Introduktion til Klimastrategi Forebyggelse og tilpasning
|
|
- Bo Lorenzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Introduktion til Klimastrategi Forebyggelse og tilpasning
2 Aalborg Kommune tager medansvar for de globale klimaudfordringer. Det sker bl.a. ved at satse på flere vedvarende energikilder i energiforsyningen og på transportområdet samt ved at reducere energiforbruget og ved at plante mere skov. 2
3 Indholdsfortegnelse Klimaet ændrer sig... 4 Aalborg sætter klimaet på dagsordenen... 6 Vision for klimaforebyggelse... 8 En bred vifte af energikilder Spar på energien Nye veje i transport Flere træer og mere skov Tilpasning til klimaforandringerne Sådan sikrer vi os mod oversvømmelse Kloakkerne på overarbejde Hvad med kysterne Sikring af by og infrastruktur Krav til vandløb Rent drikkevand Seks fokusområder for tilpasning
4 Klimaet på jorden ændrer sig Verdens klimaforskere er enige om, at de klimaændringer, der på nuværende tidspunkt kan registreres og opleves, ikke er en naturlig del af jordens udvikling, men derimod er menneskeskabte og blandt andet skyldes udledning af CO 2. Klimaet ændrer sig Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere en naturlig del af udviklingen, men derimod menneskeskabte. Det skyldes brug af fossile brændsler som kul, olie og naturgas til energiproduktion og transport. Det betyder, at mængden af CO 2 i atmosfæren er steget voldsomt. For høj CO 2 koncentration i atmosfæren forrykker balancen mellem den del af sollyset - og dermed varme, der slipper ind i atmosfæren i forhold til, hvad der kommer ud igen den såkaldte drivhuseffekt. Derfor stiger temperaturen og det ændrer vores klima. Over 70 % af verdens CO 2 -udledning kommer fra byerne. Storbyerne har derfor et stort ansvar for at spare energi og for at gå over til vedvarende energikilder. 4
5 Fossile brændsler Klimaændringerne tager til i styrke de næste mange år, og konsekvenserne vil være mere ekstremt vejr og vandstandsstigninger. Det vil også påvirke Aalborg. Med Klimastrategi vil Aalborg Kommune medvirke til at forebygge yderligere klimaændringer og tilpasse sig til de klimaforandringer, der kommer. Strategien skal samtidigt sikre, at klimapolitikkerne bliver centralt placeret i kommunens planlægning indenfor byudvikling, energi-, miljø-, natur- og trafikplanlægning jf. Aalborg Commitments og Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi
6 Aalborg under landsgennemsnittet I Aalborg Kommune udleder hver indbygger i gennemsnit 7,8 ton CO 2 om året. Det er et pænt stykke under landsgennemsnittet i Danmark, som er på 10 ton CO 2 pr. indbygger. Aalborg sætter klimaet på dagsordenen Klimastrategien bygger på flere års energi- og miljøindsatser i Aalborg. Strategien opstiller mål og strategier for, hvordan Aalborg Kommune kan forebygge og reducere udledning af drivhusgasser, samt bedst muligt tilpasse sig bl.a. stigende havvand og mere ekstrem nedbør. leve op til de internationale forpligtigelser, og samtidig nå Aalborgs Kommunes og Danmarks mål om at blive fossilfri. I Aalborg Kommune udleder hver indbygger i gennemsnit 7,8 ton CO 2 om året. Det er et pænt stykke under landsgennemsnittet i Danmark, som er på 10 ton CO 2 pr. indbygger. Energibesparelser og -effektiviseringer samt vedvarende energi er forudsætninger for, at vi kan 6
7 Fossile brændsler Kul, olie og naturgas kaldes under ét for fossile brændsler. I 2050 skal Aalborg Kommune være uafhængig af fossile brændsler, og energiforbruget skal være reduceret med %. Klimastrategi omfatter for første gang forpligtigelser for alle sektorer inkl. transport og landbrug. Den hidtidige indsats har primært omfattet energiforsyningen. Her er det lykkedes at reducere CO 2 udledningen med 30 % i perioden Det er bl.a. sket gennem øget udnyttelse af overskudsvarme, øget energispareindsats og øget anvendelse af vedvarende energi. Nuværende CO 2 udledning målt i ton co 2 pr. år. Aalborgs klimaplaner 1992 Brundtland-plan 2004 Bæredygtig Forsyning 2004 Aalborg Commitments Bæredygtighedsstrategi Aalborg Kommunes Klimastrategi 7
8 Vision Aalborg Kommunes vision er, at vi skal være uafhængig af fossile brændsler og være drivhusgasneutrale senest i Vision for klimaforebyggelse Aalborg Kommunes vision er, at vi skal være uafhængig af fossile brændsler og være drivhusgasneutrale senest i Klimastrategien er første skridt i retning af at omsætte visionen til strategi, mål og handlinger. Drivhusgasneutral At være en drivhusgasneutral kommune betyder, at der ikke udledes mere drivhusgas, end naturen selv kan optage. Udover CO 2 er metan og kvælstof-oxid også drivhusgasser. 8
