Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt
|
|
- Oliver Johansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen siden 1992 arbejdet med Bytrafikprojektet. Målgruppen for Bytrafikprojektet er de 90 kommuner med sammenhængende bysamfund med mere end indbyggere. Hovedparten af de større bykommuner har i dag udarbejdet trafik- og miljøhandlingsplaner. Fremover vil Miljøstyrelsen styrke den generelle vejledning, bl.a. i form af støtte til demonstrationsprojekter, der kan anvise nye veje til at styrke integrationen af miljøhensyn i den kommunale planlægning. Kommunernes muligheder Generelt har udviklingen i lokaliseringsstrukturen og transportsektoren betydet, at samfundets daglige funktioner er blevet stadig mere afhængige af transport. De daglige ture er i stigende omfang blevet så lange, at de ikke kan udføres som cykel- eller gangture, og i mange tilfælde kun vanskeligt med kollektiv trafik. Det skaber en afhængighed af bilen som transportmiddel og problemer i det daglige for folk uden bilrådighed. De trafikskabte miljøproblemer koncentreres i byerne. Godt 40% af vejtrafikken foregår i byerne. Det er i byerne, vi finder de støjbelastede boliger. Det er i byernes gader, vi finder de største koncentrationer af luftforurenende stoffer osv. Størrelse af det nødvendige trafikarbejde afgøres af byens fysiske indretning og funktionalitet. Gennem den fysiske planlægning fastlægges de afstande mellem bolig og arbejde, til indkøbsmuligheder, daginstitutioner osv. som danner rammerne for borgernes mobilitetsbehov. De fysiske og organisatoriske samspil mellem de enkelte transportformer afgør den enkelte transportbrugers valgmuligheder for så vidt angår transportformer og dermed det samlede for byens transport. En cykelsti fremmer eksempelvis fremkommeligheden for cyklen, men rigtigt anlagt kan den samtidigt betyde bedre tilgængelighed til stationer og busser og dermed sikrer en fremkommelighed mellem hjem og arbejde som gør brugen af cykel-tog-bus kombinationen konkurrencedygtig overfor bilkørsel. De korte afstande, koncentrationen af funktioner osv. gør det realistisk at forfølge målsætninger om forbedringer på miljøområdet netop i byerne. Kommunerne har i vid udstrækning kompetence til at gennemføre reguleringer af bytrafikken gennem parkeringspolitik, regulering af hastigheder for biler, sikring af fremkommelighed for cyklister og fodgængere, prioritering af den kollektive trafik i byens trafikmønster osv.
2 Kommunerne har selv et transportbehov, som kan effektivisere gennem bedre koordinationer mellem de enkelte forvaltningers kørsler eller ved krav om miljømæssig effektivisering i forbindelse med udlicitering af kørselsopgaver for kommunen. En række af de helt centrale beslutninger for byens samlede trafikarbejde tages således af kommunerne. Udnyttes mulighederne, vil kommunerne kunne bidrage væsentligt til reduktion af f.eks. CO2- emissionerne. Relation til andre aktører Kommunernes beslutninger foregår ikke i et tomrum. På EU-plan arbejdes for at sikre udviklingen af energieffektive transportmidler og effektive katalysatorer. På statsligt plan udstikkes de nationale målsætninger og gennem afgiftsstruktur m.v. skabes de overordnede rammer for at kunne træffe mindre miljøbelastende transportvalg. Den fysiske planlægning foregår i et tæt samspil mellem kommuner, amter og stat. I sidste instans er borgernes aktive medvirken og adfærd afgørende for om rammerne udnyttes til fordel for miljøet eller ej. Det er således vigtigt at opbygge en art koncerntankegang, således at kommunerne, amter, statslige institutioner, EU, trafikselskaber, erhvervslivet, borgere m.v. kommunikerer og arbejder tæt sammen og dermed tilstræber, at de enkelte initiativer ses i sammenhæng og supplerer hinanden. Bytrafikprojektet For at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen siden 1992 arbejdet med det såkaldte Bytrafikprojekt. Målgruppen for Bytrafikprojektet var de 90 kommuner med sammenhængende bysamfund med mere end indbyggere. Formålet med Bytrafikprojektet er at støtte kommunernes arbejde med at etablere et systematisk plangrundlag, samt at støtte realiseringen af konkrete projekter økonomisk. Et væsentligt element i Bytrafikprojektet har derfor været de tilknyttede puljeordninger. Fra var der i alt 150 mio. kr. til rådighed i den såkaldte Trafik- og miljøpulje. For at opnå støtte var det en betingelse, at kommunerne forpligtigede sig til at udarbejde en helhedsorienteret trafik- og miljøhandlingsplan. Handlingsplanerne skulle som minimum indeholde en kortlægning af de trafikskabte miljøproblemer udfra parametrene: støj luftforurening energiforbrug uheld barriereeffekt/tryghed visuelt miljø På baggrund af de kortlagte problemer opstilles lokale målsætninger, som skal relateres til de nationale målsætninger.
