Ergoterapi og fysioterapi i den palliative indsats samt i rehabiliteringen af kræftpatienter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ergoterapi og fysioterapi i den palliative indsats samt i rehabiliteringen af kræftpatienter"

Transkript

1 December 2010 Ergoterapi og fysioterapi i den palliative indsats samt i rehabiliteringen af kræftpatienter - herunder beskrivelse af specifikke ergoterapeutiske og fysioterapeutiske tilbud til kræftpatienter

2 Styrket indsats på kræftområdet: Ergo og fysioterapi i rehabiliteringen og i den palliative indsats I forbindelse med udarbejdelsen af en kommende Kræftplan III, har Sundhedsstyrelse udsendt et fagligt oplæg, der blandt andet kommer med en række anbefalinger om rehabilitering og palliativ indsats for kræftpatienter 1. Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter finder formålet med det faglige oplæg særdeles væsentligt. Alle oplæggets temaer er nødvendige elementer i bestræbelserne på øget helhedsindsats, ensartethed og høj kvalitet i indsatsen på kræftområdet. De to foreninger ønsker med dette notat at pege på, hvordan specifik ergoterapeutisk og fysioterapeutisk indsats kan bidrage til at styrke indsatsen i forhold til kræftpatienter. Rehabilitering Alle mennesker med kræft eller med senfølger efter sygdom eller behandling bør have vurderet deres behov for rehabilitering, herunder behov for ergoterapeutisk og fysioterapeutisk intervention. I Sundhedsstyrelsens oplæg anbefales, at kræftpatienters behov for rehabilitering løbende vurderes, og at der ved behov tilbydes et individuelt tilrettelagt rehabiliteringsforløb. Udfordringen bliver imidlertid at få skabt de nødvendige organisatoriske rammer samt tradition for, at der tages stilling til rehabiliteringsbehov hos kræftpatienter som standard herunder udarbejdelse af genoptræningsplaner, der inkluderer behov i forhold til funktionsevne på såvel kropsniveau som på aktivitet og deltagelse. En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser, at der i 2008 blot var registreret genoptræningsplaner for ca. 17% af alle kræftpatienter i Danmark 2. Det er i dag meget varierende fra hospital til hospital, hvorvidt terapeuter bliver involveret i udarbejdelse af genoptræningsplaner, hvilket giver sig markant udslag i kvaliteten af genoptræningsplanerne. Tidligere undersøgelser har vist, at kvaliteten i genoptræningsplanerne er bedst sikret, når det er ergoterapeuter og fysioterapeuter, der udarbejder dem 3. Derfor bør sygehusene sikre, at ergoterapeuter og fysioterapeuter altid inddrages i de nødvendige udredninger af patienternes funktionsevne ikke mindst i forhold til aktivitet og deltagelse. Mange kræftpatienter behandles ambulant, og dem får ergoterapeuterne og fysioterapeuterne sjældent kontakt med. Der kan altså være en gruppe, der aldrig får vurderet deres funktionsevne i forbindelse med behandling for kræft. Muligheden her kunne være at tilknytte terapeuter til f.eks. onkologiske ambulatorier. Dette dels for at gøre lægerne mere opmærksomme på, at de er forpligtede til at vurdere genoptræningsbehovet, og dels for at ergoterapeuterne og fysioterapeuterne kan udarbejde funktionsevnevurdering af patienterne f.eks. efter endt strålebehandling og ved afslutning af et ambulant forløb med kemoterapi. I forbindelse med genoptræning i kommunen, er der nogle steder udviklet standardpakker, som fastlægger et antal træningsseancer enten individuelt eller på hold. Men hvad med de patienter, der ikke passer til standardpakken? Vigtigheden af det individuelt tilrettelagte træningsforløb kan ikke understreges nok. 1 Oplægget kan læses på 2 Kræftens Bekæmpelse. Analyse af genoptræning af kræftpatienter efter udskrivning fra sygehus i 2007 og