9 Klimastrategien fastlægger konkrete mål for reduktion af CO 2. Det gælder for alle sektorer og handlinger, som skal gennemføres frem mod 2015 med henblik på at reducere energiforbruget og brug af fossile brændsler og styrke andelen af vedvarende energi. Klimastrategien er første skridt i retning af at eliminere kommunens samlede CO 2 udledning fra fossile brændsler i Reduktion af drivhusgas i Aalborg Kommune frem til 2050, hvor udledningen skal være elimineret. (2010 =Indeks 100). Klimastrategiens handlinger skal koordineres og udmøntes via kommunens øvrige planlægning herunder bl.a. Kommuneplan, Energistrategi, Varmeplan, Trafik- og Miljøhandlingsplan og Erhvervsplan. 9
10 Vedvarende energi Vedvarende energi skal i 2030 udgøre 60 %, og i 2050 skal den udgøre 100 % af al energiforsyning. En bred vifte af energikilder Aalborg Kommune har i de seneste 20 år arbejdet målrettet for at nedbringe energi- og ressourceforbruget i energiforsyningen. I dag er overskudsvarmen fra industri og affaldsforbrændingsanlæg i stor udstrækning CO 2 -neutral. Den udgør en stor del af den fjernvarme, der leveres til Aalborg Kommunes centrale fjernvarmeforsyning, og som i 2030 skal dække op til 90 % af varmeforsyningen i Aalborg Kommune. Fjernvarme er et meget fleksibelt energisystem, hvor der kan anvendes CO 2 -neutrale energikilder, som biogas, solvarme, geotermisk energi, halm og træ. Vedvarende energikilder skal erstatte brugen af fossile brændsler. I Aalborg Kommune udgør vedvarende energi i dag knap 30 % af den samlede energiforsyning. I 2030 skal den udgøre 60 % og i 2050 skal den udgøre al energiforsyning. 10
11 Der skal også satses på udbygning af vindmølleenergi med flere vindmølleparker, større og mere effektive møller og muligvis også møller til havs. Vindenergi skal udgøre 80 % af elforbruget i Solens energi skal udnyttes både til produktion af el (solceller) og til varmeproduktion (solvarme). Der skal inden 2020 opsættes minimum m 2 solcelleanlæg i Aalborg Kommune, og solvarme skal sammen med varmepumper være primær energikilde til opvarmning uden for fjernvarmeområderne i Biobrændsel i form af halm, gylle, træ og organisk affald er vigtige for en fossilfri energiforsyning. Det skal i højere grad udnyttes ikke mindst som biobrændstof i transportsektoren. I 2030 skal 30 % af energiforbruget i Aalborg Kommune dækkes af lokale biobrændsel ressourcer. Aalborg Kommunes vision om en fossilfri og drivhusgasneutral kommune senest i 2050, betyder satsninger på flere forskellige vedvarende energikilder og intelligente energisystemer (smartgrids). 11
12 Energibesparelser Det er nødvendigt at reducere energiforbruget med % i de næste 40 år, hvis vi skal sikre, at der er nok vedvarende energi til rådighed. Spar på energien For at nå målet om at være fri af fossile brændsler i 2050, er det helt afgørende, at vi alle sparer på energien. Kun på den måde kan vi reducere energiforbruget med % i løbet af de næste 40 år. Det er nødvendigt for at kunne sikre, at der er nok vedvarende energi til rådighed. Sparekravet gælder både kommunen, erhvervsvirksomheder og private husholdninger. Kommunen går forrest som virksomhed med en lang række ambitiøse energi sparemål for bl.a. byggeri, it-udstyr, gadebelysning og den kommunale kørsel. Når Aalborg Kommune fremover bygger fx skoler og daginstitutioner, skal de fra 2012 opføres som lavenergibyggeri. Ligesom der skal sættes massivt ind for at opnå yderligere energibesparelser i de kommunale bygninger gennem energirenovering og etablering af vedvarende energianlæg bl.a. solceller. Som borgere i kommunen er vi alle energiforbrugere. Derfor er det vigtigt, at vi forstår konsekvensen af vores energiforbrug. 12
13 Børn og unge i Aalborg Kommune skal uddannes til at kunne forholde sig til klimaudfordringerne og forstå deres sammenhænge. De skal klædes på til at træffe klimaansvarlige valg i deres hverdag både i skolen og hjemme. De klimakompetencer, de tilegner sig i skolen, vil kunne overføres og bruges hjemme og holde hele livet. Alle folkeskoler i Aalborg Kommune skal inden 2015 være certificeret som Grønt Flag Grøn Skole og dermed have indført undervisning i klima og energibesparelser. KLIMAANSVAR Det er ikke nok, at vi sparer 50 % på opvarmning af vores hjem, hvis vi samtidigt flytter til en bolig, der er % større. På samme måde udhules energibesparelsen ved køb af en ny vaskemaskine, hvis vi samtidigt køber et større og mere energiforbrugende tv. 13