3 Desuden har det været et krav for tildeling af støtte, at der ud fra målsætningerne og kortlægningen af de trafikskabte miljøproblemer opstilles en prioriteret liste af foranstaltninger til at nedbringe disse. Endelig skal der i handlingsplanen opstilles en konkret tidsfølge og et budget for gennemførelse af handlingsplanens foranstaltninger. Resultater Ud af de 90 største kommuner har Miljøstyrelsen kendskab til 73 kommuner, der er i gang med eller har udarbejdet en trafik- og miljøhandlingsplan (4/5 af målgruppen). Alle disse kommuner har således kortlagt de trafikskabte miljøproblemer, opstillet målsætninger, opstillet en prioriteret liste af foranstaltninger til at løse problemerne samt opstillet en tidsplan og budget for gennemførslen af handlingsplanen. Mange af de støttede projekter har drejet sig om fredeliggørelse af bymidter, trafiksaneringer, hastighedsdæmpninger, anlæg af cykelstier osv. Eksempler på mere eksotiske projekter er busprioritering i Aalborg, Bycyklen i København og CykelBusters i Århus. Erfaringerne fra den første generation af handlingsplaner viser, at det primært er på områderne trafiksikkerhed, barriereeffekt og det visuelle miljø der skabes resultater. For de øvrige parametre støj, luftforurening og energiforbrug opstilles typisk målsætninger svarende til de nationale, mens der endnu ikke i særligt omfang er sat handling bag. Af mere generelle resultater i kommunerne er det Miljøstyrelsens opfattelse, at der er sket en styrkelse af de tekniske forvaltningers kompetence med hensyn til at håndtere trafik- og miljøindsatsen. Da trafik- og miljøproblemer ofte går på tværs af kendte sektor- og fagskel, har den øgede fokus på trafik og miljø aktualiseret behovet for øget samarbejde på tværs af fagforvaltningerne. Desuden har arbejdet med trafik og miljø styrket samspillet mellem politikere, borgere og de tekniske forvaltninger. Fx anfører mange kommuner, at der i dag er større lokalpolitisk forståelse for at mindske de trafikskabte miljøproblemer. Endelig er det et væsentligt resultat at Miljøstyrelsen har fået etableret et kontaktnet til kommunerne og at kommunerne har en indgang til Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen vil pr. 1. oktober 1997 iværksætte en evaluering af Trafik- og miljøpuljen. Evalueringen vil sammen med Miljøstyrelsens egne erfaringer og en foreløbig evaluering af puljens to første år, der blev udgivet i 1995, være med til strukturere rammerne for det fremtidige arbejde med Bytrafikprojktet. Det videre arbejde med Bytrafikprojektet Målet for det videre arbejde med Bytrafikprojektet er at kvalificere kommunerne muligheder for at bidrage til en opfyldelse af de nationale målsætninger for støj, luftforurening og CO2. Til dette formål har Miljøstyrelsen frem til 1999 rådighed over puljen Miljøhensyn i den kommunale planlægning. Puljemidlerne udgør i 5 mio. kr. pr. år. Det overordnede formål med puljen er, at formidle viden om virkemidler til inspiration for kommunernes arbejde med trafik og miljøplanlæg-
