Elever, forældre, pædagoger, lærere og ledere i samarbejde om folkeskolens aktuelle udfordringer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Elever, forældre, pædagoger, lærere og ledere i samarbejde om folkeskolens aktuelle udfordringer"

Transkript

1

2 Elever, forældre, pædagoger, lærere og ledere i samarbejde om folkeskolens aktuelle udfordringer Sådan kommer vi videre - anbefalinger, baggrund og overvejelser

3 November 2007 Foto: Kissen Møller Hansen Lay-out: Stig Nielsen Tryk: Danmarks Lærerforening ISBN:

4 Samarbejde om folkeskolens udfordringer Folkeskolen står med en række akutte udfordringer. Udfordringer, der kræver samling og folkelig opbakning, hvis de skal løses. Som interessenter og praktikere i den kommunale folkeskole har vi drøftet, hvordan vi i et samarbejde og hver for sig kan medvirke til at løse disse udfordringer og skabe bred samling og folkelig opbakning omkring folkeskolen. Der er behov for handling her og nu men også for en kvalificeret debat om de langsigtede mål. Vi vil derfor fortsætte samarbejdet og drøftelserne blandt andet i forhold til det arbejde, der foregår i Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen. Lærernes og børnehaveklasseledernes muligheder for at lave god undervisning skal optimeres ligesom pædagogerne skal have rum til at fremme deres arbejde med børnenes trivsel og udvikling. Det kræver en styrket pædagogisk ledelse på den enkelte skole, som uden unødigt bureaukrati kan tage ansvar for skolens valg af evalueringsmetoder og dokumentationsformer i et samarbejde med skole- og kommunalbestyrelsen. Det er de lokale kræfter og engagement, der er afgørende, når en moderne og fleksibel skole skal leve op til ønsker og behov fra forældre og børn i nærområdet. Parterne har drøftet en række forslag og anbefalinger, der vil kunne støtte den fælles målsætning. Vi har fokuseret på: 1. Skolens rummelighed, samarbejdet mellem faggrupperne, tosprogede elever og skole-hjemsamarbejdet 2. Faglighed, sparring og tilsyn 3. Rekruttering, fastholdelse og udvikling af ledere og medarbejdere For hvert af de tre arbejdsområder redegøres i det følgende for baggrund og vores overvejelser om, hvordan vi kan komme videre inden for det pågældende område. Overvejelserne er udmøntet i konkrete anbefalinger. Nogle af anbefalingerne påtager vi os selv ansvaret for at arbejde videre

5 med. Andre af anbefalingerne nødvendiggør, at regering og folketing tager de nødvendige lovgivningsmæssige initiativer. En lang række af anbefalingerne er udgiftsneutrale. Flere af dem afbureaukratiserer skolens arbejde og vil give plads til øget fokus på undervisningsopgaven. Andre anbefalinger nødvendiggør tilførsel af ressourcer på en række af folkeskolens nøgleområder. Med oplægget vil vi signalere det fælles ansvar, vi som elever, forældre, pædagoger, lærere og ledere har for sikre samarbejdet om vores fælles folkeskole. Anders Bondo Christensen, DLF - Anemone Birkebæk, Danske Skoleelever Henning Pedersen, BUPL - Thomas Damkjær Petersen, Skole og Samfund Claus Hjortdal, DS - Jens Færk, Lederforeningen

6 Indhold Samarbejde om folkeskolens udfordringer 5 Skolens rummelighed, samarbejdet mellem faggrupperne, tosprogede elever og skole/hjem-samarbejdet 9 Anbefalinger 12 Faglighed, sparring og tilsyn 13 Evaluering af skolens daglige arbejde 13 Anbefaling 16 Et kvalitetssystem, der fremmer engagementet i folkeskolerne 16 Anbefaling 18 Udviklingssamtaler med elever og forældre, som en del af skolens løbende evaluering 19 Anbefaling 20 Fornyelse af folkeskolens afgangsprøver 21 Anbefaling 22 En skole i nærmiljøet med selvstændig ledelse og skolebestyrelse 23 Anbefaling 24 Rekruttering, fastholdelse og udvikling af ledere og medarbejdere 25 Rekruttering, fastholdelse og udvikling af ledere 25 Anbefalinger 26 Rekruttering, fastholdelse og udvikling af medarbejdere 27 Anbefalinger 30 Anbefalinger og forslag en samlet oversigt 31