14 Andet transportvalg Dobbelt så mange passagerer skal køre med kollektiv trafik i Nye veje i transport Transport af mennesker og gods står for en tredjedel af den samlede CO 2 udledning i Aalborg Kommune. Som borgere i Aalborg Kommune har vi selv et ansvar for at være med til at reducere CO 2 -udledningen bl.a. når vi vælger transportmiddel. Derfor skal vi i højere grad anvende kollektiv transport, cykle eller køre sammen med andre. Det skal gøres mere attraktiv at vælge kollektiv trafik. Målet er, at den kollektive trafiks andel af den samlede transport skal være dobbelt så stort det vil sige, at det skal stige fra knap 20 % i dag til 40 % i Samtidigt skal det være nemmere og mere sikkert at være cyklist, så flere vælger cyklen - specielt på de kortere ture. Målet er, at cykeltrafikkens andel af den samlede transport fordobles til 10 % i Det skal bl.a. opnås ved hjælp af flere cykelstier og et netværk af cykelpendlerruter. Endelig skal personbilernes andel af den samlede transport reduceres fra de nuværende 75 % til 50 % i Personbilerne skal i 2050 primært bestå af elog hybridbiler. Indtil da skal brugen af miljøvenlige køretøjer fremmes gennem udbygning af infrastrukturen med optankningsanlæg for fossilfrie brændsler og strøm. Kommunens egen bilpark skal løbende udskiftes med energieffektive køretøjer, og bybusserne skal i 2020 køre på minimum 50 % biobrændstof. 14
15 Flere træer og mere skov Udover at begrænse udledning af CO 2, er det også vigtigt, at vi benytter naturens mulighed for at optage CO 2. En effektiv måde er ved at plante nye træer og dermed få større skovområder. I takt med at træerne vokser, binder træerne nemlig CO 2 fra atmosfæren, når de danner blade, stammer og rødder. Målet er, at kommunens skovareal skal fordobles i løbet af én trægeneration. CO 2 kan også reduceres ved at begrænse landbrugsproduktionen i de lavbundsområder, hvorfra der sker en særlig stor CO 2 udledning. Det giver samtidigt mulighed for at genoprette vådområder og giver også miljømæssige gevinster i form af mindre udvaskning af kvælstof til vandmiljøet. Strategiens samlede mål for naturen er, at kommunens andel af skov- og vådområder skal fordobles inden 2030, så der bliver grundlag for at udvikle mere og bedre natur med en stor variation af planter og dyr (biodiversitet). Et stort bøgetræ kan årligt optage og binde 3-4 ton CO 2 fra atmosfæren. 15
16 Klimascenarie Klimastrategien er baseret på et scenarie med en temperaturstigning på 2-3 o C, og en havvandsstigning på mellem 0,1 1,2 m frem mod Tilpasning til klimaforandringerne Aalborg Kommune står overfor at skulle forholde sig til klimaændringer som stigende vandstand i Limfjorden og Kattegat samt mere ekstremt nedbør. Selv hvis det lykkes at reducere de globale udslip af drivhusgasser, vil temperaturen over de næste mange år alligevel stige. Klimaforskere vurderer, at klimaforandringerne først rigtigt tager fat omkring Herefter vil klimaforandringerne til gengæld accelerere meget hurtigere end tidligere. Prognosen for, hvor voldsomme klimaforandringerne bliver, afhænger af det valgte fremtidsscenarie. Klimastrategien tager udgangspunkt i et klimascenarie med en temperaturstigning på 2-3 o C og en havvandsstigning i Limfjorden på mellem 0,1 1,2 m frem mod 2100 samt flere storme og mere voldsom regn. 16
17 Tilpasning til klimaforandringerne Klimatilpasning er en langsigtet proces. Derfor er det vigtigt, at klimatilpasning allerede nu indarbejdes i den kommunale planlægning, fordi mange beslutninger om bl.a. byudvikling og infrastruktur har en lang tidshorisont. Sådan sikrer vi os mod oversvømmelser Med udsigt til mere regn og havvandsstigning er vi nødt til at planlægge, hvordan vi fremover skal håndtere de større mængder vand. Hvordan kan vi sikre byerne mod oversvømmelse? Hvordan kan vi undgå, at kloakvand løber ind i kældrene, som følge af overbelastning af kloakkerne? Vi skal også sikre vandløb mod større udledninger af vand samt sikre samfunds- og naturmæssige værdier i kystnære områder. Dette er blot nogle få af mange problemstillinger, der er udfordringen i Aalborg Kommune og som klimastrategien tager hul på. Kloakkerne på overarbejde Aalborg Kommune og Aalborg Forsyning, Kloak A/S har i flere år arbejdet på at afdække betydningen af klimaforandringerne. På baggrund af erfaringer fra tidligere oversvømmelser i byen, er der indarbejdet strategier og praksis i kloaksaneringen, så kloakkerne kan klare større og kraftigere nedbørsmængder. 17
