Indblik. Fra ufaglært til faglært de ufaglærtes forudsætninger for et uddannelsesløft. November Stærkere sammen. Udarbejdet af New Insight

Transkript

1 Indblik Fra ufaglært til faglært de ufaglærtes forudsætninger for et uddannelsesløft Udarbejdet af New Insight November 2014 Stærkere sammen

2 Indledning I dette nummer af INDBLIK præsenterer vi en analyse af den ufaglærte del af arbejdsstyrkens arbejdsmarkedstilknytning og kompetencer. Det er New Insight som har foretaget analysen for LO. Ud af de i alt godt ufaglærte mellem 30 og 65 år i Danmark har 86 pct. af dem gode eller rigtig gode - forudsætninger for at tage en faglært uddannelse på forkortet tid, viser analysen. 14 procent har ikke umiddelbart forudsætningerne for at gennemføre en faglært uddannelse. LO ønsker, at flere ufaglærte får en uddannelse, da der bliver brug for flere faglærte i fremtiden. Men det skal foregå på en måde, der passer til den enkeltes forudsætninger og potentialer. Denne undersøgelse dokumenterer, at ufaglærte er forskellige, og derfor har brug for forskellige former og niveauer for uddannelse. Med et mere differentieret billede ønsker LO at kunne skærpe og styrke indsatsen for kompetenceløftet fra ufaglært til faglært. Og det betyder også at kunne differentiere indsatsen, så kompetenceløftet ikke blot bliver et dominerende mantra, som alle absolut skal underlægges, men som tager hensyn til de forudsætninger og potentialer den enkelte måtte have. Det handler om en vigtig uddannelsespolitisk diskussion af nuværende og fremadrettede initiativer. Initiativer som indholdsmæssigt og strukturelt tager hånd om og sørger for de rette uddannelses- og beskæftigelsesmæssige betingelser for personer med både gode kompetencemæssige forudsætninger og personer med mindre gode forudsætninger. Samtidig viser analysen, at realkompetencevurdering er et absolut vigtig redskab i indsatsen for at kunne honorere de ufaglærtes allerede erhvervede kompetencer, så de hurtigere kan opnå et faglært niveau. Med erhvervsuddannelsesreformen, som træder i kraft i august 2015, får voksne over 25 år bedre mulighed for at tage en faglært uddannelse på kortere tid, da mange ufaglærte allerede har mange af de kvalifikationer, en faglært uddannelse kræver. Erhvervsuddannelse for voksne (EUV) er således, sammen med andre tilbud om opkvalificering, et meget attraktivt tilbud for ufaglærte. Samtidig skal der også være såvel mere specialiserede uddannelsestilbud til de ufaglærte, som ikke umiddelbart ser anledning til et løft, ligesom der skal være tilbud om mere grundlæggende uddannelse til de ufaglærte, der ikke umiddelbart har forudsætninger for at gå i gang med en faglært uddannelse. De skal naturligvis tilbydes den uddannelse, der passer til deres niveau. Det er kendetegnende for de mange reformer inden for såvel uddannelses- som beskæftigelsessystemet, at uddannelsesinitiativer rettet mod såvel unge som voksne går på tværs af reformerne. Med den foreliggende analyse dokumenteres, at de ufaglærte udgør en væsentlig ressource i forhold til at kunne matche arbejdsmarkedets krav, blot der sikres de rette rammer og vilkår, der tager afsæt i den enkeltes forudsætninger og behov. LO håber således at denne analyse og baggrundsrapporten, som hører til, kan danne inspiration til en fortsat debat hos alle involverede aktører i arbejdet for en veluddannet arbejdsstyrke. Ejner K. Holst