7

8 Skolens rummelighed, samarbejdet mellem faggrupperne, to-sprogede elever og skole/hjem-samarbejdet Baggrund En undersøgelse, som Ugebrevet A4 og Folkeskolen har gennemført, viste i foråret 2007, at antallet af elever med faglige problemer vokser. Næsten hver anden lærer har flere fagligt svage elever end for fem år siden. Imidlertid får alle disse elever ikke den støtte, de har behov for. Og det på trods af, at PPR anbefaler iværksættelse af støtte til denne gruppe elever. Salamancaerklæringen udtrykker elevers ret til at blive undervist i den lokale folkeskole og forældres inddragelse heri. Velfungerende klasser kan godt rumme de fleste af eleverne i klasserne, hvis der sikres en indsats med den nødvendige støtte. Folkeskolen er for alle, og børn skal vide, at mennesker er forskellige, lyder hovedargumentet for at holde elever med særlige behov sammen med de andre elever. Men der er grænser for rummeligheden i den enkelte klasse. Selvom der skal gøres alt for at inkludere så mange elever som muligt i den enkelte klasse, er der en grænse. Undervisning i specialklasser giver i mange sammenhænge en bedre undervisning, og et bedre skoleforløb for eleverne. Med kommunalreformen fik kommunerne overdraget ansvaret for den vidtgående specialundervisning. Udbygningen af PPR har blot ikke fulgt med de øgede opgaver. Det betyder ofte en ventetid på mere end to måneder for at komme i kontakt med den pædagogisk-psykologiske rådgivning. Det betyder også, at mange børn og det gælder ikke mindst de børn, der har det største behov ikke får den støtte og hjælp, som de har brug for og krav på. Det går ud over arbejdet med klassens elever som helhed. Samtidig må det vurderes, om der på den enkelte skole er tilstrækkeligt med kvalificerede lærere til at forestå undervisningen af elever med vidt forskellige diagnoser. 9 Folkeskolen skal løse sin opgave i samarbejde med forældrene. Adskillige

9 internationale undersøgelser viser, at forældrenes opbakning til skolen og interesse for børnenes skolegang er af stor betydning for børns læring. Det er derfor naturligt, at der er fokus på skole/hjem-samarbejdet på såvel den enkelte skole som i medierne. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skole/hjem-samarbejdet, medens skolens leder i samarbejde med de ansatte udmønter principperne til skolens konkrete praksis. I praksis opfattes dette samarbejde i hverdagen typisk som et nært samarbejde mellem skolen og forældrene. De to parter fremsætter ofte forskellige forventninger til, hvad samarbejdet skal indeholde, den konkrete udformning af samarbejdet, herunder rammerne for dette mv. Underretning fra skolen til hjemmet om skolens syn på elevens udbytte af skolegangen er i praksis ofte en del af skole/hjem-samarbejdet frem for at være en selvstændig egentlig underretning som beskrevet i loven. Dette kan synes som en naturlig følge af den viden, der er om forældrenes betydning for barnets læring. Formen for denne underretning er typisk forskellig fra skole til skole, men består mange steder som udgangspunkt i to årlige skole/hjem-samtaler, hvor der er afsat lige mange minutter til hver elevs forældre. Folkeskoleloven beskriver elevplanerne som et redskab for læreren i dennes undervisningsplanlægning, men de er samtidig også udtryk for betydningen af et samarbejde med forældrene om elevens læring. Hvordan kommer vi videre? Af hensyn til alle elever må der derfor skaffes de fornødne resurser til at løse rummelighedsproblematikken. 10 Samarbejdet mellem faggrupperne på skolen bør i den sammenhæng optimeres således, at såvel ledere, lærere, børnehaveklasseledere og pædagoger som socialrådgivere og andre relevante faggrupper sikres plads og rum til løsning af den fælles opgave. En lang række af elevernes problemer kan også ses som sociale problemer, der kræver indsats fra fx socialrådgivere fra kommunens socialforvaltning.

10 Såvel i forbindelse med elevernes overgang fra dagtilbud til skole som i udskolingen ved overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse bør der sættes massivt ind og etableres samarbejde hen over institutionsgrænserne med henblik på at minimere virkningerne af den negative sociale arv. Nogle skoler har indført differentieret skole/hjem-samarbejde, hvor der ikke automatisk gennemføres to årlige skole/hjem-samtaler med samme længde for samtalerne. På disse skoler er der gennemført modeller, hvor såvel antal af samtaler som indholdet og længden af samtalerne er de enkelte forældres behov. Et konkret eksempel er beskrevet i rapporten DISKO Dialog i skolen, som et resultat af et projekt gennemført i samarbejde mellem Danmarks Lærerforening, Skole og Samfund samt Undervisningsministeriet. Rapporten kan ses på under forældresamarbejde. Et tema i den offentlige debat er endvidere, om lærere og pædagoger har tilstrækkelig viden om skole/hjem-samarbejdet til at kunne udføre dette tilstrækkeligt kvalificeret. Her tænkes ikke kun på det almindelige samarbejde, men også på, om der er tilstrækkelig viden om de mange forskellige kulturbaggrunde, der er i de hjem, eleverne kommer fra. Dette tema er gældende, uanset om der er tale om forældre med hele deres kulturelle baggrund i Danmark med deraf forskellige sociale forhold, eller der er tale om indvandrede forældre, der kommer fra lande med en væsentlig anderledes tradition vedr. skole/hjem-samarbejdet. På denne baggrund kan det synes naturligt at vurdere, om udviklingen i skole/hjem-samarbejdet, herunder skolernes praksis med at integrere underretningen af hjemmene om skolens syn på elevens udbytte af undervisningen, bør medføre overvejelser om præcisering eller ændring af de nuværende bestemmelser i folkeskoleloven om dette. Parterne bag dette samarbejde vil arbejde videre med forslag til indhold og form for differentieret skole/hjem-samarbejde. Herunder: Gensidig forventningsafklaring til skole/hjem-samarbejdet inden for folkeskolelovens rammer (inkl. SFO) Lokalt iværksatte introduktionsforløb for nye forældre Samarbejde om den enkelte klasse 11

