Introduktion til Klimastrategi Forebyggelse og tilpasning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Introduktion til Klimastrategi 2012-2015. Forebyggelse og tilpasning"

Transkript

1 Introduktion til Klimastrategi Forebyggelse og tilpasning

2 Aalborg Kommune tager medansvar for de globale klimaudfordringer. Det sker bl.a. ved at satse på flere vedvarende energikilder i energiforsyningen og på transportområdet samt ved at reducere energiforbruget og ved at plante mere skov. 2

3 Indholdsfortegnelse Klimaet ændrer sig... 4 Aalborg sætter klimaet på dagsordenen... 6 Vision for klimaforebyggelse... 8 En bred vifte af energikilder Spar på energien Nye veje i transport Flere træer og mere skov Tilpasning til klimaforandringerne Sådan sikrer vi os mod oversvømmelse Kloakkerne på overarbejde Hvad med kysterne Sikring af by og infrastruktur Krav til vandløb Rent drikkevand Seks fokusområder for tilpasning

4 Klimaet på jorden ændrer sig Verdens klimaforskere er enige om, at de klimaændringer, der på nuværende tidspunkt kan registreres og opleves, ikke er en naturlig del af jordens udvikling, men derimod er menneskeskabte og blandt andet skyldes udledning af CO 2. Klimaet ændrer sig Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere en naturlig del af udviklingen, men derimod menneskeskabte. Det skyldes brug af fossile brændsler som kul, olie og naturgas til energiproduktion og transport. Det betyder, at mængden af CO 2 i atmosfæren er steget voldsomt. For høj CO 2 koncentration i atmosfæren forrykker balancen mellem den del af sollyset - og dermed varme, der slipper ind i atmosfæren i forhold til, hvad der kommer ud igen den såkaldte drivhuseffekt. Derfor stiger temperaturen og det ændrer vores klima. Over 70 % af verdens CO 2 -udledning kommer fra byerne. Storbyerne har derfor et stort ansvar for at spare energi og for at gå over til vedvarende energikilder. 4

5 Fossile brændsler Klimaændringerne tager til i styrke de næste mange år, og konsekvenserne vil være mere ekstremt vejr og vandstandsstigninger. Det vil også påvirke Aalborg. Med Klimastrategi vil Aalborg Kommune medvirke til at forebygge yderligere klimaændringer og tilpasse sig til de klimaforandringer, der kommer. Strategien skal samtidigt sikre, at klimapolitikkerne bliver centralt placeret i kommunens planlægning indenfor byudvikling, energi-, miljø-, natur- og trafikplanlægning jf. Aalborg Commitments og Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi

6 Aalborg under landsgennemsnittet I Aalborg Kommune udleder hver indbygger i gennemsnit 7,8 ton CO 2 om året. Det er et pænt stykke under landsgennemsnittet i Danmark, som er på 10 ton CO 2 pr. indbygger. Aalborg sætter klimaet på dagsordenen Klimastrategien bygger på flere års energi- og miljøindsatser i Aalborg. Strategien opstiller mål og strategier for, hvordan Aalborg Kommune kan forebygge og reducere udledning af drivhusgasser, samt bedst muligt tilpasse sig bl.a. stigende havvand og mere ekstrem nedbør. leve op til de internationale forpligtigelser, og samtidig nå Aalborgs Kommunes og Danmarks mål om at blive fossilfri. I Aalborg Kommune udleder hver indbygger i gennemsnit 7,8 ton CO 2 om året. Det er et pænt stykke under landsgennemsnittet i Danmark, som er på 10 ton CO 2 pr. indbygger. Energibesparelser og -effektiviseringer samt vedvarende energi er forudsætninger for, at vi kan 6

7 Fossile brændsler Kul, olie og naturgas kaldes under ét for fossile brændsler. I 2050 skal Aalborg Kommune være uafhængig af fossile brændsler, og energiforbruget skal være reduceret med %. Klimastrategi omfatter for første gang forpligtigelser for alle sektorer inkl. transport og landbrug. Den hidtidige indsats har primært omfattet energiforsyningen. Her er det lykkedes at reducere CO 2 udledningen med 30 % i perioden Det er bl.a. sket gennem øget udnyttelse af overskudsvarme, øget energispareindsats og øget anvendelse af vedvarende energi. Nuværende CO 2 udledning målt i ton co 2 pr. år. Aalborgs klimaplaner 1992 Brundtland-plan 2004 Bæredygtig Forsyning 2004 Aalborg Commitments Bæredygtighedsstrategi Aalborg Kommunes Klimastrategi 7