4 ning og således forstærke indsatsen i forhold til at planerne bliver implementeret. Der er i modsætning til tidligere ikke mulighed for at give anlægsstøtte. I lyset af erfaringerne med første generation af trafik- og miljøhandlingsplaner vil Miljøstyrelsen fremme projekter, der konkret anviser virkemidler til at begrænse stigningen i transportbehovet. Desuden vil Miljøstyrelsen fremme projekter, der sigter mod at overflytte transport fra biler til mindre miljøbelastende transportformer bl.a. ved at skabe bedre sammenhæng mellem kollektiv trafik, cykel og gang. I den første ansøgningsrunde modtog Miljøstyrelsen knap 60 projektforslag til en samlet værdi af godt 30 mio. kr. Generelt giver projektforslagene gode svar på, hvordan trafik- og miljøhandlingsplanerne kan videreudvikles. Hovedparten af ansøgningerne giver ideer til, hvordan CO2-emissioner, støj og luftforurening kan integreres i planlægningen. Valg af transportmiddel. Flere projekter tager udgangspunkt i bolig-arbejdsstedtrafikken. Projekterne undersøger, hvordan hele rejsen fra hjem til arbejde kan gøres lettere og hurtigere ved at kombinere kollektiv trafik med andre transportformer. Et af de igangsatte projekter undersøger, om etablering af en billig og praktisk udlejningsordning for cykler ved større terminaler kan styrke brugen af cykel som transportmiddel mellem bus/tog og arbejdspladserne. Det er hensigten at opstille konkrete forslag til en praktisk etablering i København, Århus og Aalborg. Et projekt i Hillerød Kommune vil bl.a. opstille en model for, hvordan en virksomhed i samarbejde med sine ansatte kan mindske miljøbelastningen ved pendlertrafikken. Projektet foregår som et samarbejde mellem kommunen, DSB, HT og en større virksomhed. Projektet er dermed et godt eksempel på, hvordan inddragelsen af flere aktører kan medvirke til at skabe nye resultater indenfor trafik og miljø. Odense Kommune har fået støtte til at etablere CarSharing i Danmark. Erfaring viser, at når man først ejer en bil, bruger man den til en række formål, hvor den ikke er strengt nødvendigt. Erfaringer fra Tyskland peger på, at hver bil i en bilklub kan erstatte 5-10 privatbiler. Projektet skal give et dansk erfaringsgrundlag for at vurdere, om etableringen af bilklubber kan nedsætte den samlede bilkørsel. Det er endvidere et formål at belyse i hvilket omfang folk, der i dag ikke har adgang til bil, begynder at bruge bil og hvilken betydning det har for den samlede bilkørsel. Det regionale niveau må på længere sigt inddrages i de kommunale trafik- og miljøarbejde. Miljøstyrelsen har igangsat et projekt i Fyns Amt, der undersøger hvilke konsekvenser trafik- og miljøvirkemidler kan have på et regionalt niveau, når de gennemføres isoleret i et enkelt byområde. F.eks. kan man forestille sig, at gennemførslen af parkeringsrestriktioner i een by vil få den konsekvens, at byens attraktion falder til fordel for nabobyerne. Projektet undersøger, hvordan virkemidler til regulering af trafikken kan optimeres på regionalt niveau, således at konkurrenceforholdet imellem de forskellige byer ikke ændres. Projektet skal resultere i en metode, der gør det muligt for amter og kommuner i fællesskab at vurdere, hvilke virkemidler det vil være bedst at tage i anvendelse i den pågældende region.