3

4 Indledning og baggrund Baggrund Der er markant politisk fokus på et uddannelsesløft af ufaglærte til faglært niveau, og emnet er prioriteret i forsommerens reformer af hhv. erhvervsuddannelserne og beskæftigelsesindsatsen. Et uddannelsesløft kan imødekomme fremskrivninger om, at Danmark har risiko for et betydeligt overudbud af ufaglærte og en mangel på kvalificeret faglært arbejdskraft. Løftet medfører samtidig højere indkomst og forbedrede beskæftigelsesmuligheder for den enkelte og en gevinst for samfundet i form af øgede skatteindtægter og reducerede udgifter til offentlig forsørgelse. Gruppen af ufaglærte er imidlertid ikke homogen, og de ufaglærte har væsentligt forskellige forudsætninger for at indgå i et uddannelsesløft. Nogle ufaglærte vil med en mindre indsats kunne løftes til faglært niveau. Andre har ikke de samme forudsætninger og er ikke i første omgang oplagte at løfte til faglært niveau. Denne gruppe kan løftes et stykke af vejen, der kan kvalificere dem til ordinær beskæftigelse, men uden at opnå et egentligt svendebrev. De store forskelle i gruppen af ufaglærte nødvendiggør en segmentering på baggrund af deres forudsætninger for et uddannelsesløft. De ufaglærtes forudsætninger er imidlertid et komplekst begreb, som ikke kan indfanges af en enkelt variabel. Analysen tager derfor udgangspunkt i et sammensat mål, som indfanger de ufaglærtes bagage i form af deres beskæftigelses- og uddannelseshistorik fra Den enkelte ufaglærte bliver på baggrund af sin bagage indplaceret i en af tre profiler. Det gør det muligt at segmentere gruppen af ufaglærte på deres forudsætninger for at afkorte uddannelsesløftet til faglært niveau. Analytisk fokus og læsevejledning Nærværende analyse vil kortlægge den enkelte ufaglærtes bagage for at vurdere, hvor gode forudsætninger vedkommende har for et løft til faglært niveau. I kapitel 1 beskrives beskæftigelses- og uddannelseshistorikken for alle landets ufaglærte mellem år. De ufaglærte inddeles i tre profiler på baggrund af deres forudsætninger for et uddannelsesløft. I kapitel 2 går analysen tættere på den geografiske fordeling af forudsætninger for at undersøge, hvor der er størst potentiale for et uddannelsesløft. Skal uddannelsesløftet afkortes, skal de ufaglærte have relevant arbejdserfaring, og derfor inddeles de ufaglærte efter hvilken branche, de primært har været beskæftiget i. Det er ikke alle ufaglærte, hvor et uddannelsesløft ligger lige for, og derfor er det oplagt at prioritere den store midtergruppe. I kapitel 3 går analysen tættere på de ufaglærte i Profil 2. Relevant voksen- og efteruddannelse (VEU) kan give merit og derfor undersøges omfang og typen af VEU-aktiviteten for ufaglærte i Profil 2. Knap 24 pct. af de ufaglærte i Profil 2 har været berørt af ledighed i den femårige undersøgelsesperiode. I kapitel 4 behandler analysen de ledighedsberørte og hvordan det er brugbart at sondre mellem ufaglærte med korte og længere ledighedsperioder når ikke alle ufaglærte kan blive løftet som et led i beskæftigelsesindsatsen. 1

5 Indhold Kapitel 1: Mange ufaglærte har klaret sig godt Trods en historisk økonomisk krise har størstedelen af de ufaglærte bevaret tilknytningen til arbejdsmarkedet, arbejdet over ufaglært niveau og deltaget i opkvalificering mv. De fleste ufaglærte har derfor gode forudsætninger for at afkorte et uddannelsesløft til faglært niveau. Kapitel 2: De ufaglærtes geografi og primære brancher Ufaglærte bosat i Jylland har lidt bedre forudsætninger end de ufaglærte i Hovedstaden og Sjælland. Handel er den dominerende branche for ufaglærte, men mange arbejder også inden for vidensservice mv. De ufaglærte inden for industrien har de bedste forudsætninger for et uddannelsesløft. Kapitel 3: Profil 2 særligt oplagte at løfte Ikke alle ufaglærte står lige godt ift. et uddannelsesløft. Det er særligt relevant at satse på den store midtergruppe i Profil 2. Relevant voksen- og efteruddannelse kan afkorte et uddannelsesløft, og knap 46 pct. af de ufaglærte i Profil 2 har deltaget i en eller flere AMU-aktiviteter. Ansatte i industrien har været på kursus i flest dage, mens de ufaglærte inden for transport og bygge- og anlægsbranchen har haft mest brancherelevant AMUaktivitet. Kapitel 4: Ledighedstendenser i Profil 2 Omkring ufaglærte i Profil 2 har været berørt af ledighed. Ikke alle ledige ufaglærte kan løftes gennem den ny etablerede Pulje til uddannelsesløft. Det er derfor brugbart at anvende puljemidlerne til ufaglærte, som ved ledighed er berørt i længere perioder, mens korttidsledige, som reelt er underbeskæftigede, skal bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. 2

6 DESIGN 3

7 Hvem er de ufaglærte? Figur A De ufaglærtes køn For at præcisere analysen af de ufaglærtes forudsætninger for et uddannelsesløft er der foretaget en række afgrænsninger. Analysen arbejder med ufaglærte, som: - Pr er mellem år - Har grundskole eller en gymnasial uddannelse som højeste uddannelse og ikke er i gang med en uddannelse. - Ved udgangen af november 2012 er i beskæftigelse eller ledige (indgår i arbejdsstyrken). Det betyder alle passive eller aktiverede ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der vurderes jobparate. Se uddybning i Baggrundsrapporten Figur B De ufaglærtes alder Procent ,9% Mænd 57,1% Kvinder N= Der er i Danmark ufaglærte, som opfylder de relevante kriterier for analysen. Denne gruppe udgør analysens population, og er skitseret på en række baggrundsvariable i Figur Sammenlignet med den øvrige befolkning er der blandt de ufaglærte en overvægt af mænd, personer over 46 år og en anelse flere indvandrere årige Figur C De ufaglærtes herkomst årige 9,7% årige 0,8% årige årige årige årige Aldersgruppe N= ,5% Dansk oprindelse Indvandrere Efterkommere N= Kilde: New Insight på baggrund af Danmarks Statistiks registre 4

