Ergoterapi og fysioterapi i den palliative indsats samt i rehabiliteringen af kræftpatienter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ergoterapi og fysioterapi i den palliative indsats samt i rehabiliteringen af kræftpatienter"

Transkript

1 December 2010 Ergoterapi og fysioterapi i den palliative indsats samt i rehabiliteringen af kræftpatienter - herunder beskrivelse af specifikke ergoterapeutiske og fysioterapeutiske tilbud til kræftpatienter

2 Styrket indsats på kræftområdet: Ergo og fysioterapi i rehabiliteringen og i den palliative indsats I forbindelse med udarbejdelsen af en kommende Kræftplan III, har Sundhedsstyrelse udsendt et fagligt oplæg, der blandt andet kommer med en række anbefalinger om rehabilitering og palliativ indsats for kræftpatienter 1. Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter finder formålet med det faglige oplæg særdeles væsentligt. Alle oplæggets temaer er nødvendige elementer i bestræbelserne på øget helhedsindsats, ensartethed og høj kvalitet i indsatsen på kræftområdet. De to foreninger ønsker med dette notat at pege på, hvordan specifik ergoterapeutisk og fysioterapeutisk indsats kan bidrage til at styrke indsatsen i forhold til kræftpatienter. Rehabilitering Alle mennesker med kræft eller med senfølger efter sygdom eller behandling bør have vurderet deres behov for rehabilitering, herunder behov for ergoterapeutisk og fysioterapeutisk intervention. I Sundhedsstyrelsens oplæg anbefales, at kræftpatienters behov for rehabilitering løbende vurderes, og at der ved behov tilbydes et individuelt tilrettelagt rehabiliteringsforløb. Udfordringen bliver imidlertid at få skabt de nødvendige organisatoriske rammer samt tradition for, at der tages stilling til rehabiliteringsbehov hos kræftpatienter som standard herunder udarbejdelse af genoptræningsplaner, der inkluderer behov i forhold til funktionsevne på såvel kropsniveau som på aktivitet og deltagelse. En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser, at der i 2008 blot var registreret genoptræningsplaner for ca. 17% af alle kræftpatienter i Danmark 2. Det er i dag meget varierende fra hospital til hospital, hvorvidt terapeuter bliver involveret i udarbejdelse af genoptræningsplaner, hvilket giver sig markant udslag i kvaliteten af genoptræningsplanerne. Tidligere undersøgelser har vist, at kvaliteten i genoptræningsplanerne er bedst sikret, når det er ergoterapeuter og fysioterapeuter, der udarbejder dem 3. Derfor bør sygehusene sikre, at ergoterapeuter og fysioterapeuter altid inddrages i de nødvendige udredninger af patienternes funktionsevne ikke mindst i forhold til aktivitet og deltagelse. Mange kræftpatienter behandles ambulant, og dem får ergoterapeuterne og fysioterapeuterne sjældent kontakt med. Der kan altså være en gruppe, der aldrig får vurderet deres funktionsevne i forbindelse med behandling for kræft. Muligheden her kunne være at tilknytte terapeuter til f.eks. onkologiske ambulatorier. Dette dels for at gøre lægerne mere opmærksomme på, at de er forpligtede til at vurdere genoptræningsbehovet, og dels for at ergoterapeuterne og fysioterapeuterne kan udarbejde funktionsevnevurdering af patienterne f.eks. efter endt strålebehandling og ved afslutning af et ambulant forløb med kemoterapi. I forbindelse med genoptræning i kommunen, er der nogle steder udviklet standardpakker, som fastlægger et antal træningsseancer enten individuelt eller på hold. Men hvad med de patienter, der ikke passer til standardpakken? Vigtigheden af det individuelt tilrettelagte træningsforløb kan ikke understreges nok. 1 Oplægget kan læses på 2 Kræftens Bekæmpelse. Analyse af genoptræning af kræftpatienter efter udskrivning fra sygehus i 2007 og

