles opgave. En lang række af elevernes problemer kan også ses som sociale problemer, der kræver indsats fra fx socialrådgivere fra kommunens socialforvaltning.

10 Såvel i forbindelse med elevernes overgang fra dagtilbud til skole som i udskolingen ved overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse bør der sættes massivt ind og etableres samarbejde hen over institutionsgrænserne med henblik på at minimere virkningerne af den negative sociale arv. Nogle skoler har indført differentieret skole/hjem-samarbejde, hvor der ikke automatisk gennemføres to årlige skole/hjem-samtaler med samme længde for samtalerne. På disse skoler er der gennemført modeller, hvor såvel antal af samtaler som indholdet og længden af samtalerne er de enkelte forældres behov. Et konkret eksempel er beskrevet i rapporten DISKO Dialog i skolen, som et resultat af et projekt gennemført i samarbejde mellem Danmarks Lærerforening, Skole og Samfund samt Undervisningsministeriet. Rapporten kan ses på under forældresamarbejde. Et tema i den offentlige debat er endvidere, om lærere og pædagoger har tilstrækkelig viden om skole/hjem-samarbejdet til at kunne udføre dette tilstrækkeligt kvalificeret. Her tænkes ikke kun på det almindelige samarbejde, men også på, om der er tilstrækkelig viden om de mange forskellige kulturbaggrunde, der er i de hjem, eleverne kommer fra. Dette tema er gældende, uanset om der er tale om forældre med hele deres kulturelle baggrund i Danmark med deraf forskellige sociale forhold, eller der er tale om indvandrede forældre, der kommer fra lande med en væsentlig anderledes tradition vedr. skole/hjem-samarbejdet. På denne baggrund kan det synes naturligt at vurdere, om udviklingen i skole/hjem-samarbejdet, herunder skolernes praksis med at integrere underretningen af hjemmene om skolens syn på elevens udbytte af undervisningen, bør medføre overvejelser om præcisering eller ændring af de nuværende bestemmelser i folkeskoleloven om dette. Parterne bag dette samarbejde vil arbejde videre med forslag til indhold og form for differentieret skole/hjem-samarbejde. Herunder: Gensidig forventningsafklaring til skole/hjem-samarbejdet inden for folkeskolelovens rammer (inkl. SFO) Lokalt iværksatte introduktionsforløb for nye forældre Samarbejde om den enkelte klasse 11

11 Skolens orientering til hjemmene om elevens udbytte af skolegangen inkl. samarbejde om det enkelte barns læring. Former for differentieret skole/hjem-samarbejde, der sikrer samarbejde med alle forældre, herunder tosprogede, forældre til specialunderundervisningselever m.fl. Det bør endvidere overvejes, om der er behov for særskilte initiativer med henblik på differentieret skole/hjem-samarbejde med forældre til elever med særlige behov, forældre til tosprogede elever mv. Arbejdsgruppen peger derfor på vigtigheden af opkvalificering af de ansattes viden om tosprogede elevers baggrund og deres forældres deltagelse i skolens liv. Anbefalinger 12 Det anbefales, at der sikres de nødvendige rammer og ekspertise med henblik på en målrettet inkluderende folkeskole. Det anbefales, at den enkelte skole sikres de fornødne rammer til at fremme samarbejdet mellem lærere, pædagoger, socialrådgivere og andre faggrupper såvel kommunalt som på den enkelte skole med henblik på kvalificeret løsning af både de undervisningsmæssige- og sociale opgaver. Det anbefales, at folkeskolens interessenter sammen beskriver de betingelser og forudsætninger, der kan være med til at bløde skellet mellem folkeskolens almene og specielle indsats op. Konkret anbefales, at elever sikres ret til hurtig PPR-vurdering med efterfølgende hjælp, med henblik på de handlemuligheder og løsningsforslag, som den enkelte skole kan/skal iværksætte. Det anbefales, at DLF, Skole og Samfund, Danske Skoleelever, BUPL samt lederforeningerne selv nedsætter en arbejdsgruppe, der skal se på indhold og form i et differentieret skole/hjem-samarbejde Det anbefales, at der sikres midler til den enkelte skole til opprioritering af og uddannelse i interkulturel pædagogik på den enkelte skole med henblik på at øge både lederes, læreres, pædagogers, forældres og elevers forståelse af de tosprogedes baggrund.