8 Hvordan vurderer vi bagagen? De ufaglærtes bagage et sammensat mål Ufaglærtes forudsætninger for et uddannelsesløft er et komplekst begreb, der ikke kan indfanges af en enkelt variabel. For at kunne operationalisere de ufaglærtes forudsætninger har New Insight udarbejdet et sammensat mål, der samler en række parametre, som indrammer de ufaglærtes beskæftigelses- og uddannelseshistorik. De ufaglærtes forudsætninger for at opnå et kompetenceløft til faglært niveau oversættes til seks empiriske parametre, som videre måles ved hjælp af seks variable (Se Figur 1.1 og baggrundsrapport for yderligere detaljer). De seks parametre er udvalgt på baggrund af indholdet i en realkompetencevurdering (RKV). En individuel realkompetence-vurdering vil indfange langt flere detaljer, og de udvalgte variable skal således ses som et udtryk for de målbare elementer inden for registerdatas begrænsninger. Det er fx ikke muligt at indfange den opkvalificering, de ufaglærte modtager gennem virksomhedsinterne kurser, fra leverandører og andre private udbydere. De ufaglærte vil derfor forventeligt have yderligere forudsætninger, end der er medtaget i analysen. En RKV inddrager oplysninger opnået gennem de sidste seks år, men for at afgrænse mængden af data er de ufaglærtes aktivitet fulgt fem år tilbage i tiden, i perioden I det følgende kapitel beskriver vi de ufaglærte ud fra de seks parametre og det sammensatte mål. Hvad vi har gjort De ufaglærte bliver målt på seks parametre, som indfanger deres bagage i form af beskæftigelses og uddannelseshistorik fra : 1) Grad af ledighed 2) Antal år i samme branche 3) Arbejdet over ufaglært niveau 4) Deltaget i opkvalificering (AMU) 5) Studentereksamen eller ej 6) EUD-grundforløb eller ej Den enkelte ufaglærtes udfald på hver af de seks parametre samles og indplacerer den ufaglærte i tre profiler, som udtrykker deres forudsætninger for et uddannelsesløft Profil 1 bedste forudsætninger for et uddannelsesløft Er ufaglærte, som har en stor bagage med meget arbejdserfaring, arbejdsfunktioner på højt kvalifikationsniveau, en del opkvalificering, uddannelse mv. De ufaglærte i Profil 1 har meget gode forudsætninger for merit og afkorte meget af deres vej til faglært niveau. Profil 2 gode forudsætninger for et uddannelsesløft Er ufaglærte, som har en del bagage med noget arbejdserfaring, noget arbejde på højt kvalifikationsniveau, nogen deltagelse opkvalificering mv.. De ufaglærte i Profil 2 har gode forudsætninger for et uddannelsesløft, og kan også afkorte en del af deres vej til faglært niveau. Profil 3 uden/mindre forudsætninger for et uddannelsesløft Er ufaglærte, som har ingen eller kun en mindre brugbar bagage. De ufaglærte i Profil 3 har i mindre omfang arbejdserfaring fra samme branche, arbejdet på højt kvalifikationsniveau mv. Det vil derfor kræve en stor indsats at løfte Profil 3 til faglært niveau. Se uddybning i Baggrundsrapporten 5

9 Kapitel 1: Mange ufaglærte har klaret sig godt 6

10 De ufaglærtes udfald på parametrene Hvordan scorer de ufaglærte? Analysen viser, at den største gruppe ufaglærte har klaret sig udmærket i perioden fra på trods af en historisk omfangsrig krise, som både har medført massive fyringer og en kraftig reduktion i antallet af ufaglærte jobs. Figur (næste side) illustrerer, at målt på de målbare parametre, som giver merit i et uddannelsesløft til faglært niveau, har størstedelen af de ufaglærte en del beskæftigelsesog/eller uddannelseserfaring. Således har 70 pct. ikke været ledige fra , 54 pct. har haft beskæftigelse i den samme branche alle fem år, 80 pct. har arbejdet over ufaglært niveau, 45 pct. har været på en eller flere AMU-aktiviteter, 25 pct. har en studentereksamen. Til gengæld har kun en meget lille gruppe bestået et EUD-grundforløb. Mange af de ufaglærte er altså højt placeret på et eller flere af de seks parametre, som indfanger de ufaglærtes beskæftigelses- og uddannelseshistorik. Det betyder, at mange af de ufaglærte har en del relevant bagage, som kan afkorte deres løft til faglært niveau. 7

11 De ufaglærtes udfald på parametrene 54 pct. har arbejdet i samme branche fra Figur 1.1 Antal år de ufaglærte har arbejdet i samme branche fra Næsten 70 pct. har ikke været ledig fra Figur 1.2 De ufaglærtes gennemsnitlige bruttoledighed fra pct. af de ufaglærte har deltaget i en eller flere AMU-aktiviteter fra Figur 1.3 De ufaglærtes AMU-aktivitet fra Procent ,1 Procent ,7 Procent , ,3 5,8 10,0 15,2 13,6 0 år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år n= Antal år ,3 1,6 >80 pct. Over 60 pct. under 80 pct. 3,5 Over 40 pct. under 60 pct. 6,6 Over 20 pct. under 40 pct. 19,3 Under 20 pct. Ikke ledig Genmsnt. ledighed n= ,6 0 dage under 2 dage 12,0 over 2 dage under 5 dage 10,6 over 5 dage under 9 dage 9,1 9,2 over 9 dage under 18 dage over 18 dage Antal dage på AMU n= pct. har i et eller flere år arbejdet over ufaglært niveau fra Figur 1.4 I hvilken grad de ufaglærte har arbejdet over ufaglært niveau fra Procent 35,9 25 pct. har en studentereksamen Figur 1.5 De ufaglærtes højest fuldførte uddannelse 25% Kun få ufaglærte har et EUD-grundforløb Figur 1.6 De ufaglærtes gennemførsel af et EUD-grundforløb 1% ,0 10,0 12,5 5,8 14,8 Grad af arbejde over niveau 75% Grundskolen Studentereksamen n= % Har ikke EUD-grundforløb Har EUD-grundforløb n= Har ikke arbejdet over niveau Lidt over niveau Noget over niveau En del over niveau Overvejende over niveau Udelukkende over niveau n= Kilde: New Insight på baggrund af Danmarks Statistiks registre 8