8 Vision Aalborg Kommunes vision er, at vi skal være uafhængig af fossile brændsler og være drivhusgasneutrale senest i Vision for klimaforebyggelse Aalborg Kommunes vision er, at vi skal være uafhængig af fossile brændsler og være drivhusgasneutrale senest i Klimastrategien er første skridt i retning af at omsætte visionen til strategi, mål og handlinger. Drivhusgasneutral At være en drivhusgasneutral kommune betyder, at der ikke udledes mere drivhusgas, end naturen selv kan optage. Udover CO 2 er metan og kvælstof-oxid også drivhusgasser. 8

9 Klimastrategien fastlægger konkrete mål for reduktion af CO 2. Det gælder for alle sektorer og handlinger, som skal gennemføres frem mod 2015 med henblik på at reducere energiforbruget og brug af fossile brændsler og styrke andelen af vedvarende energi. Klimastrategien er første skridt i retning af at eliminere kommunens samlede CO 2 udledning fra fossile brændsler i Reduktion af drivhusgas i Aalborg Kommune frem til 2050, hvor udledningen skal være elimineret. (2010 =Indeks 100). Klimastrategiens handlinger skal koordineres og udmøntes via kommunens øvrige planlægning herunder bl.a. Kommuneplan, Energistrategi, Varmeplan, Trafik- og Miljøhandlingsplan og Erhvervsplan. 9

10 Vedvarende energi Vedvarende energi skal i 2030 udgøre 60 %, og i 2050 skal den udgøre 100 % af al energiforsyning. En bred vifte af energikilder Aalborg Kommune har i de seneste 20 år arbejdet målrettet for at nedbringe energi- og ressourceforbruget i energiforsyningen. I dag er overskudsvarmen fra industri og affaldsforbrændingsanlæg i stor udstrækning CO 2 -neutral. Den udgør en stor del af den fjernvarme, der leveres til Aalborg Kommunes centrale fjernvarmeforsyning, og som i 2030 skal dække op til 90 % af varmeforsyningen i Aalborg Kommune. Fjernvarme er et meget fleksibelt energisystem, hvor der kan anvendes CO 2 -neutrale energikilder, som biogas, solvarme, geotermisk energi, halm og træ. Vedvarende energikilder skal erstatte brugen af fossile brændsler. I Aalborg Kommune udgør vedvarende energi i dag knap 30 % af den samlede energiforsyning. I 2030 skal den udgøre 60 % og i 2050 skal den udgøre al energiforsyning. 10

11 Der skal også satses på udbygning af vindmølleenergi med flere vindmølleparker, større og mere effektive møller og muligvis også møller til havs. Vindenergi skal udgøre 80 % af elforbruget i Solens energi skal udnyttes både til produktion af el (solceller) og til varmeproduktion (solvarme). Der skal inden 2020 opsættes minimum m 2 solcelleanlæg i Aalborg Kommune, og solvarme skal sammen med varmepumper være primær energikilde til opvarmning uden for fjernvarmeområderne i Biobrændsel i form af halm, gylle, træ og organisk affald er vigtige for en fossilfri energiforsyning. Det skal i højere grad udnyttes ikke mindst som biobrændstof i transportsektoren. I 2030 skal 30 % af energiforbruget i Aalborg Kommune dækkes af lokale biobrændsel ressourcer. Aalborg Kommunes vision om en fossilfri og drivhusgasneutral kommune senest i 2050, betyder satsninger på flere forskellige vedvarende energikilder og intelligente energisystemer (smartgrids). 11