12 Faglighed, sparring og tilsyn Evaluering af skolens daglige arbejde Baggrund Det er væsentligt, at der hele tiden følges med i elevernes fremskridt og trivsel, så undervisningen og aktiviteterne i skolens SFO kan tage udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og udviklingsmuligheder. Det aktualiserer, at der løbende skal foretages en evaluering af elevernes udbytte af undervisning og af aktiviteter. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og den videre planlægning af undervisningens tilrettelæggelse og former, herunder særlige indsatser i forhold til den enkelte elev. Ligeledes er den også udgangspunkt for at underrette forældrene om skolens syn på elevernes udbytte af og trivsel på skolen, med henblik på yderligere at styrke den løbende dialog mellem skole og hjem. Siden væsentligheden af den løbende evaluering blev præciseret i folkeskoleloven fra 1993, er der lagt mere og mere vægt på evaluering i folkeskolens arbejde, men erfaringerne peger på, at der må sættes yderligere fokus på at styrke skolens interne evaluering. I Undervisningsministeriets rapport Folkeskolens svar på OECD s anbefalinger fra oktober 2004 var alle folkeskolens parter da også enige om, at der skulle en styrkelse af evalueringen til, og at der måtte igangsættes et udviklingsprojekt for at oprette en dansk model for vurdering af elevernes udbytte af skolegangen, samt at der var brug for nye redskaber hertil. Der blev bl.a. peget på, at der skulle tilvejebringes en værktøjskasse med en bred vifte af evalueringsværktøjer, som skulle stilles til rådighed for skoler og lærere, herunder fagspecifikke værktøjer, vejledninger, elementer af efteruddannelsesmoduler, kampagner og diagnostiske test. For eksempel i forhold til den enkelte elevs læseindlæring i 2. og 4. klasse samt talforståelse og matematisk problemløsning i 6. klasse. Testene skulle være et supplement til eksisterende diagnostiske test. 13

13 Der blev peget på, at de test, som skulle anvendes i forbindelse med den løbende evaluering, skulle indgå i dialogen mellem skolens forskellige aktører. Det kan f.eks. være: i skole/hjem-samarbejdet i skolebestyrelsernes dialog med skolens øvrige parter i lærersamarbejdet om undervisningens tilrettelæggelse i lærer/elev-samarbejdet om at fastlægge mål i samarbejdet mellem skoleleder og lærer/ledere i samarbejde mellem skole og forvaltning Det blev betonet i Folkeskolens svar på OECD s anbefalinger, at testene skulle have et fremadrettet sigte. De skulle være et dialog- og et dokumentationsværktøj, som skulle anvendes internt og resultaterne skulle ikke offentliggøres. Der er nu indført en række obligatoriske, nationale test i løbet af skoleforløbet inden for fagene dansk (læsning) i 2., 4., 6. og 8. klasse, matematik, 3. og 6. klasse, engelsk, (7. klasse) samt biologi og geografi i 8. klasse. Der har vist sig en lang række indkøringsproblemer. Regeringen har derfor reduceret antallet af test, der skal gennemføres i dette skoleår. (Læsning 2., 4., 6. og 8. fysik/kemi i 8. samt matematik i 3. og 6. klasse). I oktober 2007 fik Skolestyrelsen gennemført et review af de obligatoriske test. Her problematiseres, at testene skal anvendes til kontrol af niveauet på skolerne samtidig med, at testene anvendes som et pædagogisk, diagnostisk redskab for lærerne. Ud over rækken af test er der også en række andre materialer under udarbejdelse, for eksempel om den løbende evaluering i de enkelte fag. 14 Der foreligger imidlertid kun et begrænset materiale i forhold til den nødvendige opfølgning på de gennemførte test. Hvordan kommer vi videre? Det foreslås, at der arbejdes videre med at udvikle de modeller for eva-