11 Skolens orientering til hjemmene om elevens udbytte af skolegangen inkl. samarbejde om det enkelte barns læring. Former for differentieret skole/hjem-samarbejde, der sikrer samarbejde med alle forældre, herunder tosprogede, forældre til specialunderundervisningselever m.fl. Det bør endvidere overvejes, om der er behov for særskilte initiativer med henblik på differentieret skole/hjem-samarbejde med forældre til elever med særlige behov, forældre til tosprogede elever mv. Arbejdsgruppen peger derfor på vigtigheden af opkvalificering af de ansattes viden om tosprogede elevers baggrund og deres forældres deltagelse i skolens liv. Anbefalinger 12 Det anbefales, at der sikres de nødvendige rammer og ekspertise med henblik på en målrettet inkluderende folkeskole. Det anbefales, at den enkelte skole sikres de fornødne rammer til at fremme samarbejdet mellem lærere, pædagoger, socialrådgivere og andre faggrupper såvel kommunalt som på den enkelte skole med henblik på kvalificeret løsning af både de undervisningsmæssige- og sociale opgaver. Det anbefales, at folkeskolens interessenter sammen beskriver de betingelser og forudsætninger, der kan være med til at bløde skellet mellem folkeskolens almene og specielle indsats op. Konkret anbefales, at elever sikres ret til hurtig PPR-vurdering med efterfølgende hjælp, med henblik på de handlemuligheder og løsningsforslag, som den enkelte skole kan/skal iværksætte. Det anbefales, at DLF, Skole og Samfund, Danske Skoleelever, BUPL samt lederforeningerne selv nedsætter en arbejdsgruppe, der skal se på indhold og form i et differentieret skole/hjem-samarbejde Det anbefales, at der sikres midler til den enkelte skole til opprioritering af og uddannelse i interkulturel pædagogik på den enkelte skole med henblik på at øge både lederes, læreres, pædagogers, forældres og elevers forståelse af de tosprogedes baggrund.

12 Faglighed, sparring og tilsyn Evaluering af skolens daglige arbejde Baggrund Det er væsentligt, at der hele tiden følges med i elevernes fremskridt og trivsel, så undervisningen og aktiviteterne i skolens SFO kan tage udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og udviklingsmuligheder. Det aktualiserer, at der løbende skal foretages en evaluering af elevernes udbytte af undervisning og af aktiviteter. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og den videre planlægning af undervisningens tilrettelæggelse og former, herunder særlige indsatser i forhold til den enkelte elev. Ligeledes er den også udgangspunkt for at underrette forældrene om skolens syn på elevernes udbytte af og trivsel på skolen, med henblik på yderligere at styrke den løbende dialog mellem skole og hjem. Siden væsentligheden af den løbende evaluering blev præciseret i folkeskoleloven fra 1993, er der lagt mere og mere vægt på evaluering i folkeskolens arbejde, men erfaringerne peger på, at der må sættes yderligere fokus på at styrke skolens interne evaluering. I Undervisningsministeriets rapport Folkeskolens svar på OECD s anbefalinger fra oktober 2004 var alle folkeskolens parter da også enige om, at der skulle en styrkelse af evalueringen til, og at der måtte igangsættes et udviklingsprojekt for at oprette en dansk model for vurdering af elevernes udbytte af skolegangen, samt at der var brug for nye redskaber hertil. Der blev bl.a. peget på, at der skulle tilvejebringes en værktøjskasse med en bred vifte af evalueringsværktøjer, som skulle stilles til rådighed for skoler og lærere, herunder fagspecifikke værktøjer, vejledninger, elementer af efteruddannelsesmoduler, kampagner og diagnostiske test. For eksempel i forhold til den enkelte elevs læseindlæring i 2. og 4. klasse samt talforståelse og matematisk problemløsning i 6. klasse. Testene skulle være et supplement til eksisterende diagnostiske test. 13