12 Energibesparelser Det er nødvendigt at reducere energiforbruget med % i de næste 40 år, hvis vi skal sikre, at der er nok vedvarende energi til rådighed. Spar på energien For at nå målet om at være fri af fossile brændsler i 2050, er det helt afgørende, at vi alle sparer på energien. Kun på den måde kan vi reducere energiforbruget med % i løbet af de næste 40 år. Det er nødvendigt for at kunne sikre, at der er nok vedvarende energi til rådighed. Sparekravet gælder både kommunen, erhvervsvirksomheder og private husholdninger. Kommunen går forrest som virksomhed med en lang række ambitiøse energi sparemål for bl.a. byggeri, it-udstyr, gadebelysning og den kommunale kørsel. Når Aalborg Kommune fremover bygger fx skoler og daginstitutioner, skal de fra 2012 opføres som lavenergibyggeri. Ligesom der skal sættes massivt ind for at opnå yderligere energibesparelser i de kommunale bygninger gennem energirenovering og etablering af vedvarende energianlæg bl.a. solceller. Som borgere i kommunen er vi alle energiforbrugere. Derfor er det vigtigt, at vi forstår konsekvensen af vores energiforbrug. 12

13 Børn og unge i Aalborg Kommune skal uddannes til at kunne forholde sig til klimaudfordringerne og forstå deres sammenhænge. De skal klædes på til at træffe klimaansvarlige valg i deres hverdag både i skolen og hjemme. De klimakompetencer, de tilegner sig i skolen, vil kunne overføres og bruges hjemme og holde hele livet. Alle folkeskoler i Aalborg Kommune skal inden 2015 være certificeret som Grønt Flag Grøn Skole og dermed have indført undervisning i klima og energibesparelser. KLIMAANSVAR Det er ikke nok, at vi sparer 50 % på opvarmning af vores hjem, hvis vi samtidigt flytter til en bolig, der er % større. På samme måde udhules energibesparelsen ved køb af en ny vaskemaskine, hvis vi samtidigt køber et større og mere energiforbrugende tv. 13

14 Andet transportvalg Dobbelt så mange passagerer skal køre med kollektiv trafik i Nye veje i transport Transport af mennesker og gods står for en tredjedel af den samlede CO 2 udledning i Aalborg Kommune. Som borgere i Aalborg Kommune har vi selv et ansvar for at være med til at reducere CO 2 -udledningen bl.a. når vi vælger transportmiddel. Derfor skal vi i højere grad anvende kollektiv transport, cykle eller køre sammen med andre. Det skal gøres mere attraktiv at vælge kollektiv trafik. Målet er, at den kollektive trafiks andel af den samlede transport skal være dobbelt så stort det vil sige, at det skal stige fra knap 20 % i dag til 40 % i Samtidigt skal det være nemmere og mere sikkert at være cyklist, så flere vælger cyklen - specielt på de kortere ture. Målet er, at cykeltrafikkens andel af den samlede transport fordobles til 10 % i Det skal bl.a. opnås ved hjælp af flere cykelstier og et netværk af cykelpendlerruter. Endelig skal personbilernes andel af den samlede transport reduceres fra de nuværende 75 % til 50 % i Personbilerne skal i 2050 primært bestå af elog hybridbiler. Indtil da skal brugen af miljøvenlige køretøjer fremmes gennem udbygning af infrastrukturen med optankningsanlæg for fossilfrie brændsler og strøm. Kommunens egen bilpark skal løbende udskiftes med energieffektive køretøjer, og bybusserne skal i 2020 køre på minimum 50 % biobrændstof. 14

15 Flere træer og mere skov Udover at begrænse udledning af CO 2, er det også vigtigt, at vi benytter naturens mulighed for at optage CO 2. En effektiv måde er ved at plante nye træer og dermed få større skovområder. I takt med at træerne vokser, binder træerne nemlig CO 2 fra atmosfæren, når de danner blade, stammer og rødder. Målet er, at kommunens skovareal skal fordobles i løbet af én trægeneration. CO 2 kan også reduceres ved at begrænse landbrugsproduktionen i de lavbundsområder, hvorfra der sker en særlig stor CO 2 udledning. Det giver samtidigt mulighed for at genoprette vådområder og giver også miljømæssige gevinster i form af mindre udvaskning af kvælstof til vandmiljøet. Strategiens samlede mål for naturen er, at kommunens andel af skov- og vådområder skal fordobles inden 2030, så der bliver grundlag for at udvikle mere og bedre natur med en stor variation af planter og dyr (biodiversitet). Et stort bøgetræ kan årligt optage og binde 3-4 ton CO 2 fra atmosfæren. 15

16 Klimascenarie Klimastrategien er baseret på et scenarie med en temperaturstigning på 2-3 o C, og en havvandsstigning på mellem 0,1 1,2 m frem mod Tilpasning til klimaforandringerne Aalborg Kommune står overfor at skulle forholde sig til klimaændringer som stigende vandstand i Limfjorden og Kattegat samt mere ekstremt nedbør. Selv hvis det lykkes at reducere de globale udslip af drivhusgasser, vil temperaturen over de næste mange år alligevel stige. Klimaforskere vurderer, at klimaforandringerne først rigtigt tager fat omkring Herefter vil klimaforandringerne til gengæld accelerere meget hurtigere end tidligere. Prognosen for, hvor voldsomme klimaforandringerne bliver, afhænger af det valgte fremtidsscenarie. Klimastrategien tager udgangspunkt i et klimascenarie med en temperaturstigning på 2-3 o C og en havvandsstigning i Limfjorden på mellem 0,1 1,2 m frem mod 2100 samt flere storme og mere voldsom regn. 16

17 Tilpasning til klimaforandringerne Klimatilpasning er en langsigtet proces. Derfor er det vigtigt, at klimatilpasning allerede nu indarbejdes i den kommunale planlægning, fordi mange beslutninger om bl.a. byudvikling og infrastruktur har en lang tidshorisont. Sådan sikrer vi os mod oversvømmelser Med udsigt til mere regn og havvandsstigning er vi nødt til at planlægge, hvordan vi fremover skal håndtere de større mængder vand. Hvordan kan vi sikre byerne mod oversvømmelse? Hvordan kan vi undgå, at kloakvand løber ind i kældrene, som følge af overbelastning af kloakkerne? Vi skal også sikre vandløb mod større udledninger af vand samt sikre samfunds- og naturmæssige værdier i kystnære områder. Dette er blot nogle få af mange problemstillinger, der er udfordringen i Aalborg Kommune og som klimastrategien tager hul på. Kloakkerne på overarbejde Aalborg Kommune og Aalborg Forsyning, Kloak A/S har i flere år arbejdet på at afdække betydningen af klimaforandringerne. På baggrund af erfaringer fra tidligere oversvømmelser i byen, er der indarbejdet strategier og praksis i kloaksaneringen, så kloakkerne kan klare større og kraftigere nedbørsmængder. 17

18 Målet er, at alle kommunens kloakker inden 2100 skal separatkloakeres, så regnvand og spildevand holdes adskilt. På den måde kan spildevandet renses særskilt inden udledning, og regnvand kan ledes direkte til naturen. Fælleskloakerede områder ændres til separatkloakerede områder, så udledning af urenset spildevand til vandløb og Limfjorden undgås. Fra 2012 skal der i alle lokalplaner indgå en beskrivelse af, hvordan regnvandet håndteres baseret på LAR. Ligesom der også i alle fremtidige byomdannelses- og renoveringsprojekter, så vidt muligt skal indarbejdes LAR-løsninger. Hvad med kysterne Udsigten til vandstandsstigninger i havet omkring Danmark på op til 1,2 m vil få konsekvenser for kyststrækningerne i Aalborg Kommune. Det betyder, oversvømmelse af lavtliggende kystarealer som fx strandenge, erosion samt tilbagetrækning af kyster, tab af udsatte landbrugsarealer, bygninger, veje og anden infrastruktur. Eksisterende diger skal måske forhøjes. Der hvor åer løber gennem digerne, vil afvandingen gradvis blive sværere, da en højere vandstand i havet samtidig betyder, at den større afstrømning fra åerne bliver vanskeligere. Foruden sommerhusområder nær kysterne er der en lang række andre områder langs kommunens kyststrækning, hvor der skal foretages en mere detaljeret kortlægning af oversvømmelsesrisikoen. Disse kystnære områder omfatter by, landbrug og beskyttede naturområder. Sikring af by og infrastruktur Byerne rummer de privat- og samfundsmæssige største værdier i form af bygninger, vejanlæg samt øvrig infrastruktur til vand, energi, kloak og kommunikation, som kan være truet ved oversvømmelser. Klimaændringerne skal tænkes ind i byplanlægningen, så der ikke planlægges ny byudvikling i oversvømmelsestruede områder, eller der skal indtænkes klimasikring i planlægningen. I eksisterende byområder lægger klimastrategien op til, hvor og hvordan, der skal sikres mod oversvømmelser fx forhøjede bygningskvoter for byggeri i lavtliggende områder. Et af målene er, at der ikke byudvikles eller anlægges store vejanlæg i områder, der på sigt må opgives. LOKAL Afledning af regnvand (LAR) LAR betyder, at regnvandet anvendes, nedsives eller fordampes hvor det falder, i stedet for at blive ledt i kloakken. Byområdernes LAR-løsninger afhænger blandt andet af, om der er mulighed for nedsivning, så regnvand kan afledes uden om kloaksystemet. 18

19 Krav til vandløb Tilstanden i de danske vandløb er allerede påvirket og ventes at blive det endnu mere af højere temperatur og mere nedbør. Konsekvenserne er bl.a. oversvømmede arealer langs vandløb, mere udledning af næringsstoffer og pesticider og erosion af åbrinker. Aalborg Kommune skal med strategien sikre, at kommunens vandløb overholder kravet om god økologisk tilstand, og samtidigt håndtere udfordringerne med afledning af større vandmængder og et ændret vandkredsløb. Rent drikkevand Klimaændringerne øger risikoen for, at voldsommere regn kan medføre nedsivning af sygdomsfremkaldende eller skadelige kemiske stoffer til grundvandet. Stigende temperaturer i sommerhalvåret kan også påvirke drikkevandets friskhed og forringe smagen. Derfor er det nødvendigt at beskytte sårbare drikkevandsressourcer og forebygge forurening. 19

20 Oversvømmelser Der er seks områder i Aalborg Kommune, der er særligt oversvømmelsestruede. Seks fokusområder for tilpasning For at forstå klimaforandringernes konsekvenser for Aalborg Kommune, er der blevet lavet en undersøgelse med en permanent vandstandsstigning på henholdsvis 1 m og 2,42 m ved stormflod i Undersøgelsen udpeger de seks potentielt mest udsatte geografiske fokusområder i Aalborg Kommune. Det er områder langs kommunens Kattegat kyst og langs Limfjorden. Men der vil også være andre områder end de seks fokusområder, der på sigt bliver berørt af klimaforandringerne. Resultatet af undersøgelsen er vejledende og skal i udbygges med en kortlægning af den konkrete klimarisiko for de seks områder samt i et katalog over de tiltag, som kan anvendes for konkret at kunne tilpasse områderne til klimaforandringerne. 20

21 Fokusområderne er: De centrale havneområder En generel vandstandsstigning på 1 m vil ikke umiddelbart få de store konsekvenser for Nørresundby og Aalborg. Derimod vil alle de havnenære arealer på begge sider af Limfjorden blive oversvømmet ved en højvandshændelse på 2,42 m i Oversvømmelser vil berøre relativt store områder til beboelse, erhverv og fritidsområder. Men også veje, jernbane og tekniske installationer vil blive ramt, herunder også Limfjordstunnellen. Romdrup Å En generel vandstandsstigning fra fjordsiden vil få indflydelse på områder omkring Romdrup Å, som fx særligt værdifulde landbrugsarealer, ferske enge, strandenge, veje, ejendomme i det åbne land og industriområder. Vandstandsstigning svarende til stormflod i 2100 vil betyde oversvømmelse af store områder, og dette vil få konsekvenser for Aalborg Havn, Aalborg Renseanlæg Øst, industrikvartererne i Aalborg Øst, ejendomme i det åbne land og landbrugsarealer. Sommerhusområdet Hals/Hou En generel vandstandsstigning på 1 m vil ikke direkte berøre de ca sommerhuse i området. Stigningen vil dog få indflydelse på naturbeskyttede områder som strandeng, mose, overdrev og hede. En vandstandsstigning svarende til stormflod i 2100 vil betyde oversvømmelse af store områder, og dette vil få konsekvenser for mange sommer- 21