14 luering, der blev skitseret i Folkeskolens svar på OECD s anbefalinger. Udgangspunktet er, at skolebestyrelserne kan fastlægge principper for, hvordan man på skolen gennemfører en løbende evaluering af, om undervisningen og elevernes udbytte af denne lever op til forventningerne. På den baggrund bygger modellen for en styrkelse af skolens evaluering på fire led: 1. En værktøjskasse, udviklet af Undervisningsministeriet, som indeholder en bred vifte af evaluerings- og opfølgningsværktøjer, der stilles til skolernes rådighed. Test skal fortsat være et led i skolernes løbende evaluering. Den enkelte skole (skolebestyrelse, skoleleder og pædagogisk råd) fastlægger, hvilke test der skal anvendes. De test, skolerne anvender, skal være i overensstemmelse med Fælles mål. Værktøjskassen suppleres med materiale til brug for evaluering og videreudvikling af arbejdet inden for SFO. 2. Selvevaluering/intern evaluering er et væsentligt led i læringsprocessen. Der udvikles aktuelt materiale hertil. I forbindelse med den igangværende lovproces omkring Danmarks Evalueringsinstitut styrkes aspektet omkring selvevaluering/intern evaluering. 3. Den enkelte skole forpligtes ved skoleårets afslutning til at redegøre for, hvordan den har grebet evalueringsopgaven an, herunder hvordan testresultaterne indgår i skolens orientering til forældrene om elevernes faglige udvikling. Medarbejdere og skoleledelse må i fællesskab udvikle den løbende evaluering. Initiativet har til hensigt at understøtte, at alle medarbejdere får drøftet med deres ledere, hvordan de evaluerer og hvilken evalueringspraksis, der er på skolen, og at skolebestyrelserne aktivt tager stilling hertil. 4. Der iværksættes en evaluering af forskellige vurderingsmetoder og materialer. I dag er der næppe en form for evaluering, som ikke anvendes på mindst én af landets folkeskoler. I den forbindelse findes også eksempler på god evalueringspraksis. 15

15 Anbefaling Det anbefales, at folkeskolens evalueringsarbejde styrkes. Skolen beslutter, hvilke evalueringsformer, herunder test, der skal anvendes. Skolen redegør årligt for, hvordan skolens evaluering er grebet an. Et kvalitetssystem, der fremmer engagementet i folkeskolerne Baggrund I forbindelse med det seneste folkeskoleforlig i 2006 blev det vedtaget, at hver enkelt kommunalbestyrelse årligt skal udarbejde en kvalitetsrapport omhandlende folkeskolen. Formålet med den årlige kvalitetsrapport skulle være at styrke kommunalbestyrelsernes mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen. Rapporten var endvidere bl.a. tænkt at skulle fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling. Kvalitetsrapporten skal ifølge folkeskoleloven beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger, kommunalbestyrelserne har foretaget for at vurdere det faglige niveau og kommunalbestyrelsernes opfølgning på den seneste kvalitetsrapport. Loven er udmøntet i en detaljeret bekendtgørelse, som rummer de punkter, der skal beskrives. Derudover har kommunalbestyrelsen et vist spillerum til at beskrive kommunale indsatsområder. 16 Det første års kvalitetsrapporter er nu færdiggjort, og en lang række af disse er tillige behandlet i kommunalbestyrelserne, som loven foreskriver. De foreløbige meldinger fra skolerne peger på, at de enkelte medarbejdere som regel ikke i nævneværdig grad har været inddraget i processen. Skolebestyrelserne er dog, som de skal ifølge loven, som regel blevet hørt om de færdige rapporter.

16 Hvordan kommer vi videre? Målet med kvalitetsarbejdet på folkeskolerne skal være at skabe dialog, udvikling og fornyelse uden at spolere skolens mange styrkesider. Det fordrer, at forandringerne forankres blandt de, som færdes på skolen til daglig og i skolebestyrelserne og at de bæres frem af det engagement, som kun medinddragelse og indflydelse kan sikre. Hvordan det skal ske, skal kunne variere fra kommune til kommune og fra skole til skole. Det grundlæggende er, at fremgangsmåden skal sikre en konstruktiv, fremadrettet dialog mellem skolens daglige medarbejdere, skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen. Og at det besluttes lokalt, hvordan det skal gøres. Én model kan f.eks. være: Udgangspunktet tages i, at det er den enkelte skole selv, der har ansvaret for at sikre kvalitet og udvikling inden for de mål og rammer, bl.a. resursemæssige, som kommunalbestyrelsen afstikker. Skolelederen har ansvaret for efter en drøftelse med skolebestyrelsen og pædagogisk råd at vælge fokusområder ud fra en vurdering af den ønskede udvikling af skolen fremover. I skolelederens vurdering indgår kommunens samlede skolepolitik, skolebestyrelsens fastlagte principper og tilbagemeldingerne fra den øvrige ledelse og medarbejderne i skolens hverdag. Kvalitets- og udviklingsrapporten fra skolens leder udarbejdet i dialog med ovennævnte sendes via skolebestyrelsen med skolebestyrelsens bemærkninger, sammen med en orientering om elevernes faglige niveau og trivsel, til kommunalbestyrelsen til godkendelse De centrale bestemmelser om kvalitets- og indholdsrapporten sætter alene fokus på rammerne for undervisningen i form af elevernes timetal, aflyste timer, vikardækning, muligheden for specialundervisning o.l. Det er oplysninger, som i vid udstrækning allerede foreligger i dag. Derudover kan kommunalbestyrelsen, som i dag, fastlægge hvilke oplysninger, skolen i øvrigt skal afgive. Rapporten følges op af en dialog mellem kommunalbestyrelse, skoleleder samt skolebestyrelse. Der rettes om nødvendigt ind efter kommu- 17