18 Målet er, at alle kommunens kloakker inden 2100 skal separatkloakeres, så regnvand og spildevand holdes adskilt. På den måde kan spildevandet renses særskilt inden udledning, og regnvand kan ledes direkte til naturen. Fælleskloakerede områder ændres til separatkloakerede områder, så udledning af urenset spildevand til vandløb og Limfjorden undgås. Fra 2012 skal der i alle lokalplaner indgå en beskrivelse af, hvordan regnvandet håndteres baseret på LAR. Ligesom der også i alle fremtidige byomdannelses- og renoveringsprojekter, så vidt muligt skal indarbejdes LAR-løsninger. Hvad med kysterne Udsigten til vandstandsstigninger i havet omkring Danmark på op til 1,2 m vil få konsekvenser for kyststrækningerne i Aalborg Kommune. Det betyder, oversvømmelse af lavtliggende kystarealer som fx strandenge, erosion samt tilbagetrækning af kyster, tab af udsatte landbrugsarealer, bygninger, veje og anden infrastruktur. Eksisterende diger skal måske forhøjes. Der hvor åer løber gennem digerne, vil afvandingen gradvis blive sværere, da en højere vandstand i havet samtidig betyder, at den større afstrømning fra åerne bliver vanskeligere. Foruden sommerhusområder nær kysterne er der en lang række andre områder langs kommunens kyststrækning, hvor der skal foretages en mere detaljeret kortlægning af oversvømmelsesrisikoen. Disse kystnære områder omfatter by, landbrug og beskyttede naturområder. Sikring af by og infrastruktur Byerne rummer de privat- og samfundsmæssige største værdier i form af bygninger, vejanlæg samt øvrig infrastruktur til vand, energi, kloak og kommunikation, som kan være truet ved oversvømmelser. Klimaændringerne skal tænkes ind i byplanlægningen, så der ikke planlægges ny byudvikling i oversvømmelsestruede områder, eller der skal indtænkes klimasikring i planlægningen. I eksisterende byområder lægger klimastrategien op til, hvor og hvordan, der skal sikres mod oversvømmelser fx forhøjede bygningskvoter for byggeri i lavtliggende områder. Et af målene er, at der ikke byudvikles eller anlægges store vejanlæg i områder, der på sigt må opgives. LOKAL Afledning af regnvand (LAR) LAR betyder, at regnvandet anvendes, nedsives eller fordampes hvor det falder, i stedet for at blive ledt i kloakken. Byområdernes LAR-løsninger afhænger blandt andet af, om der er mulighed for nedsivning, så regnvand kan afledes uden om kloaksystemet. 18
19 Krav til vandløb Tilstanden i de danske vandløb er allerede påvirket og ventes at blive det endnu mere af højere temperatur og mere nedbør. Konsekvenserne er bl.a. oversvømmede arealer langs vandløb, mere udledning af næringsstoffer og pesticider og erosion af åbrinker. Aalborg Kommune skal med strategien sikre, at kommunens vandløb overholder kravet om god økologisk tilstand, og samtidigt håndtere udfordringerne med afledning af større vandmængder og et ændret vandkredsløb. Rent drikkevand Klimaændringerne øger risikoen for, at voldsommere regn kan medføre nedsivning af sygdomsfremkaldende eller skadelige kemiske stoffer til grundvandet. Stigende temperaturer i sommerhalvåret kan også påvirke drikkevandets friskhed og forringe smagen. Derfor er det nødvendigt at beskytte sårbare drikkevandsressourcer og forebygge forurening. 19
20 Oversvømmelser Der er seks områder i Aalborg Kommune, der er særligt oversvømmelsestruede. Seks fokusområder for tilpasning For at forstå klimaforandringernes konsekvenser for Aalborg Kommune, er der blevet lavet en undersøgelse med en permanent vandstandsstigning på henholdsvis 1 m og 2,42 m ved stormflod i Undersøgelsen udpeger de seks potentielt mest udsatte geografiske fokusområder i Aalborg Kommune. Det er områder langs kommunens Kattegat kyst og langs Limfjorden. Men der vil også være andre områder end de seks fokusområder, der på sigt bliver berørt af klimaforandringerne. Resultatet af undersøgelsen er vejledende og skal i udbygges med en kortlægning af den konkrete klimarisiko for de seks områder samt i et katalog over de tiltag, som kan anvendes for konkret at kunne tilpasse områderne til klimaforandringerne. 20