22 husejere. To store områder beliggende vest for sommerhusområdet har karakter af lavning. Områderne strækker sig ind i selve sommerhusområdet. Strømningsvejene i disse lave områder følger ikke vandløbene, og her kan der opstå afstrømning på terræn ved kraftige regnhændelser. Hasseris Å En generel vandstandsstigning på 1 meter fra fjordsiden, vil få indflydelse på områder som landbrugsarealer, ferske enge, strandenge, veje, ejendomme i det åbne land og byområder. Vandstandsstigning svarende til stormflod i 2100 vil betyde oversvømmelse af store områder, og dette vil bl.a. få konsekvenser for store dele af Mølholm og Hasseris Enge. arealer såsom mose, sø og enge. Lindenborg Å Vandstandsstigning svarende til stormflod i 2100 vil betyde oversvømmelse af områder, der strækker sig fra Limfjorden til syd for Gudumholm. Her vil store områder oversvømmes, og dette vil få konsekvenser for beboerne i området, materielle værdier og naturen. Strømningsvejene for vandet, der falder som regn følger generelt vandløbenes forløb herunder Lindenborg Å s. Et stort område øst for Storvorde er et inddæmmet landbrugsområde, som i dag holdes tørt ved dræning, vil kunne blive oversvømmet ved pumpesvigt. Øster Å Kærby og den indre del af Øster Ådal og et område beliggende vest for Øster Å ved Dall Villaby har karakter af lavning. En del af Kærby er i dag beskyttet af diger langs Øster Å. Strømningsvejene for vandet, der falder som regn i det viste område, følger generelt Øster Å s forløb. Enkelte steder i lavninger følger strømningsvejene ikke vandløbet, og her kan der være en potentiel risiko for oversvømmelser. Oversvømmelserne vil få indflydelse på områder som landbrugsarealer, veje, industri, ejendomme i det åbne land, byområder og naturbeskyttede 22

23 23

24 Aalborg kommune og klimaet Med Aalborg Commitments har Aalborg Kommune forpligtet sig til at placere klimaindsatsen centralt i kommunens politikker for energi, transport, indkøb, affald, landbrug og skovbrug. Sundhed og Bæredygtig Udvikling 2012 Rantzausgade Aalborg Tlf aalborg. dk

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN

resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN indhold forord 4 Hvordan og hvorfor 6 Odenses klimavision og klimamål 8 Fokusområder 10 Energi og forsyning 12 Energibesparende

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Svendborg Kommune. Revision af klimapolitik Foråret 2012

Svendborg Kommune. Revision af klimapolitik Foråret 2012 Svendborg Kommune Revision af klimapolitik Foråret 2012 Indhold Revision af Svendborg Kommunes klimapolitik... 3 Overordnede statslige mål... 3 Energi og CO 2... 3 Klimatilpasning... 4 Svendborg Kommunes

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

indhold 1 grundlag... 4 2 energi og ressourcer... 6 3 energiforbrug... 10 4 klimatilpasning... 14 5 bæredygtig byudvikling... 18

indhold 1 grundlag... 4 2 energi og ressourcer... 6 3 energiforbrug... 10 4 klimatilpasning... 14 5 bæredygtig byudvikling... 18 indhold 1 grundlag........................ 4 2 energi og ressourcer......... 6 3 energiforbrug................. 10 4 klimatilpasning................ 14 5 bæredygtig byudvikling....... 18 6 hvad kan du

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen Aalborg Kommune Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen arbejder for et bedre miljø i Aalborg og omegn - også i de næste 100 år! Kloakforsyningen forbedrer miljøet

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark - om Videncenter for Klimatilpasning Maj 2011 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: DMI / Videncenter for

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling

Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Klimaplan 2025 Favrskov Kommune

Klimaplan 2025 Favrskov Kommune Klimaplan 2025 Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Favrskov Kommune forstærker klimaarbejdet Forord...3 Indledning...4 Internationale og nationale mål...6 Mål, forbrug og CO 2 -udledning...8 Indhold i

Læs mere

Klimaplan 2025 Favrskov Kommune

Klimaplan 2025 Favrskov Kommune Klimaplan 2025 Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Forord...3 Indledning...4 Internationale og nationale mål...6 Mål, forbrug og CO 2 -udledning...8 Indhold i Klimaplan 2025...12 Tema 1 - Energiplanlægning...14

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Klimahandlingsplan 2011-2020

Klimahandlingsplan 2011-2020 Sorø Kommune Klimahandlingsplan 2011-2020 Juni 2011 Henvendelse om publikationen kan ske til: Fagcenter Teknik og Miljø Rådhusvej 8 4180 Sorø Tlf. 5787 6000 Publikationen kan hentes under "planer" på Sorø