17 nalbestyrelsens tilbagemelding. (Inden for rammerne af de respektive formelle kompetencer i hhv. kommunalbestyrelse, skolebestyrelse, hos skolelederen og i den øvrige ledelse samt blandt medarbejderne.) I det følgende skoleår redegør skolen for resultaterne i den følgende kvalitetsrapport, som, efter at være forelagt skolebestyrelsen, drøftes med kommunalbestyrelsen, hvorefter skolen på ny fremlægger konkrete mål mv. På baggrund af skolernes indberetninger udarbejdes en kommunal kvalitetsrapport. Det centrale argument for denne fremgangsmåde er, at det er skolen selv, der har de bedste forudsætninger for at danne sig et helhedsindtryk af, hvordan og hvorledes der bør sættes ind for at sikre problemløsning og fortsat udvikling. Ligeledes er det skolen, som kan påpege eventuelle problemer i forbindelse med de rammebetingelser, der arbejdes under. Modellen fremmer engagementet blandt de personer, som er at finde i og omkring skolen til daglig og i skolebestyrelsesarbejdet. Modellen er dermed også med til at fremme den enkeltes engagement i forhold til at virkeliggøre folkeskolelovens formål og leve op til intentionerne i folkeskolelovens formålsparagraf. Modellen er i overensstemmelse med dansk skoletradition og kultur lokalt forankret. Anbefaling 18 Det anbefales, at der indføres et lokalt forankret kvalitetssystem, som bygger på lokalt engagement samt dialog mellem skolerne og kommunerne, med henblik på at styrke faglighed og trivsel på hver enkelt skole. Beslutningen om, hvordan det skal ske, træffes lokalt. Dette afløser de nuværende kvalitetsrapporter.

18 Udviklingssamtaler med elever og forældre, som en del af skolens løbende evaluering Baggrund Ifølge folkeskoleloven skal eleverne og forældrene regelmæssigt underrettes om skolens syn på elevernes udbytte af skolegangen. Det er ikke hidtil i loven været fastlagt hvordan eller i hvilket omfang. I det seneste folkeskoleforlig er skriftligheden søgt styrket gennem Elevplanen, hvortil lærerne i alle fag skal bidrage. På hvert klassetrin og i hvert fag samarbejder lærer og eleven, jf. folkeskoleloven, i den daglige undervisning om at fastlægge mål, der søges opfyldt. Erfaringerne fra det første års arbejde med elevplaner peger på, at der er brug for mere fleksible rammer for, hvordan den enkelte skole kan styrke skriftligheden i den løbende evaluering. De nuværende regler giver meget lidt spillerum for skolebestyrelse, leder, lærere og pædagoger til at igangsætte de initiativer, der er mest hensigtsmæssige set ud fra den enkelte skoles perspektiv. Hvordan kommer vi videre? Dialogen skal være omdrejningspunktet i skole/hjem samarbejdet. Det er i den direkte samtale med forældrene, at skolens medarbejdere kan fremlægge de mest nuancerede oplysninger om elevens kundskaber, færdigheder og trivsel og forældrene kan udmelde deres iagttagelser. Dialogen skal være konstruktiv og fremadrettet ud fra den fælles målsætning: Hvad kan vi sammen gøre for at fremme elevens fortsatte udvikling og trivsel, derfra hvor eleven står i dag? Udover lovinitiativer er der behov for, at der udarbejdes inspirationsmateriale, der kan understøtte dialogen mellem skole og hjem. 19 Målet er samlet set at styrke skole/hjem-samarbejdet, som differentieres og tilpasses de enkelte elevers behov.

