Dyrkningsvejledning Græs og kløvergræs til slæt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dyrkningsvejledning Græs og kløvergræs til slæt"

Transkript

1 Dyrkningsvejledning Græs og kløvergræs til slæt 2002 Produktionsmål Produktionsmålet ved slæt er at nå et højt udbytte af tørstof pr. slæt, og en høj fordøjelighed, svarende til 1,1-1,3 kg tørstof pr. FE afhængig af strukturbehov i den samlede foderration. På sædskifte arealer skal slætudbyttet være over FE pr. kg og gerne højere. De primære produktionsområder for græs til slæt er: sædskiftearealer, hvor produktion af slætgræs kan gennemføres med stor effektivitet. varige græsarealer med lav alternativ værdi afgræsningsarealer, hvor græsproduktion skal reguleres. I områder, hvor grundvandskvaliteten ønskes sikret mod nedsivning af kvælstof eller plantebeskyttelsesmidler, kan græs være med til at sikre disse kvaliteter, når græsset udnyttes ved slæt eller ved slæt og afgræsning. Sædskifte I kuperet terræn og på let sandjord virker græs dæmpende på vand- og vinderosion, ligesom græsbevokset jord begrænser udvaskning af næringsstoffer. Græsmarkerne virker sanerende på andre afgrøders sygdomme, og forbedrer jordstrukturen. Meget organisk materiale i jorden efter græs og kløvergræs øger dog risikoen for angreb af rodfiltsvamp i kartofler og gulerødder. Flere års græsdyrkning opformerer smelderlarver og stankelben kan lægge æg i græsset. På arealer med sædskiftegræs bør græs til slæt ikke ligge længere end 1-2 år, hvis udbyttet skal være højt. Sorter og arter Se dyrkningsvejledningen Udlæg af græs og kløvergræs. Kravet til slætgræs er, at det skal kunne fortørre hurtigt, og at det skal have en opret vækst, som kan give et letfordøjeligt og strukturrigt foder. Derfor er sorter af diploid tidlig alm. rajgræs, hybrid rajgræs, rajsvingel evt. i blanding med hundegræs af slættypen, og rødkløver samt storbladet hvidkløver velegnede. Plantebestand Til slæt er målet en relativ tæt og ensartet bestand af græs. Er der ønske om at spare ved kvælstofgødskning, er iblanding af kløver nødvendig. Til slæt bør der minimum være 20 græsmarksplanter pr. m sårække. Slætstrategi På god agerjord er det ofte nødvendigt at gennemføre 4 slæt årligt på rene slætmarker for at opretholde en høj foderværdi. I praksis bjærges ofte 40 pct. af græsudbyttet i ét stort første slæt. Det er derfor nødvendigt, at græsset ved 1. slæt har en foderværdi, der passer ind i den planlagte foderration. Ved slæt af græs er der tre forhold at tage hensyn til: Vejret, græssets foderværdi (kg ts pr. FE) og tidspunkt for regulering af afgræsningsarealet, hvor afgræsning indgår i udnyttelse af arealet. Følgende strategi for slæt til ensilering kan anlægges, når der er udsigt til 2-3 dags tørvejer: A: Slæt udføres så der er kløvergræs til forsat afgræsning. B: Slættidspunktet tilpasses vinterens foderration. Fra 1,05 1,15 kg ts pr. FE. På økologiske bedrifter og besætninger med en stor grovfoderandel. Fra 1,15 1,25 kg ts pr. FE. Til besætninger med en middel stor grovfoderandel. Fra 1,25-1,35 kg ts pr. FE Til besætninger med en lille grovfoderandel.

2 Det optimale slættidspunkt kan fastlægges - ved bedømmelse i marken eller ved hjælp af en afgrødeanalyse. Ved bedømmelse i marken skal man i 1. slæt se på græssets udviklingstrin. En middelhøj foderværdi opnås: i tidlig alm. rajgræs og ital. rajgræs, når ca. 2/3 af akset er synligt i middeltidlig alm. rajgræs, når ca. ½ af akset netop er synligt i sildig alm. rajgræs, når ca. 1/3 af akset er synligt. NIR-analysemetoden (standard 8) er en særdeles velegnet metode. Her bestemmes tørstof, sukker, træstof, råprotein samt FK af organisk stof. Ud fra disse oplysninger beregnes bl.a. kg tørstof pr. FE. Henvend dig til dit planteavls- eller kvægbrugskontor. Resultatet kan fås dagen efter, at laboratoriet har modtaget prøven, ved telefonisk henvendelse efter kl. 15. Fig. 1 kan anvendes til at aflæse den forventede foderværdi i f.eks. rent rajgræs. Indeholder blandingen hvidkløver, medfører det: at den tilsvarende foderværdi opnås på et senere tidspunkt ved at udsætte slættidspunktet ændrer fordøjeligheden sig mindre end i rent græs at udbyttetilvæksten er mindre end i kvælstofgødet græs. Rødkløver er tungere fordøjelig end hvidkløver. FK-in vitro er ca. 3-5 enheder lavere. Ved at udsætte slættidspunktet ændrer fordøjeligheden sig næsten som i alm. rajgræs. Figur 1. Forventet foderværdi i alm. rajgræs med forskelligt indhold af hvidkløver. Eksempel på brug af figuren: En NIR-analyse af 1. slæt græs viser 1,10 kg tørstof pr. FE. På figuren er der ca. 12 døgn mellem tidspunkterne for 1,10 og 1,30 kg tørstof pr. FE. Ønskes en energiværdi på 1,30 kg tørstof pr. FE, kan dette forventes efter ca. 12 dage. Generelt er fordøjeligheden i alm. rajgræs og hvidkløver næsten ens ved samme afgrødemængde. Skårlægning og forvejring Målet ved forvejring er at undgå saftafløb ved ensilering, minimere tabet på mark og i silo samt at frembringe et kvalitetsprodukt af god ensilage. God ensilage har en svagt sødlig og krydret duft. Farven er glinsende, lys til gulgrøn, afhængig af mælkesyregæringen, og energitabet er meget begrænset.

