Beskrevet med input fra Pædagog Malene Tange Elmsted og leder Nina Lybke, Solvognen, Gladsaxe Kommune BAGGRUND

Transkript

1 152

2 Temakasser De fysiske rammer Beskrevet med input fra Pædagog Malene Tange Elmsted og leder Nina Lybke, Solvognen, Gladsaxe Kommune Temakasser BAGGRUND Kort om metoden En legeplads rummer nogle gange flere legemuligheder, end man umiddelbart kan se. En god leg med tydelige rammer kan være med til at styrke børns trivsel og glæde ved at være udendørs. Temakasser er kasser med forskelligt indhold, der kan bruges til en bestemt type leg, fx højtlæsningskasse eller malerkasse. Med temakasser tydeliggøres forskellige legemuligheder, og det udvider børnenes udfoldelsesmuligheder. Derudover sikrer temakasser synergi mellem de ting, som børnene er optagede af, og dagtilbuddets pædagogiske læreplaner. Metoden er målrettet børn i alderen ½-6 år. Pædagogiske overvejelser Temakasser skaber et dynamisk udeliv, hvor legepladsens rum er i konstant udvikling i samspillet mellem børnenes interesser og dagtilbuddets pædagogiske opgave. Temakasser skaber fleksible, rammesatte muligheds- og læringsrum for børnenes leg på legepladsen med afsæt i børnenes interessefelter. Metoden understøtter børnenes leg i form af færre konflikter og større dialog mellem børnene og skaber ro til fordybelse og fælles oplevelser børnene imellem. Den appellerer også til medindflydelse, når kasser skal etableres eller suppleres med nyt indhold. Formål Temakasser er med til at: øve børn i at indgå i forskellige legefællesskaber skabe interesse og dialog mellem børn på tværs af alder og køn styrke børns fordybelse og koncentration i leg styrke det enkelte barns selvværd og mulighed for at udnytte sine styrker. 153

3 METODEBESKRIVELSE Hvad er konteksten? Temakasser er en integreret del af hverdagen og en måde til bevidst at indrette et dagtilbuds udeliv/legeplads på, så børnenes læring og sociale trivsel er i centrum. Konkrete elementer i metoden Brug af materialer afhænger af, hvilke type temakasser, der passer til dagtilbuddets børn og voksne. Tænk på børnenes behov, alder og interesseområder, når kasserne udvikles. Er børnene optaget af dyr, er det ideelt at udvikle en find-dyr-kasse eller insektkasse. Tænk også kasserne sammen med dagtilbuddets overordnede pædagogiske læreplansmål. Eksempler på temakasser: Gravekasse: Børnespader i forskellige størrelser, koste, spande, vandkander og skattekister (her opbevarer børnene de skatte, de graver op, og som pædagogerne af og til har gravet ned). Arkæologikasse: Minitelt, blomsterskovle, pensler, sæbesvampe, neglebørster, forstørrelsesglas, fossiler og bog om fossiler. Find-dyr-kasse: Papir, farveblyanter, gennemsigtige plasticbægre med låg, forstørrelsesglas, mikroskop og bog om kryb i naturen. Lejrbålskasse: Træ, optænding, grilludstyr, lejrbålssanghæfter, tæpper og guitar. (2-6 år) Gårdkasse: Diverse bondegårdsdyr, kurv med halm (heri gemmes dyrene, så børnene skal finde dem, før de kan lege med dem), bondegård og bog om bondegårdsdyr. (velegnet 1-3 år) Højtlæsningskasse: Tæppe, (pege)bøger og kælebamse. (velegnet ½-6 år) Udespilskasse: Jumbomikado, kongespil, kroket og lignende. (velegnet 3-6) Kreativkasse: perler, søm, hammer, snor, saks, lim mv. (velegnet 1-6 år) Såkasse: Frø, urtepotter, plantekasser, håndskovl og håndrive. (velegnet 3-6 år) 154