19 Dette kan f.eks. ske gennem følgende model: 1. Som led i den løbende evaluering af undervisningen afholder skolen to gange pr. år udviklingssamtale med elevens forældre, hvori også eleven kan deltage. I udviklingssamtalen fastlægges mål for elevens indlæring fremover, og det drøftes, hvordan forældrene og skolen i tiden frem til næste samtale kan medvirke til, at eleven kan nå målene. Udgangspunktet er de mål, der blev fastlagt ved sidste udviklingssamtale, opfølgningen herpå, målopfyldelsen samt elevens udviklingstrin og trivsel. Samtalen bygger bl.a. på et skriftligt materiale, jf. pkt. 2 og Forud for udviklingssamtalen fastlægger den enkelte skole (skolebestyrelse, leder og pædagogisk råd) de nærmere rammer for udviklingssamtalen. Herunder hvilket skriftligt materiale, der skal indgå om elevernes faglige standpunkt, trivsel mv. 3. I løbet af udviklingssamtalens forløb noteres resultater, mål og aftaler på papir/it-baseret. Således modtager elevens forældre i forlængelse af udviklingssamtalen et sammenfattende skriftligt referat, der bl.a. danner udgangspunkt for det kommende undervisningsforløb og næste udviklingssamtale. 4. De forældre, som udviser uregelmæssighed i forhold til de berammede udviklingssamtaler, får fra skolen en tilbagemelding telefonisk, skriftligt eller på anden måde, og de nødvendige aftaler træffes i den forbindelse. 5. Der lægges øget vægt på, at oplysningerne (på skrift) om den enkelte elev videregives fra lærer til lærer, når klassen skifter lærer. Det skriftlige materiale kan også indgå i team-samarbejdet. Anbefaling 20 Det anbefales, at skole/hjem-samarbejdet styrkes ved at erstatte elevplanen med fremadrettede udviklingssamtaler. Den enkelte skole bestemmer rammerne for udviklingssamtalerne og det skriftlige materiale. I samtalen fastlægges bl.a. målene for undervisningen på baggrund af elevens standpunkt. Forældrene får et skriftligt referat af samtalen. Dette udgør sammen med andet materiale grundlaget for næste udviklingssamtale.

20 Fornyelse af folkeskolens afgangsprøver Baggrund Der har siden 2003 været tumult omkring folkeskolens afgangsprøver. For eksempel er der blevet indført en fælles prøve i naturfagene. Denne prøve er nu afskaffet. Gruppeprøverne, hvor formen er meget lig de daglige arbejdsformer i folkeskolerne og tiden efter skolen, er også blevet annulleret. Der er også blevet taget beslutning om obligatoriske afgangsprøver for alle elever. Derudover er ikke alle folkeskolens fag blevet prøvefag. De praktisk/musiske fag, som de ikke så bogligt indstillede elever kan have særlige kompetencer inden for, er ikke blevet prøvefag. Hele forløbet de senere år har været præget af, at der er taget fat i enkeltelementer omkring folkeskolens afgangsprøver, og der er set isoleret på dem hver for sig. Det har haft som konsekvens, at der er skabt en stor usikkerhed og frustration hos elever, forældre og lærere omkring prøverne. Der er i Undervisningsministeriets regi nedsat en arbejdsgruppe vedrørende alternative prøveformer, men arbejdet foregår inden for begrænsede rammer, som eksempelvis ikke rummer mulighed for at foreslå gruppeprøver. Hvordan kommer vi videre? Der er behov for en bred og betydeligt mere helhedsorienteret overvejelse om folkeskolens afgangsprøver, med henblik på, at prøverne i langt højere grad kan afspejle skolens daglige arbejde. En drøftelse, der ikke er begrænset af snævre rammer og præmisser. Derfor foreslås nedsat en ny arbejdsgruppe med parterne omkring folkeskolen, der sammen skal fremlægge forslag til et udviklingsprogram om nye og moderniserede afgangsprøver. 21