3 Den ideelle behandling af græs på skår kan gennemføres således: Målet er en fortørringstid på 1 og maks. 2 døgn. skårlægningen påbegyndes, når morgenduggen er blæst væk. Derved udnyttes hele dagen til fortørring græsset afhøstes i 6-7 cm højde, når foderværdi og udbytte er i overensstemmelse med målet, dvs. kg ts. pr. FE. Den laveste stubhøjde laves ved et lavt udbytteniveau, eller hvor der skal afgræsses næste gang. afhøstning bør ske med et rent snit, og helst således at der er lidt grønne blade tilbage græsset bør stængelbrydes (kløvergræs behandles skånsomt) under afhøstningen, således at græsset fortørrer hurtigt skåret spredes på hele arealet i samme arbejdsgang som det høstes eller straks efter når den ønskede tørstofprocent er opnået, rives græsset skånsomt sammen i et velformet skår til ensilering i markstak og silo er pct. tørstof tilstrækkeligt til balleensilering skal tørstofprocenten være pct. ved skårbehandling og opsamling af græs skal færdselsskader begrænses mest muligt. Tørstofmålinger I græs, hvor der ønskes en rimelig sikker bestemmelse af tørstofprocenten, f.eks. ved balleensi- af hø, kan man anvende mikrobølgeovn til en relativt sikker og hurtig be- lering eller før presning stemmelse. Målingen foretages på følgende måde: der afvejes 100 g græs prøven sættes i ovnen ved fuld styrke i 4 minutter prøven vejes fortørring og vejning af prøver fortsætter, indtil der ikke længere konstateres vægtsvind. Den resterende del af prøven svarer til tørstofprocenten. Vigtigt: For ikke at ødelægge ovnen eller for at forhindre antændelse af materialet, når vandet er tørret væk, sættes en kop vand i mikroovnen ved siden af prøven. Gødskning Tilførsel af gylle og ajle. En del kvælstof og kalium kan på slætarealer erstattes med indholdet i ajle. Derimod bør gylle kun bruges til græsmarker forud for slæt (aldrig forud for staldfodring). Den bedste kvælstofvirkning opnås, hvis gyllen nedfældes (8 cm), eller hvis det regner under og efter udbringningen. Den bedste udnyttelse opnås, når velomrørt gylle køres ud i det tidlige forår eller på kort stub, i en mængde på t pr. ha. Der må ikke køres på blød bund, på snelag eller i perioder med barfrost og frossen jord. Græsmarker og udlæg, der skal overvintre, gødes ikke med kvælstof efter ca. 1. september. Hovedprincipper for tildeling af kvælstof: 1. Ved slæt tilføres den største kvælstofmængde til første slæt, hvor græssets produktionsevne er størst. De senere slæt har tendens til at blive proteinrige. 2. Ved afgræsning og staldfodring tilføres moderate men lige store mængder kvælstof ad gangen. Fosfor og kalium. Tilførslen af fosfor og kalium afpasses efter benyttelse og jordens indhold. Kalium fordeles gennem vækstperioden. Ved lavere kaliumtal tilføres mere kalium til afgræsning, og især til slæt. Ved højere kaliumtal undlades kaliumtilførsel i foråret og tildeles i stedet efter 1. slæt eller undlades helt. Svovl. Tilførsel af svovl sikrer en god kvælstofudnyttelse og en god kvalitet. Derfor bør en svovlholdig kvælstofgødning, der har et N/S-forhold på 6-10, anvendes. Magnesium. Græssets magnesiumforsyning søges primært sikret ved at anvende magnesiumkalk.

4 Gødningstilførsel til slætgræs. Kvælstofbehovet skal dog altid fastsættes under hensyntagen til, at ejendommens kvælstofkvote overholdes. Procent kløver FE/ha Kg N/ha Kg N/FE Kvælstof (rent græs) o ver Fosfor (P) *) (Pt 2-4) Kalium (K) *) (Kt 7-10) *) Ved middel fosfor- og kaliumtal og ved det angivne udbytte kg P/ha 250 kg K/ha Tromling og hegning Mens jorden endnu i foråret er tilpas blød, tromles græsmarkerne med en svær tromle, så sten og lignende bringes ned i niveau med jordoverfladen. Indhegning af afgræsningsmarkerne sker også lettest i det tidlige forår, mens jorden endnu er blød. Ukrudtsbekæmpelse og sygdomme Der er normalt ikke behov for at gennemføre bekæmpelse af ukrudt eller sygdomme. Skadedyr Fritfluer kan angribe græs i 1½-2-bladstadiet. Bekæmpelse i etableret sædskiftegræs er normalt ikke aktuel. Bladrandbiller kan i stor mængde komme tilflyvende eller indvandre til kløvergræs fra naboarealer med ærter, når den nye generation kommer frem i juli-august. Da kløveren normalt er godt udviklet, skal der meget kraftige angreb til, før bekæmpelse med et pyrethroid er aktuel. Stankelbenlarver kan optræde ondartet i rent græs efter år med varme, tørre vejrforhold i juli- år især på let jord udtynde græsbestanden. Æglægning sker i august fulgt af fugtige forhold i september. Bekæmpelse udføres med dimethoat i oktober, hvis angrebet overstiger ca. 300 larver pr. m 2. Om foråret i april kan bekæmpelse forsøges, men effekten bliver ofte for svag. Løvsnudebillens larve kan enkelte maj og juni, men skaden bemærkes først fra august. Bekæmpelse er ikke mulig. Anvendelsesområder Slæt-afgræsning bruges til regulering af græsproduktion på afgræsningsarealer, og hvor 1. slæt bjærges ved ensilering eller bruges til staldfoder. Se dyrkningsvejledningen Græs og kløvergræs til afgræsning. Staldfodring er opfodring af frisk græs på stald. Det kan kombineres med halvdøgnsafgræsning. Det kan være svært at opretholde en jævn foderforsyning med græs af ensartet kvalitet i overvintrende græs. Ensileringsslæt giver mulighed for en meget ensartet fodring. Er foderværdien høj, kan det anvendes som eneste grovfoder i vinterperioden. I kombination med billig korn, majs og helsæd, er græsensilage et særdeles godt foderemne. 2-3 FE græsensilage pr. ko pr. dag er minimum i vinterperioden og giver en god foderration. De første store slæt bjærges med finsnitter eller snittevogn. Slæt på mindre arealer. Den sidste regulering af afgræsningsarealet kan med fordel bjærges i Wrap-baller. Græs til grøntørring. Hvor der produceres grønmel, grønpiller og cobs med et højt protein- og karotinindhold. For at forbedre produktkvaliteten har kunsttørringsindustrien indgået aftale om kvalitetsnormer. Kvalitetsnormer til græsprodukter (græs og kløvergræs) Kvalitetsinddeling Frdøjelighed EFOS 1) Ekstra min. 78 Plus 72-77,9 Standard 66 71,9 1) ukorrigeret Aske pct. <10 <12 -

5 Høslæt, hvor der produceres stråfoder, er normalt tungt fordøjeligt og anvendes derfor fortrinsvis til småkalve, ammekøer, heste, får og geder. Høslæt er mindre egnet til regulering af græsproduktion på afgræsningsarealer, og bør derfor ske på ekstensive arealer. Forårstjek og pleje Marts/april: Overvintring af græs og plantebestand kontrolleres. Er der mindre pletter med græs, som er ødelagt af Fusarium, fjernes græsset med harve eller strigle, og der isås nyt græs meget tidligt. Er der større partier, hvor græsset er dødt, pløjes det om og omlægges på ny. Medens jorden endnu er tilpas blød, tromles græsmarken med en svær tromle, så sten og lignende bringes ned i niveau med jordoverfladen. Pleje i efteråret Slættidspunkt: Planternes overvintringsevne afhænger bl.a. af deres indhold af let opløselige sukkerstoffer i rod og blade. Det er derfor risikabelt at gennemføre slæt umiddelbart før, vinteren sætter ind. Det sidste slæt bør ikke ensileres senere, end at græsset kan nå at sætte nye skud. Normalt er det i sidste halvdel af oktober. Efter slæt bør græsset efterlades med mindst 2-3 grønne bladstykker. Kalium er med til at sikre en god overvintring. På arealer, hvor der er fjernes store udbytter ved slæt, skal kaliumforsyningen være i orden inden vinteren. Som hovedregel fjernes der 30 kg kalium på FE græs til slæt. En supplering skal ske inden begyndelsen af oktober.

Den økonomisk bedste slætstrategi

Den økonomisk bedste slætstrategi Den økonomisk bedste slætstrategi Fordøjelighedens betydning for foderoptagelse og mælkeproduktion Martin Riis Weisbjerg Forskningscenter Foulum Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet

Læs mere

Proteinkvalitet i græs og bælgplanter

Proteinkvalitet i græs og bælgplanter Proteinkvalitet i græs og bælgplanter Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres, Herning, 14. januar 2014 Hvad ønsker vi af græsmarksafgrøderne? Stort

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe 2002 Produktionsmål Produktionsmålet ved dyrkning af foderroer er et stort rodudbytte, der kan bidrage til en høj selvforsyningsgrad på bedrifter med malkekvæg. Fordelen

Læs mere

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det

Læs mere

Rundt om majsen. Jens Bach Andersen Agri Nord Planteavl

Rundt om majsen. Jens Bach Andersen Agri Nord Planteavl Rundt om majsen Jens Bach Andersen Agri Nord Planteavl Emner Etableringsmetoder Undergrundsløsning Gyllestrategier Radrensning Det gode såbed til majs Hvad kræves af såbeddet? Så fast at alle frø placeres

Læs mere

Dyrkning af kløvergræs

Dyrkning af kløvergræs Dyrkning af kløvergræs v. Julia Gajo og Erik Mikkelsen Etablering Gødskning med gylle Kvælstof, kløverprocent og økonomi Nr. 1 Nr. 2 Etablering af Kløvergræs Farmtest med forskellig rækkeafstand ved etablering

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject

Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Besigtigelse på golfbanen den 26. juli 2005. Deltagere Klub Manager Bent Petersen, baneudvalgsformand Henrik Aagaard, chefgreenkeeper

Læs mere

Bilag 2. Malkekøer i tidlig laktation

Bilag 2. Malkekøer i tidlig laktation Bilag 2. Malkekøer i tidlig laktation Resume af resultatet Både, og kan indgå i rationen som erstatning for, men indholdet af PBV i rationen stiger. Sojakage kan dog ikke helt undværes, hvis AAT-behovet

Læs mere

2016 Ekstra kvælstofkvote salgsafgrøder- og aktuelle gødskningsspørgsmål. Christian Hansen Planteavlskonsulent

2016 Ekstra kvælstofkvote salgsafgrøder- og aktuelle gødskningsspørgsmål. Christian Hansen Planteavlskonsulent 2016 Ekstra kvælstofkvote salgsafgrøder- og aktuelle gødskningsspørgsmål Christian Hansen Planteavlskonsulent 2... Ny udbyttefremgang i vinterhvede på Ultanggård ved Haderslev De kraftigst gødede parceller

Læs mere

Mod nye normer. Mod nye normer. Hvordan anvendes de nye kvælstofnormer optimalt? Og hvad kan vi ellers gøre? Vagn Lundsteen, AgroPro

Mod nye normer. Mod nye normer. Hvordan anvendes de nye kvælstofnormer optimalt? Og hvad kan vi ellers gøre? Vagn Lundsteen, AgroPro Mod nye normer Hvordan anvendes de nye kvælstofnormer optimalt? Og hvad kan vi ellers gøre? Vagn Lundsteen, AgroPro De nye kvælstofnormer Vintersæd og raps Frøgræs Kartofler og roer Kvælstofnorm N/ha Før

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

Anvendelse af gylle og dybstrøelse - værdien af næringsstoffer. Torkild Birkmose

Anvendelse af gylle og dybstrøelse - værdien af næringsstoffer. Torkild Birkmose Anvendelse af gylle og dybstrøelse - værdien af næringsstoffer Torkild Birkmose Næringsstofværdi, kr. pr. ton Næringsstofværdien af husdyrgødning 300 250 200 150 100 50 0 Kvæggylle Slagtesvinegylle Sogylle

Læs mere

Svovl. I jorden. I husdyrgødning

Svovl. I jorden. I husdyrgødning Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Slutrapport Græsrodsforskning Projekttitel: Kvæg Selvforsyning med hjemmepressede rapskager

Læs mere

Uge 29: Færdiggørelse af dræn på Parken 5.

Uge 29: Færdiggørelse af dræn på Parken 5. Uge 29: Færdiggørelse af dræn på Parken 5. De 3 vigtigste ting for en greenkeeper og pasning af en golfbane er dræn, dræn og dræn. Jo mere vand vi kan få arbejdet væk fra jorden desto bedre får græsset

Læs mere

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk Græsguide 2015 Kære mælkeproducent! 2014 var for de fleste mælkeproducenter et fremragende græsår med et stort udbytte af høj kvalitet. Lad os håbe, at den kommende sæson bliver mindst lige så stor en

Læs mere

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk Vælg rigtig grovfoder strategi v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk Grovfoder afgrøder Mål for grovfoderproduktion Højt udbytte og god kvalitet Foderroer udbyttepotentiale 200 a.e/ha Silomajs udbyttepotentiale

Læs mere

Majs på godt og ondt. Årsmøde 2016

Majs på godt og ondt. Årsmøde 2016 Majs på godt og ondt Årsmøde 2016 2 Majs på godt og ondt Resultater af majs 2015 (fodring og fedtprocent) Shredlage majs fup og fakta Kolbemajs og alternative stivelseskilder 3 Resultater fra Sønderjylland

Læs mere

økonomiske resultater I dyrkningsåret 2009 startede

økonomiske resultater I dyrkningsåret 2009 startede Registrering af omkostninger giver bedre økonomiske resultater Registrering af omkostninger giver bedre økonomiske resultater i salgsafgrøder såvel som i grovfoderproduktionen Tema > > Konsulent Tina Tind

Læs mere

Dyrkningsvejledning Græs og kløvergræs til afgræsning

Dyrkningsvejledning Græs og kløvergræs til afgræsning Dyrkningsvejledning Græs og kløvergræs til afgræsning 22 Produktionsmål Produktionsmålet under afgræsning er stor foderoptagelse af græs pr. dyr uden anvendelse af et stort ressourceforbrug af hjælpestoffer

Læs mere

Tilskud til pleje af græs- og naturarealer. Titel 1

Tilskud til pleje af græs- og naturarealer. Titel 1 Tilskud til pleje af græs- og naturarealer Titel 1 EU rammer Da landdistriktsstøtte er EU medfinansieret sætter EU reglerne rammen for tilskud. Her nogle eksempler for arealtilskud: - Kun ejer eller forpagter

Læs mere

Methionin g/kg Smalbladet lupin 32,3 13,4 2,0 Hestebønne 30,1 16,0 2,3 Markært 23,0 11,7 2,0

Methionin g/kg Smalbladet lupin 32,3 13,4 2,0 Hestebønne 30,1 16,0 2,3 Markært 23,0 11,7 2,0 Økologisk dyrkningsvejledning Ajourført den 9. juli 2003 Smalbladet lupin Produktionsmål Smalbladet lupin, der tidligere også blev kaldt blå lupin, kan dyrkes til modenhed eller til helsæd. I denne vejledning

Læs mere

Tilskudssatser og sanktioner. Jens B. Laursen, Planteavlskonsulent Agri Nord

Tilskudssatser og sanktioner. Jens B. Laursen, Planteavlskonsulent Agri Nord Tilskudssatser og sanktioner Jens B. Laursen, Planteavlskonsulent Agri Nord Disposition Grundbetaling (GB) Pleje af Græs- og Naturarealer GLM-regler Sanktioner af Plejetilsagn Risikofyldte arealer i forhold

Læs mere

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske

Læs mere

Mastitis-Prævention Total-Koncept. Af Arie Rombouts, BREEDnCARE Danmark

Mastitis-Prævention Total-Koncept. Af Arie Rombouts, BREEDnCARE Danmark Mastitis-Prævention Total-Koncept. Af Arie Rombouts, BREEDnCARE Danmark En konsulent spørger fire mælkeproducenter: Går det godt nok med yversundheden for øjeblikket? Landmand A: Celletallet er 320.000,

Læs mere

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi

Læs mere

31-05-2016. Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold

31-05-2016. Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold Dagens talere LandboNord Økologimøde den 26. maj 2016 Dagsorden Hvad vil det sige at blive økolog? Hvad vil det sige at blive økolog? Reglerne Planteavl Husdyrhold Afgræsning Hvad skal der ske i praksis?

Læs mere

ER BIOGAS IKKE GODT FOR MILJØET LÆNGERE? Hvorfor er afgasning godt for miljøet og hvorfor er der nogen der betvivler det?

ER BIOGAS IKKE GODT FOR MILJØET LÆNGERE? Hvorfor er afgasning godt for miljøet og hvorfor er der nogen der betvivler det? ER BIOGAS IKKE GODT FOR MILJØET LÆNGERE? Hvorfor er afgasning godt for miljøet og hvorfor er der nogen der betvivler det? Torben Ravn Pedersen Landsdækkende specialrådgiver Biogas og Gylleseparering trp@landbo-limfjord.dk

Læs mere

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen

Læs mere

Hvor sker nitratudvaskning?

Hvor sker nitratudvaskning? Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde

Læs mere

Nr. 35. Stankelben- og aksløberlarver. 27. oktober 2015

Nr. 35. Stankelben- og aksløberlarver. 27. oktober 2015 Nr. 35 27. oktober 2015 Stankelben- og aksløberlarver Disponering af handelsgødning til sæson 2016 Overvejelser, når der skal vælges, om gødningen skal være mekanisk blandet eller samgranuleret DLG inviterer

Læs mere

NYT. nr. Busk&Stenfrugt. Indhold: Buskfrugt... 1 Surkirsebær... 3 Sødkirsebær... 5

NYT. nr. Busk&Stenfrugt. Indhold: Buskfrugt... 1 Surkirsebær... 3 Sødkirsebær... 5 Nyhedsbrev fra Busk&Stenfrugt NYT Nr. 5 23. april 2015 nr. Blomstring kan ses overalt i naturen, og også buskene og sødkirsebær er begyndt. Surkirsebær træerne venter formodentlig mindst en uge endnu,

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

STOP FOR SKATTESTOPPETS UDHULING AF VELFÆRDEN

STOP FOR SKATTESTOPPETS UDHULING AF VELFÆRDEN STOP FOR SKATTESTOPPETS UDHULING AF VELFÆRDEN EN RETFÆRDIG BESKATNING AF EJERBOLIGER 2 SKATTE OG FINANS ORDFØRER: LISBETH BECH POULSEN Lisbeth.Poulsen@ft.dk 6162 5086 SF foreslår, at skattestoppet på ejendomsværdiskatten

Læs mere

Vejledning om hestehold

Vejledning om hestehold Vejledning om hestehold Hvor må man holde hest? Heste hører til på landet. Det er ikke tilladt at holde heste i byzone eller i sommerhusområder. Det er heller ikke tilladt at holde heste i landzoneområder

Læs mere

Forventede nye N-normer for udvalgte afgrøder

Forventede nye N-normer for udvalgte afgrøder SÅDAN GØDER DU RAPS OG VINTERSÆD PERFEKT I FORÅRET! Skuffede rapsen sidste år? Overfrodige marker yder for lidt! Lars Skovgaard Larsen Forventede nye N-normer for udvalgte afgrøder Afgrøde, jb 5-6 Norm

Læs mere

Et godt liv- med diabetes

Et godt liv- med diabetes Et godt livmed diabetes Sukkersyge hos hund Diabetes mellitus eller sukkersyge er en almindelig stofskiftelidelse hos hunde, som skyldes en relativ eller fuldstændig mangel på insulin. Kroppen har brug

Læs mere

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 21

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 21 Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 21 1. slæt græs er ved at være på trapperne. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Slå koldt vand i blodet og

Læs mere

Gravsteder vestre kirkegård

Gravsteder vestre kirkegård Gravsteder vestre kirkegård Kære pårørende Denne oversigt er udarbejdet til familien, som skal vælge gravsted på Vestre Kirkegård. Det er vigtigt at vælge rigtigt fra begyndelsen; I skal derfor ikke forhaste

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Økologisk hvidkløver, rødkløver og lucerne. af Birte Boelt

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Økologisk hvidkløver, rødkløver og lucerne. af Birte Boelt Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Økologisk hvidkløver, rødkløver og lucerne af Birte Boelt 21. MAJ 2014 ØKOLOGISK HVIDKLØVER, RØDKLØVER OG LUCERNE Birte Boelt Institut for Agroøkologi Aarhus

Læs mere

University of Copenhagen. Tilskud til fastholdelse af ændret afvanding i Tøndermarsken Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015

University of Copenhagen. Tilskud til fastholdelse af ændret afvanding i Tøndermarsken Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 university of copenhagen University of Copenhagen Tilskud til fastholdelse af ændret afvanding i Tøndermarsken Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject

Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Besigtigelse på golfbanen den 12. juli 2006 Deltagere Klub Manager Bent Petersen, chefgreenkeeper Jan Bay og konsulent Bente Mortensen,

Læs mere

GLYPHOSAT. Roundup Max

GLYPHOSAT. Roundup Max GLYPHOSAT Middelnavn, pakningsstørrelse og firma Clinic 360 SL, 10 og 20 l, Nufarm Dan-Kvik 360, 5, 20, 200, 600 og 1000 l, Cheminova Glyfonova 360, 5, 20, 60, 600 og 1000 l, Cheminova Glyfonova Plus,

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...

Læs mere

Græs til biogas: Business case i Danmark?

Græs til biogas: Business case i Danmark? Græs til biogas: Business case i Danmark? Græs-til-biogas II seminar 2/3-2016 på SDU Odense Campus Kurt Hjort-Gregersen, AgroTech, Teknologisk Institut Beklager, men jeg er altså ret pessimistisk ifht.

Læs mere

Gødskningsstrategi til nedsættelse af revnedannelse ved optagning af tidlige kartofler

Gødskningsstrategi til nedsættelse af revnedannelse ved optagning af tidlige kartofler Gødskningsstrategi til nedsættelse af revnedannelse ved optagning af tidlige kartofler Projektansvarlig. Samsø Landboforening v/knud Ravn Nielsen: krn.lbf@samso.dk Resume Resultaterne fra forsøget i 2009

Læs mere

1. Markfrø 2. Have- og grønsagsfrø 3. Raps, rybs, dodder, sennep 4. Hamp og hør. Dansk Landbrugsrådgivning

1. Markfrø 2. Have- og grønsagsfrø 3. Raps, rybs, dodder, sennep 4. Hamp og hør. Dansk Landbrugsrådgivning 1. Markfrø 2. Have- og grønsagsfrø 3. Raps, rybs, dodder, sennep 4. Hamp og hør Markfrø Græs og Kløver Danske arealer med frøgræs 2004 40.000 30.000 Ha 20.000 10.000 0 Danske arealer Alm. rajgræs Ital.rajgræs

Læs mere

Variabel- sammenhænge

Variabel- sammenhænge Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende

Læs mere

Emne: Mangfoldighed er grundlaget for en sund frugtavl.

Emne: Mangfoldighed er grundlaget for en sund frugtavl. Verner Andersen Bellingehus Frugtplantage Sammendrag til økologi kongres 2011-10- 28 Emne: Mangfoldighed er grundlaget for en sund frugtavl. Et mangfoldigt liv i et jordbrug kan dannes på mangfoldige måder,

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Jens Krogh

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Jens Krogh Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Jens Krogh Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord 1. Bedriften...

Læs mere

Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Projekt af Energistyrelsen, Biogas Taskforce Økonomiseminar 7. dec.

Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Projekt af Energistyrelsen, Biogas Taskforce Økonomiseminar 7. dec. Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Projekt af Energistyrelsen, Biogas Taskforce Økonomiseminar 7. dec. 2015 Karl Jørgen Nielsen, PlanEnergi Email: kjn@planenergi.dk Thorsø

Læs mere

Yara Danmark Gødning Væksstartsmøder 2016 Kristian F. Nielsen

Yara Danmark Gødning Væksstartsmøder 2016 Kristian F. Nielsen Yara Danmark Gødning Væksstartsmøder 2016 Kristian F. Nielsen Gødningssortiment 2 Lav jordtemperatur forringer tilgængeligheden af fosfor (P) i jorden Nyhed - YaraMila Raps Rig på P - 4,6 % Rig på K -

Læs mere

Kære mælkeproducent! Med venlig hilsen. Barenbrug Holland BV

Kære mælkeproducent! Med venlig hilsen. Barenbrug Holland BV Græsguide 2016 Kære mælkeproducent! Nu hvor mælkekvoterne er afskaffet, er opgaven i endnu højere grad at optimere produktionen i både stald og mark. Kvalitetsgrovfoder er nøglen til en høj mælkeydelse,

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?

Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? 22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større

Læs mere

Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar 2012. Produktchef Ole Grønbæk

Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar 2012. Produktchef Ole Grønbæk Afgrøder til biogas Vækstforum, 19. januar 2012 Produktchef Ole Grønbæk Biogas er interessant Fortrænger fossil energi Reducerer udledningen af drivhusgasser Bedre effekt af gødningen Mindre udvaskning

Læs mere

Kører du altid 110? Af Seniorkonsulent Uwe Hansen, Metro Therm 17.02.2016. Hvor svært kan det være at vælge varmtvandsbeholder til en-familieboligen?

Kører du altid 110? Af Seniorkonsulent Uwe Hansen, Metro Therm 17.02.2016. Hvor svært kan det være at vælge varmtvandsbeholder til en-familieboligen? Kører du altid 110? Af Seniorkonsulent Uwe Hansen, Metro Therm 17.02.2016 Hvor svært kan det være at vælge varmtvandsbeholder til en-familieboligen? Kravene til en varmtvandsbeholder har ændret sig gennem

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Kødkvæg

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Kødkvæg Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Kødkvæg Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan, Kødkvæg Dette hæfte er en kort introduktion til foderplanlægning til KødKvæg i DLBR NorFor Foderstyring. Med

Læs mere

Beretning til generalforsamling i Ribe Golf Klub den 4. marts 2015

Beretning til generalforsamling i Ribe Golf Klub den 4. marts 2015 Beretning til generalforsamling i Ribe Golf Klub den 4. marts 2015 2014 har været et spændende år. Der er sket rigtig mange ting, og der har været rigtig mange dage med godt golfvejr. 2014 har nok været

Læs mere

starten på rådgivningen

starten på rådgivningen p l a n f o r 2.1 starten på rådgivningen Ved det første møde bør der som minimum afsættes 40 minutter. Denne vejledning retter sig mod den første indledende del af dette møde. Her er målet at skabe en

Læs mere

Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen

Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.

Læs mere

Virksomhederne finder det fortsat nemt og billigt at låne penge

Virksomhederne finder det fortsat nemt og billigt at låne penge ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 216 finder det fortsat nemt og billigt at låne penge svarer også i marts 216, at det er både nemt og billigt at låne penge. Det har dog ikke fået dem til udnytte mulighederne

Læs mere

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed. Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige

Læs mere

Økologisk vårbyg. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af vårbyg kan have flere formål:

Økologisk vårbyg. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af vårbyg kan have flere formål: Side 1 af 5g Økologisk vårbyg Dyrkning af vårbyg kan have flere formål: Produktion af foderkorn Produktion af maltbyg Dæksæd for udlæg Markplan/sædskifte Vårbyg kan dyrkes på alle jordtyper. Jorden må

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion

Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage

Læs mere

Efterafgrøder til markplan 2015

Efterafgrøder til markplan 2015 Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet

Læs mere

Funktionalligninger - løsningsstrategier og opgaver

Funktionalligninger - løsningsstrategier og opgaver Funktionalligninger - løsningsstrategier og opgaver Altså er f (f (1)) = 1. På den måde fortsætter vi med at samle oplysninger om f og kombinerer dem også med tidligere oplysninger. Hvis vi indsætter =

Læs mere

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning Engrapgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Engrapgræs er en varig græsart med underjordiske udløbere. Den er langsom i udvikling og danner ved hjælp af udløberne et tæt græstæppe i en flerårig

Læs mere

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere

Begge modeller vil prøve at udarbejde en mere simpel model for mindre bedrifter.

Begge modeller vil prøve at udarbejde en mere simpel model for mindre bedrifter. NOTAT Beskrivelse af de to modeller, som afprøves i pilotprojektet De to modeller Erhverv J.nr. Ref. hkj Den 27. maj 2014 Miljøstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen har i længere tid arbejdet med en model

Læs mere

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System

Læs mere

Samensilering af roer og majshelsæd

Samensilering af roer og majshelsæd Samensilering af roer og majshelsæd v/ Stud. Agro. Jesper Lehmann, KU LIFE og Rudolf Thøgersen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Et forsøg med samensilering af roer og majshelsæd i wrapballer viser, at

Læs mere

Vejledning om hestehold

Vejledning om hestehold 2011 Vejledning om hestehold www.hillerod.dk Hillerød Kommune, Miljø, Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød 01-03-2011 Hvor må man holde hest? Heste hører til på landet. Det er ikke tilladt at holde heste

Læs mere

Fodring under drægtighed og diegivning. Ø vet. 14.03.2116. Dyrlæge Børge Mundbjerg

Fodring under drægtighed og diegivning. Ø vet. 14.03.2116. Dyrlæge Børge Mundbjerg Fodring under drægtighed og diegivning Ø vet. 14.03.2116 Dyrlæge Børge Mundbjerg Fodring - sundhed økonomi Skabe debat om brug af foderdata Kan vi koble oplysninger om fodring til sundhed, reproduktion

Læs mere

Skibstrup kompost og topdress. God kompost - glad have

Skibstrup kompost og topdress. God kompost - glad have Skibstrup kompost og topdress God kompost - glad have 2 Skibstrup kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra haver og

Læs mere

Kvælstof. N-fertilization. 301-2013 Annual Report. Otto Nielsen on@nordicbeetresearch.nu +45 23 61 70 57

Kvælstof. N-fertilization. 301-2013 Annual Report. Otto Nielsen on@nordicbeetresearch.nu +45 23 61 70 57 301-2013 Annual Report Kvælstof N-fertilization Otto Nielsen on@nordicbeetresearch.nu 45 23 61 70 57 Jens Nyholm Thomsen jnt@nordicbeetresearch.nu 45 21 26 61 67 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond)

Læs mere

Resultater 2011 Projektet er en forsættelse fra 2010 (slutrapport og resultater for 2010 findes her)

Resultater 2011 Projektet er en forsættelse fra 2010 (slutrapport og resultater for 2010 findes her) Gødevand i æbler, resultater af projekt 2011 Formål at optimere ressourceforbrug og minimere næringsstofudvaskning gennem demonstration af gødevanding og optimeret brug af mikronæringsstoffer i æbler Baggrund

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 333 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet/3. afd., 2. kt./2. afd., 1. kt. Sagsnr.: PD 10-2008-000005/Dep. sagsnr. 5003 Den

Læs mere

Større udbytte hvordan?

Større udbytte hvordan? Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning

Læs mere

Intro - Std.Arb. Version: 2014-12-11

Intro - Std.Arb. Version: 2014-12-11 Noterne til værktøjet indeholder de supplerende informationer og emner, som underviser kan anvende til at opnå en dybere indsigt i værktøjet. Noterne bør erstattes af undervisers egne erfaringer og oplevelser

Læs mere

Gravsteder Brønshøj kirkegård

Gravsteder Brønshøj kirkegård Gravsteder Brønshøj kirkegård Kære pårørende Denne oversigt er udarbejdet til familien, som skal vælge gravsted på Brønshøj Kirkegård. Det er vigtigt at vælge rigtigt fra begyndelsen; I skal derfor ikke

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2010

Oversigt over Landsforsøgene 2010 Oversigt over Landsforsøgene 2010 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Læs mere

Formålet med undersøgelsen er at få input til at fastholde og videreudvikle kvaliteten i

Formålet med undersøgelsen er at få input til at fastholde og videreudvikle kvaliteten i Statusnotat til bestyrelsesmøde d. 6. april 2010 vedrørende Tilfredshed Studentertilfredshed på UCN Undersøgelse gennemført I det sene efterår 2009 blev 5.500 studerende (fordelt på 25 grunduddannelser)

Læs mere

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper

Læs mere

DET BLÅ DANMARKSKORT Hvad er meningen?

DET BLÅ DANMARKSKORT Hvad er meningen? DET BLÅ DANMARKSKORT Hvad er meningen? Jens Larsen, jl@gefion.dk, tlf. 20125522. Hvorfor forventer vi indgreb? Nøgleordene er målene for N-udledning til de kystnære farvande 1 Det er jeres skyld! 3 Citat

Læs mere

Markvandring tirsdag den 24. maj 2016

Markvandring tirsdag den 24. maj 2016 V/J. Gudmund Hansen Markvandring tirsdag den 24. maj 2016 Multiwood ApS Multiwood er en virksomhed, som blev etableret i 2006 af J. Gudmund Hansen. Vi har vores beliggenhed på Sydfyn i Bøjden ved Faaborg.

Læs mere

Trivsel og fravær i folkeskolen

Trivsel og fravær i folkeskolen Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og

Læs mere

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad

Læs mere

UDVIKLINGSPLAN FOR GOLFBANEN. Hovedsponsor: - ET REDSKAB FOR GOLFKLUBBENS BESTYRELSE

UDVIKLINGSPLAN FOR GOLFBANEN. Hovedsponsor: - ET REDSKAB FOR GOLFKLUBBENS BESTYRELSE UDVIKLINGSPLAN FOR GOLFBANEN Hovedsponsor: - ET REDSKAB FOR GOLFKLUBBENS BESTYRELSE Denne folder er en introduktion til hvorledes klubben lægger en plan for banens udvikling. Sammen med folderen er der

Læs mere

Græs og kløvergræs. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af græs kan inddeles i følgende grupper:

Græs og kløvergræs. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af græs kan inddeles i følgende grupper: Side 1 af 12 Græs og græs Dyrkning af græs kan inddeles i følgende grupper: Sædskiftearealer, hvor produktionen er høj og afgrøden konserveres som ensilage. Sædskiftearealer, hvor produktionen udnyttes

Læs mere

Hvilken afgrødekode skal bruges?

Hvilken afgrødekode skal bruges? Tilsagnstype Relevant afgrødekode Hvilken afgrødekode skal bruges? 4 Miljøvenlig drift af græsarealer 253 Brug afgrødekoden 253 (Miljøgræs MVJ-tilsagn (80 N) (omdrift)) til landbrugsarealer, når du har

Læs mere

Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej

Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Figur 1 2/7 Modelområde samt beregnet grundvandspotentiale Modelområdet måler 650 x 700 m Der er tale om en kombination af en stationær og en dynamisk

Læs mere

Rødsvingel. Markplan/Sædskifte. Etablering

Rødsvingel. Markplan/Sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Rødsvingel Markplan/Sædskifte Rødsvingel yder det højeste frøudbytte på gode lerjorde i milde egne af landet. Rødsvingel kan også dyrkes på lettere jordtyper, men det er en forudsætning, at

Læs mere

BÆLGSÆD. Markært, sorter

BÆLGSÆD. Markært, sorter BÆLGSÆD Markært, sorter > > JON BIRGER PEDERSEN, SEGES Ny topscorer i markært Der har i år deltaget otte sorter i landsforsøgene med sorter af markært. Sorten Bluetooth, der er med i forsøgene for første

Læs mere