5 Transportbehov tematiseres mest direkte i et projekt om mobilitet som Miljøstyrelsen har igangsat i samarbejde med Vejle Amt. Projektets formål er at afdække de områder, hvor amtet spiller en væsentlig rolle for udviklingen i behovet for mobilitet. Projektet forsøger at finde metoder til at sikre mobiliteten i amtet samtidigt med, at det nødvendige transportarbejde og dermed miljøbelastningen reduceres. En af de konkrete ideer i projektet er at udvikle metoder til systematisk vurdering af, hvordan amtslige beslutninger påvirker transportbehovet. Centralisering af amtslige institutioner kunne være et eksempel. Lokal Agenda 21 er for tiden et højt prioriteret område i mange kommuner. Trafikken er et af de emner, som kun sjældent behandles i den sammenhæng. Haslev Kommune har defineret et projekt, hvor kommuneplan, miljøhandlingsplan, trafik- og miljøhandlingsplan og Agenda 21 samkøres. Miljøstyrelsen forventer at projektet vil kunne styrke trafikvinklen i det lokale Agenda 21 arbejde. Afsluttende bemærkninger Som det fremgår af eksemplerne, er der i kommunerne mange bud på, hvordan de nationale målsætninger for støj, luftforurening og CO 2 -emissioner kan forfølges og integreres i de trafik- og miljøhandlingsplanerne. Ansøgningerne afspejler således, at der i kommunerne arbejdes engageret med at videreudvikle trafik- og miljøhandlingsplanerne. Det er relevant at diskutere værdien af statslige puljer i forhold til lovgivning. Burde trafik- og miljøhandlingsplanerne integreres i planlovssystemet og gøres obligatoriske for alle kommuner? Eller er de opnåede resultater opnået gennem frivillighed, økonomisk gulerod, netværk og dialog tilstrækkelige. Det er imidlertid vigtigt at holde sig for øje, at det næppe er muligt at gøre gode ideer lovpligtige. Internt i kommunerne er det centralt, at trafik- og miljøplanlægningen bliver integreret med kommunens øvrige planlægning og således forankres på flere niveauer i forvaltningen. Dette indebærer, at der sker en koordinering af indsatsen på trafikområdet med det lokale Agenda 21-arbejde, at de trafikskabte miljøproblemer medtænkes i erhververvsplanlægningen, lokalisering af institioner m.v. samt at kommunen ved køb af transportydelser medtænker miljøbelastningen. Seks afsluttende konklusioner er: Kommunerne har en væsentlig rolle i løsningen af de trafikskabte miljøproblemer. 80% af de større bykommuner har udarbejdet en trafik- og miljøhandlingsplan. I mange kommuner er der således etableret et helhedsorienteret plangrundlag til at håndtere trafik og miljø og dermed sikre, at planlægning af trafik og miljø i højere grad bliver integreret i kommunernes øvrige planlægning. Samarbejdet mellem kommunerne skal styrkes på det regionale niveau. Der er i kommunerne mange bud på, hvordan de nationale målsætninger på transportområdet kan integreres i den kommunale planlægning. Ansøgningerne til Bytrafikprojektet afspejler, at der i kommunerne arbejdes engageret med at videreudvikle trafik- og miljøhandlingsplanerne. Det er behov for, at udvikle metoder til løbende at kunne kvantificere effekten af den kommunale indsats, således at dette bidrag kan sammenholdes med bidraget fra andre virkemidler.
6 Bytrafikprojektet viser, at det nationale niveau gennem etablering af netværk, økonomisk støtte, systematisering og formidling af viden på trafik- og miljøområdet kan medvirke til, at kommunerne opbygger et planlægningsgrundlag, der kan håndtere de trafikskabte miljøproblemer.
Trafikskabt miljøbelastning i danske byer
Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet
Læs mereOplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG
Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,
Læs mereCyklens potentiale i bytrafik
Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik
Læs mereByfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereTrafik - altid en grøn vej. Politik
Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,
Læs mereBedre Miljø i Byerne. EU s temastrategi for bymiljøet
Bedre Miljø i Byerne EU s temastrategi for bymiljøet Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Hvorfor fokus på bymiljøet? Miljøproblemerne koncentreres i byerne støj, luftforurening, kemikalier, overforbrug
Læs mereEn ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget
Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,
Læs merePuljemidler som styringsinstrument i den langsigtede trafik- og miljøplanlægning
Evaluering af Trafik og Miljøpuljen: Puljemidler som styringsinstrument i den langsigtede trafik- og miljøplanlægning Vibeke Lehmann Nielsen - PLS Consult Søren Tholstrup - PLS Consult Bent Flyvbjerg -
Læs mereArbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.
Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for
Læs mereKommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne
Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereStrategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009
Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik Aalborg trafikdage 25. august 2009 Transportaftalen, januar 2009 - Principper for en grøn transportpolitik Transportens CO2-udledning
Læs mereNIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE
NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner
Læs mereKravspecifikation. Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen
Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen Region Hovedstaden udbud af mobilitetsplaner i hovedstadsregionen kravspecifikation version 1 - juli
Læs mereCO 2 -tiltag her og nu
For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler
Læs mereET INNOVATIONSFORLØB OM MOBILITET
ET INNOVATIONSFORLØB OM MOBILITET Hvad er MOBILITET Mobilitet er mere end rejsen fra a til b. Mobilitet handler ikke kun om afstanden fra a til b Uden god mobilitet hænger det moderne liv dårligt sammen.