12 De ufaglærte fordelt i tre profiler De fleste ufaglærte har en del relevant bagage, som kan give merit, men få scorer højt på alle seks parametre Figur 1.7 De ufaglærte inddelt i tre profiler på baggrund af deres forudsætninger for et uddannelsesløft til faglært niveau Når vi samler den enkelte ufaglærtes placering på hver af de seks parametre får vi et sammensat mål, som udtrykker den enkelte ufaglærtes potentiale for et uddannelsesløft. Dvs. vi samler alle oplysningerne om deres beskæftigelses og uddannelseshistorik for at kunne vurdere hvor meget bagage den enkelte har, som kan afkorte vejen til et svendebrev. I Figur 1.7 er det illustreret hvordan de ufaglærte inddeler sig når vi slår deres placering på de seks parametre sammen til ét samlet mål for deres forudsætninger. Profil Procent Profil 1 meget gode forudsætninger for et uddannelsesløft: Profil 1- Meget gode forudsætninger 3,0 Ufaglærte, som har en stor bagage og derfor meget gode forudsætninger for merit og kan afkorte meget af deres vej til faglært niveau. Profil 2 gode forudsætninger for et uddannelsesløft: Ufaglærte, som har en del relevant bagage. De har stadig gode forudsætninger for et uddannelsesløft, og kan afkorte noget af deres vej til faglært niveau. Profil 2- Gode forudsætninger 83,1 Profil 3 uden/mindre forudsætninger for et uddannelsesløft: Ufaglærte, som har ingen eller kun en mindre brugbar bagage. Det vil derfor kræve en stor indsats at løfte Profil 3 til faglært niveau. Profil 3- Mindre/uden forudsætninger Kilde: New Insight på baggrund af Danmarks Statistiks registre 13,9 n= Den altdominerende gruppe er Profil 2, som udgør 83 pct. af landets ufaglærte. Fordelingen tydeliggør, at når de udvalgte parametre samles til ét sammensat mål, så har de fleste ufaglærte noget bagage, der kan give dem merit, men der er få, som ligger i toppen på alle seks variable og dermed er placeret i Profil 1. I næste kapitel går analysen tættere på de ufaglærtes geografi og primære brancher. 9

13 Kapitel 2: De ufaglærtes geografi og primære brancher 10

14 Profilerne fordelt på regioner De jyske ufaglærte har lidt bedre forudsætninger, men de tre profiler fordeler sig nogenlunde ens på tværs af de fem regioner Figur 2.1 De ufaglærte inddelt i tre profiler på baggrund af deres forudsætninger for et uddannelsesløft til faglært niveau, særskilt for regioner 100% 3 3,4 3 2,9 2,6 Der er ikke store regionale forskelle på de ufaglærtes forudsætninger, men Hovedstaden og Sjælland har begge en 80% overrepræsentation af de ufaglærte i Profil 3, som har færrest forudsætninger for et uddannelsesløft (jf. figur 2.1). Det skyldes bl.a. en overrepræsentation af ufaglærte med lange ledighedsperioder i København og omegn samt på det 60% 40% 83, ,7 81,6 82,3 Profil 1 Profil 2 Profil 3 sydvestlige Sjælland og Lolland Falster. De jyske kommuner har omvendt en større andel af de ufaglærte med flest 20% forudsætninger fra Profil 1, som bl.a. skyldes længere brancheerfaring, men også en større deltagelse i opkvalificering. 0% 13,5 11,3 13,3 15,5 15,1 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland n= Kilde: New Insight på baggrund af Danmarks Statistiks registre 11

15 Profilerne fordelt på kommuner De bedste forudsætninger er centreret på de midtjyske kommuner Figur 2.2 Den kommunale andel af ufaglærte inden for de tre profiler. Figur 2.2 er tre kort, som viser fordelingen af de tre profiler på kommunalt niveau. Selvom de tre profiler fordeler sig nogenlunde ens på tværs af de fem regioner, er der variationer på kommuneniveau. Således er næsten 5 pct. af de ufaglærte i Solrød i Profil 1, mens det kun gælder 1,8 pct. i Odsherred. Omvendt er København og omegnskommunerne samt store dele af Sjælland kraftigt overrepræsenteret i Profil 3, mens særligt de midtjyske kommuner har færre ufaglærte med få forudsætninger. Kilde: New Insight på baggrund af Danmarks Statistiks registre Note: Landets 98 kommuner er inden for hvert af de tre profiler inddelt i fem lige store grupper. Fx dækker Meget lav over de 20 kommuner, som har den laveste andel ufaglærte inden for hvert profil. 12

16 Uoplyst Offentlig admin. Socialområdet Sundhedsvæsen Vidensservice mv. Hotel og rest. Transport Bygge og anlæg Handel Service mv. Metalindustri Anden fremstilling Fødevarefremstilling Landbrug mv. De ufaglærtes brancher Flest ufaglærte arbejder i industri, handel mv., men omkring 10 pct. har overvejende været ansat inden for vidensservice mv. Hvis vejen til faglært niveau skal afkortes, kræver det at den ufaglærte har relevant brancheerfaring, hvorfor vi her ser på de ufaglærtes branchetilknytning. Det er ønskeligt, at den enkelte ufaglærte tager et uddannelsesløft inden for den branche, hvor vedkommende har størst og nyest erfaring. Derudover er det ikke alle uddannelser, hvor de ufaglærte kan sætte deres opnåede kompetencer i spil. Det er fx nemmere for en ufaglært i detailhandelsbranchen at få merit for erfaring fra beskæftigelse i branchen, end det er for en ufaglært i byggebranchen at få merit i forhold til elektrikeruddannelsen. Det skyldes, at skellet mellem faglært og ufaglært i detailhandlen er meget lille, hvorimod der i byggeriet ikke er tradition for, at ufaglærte beskæftiger sig med faglige håndværksområder som fx murer-, tømrer- og elektrikerfaget. Udover den nævnte brancheerfaring og uddannelsestypen er det nødvendigt at inddrage hensyn til den enkeltes motivation og ønsker, men også den lokale og regionale fremtidige efterspørgsel efter arbejdskraft. Det er dog uden for nærværende analyse at inddrage. Jf. figur 2.3 har af de ufaglærte primært været ansat inden for handel i årene , og for denne gruppe er uddannelser som salgs- eller handelsassistent oplagte. De mange ufaglærte inden for service mv. kan ledes mod ejendomsservicetekniker eller sikkerhedsvagt, mens de ufaglærte inden for transport kan uddannes til lager- og terminaldisponent eller godschauffør. Det er dog ikke kun inden for de traditionelle brancher, at de ufaglærte har haft deres overvejende beskæftigelse. Vidensservice mv. er en bred branchekategori, som indeholder alt fra rådgivningsfirmaer til kreative fag. Omkring 10 pct. af de ufaglærte har primært haft ansættelse inden for denne branche. Her kan ufaglærte i en årrække have arbejdet som teknisk blæksprutte og kan derfor løftes til frontline PC-supporter. Eller en ufaglærte, har længe haft en række administrative funktioner, kan blive kontoruddannet på en af uddannelsens mange specialer. Figur 2.3 De ufaglærte inddelt efter den branche de overvejende har været ansat i fra Antal ufaglærte Kilde: New Insight på baggrund af Danmarks Statistiks registre Primære branche n=

17 De regionale brancher og uddannelser Jyderne har oplagte løft inden for industrien, mens Sjælland skal fokusere på byggeriet Figur 2.4 De ufaglærte inddelt efter den branche de overvejende har været ansat i fra , særskilt for regioner. Der er store regionale forskelle på de brancher, som de ufaglærte primært har været ansat i. Dermed er der også regionale forskelle på hvilke uddannelser, det er nærliggende, at ufaglærte løftes til. Jævnfør figur 2.4 har Hovedstadsområdet en stor andel af ufaglærte inden for vidensservice mv. og hotel- og restaurationsbranchen. De ufaglærte i Hovedstaden er derfor oplagte at løfte mod uddannelser som tjener eller receptionist, men også den før omtalte frontline PCsupporter. Syddanmark og Midt- og Nordjylland har mange ufaglærte inden for de forskellige fremstillingsindustrier, som kan ledes mod uddannelser som industrioperatør eller smed. I Region Sjælland er bygge- og anlægsbranchen dominerende, hvor både bygnings og anlægsstruktøruddannelsen er oplagte, når ufaglærte skal løftes til faglært niveau. Alle ufaglærte Landbrug mv. Fødevarefremstilling Anden fremstilling Metalindustri Forsyning mv. Handel Bygge og anlæg Transport Hotel og rest. Vidensservice mv. Sundhedsvæsen Socialområdet Primære branche Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Offentlig admin. Uoplyst 0% 20% 40% 60% 80% 100% Procent Kilde: New Insight på baggrund af Danmarks Statistiks registre 14

18 Alle ufaglærte Landbrug mv. Fødevarefremstilling Anden fremstilling Metalindustri Service mv. Handel Bygge og anlæg Transport Hotel og rest. Vidensservice mv. Sundhedsvæsen Socialområdet Offentlig admin. Uoplyst I hvilke brancher er de stærkeste forudsætninger? Transport og offentlig administration har en særlig høj andel af gode forudsætninger Figur 2.5 tydeliggør, at der er store forskelle på fordelingen af de tre profiler inden for de primære brancher. Der er en overrepræsentation af ufaglærte i Profil 3 inden for hotel- og restaurationsbranchen, mens de ufaglærte inden for transportbranchen har næsten 5 pct. i Profil 1 og derfor relativt bedre forudsætninger. Metalindustrien, fødevarer- og anden fremstilling har alle en større andel i midtergruppen (Profil 2), som har en del forudsætninger, og det vidner om, at der inden for industrien er rigtig mange, som har et potentiale for et løft med den rigtige indsats. I næste kapitel går analysen tættere på midtergruppen i Profil 2, som udgør den dominerende andel af de ufaglærte. Figur 2.5 De ufaglærte inddelt i tre profiler på baggrund af deres forudsætninger for et uddannelsesløft til faglært niveau, særskilt for deres primære branche 100% 3,0 1,1 2,7 2,9 2,8 2,2 3,7 0,7 4,8 2,4 3,5 2,2 2,5 4,1 0,0 10,1 80% 60% 40% 83,1 87,8 87,8 88,2 87,2 78,1 83,4 80,5 86,0 74,9 90,2 90,6 80,3 86,0 89,9 Profil 1 Profil 2 20% Profil 3 0% 13,9 11,1 9,5 8,9 10,0 19,7 12,9 18,8 9,2 22,7 6,2 7,2 17,2 10,0 Primære brancher n= Kilde: New Insight på baggrund af Danmarks Statistiks registre 15

19 Kapitel 3: Profil 2 særligt oplagte at løfte 16

20 Profil 2 er de oplagte at løfte Den indledende analyse har tydeliggjort at der er varierende forudsætninger blandt de ufaglærte. Profil 1 kernearbejdskraft og allerede langt De tre procent i Profil 1 er i beskæftigelse, arbejder på højt fagligt niveau, har relevant sammenhængende brancheerfaring og holder sig fagligt opdateret med AMU. Denne gruppe er allerede en central del af kernearbejdskraften og en del af virksomhedernes interne opkvalificering. De ufaglærte i Profil 1 er derfor mindre relevante at undersøge i nærværende analyse. Det er dog relevant for virksomheder at intensivere indsatsen og udvikle en faglig opkvalificeringsstrategi for de ufaglærte i Profil 1. I takt med at arbejdsfunktioner kræver øgede faglige kompetencer er det en god investering for virksomhederne at opkvalificere medarbejdere og løfte til faglært niveau. Her kan de overenskomstfinansierede kompetencefonde være anvendelige. Profil 3 langt fra et løft I den anden ende af spektret er de ufaglærte fra Profil 3. Denne gruppe har i mindre grad en anvendelig bagage, som kan afkorte deres vej til faglært niveau. De ufaglærte i denne gruppe forventes at skulle gennemgå et fuldt erhvervsuddannelsesforløb for at blive løftet til faglært niveau. De ufaglærte i Profil 3 er derfor i første omgang ikke oplagte for et løft til faglært niveau. Hvis der er et klart jobsigte, er det oplagt, at de ufaglærte fra Profil 3 indgår i korte erhvervsrettede uddannelsesforløb. Derudover skal almen voksenuddannelse (FVU, AVU mv.) prioriteres for at sikre gruppen gode grundlæggende færdigheder. Profil 2 oplagte at løfte Den videre analyse vil fokusere på den store gruppe af ufaglærte i Profil 2. De fleste har gode forudsætninger for at afkorte et uddannelsesløft, men der er store forskelle på typen og omfanget af relevant bagage. De har alle en del sammenhængende beskæftigelseserfaring og begrænset ledighed, men derudover har de meget forskellige baggrunde. Nogen har hovedsageligt arbejdet over ufaglært niveau, andre har haft en del AMU mv. Fælles for de ufaglærte i Profil 2 er, at de har en noget eller en del bagage, som er relevant at bygge videre på. Hvor de ufaglærte i Profil 1 formodes allerede at være en del af virksomhedernes opkvalificeringsstrategi, og de ufaglærte i Profil 3 i første omgang er for langt fra et egentligt løft til faglært niveau, er de ufaglærte i Profil 2 oplagte at løfte. Da de ufaglærte i Profil 2 er mest oplagte at løfte, er det relevant at øge vores viden om gruppen. I de tidligere kapitler er den geografiske fordeling og deres brancher behandlet, men i dette kapitel kommer vi tættere på de ufaglærtes uddannelsesaktivitet. Hvis vejen til faglært niveau skal afkortes, er det afgørende at de ufaglærte har deltaget i uddannelse. Det er derfor interessant at undersøge, hvordan de ufaglærte benytter sig af forskellige voksenog efteruddannelsesaktiviteter (VEU), og hvordan denne aktivitet er knyttet til den branche, de primært har været ansat i. Først undersøges ufaglærte i Profil 2 s brug af VEU, og herefter går analysen tættere på deres AMU-aktivitet. Med analysen bliver det tydeligere, inden for hvilke brancher opkvalificering kan give merit og dermed afkorte uddannelsens længde. 17

21 VEU-aktiviteten for ufaglærte i Profil 2 Industrien sender ufaglærte på almen voksenuddannelse, mens de ufaglærte inden for vidensservice og offentlig administration kommer på videregående uddannelser Tabel 3.1 viser i hvilken grad de ufaglærte inden for hver branche har anvendt VEU og hvordan de fordeler sig inden for de forskellige typer. Knap 20 pct. af alle de ufaglærte i Profil 2 har fra en eller flere gange deltaget i et eller flere voksen og efteruddannelses (VEU)- aktiviteter. AMU er udeladt af tabellen, men bliver behandlet på de næste sider. Over halvdelen af VEU-aktiviteten er almen voksenuddannelse (FVU, AVU mv.) og denne type er særligt anvendt blandt de ufaglærte inden for de tre fremstillingsindustrier, service og hotel og restaturationsbranchen. 30 pct. af al VEU-aktiviteten for ufaglærte foregår dog på videregående uddannelser, og det gælder særligt for de ufaglærte, som har haft ansættelse inden for offentlig administration og vidensservice. Tabel 3.1 udtrykker antallet af kursister og ikke aktiviteternes omfang (varighed). De almene voksenuddannelser som FVU og AVU og HFenkeltfag etc. er ofte længere forløb og har således stor volumen i den samlede mængde tid, de ufaglærte bruger på opkvalificering. Omfanget er imidlertid fordelt på et mindre antal kurser og personer. Tabel 3.1 Fordelingen af VEU-kursusaktivitet (uden AMU) for ufaglærte i Profil 2, særskilt for den branche de overvejende har været ansat i fra (i pct.) Branche Har deltaget i VEU EUD-enkeltfag FVU,AVU mv. HF-enkeltfag 18 Videregående uddannelser VEUsamlet Landbrug mv. 11,7 1,2 84,2 6,8 7,9 100 Fødevarefremstilling 25,7 0,9 88,5 2,8 7,9 100 Anden fremstilling 22,6 2,1 79,8 4,7 13,4 100 Metalindustri 26,4 2,1 81,8 3,9 12,3 100 Service mv. 24,8 2,0 73,7 6,8 17,5 100 Handel 12,2 5,2 42,8 10,4 41,6 100 Bygge og anlæg 5,3 9,4 61,6 8,0 21,0 100 Transport 11,0 3,9 56,7 10,2 29,3 100 Hotel og rest. 22,6 4,6 63,8 11,0 20,6 100 Vidensservice mv. 14,9 4,8 17,2 10,3 67,7 100 Sundhedsvæsen 12,2 8,0 58,5 8,6 25,0 100 Socialområdet 24,6 12,6 45,7 8,5 33,2 100 Offentlig admin. 31,8 6,7 22,0 5,9 65,5 100 Uoplyst 45,7 5,1 60,8 32,1 2,1 100 Alle 18,8 5,0 54,8 7,5 32,7 100 Kilde: New Insight på baggrund af Danmarks Statistiks registre. n=60.215

22 Alle Landbrug mv. Fødevarefremstilling Anden fremstilling Metalindustri Forsyning mv. Handel Bygge og anlæg Transport Hotel og rest. Vidensservice mv. Sundhedsvæsen Socialområdet Offentlig admin. AMU aktiviteten for ufaglærte i Profil 2 Ansatte inden for industri og transport er flittigste brugere af AMU AMU er den mest relevante efteruddannelsesform, når man måler ufaglærtes kompetencer op mod erhvervsuddannelser. Derfor er det også kun AMU-aktiviteten, der indgår som et parameter i det sammensatte mål, hvorfra de ufaglærte indledningsvis blev inddelt i profiler. Blandt de ufaglærte i Profil 2, som har været på AMU-kurser, er der meget stor spredning i omfanget heraf. I figur 3.1 ses AMU-aktiviteten for Profil 2 fordelt på brancher. De ufaglærte, som primært har været ansat inden for metalindustri, fødevarefremstilling og transport er de flittigste brugere af AMUsystemet. Her har over 60 pct. været på et eller flere AMU-kurser fra Derimod har kun 18 pct. af de ansatte inden for vidensservice mv. deltaget i en AMU-aktivitet i undersøgelsesperioden. Som tidligere nævnt har de ufaglærte i denne branche i stedet deltaget i videregående efteruddannelsesaktiviteter. Procent Figur 3.1 Andelen, som har deltaget i en eller flere AMU-aktiviteter, særskilt for den branche de overvejende har været ansat i fra ,8 55,8 66,7 58,5 67,7 50,8 40,5 59,2 62,5 36,5 17,6 34,1 51,2 32,3 n= Branche Kilde: New Insight på baggrund af Danmarks Statistiks registre 19

23 Alle Landbrug mv. Fødevarefremstilling Anden fremstilling Metalindustri Service mv. Handel Bygge og anlæg Transport Hotel og rest. Vidensservice mv. Sundhedsvæsen Socialområdet Offentlig admin. AMU-omfanget for ufaglærte i Profil 2 Ufaglærte fra industrien har været flest dage på AMU, mens transport og bygge- og anlæg har haft de mest relevante kurser Der er store forskelle mellem de forskellige erhvervsuddannelser og brancher i forhold til, hvordan den enkeltes forudsætninger kan omsættes til meritter og afkortning af uddannelse igennem hhv. voksenlærlingeordningen eller den nye erhvervsuddannelse for voksne (EUV). Det kræver, at AMUkurset er relevant og kan afløse andre teoretiske dele af den enkelte EUD. Da der er over forskellige kurser i AMU-systemet, kan det at have været AMU-kursist ikke nødvendigvis afgøre, hvorvidt den ufaglærte kan afkorte vejen til faglært niveau. Det er derfor relevant at analysere omfanget af AMU-aktiviteten, og hvorvidt AMU-aktiviteten har relation til branchen, den ufaglærte har mest erfaring inden for. Figur 3.2 viser, at der er store forskelle mellem, i hvilket omfang de ufaglærte har været på AMU-kurser inden for hver branche i den femårige periode ( ). De ansatte inden for rengøring og anden operationel service har været på længere AMU-forløb. Det er hovedsageligt de ansatte inden for industri, bygge og anlæg og transportbranchen, der har været på brancherelevante AMU-kurser. Figur 3.2 Omfanget og relevans af de ufaglærtes AMU-aktivitet, særskilt for den branche de overvejende har været ansat i fra Dage på AMUkurser 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 11,7 4,9 0,7 3,7 6,5 2,4 1,7 6,9 3,4 7,9 3,7 4,1 4,4 9,3 2,3 2,6 5,6 2,7 1,7 6,9 0,8 2,4 1,7 6,1 6,4 5,4 4,9 2,3 3,1 2,2 1,6 4,1 2,2 5,6 1,2 3,5 3,1 6,5 2,3 1,2 Branche Er AMU-kurset brancherelevant? AMU s mange kurser er organiseret under det, der kaldes Fælles Kompetencebeskrivelser (FKB). En FKB er en beskrivelse af et specifikt brancheområde. Udpegningen af relevante AMU-kurser i denne analyse er sket på baggrund af, at alle FKB er knyttet til de 14 brancher. Dertil kommer, at en række FKB er er tværgående, og derfor er relevant i flere eller alle brancher. Brancherelevant Fælles Ikke-brancherelevant n= Kilde: New Insight på baggrund af Danmarks Statistiks registre 20

24 Kapitel 4: Ledighedstendenser i Profil 2 21

25 Ledighedstendenser i Profil 2 Knap 24 pct. af de ufaglærte i Profil 2 har været ledighedsberørte fra pct. eller knap af de ledighedsberørte er kun ledige i ganske kort tid og reelt underbeskæftigede. Figur 4.1 De ufaglærtes ledighedstendens fra , særskilt for profil 2 Figur 4.1 viser ledighedstendensen for de ufaglærte i Profil (knap 24 pct.) har været berørt af ledighed fra pct. af Procent de ledighedsberørte i Profil 2 formår at holde deres ledighedsperioder ganske korte, hvilket på årsbasis betyder, at de altid er ledige under 2,4 mdr. De ufaglærte med så korte ledighedsperioder kan reelt betegnes underbeskæftigede. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 8,6 14,9 Underbeskæftiget Ledighedsberørt Ikke været ledig Fordelingen i Figur 4.1 tydeliggør, at for en stor del af dem, som bliver berørt af ledighed lykkes det forholdsvis hurtigt at bevæge sig ud af offentlig forsørgelse. 40% 30% 20% 10% 0% 76,5 Profil 2 Ledighedstendens n= Ledighedsdefinitioner: Underbeskæftigede er ufaglærte, som hver gang de bliver ledige hurtigt finder tilbage i beskæftigelse. I analysen er en ufaglært underbeskæftiget, hvis ledighedsperioden på årsbasis sammenlagt har været under 2,4 mdr. (årligledighedsgrad på under 20 pct.). Har den ufaglærte en eller flere gange haft længere ledighed er vedkommende kategoriseret som ledighedsberørt. Kilde: New Insight på baggrund af Danmarks Statistiks registre 22

26 Brugen af Pulje til uddannelsesløft Den nyligt vedtagne reform af beskæftigelsesindsatsen har som målsætning at sikre et reelt uddannelsesløft når ufaglærte rammes af ledighed. Forligspartierne har oprettet en Pulje til uddannelsesløft, hvor målsætningen er at ledige ufaglærte (og faglærte med forældede kompetencer) opnår et svendebrev. De afsatte midler giver dermed mulighed for at løfte 3 pct. af de ufaglærte i Profil 2, der har været berørt af ledighed i perioden I det alle ledighedsberørte ikke kan løftes inden for puljens midler kan indsatsen med fordel rettes mod særlige grupper: De underbeskæftigede skal bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet De knap underbeskæftigede ufaglærte i Profil 2 har tæt kontakt til arbejdsmarkedet, men har korte ledighedsforløb, som er oplagt at anvende til et uddannelsesløft. Det er dog ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt at trække de underbeskæftigede helt ud af arbejdsmarkedet og over på et reelt uddannelsesforløb. For denne gruppe er det i stedet anvendeligt med kortere kurser i deres ledighedsperioder, hvor de løbende kan opkvalificeres. De underbeskæftigede kan løftes i regi af Puljen til uddannelsesløft, men det er også brugbart at de forsætter kontakten til arbejdsmarkedet med den opkvalificering som arbejde i praksis medfører. Her kan arbejdsgiverne også aktivt tænke opkvalificering ind i sæson eller lavproduktionsperioder, hvor de ufaglærte ellers ville blive sagt op. De ledighedsberørte skal anvende den nye Pulje til uddannelsesløft De øvrige ledighedsberørte er jo placeret i Profil 2 og har derfor også gode forudsætninger for at indgå i et uddannelsesløft. Deres ledighedsperioder er typisk af længere varighed, og derfor er Pulje til uddannelsesløft en oplagt mulighed. De kan fra ledighedens start påbegynde EUVuddannelsen på spor 1 eller 2 alt afhængigt af deres konkrete kompetencer. Her kan de gennemgå løftet, mens de modtager forsørgelse svarende til 80 pct. af dagpengesatsen. 23

27 24

28 Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D 2300 København S Fra ufaglært til faglært de ufaglærtes forudsætninger for et uddannelsesløft Udarbejdet af New Insight Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D, 2300 København S lo@lo.dk Tlf.: Web: ISBN-online: November 2014