3 Palliation Palliation bør være et tilbud til alle alvorligt syge uanset diagnose. Og tilbud om ergoterapeutisk og fysioterapeutisk intervention bør ikke kun være forbeholdt nogle få diagnosegrupper behovet for ergoterapi og fysioterapi bør på samme måde som rehabilitering vurderes for hver enkelt palliativ patient. Palliative patienter der udskrives fra sygehus, bør sikres vurdering af behov for ergoterapeutisk og fysioterapeutisk intervention, uanset om der er tale om behandling, genoptræning eller vedligeholdende træning. Og det tværfaglige team omkring den palliative patient bør løbende tilrettelægge indsatsen, så den tilgodeser patienten gennem hele forløbet. For at sikre bedst mulig effekt af ergoterapeutisk og fysioterapeutisk indsats til palliative patienter, bør ergoterapeuter og fysioterapeuter integreres i palliative teams, som en del af den tværfaglige indsats til denne patientgruppe. Der er allerede en del ergoterapeuter og fysioterapeuter, der lader sig efteruddanne indenfor palliation på forskellige former for palliationskurser og -temadage. Denne tendens vil med fordel kunne udbygges og dermed sikre, at ergoterapeuter og fysioterapeuter i tværfaglige palliative teams kan bidrage til at patienternes behov tilgodeses i et større omfang. Den palliative patients behov kan forandre sig meget hurtigt, og derfor må den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske indsats frit og løbende kunne formes efter patientens/borgerens og evt. pårørendes behov og ønsker, og det er selvfølgeligt væsentlig, at der ikke tillades urimelig ventetid - hverken i forhold til visitation eller palliativ indsats. Den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske indsats skal have mulighed for at udfolde sig der, hvor patienten/borgeren ønsker og magter det eks. i eget hjem, på aflastning eller i det kommunale træningscenter. Fokusområder for ergoterapeutiske og fysioterapeutiske bidrag Alle kræftpatienter bør sikres vurdering af rehabiliteringsbehov, herunder genoptræningsbehov, ved ergoterapeuter og fysioterapeuter. Alle kræftpatienter med et rehabiliteringsbehov bør sikres et individuelt tilrettelagt rehabiliteringsforløb, herunder genoptræningsforløb, ved ergoterapeuter og fysioterapeuter. Alle kræftpatienter bør sikres vurdering af behov for palliativ indsats, og ergoterapeuter og fysioterapeuter bør integreres i palliative teams. Ergoterapeuter og fysioterapeuter bør sikres kompetenceudvikling på kræftområdet. I det følgende beskrives den specifikke ergoterapeutiske og fysioterapeutiske indsats i forhold til rehabilitering og palliativ indsats over for mennesker med kræft. 3

4 Specifikke ergoterapeutiske tilbud til mennesker med kræft fokus på rehabilitering og palliativ indsats Ergoterapeuters særlige kompetencer sigter på aktivitet og deltagelse. Ergoterapeutisk indsats har således til formål, at øge personers evne til at kunne deltage og udføre de aktiviteter, som giver dem mening med deres tilværelse. Dette gælder også, når der er tale om mennesker med fremskreden kræft eller for mennesker, som lever i den sidste fase af livet, hvor det ergoterapeutiske fokus er at skabe indhold i den resterende del af livet gennem at fremme muligheder for aktivitet og udfoldelse. Hertil hører et fremme mulighed for at patienten kan være selvhjulpen og/eller i videst muligt omfang kan deltage i de aktiviteter som har betydning for den enkelte gennem aktivitetstræning og vejledning, herunder graduering af aktivitetsniveau med hensyn til fysiske, sensoriske, psykosociale og kognitive faktorer. Ergoterapi som en del af det tværfaglige rehabiliteringstilbud til kræftpatienter er i Danmark en forholdsvis ny tilgang til patientens mulighed for at vende tilbage til livet efter en kræftsygdom eller til at leve med en kræftsygdom. I en række andre lande, har ergoterapeuter en årelang tradition for at være involveret det tværfaglige samarbejde omkring kræftpatienter, og dermed dække den del af rehabiliteringsindsatsen, der handler om at håndtere hverdagslivet med en kræftsygdom. På landsplan er der generelt ansat ergoterapeuter i såvel sygehus som regionalt/kommunalt regi, som i princippet skulle kunne varetage opgaver indenfor rehabilitering af kræftpatienter. Det er dog kun få steder i landet, at ergoterapeuter rent faktisk indgår i rehabiliteringsindsatser til mennesker med kræft både i sygehus og kommunalt regi. Dette står i kontrast til praksis internationalt, hvor det er almindeligt, at ergoterapeuter indgår både indenfor kræftrehabilitering og palliativ indsats i lande som fx England, USA, Australien (1, 7, 11 og 12). Dette forhold ses også på det palliative område, hvor ergoterapeuter i Danmark i modsætning til ergoterapeuter i andre lande - hidtil kun har spillet en beskeden rolle i den tværfaglige indsats i Danmark. Danske ergoterapeuter er dog ofte involverede i palliative patientforløb men gerne som en selvstændig indsats. Derfor bør ergoterapi i langt højere grad integreres i det tætte tværfaglige samarbejde omkring palliative patienter. Der er således et udækket behov for mere systematisk ergoterapeutisk kræftrehabilitering i Danmark, hvis det skal sikres, at kræftpatienter eller kræftoverlevere skal sikres lige vilkår med øvrige patientgrupper. Ergoterapi og rehabilitering for patienter med kræft har fokus på: Aktivitetsinterventioner kan foregå på sygehus, på dagcentre og i eget hjem. Ergoterapeutisk indsats sigter primært på, at patienten kan klare sig i eget hverdagsliv, derfor tilrettelægges interventioner så det ikke kun er træning af f.eks. specifikke muskelfunktioner, men snarere aktivitetsudførsel således at de funktioner som patienten opnår, kan udføres i de forskellige kontekster, hvor patienten/borgeren lever sit daglige liv. Ergoterapi til mennesker med kræft bruges i mange andre lande, hvor undersøgelser har vist (7 og 11) effekt på aktivitetsudførelse, oplevelse af smerter og fatigue samt livskvalitet. Rehabiliteringsbehov Fokuserer på den enkeltes muligheder for at indgå i/udføre og skabe mening og livsindhold gennem hverdagslivets aktiviteter. Der eksisterer velegnede og validerede undersøgelsesredskaber (8 og 13) - dog ikke diagnosespecifikke. 4

5 Ergoterapeutisk intervention kan indeholde Prioritering af ressourcer. Valg af interventionsmodel, kompenserende strategier (herunder afprøvning og etablering af hjælpemidler, ændring af bolig), undervisning/vejledning af patient/pårørende/hjælpepersonale, træning af aktivitet, træning af kropsfunktion, aktivitetsudfoldelse. Ergoterapi i den palliative indeholder blandt andet flg. kerneindsatser (4, 5 og 9): - Lindrende indsats, der i videst muligt omfang letter aktivitetsudførsel og giver mulighed for hvile i gennem aktivitet af berigende karakter. - Fremme egenomsorg gennem aktivitetstræning, vejledning og evt. hjælpemidler. - Styrke mulighed for engagement og kulturel/kreativ udfoldelse med henblik på at skabe indhold og glæde i den resterende del af livet. - Fremme muligheder for hensigtsmæssige hvilestillinger, liggestillinger og siddestillinger som belaster patienten mindst muligt og bidrager til restitution. - Rådgive om indretning og miljømæssige forhold der kan fremme patient/borgers funktion og trivsel i såvel behandlingsmiljø som i eget hjem. - Undervise plejepersonale i hensigtsmæssig håndtering og aktivitetsvejledning af patient/borger. Uddybende eksempler Aktivitetstræning med henblik på forbedring af kropslig funktion eller aktivitetsudførelse Aktiviteter, hvor patienten/borgeren har funktionsbegrænsninger eller er i risiko for dette, trænes, kombineret med vejledning i forhold til ergonomiske hensyn såsom hensigtsmæssige, aktivitets arbejds- og hvilestillinger, der belaster patienten mindst muligt og bidrager til restitution. I forhold til patienten/borgerens funktionsevne gradueres aktivitetsudførelse og tempo med henblik på at opnå størst mulig selvhjulpenhed. Ved behov inddrages hjælpemidler i denne træning. Sådanne aktiviteter kan fx være: Bad, påklædning, køkkenaktiviteter, hobbybetonede aktiviteter eller arbejdsrelaterede aktiviteter. Aktivitetstræning med henblik på kompenserende strategier Hvis nogle aktiviteter eller aktivitetsmønstre er vanskelige for patient/borger at udføre, kan det være hensigtsmæssigt at vælge kompenserende strategier, såsom hjælpemidler eller personlig assistance (f.eks. etablering af hjemmehjælp). På sygehuset afprøves hjælpemidler under vejledning af ergoterapeuten, og hjælpemidler kan udlånes under ophold på sygehuset. Ved skøn af varigt behov for hjælpemidler, tager ergoterapeuten kontakt til hjemkommunen med henblik på at få bevilliget hjælpemidlerne derfra. Ved behov for personlig assistance, kan ergoterapeuten ligeledes tage kontakt til hjemkommunen, der som udgangspunkt kan anvende ergoterapeutens vurdering af deltagerens fysiske/mentale formåen i afgørelse om tildeling af denne assistance. Hjemmebesøg Ergoterapeuten på sygehuset kan skønne at et hjemmebesøg vil være nødvendigt, for at vurdere patientens/borgerens muligheder for at udføre aktiviteter i vanlige omgivelser samt afdække evt. behov for etablering af hjælpemidler. Desuden kan et hjemmebesøg være ideelt til overlevering til ergoterapeut i primær sektor. Aktivitetsudfoldelse og skabende virksomhed Aktiviteter kan tilbydes med henblik på, at patienten/borgeren oplever nye muligheder for at skabe glæde og indhold i livet. Disse aktiviteter er en interventionsform, som kan være særligt relevant for kræftpatienter, og som bruges i mange andre lande, hvor undersøgelser har vist (2, 3, 6, 10), at dette har effekt på oplevelse af smerter og fatigue samt livskvalitet. Sekundært kan sådan aktivitet samtidigt anvendes til indirekte genoptræning ved at vælges og gradueres i forhold til de funktioner, som kan stimuleres/trænes. 5

6 REFERENCER 1. Cooper, J. (2007). Occupational Therapy in Oncology and Palliative Care. West Sussex: Whurr Publishers. 2. Cour la, K., Josephsson S. & Luborsky M. (2005). Creating connections to life during lifethreatening illness: Creative activity experienced by elderly people and occupational therapists. Scand J Occup Ther. 12(3), Cour la, K., Nygård, L., Tishelman, C., & Josephsson, S. (2007). Experiences of engagement in creative activity at a palliative care facility. Palliative and Supportive Care, 5, Dawson S. (1982). The role of occupational therapy in palliative care. Australian Ocupational Therapy Journal 29, Dawson S. & Barker J. (1995). Hospice and palliative care: A Delphi survey of occupational therapist s roles and training needs. Australian Occupational Therapy Journal, 42, Hagelin, C.L. (2008). Fatigue in Patients with Advanced Cancer aspects of assessment and measurement. Doctoral dissertation, Department of Oncology Pathology, Karolinska Institutet, Stockholm, Sweden. Solna: Reproprint. 7. Kealey, P. & McIntyre, I. (2005). An evaluation of the domiciliary occupational therapy service in palliative cancer care in a community trust: a patient and carers perspective. European Journal of Cancer Care, 14, Law, M., Baptiste, S., Carswell, A, McColl, M.A., Polatajko, H., Poll, N. Canadian Occupational Performance Measure, COPM. Dansk oversættelse Andersen, A., Ross, U., Tjørnov, J. & Wæhrens, E. (2000). Revideret version af 3. udgave; revideret Larsen, A.E. (2007). 9. Penfold S. L. (1996). The role of the occupational therapists in oncology. General and supportive care, Cancer treatment reviews 22, Svidén, G.A., Tham, K., & Borell, L. (2008). Engagement in everyday life for people with a life threatening illness. Palliative & Supportive Care. 11. Trump, S.M., Zahoransky, M. & Siebert, C. (2005). Occupational Therapy and Hospice. The American Journal of Occupational Therapy, 59, (6) Vrkljan, B. & Millar-Polgar, J. (2001). Meaning of occupational engagement in lifethreatening illness: A qualitative pilot project. Canadian Journal of Occupational Therapy, 68 (4) Wæhrens, E. (1998). Analyse af ADL-færdigheder. Dansk version af den svenske ADL- Taxonomi (FSA). 6

7 Specifikke fysioterapeutiske tilbud til mennesker med kræft fokus på rehabilitering og palliativ indsats Fysioterapi til mennesker med kræft tager udgangspunkt i de særlige og individuelle behov, den enkelte kræftpatient måtte have som følge af sygdommen. Formålet med en fysioterapeutisk indsats til mennesker med kræft er overordnet at sikre personens forudsætninger for et selvstændigt og aktivt hverdagsliv. Fysioterapi er specifikt rettet mod: at lindre plagsomme symptomer, at optimere fysiske ressourcer, at fremme bedst muligt funktionsniveau, at bidrage med gode kropsoplevelser. En kræftsygdom og behandling af den medfører ofte perioder med inaktivitet, og som følge heraf risiko for nedsat kondition og muskelstyrke. Træthed og andre former for bivirkninger følger også ofte med sygdommen og gør personen mindre fysisk aktiv og i risiko for at miste funktioner. Dertil kommer, at kræftpatienter ofte som led i behandlingen har gennemgået operation, og har behov for genoptræning af funktioner, herunder behandling af specifikke problemfelter som nedsat ledbevægelighed, smerter, ødem og cikatricestramhed. Forskning viser, at en fysioterapeutisk genoptræning har god effekt på sådanne forhold. Genoptræning forbedrer kondition og muskelstyrke, giver energi, mindsker bivirkninger samt øger psykisk velvære og generel sundhed 4. Fokus for den fysioterapeutiske indsats er at undersøge behovet for og iværksætte indsats målrettet behandling, genoptræning, forebyggelse og sundhedsfremme som elementer i henholdsvis rehabiliterings- eller palliative forløb. Den fysioterapeutiske indsats tager udgangspunkt i ICF tankegangen og har fokus på såvel kropslige begrænsninger, aktivitets- og deltagelsesbegrænsninger samt omgivelsernes eventuelle betydning for et selvstændigt og aktivt hverdagsliv. Fysioterapi bør indgå i behandling og genoptræning under indlæggelse, i genoptræning i kommunalt eller regionalt regi efter udskrivelser fra sygehus, ligesom fysioterapi bør kunne iværksættes for patienter, der ikke har aktuel kontakt med sygehus. Der er stadig et stort udækket behov for fysioterapeutisk genoptræning og behandling til mennesker med kræft, hvilket det lave antal genoptræningsplaner vidner om. Som en del af et samlet rehabiliterings- og palliativt tilbud er muligheden for fysioterapeutisk behandling og genoptræning i dag begrænset. Der savnes fysioterapeuter tilknyttet de onkologiske afdelinger og de onkologiske ambulatorier. Krop og kræft på Rigshospitalet er et eksempel på, hvordan de fysioterapeutiske kompetencer er vigtige i et rehabiliteringstilbud. Fysioterapeuter sikrer øget fokus på de positive effekter af fysisk aktivitet og en kropslig indfaldsvinkel til større velbefindende. Tilbuddet viser gode resultater og er implementeret som fast tilbud til kræftpatienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Fysioterapi og rehabilitering for patienter med kræft har fokus på: Rehabilitering kan foregå på sygehus, på genoptræningscentre i kommunerne og i eget hjem. En fysioterapeutisk indsats sigter mod: at forbedre styrke, kondition og bevægelighed som forudsætning for specifikke funktioner, at forebygge smertetilstande, at sikre et højt funktionsniveau, at øge psykisk velvære og fremme sundhed gennem fysisk aktivitet, at sikre forudsætninger for deltagelse i en aktiv hverdag. 4 Adamsen et al. Transforming the nature of fatigue through exercise programme in cancer patients undergoing chemotherapy. Eur J Cancer Care 2004;13(4):

8 Beskrivelse af en case En kvinde på 58 år med diagnosen lymfekræft. Hun bor i hus med rask ægtefælle, to voksne børn og et barnebarn, er tidligere selvhjulpen trods kræftsygdom og arbejder som radiograf på et sygehus. Hun bliver indlagt på hæmatologisk sengeafsnit til autolog stamcelletransplantation og behandles med højdosis-kemoterapi efter forværring af kræftsygdom. Hun er i isolation på enestue under indlæggelse pga. lavt immunforsvar. Hendes symptomer er vægttab, nedsat appetit, dårlig søvnmønster, træthed og deraf følgende inaktivitet, nedsat muskelstyrke og nedsat kondition. Hun får en fysioterapeutisk intervention under indlæggelse, der består af styrketræningsøvelser med egen kropsvægt som modstand. Der udleveres et træningsprogram til supplerende træning. Der udarbejdes en genoptræningsplan til almen genoptræning i kommunen ved udskrivelsen. Fokus for indsatsen er at vedligeholde tilbageværende muskelstyrke og forhindre yderligere funktionsevnetab. Målet er at øge muskelstyrke og kondition generelt samt bedre appetit på grund af øget mængde fysisk aktivitet. Fysioterapi i den palliative fase har fokus på: Palliativ indsats kan foregå på sygehus, på kommunale genoptræningscentre i kommunerne, på hospice og i eget hjem. En palliativ indsats sigter mod: at lindre plagsomme symptomer, at fremme og vedligeholde funktionsniveau, at fremme og vedligeholde patientens autonomi og uafhængighed, at fremme og vedligeholde patientens livsudfoldelse, at støtte patienten imod erkendelsen af kropslige begrænsninger og tab, at støtte patienten i at opnå personlige meningsfulde mål og bevare håb, at bidrage patienten med gode kropsoplevelser, at bidrage til det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde og sikre god kommunikation. De fysioterapeutiske tiltag iværksættes naturligvis i overensstemmelse med patientens ønsker og ikke mindst prioritering. Beskrivelse af en case Knud er 76 år gammel og fik for mange år siden konstateret prostatacancer. Han er gift og har to voksne børn og flere børnebørn. Knud har levet godt med sin sygdom i en lang periode, men indlægges nu pga. smerter i ryggen og truende tværsnit. Der arrangeres palliativ strålebehandling, og pga. voldsomme smerter forbliver han indlagt, indtil strålebehandlingen er afsluttet. Ved udskrivelsen udarbejdes en genoptræningsplan. Knud tilbydes individuel træning ved fysioterapeut, og der arrangeres vurdering i forhold til hjælpemidler. Efter en tid genindlægges Knud, idet han ikke længere kan klare sig i hjemmet. Han har voldsomme smerter, er obstiperet og kan ikke længere gå. Der er behov for specialiseret palliativ indsats. Knud tilbydes fysioterapi med henblik på sengeøvelser og hensigtsmæssige forflytninger til kørestol. Knuds hustru deltager i træningen og instrueres i enkelte øvelser til brug i weekenden, og i hvordan hun bedst kan støtte sin mand til kørestolen. Knud får colonmassage som følge af obstipation. Under massagebehandlingerne taler Knud gerne om sit tidligere liv og sin store glæde ved sin familie. Knud ønsker at blive henvist til hospice, så der arrangeres derfor et møde, hvor Knud, hans hustru og sygeplejerske og fysioterapeut fra Palliativ Enhed deltager. Kort tid efter udskrives Knud til hospice. Her tilbydes han fysioterapi med henblik på forsat sengeøvelser og massage. Knud er på Hospice i ca. 14 dage, før han dør. 8

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Ergoterapi og mennesker med kræft Rehabilitering og palliativ indsats

Ergoterapi og mennesker med kræft Rehabilitering og palliativ indsats Ergoterapi og mennesker med kræft Rehabilitering og palliativ indsats Både de kræftramte selv, deres pårørende og arbejdsgivere er ofte uforberedte på den kamp, der kan følge efter behandlingen. Men hverdagen

Læs mere

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning.

Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning. Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven Hvad er ydelsens 140 i Sundhedsloven samt Vejledning om træning i lovgrundlag? kommuner og regioner. Kommunen tilbyder genoptræning efter

Læs mere

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

Gentofte Kommune 2015

Gentofte Kommune 2015 Kvalitetsstandard Rehabilitering, genoptræning samt forebyggende og vedligeholdende træning i Tranehavens regi Gentofte Kommune 2015 Godkendt på Socialudvalgets møde den 8. januar 2015 0 1. INDLEDNING...

Læs mere

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3)

Læs mere

Erfaringer fra praksis. v/ Tanja Schøller Nord Heidi Birkemose Lise Holm Wichmann

Erfaringer fra praksis. v/ Tanja Schøller Nord Heidi Birkemose Lise Holm Wichmann Erfaringer fra praksis v/ Tanja Schøller Nord Heidi Birkemose Lise Holm Wichmann Vi samler kræfterne Herlev Kommune og 5 andre kommuner er gået sammen om kræftrehabilitering. Der er oprettet diagnosespecifikke

Læs mere

N O T A T. 1. Formål og baggrund

N O T A T. 1. Formål og baggrund N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte

Læs mere

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat

Læs mere

Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume).

Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume). Rasmussen S. side 1/7 PROJEKT Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume). Minimering af de socioøkonomiske konsekvenser af

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Kvalitetsstandard. Træning. Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2

Kvalitetsstandard. Træning. Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2 Ældreområdet, 1. april 2011 Kvalitetsstandard Træning Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2 2011 Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 1 Indholdsfortegnelse side 1. Indledning - formålet med kvalitetsstandarder

Læs mere

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN Stifinder Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN August 2015 Stifinderen beskriver samarbejdet om genoptræningsforløb med udgangspunkt i de muligheder, lovgivningen

Læs mere

Vil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Vil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse

Læs mere

Anvendelse af forberedelsesskema til patienter og pårørende. - påvirker det dokumentationen?

Anvendelse af forberedelsesskema til patienter og pårørende. - påvirker det dokumentationen? Rigshospitalet Anvendelse af forberedelsesskema til patienter og pårørende - påvirker det dokumentationen? Dokumentationspraksis mellem faglighed og teknologi DASYS Kræftrehabilitering Lise Bjerrum Thisted

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6

Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6 Fysio- og Ergoterapi, Klinik Akut Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6 Stillingsbetegnelse Ergoterapeut Ansættelsessted Fysio- og Ergoterapi, Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Kvalitetsstandard. Træning. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandard. Træning. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandard Træning Omsorg og Sundhed Godkendt af Social- og Forebyggelsesudvalget 17. januar 2017 Genoptræning efter Lov om Social Service 86 stk. 1 Lovgrundlag for Lov om Social Service 86, stk.

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom

Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom I mange kommuner forhindres mennesker med en demenssygdom i at deltage i rehabiliterende

Læs mere

SANO. Præsentation af MitSano v/annie Abildtrup DIRF temadag den 7. april 2016

SANO. Præsentation af MitSano v/annie Abildtrup DIRF temadag den 7. april 2016 SANO Præsentation af MitSano v/annie Abildtrup DIRF temadag den 7. april 2016 1 Program Kort præsentation af Sano, - hvem er vi? MitSano Formål, baggrund og etablering MitSano MitSano - Det nuværende produkt

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk.

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk. 1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade Sundhedsloven 140 Serviceloven 86 stk.1 Lov om specialundervisning 2014 2 of 5 Ydelse Ambulant tværfaglig

Læs mere

Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune med et eller flere af følgende behov:

Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune med et eller flere af følgende behov: Kvalitetsstandard: Træning Målgruppe Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune med et eller flere af følgende behov: Borgere, der efter sygdom er midlertidigt svækkede Borgere, der har behov for træning

Læs mere

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

Muligheder for træning af børn i København

Muligheder for træning af børn i København Muligheder for træning af børn i København Side 2 Indhold Kære forælder i Københavns Kommune 4 Genoptræning efter hospitalsbehandling 5 Vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi efter henvisning fra

Læs mere

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1 Generelle principper for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft for Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal og Ballerup Kommuner Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2012

Læs mere

Notat. Fagligt bidrag til kræftplan IV. Til: Sundhedsstyrelsen

Notat. Fagligt bidrag til kræftplan IV. Til: Sundhedsstyrelsen Notat Til: Sundhedsstyrelsen Fagligt bidrag til kræftplan IV Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen har, i samarbejde med de to organisationers faglige selskaber på kræftområdet, udarbejdet dette

Læs mere

Social og Sundhed. Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Morsø Kommune. Maj 2016

Social og Sundhed. Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Morsø Kommune. Maj 2016 Social og Sundhed Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Morsø Kommune Maj 2016 Baggrund Genoptræningsområdet i Morsø Kommune er organiseret i Sundhedsafdelingen og har udgangspunkt

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning. Godkendt af byrådet d.

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning. Godkendt af byrådet d. Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning Godkendt af byrådet d. xx 1 of 6 2 of 6 Ydelser Ambulant flerfaglig genoptræning til

Læs mere

Lov om Social Service 86

Lov om Social Service 86 KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes

Læs mere

Projekt VINDMØLLEN - kræft rehabilitering i kommunalt regi.

Projekt VINDMØLLEN - kræft rehabilitering i kommunalt regi. Socialudvalget i Nordfyns kommune ønsker dette projekt til behandling. Projekt VINDMØLLEN - kræft rehabilitering i kommunalt regi. Når vinden blæser går nogle i læ og andre bliver til vindmøller. Vindmøllen

Læs mere

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014

Læs mere

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse VI SAMLER KRÆFTERNE Overordnet indsatsbeskrivelse 1 Overordnet indsatsbeskrivelse 1. Titel Overordnet indsatsbeskrivelse for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med

Læs mere

Notat om Krop og Kræft

Notat om Krop og Kræft Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om Krop og Kræft Krop og kræft er et tilbud ved Onkologisk og Hæmatologisk

Læs mere

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov.

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov. Vallensbæk Kommune Center for Sundhed og Forebyggelse Kvalitetsstandard for boliger og dagophold 11. Ældrebolig indgå i indgår for tildeling af Valg af leverandør? Er der særlige forhold at Lov om almene

Læs mere

Syddjurs Kommunes værdigrundlag på ældreområdet:

Syddjurs Kommunes værdigrundlag på ældreområdet: 1 1 of 6 2 of 6 Syddjurs Kommunes værdigrundlag på ældreområdet: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede værdigrundlag: Åbenhed det sikrer vi igennem - En aktiv dialog indadtil og udadtil - Synlighed

Læs mere

NOTAT. Antal borgere fordelt på genoptræningsforløb Figur 1

NOTAT. Antal borgere fordelt på genoptræningsforløb Figur 1 SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Genoptræning i Solrød Kommune Social-, sundheds- og fritidsudvalget Dato: 5. maj 214 Sagsbeh.: Bibi Anshøj Sagsnr.:12/16 383 Antal borgere fordelt på genoptræningsforløb

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:

Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3) koordination og sammenhængende forløb

Læs mere

Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune

Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning 2016 Skanderborg Kommune Indhold Kvalitetsstandard - Vedligeholdelsestræning... 4 Kvalitetsstandard - Aktiverende og forebyggende aktiviteter... 6 Kvalitetsstandard

Læs mere

Genoptræning. efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.

Genoptræning. efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg. Genoptræning efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit

Læs mere

Projektbeskrivelse light

Projektbeskrivelse light 1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler

Læs mere

Status for palliativ indsats i Danmark

Status for palliativ indsats i Danmark Status for palliativ indsats i Danmark Lægedag Syd 2012 24.10.2012 Overlæge, MSc Tove Vejlgaard WHO definition 2002 Den palliative indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, som står over

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb

Læs mere

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Kræftrehabilitering Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Titel på projektet: Patienten i fokus: Sammenhængende kræftrehabilitering fra sygehus til kommunalt regi. (Kræftrehabiliteringscoach

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer fra genoptræningsforløbsbeskrivelsen 1 Audit Hvad er audit : Fagpersoners

Læs mere

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Danske Fysioterapeuter har med interesse læst rapporten om evalueringen af

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2016 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Forløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft. et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner

Forløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft. et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner Forløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner 2007-2009 Program Rammer for forløbskoordinationen det tværkommunale projekt Erfaringer

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

Hjælpemidler & Kommunikation. Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia. Tlf.: 72107301. Kontaktoplysninger:

Hjælpemidler & Kommunikation. Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia. Tlf.: 72107301. Kontaktoplysninger: Hjælpemidler & Kommunikation Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia Tlf.: 72107301 Kontaktoplysninger: Afsnitsleder Mai-Britt Tingsager Tlf.: 7210 7305 mai-britt.tingsager@fredericia.dk Klinisk underviser

Læs mere

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1 Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1999. 2 Målgruppe: Patienter med livstruende sygdom og samtidig palliative behov samt deres pårørende.

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Baggrund I Rebild Kommune er der i alt 28.892 borgere, hvoraf der er 16.435 borgere i den erhvervsaktive alder (20-64 år). Hvert år er der ca. 173 nye kræfttilfælde

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Patientforløbsbeskrivelse Ambulatorium Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade

Patientforløbsbeskrivelse Ambulatorium Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Patientforløbsbeskrivelse Ambulatorium Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Patientgrupper: Patienter mellem 15-30 år som indenfor det sidste år har været indlagt på grund af et hovedtraume

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Kræftrehabilitering.

Kræftrehabilitering. Kræftrehabilitering Lektor, læge, ph.d. Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Forskningsenheden for Almen Praksis Syddansk Universitet dgilsaa@health.sdu.dk Fem forskningsgrupper Rehabilitering

Læs mere

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ

Læs mere

Eksempel på en borgerrejse for person med erhvervet hjerneskade

Eksempel på en borgerrejse for person med erhvervet hjerneskade Eksempel på en borgerrejse for person med erhvervet hjerneskade Skaden rammer En borger får typisk en hjerneskade ved en blodprop, en hjerneblødning eller et traume. Hospitalsindlæggelse På hospitalet

Læs mere

VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER. Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens

VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER. Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens BAGGRUND OPLÆG Hvordan og med hvilken begrundelse kan vi prioritere at bruge de ergoterapeutiske

Læs mere

Kvalitetsstandard 2015

Kvalitetsstandard 2015 Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 07/10-2014 Kvalitetsstandard 2015 Genoptræning efter sundhedslovens 140 uden for det 3-kommunale samarbejde Albertslund Kommune 1 Indhold Forord 3 Mål for genoptræning

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Ergoterapi. - får din hverdag til at fungere. etf.dk /hverdag

Ergoterapi. - får din hverdag til at fungere. etf.dk /hverdag Ergoterapi - får din hverdag til at fungere etf.dk /hverdag Ergoterapi handler om at: Kunne være aktiv frem for passiv Udnytte alle ressourcer hos og omkring borgeren Ergoterapeuten har fået mig til at

Læs mere

Kvalitetsstandard 86. Genoptræning og vedligeholdelsestræning i henhold til Servicelovens 86

Kvalitetsstandard 86. Genoptræning og vedligeholdelsestræning i henhold til Servicelovens 86 Kvalitetsstandard 86 Genoptræning og vedligeholdelsestræning i henhold til Servicelovens 86 1. Hvad er ydelsens Servicelovens 86, stk. 1 og stk. 2 Borgeren udfylder og underskriver et ansøgningsskema.

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2014 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Ergoterapi. får hverdagen til at fungere. etf.dk /hverdag

Ergoterapi. får hverdagen til at fungere. etf.dk /hverdag Ergoterapi får hverdagen til at fungere etf.dk /hverdag Ergoterapi handler om at: Kunne være aktiv frem for passiv Udnytte alle ressourcer hos og omkring borgeren Ergoterapeuten har fået mig til at tænke

Læs mere

Temadag om Apopleksi d.25.marts 2010. Temadag om Apopleksi 25.marts 2010

Temadag om Apopleksi d.25.marts 2010. Temadag om Apopleksi 25.marts 2010 Temadag om Apopleksi d.25.marts Region Sjællands planer og visioner vedrørende voksenhjerneskadede Baggrund Den administrative styre gruppe RFUF 3 Voksenhjerneskadegruppen Formål og opgavesæt Formål: At

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo

Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo Indledning: Dette spørgeskema har til formål at indhente input til vurdering af effekterne af Projekt Apovideo. Projekt Apovideo er et projekt der har deltagelse

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om status for implementering af Bekendtgørelse om genoptræningsplaner

Læs mere

Kvalitetsstandard. Genoptræning efter udskrivning fra sygehus. Sundhedsloven 140. Lovgrundlag. Formål. Indhold. Målgruppe /tildelingskriterier

Kvalitetsstandard. Genoptræning efter udskrivning fra sygehus. Sundhedsloven 140. Lovgrundlag. Formål. Indhold. Målgruppe /tildelingskriterier Kvalitetsstandard Genoptræning efter udskrivning fra sygehus Sundhedsloven 140 Lovgrundlag 140. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har

Læs mere

Genoptræning og vedligeholdelsestræning. Hjemmevejledning for borgere med en pådraget hjerneskade

Genoptræning og vedligeholdelsestræning. Hjemmevejledning for borgere med en pådraget hjerneskade Ballerup Kommunes kvalitetsstandarder for Genoptræning og vedligeholdelsestræning Rehabilitering Hjemmevejledning for borgere med en pådraget hjerneskade 2017 Kvalitetsstandarden beskriver de muligheder

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 27. maj 2009 jl@danskepatienter.dk Vedrørende

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning

Kvalitetsstandard for genoptræning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning,

Kvalitetsstandarder for genoptræning, Kvalitetsstandarder for genoptræning, vedligeholdende træning og rehabilitering i Furesø Kommune - 2015 Kvalitetsstandarder for genoptræning, vedligeholdende træning og rehabilitering i Furesø Kommune

Læs mere

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard, ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.- studerende Vejledergruppen:

Læs mere

Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut

Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Geriatrisk

Læs mere