Læs mereIndstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010
Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.
Læs mereDNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen
DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08 Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen Regeringens pejlemærke Transportsektorens CO 2 udslip skal
Læs merePROJEKTBESKRIVELSE. Kommuneplanlægning
Kommuneplanlægning Vordingborg kommune er centralt placeret i Øresundsregionen og den ny Femernregion som vigtig transportkorridor mellem Skandinavien og Europa via Gedser og den kommende faste forbindelse
Læs mereBløde og hårde virkemidler
Bløde og hårde virkemidler - og nogle eksempler Susanne Krawack Tetraplan rafikale udfordringer Antallet af biler stiger i Danmark Trafikarbejdet med bil stiger med 15% over de næste 10 år Meget større
Læs mereRegion Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport
Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING
Læs mereKommunen har udpeget fem centrale temaer i arbejdet med trafikplanen:
SYNOPSIS Projekt Trafikplan for Furesø Kommune Kunde Furesø Kommune Notat nr. 1 Dato 2012-08-02 Til Fra Furesø Kommune Rambøll Synopsis for Trafikplan for Furesø Kommune Furesø Kommune har besluttet at
Læs mereFremtidens kollektive transport i Region Sjælland. Marts 2017
Fremtidens kollektive transport i Region Sjælland Marts 2017 Intro Et velfungerende system af busser og tog er vigtigt for borgernes mobilitet både for den unge, som skal til en ungdomsuddannelse, for
Læs mereKommunernes og regionens fælles vision og principper for den kollektive trafik i Syd og Sønderjylland.
Kommunernes og regionens fælles vision og principper for den kollektive trafik i Syd og Sønderjylland. Gennem de sidste år er der sket store omlægninger af den kommunale og regionale bustrafik i Syd og
Læs mereMobilitetsplaner Et pilotprojekt
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereSammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!
1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6
Læs mereArbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune
Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt
Læs mereEn mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:
Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.
Læs mereKOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK
KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK Publiceret af Trine Stig Mikkelsen RESULTATER SAMLET KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK Publiceret af Trine Stig Mikkelsen Hvilket parti stiller du op for? 10 6,3% Alternativ
Læs mereCO 2 -tiltag her og nu
CO 2 -tiltag her og nu Center for Grøn Transport v/civilingeniør Dorte Kubel TINV Alternative brændstoffer 26. Marts 2010 Program Om Center for Grøn Transport Puljer under Center for Grøn Transport Biodiesel
Læs mereCyklen kombinerer på enestående vis motion og mobilitet. Øget brug af cyklen på de korte ture giver sundere danskere i bedre form.
Intet andet transportmiddel kombinerer så effektivt hurtig og billig transport med ønsket om bæredygtig udvikling og forbedring af folkesundheden som cyklen. Cyklen kombinerer på enestående vis motion
Læs mereEffektivisering af godstransport i byer
Effektivisering af godstransport i byer Ved Erling Hvid & Henrik Køster, COWIconsult Baggrund Godstransporten udgør en væsentlig kilde til byernes trafik- og miljøproblemer. Tidligere undersøgelser - bl.a.
Læs merePå vej mod et bedre bymiljø
NVF s danske udvalg for Miljø og Transport i byer arrangerer: På vej mod et bedre bymiljø Hvor: I Odense på Odense Slot Hvornår: 1.-3. oktober 2009 Program nederst Brug fagligheden og vær med til at skabe
Læs mereVision for banetrafikken i Region Sjælland
Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne
Læs mereMobilitetsplanlægning som redskab
Mobilitetsplanlægning som redskab Jakob Høj, Tetraplan A/S Tetraplan arbejder indenfor alle dele af transportsektoren, gods- og persontransport, kollektiv og individuel trafik samt med trafikkens konsekvenser
Læs mereANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE Udviklings- og forsøgsprojekt: SMART MOBILITET Ændring af transportadfærd et billigt og miljøvenligt bidrag til at sikre mobilitet i Aarhus 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE
Læs mereMiljøvurdering af Mobilitet 2040
Miljøvurdering af Mobilitet 2040 Ikke Teknisk Resume Mobilitet 2040 er en opfølgning på Mobilitetsstrategien og en erstatning af tidligere vejudbygningsplaner. Denne miljøvurdering tager udgangspunkt i
Læs mereForord. I forbindelse med projektet har der været nedsat en styregruppe:
Forord De senere år har der været en stor stigning i den samlede trafik og især den regionale trafik. Indsatsen for at nå de nationale trafik- og miljømål har hidtil ikke fokuseret på den regionale trafik.