21 Hovedspørgsmålet vil være: Hvordan er det samlede billede af folkeskolens afgangsprøve i fremtiden? Bl.a. drøftes: Prøveformer Skriftlige eller mundtlige prøver Anvendelsen af IT-baserede prøver Mulige tværfaglige prøveformer Organiseringen af prøverne (individuelle prøver, gruppeprøver mv.) Skal prøverne være obligatoriske eller frivillige? Hvor mange prøvefag skal der være? Sammenhæng mellem prøverne, skolens daglige arbejde og tiden efter skolen Gruppen fremlægger tillige en plan for implementering, der sikrer en forsvarlig tidsplan. Anbefaling Det anbefales, at folkeskolens afgangsprøver moderniseres og tilrettelægges, så de i langt højere grad afspejler den daglige undervisning og de krav, eleverne møder i uddannelse og arbejde efter folkeskolen. Det indebærer bl.a., at der skal åbnes for gruppeeksamen. 22

22 En skole i nærmiljøet med selvstændig ledelse og skolebestyrelse Baggrund Folkeskolelovens styrelsesregler fastlægger entydigt ansvarsfordelingen for folkeskolen samt elevers og forældres rettigheder. Udgangspunktet for loven, eller lovens intentioner har været, at en skole er en samlet bygningsmæssig og geografisk enhed, med en skoleleder og en skolebestyrelse, samt at der til hver skole er knyttet et skoledistrikt, der sikrer eleverne en ret til optagelse i en folkeskole i deres nærområde. Der er dog ikke i folkeskoleloven som i friskoleloven noget konkret krav om, at en skole skal udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed. Denne manglende præcisering i loven har bevirket, at mange kommuner i deres overvejelser over en ny skolestruktur efter kommunalreformen, arbejder med forslag om sammenlægning af flere skoler til én skole, men med geografisk adskilte undervisningssteder. Når det bliver til en skole, så skal der kun være én skoleleder med det overordnede admininstrative og pædagogiske ansvar, én skolebestyrelse og ét skoledistrikt. Dermed bliver de enkelte bygningsmæssige enheder til afdelinger af skolen uden selvstæn-dig skoleledelse og skolebestyrelse. Elevernes ret til at gå på en skole i nærheden af bopælen forsvinder. Forældreindflydelsen reduceres, og vilkårerne for pædagogisk ledelse af skolerne bliver betydelig ringere. Hvordan kommer vi videre? Den enkelte skole skal sikres sit eget skoledistrikt, sin egen selvstændige skoleledelse og sin egen skolebestyrelse. Det kan fx., som i Lov om friskoler mv., gøres ved, at en selvstændig skole skal udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed. 23

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1 Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1. Lovgivning Lovgivning omkring evaluering på de Frie Grundskoler findes i Friskolelovens 1b, der siger følgende: 1b stk. 1 Skolen

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Handlingsplan for forbedring af skole/hjem-samarbejdet i folkeskolen

Handlingsplan for forbedring af skole/hjem-samarbejdet i folkeskolen Handlingsplan for forbedring af skole/hjem-samarbejdet i folkeskolen * samarbejdet omkring den enkelte elev..s. 2 * samarbejdet omkring klassen.s. 5 * samarbejdet omkring skolen s. 7 * samarbejdet omkring

Læs mere

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Baggrund Kommunalreformen har medført større kommunale enheder pr. 1. januar 2007. For skoleområdet kan det medføre, at man vil se nærmere

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. 1 FOLKESKOLEREFORM De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. september 2013 BAGGRUNDEN Den danske folkeskole står også over for store udfordringer: Det faglige

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia

Læs mere

Lokal arbejdstidsaftale for skoleåret

Lokal arbejdstidsaftale for skoleåret Lokal arbejdstidsaftale for skoleåret 2013-2014 Aftalen er indgået mellem Hørsholm Kommune og Danmarks Lærerforening, Kreds 29 på baggrund af Aftale om arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere i

Læs mere

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering Manual Danmarks Privatskoleforening Selvevaluering Skolens profil Kapitel 1 2 Skolens profil. Kapitel 1. Kapitel 1 Skolens profil Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Kapitel 1.b Skolens

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 L 96 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Krav til minimumsstørrelsen

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Torsdag d. 7. november 2013

Torsdag d. 7. november 2013 Torsdag d. 7. november 2013 Nyt fra ministeriet klaus.fink@uvm.dk Side 1 Hvad viser dette? 1 2 3 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Den mundtlige gruppeprøve Beskikkede censorer: Det er gået godt Men der er stadig

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen

Læs mere

Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn

Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn Debatten om evaluering bliver i medierne ofte til en debat om test. Det betyder, at debatten om evaluering og test bliver overfladisk og uinteressant i en pædagogiske

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens

Læs mere

Kvalitet i specialundervisningen

Kvalitet i specialundervisningen Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening Kvalitet i specialundervisningen Denne artikel handler om, hvordan man i den danske folkeskole definerer og afgrænser specialpædagogik/specialundervisning.

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4

Læs mere

Børnene først - Radikale principper for fremtidens folkeskole

Børnene først - Radikale principper for fremtidens folkeskole Børnene først - Radikale principper for fremtidens folkeskole I Radikale Venstre vil vi have en skole, hvor vores børn trives og udvikler sig. En skole der klæder vores børn på menneskeligt, socialt og

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Uddannelse/ undervisning

Uddannelse/ undervisning Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe

Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe BM/marts 2016 Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe 1. Baggrund De lovgivningsmæssige rammer for basisundervisning for tosprogede elever findes aktuelt i folkeskolelovens

Læs mere

Skolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund.

Skolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund. Skolepolitik Lolland Kommune fra skoleåret 2014 2016 Børne- og Skoleudvalget den 16.januar 2014 Skolepolitikken er politisk godkendt som administrativt politikpapir, hvor der skal fokuseres på dannelse,

Læs mere

Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole

Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik Fælles om folkeskolen sammen skaber vi fremtiden I vores folkeskoler former vi vores elevers fremtid og dermed

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Baggrund Folkeskolen i Albertslund har det ikke godt. Trivselsmålingerne viser, at mange af vores børn trives rigtig dårligt i vores skoler - resultaterne er ringere

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Driftsoverenskomst mellem Holstebro Kommune og Vinderup Realskole

Driftsoverenskomst mellem Holstebro Kommune og Vinderup Realskole Driftsoverenskomst mellem Holstebro Kommune og Vinderup Realskole Forslag Indhold 1. Aftaleparter...3 2. Aftalegrundlag...3 3. Lovgrundlag...3 4. Driftssted...3 5. Bestyrelse...4 6. Vision...4 7. Mål...4

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Evaluering og opfølgning:

Evaluering og opfølgning: Evaluering og opfølgning: Århus Privatskole underviser efter de af Undervisningsministeriet opstillede Fælles Mål (læs disse andetsteds på hjemmesiden under Lovpligtig information). Dette sikrer, at skolens

Læs mere

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden. En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og

Læs mere

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen I forbindelse med ansættelse af skoleleder ved Ørebroskolen er der udarbejdet et forventningsgrundlag og en funktions- og stillingsbeskrivelse

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar.

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar. Styrelsesvedtægt J.nr.: 17.01.00.A21 Sagsnr.: 14/2086 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler: 1. at udkast til en ny styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet og SFO i Dragør Kommune sendes i høring i skolebestyrelserne,

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. Det betyder, at tillidsrepræsentanten er kandidat til næstformandsposten i MED-udvalget. er kandidat som

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Budget Udvalgsmøde d. 27/2 2013

Budget Udvalgsmøde d. 27/2 2013 Budget 2014 Udvalgsmøde d. 27/2 2013 Budget 2014: Program Kort om budgetprocessen Forslag til fokus i Budget 2014 Med indlagte drøftelser af hhv. Fælles sprog 0-18 Tegn på kvalitet 0-6 Tegn på succesfuld

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Vores fælles folkeskole med trivsel og faglighed

Vores fælles folkeskole med trivsel og faglighed Vores fælles folkeskole med trivsel og faglighed Skolelederforeningen Danmarks Lærerforening BUPL Danske Skoleelever Skole og Forældre Vores fælles folkeskole med trivsel og faglighed Folkeskolen er blevet

Læs mere

Indstilling. Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen

Indstilling. Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 15. september 2011 Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,

Læs mere

Kort overblik over folkeskolereformen. Hvad skal man? Hvad kan man?

Kort overblik over folkeskolereformen. Hvad skal man? Hvad kan man? Kort overblik over folkeskolereformen Hvad skal man? Hvad kan man? Timetal og indhold Område Skal Kan Undervisningstimetal og fag Opfylde minimumstimetal i dansk, matematik og historie og samlet timetal

Læs mere

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen. E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens

Læs mere

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssikring og evaluering for KUU Køge-Roskilde-Greve Formålet med kvalitetssikringssystemet for KUU Køge-Roskilde-Greve er at sikre, at uddannelsen i vores

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere