Afrapportering til Sundheds- og ldreudvalget fra arbejdsgruppen Etniske ldre

Transkript

1 Afrapportering til Sundheds- og ldreudvalget fra arbejdsgruppen Etniske ldre Sundheds- og ldreudvalget godkendte p sit młde den 22/ kommissoriet for arbejdsgruppen Etniske ldre. Arbejdsgruppen skulle besk ftige sig med de udfordringer, der knytter sig til at imłdekomme det stigende antal ldre med anden etnisk baggrund end dansk. Arbejdsgruppen har drłftet medlemmernes viden og erfaringer med omr det. Arbejdsgruppen har desuden haft besłg af Karen en fra SundhedsCenter rhus Vest, der fortalte om sine erfaringer omkring arbejdet med ldre med anden etnisk baggrund i bl.a. Gellerupparken. Arbejdsgruppen har endvidere indhentet en opgłrelse fra Danmarks Statistik over antallet af borgere med anden etnisk baggrund p 50+ fordelt p kłn og oprindelsesland. Desuden har omr delederne bidraget med oplysninger omkring, hvor mange borgere med anden etnisk baggrund, de er i kontakt med, og hvor mange medarbejdere med anden etnisk baggrund, der er ansat i de enkelte omr der. Kommissoriets spłrgsm l Udviklingen i antallet af etniske ldre i de kommende r Arbejdsgruppen kan konstatere, at der som ventet bliver flere ldre med anden etnisk baggrund i de kommende r. I for ret 2010 var 637 borgere fra ikke-vestlige lande 50 r eller derover. Mere end halvdelen af disse er under 60 r. ldreomr det er i dag i kontakt med ca. 42 borgere med anden etnisk baggrund, og dette antal forventes at stige i lłbet af de n ste ti r. De etniske ldres fordeling med hensyn til alder, kłn og oprindelsesland De stłrste grupper af ldre med anden etnisk baggrund stammer fra Bosnien og Tyrkiet, og mere end halvdelen af de borgere, der er i kontakt med ldreomr det, stammer da ogs fra disse lande. Der er flest ldre med anden etnisk baggrund i de yngste aldersgrupper. Kun syv af de ldre er 85 r eller derover. Overordnet set er der stort set lige mange m nd og kvinder blandt de ldre, dog med en svag overv gt til kvinderne. Hvilke udfordringer er der tale om Arbejdsgruppen mener, at sproget er den stłrste udfordring i młdet med den enkelte ldre. S rligt i forbindelse med visitationen er det vigtigt, at visitator og borger forst r hinanden. Der kan derfor med fordel inddrages en tolk i forbindelse med visitationen, ligesom det understreges, at borgerne eller deres p rłrende kan henvende sig til visitatoren, hvis behovene ndrer sig. Der er ogs en udfordring i forhold til at sikre, at de ldre har tilstr kkelig information om kommunens tilbud. Arbejdsgruppen foresl r, at informationen f.eks. gives gennem de frivillige foreninger, bydelsmłdrene i Jennumparken og Pensionistavisen. Informationerne videregives prim rt mundtligt. Kulturforskelle kan ogs v re en udfordring. Arbejdsgruppen mener dog ikke, at de kulturelle udfordringer er v sentligt stłrre end i forhold til mange ldre med dansk

2 baggrund. Ogs de danske ldre kan have łnsker til plejepersonalets kłn, kostens sammens tning osv. Kulturen betragtes derfor ikke som en s rlig udfordring. Eksisterende tiltag rettet mod ldre med anden etnisk baggrund I Nordbyen er der som led i helhedsplanen iv rksat en r kke tilbud rettet mod borgere med anden etnisk baggrund. Ingen af disse er dog rettet specifikt mod ldre. Bysekretariatet, der arbejder med helhedsplanen, vurderer, at kun f ldre med anden etnisk baggrund vil benytte tilbuddene. FrivilligHuset, der drives af Dansk Flygtningehj lp, er et v rested for alle med flygtninge- /indvandrerbaggrund. Der er bl.a. mulighed for sprogtr ning gennem samtale og l sning af lette błger samt for at hygge sig sammen. I łjeblikket benyttes tilbuddet dog ikke af de ldre. Arbejdsgruppen har gennem sit arbejde ikke f et kendskab til, at der eksisterer s rlige tiltag rettet mod ldre med anden etnisk baggrund. Er der behov for at iv rks tte s rlige tiltag rettet mod ldre med anden etnisk baggrund Der er ingen tvivl om, at der bliver flere ldre med anden etnisk baggrund i de kommende r, og at ldreomr det derfor i stigende grad vil młde disse borgere. Erfaringerne fra rhus Kommune viser imidlertid, at udviklingen ikke nłdvendigvis medfłrer, at udfordringerne bliver stłrre end i dag. Medarbejderne er vant til at młde vidt forskellige mennesker, og der tages i forvejen en lang r kke individuelle hensyn ogs til ldre danskere. Det vigtigste er, at medarbejderne bruger deres faglighed og młder det enkelte menneske, som det er. Lighederne mellem ldre med dansk baggrund og ldre med en anden etnisk baggrund er stłrre end forskellene. For at ruste medarbejderne til młdet med de etniske ldre s godt som muligt foresl r arbejdsgruppen, at der oprettes et team af ressourcepersoner (i stil med demenskoordinatorerne), der uddannes i relevante forhold vedrłrende ldre med anden etnisk baggrund, og som derefter kan kl de medarbejderne p til at varetage opgaven. Arbejdsgruppen mener ikke umiddelbart, at ldre med anden etnisk baggrund generelt skal samles p f ldrecentre, idet de ldre indbyrdes er meget forskellige. Ligesom ved andre visitationer skal man dog forsłge at tage hensyn til den enkeltes łnsker og behov. Personalesammens tningen p ldreomr det er allerede meget varieret. Arbejdsgruppen mener ikke, at der er anledning til yderligere tiltag end Randers Kommunes m ls tning om, at medarbejdersammens tningen skal afspejle befolkningen. Da sproget er en stor udfordring i młdet med de ldre, kan der v re behov for tolkebistand. Dette głr sig is r g ldende i forhold til visitationen, hvor det er vigtigt, at visitatoren og den ldre forst r hinanden, s behovene afd kkes og den rigtige stłtte iv rks ttes. Hvis en p rłrende agerer tolk, skal man v re opm rksom p de etiske problemstillinger, dette medfłrer. Arbejdsgruppen mener ikke, at der generelt er behov for, at skriftligt informationsmateriale udarbejdes p flere sprog. Det kan dog v re relevant at overs tte de kvalitetsstandarder, der anvendes hyppigst, til enkelte andre sprog. Overs ttelserne głres tilg ngelige p internettet og kan printes ud efter behov. Arbejdsgruppen har desuden kłbt to pegebłger

3 p henholdsvis bosnisk og tyrkisk af Vejle Kommune. Pegebłgerne indeholder billeder og tekst, der kan v re en hj lp til kommunikation omkring pleje, omsorg og praktisk hj lp. Undersłgelser viser, at ldre med anden etnisk baggrund ldres hurtigere end ldre med dansk baggrund, og at de derfor har behov for, at der tidligt iv rks ttes en forebyggende indsats. Arbejdsgruppen foresl r derfor, at der tilbydes forebyggende hjemmebesłg til ldre med anden etnisk baggrund allerede n r de fylder 60 r, frem for n r de fylder 75 r, som er den generelle aldersgr nse. Under de forebyggende hjemmebesłg informeres den ldre om de tilbud, der findes i kommunen. Arbejdsgruppens m l Arbejdsgruppen er blevet bedt om at vurdere, om der er behov for at iv rks tte s rlige indsatser rettet mod ldre med anden etnisk baggrund i Randers Kommune og om at komme med konkrete forslag til indsatser. Arbejdsgruppen vurderer for det fłrste, at der er behov for at oprette et team af ressourcepersoner (i stil med demenskoordinatorerne), der kan kl de medarbejderne p til młdet med de ldre med anden etnisk baggrund. Teamet kan f.eks. give medarbejderne fłlgende gode r d: V r dig selv. Brug din faglige og personlige viden og erfaringer. St ved din faglighed og dine gr nser og udvis gerne fleksibilitet. Fort l, hvad du kan hj lpe med og hvad du ikke kan hj lpe med Młd det enkelte menneske som det er og ikke som en repr sentant for en bestemt religion eller kultur. En flygtning/indvandrer er fłrst og fremmest et menneske. Der er forskelle, men mindst lige s mange ligheder. V r nysgerrig og stil spłrgsm l frem for at g tte. Spłrg ind til det, du ikke ved de fleste vil gerne fort lle om det Husk p, at det ikke forventes, at du har kendskab til forskellige kulturelle og/eller religiłse traditioner du opn r mere ved at spłrge den enkelte om łnsker og behov. Głr dit bedste og acceptør, at borgeren kan have andre prioriteter end dig selv. Forklar ham/hende konsekvenserne af beslutningerne. AcceptØr, at opgaverne tager l ngere tid, n r der er sprogvanskeligheder. Udvis benhed i forhold til andre m der at gribe tingene an p. Brug tolk i situationer, hvor det er vigtigt at undg misforst elser. V r s rlig opm rksom p religiłse behov og łnsker ved alvorlig sygdom og dłd. Teamet kan f.eks. best af tre personer fra plejen samt en visitator, hvoraf en gerne har en anden etnisk baggrund. Medarbejderne i teamet skal v re rummelige og br nde for opgaven. Arbejdsgruppen vurderer for det andet, at den forebyggende indsats skal forbedres ved, at de etniske ldre tilbydes forebyggende hjemmebesłg, fra de fylder 60 r. Besłgene er en mulighed for at informere den enkelte om de tilbud, der findes i kommunen, og indholdet er som udgangspunkt det samme uanset borgerens alder og baggrund. Det afgłres lokalt, om hjemmebesłgende hos ldre med anden etnisk baggrund fremover

4 skal foretages af de grupper, der i dag har opgaven, eller om de skal foretages af ressourcepersonerne. Tilbuddet annonceres f.eks. i Pensionistavisen og gennem de frivillige foreninger. Arbejdsgruppen vurderer for det tredje, at de hyppigst anvendte kvalitetsstandarder błr overs ttes til enkelte andre sprog. Overs ttelserne głres tilg ngelige p internettet og udskrives efter behov. Arbejdsgruppens anbefalinger P baggrund af sit arbejde anbefaler arbejdsgruppen, at der oprettes et team af ressourcepersoner med speciale i ldre med anden etnisk baggrund i stil med de eksisterende demenskoordinatorer at der tilbydes forebyggende hjemmebesłg til ldre med anden etnisk baggrund fra 60 r at de hyppigst anvendte kvalitetsstandarder overs ttes til enkelte andre sprog Arbejdsgruppens medlemmer Per Christensen, ldrechef Adem Vehbi Oral, Integrationsr det Anna Margrethe Nielsen, ldrer det Bodil Stłttrup, Kost og ern ring, Borupv nget Conni Vahl, Distriktsleder, Lindev nget Else Andersen, SOSU-assistent, Borupv nget Kirsten Bugge, Sundhedsomr det, Interkulturel koordinator ift. sundhed Marianne Sloth, Madservice Kronjylland Mohammed Reza Arazm, Ergoterapeut, Socialpsykiatrien Selma Mesovic, Spentrup-Młllevang Synnłve Kalve Lindholm, Centerleder, Spentrup-Młllevang Vivian Bang Młller, Visitationen Gry Brun Jensen, Konsulent, Sundhed og ldre

5