3 Palliation Palliation bør være et tilbud til alle alvorligt syge uanset diagnose. Og tilbud om ergoterapeutisk og fysioterapeutisk intervention bør ikke kun være forbeholdt nogle få diagnosegrupper behovet for ergoterapi og fysioterapi bør på samme måde som rehabilitering vurderes for hver enkelt palliativ patient. Palliative patienter der udskrives fra sygehus, bør sikres vurdering af behov for ergoterapeutisk og fysioterapeutisk intervention, uanset om der er tale om behandling, genoptræning eller vedligeholdende træning. Og det tværfaglige team omkring den palliative patient bør løbende tilrettelægge indsatsen, så den tilgodeser patienten gennem hele forløbet. For at sikre bedst mulig effekt af ergoterapeutisk og fysioterapeutisk indsats til palliative patienter, bør ergoterapeuter og fysioterapeuter integreres i palliative teams, som en del af den tværfaglige indsats til denne patientgruppe. Der er allerede en del ergoterapeuter og fysioterapeuter, der lader sig efteruddanne indenfor palliation på forskellige former for palliationskurser og -temadage. Denne tendens vil med fordel kunne udbygges og dermed sikre, at ergoterapeuter og fysioterapeuter i tværfaglige palliative teams kan bidrage til at patienternes behov tilgodeses i et større omfang. Den palliative patients behov kan forandre sig meget hurtigt, og derfor må den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske indsats frit og løbende kunne formes efter patientens/borgerens og evt. pårørendes behov og ønsker, og det er selvfølgeligt væsentlig, at der ikke tillades urimelig ventetid - hverken i forhold til visitation eller palliativ indsats. Den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske indsats skal have mulighed for at udfolde sig der, hvor patienten/borgeren ønsker og magter det eks. i eget hjem, på aflastning eller i det kommunale træningscenter. Fokusområder for ergoterapeutiske og fysioterapeutiske bidrag Alle kræftpatienter bør sikres vurdering af rehabiliteringsbehov, herunder genoptræningsbehov, ved ergoterapeuter og fysioterapeuter. Alle kræftpatienter med et rehabiliteringsbehov bør sikres et individuelt tilrettelagt rehabiliteringsforløb, herunder genoptræningsforløb, ved ergoterapeuter og fysioterapeuter. Alle kræftpatienter bør sikres vurdering af behov for palliativ indsats, og ergoterapeuter og fysioterapeuter bør integreres i palliative teams. Ergoterapeuter og fysioterapeuter bør sikres kompetenceudvikling på kræftområdet. I det følgende beskrives den specifikke ergoterapeutiske og fysioterapeutiske indsats i forhold til rehabilitering og palliativ indsats over for mennesker med kræft. 3

4 Specifikke ergoterapeutiske tilbud til mennesker med kræft fokus på rehabilitering og palliativ indsats Ergoterapeuters særlige kompetencer sigter på aktivitet og deltagelse. Ergoterapeutisk indsats har således til formål, at øge personers evne til at kunne deltage og udføre de aktiviteter, som giver dem mening med deres tilværelse. Dette gælder også, når der er tale om mennesker med fremskreden kræft eller for mennesker, som lever i den sidste fase af livet, hvor det ergoterapeutiske fokus er at skabe indhold i den resterende del af livet gennem at fremme muligheder for aktivitet og udfoldelse. Hertil hører et fremme mulighed for at patienten kan være selvhjulpen og/eller i videst muligt omfang kan deltage i de aktiviteter som har betydning for den enkelte gennem aktivitetstræning og vejledning, herunder graduering af aktivitetsniveau med hensyn til fysiske, sensoriske, psykosociale og kognitive faktorer. Ergoterapi som en del af det tværfaglige rehabiliteringstilbud til kræftpatienter er i Danmark en forholdsvis ny tilgang til patientens mulighed for at vende tilbage til livet efter en kræftsygdom eller til at leve med en kræftsygdom. I en række andre lande, har ergoterapeuter en årelang tradition for at være involveret det tværfaglige samarbejde omkring kræftpatienter, og dermed dække den del af rehabiliteringsindsatsen, der handler om at håndtere hverdagslivet med en kræftsygdom. På landsplan er der generelt ansat ergoterapeuter i såvel sygehus som regionalt/kommunalt regi, som i princippet skulle kunne varetage opgaver indenfor rehabilitering af kræftpatienter. Det er dog kun få steder i landet, at ergoterapeuter rent faktisk indgår i rehabiliteringsindsatser til mennesker med kræft både i sygehus og kommunalt regi. Dette står i kontrast til praksis internationalt, hvor det er almindeligt, at ergoterapeuter indgår både indenfor kræftrehabilitering og palliativ indsats i lande som fx England, USA, Australien (1, 7, 11 og 12). Dette forhold ses også på det palliative område, hvor ergoterapeuter i Danmark i modsætning til ergoterapeuter i andre lande - hidtil kun har spillet en beskeden rolle i den tværfaglige indsats i Danmark. Danske ergoterapeuter er dog ofte involverede i palliative patientforløb men gerne som en selvstændig indsats. Derfor bør ergoterapi i langt højere grad integreres i det tætte tværfaglige samarbejde omkring palliative patienter. Der er således et udækket behov for mere systematisk ergoterapeutisk kræftrehabilitering i Danmark, hvis det skal sikres, at kræftpatienter eller kræftoverlevere skal sikres lige vilkår med øvrige patientgrupper. Ergoterapi og rehabilitering for patienter med kræft har fokus på: Aktivitetsinterventioner kan foregå på sygehus, på dagcentre og i eget hjem. Ergoterapeutisk indsats sigter primært på, at patienten kan klare sig i eget hverdagsliv, derfor tilrettelægges interventioner så det ikke kun er træning af f.eks. specifikke muskelfunktioner, men snarere aktivitetsudførsel således at de funktioner som patienten opnår, kan udføres i de forskellige kontekster, hvor patienten/borgeren lever sit daglige liv. Ergoterapi til mennesker med kræft bruges i mange andre lande, hvor undersøgelser har vist (7 og 11) effekt på aktivitetsudførelse, oplevelse af smerter og fatigue samt livskvalitet. Rehabiliteringsbehov Fokuserer på den enkeltes muligheder for at indgå i/udføre og skabe mening og livsindhold gennem hverdagslivets aktiviteter. Der eksisterer velegnede og validerede undersøgelsesredskaber (8 og 13) - dog ikke diagnosespecifikke. 4