Læs mere

Bæredygtighedsstrategi

Bæredygtighedsstrategi BILAG 1 Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Udkast Indhold 1. Forord 3 2. Indledning 4 3. Visioner for et Bæredygtigt Aalborg 8 4. Strategiens fire bærende principper 10 4.1 Helhedstænkning 10 4.2 Bæredygtige

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Svendborg Kommune. Revision af klimapolitik 2012 Forslag august 2012

Svendborg Kommune. Revision af klimapolitik 2012 Forslag august 2012 Svendborg Kommune Revision af klimapolitik 2012 Forslag august 2012 Indholdsfortegnelse REVISION AF SVENDBORG KOMMUNES KLIMAPOLITIK... 3 OVERORDNEDE STATSLIGE MÅLSÆTNINGER... 3 ENERGI OG CO 2... 3 Svendborg

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Teknik og Miljø 2011

Teknik og Miljø 2011 Teknik og Miljø 2011 2 Klimaplan 2011 Klimaplan for Slagelse Kommune Vedtaget af byrådet den 20. juni 2011 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 5 Forord 6 Indledning 8 Reduktion af CO 2 9 Klimatilpasning 11 Hovedspor,

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Særlige indsatsområder jf. Klimapolitikken Indsats Mål Status el. Mål 3: Reduktion af borgeres og virksomheders CO 2 -udledning Mål 5:

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

I uprioriteret rækkefølge vurderer Ferslev Borgerforening, at formålet med den kombinerede gang- og cykelsti er bl.a.:

I uprioriteret rækkefølge vurderer Ferslev Borgerforening, at formålet med den kombinerede gang- og cykelsti er bl.a.: Aalborg Kommune Sundhed og Bæredygtig Udvikling Rantzausgade 4 Postboks 248 9000 Aalborg Ferslev, den 5. maj 2012 Vedr.: Sti fra Ferslev til Svenstrup 1. Baggrund Nedenstående ansøgning er udarbejdet af

Læs mere

Klimainvesteringer i kommunerne. fordi vi ikke har råd til andet

Klimainvesteringer i kommunerne. fordi vi ikke har råd til andet fordi vi ikke har råd til andet fordi vi ikke har råd til andet Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kontrapunkt Foto: Stock.xchng Sats: Kommuneforlaget

Læs mere

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Tema: Kloakering Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Klimatilpasning vi reagerer proaktivt ved blandt andet at lære af historien. Disposition 1. Vores 100 års regn. 5 steder ramt forskellige

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Energipolitisk Konference København, den 4. september 2014 Niels From 1 Hvorfor skal vi omstille til VE? Forsyningssikkerhed /

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Middelfart Spildevand

Middelfart Spildevand Strategi 2015-2018 Middelfart Spildevand Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være bæredygtig og robust. Indledning Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Klimastrategi 2012-2015 Forebyggelse

Klimastrategi 2012-2015 Forebyggelse Klimastrategi 2012-2015 Forebyggelse Denne del af Aalborg Kommunes klimastrategi omhandler hvordan Aalborg Kommune tager medansvar for de globale klimaudfordringer. Det sker ved at satse på en fossilfri

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Kommuneplanlægning for Klima og Energi

Kommuneplanlægning for Klima og Energi Kommuneplanlægning for Klima og Energi Indkaldelse af ideer og forslag - Foroffentlighed til kommuneplanen 2013 Borgermøde tirsdag d. 26. februar kl. 17.00 Status Klima og energi dækker bredt. Det er alt

Læs mere

Ledelsens evaluering. Hvad indeholder grønt regnskab? Tværfagligt grønt engagement

Ledelsens evaluering. Hvad indeholder grønt regnskab? Tværfagligt grønt engagement Indledning Herning, en grøn kommune i bevægelse! Herning kommune er en kommune i bevægelse. Det gælder på erhvervs-, sports- og kulturområdet og det gælder den grønne udvikling. Med en grøn udvikling tiltrækker

Læs mere

Klimastrategi 2009. Dato: 05.02.2009 Rev. Dato: 17.12.2009 Version: 13

Klimastrategi 2009. Dato: 05.02.2009 Rev. Dato: 17.12.2009 Version: 13 Klimastrategi 2009 Dato: 05.02.2009 Rev. Dato: 17.12.2009 Version: 13 Borgmesterens forord 2 Det forekommer indlysende, hvorfor vi skal have en klimastrategi. Klimaforandringer er ikke længere noget videnskabsfolk

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere