Konjunktur og Arbejdsmarked

Transkript

1 Konjunktur og Arbejdsmarked Uge,. august. september 9 Indhold: Ugens tema Danske lønninger stiger fortsat hurtigere end i udlandet Internationalt Stigende ledighed i EU Ugens tendenser Rekord få tabte arbejdsdage pga. arbejdsstandsninger Ugens analyse SFI: En effektmåling af efterlønsreformen af 999 Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: havde højere lønstigningstakt end og Kommuner og regioners lønstigningstakt vokser fortsat Bankudlån til erhverv aftager for tredje måned i træk Uændret men højt antal konkurser i august Danske lønninger stiger fortsat hurtigere end i udlandet Lønningerne steg med, pct. i de danske fremstillingsvirksomheder i. kvartal af 9, hvilket er et halvt så meget som i. kvartal. har dog fortsat en højere lønstigningstakt inden for fremstillingsvirksomhed, end en række af s vigtigste samhandelspartnere. og havde således begge en lønstigningstakt, der var mindre end pct. i. kvartal 9, jf. figur. Figur. har fortsat den højeste lønstigningstakt inden for fremstilling sammenlignet med, og. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt. 7. kvt. 7. kvt.. kvt.. kvt. 9 Anm.: Årlig lønstigningstakt for fremstillingsvirksomheder fordelt på udvalgte lande,. kvt.. kvt. 9. Manglende tal for for. kvt. 9. De højere lønstigningstakter i danske fremstillingsvirksomheder bidrager isoleret set til en forværring af konkurrenceevnen. Det skal dog bemærkes, at der ikke er taget højde for forskelle i bl.a. produktivitet eller den effektive kronekurs mv.

2 Inden for handel havde i. kvt. 9 en højere lønstigningstakt end Inden for handel steg de danske lønninger med, pct. i. kvartal af 9, hvilket er et fald på, pct. point i forhold til. kvartal. Lønstigningstakten i er dog stadig højere end i og, hvor lønstigningstakten lå på hhv.,7 og, pct. Inden for handelsvirksomhed havde i. kvartal af 9 en højere lønstigningstakt end med,9 pct., jf. figur. Isoleret set betyder det, at har forbedret sin konkurrenceevne inden for handelsvirksomhed i forhold til. Figur. har nu en højere lønstigningstakt end inden for handel. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt. 7. kvt. 7. kvt.. kvt.. kvt. 9 Anm.: Årlig lønstigningstakt for handelsvirksomheder fordelt på udvalgte lande,. kvt.. kvt. 9. Manglende tal for for. kvt. 9. Sammenlignes den gennemsnitlige lønstigningstakt i fremstilling, handel samt bygge- og anlæg under et, har den årlige lønstigningstakt i været højere i forhold til udlandet de seneste år. Internationalt Ledighed udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU Stigende ledighed i EU Den samlede ledighed i EU7 steg i juli 9 til 9, pct. af arbejdsstyrken, når der tages højde for sæsonudsving. Hermed er ledigheden steget med, procentpoint i forhold til juni 9. Det viser nye tal fra Eurostat. Figur. Spanien har fortsat den højeste ledighed i EU EU-7 gennemsnit Holland Østrig Cypern Slovenien Tjekkiet Luxembourg Bulgarien Malta Storbritannien Belgien Polen Kroatien Finland Portugal Frankrig Ungarn Slovakiet Irland Estland Lithauen Anm.: Ledigheden i udvalgte EU7-lande, samt Norge, Japan og, juli 9, sæsonkorrigerede. Tallene for Kroatien og Estland er fra juni 9, mens tallene for Storbritannien og Norge er fra maj 9. Kilde: Eurostat. Letland Spanien Norge Japan Spanien har højeste ledighed i EU Den højeste ledighed var i Spanien, hvor, pct. af arbejdsstyrken i juli 9 var ledige, mens den laveste ledighed var i Holland, hvor, pct. af arbejdsstyrken var ledige i samme periode. har med en ledighedsprocent på,9 den. laveste ledighed i EU7 og ligger dermed fortsat under den gennemsnitlige ledighed i EU7, jf. figur.