21 Fokusområderne er: De centrale havneområder En generel vandstandsstigning på 1 m vil ikke umiddelbart få de store konsekvenser for Nørresundby og Aalborg. Derimod vil alle de havnenære arealer på begge sider af Limfjorden blive oversvømmet ved en højvandshændelse på 2,42 m i Oversvømmelser vil berøre relativt store områder til beboelse, erhverv og fritidsområder. Men også veje, jernbane og tekniske installationer vil blive ramt, herunder også Limfjordstunnellen. Romdrup Å En generel vandstandsstigning fra fjordsiden vil få indflydelse på områder omkring Romdrup Å, som fx særligt værdifulde landbrugsarealer, ferske enge, strandenge, veje, ejendomme i det åbne land og industriområder. Vandstandsstigning svarende til stormflod i 2100 vil betyde oversvømmelse af store områder, og dette vil få konsekvenser for Aalborg Havn, Aalborg Renseanlæg Øst, industrikvartererne i Aalborg Øst, ejendomme i det åbne land og landbrugsarealer. Sommerhusområdet Hals/Hou En generel vandstandsstigning på 1 m vil ikke direkte berøre de ca sommerhuse i området. Stigningen vil dog få indflydelse på naturbeskyttede områder som strandeng, mose, overdrev og hede. En vandstandsstigning svarende til stormflod i 2100 vil betyde oversvømmelse af store områder, og dette vil få konsekvenser for mange sommer- 21
22 husejere. To store områder beliggende vest for sommerhusområdet har karakter af lavning. Områderne strækker sig ind i selve sommerhusområdet. Strømningsvejene i disse lave områder følger ikke vandløbene, og her kan der opstå afstrømning på terræn ved kraftige regnhændelser. Hasseris Å En generel vandstandsstigning på 1 meter fra fjordsiden, vil få indflydelse på områder som landbrugsarealer, ferske enge, strandenge, veje, ejendomme i det åbne land og byområder. Vandstandsstigning svarende til stormflod i 2100 vil betyde oversvømmelse af store områder, og dette vil bl.a. få konsekvenser for store dele af Mølholm og Hasseris Enge. arealer såsom mose, sø og enge. Lindenborg Å Vandstandsstigning svarende til stormflod i 2100 vil betyde oversvømmelse af områder, der strækker sig fra Limfjorden til syd for Gudumholm. Her vil store områder oversvømmes, og dette vil få konsekvenser for beboerne i området, materielle værdier og naturen. Strømningsvejene for vandet, der falder som regn følger generelt vandløbenes forløb herunder Lindenborg Å s. Et stort område øst for Storvorde er et inddæmmet landbrugsområde, som i dag holdes tørt ved dræning, vil kunne blive oversvømmet ved pumpesvigt. Øster Å Kærby og den indre del af Øster Ådal og et område beliggende vest for Øster Å ved Dall Villaby har karakter af lavning. En del af Kærby er i dag beskyttet af diger langs Øster Å. Strømningsvejene for vandet, der falder som regn i det viste område, følger generelt Øster Å s forløb. Enkelte steder i lavninger følger strømningsvejene ikke vandløbet, og her kan der være en potentiel risiko for oversvømmelser. Oversvømmelserne vil få indflydelse på områder som landbrugsarealer, veje, industri, ejendomme i det åbne land, byområder og naturbeskyttede 22
23 23
24 Aalborg kommune og klimaet Med Aalborg Commitments har Aalborg Kommune forpligtet sig til at placere klimaindsatsen centralt i kommunens politikker for energi, transport, indkøb, affald, landbrug og skovbrug. Sundhed og Bæredygtig Udvikling 2012 Rantzausgade Aalborg Tlf sbu@ aalborg. dk
Retningslinjerevision 2019 Klima
Retningslinjerevision 2019 Klima Indholdsfortegnelse Klima 3 Risiko for oversvømmelse og erosion 4 Sikring mod oversvømmelse og erosion 6 Afværgeforanstaltninger mod ekstremregn 8 Erosion og kystbeskyttelse
Læs mereHyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur
A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj
Læs mereStrategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?
Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne
Læs mereAalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020
Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Stor vækst og brugen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas til energiproduktion og transport betyder, at mængden af CO 2 i atmosfæren er steget
Læs mereEnergi- og klimahandlingsplan 2013-2015
Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens
Læs mereIntroduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016
Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereGrøn omstilling katalog over indsatser
Grøn omstilling katalog over indsatser September 2019 Indhold Forord.................................................. 3 Indledning.............................................. 4 Status..................................................
Læs mereKlimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff
Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs mereForslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025
Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Udgivet af: Vordingborg Kommune 2013. Vordingborg
Læs mereCO2 og VE mål for Danmark og EU.
Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser
Læs mereBliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening
Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe
Læs merePlanlægning for arealer til energianlæg FORDEBAT. september 2018
Planlægning for arealer til energianlæg FORDEBAT september 2018 Ny plan Baggrund Aalborg Kommune har en langsigtet politisk målsætning om, at kommunen i 2050 skal være uafhængig af fossile brændsler. Aalborg
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning
Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereNordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg
Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem
Læs mereHOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar
Læs mereKlimastrategi 2012-2015 Tilpasning. Bilag 2
Klimastrategi 2012-2015 Tilpasning Bilag 2 25.august 2011 Denne del af Aalborg Kommunes klimastrategi omhandler, hvordan Aalborg Kommune forbereder sig på de kommende klimaændringer med stigende havvandstand
Læs mereOpfølgningg på Klimaplanen
2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er
Læs mereMiljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.
Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan
Læs mereKlima- og energipolitik
Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011
Læs mereTillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.
Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold
Læs mereHørsholm Kommune Klimapolitik November 2009
Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål
Læs mereKlimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan
Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?
Læs mereGRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN
GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN Udarbejdet af Esbjerg Kommune, Klima & Bæredygtighed. Foto: Esbjerg Byhistorisk Arkiv, Kystinspektoratet/Hunderup Luftfoto, Fiskeri- og Søfartsmuseet
Læs mereNotat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3
Notat Dato: 10.03.2014 Sagsnr.: 2013-35946 Dok. nr.: 2013-274023 Direkte telefon: 9931 9461 Initialer: LO Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg
Læs mereKlimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune
Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller
Læs mereAnalysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.
Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring
Læs mereStatus og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen
Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs
Læs mereKlimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009
Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion
Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan for Holbæk Kommune
Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan 2013-25 for Holbæk Kommune - Retningslinjer og rammebestemmelser for Klimatilpasningsplan Forslaget behandles i byrådet den 18. december
Læs mereVedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi
Vedtaget af Byrådet den 22. december 2009 Klimastrategi 2 Indledning Viborg Kommune ønsker at forstærke sin indsats for forbedring af klimaudviklingen. Klimaet er under forandring, blandt andet kendetegnet
Læs mereGruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser?
Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser? Hvilke klimarelaterede udfordringer er de største for jeres kommuner? - Lavtliggende grunde
Læs mereMiljøpolitik. Odense Kommune
Miljøpolitik Odense Kommune Forord................................................................ 3 Visionen for en bæredygtig udvikling i Odense................ 4 Miljøpolitikken.....................................................