Læs mereMiljøtilsynskampagner. Virksomhedsmiljø
Miljøtilsynskampagner Virksomhedsmiljø Tilsynskampagner - Hvad skal vi? Gennemføre to tilsynskampagner om året. Opstille mål for indsatsen og vurdere effekten af kampagnen. Offentliggør digitalt en gang
Læs mereHvilke virkemidler og initiativer mener du er de vigtigste at prioritere/benytte i forbindelse med udviklingen af fremtidens transportsektor?
Baggrund om IDAs trafikundersøgelse Undersøgelsen er gennemført af Ingeniørforeningens analyseafdeling, og blev afsluttet 11. oktober 2006. Deltagerne i undersøgelsen er medlemmerne (ca. 1000 i alt) af
Læs mereGrøn transport i NRGi
Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også
Læs mereAnbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle
Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:
Læs mereStrukturbillede 2030
Strukturbillede 2030 Byudvikling og infrastruktur i Region Sjælland (Sjællandsprojektet) Region Skånes release den 23. juni 2011 i Kristianstad af rapporten Flerkärnighet i Skåne Axel Thrige Laursen -
Læs mereBæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:
Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede Agenda 21 strategi 2020-24 Forslag Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Forord Hedensted Kommune ønsker en bæredygtig vækst og velfærd. Det gør vi blandt andet ved
Læs mereDer udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.
Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 20. juni 2012 2012-732 Forslag til temaer og arbejdsgrupper I forbindelse
Læs mereNETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE
NETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE MN DAGENS PROGRAM Velkommen Hvem er vi? Formålet med netværket Fremtidens udfordringer Mulige temaer til diskussion Hvad får du ud af netværket
Læs mereDagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium
Læs mereTrafik- og Mobilitetsplan for Aarhus Midtby
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 16. juni 2015 Trafik- og Mobilitetsplan for Aarhus Midtby En ny Trafik- og Mobilitetsplan for Aarhus Midtby skal understøtte byens
Læs merefor syddanske ønsker til statens investeringsplan for infrastruktur
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Erik Ørskov Afdeling: Direktørområdet E-mail: Erik.Oerskov@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09/731 Telefon: 76631989 Dato: 6. marts 2009 Notat Opfølgningsstrategi
Læs mereTrafiksikkerhedsplan for København
Trafiksikkerhedsplan for København af ingeniør Caroline Eiler Gotved og sektionsleder Claus Rosenkilde Vej & Park, Københavns Kommune Kort sammenfatning Københavns Kommune har i samarbejde med Københavns
Læs mereMobilitetsstrategi 2013-2025. mod en bæredygtig kommune UDKAST
Mobilitetsstrategi 2013-2025 mod en bæredygtig kommune UDKAST Mobilitet handler om mennesker med mere... Forord Aalborg kommunes Trafik- og Miljøhandlingsplaner har i en årrække været med til at sætte
Læs mereUDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg
Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt
Læs mereCykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009
Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest
Læs mereTrafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer
Helle Huse, civilingeniør, Anders Nyvig A/S Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Det er nu 4 år siden, at arbejdet med de første trafik- og miljøhandlingsplaner blev igangsat. Hovedparten
Læs mereEtablering af miljøzoner i Danmark
Etablering af miljøzoner i Danmark (UOLQJ+YLG&2:, %DJJUXQG Miljøbelastningen fra transporten er i fokus, og der er er gennem de senere år iværksat en lang række tiltag, der sigter på at mindske transportens
Læs mereNotat. Transportvaner for Odense 2018
Notat Transportvaner for Odense 2018 DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes
Læs mereGRØNNE BUSSER I DEN KOLLEKTIVE TRAFIK
03-10-2012 GRØNNE BUSSER I DEN KOLLEKTIVE TRAFIK Kristiana Stoyanova Kontrakter og miljø 03-10-2012 Grønne busser i den kollektive trafik 2 TRAFIKSELSKABET MIDTTRAFIK Varetager planlægning, udbud, kundeservice,
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset Århus C
ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Byrådet via Magistraten INDSTILLING Den 1. december 2003 Tlf. Nr.: 8940 2195 Jour. Nr.: 24.10.05I00 Ref.:
Læs mereFremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger
Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Indlæg ved Birgit Aagaard-Svendsen, Formand for Infrastrukturkommissionen 1 års konference for Infrastrukturkommissionens rapport 1 Visionen
Læs mereNotatet sammenfatter planen. Høringsudgaven kan ses på www.sydtrafik.dk - Om Sydtrafik.