5 Ergoterapeutisk intervention kan indeholde Prioritering af ressourcer. Valg af interventionsmodel, kompenserende strategier (herunder afprøvning og etablering af hjælpemidler, ændring af bolig), undervisning/vejledning af patient/pårørende/hjælpepersonale, træning af aktivitet, træning af kropsfunktion, aktivitetsudfoldelse. Ergoterapi i den palliative indeholder blandt andet flg. kerneindsatser (4, 5 og 9): - Lindrende indsats, der i videst muligt omfang letter aktivitetsudførsel og giver mulighed for hvile i gennem aktivitet af berigende karakter. - Fremme egenomsorg gennem aktivitetstræning, vejledning og evt. hjælpemidler. - Styrke mulighed for engagement og kulturel/kreativ udfoldelse med henblik på at skabe indhold og glæde i den resterende del af livet. - Fremme muligheder for hensigtsmæssige hvilestillinger, liggestillinger og siddestillinger som belaster patienten mindst muligt og bidrager til restitution. - Rådgive om indretning og miljømæssige forhold der kan fremme patient/borgers funktion og trivsel i såvel behandlingsmiljø som i eget hjem. - Undervise plejepersonale i hensigtsmæssig håndtering og aktivitetsvejledning af patient/borger. Uddybende eksempler Aktivitetstræning med henblik på forbedring af kropslig funktion eller aktivitetsudførelse Aktiviteter, hvor patienten/borgeren har funktionsbegrænsninger eller er i risiko for dette, trænes, kombineret med vejledning i forhold til ergonomiske hensyn såsom hensigtsmæssige, aktivitets arbejds- og hvilestillinger, der belaster patienten mindst muligt og bidrager til restitution. I forhold til patienten/borgerens funktionsevne gradueres aktivitetsudførelse og tempo med henblik på at opnå størst mulig selvhjulpenhed. Ved behov inddrages hjælpemidler i denne træning. Sådanne aktiviteter kan fx være: Bad, påklædning, køkkenaktiviteter, hobbybetonede aktiviteter eller arbejdsrelaterede aktiviteter. Aktivitetstræning med henblik på kompenserende strategier Hvis nogle aktiviteter eller aktivitetsmønstre er vanskelige for patient/borger at udføre, kan det være hensigtsmæssigt at vælge kompenserende strategier, såsom hjælpemidler eller personlig assistance (f.eks. etablering af hjemmehjælp). På sygehuset afprøves hjælpemidler under vejledning af ergoterapeuten, og hjælpemidler kan udlånes under ophold på sygehuset. Ved skøn af varigt behov for hjælpemidler, tager ergoterapeuten kontakt til hjemkommunen med henblik på at få bevilliget hjælpemidlerne derfra. Ved behov for personlig assistance, kan ergoterapeuten ligeledes tage kontakt til hjemkommunen, der som udgangspunkt kan anvende ergoterapeutens vurdering af deltagerens fysiske/mentale formåen i afgørelse om tildeling af denne assistance. Hjemmebesøg Ergoterapeuten på sygehuset kan skønne at et hjemmebesøg vil være nødvendigt, for at vurdere patientens/borgerens muligheder for at udføre aktiviteter i vanlige omgivelser samt afdække evt. behov for etablering af hjælpemidler. Desuden kan et hjemmebesøg være ideelt til overlevering til ergoterapeut i primær sektor. Aktivitetsudfoldelse og skabende virksomhed Aktiviteter kan tilbydes med henblik på, at patienten/borgeren oplever nye muligheder for at skabe glæde og indhold i livet. Disse aktiviteter er en interventionsform, som kan være særligt relevant for kræftpatienter, og som bruges i mange andre lande, hvor undersøgelser har vist (2, 3, 6, 10), at dette har effekt på oplevelse af smerter og fatigue samt livskvalitet. Sekundært kan sådan aktivitet samtidigt anvendes til indirekte genoptræning ved at vælges og gradueres i forhold til de funktioner, som kan stimuleres/trænes. 5