3 EU7-ledigheden har været stigende gennem 9 og det seneste ledighedstal er, procentpoint højere end i januar 9. Ledigheden er især steget i Litauen og Letland Det er især de baltiske lande Litauen og Letland, der har haft store stigninger i ledigheden det seneste halve år, men også i Irland og Spanien er ledigheden steget markant. Den højeste stigning har fundet sted i Litauen, hvor ledigheden er steget med, procentpoint siden januar 9. Den danske ledighed er steget lidt mere end EU7-gennemsnit i løbet af 9. Mens den danske ledighed steg, procentpoint, steg EU7 ledigheden med, procentpoint. Ledighedsopgørelse hos Eurostat Boks. Eurostat metode Det danske ledighedstal fra Eurostat er ikke direkte sammenligneligt med det officielle danske ledighedstal, da Eurostat anvender stikprøvedata og ikke registerdata, som omfatter alle med ledighedsunderstøttelse. Stikprøven omfatter derimod alle, som ikke har et arbejde, men som ønsker det og søger det. Dvs. at stikprøven også kan indeholde f.eks. studerende på SU og efterlønsmodtagere. De internationalt sammenlignelige tal er derfor typisk højere end den registrerede ledighed i. Ugens tendenser: Rekord få tabte arbejdsdage pga. arbejdsstandsninger I. kvt. 9 var der ifølge tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) 7 overenskomststridige arbejdsstandsninger. Det er lidt mere end en halvering i forhold til samme kvartal i.. tabte arbejdsdage i. kvt. 9 Arbejdsstandsningerne medførte i. kvt. 9 et samlet tab på. arbejdsdage, hvilket er væsentligt lavere sammenlignet med tidligere år, jf. figur. Eksempelvis var der i. kvt. mere end fem gange så mange tabte arbejdsdage som følge af overenskomststridige arbejdsstandsninger. Antallet af tabte arbejdsdage er det laveste, DA har registreret for. kvt. i 9 år. Figur. Færre tabte arbejdsdage i. kvt. end i tidligere år.. År med overenskomstforhandlinger År uden overenskomstforhandlinger.. Tabte arbejdsdage kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt. 7. kvt.. kvt Tabte arbejdsdage Anm.: Antallet af tabte arbejdsdage som følge af overenskomststridige arbejdsstandsninger inden for DA-området,. kvt.. kvt. 9. Knap pct. af arbejdsstandsningerne skyldes løn-spørgsmål. Knap pct. af arbejdsstandsningerne i. kvt. 9 var relateret til lønspørgsmål. Til sammenligning var mere end pct. af arbejdsstandsningerne relateret til lønnen i. kvt.. Udviklingen kan muligvis skyldes, at arbejdstagerne vil være mindre tilbøjelige til at nedlægge arbejdet i økonomiske krisetider med stigende ledighed (og fyringsrisiko).

4 Ugens analyse: SFI: En effektmåling af efterlønsreformen af 999 Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har for nylig offentliggjort en analyse af 999-efterlønsreformens betydning for tilbagetrækningsadfærden. Analysen viser overordnet, at reformen har haft en beskeden effekt på, hvor mange der træder ud af arbejdsmarkedet og går på efterløn, men at tilbagetrækningsmønsteret er ændret. Reformens formål var at styrke arbejdsudbudet I 999 indgik SR-regeringen en bred politisk aftale med Venstre, Konservative, CD og Kristeligt Folkeparti om en reform af efterlønnen. Formålet var at styrke arbejdsudbuddet ved at gøre det mere økonomisk attraktivt at trække sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet evt. helt at fravælge efterlønsordningen. De vigtigste elementer i reformen er vist i boks. Boks. Efterlønsreformen fra 999 i hovedtræk - Afkortning af efterlønsperiode fra 7 år til år, og nedsættelse af folkepensionsalderen fra 7 år til år. - Reduceret efterlønsydelse for de --årige (højest 9 pct. af dagpengemaksimum mod pct. for de --årige). - Indførelse af et særligt efterlønsbidrag ved siden af a-kasse kontingentet for at skabe større brugerfinansiering af ordningen. - Skærpet anciennitetskrav (mindst års medlemskab af a-kasse mod før år og betaling af efterlønskontingent i mindst år for at optjene ret til efterløn dog med en overgangsordning for forskellige aldersgrupper). - Indførelse af modregning i efterlønnen for pensionsordninger fx modregnes såvel hævede som uhævede pensionsudbetalinger i efterlønnen, hvis man trækker sig tilbage som --årig. Trækker man sig tilbage på efterløn som -årig, er det kun hævede pensioner som modregnes. - Hvis man udskyder efterlønstidspunktet til det. år, optjener man en skattefri præmie pr. kvartal, man arbejder. Den maksimale skattefrie præmie på ca.. kr. opnås, hvis man helt fravælger at tage efterlønnen. En analyse af befolkningsgrupper før og efter reformen Analysen ser på to befolkningsgrupper, hhv. personer der fyldte år i 99 og og sammenligner deres tilbagetrækningsadfærd. Analysen viser en ændret tilbagetrækningsadfærd, som følge af reformen. Efter de nye regler er sandsynligheden for at gå på efterløn i det.,. og. år er blevet mindre, mens sandsynligheden for at gå på efterløn som -årig er blevet større, sammenlignet med de gamle regler før 999, jf. figur. Figur. Reformen fra 999 har betydet ændringer i tilbagetrækningsmønstret Sands. for at gå på efterløn Efter reformen Før reformen Anm.: Figuren viser indenfor hver af de to befolkningsgrupper sandsynligheden for at gå på efterløn i de respektive aldre. Kilde: SFI En effektmåling af efterlønsreformen af 999, 9. -års-regel erstatter -års-regel Forklaringen på dette mønster skyldes bl.a., at der før reformen var en -års-regel som betød at man fik en efterlønssats svarende til pct. af dagpengemaksimum i fire år (fra - år), hvis man ventede med at tage efterløn til det. år. Efter reformen er dette ændret til en -årsregel - efterlønnen svarer til pct. af dagpengemaksimum i år (- år), og der opnås en lempeligere modregning for pensioner, hvis man venter med at tage efterlønnen til det. år.

5 Tal om konjunktur og arbejdsmarked Andre tendenser De vigtigste nøgletal Niveau* Ændr.** Periode Økonomisk vækst -, pct.. kvt. 9 Handelsbalance.9 jun-9 Inflation, pct. jul-9 Årlig lønstigningstakt ), pct.. kvt. 9 Antal ledige. jul-9 Ledighedsprocent,7 jul-9 Lønmodtagerbeskæftigelse ).9. kvt. 9 * Økonomisk vækst, Inflation og Årlig lønstigningstakt er faktiske tal, mens de øvrige tal er sæsonkorrigerede. ** For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens den for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige periode. ) På DA-området. ) På baggrund af ATP indbetalinger. Kilde: s Statistik og DA. Konjunkturindikatorer Forventninger til næste kvartal Niveau Ændr.* Periode -- sæsonkorrigeret -- - Industri - aug-9 - Bygge og anlæg - aug-9 - Servicesektoren - aug-9 -- faktiske tal -- Varslede fyringer 79 jul-9 * For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens den for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige periode. Kilde: s Statistik og Jobindsats.dk. Beskæftigelsespolitiske ordninger Niveau Ændr.* Periode -- Faktiske tal -- Dagpengemodtagere 7.9 jul-9 Aktiverede dagpengemodt.. jul-9 Kontanthjælpsmodtagere 7. jul-9 - arbejdsmarkedsparate.9 jul-9 - ikke arbejdsmarkedsparate.9 jul-9 Aktiverede kth.modtagere. jul-9 Starthjælp. jul-9 Introduktionsydelse.9 jul-9 Revalidering. jul-9 Forrevalidering.9 jul-9 Sygedagpenge 77. jul-9 Ledighedsydelse. jul-9 Fleksjob. jul-9 Førtidspension. jul-9 Efterløn ) 9. jul-9 * Ændring i forhold til samme måned året før. ) Antallet af efterlønsmodtagere er berørte, mens antallet af personer på de øvrige ordninger er fuldtidspersoner. Kilde: Jobindsats.dk og Arbejdsdirektoratet. Figur A. Kommuner og regioners lønstigningstakt stiger fortsat, mens lønstigningstakten er aftagende i staten og det private 7. kvt.. kvt. Kommuner og regioner Stat. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt. 7 Privat. kvt. 7. kvt. 7. kvt. 7. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt. 9. kvt. 9 Anm: Årlig lønstigningstakt for staten, den private sektor samt kommuner og regioner,. kvt.. kvt. 9. Kilde: s Statistik. Figur B. Bankernes udlån til erhverv falder for tredje måned i træk. - - jul- okt- jan- apr- jul- okt- jan-7 Banker apr-7 jul-7 okt-7 Realkreditinstitutter jan- apr- jul- okt- jan-9 apr-9 jul-9 Anm: Årlig vækst i udlån til erhverv fra hhv. banker og realkreditinstitutter, juli -juli 9. Kilde: Nationalbanken. Figur C. Et uændret højt antal konkurser og en stigning i antallet af tvangsauktioner i august 9 Antal jan- apr- Erklærede konkurser Bekendtgjorte tvangsauktioner jul- okt- jan- apr- jul- okt- jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan- apr- jul- okt- jan-9 apr-9 jul-9 Anm.: Antal konkurser og tvangsauktioner, sæsonkorrigeret, januar -august 9. Kilde: s Statistik Antal