13 Der blev peget på, at de test, som skulle anvendes i forbindelse med den løbende evaluering, skulle indgå i dialogen mellem skolens forskellige aktører. Det kan f.eks. være: i skole/hjem-samarbejdet i skolebestyrelsernes dialog med skolens øvrige parter i lærersamarbejdet om undervisningens tilrettelæggelse i lærer/elev-samarbejdet om at fastlægge mål i samarbejdet mellem skoleleder og lærer/ledere i samarbejde mellem skole og forvaltning Det blev betonet i Folkeskolens svar på OECD s anbefalinger, at testene skulle have et fremadrettet sigte. De skulle være et dialog- og et dokumentationsværktøj, som skulle anvendes internt og resultaterne skulle ikke offentliggøres. Der er nu indført en række obligatoriske, nationale test i løbet af skoleforløbet inden for fagene dansk (læsning) i 2., 4., 6. og 8. klasse, matematik, 3. og 6. klasse, engelsk, (7. klasse) samt biologi og geografi i 8. klasse. Der har vist sig en lang række indkøringsproblemer. Regeringen har derfor reduceret antallet af test, der skal gennemføres i dette skoleår. (Læsning 2., 4., 6. og 8. fysik/kemi i 8. samt matematik i 3. og 6. klasse). I oktober 2007 fik Skolestyrelsen gennemført et review af de obligatoriske test. Her problematiseres, at testene skal anvendes til kontrol af niveauet på skolerne samtidig med, at testene anvendes som et pædagogisk, diagnostisk redskab for lærerne. Ud over rækken af test er der også en række andre materialer under udarbejdelse, for eksempel om den løbende evaluering i de enkelte fag. 14 Der foreligger imidlertid kun et begrænset materiale i forhold til den nødvendige opfølgning på de gennemførte test. Hvordan kommer vi videre? Det foreslås, at der arbejdes videre med at udvikle de modeller for eva-

14 luering, der blev skitseret i Folkeskolens svar på OECD s anbefalinger. Udgangspunktet er, at skolebestyrelserne kan fastlægge principper for, hvordan man på skolen gennemfører en løbende evaluering af, om undervisningen og elevernes udbytte af denne lever op til forventningerne. På den baggrund bygger modellen for en styrkelse af skolens evaluering på fire led: 1. En værktøjskasse, udviklet af Undervisningsministeriet, som indeholder en bred vifte af evaluerings- og opfølgningsværktøjer, der stilles til skolernes rådighed. Test skal fortsat være et led i skolernes løbende evaluering. Den enkelte skole (skolebestyrelse, skoleleder og pædagogisk råd) fastlægger, hvilke test der skal anvendes. De test, skolerne anvender, skal være i overensstemmelse med Fælles mål. Værktøjskassen suppleres med materiale til brug for evaluering og videreudvikling af arbejdet inden for SFO. 2. Selvevaluering/intern evaluering er et væsentligt led i læringsprocessen. Der udvikles aktuelt materiale hertil. I forbindelse med den igangværende lovproces omkring Danmarks Evalueringsinstitut styrkes aspektet omkring selvevaluering/intern evaluering. 3. Den enkelte skole forpligtes ved skoleårets afslutning til at redegøre for, hvordan den har grebet evalueringsopgaven an, herunder hvordan testresultaterne indgår i skolens orientering til forældrene om elevernes faglige udvikling. Medarbejdere og skoleledelse må i fællesskab udvikle den løbende evaluering. Initiativet har til hensigt at understøtte, at alle medarbejdere får drøftet med deres ledere, hvordan de evaluerer og hvilken evalueringspraksis, der er på skolen, og at skolebestyrelserne aktivt tager stilling hertil. 4. Der iværksættes en evaluering af forskellige vurderingsmetoder og materialer. I dag er der næppe en form for evaluering, som ikke anvendes på mindst én af landets folkeskoler. I den forbindelse findes også eksempler på god evalueringspraksis. 15

15 Anbefaling Det anbefales, at folkeskolens evalueringsarbejde styrkes. Skolen beslutter, hvilke evalueringsformer, herunder test, der skal anvendes. Skolen redegør årligt for, hvordan skolens evaluering er grebet an. Et kvalitetssystem, der fremmer engagementet i folkeskolerne Baggrund I forbindelse med det seneste folkeskoleforlig i 2006 blev det vedtaget, at hver enkelt kommunalbestyrelse årligt skal udarbejde en kvalitetsrapport omhandlende folkeskolen. Formålet med den årlige kvalitetsrapport skulle være at styrke kommunalbestyrelsernes mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen. Rapporten var endvidere bl.a. tænkt at skulle fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling. Kvalitetsrapporten skal ifølge folkeskoleloven beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger, kommunalbestyrelserne har foretaget for at vurdere det faglige niveau og kommunalbestyrelsernes opfølgning på den seneste kvalitetsrapport. Loven er udmøntet i en detaljeret bekendtgørelse, som rummer de punkter, der skal beskrives. Derudover har kommunalbestyrelsen et vist spillerum til at beskrive kommunale indsatsområder. 16 Det første års kvalitetsrapporter er nu færdiggjort, og en lang række af disse er tillige behandlet i kommunalbestyrelserne, som loven foreskriver. De foreløbige meldinger fra skolerne peger på, at de enkelte medarbejdere som regel ikke i nævneværdig grad har været inddraget i processen. Skolebestyrelserne er dog, som de skal ifølge loven, som regel blevet hørt om de færdige rapporter.