6 REFERENCER 1. Cooper, J. (2007). Occupational Therapy in Oncology and Palliative Care. West Sussex: Whurr Publishers. 2. Cour la, K., Josephsson S. & Luborsky M. (2005). Creating connections to life during lifethreatening illness: Creative activity experienced by elderly people and occupational therapists. Scand J Occup Ther. 12(3), Cour la, K., Nygård, L., Tishelman, C., & Josephsson, S. (2007). Experiences of engagement in creative activity at a palliative care facility. Palliative and Supportive Care, 5, Dawson S. (1982). The role of occupational therapy in palliative care. Australian Ocupational Therapy Journal 29, Dawson S. & Barker J. (1995). Hospice and palliative care: A Delphi survey of occupational therapist s roles and training needs. Australian Occupational Therapy Journal, 42, Hagelin, C.L. (2008). Fatigue in Patients with Advanced Cancer aspects of assessment and measurement. Doctoral dissertation, Department of Oncology Pathology, Karolinska Institutet, Stockholm, Sweden. Solna: Reproprint. 7. Kealey, P. & McIntyre, I. (2005). An evaluation of the domiciliary occupational therapy service in palliative cancer care in a community trust: a patient and carers perspective. European Journal of Cancer Care, 14, Law, M., Baptiste, S., Carswell, A, McColl, M.A., Polatajko, H., Poll, N. Canadian Occupational Performance Measure, COPM. Dansk oversættelse Andersen, A., Ross, U., Tjørnov, J. & Wæhrens, E. (2000). Revideret version af 3. udgave; revideret Larsen, A.E. (2007). 9. Penfold S. L. (1996). The role of the occupational therapists in oncology. General and supportive care, Cancer treatment reviews 22, Svidén, G.A., Tham, K., & Borell, L. (2008). Engagement in everyday life for people with a life threatening illness. Palliative & Supportive Care. 11. Trump, S.M., Zahoransky, M. & Siebert, C. (2005). Occupational Therapy and Hospice. The American Journal of Occupational Therapy, 59, (6) Vrkljan, B. & Millar-Polgar, J. (2001). Meaning of occupational engagement in lifethreatening illness: A qualitative pilot project. Canadian Journal of Occupational Therapy, 68 (4) Wæhrens, E. (1998). Analyse af ADL-færdigheder. Dansk version af den svenske ADL- Taxonomi (FSA). 6

7 Specifikke fysioterapeutiske tilbud til mennesker med kræft fokus på rehabilitering og palliativ indsats Fysioterapi til mennesker med kræft tager udgangspunkt i de særlige og individuelle behov, den enkelte kræftpatient måtte have som følge af sygdommen. Formålet med en fysioterapeutisk indsats til mennesker med kræft er overordnet at sikre personens forudsætninger for et selvstændigt og aktivt hverdagsliv. Fysioterapi er specifikt rettet mod: at lindre plagsomme symptomer, at optimere fysiske ressourcer, at fremme bedst muligt funktionsniveau, at bidrage med gode kropsoplevelser. En kræftsygdom og behandling af den medfører ofte perioder med inaktivitet, og som følge heraf risiko for nedsat kondition og muskelstyrke. Træthed og andre former for bivirkninger følger også ofte med sygdommen og gør personen mindre fysisk aktiv og i risiko for at miste funktioner. Dertil kommer, at kræftpatienter ofte som led i behandlingen har gennemgået operation, og har behov for genoptræning af funktioner, herunder behandling af specifikke problemfelter som nedsat ledbevægelighed, smerter, ødem og cikatricestramhed. Forskning viser, at en fysioterapeutisk genoptræning har god effekt på sådanne forhold. Genoptræning forbedrer kondition og muskelstyrke, giver energi, mindsker bivirkninger samt øger psykisk velvære og generel sundhed 4. Fokus for den fysioterapeutiske indsats er at undersøge behovet for og iværksætte indsats målrettet behandling, genoptræning, forebyggelse og sundhedsfremme som elementer i henholdsvis rehabiliterings- eller palliative forløb. Den fysioterapeutiske indsats tager udgangspunkt i ICF tankegangen og har fokus på såvel kropslige begrænsninger, aktivitets- og deltagelsesbegrænsninger samt omgivelsernes eventuelle betydning for et selvstændigt og aktivt hverdagsliv. Fysioterapi bør indgå i behandling og genoptræning under indlæggelse, i genoptræning i kommunalt eller regionalt regi efter udskrivelser fra sygehus, ligesom fysioterapi bør kunne iværksættes for patienter, der ikke har aktuel kontakt med sygehus. Der er stadig et stort udækket behov for fysioterapeutisk genoptræning og behandling til mennesker med kræft, hvilket det lave antal genoptræningsplaner vidner om. Som en del af et samlet rehabiliterings- og palliativt tilbud er muligheden for fysioterapeutisk behandling og genoptræning i dag begrænset. Der savnes fysioterapeuter tilknyttet de onkologiske afdelinger og de onkologiske ambulatorier. Krop og kræft på Rigshospitalet er et eksempel på, hvordan de fysioterapeutiske kompetencer er vigtige i et rehabiliteringstilbud. Fysioterapeuter sikrer øget fokus på de positive effekter af fysisk aktivitet og en kropslig indfaldsvinkel til større velbefindende. Tilbuddet viser gode resultater og er implementeret som fast tilbud til kræftpatienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Fysioterapi og rehabilitering for patienter med kræft har fokus på: Rehabilitering kan foregå på sygehus, på genoptræningscentre i kommunerne og i eget hjem. En fysioterapeutisk indsats sigter mod: at forbedre styrke, kondition og bevægelighed som forudsætning for specifikke funktioner, at forebygge smertetilstande, at sikre et højt funktionsniveau, at øge psykisk velvære og fremme sundhed gennem fysisk aktivitet, at sikre forudsætninger for deltagelse i en aktiv hverdag. 4 Adamsen et al. Transforming the nature of fatigue through exercise programme in cancer patients undergoing chemotherapy. Eur J Cancer Care 2004;13(4):