NOTAT Team GIS og Sekretariat Sags id.: 13.05.16-P17-1-14 Sagsbeh.: DL0UCP 07-05-2014 Høring af trafikplan 2014-2018 for Sydtrafik. Trafikplan 2014-2018 er godkendt af Sydtrafiks bestyrelse og sendes i
Læs mere1. Baggrund I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 anføres bl.a. følgende:
NOTAT VEJDIREKTORATET DOK 24 Dato 1. maj 2009 Dok.id J. nr. 101-93 Udmøntning af pulje til mere cykeltrafik 1. Baggrund I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 anføres bl.a. følgende: Parterne
Læs mereAALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen
AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere
Læs mereMobilitetspolitik. Juni 2013
Mobilitetspolitik Juni 2013 1 Indledning Byrådet har vedtaget Vision 2017 vi vil mulighederne. For at fastholde og gennemføre visionerne skal der udarbejdes 13 visionspolitikker herunder en mobilitetspolitik.
Læs mereCykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen
Cykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen Juni 2002 Johan Nielsen Transportrådet Arbejdsnotat nr. 02-02 Transportrådet, Chr. IX's Gade 7, 4., 1111 Købehavn K. Tlf. 33 93 37 38 Fax
Læs mereAf kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:
NOTAT Dato J. nr. 15. august 2012 2012-2131 Beskrivelse af fælles projektbeskrivelser og vurderinger af løsningsforslag Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af
Læs mereTransportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning
Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning
Læs mereKOMMISSORIUM FOR LOKALUDVALG
KOMMISSORIUM FOR LOKALUDVALG På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt 12 lokaludvalg i 10 bydele efter bestemmelsen i den kommunale
Læs mereRETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE
RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde
Læs mereMOBILITET FOR ALLE ANNE FROM REGION MIDT. By- & Mobilitetsplanlægger / Projektleder, COWI Tlf:
MOBILITET FOR ALLE REGION MIDT ANNE FROM By- & Mobilitetsplanlægger / Projektleder, COWI anfm@cowi.dk Tlf: 41763419 HVERDAGSLIVETS STRENGE Konkurrenceparameter i forhold til at tiltrække borgere og virksomheder
Læs mereGodkendelse af høringssvar om Mobilitet 2040
Punkt 2. Godkendelse af høringssvar om Mobilitet 2040 2018-098739 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller at Sundheds- og Kulturudvalget godkender udkast til høringssvar til By- og Landskabsforvaltningen
Læs mereHvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?
Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Forfatter: Per Thost, RAMBØLL NYVIG Baggrund og formål RAMBØLL NYVIG har med assistance fra COWI for Miljøstyrelsen gennemført et udredningsprojekt
Læs mereFREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN
FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne
Læs mereByplanlægning og erhvervsudvikling
Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng
Læs mereKØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004
KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%
Læs mere6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers
Læs mereAarhus tænker fremtiden med smart og god mobilitet Susanne Krawack Mobilitetschef
Aarhus tænker fremtiden med smart og god mobilitet Susanne Krawack Mobilitetschef AARHUS FREIBURG ZÜRICH MÜNSTER KØBENHAVN ODENSE PCT. Generelle mobilitetsudfordringer Biltrafikken stiger! Danskerne
Læs mereEt grønnere transportsystem
Et grønnere transportsystem Transportens miljøbelastning Transportministeriet Side 2 Et grønnere transportsystem Energieffektive transportformer og rene drivmidler Forbedret og effektiv infrastruktur Hensyn
Læs mereErhvervsprojektet Lokalisering, transportbehov og tilgængelighed
Erhvervsprojektet Lokalisering, transportbehov og tilgængelighed Jakob Høj, Tetraplan A/S Svend Otto Ott, Naturstyrelsen Yderområder Mellemstore byregioner Trekantsområdet Omegnskommuner Aalborg Odense
Læs mereTransport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune
Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Baggrund og formål: El, varme og transport er skyld i det største CO2-udslip i Danmark og flere og flere kommuner
Læs merePendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management
Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større
Læs mereMobilitetsråd i Syddanmark
Område: Regionssekretariatet Udarbejdet af: Ebbe Jensen/Ulrich Jensen Afdeling: Regionssekretariatet E-mail: Journal nr.: 08/7009 Telefon: Dato: 7. maj 2008 Notat Mobilitetsråd i Syddanmark 1. Baggrund
Læs mereEvaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro
Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6
Læs merePulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder 1. runde
Tilsagnsnotat Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder 1. runde 13. februar 2014 3 Tilsagnsnotat Der er i 1. runde udmøntet for 55,2 mio. kr. til 14 projekter. I pulje til forbedring
Læs mereTransportsektorens største udfordringer - Mangel på viden eller politisk vilje?
Aalborg Universitet 24. august 2015 Transportsektorens største udfordringer - Mangel på viden eller politisk vilje? SO 2 NO x CO Antal støjbelastede boliger i Danmark 2012 sammenlignet med 2007 (=100)
Læs mereBilag 2, Frederikssundsruten
Bilag 2, Frederikssundsruten Januar 2013 Forventede effekter og evalueringsplan 1. Redegørelse for forventede effekter Realisering af ruten forventes at give en øget andel af cyklister på ruten i forhold
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020
TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...
Læs mereMobilisten. Tegning: JP
1 Mobilisten 2 Tegning: JP Hvad kan få pendleren til at lade bilen stå Kortere rejsetid + flere afgange Rejsetidsgarenti ved samkørsel Bedre busforbindelse til S-tog station Skattefrit bus- og togkort
Læs mereEn bæredygtig transportplan for Danmark
En bæredygtig transportplan for Danmark - et idékatalog fra Danmarks Naturfredningsforening En bæredygtig transportplan der omsættes til handling! Trafikarbejdet i Danmark er støt stigende og forårsager
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 238 Offentligt
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del Bilag 238 Offentligt NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk noahtrafik@noah.dk København den 21. marts 2018 Til Skatteudvalget,
Læs mere06.1 Forslag til administrationsgrundlag for anlægspulje til trafikanlæg i Movias område
Bestyrelsesmøde 29. oktober 2015 / pkt. 6 / bilag 1 Sagsnummer Sagsbehandler JF Direkte +45 36 13 16 70 Fax - jf@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 06.1 Forslag til administrationsgrundlag
Læs mere2019 MOBILITET 2040 PB 1
2019 MOBILITET 2040 1 MOBILITET 2040 Mobilitet 2040 sætter scenen for fremtidens mobilitet i Aalborg Kommune. Vi er alle mobilister og bevæger os som aldrig før. Derfor er vores infrastruktur og miljø
Læs mereBilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009
Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune
Læs mereMovia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer
Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og
Læs mereTØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis
TØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis Aalborg i tidligere internationale projekter The CIVITAS Award for New Mobility Culture Leadership ARCHIMEDES Konsortiet 6
Læs mereARCHIMEDES projektet
ARCHIMEDES projektet ARCHIMEDES projektet Aalborg er kendt som en af foregangsbyerne i Europa inden for miljø- og energirigtige løsninger på transportområdet. Med ARCHIMEDES projektet bliver denne placering
Læs mere15.1 Fremtidens buskoncepter
Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter
Læs mereTRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd
TRAFIKPLAN FOR region midtjylland Den regionale trafikplan herunder X bus og privatbaner Visioner og principper for det regionale rutenet Den regionale udviklingsplan sammenfatter Regionsrådets visioner
Læs mereProjektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde
Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Esbjerg Banegård og i Esbjerg
Læs mere