16 Hvordan kommer vi videre? Målet med kvalitetsarbejdet på folkeskolerne skal være at skabe dialog, udvikling og fornyelse uden at spolere skolens mange styrkesider. Det fordrer, at forandringerne forankres blandt de, som færdes på skolen til daglig og i skolebestyrelserne og at de bæres frem af det engagement, som kun medinddragelse og indflydelse kan sikre. Hvordan det skal ske, skal kunne variere fra kommune til kommune og fra skole til skole. Det grundlæggende er, at fremgangsmåden skal sikre en konstruktiv, fremadrettet dialog mellem skolens daglige medarbejdere, skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen. Og at det besluttes lokalt, hvordan det skal gøres. Én model kan f.eks. være: Udgangspunktet tages i, at det er den enkelte skole selv, der har ansvaret for at sikre kvalitet og udvikling inden for de mål og rammer, bl.a. resursemæssige, som kommunalbestyrelsen afstikker. Skolelederen har ansvaret for efter en drøftelse med skolebestyrelsen og pædagogisk råd at vælge fokusområder ud fra en vurdering af den ønskede udvikling af skolen fremover. I skolelederens vurdering indgår kommunens samlede skolepolitik, skolebestyrelsens fastlagte principper og tilbagemeldingerne fra den øvrige ledelse og medarbejderne i skolens hverdag. Kvalitets- og udviklingsrapporten fra skolens leder udarbejdet i dialog med ovennævnte sendes via skolebestyrelsen med skolebestyrelsens bemærkninger, sammen med en orientering om elevernes faglige niveau og trivsel, til kommunalbestyrelsen til godkendelse De centrale bestemmelser om kvalitets- og indholdsrapporten sætter alene fokus på rammerne for undervisningen i form af elevernes timetal, aflyste timer, vikardækning, muligheden for specialundervisning o.l. Det er oplysninger, som i vid udstrækning allerede foreligger i dag. Derudover kan kommunalbestyrelsen, som i dag, fastlægge hvilke oplysninger, skolen i øvrigt skal afgive. Rapporten følges op af en dialog mellem kommunalbestyrelse, skoleleder samt skolebestyrelse. Der rettes om nødvendigt ind efter kommu- 17

17 nalbestyrelsens tilbagemelding. (Inden for rammerne af de respektive formelle kompetencer i hhv. kommunalbestyrelse, skolebestyrelse, hos skolelederen og i den øvrige ledelse samt blandt medarbejderne.) I det følgende skoleår redegør skolen for resultaterne i den følgende kvalitetsrapport, som, efter at være forelagt skolebestyrelsen, drøftes med kommunalbestyrelsen, hvorefter skolen på ny fremlægger konkrete mål mv. På baggrund af skolernes indberetninger udarbejdes en kommunal kvalitetsrapport. Det centrale argument for denne fremgangsmåde er, at det er skolen selv, der har de bedste forudsætninger for at danne sig et helhedsindtryk af, hvordan og hvorledes der bør sættes ind for at sikre problemløsning og fortsat udvikling. Ligeledes er det skolen, som kan påpege eventuelle problemer i forbindelse med de rammebetingelser, der arbejdes under. Modellen fremmer engagementet blandt de personer, som er at finde i og omkring skolen til daglig og i skolebestyrelsesarbejdet. Modellen er dermed også med til at fremme den enkeltes engagement i forhold til at virkeliggøre folkeskolelovens formål og leve op til intentionerne i folkeskolelovens formålsparagraf. Modellen er i overensstemmelse med dansk skoletradition og kultur lokalt forankret. Anbefaling 18 Det anbefales, at der indføres et lokalt forankret kvalitetssystem, som bygger på lokalt engagement samt dialog mellem skolerne og kommunerne, med henblik på at styrke faglighed og trivsel på hver enkelt skole. Beslutningen om, hvordan det skal ske, træffes lokalt. Dette afløser de nuværende kvalitetsrapporter.

18 Udviklingssamtaler med elever og forældre, som en del af skolens løbende evaluering Baggrund Ifølge folkeskoleloven skal eleverne og forældrene regelmæssigt underrettes om skolens syn på elevernes udbytte af skolegangen. Det er ikke hidtil i loven været fastlagt hvordan eller i hvilket omfang. I det seneste folkeskoleforlig er skriftligheden søgt styrket gennem Elevplanen, hvortil lærerne i alle fag skal bidrage. På hvert klassetrin og i hvert fag samarbejder lærer og eleven, jf. folkeskoleloven, i den daglige undervisning om at fastlægge mål, der søges opfyldt. Erfaringerne fra det første års arbejde med elevplaner peger på, at der er brug for mere fleksible rammer for, hvordan den enkelte skole kan styrke skriftligheden i den løbende evaluering. De nuværende regler giver meget lidt spillerum for skolebestyrelse, leder, lærere og pædagoger til at igangsætte de initiativer, der er mest hensigtsmæssige set ud fra den enkelte skoles perspektiv. Hvordan kommer vi videre? Dialogen skal være omdrejningspunktet i skole/hjem samarbejdet. Det er i den direkte samtale med forældrene, at skolens medarbejdere kan fremlægge de mest nuancerede oplysninger om elevens kundskaber, færdigheder og trivsel og forældrene kan udmelde deres iagttagelser. Dialogen skal være konstruktiv og fremadrettet ud fra den fælles målsætning: Hvad kan vi sammen gøre for at fremme elevens fortsatte udvikling og trivsel, derfra hvor eleven står i dag? Udover lovinitiativer er der behov for, at der udarbejdes inspirationsmateriale, der kan understøtte dialogen mellem skole og hjem. 19 Målet er samlet set at styrke skole/hjem-samarbejdet, som differentieres og tilpasses de enkelte elevers behov.

19 Dette kan f.eks. ske gennem følgende model: 1. Som led i den løbende evaluering af undervisningen afholder skolen to gange pr. år udviklingssamtale med elevens forældre, hvori også eleven kan deltage. I udviklingssamtalen fastlægges mål for elevens indlæring fremover, og det drøftes, hvordan forældrene og skolen i tiden frem til næste samtale kan medvirke til, at eleven kan nå målene. Udgangspunktet er de mål, der blev fastlagt ved sidste udviklingssamtale, opfølgningen herpå, målopfyldelsen samt elevens udviklingstrin og trivsel. Samtalen bygger bl.a. på et skriftligt materiale, jf. pkt. 2 og Forud for udviklingssamtalen fastlægger den enkelte skole (skolebestyrelse, leder og pædagogisk råd) de nærmere rammer for udviklingssamtalen. Herunder hvilket skriftligt materiale, der skal indgå om elevernes faglige standpunkt, trivsel mv. 3. I løbet af udviklingssamtalens forløb noteres resultater, mål og aftaler på papir/it-baseret. Således modtager elevens forældre i forlængelse af udviklingssamtalen et sammenfattende skriftligt referat, der bl.a. danner udgangspunkt for det kommende undervisningsforløb og næste udviklingssamtale. 4. De forældre, som udviser uregelmæssighed i forhold til de berammede udviklingssamtaler, får fra skolen en tilbagemelding telefonisk, skriftligt eller på anden måde, og de nødvendige aftaler træffes i den forbindelse. 5. Der lægges øget vægt på, at oplysningerne (på skrift) om den enkelte elev videregives fra lærer til lærer, når klassen skifter lærer. Det skriftlige materiale kan også indgå i team-samarbejdet. Anbefaling 20 Det anbefales, at skole/hjem-samarbejdet styrkes ved at erstatte elevplanen med fremadrettede udviklingssamtaler. Den enkelte skole bestemmer rammerne for udviklingssamtalerne og det skriftlige materiale. I samtalen fastlægges bl.a. målene for undervisningen på baggrund af elevens standpunkt. Forældrene får et skriftligt referat af samtalen. Dette udgør sammen med andet materiale grundlaget for næste udviklingssamtale.

20 Fornyelse af folkeskolens afgangsprøver Baggrund Der har siden 2003 været tumult omkring folkeskolens afgangsprøver. For eksempel er der blevet indført en fælles prøve i naturfagene. Denne prøve er nu afskaffet. Gruppeprøverne, hvor formen er meget lig de daglige arbejdsformer i folkeskolerne og tiden efter skolen, er også blevet annulleret. Der er også blevet taget beslutning om obligatoriske afgangsprøver for alle elever. Derudover er ikke alle folkeskolens fag blevet prøvefag. De praktisk/musiske fag, som de ikke så bogligt indstillede elever kan have særlige kompetencer inden for, er ikke blevet prøvefag. Hele forløbet de senere år har været præget af, at der er taget fat i enkeltelementer omkring folkeskolens afgangsprøver, og der er set isoleret på dem hver for sig. Det har haft som konsekvens, at der er skabt en stor usikkerhed og frustration hos elever, forældre og lærere omkring prøverne. Der er i Undervisningsministeriets regi nedsat en arbejdsgruppe vedrørende alternative prøveformer, men arbejdet foregår inden for begrænsede rammer, som eksempelvis ikke rummer mulighed for at foreslå gruppeprøver. Hvordan kommer vi videre? Der er behov for en bred og betydeligt mere helhedsorienteret overvejelse om folkeskolens afgangsprøver, med henblik på, at prøverne i langt højere grad kan afspejle skolens daglige arbejde. En drøftelse, der ikke er begrænset af snævre rammer og præmisser. Derfor foreslås nedsat en ny arbejdsgruppe med parterne omkring folkeskolen, der sammen skal fremlægge forslag til et udviklingsprogram om nye og moderniserede afgangsprøver. 21