4 Køkkenkasse: madvarer og ingredienser til trylledej, viskestykker, forme og køkkenredskaber. (velegnet 2-6 år) Malerkasse: Malerpensler, fejekoste og spande (børnene maler med vand) (velegnet 1-6 år) De fysiske rammer Temakasser Fremgangsmåden trin for trin Når I skal i gang: Personalegruppen laver brainstorm over, hvordan legepladsen/uderummet kan deles op i forskellige legerum med tilknyttede temakasser. Overvej fx: Hvilke steder fungerer Hvad skal der være mere af Hvilke steder bruger børnene Hvilke steder bruger børnene ikke Hvordan kan steder, børnene ikke bruger, blive interessante Er børnene optaget af noget, som de skal have mulighed for at udforske udendørs. I denne fase kan børnene inddrages og bidrage med deres perspektiver og erfaringer om eget børnemiljø. Opdel legepladsen i legerum: Ved at opdele legepladsen i legerum bliver det lettere at holde styr på temakasserne og samtidig få udnyttet udearealet optimalt. Flere temakasser kan høre til samme legerum. Etablering af kasserne: Det er nemmest at holde temakasserne opdaterede og arbejde pædagogisk med indholdet, hvis der er en fast medarbejder tilknyttet. Der udarbejdes også en overbliksseddel, der definerer, hvilket legerum temakassen tilhører samt indhold, rammer og regler for brug af kassen. Personalet introducerer nye kasser for hinanden på et personalemøde. Så kan man også få idéer fra hinanden. Med passende mellemrum kan medarbejderne bytte de temakasser, som de er ansvarlige for. Det sikrer dynamik i legerummene og videreudvikling af temakasserne. Introduktion for børnene: Den ansvarlige medarbejder introducerer temakassens indhold, rammer og regler for børnene eventuelt for en lille gruppe ad gangen. Kassen kan udvides af børnenes idéer og forslag. I takt med at børnene lærer rammerne og reglerne at kende, kan medarbejderen i højere grad forholde sig observerende og nysgerrig i forhold til, hvordan børnenes interaktion styrkes og udvikles med afsæt i temakassen. 155

5 » Hele personalegruppen gik en tur på legepladsen, hvor vi overvejede og skrev ned, hvad der kunne være brug for i forhold til de tegn (observationer), vi havde set hos børnene. Fx i forhold til gravekassen, havde vi set tegn på, at børnene gravede alle vegne over hele legepladsen. Så det var oplagt at finde et sted, hvor de måtte grave, og hvor alle de nødvendige redskaber var tilgængelige. Nogle store drenge, som lå inde i busken og gravede, var interesserede i at fange dyr, som de godt ville undersøge mere. Det blev til en find-dyr-kasse, som nu er en integreret del af gravekassen. Malene Tange Elmsted, pædagog Daglig brug: Medarbejderen er i det daglige ansvarlig for at åbne legerummet og temakasserne nogle temakasser kan børnene selv administrere, andre kræver, at en voksen er til stede. Børnene bestemmer selv, hvilket legerum eller hvilken temakasse de vil beskæftige sig med. De kan vælge at gå fra et rum til et andet. Børnene kan vælge, om de vil være sammen med deres bedste venner eller vil være sammen med andre med samme interesse som dem selv. Den sociale trivsel mellem børnene og mellem barn og voksen opstår i fællesskabet omkring temakassen. Indhold og læringsmuligheder i temakassen og legerummet skaber dialog og læring børnene imellem. Videreudvikling: Videreudvikling af temakasserne sker ved, at medarbejderne observerer, hvad der sker i de rum og med de temakasser, som de hver især er ansvarlige for. Læg mærke til, hvad et barn eller børnegruppen interesserer sig for. Medbring observationerne til et personalemøde og diskuter, hvordan børnenes nysgerrighed og interessefelter kan udvikle nye temakasser. AFSLUTTENDE VURDERING Fordele ved metoden Temakasser skaber dialog og fordybelse børnene imellem. Den fælles interesse om kassen og den leg, indholdet lægger op til, styrker børnenes relationer til hinanden. De voksne har tydelige funktioner og roller på legepladsen. Det giver ro til at være nærværende og støttende i forhold til børnenes interaktion og dialog samt observerende i forhold til det enkelte barns trivsel og læring. Pædagogerne kommer rundt om mange børn. Herunder også børn, som de ellers ikke har så meget at gøre med. Det giver personalet forskellige perspektiver på det enkelte barns læring og trivsel. Forhold, man skal være opmærksom på For at sikre, at de voksne er nærværende og kan fordybe sig i legen med børnene, er det nødvendigt, at en medarbejder er ansvarlig for det praktiske omsorgsarbejde pudse næse, skifte ble, hjælpe med toiletbesøg osv. Start eventuelt med at udtænke ét legerum med temakasser ad gangen for langsomt at komme i gang. Sæt børnene ind i temakassernes rammer og regler. 156