Læs mereKlimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima
Klimatilpasning, strategi og udfordringer KøbeKøbenhavn Kommunes klimaplan Kommunes klimatilpasning 6 mål for København: Energi fra kul til vind Transport fra biler til cykler og brint biler Bygninger
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
Læs mereBæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Læs mereKapitel 1 Forord... 3. Kapitel 2 Klimaplanens rammer og indhold... 4 - Afgrænsning... 4 - Opfølgning... 4
Kapitel 1 Forord... 3 Kapitel 2 Klimaplanens rammer og indhold... 4 - Afgrænsning... 4 - Opfølgning... 4 Kapitel 3 Målsætninger og mål... 5 - Klimaplanens overordnede mål:... 5 - Mål for kommunen som virksomhed:...
Læs mereKLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE
Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord
Læs mereFremtidens smarte fjernvarme
Fremtidens smarte fjernvarme Omstilling til fossilfri varmeproduktion Aalborg Kommunes strategi for fossilfri varmeproduktion Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk
Læs merewww.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune
www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereStrategi for klima og grøn omstilling. Lemvig Kommune
Strategi for klima og grøn omstilling Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereStrategi for håndtering af regnvand
2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.
Læs mereStrategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg
Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg 1 Disposition for oplæg 1. Indledende om strategisk energiplanlægning & målsætninger
Læs mereKlimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer
Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme
Læs mereStatus og perspektiver Åben Land. Opstartsmøde Åben Land 23. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen
Status og perspektiver Åben Land 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereKLIMAPÅVIRKNINGER BÆREDYGTIG HELHEDSORIENTERET VANDFORVALTNING I FREMTIDEN
KLIMAPÅVIRKNINGER BÆREDYGTIG HELHEDSORIENTERET VANDFORVALTNING I FREMTIDEN ATV Jord og Grundvand Helhedsorienteret vandforvaltning 28. November 2018 VANDKREDSLØBET Nedbør Nedbør Havet Havet Vand på terræn
Læs mereKlimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI
Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen
Læs mereKlimapolitik. for Gribskov Kommune
Klimapolitik for Gribskov Kommune April 2012 Indholdsfortegnelse Indledning...5 Baggrund for klimaarbejde i Gribskov Kommune...6 Gribskov Kommunes karakteristika...6 Gribskov kommunes værdier og vision...6
Læs mereKlimatilpasning i Odense Kommune
Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger
Læs mereFremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune
Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige
Læs mereStrategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune
Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi
Læs mereKlimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline
Klimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline Opgaven fra 2030-panelet Klima Ambassadør Uddannelsen er et undervisningsforløb for københavnske 7. klasser. Uddannelsen inddrager eleverne i
Læs merePOLITIK FOR KLIMA OG ENERGI UDKAST
POLITIK POLITIK FOR KLIMA OG ENERGI indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer,
Læs mereKommunernes Klimaudspil sammen tager vi udfordringerne op Del 1
Kommunernes Klimaudspil sammen tager vi udfordringerne op Del 1 1 2 Indholdsfortegnelse 03 Forord 04 Introduktion til Kommunernes Klimaudspil 05 Kommunernes bud på en klar opgavefordeling 06 Vedvarende
Læs mereKOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN
KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN August 2019 /sagsnr. 19/28991 Baggrund Den strategiske energiplanlægning, som blev defineret af KL og Energistyrelsen i 2010, er en målsætning om at udbrede omlægningen
Læs mereVarmeplanlægning - orientering om Varmeplan Aalborg.
Punkt 12. Varmeplanlægning - orientering om Varmeplan Aalborg. 2013-35946. Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til s orientering status for Varmeplan Aalborg 2030, fase 1 og videreførelse af arbejdet
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereGOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid...
GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid... GO2GREEN Svendborg Kommune er partner i GO2Green. GO2Green er en nonprofitorganisation, som arbejder for den grønne omstilling. Organisationen finansieres
Læs mereStatus og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen
Status og perspektiver Vest gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 %
Læs mereVisionsplan for Ærøs energiforsyning
Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket
Læs mereEnergiregnskab Skanderborg Kommune 2009
Energiregnskab Skanderborg Energiregnskab med CO2-udledning for hele Skanderborg Kommune, inklusive private og erhverv for 2009 er forelagt Miljø- og Planudvalget 6. juni 2011. Regnskabet er i lighed med
Læs mereKlimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune
Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge
Læs mereEJENDOM OG BYGGERI KLIMASTRATEGI
EJENDOM OG BYGGERI KLIMASTRATEGI FORORD FN s klimapanel peger på, at klimaændringer igennem de kommende år vil betyde stigende globale temperaturer, flere hændelser med ekstremnedbør og stigende havspejl.
Læs mereBæredygtighedsstrategi
Bæredygtighedsstrategi 2016-20 Bæredygtighedsstrategiens vision: Sammen skaber vi et grønt og stærkt Aalborg, hvor mennesker trives! Økonomi / Stærk Social / Trivsel Miljø / Grønt Bæredygtighedsstrategiens
Læs mereBy, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand
By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning
Læs mereForslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.
Forslag til tillæg nr 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan
Læs mereMiljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016
Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.
Læs mereOrganisering af arbejdet med miljøvurdering i Aalborg Kommune
Organisering af arbejdet med miljøvurdering i Aalborg Kommune v/lone Pedersen Teknik & Miljø Rådmand Mariann Nørgaard Ledelsessekretariat Udviklings- og adm. chef Frede Aagren Direktør Christian Bjerg
Læs mereArbejdsark til By under vand
Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,
Læs mereEr Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan
Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser
Læs mereForslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune
Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile
Læs mereGreen Cities fælles mål, baggrund og midler
Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal
Læs mereKlimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.
Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i
Læs mereResultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne
Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer
Læs mereresumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN
resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN indhold forord 4 Hvordan og hvorfor 6 Odenses klimavision og klimamål 8 Fokusområder 10 Energi og forsyning 12 Energibesparende
Læs mereEU's borgmesteraftale om klima.
Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of
Læs mere-Vand i byer risikovurderinger
Oversvømmelse Hvorfra? Klimatilpasning -Vand i byer risikovurderinger v. 1 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 2 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 3 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 4 Vand og oversvømmelse Hvorfra?
Læs mereKlimatilpasning i praksis. Vintermøde om jord og grundvandsforurening marts 2010 Vingstedcentret
Klimatilpasning i praksis Vintermøde om jord og grundvandsforurening 9.-10. marts 2010 Vingstedcentret Klimatilpasning i praksis Hvilke klimaændringer kan vi forvente? Rambøll Overfladevand, kloakker og
Læs mereGreve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune
Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereVordingborg Kommune har udarbejdet kommuneplantillæg for Klima tilpasning og CO 2 reduktion.
NOTAT Sags nr.: 13/22224 Dokument nr.: 121716/13 Sagsbehandler: Erik Rasmussen Dato: 06-11-2013 Miljørapport for Kommuneplantillæg nr. 5 Klima Tilpasning og CO 2 Miljøvurdering Indledning Vordingborg Kommune
Læs mereAnnual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014
Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål
Læs mereSammen skaber vi et grønt og stærkt Aalborg, hvor mennesker trives. Introduktion til Bæredygtighedsstrategi
Sammen skaber vi et grønt og stærkt Aalborg, hvor mennesker trives Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2016-2020 1 FORORD Aalborg Kommune skal være en bæredygtig og SMART kommune, der bygger på miljømæssig,
Læs mereEnergiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen
Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på
Læs mereFremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Læs mereHVIDOVRE KOMMUNE STRATEGISK ENERGIPLAN 2019
. 0 HVIDOVRE KOMMUNE STRATEGISK ENERGIPLAN 2019 Hvidovre Kommune Center for Plan og Miljø Høvedstensvej 45 2650 Hvidovre www.hvidovre.dk pom@hvidovre.dk 3639 3580 1 HVIDOVRE KOMMUNES STRATEGISKE ENERGIPLAN
Læs mereKlimarådet anbefalinger til Horsens Kommune 2. december 2010
Klimarådet anbefalinger til 2. december 2010 Forord Klimarådet har i de foreliggende anbefalinger valgt at sætte fokus på energi og CO 2 udledning. Efterfølgende vil klimarådet tage emner som klimatilpasning,
Læs mereKlimaregnskab for kommunen som helhed
123 Klimaregnskab for kommunen som helhed 2015 November 2018 Dokument nr. D2018-261283 Sags nr. S2018-10289 1 Nordfyns Kommune arbejder med tre sammenhængende regnskaber for klima og affald: 1., som vedrører
Læs mereKlimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon
Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt
Læs mereThomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling
Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod
Læs mere