21 Hovedspørgsmålet vil være: Hvordan er det samlede billede af folkeskolens afgangsprøve i fremtiden? Bl.a. drøftes: Prøveformer Skriftlige eller mundtlige prøver Anvendelsen af IT-baserede prøver Mulige tværfaglige prøveformer Organiseringen af prøverne (individuelle prøver, gruppeprøver mv.) Skal prøverne være obligatoriske eller frivillige? Hvor mange prøvefag skal der være? Sammenhæng mellem prøverne, skolens daglige arbejde og tiden efter skolen Gruppen fremlægger tillige en plan for implementering, der sikrer en forsvarlig tidsplan. Anbefaling Det anbefales, at folkeskolens afgangsprøver moderniseres og tilrettelægges, så de i langt højere grad afspejler den daglige undervisning og de krav, eleverne møder i uddannelse og arbejde efter folkeskolen. Det indebærer bl.a., at der skal åbnes for gruppeeksamen. 22

22 En skole i nærmiljøet med selvstændig ledelse og skolebestyrelse Baggrund Folkeskolelovens styrelsesregler fastlægger entydigt ansvarsfordelingen for folkeskolen samt elevers og forældres rettigheder. Udgangspunktet for loven, eller lovens intentioner har været, at en skole er en samlet bygningsmæssig og geografisk enhed, med en skoleleder og en skolebestyrelse, samt at der til hver skole er knyttet et skoledistrikt, der sikrer eleverne en ret til optagelse i en folkeskole i deres nærområde. Der er dog ikke i folkeskoleloven som i friskoleloven noget konkret krav om, at en skole skal udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed. Denne manglende præcisering i loven har bevirket, at mange kommuner i deres overvejelser over en ny skolestruktur efter kommunalreformen, arbejder med forslag om sammenlægning af flere skoler til én skole, men med geografisk adskilte undervisningssteder. Når det bliver til en skole, så skal der kun være én skoleleder med det overordnede admininstrative og pædagogiske ansvar, én skolebestyrelse og ét skoledistrikt. Dermed bliver de enkelte bygningsmæssige enheder til afdelinger af skolen uden selvstæn-dig skoleledelse og skolebestyrelse. Elevernes ret til at gå på en skole i nærheden af bopælen forsvinder. Forældreindflydelsen reduceres, og vilkårerne for pædagogisk ledelse af skolerne bliver betydelig ringere. Hvordan kommer vi videre? Den enkelte skole skal sikres sit eget skoledistrikt, sin egen selvstændige skoleledelse og sin egen skolebestyrelse. Det kan fx., som i Lov om friskoler mv., gøres ved, at en selvstændig skole skal udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed. 23

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. Det betyder, at tillidsrepræsentanten er kandidat til næstformandsposten i MED-udvalget. er kandidat som

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole December 2010 En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole Danmark skal

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole En rummelig skole Danmarks Lærerforening Sektion til Folkeskolen nr. 1-2/2006 Forord Den rummelige folkeskole er en væsentlig del af folkeskolens berettigelse. Folkeskolen er skolen

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Uddannelse/ undervisning

Uddannelse/ undervisning Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen I forbindelse med ansættelse af skoleleder ved Ørebroskolen er der udarbejdet et forventningsgrundlag og en funktions- og stillingsbeskrivelse

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN

BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN August 2006 Blad 634 Årsmødet 2006 Sorømøde Velfærdsudspil Udvikling af ny hjemmeside Dagplejens placering i den samlede vifte af dagtilbud Så er programmet for årsmødet 2006, d. 15-17. november på Hotel

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Kvalitetssystem for folkeskolen

Kvalitetssystem for folkeskolen Kvalitetssystem for folkeskolen et arbejdspapir en procesguide Danmarks Lærerforening Indhold Indledning 4 Formål 4 Opbygning 6 Proceduren en oversigt Systemets anvendelsesområde 8 Kompetencefordeling

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Den inkluderende skole

Den inkluderende skole Den inkluderende skole Esbjerg Kommune December 2009 Der er ikke noget alternativ til inklusion. For et par år siden, udgav Esbjerg kommune og Esbjerg Lærerforening hæftet Historier fra skolens hverdag

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evaluere kommer af latin og betyder at anslå eller værdsætte. Evaluering i skolen handler om at beskrive, reflektere og vurdere undervisningen og elevernes

Læs mere

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Vestre Skole, skoleåret 9/ Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Vestre skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen

Læs mere

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 1. marts 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen

Læs mere

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Att: Ann Tina Langgaard Blåvandshuk Skole Skolevænget 12 6840 Oksbøl Tlf. 79 94 73 99 www.blaahuk.dk 20. april 2009 cokr Direkte tlf Mobil mail: cokr@varde.dk

Læs mere

August 2005. Verdens bedste folkeskole. vision og strategi. Regeringens debatoplæg til møde i Globaliseringsrådet

August 2005. Verdens bedste folkeskole. vision og strategi. Regeringens debatoplæg til møde i Globaliseringsrådet August 2005 Verdens bedste folkeskole vision og strategi Regeringens debatoplæg til møde i Globaliseringsrådet 18. og 19. august 2005 1 Indledning: Folkeskolen og globaliseringen Folkeskolen har et hovedansvar

Læs mere

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Forord Formålet med en kompetenceudviklingsplan er at beskrive de mål og tiltag for kompetenceudvikling af det pædagogiske personale, der skal igangsættes

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Kvalitetsrapporten som kommunalt styringsredskab

Kvalitetsrapporten som kommunalt styringsredskab Kvalitetsrapporten som kommunalt styringsredskab Af Jacob Hess, Louise Weinreich Jakobsen og Henriette Holmsgaard, Kontor for Kvalitetssikring og Kvalitetsudvikling, Skolestyrelsen. I artiklen fortælles

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Undervisningsmin. Institutionsstyrelsen, j.nr. 092.923.031 Fremsat den 31. marts 2009 af Bertel Haarder Forslag

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne 1. Emne: Klassekvotient Fakta: Vi ved, at en høj klassekvotient giver mere uro i klassen, mindre lærerkontakt, mindre tid til samtale, dårligere indeklima og undervisningsmiljø og flere konflikter - men

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 192 Offentligt KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Målsætningen om at styrke elevernes læring og trivsel er

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Fursund Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Fursund Skole er en fusionsskole, dannet af Fur og Selde Skole. Skolen har fra aug. måned

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Folkeskolens svar på OECD s anbefalinger

Folkeskolens svar på OECD s anbefalinger 4. oktober 2004 Folkeskolens svar på OECD s anbefalinger - Tilbagemelding til undervisningsministeren fra KL, Danmarks Lærerforening, Lederforeningen, Danmarks Skolelederforening, Skole og Samfund, Børne-

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

Lovgrundlag. Lovgrundlag:

Lovgrundlag. Lovgrundlag: Lovgrundlag: Lovgrundlag. Tilsynet har sit grundlag i Lov om friskoler og private grundskoler mv.. Tilsynets indhold og krav er beskrevet i lovens kap. 3. 1. Formålet med tilsynet. Tilsynets formål er

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Beskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Indhold 1. Baggrund og formål... 1 1.1. Undervisningskompetence eller kompetencer svarende hertil... 2 2. Nærmere om de

Læs mere

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Fraværsstrategi - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale skolevæsen - fraværsstrategi.

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE

EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE Al undervisning kan altid blive bedre For at skolen som samlet organisation hele tiden udvikler sig og bliver bedre, er det et grundvilkår,

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Prøveformen indføres som valgfri prøveform ved prøveterminerne i 2015 og 2016 og som obligatorisk prøveform fra sommerprøveterminen 2017.

Prøveformen indføres som valgfri prøveform ved prøveterminerne i 2015 og 2016 og som obligatorisk prøveform fra sommerprøveterminen 2017. Initiativer til videreudvikling af folkeskolens prøver Folkeskoleforligskredsen har i november 2014 aftalt nedenstående initiativer til videreudvikling af prøverne i folkeskolen. I. Oversigt over initiativer:

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN Juni 2001 Uddannelsesplan Videreudvikling inden for uddannelsesområdet Den nationale handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune Facts om skolebestyrelsen og skolebestyrelsesvalget Skolebestyrelsesvalg Ved alle

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Bemærk, at I kan ansøge, selvom I endnu ikke har fundet jeres netværkspartnere. 1. Grundoplysninger om ansøger A. Ansøger: Kategori (afkrydsning sæt kryds

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det

En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det Formål En sammenhængende ledelsesstruktur skal understøtte de politiske målsætninger for området: Daginstitutionerne skal målrette det pædagogiske

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere