Begge modeller vil prøve at udarbejde en mere simpel model for mindre bedrifter.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Begge modeller vil prøve at udarbejde en mere simpel model for mindre bedrifter."

Transkript

1 NOTAT Beskrivelse af de to modeller, som afprøves i pilotprojektet De to modeller Erhverv J.nr. Ref. hkj Den 27. maj 2014 Miljøstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen har i længere tid arbejdet med en model for en ny arealregulering (Virkemiddelmodel). Princippet i denne model er bl.a. differentierede kvælstofnormer, hvor normerne reduceres mest i områder med lille retention og oplande med stort indsatsbehov. Normerne kan reduceres yderligere ved anvendelse af husdyrgødning for at opnå nogenlunde samme miljøbeskyttelsesniveau, som er gældende i de nuværende miljøgodkendelser. Hensigten er at forenkle de nuværende miljøgodkendelser. Miljøeffekten af Virkemiddelmodellen vil afhænge af omfanget af normreduktioner. Det er centralt i modellen, at bedrifterne frivilligt kan anvende en række virkemidler (f.eks. efterafgrøder, mellemafgrøder og udtagning) og på en miljøneutral måde konvertere miljøeffekten i vandmiljøet til en normforøgelse. Jo mere målrettet virkemidlerne kan placeres, jo mere kan normerne øges. Erhvervet har også udarbejdet en model for en sårbarhedsdifferentieret arealregulering med en anden tilgang (Udledningsmodel). Der skal på samme måde som i Virkemiddelmodellen udarbejdes gødningsregnskaber med en kvote, og hvor grænsen er, at alle maksimalt må gøde op til driftsøkonomisk optimum for de enkelte afgrøder fordelt i normer pr. hektar. Resten af miljøkravet baseret på udledningen til vandmiljøet. Udvaskningen ud af rodzonen kan beregnes ud fra oplysninger om afgrøder, gødningsmængder samt øvrige relevante oplysninger inkl. virkemidler som påvirker udvaskningen. Udledningen beregnes herfra med anvendelse af retentionskortlægning. På sigt er det hensigten, at bedriften frivilligt kan vælge at erstatte beregnede udvaskninger og/eller udledninger med målinger f.eks. N-min målinger eller målinger i dræn/vandløb. Dette element inddrages dog ikke på nuværende tidspunkt i pilotprojektet. Det er hensigten, at målet i vandplanerne korrigeret for den del af reduktionskravet, der nås uden for dyrkningsfladen - fordeles ensartet i hvert opland, således den tilladte udledning per hektar i oplandet bliver ens. Såfremt bedriftens udledning er større end udledningstilladelsen, kan bedriften enten iværksætte virkemidler eller købe udledningstilladelser fra andre i oplandet. Begge modeller vil prøve at udarbejde en mere simpel model for mindre bedrifter. Det skal understreges, at der ikke er nogen af modellerne, som generelt er mere erhvervsvenlige eller miljøvenlige. Den primære forskel er, hvor stor målretningen er, og dermed hvor stor forskel der bliver mellem bedrifterne. Den ønskede miljøeffekt, som i al væsentlighed vil afgøre de erhvervsøkonomiske konsekvenser, vil blive fastsat i anden forbindelse, og begge modeller skal kunne håndtere den miljøindsats, der kan opnås politisk enighed om. Omkostningseffektiviteten i de to modeller Udledningsmodellen vil lade udvaskningsberegninger og retentionsdata slå fuldt igennem i forhold til miljøkravene for de enkelte bedrifter. Det betyder en større indsats i områder med høje reduktionskrav og en mindre indsats i de øvrige områder end med Virkemiddelmodellen, hvor der indgår en basisnorm, som alt efter niveau optræder som buffer og regulerer hvor stor omfordelingen bliver inden

2 for oplandet. Baggrunden for dette er primært, at Virkemiddelmodellen forsøger at kompensere for de usikkerheder, som forventes i forhold til retentionskortet og de deraf fastsatte krav til bedrifterne. Indsatsen vil således umiddelbart være mere omkostningseffektiv end Virkemiddelmodellen på de bedrifter, som kan vælge virkemidler i stedet for en automatisk normsænkning. Omvendt kan reduktionen af udledningen på visse bedrifter være dyr, hvis det er nødvendigt at bruge meget omkostningstunge virkemidler for at nå den nødvendige miljøindsats i de sårbare områder. Det samlede regnestykke vil skulle analyseres nærmere. Konsekvenser for erhvervet Udledningsmodellen vil medføre, at arealer med en lille udledningskvote og lav kvælstofretention bliver stillet overfor miljøkrav, der kræver effektive virkemidler i stort omfang. Det kunne være vådområder eller mini-vådområder. Alternativt kan tilkøbes udledningstilladelser. Omfanget af disse konsekvenser vil afhænge af de kommende vandplaner. Virkemiddelmodellen lader som ovenfor nævnt ikke nødvendigvis udvaskningsberegninger og retentionsdata slå fuldt igennem, men foretager kun mindre justeringer afhængigt af niveauet for basisnormen, som ikke har lige så markante konsekvenser for bedrifterne i oplandene til de sårbare recipienter. Det vil dermed også alt andet lige være nemmere sådanne steder at tilpasse sig miljøkravene. I Udledningsmodellen kan bedrifter, der har vanskeligt ved at anvende effektive virkemidler i tilstrækkeligt omfang på egen bedrift evt. købe udledningstilladelser af andre, som har valgt at anvende effektive virkemidler i større omfang end nødvendigt for at overholde bedriftens egen udledningskvote. Der er ikke taget stilling til behovet for eventuel økonomisk kompensation til særligt ramte bedrifter i forbindelse med modellerne. I virkemiddelmodellen er det i stedet for handel med kvote tilstræbt at give sårbare arealer en alternativ værdi, idet en indsats her kan konverteres til forholdsvis store mængder kvælstof, hvis gødningen anvendes på arealer der er mindre sårbare. Arealer i sårbare områder kan derved bortforpagtes til en forholdsvis høj pris. Til gengæld vil arealet med reducerede N- normer være større end det areal, der i flg. Udledningsmodellen får tildelt en reduceret udledningskvote. Håndtering af husdyrgødning I Udledningsmodellen bliver bedrifterne helt generelt stillet ens uanset forudsætninger. Anvendelsen af husdyrgødning indgår i udvaskningsmodellerne, og bedrifterne skal som udgangspunkt kompensere fuldt ud for merudvaskningen fra husdyrgødningen. I områder med store reduktionskrav kan det have betydelige konsekvenser, mens bedrifter, som forholdsvist let kan leve op til udledningstilladelsen, ikke bliver påvirket. I Virkemiddelmodellen er det hensigten, at det nuværende beskyttelsesniveau fra miljøgodkendelserne kan indarbejdes som en generel normsænkning. I denne model skal der kun kompenseres delvist (som ved de nuværende nitratklasser) i forhold til merpåvirkningen fra husdyrgødningen i sårbare områder. 2

3 Virkemidler Der er i princippet ikke nogen forskel på, hvilke virkemidler som kan anvendes på markfladen i de to modeller. Virkemidler i vandmiljøet vil i Virkemiddelmodellen ligge indirekte i beregningen af bedriftskvoten ved at indgå i beregningen af indsatsbehovet for oplandet, som korrigerer normerne. I Udledningsmodellen skal virkemidlerne anvendes til at efterleve udledningstilladelsen, mens virkemidlerne i Virkemiddelmodellerne skal anvendes til at øge kvælstofnormen. I Udledningsmodellen vil virkemidlerne derfor kun være aktuel på arealer, hvor udledningen er større end udledningstilladelsen, mens virkemidlerne i Virkemiddelmodellen vil være aktuelle for alle, der ikke kan/vil nøjes med den reducerede norm, man som udgangspunkt får tildelt. Udledningsmodellen og Virkemiddelmodellen skal nå de samme mål med hensyn til reduktion af kvælstofudledningen fra de dyrkede arealer. For begge modellers vedkommende vil en større eller mindre del af kravet til reduktion af kvælstofudledningen til recipienten kunne opfyldes uden for dyrkningsfladen. Det er centralt i Udledningsmodellen, at der bliver mulighed for at anvende målinger som en tilvalgsmulighed i reguleringen, når der foreligger det tilstrækkelige grundlag herfor. Det overvejes i Virkemiddelmodellen, hvorvidt målinger kan integreres i nogle af virkemidlerne. Der kunne f.eks. være særlige efterafgrøder eller mellemafgrøder med høj effekt, som kunne eftervises med N- min målinger. Faglige udfordringer Retentionskortet Da retentionskortet får de største konsekvenser for den enkelte bedrift i Udledningsmodellen er kravet til sikkerhed alt andet lige større. Afhængig af usikkerheden på retentionskortet, bør en gradvis indfasning overvejes i takt med at videngrundlaget forbedres. Dette vil mindskes forskellen mellem bedrifterne Virkemiddelmodellen er også afhængig af retentionskortet, men justeringen af normerne kan tilpasses den usikkerhed, der er ved kortlægningen. Ved konverteringen mellem virkemiddel og forøgelsen af kvælstofnormen tages dog fuldt højde for retentionskortet. Dette giver en betydelig forskel i forhold til Udledningsmodellen, idet den gradvise indfasning her også vil betyde en mindre effekt af målretningen af virkemidlerne. Udvaskningsmodeller (rodzonen) En af de centrale punkter i både Virkemiddelmodellen og Udledningsmodellen er beskrivelsen af udvaskningen fra rodzonen. Da pilotprojektet er virtuelt, skal der foretages ad hoc beregninger for hver mark på bedriften. Udledningsmodel Til brug ved tilpasningen til Udledningsmodellen vil der bliver fastsat typetal for kvælstofudvaskning fra rodzonen. Typetallene vil blandt andet komme til at afhænge af afgrøde og jordtype. 3

4 I Virkemiddelmodellen indgår overvejelser om rodzone-udvaskningen i den effekt virkemidlerne har i forhold til den rodzoneudvaskning, som følger af ændret gødskningsniveau samt forskelle i jordtype. Aftaler mellem bedrifter I begge modeller stilles helt nye udfordringer i forhold til behovet for, at bedrifterne laver indbyrdes aftaler med henblik på at efterleve miljøkravene mere omkostningseffektivt. I Virkemiddelmodellen skal det ske via forpagtninger. I Udledningsmodellen er der mulighed for handel med udledningstilladelser. Det kan overvejes, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at etablere et forum for denne handel i form af en udledningsbørs eller et forum for forpagtningsarealer. Dette kunne bidrage til at sikre en ensartet og rimelig prissætning, hvilket kunne fremme anvendelsen af disse aftaler. (I pilotprojektet skal der ikke indgås sådanne aftaler) Grundvandsinteresser En målretning af arealregulering i forhold til overfladevand vil alt andet lige øge risikoen i forhold til grundvandsbeskyttelsen, idet gødningsniveauet i større omfang risikerer at blive forøget på f.eks. NFI-områderne. I Virkemiddelmodellen er der fokus på at sikre mod en forringelse af grundvandsbeskyttelsen samt at overføre det beskyttelsesniveau, som har været gældende ved miljøgodkendelsen af husdyrbrug. Det er foretaget ved at sikre en tilstrækkelig placering af virkemidlerne i NFI-områderne, hvor virkemidlerne både kan virke i forhold til vandområderne og grundvandet. Det er i Udledningsmodellen forudsat, at behovet for en indsats i de nitratfølsomme indsatsområder reguleres med indsatsplanerne. Der skal derfor ikke tages højde for NFI-områderne i Udledningsmodellen. Flytning af miljøindsats på tværs af oplande I princippet bliver det i begge modeller en udfordring at sikre den ønskede miljøindsats i hvert opland. Det skyldes, at bedrifter ofte har arealer i flere oplande og kan omfordele gødningen internt på bedriften. Kontrolniveauet i begge modeller vil være bedriftens samlede gødningsregnskab, som i dag. Problemet kan forsøges løst ved at kræve et gødningsregnskab per opland for hver bedrift. Det vil dog også være vanskeligt at kontrollere, hvorvidt der alligevel foregår en overflytning af gødning. I Virkemiddelmodellen forsøges problemet løst ved at indføre en konverteringsfaktor, således, at hvis virkemidlerne på bedrifterne placeres i vandoplande med større indsatsbehov end der hvor gødningen anvendes, vil den mængde kvælstof, virkemidlerne kan konverteres til, øges. Konverteringsfaktoren kan fastsættes således, at den så vidt muligt vil modvirke incitamentet til omfordelingen af kvælstof. Omfordelingen internt på bedriften vil formentlig flytte kvælstof fra robuste oplande med højere kvote til sårbare oplande med lavere kvote og dermed potentielt øge miljøpåvirkningen i de sårbare oplande. Hvis der skabes et incitament til at placere virkemidlerne i sårbare oplande og øge gødningsanvendelsen i de robuste oplande vil dette virke modsat. Miljøindsatsen i hvert opland vil således søges løst ved at fastsætte modsat rettede incitamenter. Der er dog en begrænsning i hvilke virkemidler der kan kontrolleres for placering med den teknologi der er til rådighed på nuværende tidspunkt. 4

5 I Udledningsmodellen håndteres det ved, at en bedrift kun kan have et kvælstofniveau på hele bedriften. Differentieringen af indsatsbehovet på arealer i forskellige oplande sker via andre virkemidler, der kan kontrolleres fysisk. Dermed kan der ikke opstå noget nævneværdigt økonomisk incitament til overflytning af gødning mellem oplande på bedriftsniveau. Oplandsopdelte gødningsregnskaber bliver for tungt. 5

Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N regulering baseret på resultater fra Limfjorden

Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N regulering baseret på resultater fra Limfjorden Københavns Universitet Institut for Fødevare og ressourceøkonomi / BJ 15. marts 2013 Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N regulering baseret på resultater fra Limfjorden Natur- og

Læs mere

Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering

Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering Seniorforsker Brian H. Jacobsen, IFRO, KU. Session 27: Emissionsbaseret regulering

Læs mere

DET BLÅ DANMARKSKORT Hvad er meningen?

DET BLÅ DANMARKSKORT Hvad er meningen? DET BLÅ DANMARKSKORT Hvad er meningen? Jens Larsen, jl@gefion.dk, tlf. 20125522. Hvorfor forventer vi indgreb? Nøgleordene er målene for N-udledning til de kystnære farvande 1 Det er jeres skyld! 3 Citat

Læs mere

Efterafgrøder til markplan 2015

Efterafgrøder til markplan 2015 Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet

Læs mere

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. v/ Chefkonsulent, Carl Åge Pedersen, Planter & Miljø,

Læs mere

Kommuneplantillæg 1. til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan

Kommuneplantillæg 1. til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg 1 til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg 1 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse Redegørelse... 3 Baggrund og forudsætninger... 3 Klimaændringer... 3 Risikobilledet...

Læs mere

NOTAT. Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014

NOTAT. Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014 NOTAT Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014 Pilotprojekt om fremtidig arealregulering afprøvning af reguleringsmekanismer Baggrund I forlængelse af Natur- og landbrugskommissionen

Læs mere

Afprøvning af prototyper for kvælstofreguleringsmodeller

Afprøvning af prototyper for kvælstofreguleringsmodeller Irene Paulsen, Vand og Natur, COWI Pilotprojekt for ny, målrettet arealregulering Afprøvning af prototyper for kvælstofreguleringsmodeller 1 Udvikling af to prototype modeller til arealregulering Nuværende

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg stillet efter ønske fra Per Clausen

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg stillet efter ønske fra Per Clausen Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 513 Offentligt J.nr. BLS-401-00804 Den 28. april 2010 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Læs mere

Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014

Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Den 30. september 2013 offentliggjorde Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) rapporten Forbrugerejede vandværker og

Læs mere

MÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT. Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen

MÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT. Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen MÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen PILOTPROJEKTET - FORMÅL Afprøve to mulige reguleringsmodeller

Læs mere

U D K A S T. Sammentænkning af grundvandsbeskyttelse og generel sårbarhedsdifferentieret arealregulering i forhold til overfladevand

U D K A S T. Sammentænkning af grundvandsbeskyttelse og generel sårbarhedsdifferentieret arealregulering i forhold til overfladevand Sammentænkning af grundvandsbeskyttelse og generel sårbarhedsdifferentieret arealregulering i forhold til overfladevand U D K A S T ATV-møde d. 18. juni 2014 Natur- og Landbrugskommissionen 18. april 2013:

Læs mere

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 98 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 98 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 98 Offentligt 03-03-2005 ISA 3/1120-0289-0086 /CS Storebæltskablet vil øge konkurrencen på elmarkedet I det følgende resumeres i korte træk

Læs mere

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...

Læs mere

Bilag 2 Boliger der returneres eller ikke benyttes af den boligsociale anvisning, herunder deleboliger

Bilag 2 Boliger der returneres eller ikke benyttes af den boligsociale anvisning, herunder deleboliger KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Bilag 2 Boliger der returneres eller ikke benyttes af den boligsociale anvisning, herunder deleboliger Der er en mulighed for at boliger,

Læs mere

Spørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016

Spørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016 Indhold AFTALENS FORMÅL... 2 Hvilken service omfatter aftalen?... 2 Hvad betyder skattereduktion, kildereduktion og tilbagesøgning?... 2 AFTALENS INDHOLD OG OPBYGNING... 3 Hvilke depoter er omfattet af

Læs mere

Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning

Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning Overordnede kommentarer: MTV ens konklusioner fremhæves ofte som konklusioner om alle former for patientuddannelse.

Læs mere

Rikke Holm Sennels 2. december 2015

Rikke Holm Sennels 2. december 2015 Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Rikke Holm Sennels RHS@Billund.dk 2. december 2015 Udtalelse vedrørende udbringning af husdyrgødning fra Skovvej 55, 7260 Sdr. Omme på arealer i Ikast-Brande

Læs mere

Miljø- og Fødevareministeriet

Miljø- og Fødevareministeriet Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Enhed/initialer: Miljø & Biodiversitet/lovn/ Sagsnr.: 15-4112-000006 29. juli 2015 Notat Høringssvar Udkast til bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse

Læs mere

Håndtering af bunkning

Håndtering af bunkning Håndtering af bunkning Maj 2010 Indhold 1 Formål 3 2 Hvorfor nye retningslinjer for håndtering af bunkning 4 3 Håndtering af bunkning 5 3.1 Hvad er princippet i de nye retningslinjer for håndtering bunkning

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 L 150 Bilag 6 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 L 150 Bilag 6 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 150 Bilag 6 Offentligt 26. april 2016 J.nr. 15-1434179 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag

Læs mere

16 GODKENDELSE. af arealerne til Krogagervej 69, 8983 Gjerlev

16 GODKENDELSE. af arealerne til Krogagervej 69, 8983 Gjerlev 16 GODKENDELSE af arealerne til Krogagervej 69, 8983 Gjerlev Registreringsblad Miljøgodkendelse Hovedmatrikel nr. Cvr. nr. 19196585 Ejer af landbruget og driftsansvarlig Alssiggård I/S Krogagervej 69 8983

Læs mere

Notat. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes

Notat. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes Notat Til: Vedrørende: Social- Seniorudvalget Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes bevilling af enkeltydelser. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes bevilling af enkeltydelse efter

Læs mere

Notat. Tilladelse til kødkvægsbesætning på. Jyllandsgyden 4, 5750 Ringe og tilhørende. udbringningsarealer. Tove Kjærsgaard.

Notat. Tilladelse til kødkvægsbesætning på. Jyllandsgyden 4, 5750 Ringe og tilhørende. udbringningsarealer. Tove Kjærsgaard. Notat Tilladelse til kødkvægsbesætning på Jyllandsgyden 4, 5750 Ringe og tilhørende udbringningsarealer. Udarbejdet af: Tove Kjærsgaard Dato: 05-09-2008 Sagsid.: 09.17.00-P19-49-07 Version nr.: 1 Projektbeskrivelse

Læs mere

Ministeren bedes redegøre for, om ministeren

Ministeren bedes redegøre for, om ministeren Trafikudvalget 2010-11 L 173 Bilag 11 Offentligt Samrådstale til et kommende lukket samråd om forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. (Tilladelser til offentlig servicetrafik og krav til beklædning

Læs mere

Øget leveringssikkerhed i AMU

Øget leveringssikkerhed i AMU Øget leveringssikkerhed i AMU 28. januar 2013 MOM/NES Formål med dette notat IF ønskes at sætte gang i initiativer, som reducerer antallet af aflyste kurser, øger aktiviteten og dermed styrker leveringssikkerheden

Læs mere

Udviklingen i administrative ressourcer i Region Sjælland

Udviklingen i administrative ressourcer i Region Sjælland Dato: 16. maj 2013 Brevid: 2051437 Udviklingen i administrative ressourcer i Region Sjælland Region Sjælland har i sit budget hvert år haft mål om effektivisering af udgifterne til de fælles administrative

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. BX-BZ stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg ved samråd den 21.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. BX-BZ stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg ved samråd den 21. Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 500 Offentligt Plan og Virksomhedsområdet J.nr. AAR-200-00015 Ref. Lupry Den 21. april 2010 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. BX-BZ

Læs mere

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet

Læs mere

Handicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016

Handicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

Afgørelse om ikke-godkendelsespligt, Sønderbyvej 28, 6731 Tjæreborg

Afgørelse om ikke-godkendelsespligt, Sønderbyvej 28, 6731 Tjæreborg Henrik Andersen Sønderbyvej 28 6731 Tjæreborg Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 20. november 2014 Sagsbehandler Laurids Knudsen Telefon direkte 76 16 51 21 Sags id 14/28361 Afgørelse om ikke-godkendelsespligt,

Læs mere

Individuel lønforhandling

Individuel lønforhandling KOM I GANG MED Individuel lønforhandling Dialog om løn betaler sig Få mere ud af lønforhandlingerne end kroner og øre I får mere ud af lønkronerne, når den enkelte leder får ansvar for at prioritere og

Læs mere

Nødvendig grundvandsbeskyttelse temadag for indsatsplanlæggere. 10. oktober 2014

Nødvendig grundvandsbeskyttelse temadag for indsatsplanlæggere. 10. oktober 2014 Nødvendig grundvandsbeskyttelse temadag for indsatsplanlæggere 10. oktober 2014 Hvornår er en indsats nødvendig set med juridiske øjne? Proportionalitetsgrundsætningen/nødvendighedskravet Miljøbeskyttelseslovens

Læs mere

SKAT kræver klare aftaler om bodeling og underholdsbidrag

SKAT kræver klare aftaler om bodeling og underholdsbidrag - 1 SKAT kræver klare aftaler om bodeling og underholdsbidrag Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten og Skatterådet har indenfor de seneste måneder truffet to afgørelser om de

Læs mere

Strategi for it og digitalisering i Skole- og Kulturforvaltningen 2012-2015

Strategi for it og digitalisering i Skole- og Kulturforvaltningen 2012-2015 Strategi for it og digitalisering i Skole- og Kulturforvaltningen 2012-2015 IT-afsnittet SK Godthåbsgade 8 9931 4040 9400 Nørresundby Servicedesk-sk@aalborg.dk Indledning It og digitalisering er i dag

Læs mere

Integrationspolitik for Morsø Kommune

Integrationspolitik for Morsø Kommune S u n d h e d / I n t e g r a t i o n Integrationspolitik for Morsø Kommune Januar 2011 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning 1.1 Integrationspolitikkens målsætninger side 3 1.2. Integrationspolitikkens indsatsområder

Læs mere

2014-15. Kommune kunne ikke undtage oplysninger om en forpagtningsafgifts størrelse samt beregningen heraf fra aktindsigt. 2.

2014-15. Kommune kunne ikke undtage oplysninger om en forpagtningsafgifts størrelse samt beregningen heraf fra aktindsigt. 2. 2014-15 Kommune kunne ikke undtage oplysninger om en forpagtningsafgifts størrelse samt beregningen heraf fra aktindsigt En journalist klagede til ombudsmanden over, at Nordfyns Kommune i medfør af offentlighedslovens

Læs mere

VEJLEDNING FORSKELSBEHANDLING HANDICAP OG OPSIGELSE

VEJLEDNING FORSKELSBEHANDLING HANDICAP OG OPSIGELSE VEJLEDNING FORSKELSBEHANDLING HANDICAP OG OPSIGELSE INDHOLD FORSKELSBEHANDLINGSLOVEN... 3 Kort om forskelsbehandlingsloven... 3 HANDICAP.... 3 Hvornår er en lidelse et handicap?... 3 Særligt om stress....

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere

Indstilling. Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg

Indstilling. Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 27. september 2007 Århus Kommune Region Syd Sundhed og Omsorg Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 1. Resume

Læs mere

Forslag til principper for fremtidige internationaliseringsregler

Forslag til principper for fremtidige internationaliseringsregler Forslag til principper for fremtidige internationaliseringsregler Det kræver færre og mere smidige uddannelsesregler, hvis de danske universiteter skal have gode muligheder for at deltage i internationale

Læs mere

Til: Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget Kopi til: Byrådet Fra: Center for Drift og Teknik

Til: Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget Kopi til: Byrådet Fra: Center for Drift og Teknik Til: Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget Kopi til: Byrådet Fra: Center for Drift og Teknik 25. oktober 2013 Sags id: 190-2011-9871 Dok. nr.: 190-2013-138807 Center for Drift og Teknik Stiager 2 3500 Værløse

Læs mere

Ændring af arbejdsmiljøarbejdet

Ændring af arbejdsmiljøarbejdet Ændring af arbejdsmiljøarbejdet Den 1. oktober 2010 er der trådt en ændring af arbejdsmiljøloven i kraft. Det er reglerne omkring sikkerhedsorganisationen der ændres. Det har betydning for den måde arbejdsmiljøarbejdet

Læs mere

Notat. Regulering af fosfor og ammoniak. Jacob Sterup 09.00.00-P21-4-07. Udarbejdet af: Dato: 07-04-2014. Sagsnummer.: Version nr.

Notat. Regulering af fosfor og ammoniak. Jacob Sterup 09.00.00-P21-4-07. Udarbejdet af: Dato: 07-04-2014. Sagsnummer.: Version nr. Notat Regulering af fosfor og ammoniak Udarbejdet af: Sagsnummer.: Jacob Sterup Dato: 07-04-2014 Version nr.: 1 09.00.00-P21-4-07 Fosfor I forhold til husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau stiller

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER REGION MIDTJYLLAND

DANSKE FYSIOTERAPEUTER REGION MIDTJYLLAND DANSKE FYSIOTERAPEUTER REGION MIDTJYLLAND Region Midtjylland Primær Sundhed Att. Lisbeth Ulberg Poulsen Skottenborg 26 8800 Viborg 25. marts 2009 Høringssvar til udkast til praksisplan. Danske Fysioterapeuter

Læs mere

Overvægt udgør et stadigt stigende folkesundhedsproblem. Hele 47 % af den voksne befolkning er overvægtige heraf er 13 % svært overvægtige.

Overvægt udgør et stadigt stigende folkesundhedsproblem. Hele 47 % af den voksne befolkning er overvægtige heraf er 13 % svært overvægtige. N O TAT Mål for udviklingen i danskernes sundhed s- tilstand KL s bud 1. De sundhedsmæssige udfordringer Den danske middellevetid ligger fortsat under OECD-gennemsnittet. De seneste tal fra 2009 viser

Læs mere

AF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige

AF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige Beskæftigelsesministeren AF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige AF har ikke givet andre aktører et tilstrækkeligt stærkt incitament til at få

Læs mere

Vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder mv.

Vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder mv. VEJ nr 9051 af 29/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin. Finanstilsynet,j.nr. 123-0014 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Læs mere

Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager

Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager Ajourføring - Ejendomme J.nr. Ref. lahni/pbp/jl/ruhch Den 7. marts 2013 Introduktion til notatet... 1 Begrebsafklaring... 1 Hvorfor er det aktuelt

Læs mere

Levering til biogas: - betydning for ejendommens miljøgodkendelse - langsigtede fordele

Levering til biogas: - betydning for ejendommens miljøgodkendelse - langsigtede fordele Levering til biogas: - betydning for ejendommens miljøgodkendelse - langsigtede fordele Miljørådgiver Peder Chr. Thomsen Jysk Landbrugsrådgivning Juni 2013 Levering til biogasanlæg betydning for godkendelser

Læs mere

Ringkjøbing Landbobank s Adfærdskodeks (Code of Conduct)

Ringkjøbing Landbobank s Adfærdskodeks (Code of Conduct) Ringkjøbing Landbobank s Adfærdskodeks (Code of Conduct) Indledning Bestyrelsen i Ringkjøbing Landbobank ønsker med dette Adfærdskodeks at udstikke er række regler og retningslinjer til bankens medarbejdere

Læs mere

Bilag 2. Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning

Bilag 2. Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning Bilag til revurdering af miljøgodkendelse af Hestbækvej 21, Struer Kommune Bilag 1. Bedriften ift. naboer og 3 og 7 Bilag 2. Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning

Læs mere

Notat fra forvaltningen om retningslinjer for lukkedage

Notat fra forvaltningen om retningslinjer for lukkedage Notat fra forvaltningen om retningslinjer for lukkedage Retningslinjer for antal og placering af lukkedage Med udgangspunkt i Børne- og ungdomsudvalgets beslutning af 17.12.2008 ( http://www.kk.dk/edoc/b%c3%b8rne-

Læs mere

Notat om håndtering af omprioriteringsbidraget til staten

Notat om håndtering af omprioriteringsbidraget til staten NOTAT Center for Økonomi og Styring Notat om håndtering af omprioriteringsbidraget til staten Dette notat sammenfatter situationen omkring omprioriteringsbidraget til staten, og der peges på en række centrale

Læs mere

EASY-A og Elevplan efter Reformen

EASY-A og Elevplan efter Reformen EASY-A og Elevplan efter Reformen Elevplankonference 2014 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Hvad kan vi se i reformen? 1. Nye optagelseskrav 2. Mange veje gennem uddannelsen 3.

Læs mere

Konto 7 Finansindtægter og udgifter

Konto 7 Finansindtægter og udgifter Budgetnotat 2016-19 Konto 7 Konto 7 og udgifter 1 Formål Formål: Ifølge Budget- og regnskabssystem for kommuner skal kommunen have en række konti på funktion 07. Kontiene omfatter renter, tilskud, udligning

Læs mere

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal

Læs mere

Vejledende udtalelse om 10 m 2 grænsen i affaldsbekendtgørelsens kapitel 13

Vejledende udtalelse om 10 m 2 grænsen i affaldsbekendtgørelsens kapitel 13 Jord & Affald J.nr. MST-7547-00102 Ref. kalie/asn Den 16. februar 2016 Vejledende udtalelse om 10 m 2 grænsen i affaldsbekendtgørelsens kapitel 13 Miljøstyrelsen skal vejledende udtale, at det er Miljøstyrelsens

Læs mere

Socialudvalget L 107 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt

Socialudvalget L 107 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Socialudvalget L 107 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 28. februar 2006 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk KWA/

Læs mere

Orientering efter Husdyrgødningsbekendtgørelsens 28

Orientering efter Husdyrgødningsbekendtgørelsens 28 Orientering efter Husdyrgødningsbekendtgørelsens 28 Orientering om brug af teknologier til erstatning af nedfældning Anvendelse af undtagelsesbestemmelser i relation til brug af teknikker/teknologier i

Læs mere

Vejledning til ledelsestilsyn

Vejledning til ledelsestilsyn Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.

Læs mere

Et program til undervisning

Et program til undervisning Bilag 2 UDMØNTNING AF SATSPULJEN: FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED Et program til undervisning Den primære indsats i programmet til undervisning er selve undervisningsdelen henvendt til sårbare elever.

Læs mere

Bilagssamling. Bilag til Pilotprojekt for ny målrettet arealregulering. Afprøvning af prototyper for kvælstofreguleringsmodeller

Bilagssamling. Bilag til Pilotprojekt for ny målrettet arealregulering. Afprøvning af prototyper for kvælstofreguleringsmodeller Bilagssamling Bilag til Pilotprojekt for ny målrettet arealregulering Afprøvning af prototyper for kvælstofreguleringsmodeller Titel: Bilagssamling Bilag til Pilotprojekt for ny målrettet arealregulering.

Læs mere

Tillæg til arealgodkendelse iht. 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lbk. 1486 af 4/12-2009 for driftsarealer under:

Tillæg til arealgodkendelse iht. 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lbk. 1486 af 4/12-2009 for driftsarealer under: Dato: 16. juni 2014 Teknik & Miljøforvaltning Natur og Miljø Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Tlf. 7972 7200 www.billund.dk Tillæg til arealgodkendelse iht. 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug,

Læs mere

Svar: De fem spørgsmål hænger tæt sammen, og jeg vil derfor besvare dem under ét.

Svar: De fem spørgsmål hænger tæt sammen, og jeg vil derfor besvare dem under ét. Boligudvalget 2009-10 BOU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Det talte ord gælder Samrådsspørgsmål AO DR kontant viste den 23. marts 2010 en udsendelse om en familie, der har købt et hus af Glostrup

Læs mere

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999

Læs mere

Det talte ord på samrådet gælder

Det talte ord på samrådet gælder Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 128 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved samråd om øremærket barsel til mænd og barsel for mandlige ministre, samrådsspørgsmål

Læs mere

Erhvervspolitisk evaluering 2015

Erhvervspolitisk evaluering 2015 Erhvervspolitisk evaluering 2015 Indledning I 2013 blev der i samarbejde mellem Stevns Erhvervsråd og Stevns Kommune udarbejdet en Erhvervspolitisk redegørelse (se eventuelt bilag 7), som udgjorde afsættet

Læs mere

Hvad er en indsatsplan? - og hvordan arbejder vi med dem? Børge O. Nielsen LMO, Horsens

Hvad er en indsatsplan? - og hvordan arbejder vi med dem? Børge O. Nielsen LMO, Horsens Hvad er en indsatsplan? - og hvordan arbejder vi med dem? Børge O. Nielsen LMO, Horsens Disposition Erfaringsramt Indsatsplaner 4 kommuner Pesticider Nitrat, VMP 1-3, Baseline, Udvaskningsberegning, D,

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 127 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget Lukket samråd

Læs mere

Direktionens strategiplan 2016-2017.

Direktionens strategiplan 2016-2017. Direktionens strategiplan 2016-2017. A. Indledning: Direktionens strategiplan for 2016 og 17 hviler på analyser af dels den generelle samfundsudvikling og dels den aktuelle udvikling i Vejen Kommune. Strategien

Læs mere

Landbrug & Fødevarer har fået ovenstående i høring med frist den 29. april 2016 og har følgende bemærkninger:

Landbrug & Fødevarer har fået ovenstående i høring med frist den 29. april 2016 og har følgende bemærkninger: Dato 28. april 2016 Side 1 af 5 Miljø- og fødevareministeriet Naturstyrelsen Tilskud nst@nst.dk Kopi til makla@nst.dk Høring af udkast til bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning Landbrug & Fødevarer

Læs mere

5. Persondataloven 5.1. Indsamling, behandling, behandlingssikkerhed, videregivelse og oplysningspligt Indsamling Behandling

5. Persondataloven 5.1. Indsamling, behandling, behandlingssikkerhed, videregivelse og oplysningspligt Indsamling Behandling 5. Persondataloven Persondataloven er indført bl.a. med det formål at sikre en så god beskyttelse af borgerne som muligt i forhold til den behandling, der finder sted af personoplysninger, og reglerne

Læs mere

Miljøteknisk notat og vurdering

Miljøteknisk notat og vurdering Plan, Byg og Miljø 6. marts 2008 Miljøteknisk notat og vurdering Udbringning af husdyrgødning på Gierslevvej 2, 4270 Høng Indholdsfortegnelse 1 Ejendomsoplysninger 2 Lokalisering af udbringningsarealer

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider

Beskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 239 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider

Læs mere

N O TAT. KL s forslag til at målrette beskæftigelsesindsatsen

N O TAT. KL s forslag til at målrette beskæftigelsesindsatsen N O TAT KL s forslag til at målrette beskæftigelsesindsatsen KL kan fuldt ud tilslutte sig ministerens ønske om at øge fokus på de ufaglærte og indvandregruppen. I den nuværende situation bliver mange

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en bæredygtig skovpolitik

Forslag til folketingsbeslutning om en bæredygtig skovpolitik 2009/1 BSF 232 (Gældende) Udskriftsdato: 8. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. april 2010 af Mette Gjerskov (S), Torben Hansen (S), Flemming Møller Mortensen (S), Ida Auken

Læs mere

Danske virksomheders erfaringer med outsourcing

Danske virksomheders erfaringer med outsourcing Danske virksomheders erfaringer med outsourcing HR-analyse December 2015 Indhold 1. Resumé... 3 2. Om undersøgelsen... 4 3. Udbredelse... 5 4. Hvad vil man opnå?... 6 5. Implementering og drift... 9 6.

Læs mere

Skatteministeriet har 21. november 2011 fremsendt ovennævnte lovforslag med anmodning om bemærkninger inden den 24. november 2011 kl. 16.

Skatteministeriet har 21. november 2011 fremsendt ovennævnte lovforslag med anmodning om bemærkninger inden den 24. november 2011 kl. 16. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: js@skat.dk 24. november 2011 mbl (X:\Faglig\HORSVAR\2011\H139-11.doc) L31 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og forskellige

Læs mere

7. Undersøgelse af belægning på medicinske afdelinger i maj 2013 Åbent

7. Undersøgelse af belægning på medicinske afdelinger i maj 2013 Åbent 7. Undersøgelse af belægning på medicinske afdelinger i maj 2013 Åbent Udvalget for fremtidens sygehuse 2068433 Brevid: Resume På mødet den 5. marts 2013 drøftede Udvalget for fremtidens sygehuse belægning

Læs mere

Merudgifter og mindreindtægter anføres uden fortegn. Mindreudgifter og merindtægter anføres med negativt fortegn. Alle beløb er vist i 1.000 kr.

Merudgifter og mindreindtægter anføres uden fortegn. Mindreudgifter og merindtægter anføres med negativt fortegn. Alle beløb er vist i 1.000 kr. for Ruderdal Kommune af lov- og cirkulæreprogrammet på Socialog Sundhedsudvalgets område. Ældreområdet, Borgerservice samt Psykiatri og Handicap har i samarbejde med Økonomi vurderet det lov- og cirkulæreprogram,

Læs mere

Principper for etablering af Drifts- og Infrastrukturselskabet samt idriftsættelse af Aarhus Letbane

Principper for etablering af Drifts- og Infrastrukturselskabet samt idriftsættelse af Aarhus Letbane Aarhus, den 8. august 2013 Principper for etablering af Drifts- og Infrastrukturselskabet samt idriftsættelse af Aarhus Letbane Baggrund og forudsætninger I lov om Aarhus Letbane (L77) hedder det i 14,

Læs mere

Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg

Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Principperne i denne erklæring angiver retningen for FOAs videre strukturelle og demokratiske udvikling.

Læs mere

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Q i Det Energipolitiske Udvalg. Den 15. april 2010

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Q i Det Energipolitiske Udvalg. Den 15. april 2010 Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 241 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Q i Det Energipolitiske Udvalg Den 15. april 2010 Spørgsmål

Læs mere

N O T A T. Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109

N O T A T. Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109 Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 98 Offentligt N O T A T Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109 Sagsnr. 2015-4001 Indledningsvist

Læs mere

Borgerrådgiverens hovedopgave er først og fremmest dialog med borgerne i konkrete sager en mediatorrolle, hvor det handler om at:

Borgerrådgiverens hovedopgave er først og fremmest dialog med borgerne i konkrete sager en mediatorrolle, hvor det handler om at: BORGER RÅDGIVEREN Det kan du bruge borgerrådgiveren til Er du utilfreds med behandlingen af din sag i Hvidovre Kommune eller med kommunens behandling af dig, kan du henvende dig til borgerrådgiveren. Borgerrådgiverens

Læs mere

Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 74 Offentligt

Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 74 Offentligt Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 74 Offentligt N O T A T Til medlemmerne af Folketingets Uddannelsesudvalg Tirsdag den 24. november 2009 er der åbent samråd i uddannelsesudvalget om direkte

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets Miljøudvalg efter ønske fra Jan E. Jørgensen (V)

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets Miljøudvalg efter ønske fra Jan E. Jørgensen (V) Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 133 Offentligt J.nr. 001-08288 Den 10. januar 2013 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets Miljøudvalg efter ønske fra Jan E. Jørgensen

Læs mere

I det følgende redegøres der for hovedsynspunkterne i de modtagne høringssvar. *****

I det følgende redegøres der for hovedsynspunkterne i de modtagne høringssvar. ***** Notat Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om film og bekendtgørelse om kommunalt tilskud til biografvirksomhed Kulturministeriet sendte den 17. juni 2013 et forslag til lov om ændring om

Læs mere

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15 Jens Rohde (V), Lone Langballe (DF) og Stine Damborg (K) Viborg Byråd stdp@viborg.dk Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000

Læs mere

Regeringens skattereform og boligmarkedet

Regeringens skattereform og boligmarkedet 29. maj 2012 Regeringens skattereform og boligmarkedet Vi har set nærmere på regeringens forslag til skattereform i forhold til boligmarkedet. Konklusionerne er som følger: Redaktion Christian Hilligsøe

Læs mere

Puljens samlede bevilling er på 18 mio. kroner. Projektperioden er fra 1. kvartal 2013 til 31. december 2016.

Puljens samlede bevilling er på 18 mio. kroner. Projektperioden er fra 1. kvartal 2013 til 31. december 2016. UDMØNTNING AF SATSPULJEN Styrket indsats i svangreomsorgen for udsatte gravide indkalder hermed ansøgninger fra regionerne fødesteder og kommuner som i fællesskab ønsker at ansøge om tilskud fra puljen

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne om løbende obligatorisk efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige

Bekendtgørelse for Færøerne om løbende obligatorisk efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige Teknisk sammenskrivning af bekendtgørelse 2009-12-14 nr. 1251 om løbende obligatorisk efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige som ændret ved BEK nr. 863 af 20/07/2011 Bemærk særligt 3 i BEK

Læs mere

Høringsnotat. Om bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug

Høringsnotat. Om bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug NOTAT Erhverv J.nr. MST-1240-00608 Ref. cahel Den 29. april 2015 Høringsnotat Om bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug Bekendtgørelsesudkastet blev

Læs mere

Fortsat fald i fosfor/kvælstof påvirkning af vandmiljøet

Fortsat fald i fosfor/kvælstof påvirkning af vandmiljøet 7. marts 2012 Fortsat fald i fosfor/kvælstof påvirkning af vandmiljøet Highlights: De seneste tal for landbrugets kvælstof- og fosforoverskud for 2010 viser, at selv om landbrugsproduktionen målt i mængder

Læs mere

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. 16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer

Læs mere

Analyse af Dansk Industris Fakta om Konkurrenceudsættelse.

Analyse af Dansk Industris Fakta om Konkurrenceudsættelse. Budgetafdelingen Sagsbehandler: Rune Skov Pode Poulsen Sagsnr. 00.30.00-S00-63-14 Dato:28.11.2014 Analyse af Dansk Industris Fakta om Konkurrenceudsættelse. 1. Baggrund I 2013 lavede Dansk Industri en

Læs mere