8 Beskrivelse af en case En kvinde på 58 år med diagnosen lymfekræft. Hun bor i hus med rask ægtefælle, to voksne børn og et barnebarn, er tidligere selvhjulpen trods kræftsygdom og arbejder som radiograf på et sygehus. Hun bliver indlagt på hæmatologisk sengeafsnit til autolog stamcelletransplantation og behandles med højdosis-kemoterapi efter forværring af kræftsygdom. Hun er i isolation på enestue under indlæggelse pga. lavt immunforsvar. Hendes symptomer er vægttab, nedsat appetit, dårlig søvnmønster, træthed og deraf følgende inaktivitet, nedsat muskelstyrke og nedsat kondition. Hun får en fysioterapeutisk intervention under indlæggelse, der består af styrketræningsøvelser med egen kropsvægt som modstand. Der udleveres et træningsprogram til supplerende træning. Der udarbejdes en genoptræningsplan til almen genoptræning i kommunen ved udskrivelsen. Fokus for indsatsen er at vedligeholde tilbageværende muskelstyrke og forhindre yderligere funktionsevnetab. Målet er at øge muskelstyrke og kondition generelt samt bedre appetit på grund af øget mængde fysisk aktivitet. Fysioterapi i den palliative fase har fokus på: Palliativ indsats kan foregå på sygehus, på kommunale genoptræningscentre i kommunerne, på hospice og i eget hjem. En palliativ indsats sigter mod: at lindre plagsomme symptomer, at fremme og vedligeholde funktionsniveau, at fremme og vedligeholde patientens autonomi og uafhængighed, at fremme og vedligeholde patientens livsudfoldelse, at støtte patienten imod erkendelsen af kropslige begrænsninger og tab, at støtte patienten i at opnå personlige meningsfulde mål og bevare håb, at bidrage patienten med gode kropsoplevelser, at bidrage til det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde og sikre god kommunikation. De fysioterapeutiske tiltag iværksættes naturligvis i overensstemmelse med patientens ønsker og ikke mindst prioritering. Beskrivelse af en case Knud er 76 år gammel og fik for mange år siden konstateret prostatacancer. Han er gift og har to voksne børn og flere børnebørn. Knud har levet godt med sin sygdom i en lang periode, men indlægges nu pga. smerter i ryggen og truende tværsnit. Der arrangeres palliativ strålebehandling, og pga. voldsomme smerter forbliver han indlagt, indtil strålebehandlingen er afsluttet. Ved udskrivelsen udarbejdes en genoptræningsplan. Knud tilbydes individuel træning ved fysioterapeut, og der arrangeres vurdering i forhold til hjælpemidler. Efter en tid genindlægges Knud, idet han ikke længere kan klare sig i hjemmet. Han har voldsomme smerter, er obstiperet og kan ikke længere gå. Der er behov for specialiseret palliativ indsats. Knud tilbydes fysioterapi med henblik på sengeøvelser og hensigtsmæssige forflytninger til kørestol. Knuds hustru deltager i træningen og instrueres i enkelte øvelser til brug i weekenden, og i hvordan hun bedst kan støtte sin mand til kørestolen. Knud får colonmassage som følge af obstipation. Under massagebehandlingerne taler Knud gerne om sit tidligere liv og sin store glæde ved sin familie. Knud ønsker at blive henvist til hospice, så der arrangeres derfor et møde, hvor Knud, hans hustru og sygeplejerske og fysioterapeut fra Palliativ Enhed deltager. Kort tid efter udskrives Knud til hospice. Her tilbydes han fysioterapi med henblik på forsat sengeøvelser og massage. Knud er på Hospice i ca. 14 dage, før han dør. 8

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer fra genoptræningsforløbsbeskrivelsen 1 Audit Hvad er audit : Fagpersoners

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Lov om Social Service 86

Lov om Social Service 86 KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes

Læs mere

Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden

Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Afslutningskonference Rehabilitering af borgere med kræft KOSAK projektet Mandag d. 30. marts 2009 Fire centrale temaer i kræftrehabilitering

Læs mere

Hjælpemidler & Kommunikation. Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia. Tlf.: 72107301. Kontaktoplysninger:

Hjælpemidler & Kommunikation. Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia. Tlf.: 72107301. Kontaktoplysninger: Hjælpemidler & Kommunikation Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia Tlf.: 72107301 Kontaktoplysninger: Afsnitsleder Mai-Britt Tingsager Tlf.: 7210 7305 mai-britt.tingsager@fredericia.dk Klinisk underviser

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE 10 eksempler på hvordan ergoterapeuter og fysioterapeuter kan medvirke til, at patienter bliver mere sunde, selvhjulpne og hurtigere kan udskrives. 10 GODE EKSEMPLER

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning

Kvalitetsstandard for genoptræning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Intern audit af terapeutjournal

Intern audit af terapeutjournal Intern audit af terapeutjournal Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Juni 2008 Auditgruppe: Fysioterapeut Marianne Amorsen Ergoterapeut Bente Biehl Fysioterapeut

Læs mere

Ergoterapeuten i psykiatrien

Ergoterapeuten i psykiatrien Ergoterapeuten i psykiatrien Af Tine Roslev, ergoterapeut på Retspsykiatrisk afsnit R4, Århus Universitetshospital Risskov Ergoterapi Ordet ergoterapi stammer fra det græske ord ergon, der betyder arbejde

Læs mere

Kom til Kræfter, Mand Mænd & Kræft Et led i rehabilitering af kræftramte

Kom til Kræfter, Mand Mænd & Kræft Et led i rehabilitering af kræftramte Mænd & Kræft Et led i rehabilitering af kræftramte 1 INDHOLD SIDE 1. Indledning 3 2. Projekt "Kom til Kræfter" - et led i rehabilitering af kræftramte 4 3. Målgruppe 4 4. Formidling af aktiviteten 5 5.

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

Notat. Forord Generelle oplysninger

Notat. Forord Generelle oplysninger Sundhedsafdelingen Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt, Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4650 Fax +45 8888 5501 Lis.Huge@middelfart.dk Notat

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven

Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven Voksenservice 1. Overordnet lovgrundlag Genoptræning efter Sundhedslovens 1.1 Formål med lovgivningedigheder og klare dig lige så godt som tidligere

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm

Læs mere

Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn. 2013 4. juni 2013

Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn. 2013 4. juni 2013 Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn 2013 4. juni 2013 Ydelseskatalog: Formål og opgaver: Børneteamet i Center Sundhed har en forebyggende og sundhedsfremmende opmærksomhed på børn med særlige

Læs mere

TRÆNING & AKTIVITET BALLERUP KOMMUNE 2013

TRÆNING & AKTIVITET BALLERUP KOMMUNE 2013 TRÆNING & AKTIVITET KVALITETSSTANDARDER VEDRØRENDE: GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING DAGHJEM OG SAMVÆRSGRUPPER AKTIVITETSTILBUD HJEMMEVEJLEDNING FOR SENHJERNESKADEDE BALLERUP KOMMUNE 2013 VELKOMMEN

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi CRS Mobilitet Heden 7 5000 Odense C Telefon: 6611 0233 Fax. 6311 4718 E-Mail: mobilitet.fyn@soc.regionssyddanmark.dk Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets

Læs mere

Træningsenheden - Årsrapport 2013

Træningsenheden - Årsrapport 2013 Træningsenheden - Årsrapport 2013 Connie Bendt Frederikssund Kommune 01-04-2014 Årsrapport for Træningsenheden 2013... 3 Indledning... 3 Nye Faglige og organisatoriske tiltag... 3 CSC implementering:...

Læs mere

Studiebesøg for ergo- og fysioterapeuter i Aalborg Kommune og på Aalborg Universitetshospital

Studiebesøg for ergo- og fysioterapeuter i Aalborg Kommune og på Aalborg Universitetshospital Studiebesøg for ergo- og fysioterapeuter i Aalborg Kommune og på Aalborg Universitetshospital Aftale mellem Træningsenheden Aalborg Kommune og Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen, Aalborg Universitetshospital

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER INDLÆGGELSE

GENOPTRÆNING EFTER INDLÆGGELSE GENOPTRÆNING EFTER INDLÆGGELSE 2015 Kvalitetsstandard for genoptræning efter sygehusindlæggelse Lovgrundlag Hvad er formålet med genoptræningen Hvem kan få træningstilbud Sundhedsloven 140 Formålet med

Læs mere

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Vedtaget af byrådet maj 2014 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

TRÆNING & AKTIVITET KVALITETSSTANDARDER VEDRØRENDE: GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING DAGTILBUD TIL VOKSNE HJEMMEVEJLEDNING FOR SENHJERNESKADEDE

TRÆNING & AKTIVITET KVALITETSSTANDARDER VEDRØRENDE: GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING DAGTILBUD TIL VOKSNE HJEMMEVEJLEDNING FOR SENHJERNESKADEDE TRÆNING & AKTIVITET KVALITETSSTANDARDER VEDRØRENDE: GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING DAGTILBUD TIL VOKSNE HJEMMEVEJLEDNING FOR SENHJERNESKADEDE BALLERUP KOMMUNE 2015 VELKOMMEN TIL BALLERUP KOMMUNE

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter erfaringer fra 2006 2011 Ingelise Bøggild Gentofte Kommune Baggrund 2005 Kommunalt ønske om at kvalificere den palliative indsats Mål at tilbyde

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte

Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte En historie fra hverdagen om en borgers forløb fra Neurorehabiliteringen Ringe - gennem udskrivelse - til fortsat rehabilitering i Kerteminde Kommune. Hvem

Læs mere

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Sundhed&Omsorg Indhold Forord... side 3 Hvorfor... side 4 Derfor... side 5 Sådan... side 5 Tænketank... side 6 Præsentation af projektet... side 7 Procesplan...

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune. Kræftens Bekæmpelse

Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune. Kræftens Bekæmpelse Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune Kræftens Bekæmpelse Sundheds- eller træningstilbud? Her kan du læse om tilbud, der giver: Syddjurs Kommune og Kræftens Bekæmpelse har i fællesskab udarbejde denne

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

2011 Vallensbæk Kommune. Kvalitetsstandard for. genoptræning. Ishøj Kommune

2011 Vallensbæk Kommune. Kvalitetsstandard for. genoptræning. Ishøj Kommune 2011 Vallensbæk Kommune Kvalitetsstandard for genoptræning Ishøj Kommune 1 Politiske målsætninger Formålet med Træningscentrene er at tilbyde fagprofessionel genoptræning til dig, der har brug for hjælp

Læs mere

Fagfestival d. 23.marts 2012

Fagfestival d. 23.marts 2012 Fagfestival d. 23.marts 2012 Udviklingsprojekt Udviklingsterapeut, Inge Hansen Hvilken betydning har fysioterapeutiske ydelser i Akut Sengeafsnit, set i et tværfagligt perspektiv Kolding Sygehus en del

Læs mere

Projekt lindrende indsats

Projekt lindrende indsats Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,

Læs mere

Kvalitetsstandard for Træning

Kvalitetsstandard for Træning Kvalitetsstandard for Træning Lovgrundlag...3 Formålet med træning efter Serviceloven...3 Vurdering og visitering...3 Visitation... 3 Telefonnr. og telfontider til visitationen... 3 Din egen vurdering

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Fra viden til handling i rehabiliteringsindsatsen i forbindelse med kræft

Fra viden til handling i rehabiliteringsindsatsen i forbindelse med kræft Patientstøtte og Lokal indsats Kræftens Bekæmpelse Fra viden til handling i rehabiliteringsindsatsen i forbindelse med kræft Rapport fra en national arbejdsgruppe Sammenfatning Kræftens Bekæmpelse Februar

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

Kvalitetsstandard. Træning. Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2

Kvalitetsstandard. Træning. Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2 Kvalitetsstandard Træning Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2 2012 Ældreområdet september 2012. Ikrafttræden januar 2013. 1 Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 Indholdsfortegnelse side 1. Indledning 3 -

Læs mere

Aftaler om IT understøttelse

Aftaler om IT understøttelse VI SAMLER KRÆFTERNE Dato: 1. maj 2015 Version: 3 Revision: revideret 5. august 2015 Aftaler om IT understøttelse De eksisterende nationale kommunikationsredskaber inden for sundhedsvæsenet (MedCom-standarderne)

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi Sammenhængende genoptræningsforløb på tværs af region og kommune, for borgere og patienter med apopleksi - den 25. marts 2010, Roskilde Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse

Læs mere

PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II. v/ Mogens Raun Andersen

PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II. v/ Mogens Raun Andersen PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II v/ Mogens Raun Andersen HJERNESKADEOMRÅDET Baggrund: Hjerneskadeområdet Baggrund Fokusområde i Rammeaftale 2012, 2013 og 2014 KLs

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Center for Rygkirurgi Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Vores patienter går efter eksperterne Kvalitet gennem specialisering Center for Rygkirurgi er det første

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

Visitation til praktisk hjælp og personlig pleje, udføres primært på avanceret niveau

Visitation til praktisk hjælp og personlig pleje, udføres primært på avanceret niveau NOTAT Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 Fax: +45 33 41 47 10 cvr nr. 19 12 11 19 etf.dk Den 22.april 2014 Side 1 Ref.: aamm E-mail: aamm@eft.dk Direkte tlf:

Læs mere

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb?

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Apopleksirehabilitering de ideelle forløb 25. + 26. september 2006 Anette Enemark Larsen Ergoterapeut, M.Sc. Oplæggets

Læs mere

Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt)

Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt) Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt) Lovgrundlag Modtager af indsatsområdet Formål Retningsgivende mål Hvad indeholder indsatsområdet Lov om Social Service december

Læs mere

Rehabiliteringsbehov for unge med kræft

Rehabiliteringsbehov for unge med kræft Rehabiliteringsbehov for unge med kræft Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft (MBH, TSN) Styregruppen/13.04.2015

Læs mere

Henvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering fase 1

Henvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering fase 1 Henvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering fase 1 1. Henvisningskriterier 2. Mål med rehabiliteringen 3. Henvisningsblanket 4. Visitationsforløb Da det drejer sig om et projekt, hvor

Læs mere

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade Temadag om hjerneskadeområdet, KKR Hovedstaden Lise Holten og Mette Tranevig, KL Hvad vil vi komme ind på? Hvorfor et udspil på hjerneskadeområdet?

Læs mere

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive Årsrapport 2009 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team I palliativt team har vi i årets løb arbejdet med etablering og videre-udvikling af vores ressourcepersonsordning.

Læs mere

Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune. - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft

Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune. - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft Sygeplejerske Karin Birtø 1, sygeplejerske Anne Friis 2 og centerchef Jette Vibe-Petersen

Læs mere

Oplæg til en styrket rehabiliteringsindsats for borgere med kræft i Gentofte, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk kommuner.

Oplæg til en styrket rehabiliteringsindsats for borgere med kræft i Gentofte, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk kommuner. Oplæg til en styrket rehabiliteringsindsats for borgere med kræft i Gentofte, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk kommuner. December 2011 1 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Formål....4 Organisering... 4 Samarbejdspartnere...4

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune KORA 22/1 Specialkonsulent fysioterapeut M.Sc. Annette Winkel Afdelingen for Rehabilitering Center for Kvalitet og Sammenhæng www.kk.dk Modeller for hverdagsrehabilitering

Læs mere

Referat fra generalforsamlingen mandag den 9. maj 2011 kl. 17.30 for Foreningen for kræftoverlevere med senfølger.

Referat fra generalforsamlingen mandag den 9. maj 2011 kl. 17.30 for Foreningen for kræftoverlevere med senfølger. Referat fra generalforsamlingen mandag den 9. maj 2011 kl. 17.30 for Foreningen for kræftoverlevere med senfølger. Mødet blev holdt i Ryesgade 27 (Sundhedscenter for kræftramte), 2200 København N, i mødelokalet

Læs mere

Kvalitetsstandarder for

Kvalitetsstandarder for Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR SENHJERNESKADEOMRÅDET. Hjemmevejleding for mennesker med erhvervet hjerneskade.

KVALITETSSTANDARD FOR SENHJERNESKADEOMRÅDET. Hjemmevejleding for mennesker med erhvervet hjerneskade. Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR SENHJERNESKADEOMRÅDET Hjemmevejleding for mennesker med erhvervet hjerneskade. Overordnet formål med hjemmevejledning: Hjemmevejledning 1 til voksne i alderen 18-65

Læs mere

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker værd at vide om ulykker 2 værd at vide om ulykker Hvad er en ulykke? Over 80.000 danskere har store daglige gener som følge af en alvorlig ulykke. Ulykkerne sker hovedsageligt i hjemmet og i forbindelse

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker PTU arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Meld dig ind i foreningen på www.ptu.dk/stoet eller

Læs mere

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven Forslag til kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem 85 serviceloven Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 2011 1 Indledende 3 Principper 3 Socialpædagogisk støtte 4 Hvem

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd. Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd. Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef Uddannelser i Danmark Sygeplejerskeuddannelsen : 3½ år Fysio- og Ergoterapeutuddannelsen:

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere