Ekstern prøve i sygepleje Bachelorprojekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ekstern prøve i sygepleje Bachelorprojekt"

Transkript

1 Ekstern prøve i sygepleje Bachelorprojekt Hvilken aktuel viden findes der om, hvilke faktorer, der har betydning for adherencen hos patienter, der lider af skizofreni? - Et systematisk litteraturstudie Luise Bach(105594) og Nelly Marie Foldager Andersen(109377) Modul/fag: Modul 14 S09 Vejleder: Lektor Anne Seebach Tegn i opgaven: Afleveringsdato: Uddannelsesenhed: VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers, Jens Otto Krags Plads 3, 8900 Randers C

2 Undertegnede bekræfter hermed, at denne opgave er udfærdiget i fuld overensstemmelse med gældende love og regler for opgaveskrivning på VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers. Dato: Luise Bach Nelly Marie Foldager Andersen

3 Resume Opgavens formål er at undersøge hvilke faktorer, der har betydning for adherencen hos patienter, der lider af skizofreni. Problemstillingen er belyst gennem et litteraturstudie. Vi fandt otte kvalitative artikler omhandlende adherencen til antipsykotisk medicin hos patienter, der lider af skizofreni. Disse otte artikler er udvalgt på baggrund af formulerede inklusions- og eksklusionskriterier. Alle er kvalitetsvurderet efter Forsberg og Wengströms Checklista för kvalitativa artiklar. Vi har syntetiseret resultaterne af litteraturstudiet, og i den proces har vi identificeret tre gennemgående temaer; manglende sygdomsindsigt, bivirkninger og livsstil. Vi havde en forforståelse af, at det var bivirkningerne, der oftest forårsagede non-adherence hos patienter, der lider af skizofreni, men vi har fundet ny viden i forhold til hvilke faktorer, der gør sig gældende for adherencen. Vi fandt frem til, at bivirkninger kun er en lille del.

4 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Problembeskrivelse ICD Skizofreni Teorier om årsager til skizofreni Behandling af skizofreni Psykofarmaka Antipsykotika Bivirkninger Compliance, concordance og adherence? Sygeplejefaglig relevans Problemafgrænsning Problemformulering Metode Design Konkret forskningsmetode Etik Dataindsamling Inklusionskriterier Eksklusionskriterier Databearbejdning Litteratursøgning Præsentation af materiale Syntese Manglende sygdomsindsigt Bivirkninger Livsstil Diskussion Bivirkninger Livsstil Diskussion af metode Konklusion... 38

5 10.0 Perspektivering Referenceliste Bilagsfortegnelse Antal individuelle tegn: Luise: Nelly:

6 Luise 1.0 Indledning I denne opgave vil vi afdække den nyeste viden om hvilke faktorer, der har indflydelse på om patienter, der lider af skizofreni, opretholder den behandling de er i. Vi har gennem vore praktik i psykiatrien oplevet mange patienter, der lider af en eller flere psykiske lidelser, og har i den forbindelse også haft flere samtaler med nogle af disse patienter om bl.a. deres medicinske behandling og adherencen. Vi oplevede, at bivirkninger til antipsykotika havde en stor indflydelse på hvorvidt patienterne tog deres medicin, men vi blev også nysgerrige på om der er andre faktorer som også er vigtige for at opretholde adherencen. Adherence er et begreb, der vil blive beskrevet senere i opgaven, men kort fortalt vil det sige at acceptere at tage sin medicin som lægen foreskriver. Da der er evidens for, at den psykofarmakologiske behandling er den vigtigste del af behandlingen af skizofreni, er det essentielt at patienterne opnår forståelse og accept af den medicinske behandling (Sundhedsstyrelsen, 2004). Vi vil i denne opgave have fokus på patientens oplevelse af at leve med en sygdom, hvor den medicinske behandling på mange måder har indflydelse på livskvaliteten. Der er mange forskellige psykiske lidelser vi kunne tage fat i, men vi har valgt at fokusere på patienter, der lider af skizofreni, fordi vi har en forforståelse af, at denne lidelse kan være så voldsom for patienterne grundet de mange vrangforestillinger og hallucinationer, og ubehandlet kan denne sygdom fuldstændigt overtage og styre disse patienters liv. Samtidig med, at den medicinske behandling, der er tilgængelig, kan være en behandling forbundet med store gener i form af bivirkninger og andre komplikationer. Det er ikke alle patienter, der er voldsomt plaget af bivirkninger, men vi har en forforståelse af, at for de patienter, som er, er det en belastning, som har stor indflydelse på kvaliteten af deres liv og dermed også adherencen. Derfor vil vi i dette studie undersøge hvilke faktorer, der har betydning for adherencen hos patienter, der lider af skizofreni. For at undersøge vores problemstilling vil vi anvende et systematisk litteraturstudie med kvalitative forskningsartikler. 1

7 Luise Luise 2.0 Problembeskrivelse I det følgende afsnit vil vi præsentere vores problemstilling og få et indblik i, hvilken relevans den kan have for sygeplejen. Vi vil desuden præsentere skizofrenidiagnosen, hvor vi vil have fokus på den medicinske behandling og adherencen i forhold til denne. 2.1 ICD-10 WHO har udformet et system til klassifikation af sygdomme og andre helbredsrelaterede lidelser. Systemet hedder ICD-10 og er en forkortelse for International Classification of Diseases, 10-tallet betyder, at det er den 10. udgave af dette system. Systemet grupperer stort set alle sygdomme med koder og underkoder, dette giver mulighed for at behandle en specifik diagnose mere præcist. Desuden er det nemmere at oversætte videnskabelige undersøgelser og resultater, da man har en kode at forholde sig til, så man ikke skal ind og tolke på en diagnose. Skizofreni er ifølge ICD-10 inddelt i diverse undergrupper, men hovedbetegnelsen hedder F20. Desuden er der nogle kriterier der skal opfyldes før man bliver diagnosticeret med skizofreni. De er ifølge ICD-10 inddelt således; 1) (a) Mindst et skizofrent førsterangssymptom Eller (b) Vedvarende bizarre vrangforestillinger Eller (c) Mindst 2 af følgende: Vedvarende hallucinationer eller hallucinationer med vrangforestillinger uden affektivt indhold Sproglige tankeforstyrrelser Kataton adfærd Negative symptomer 1) Varighed af mindst en måned 2) Primær affektiv sindslidelse og organisk ætiologi SKAL udelukkes I Danmark har man anvendt ICD-10s diagnoseliste siden 1. januar 1995(Allgulander, 2008, pp ). 2

8 Nelly 2.2 Skizofreni Skizofreni er en sindslidelse, der er karakteriseret ved alvorlige psykiske forstyrrelser. Antallet og sværhedsgraden af disse forstyrrelser varierer fra patient til patient. Det kan dreje sig om kognitive forstyrrelser, men også følelsesmæssige forstyrrelser og forstyrrelser i sociale funktioner. Der kan indtræffe perioder hvor forstyrrelserne er så kraftige, at det fører til en forvrænget realitetsopfattelse i en sådan grad, at der er tale om en psykotisk tilstand. En psykotisk tilstand er karakteriseret ved hallucinationer, vrangforestillinger eller svært afvigende adfærd. Befinder man sig i en psykotisk tilstand, betyder det i praksis, at omgivelsernes og den syges opfattelse af virkeligheden er åbenlyse forskellige(bechgaard, Jensen, Nielsen, 2001, p. 34). En psykose skaber ængstelse, usikkerhed og undren hos de mennesker, der er omkring patienten, specielt de pårørende. Patienten lever i en virkelighed, der er anderledes end den de kender. Da angst ligeledes er en fremtrædende faktor hos de mennesker som befinder sig i en psykose, må verden uomtvisteligt også føles som et truende sted at leve i, for dem. Desuden føler de sig ofte ensomme, da deres egen vurdering og opfattelse af situationer og begivenheder ikke deles af andre, men i stedet bliver mødt med undren og frygt (Hummelvoll, 2005, p.360). Der er forskellige symptomer på skizofreni og ikke alle skizofrene har alle symptomer. Symptomerne opdeler man i positive og negative symptomer. Positive symptomer er produktive, hvilket vil sige, at de kommer aktivt til udtryk hos patienten, eksempelvis vrangforestillinger, hallucinationer, tankeforstyrrelser og usammenhængende tale, samt afvigende bevægelser og adfærd. De negative symptomer er et udtryk for tab af normale funktioner hos patienten, eksempelvis begrænset følelsesregister, nedsat tankeaktivitet, indadvendthed, nedsat kontaktevne, sløvhed, passivitet og formålsløs adfærd (Allgulander, 2008, p. 98). Den typiske skizofreni kommer ofte snigende i ungdomsårene. Det begynder med perioder med diffus, stærk angst, tilbagetrækning, afvigende opførsel, som i mange tilfælde skyldes hallucinationer, der typisk ikke nævnes til at starte med. Ligeledes er dårlig hygiejne og manglende interesse for mad også en faktor. Langsomt går det op for omgivelserne, at her er tale om en sygdom og, at man ikke længere kan håndtere situationen uden hjælp. Som oftest sker det efter en eller flere foruroligende hændelser med afvigende adfærd (Cullberg, 1999, p. 269). 3

9 Nelly Nelly Teorier om årsager til skizofreni Ætiologien for skizofreni har altid været en udfordring for forskerne og mange hypoteser er blevet afprøvet og forkastet. Et af de centrale spørgsmål i diskussionen om årsagen til skizofreni er spørgsmålet om arv/miljø. De fleste er i dag enige om, at begge faktorer spiller en rolle, men der er ikke enighed om, hvordan faktorerne vægtes i kæden af primære, sekundære og udløsende årsager. Dog er der bred enighed om, at skizofreni har sine rødder i en tidlig udviklingsforstyrrelse, og når en sådan forstyrrelse indtræder så tidligt i livet, kan det ikke undgå at få alvorlige følger for udviklingen af personligheden (Bechgaard, Jensen, Nielsen, 2001, p. 35). En af de førende teorier de seneste år er, at skizofreni skyldes skader i hjernens udvikling i fostertilstanden grundet diverse komplikationer, det kunne eksempelvis være prænatale infektioner eller stressfaktorer hos moderen under graviditeten. Disse komplikationer øger risikoen for skizofreni og her interagerer de så med den genetiske risiko (Allgulander, 2008, p. 101). I ungdomsårene ser man tydelige tegn på, at skizofreni er en udviklingsforstyrrelse. Bl.a. er den grå hjernesubstans tydeligt reduceret, men man ser også tidlig kognitiv dysfunktion, sen taleudvikling, sen motorisk udvikling, tendens til ikke at søge social kontakt med andre børn og aftagende kognitiv funktion i ungdomsårene. Desuden er en eller flere andre psykiatriske diagnoser heller ikke ualmindeligt, før de psykotiske symptomer støder til, det kunne eksempelvis være ADHD, depression eller angst (Allgulander, 2008, pp ) Behandling af skizofreni Der gives altid antipsykotisk medicin til patienter med skizofreni, da der er evidens for, at behandling med antipsykotisk medicin reducerer de positive symptomer, derfor forsøger man altid at motivere patienterne til denne behandling (Sundhedsstyrelsen, 2004, p. 10). Behandlingen indledes som regel indenfor 1-2 uger, og fremadrettet er det er vigtigt at sikre kontinuitet. Specielt hos patienter, der har været indlagt er overgangen fra hospital til eget hjem, forbundet med risiko for, at patienten ophører med behandlingen, der vil derfor være øget risiko for tilbagefald, som viser sig ved eksempelvis genopblussen af de psykotiske symptomer (Poulsen, 2010, p.133). Ca. 80 % af patienterne får tilbagefald, derfor gives medicinen som vedligeholdelsesbehandling, og derved mindskes risikoen (Allgulander, 2008, pp ). Den anderkendte svenske psykiater Johan Cullberg, har desuden bistået i at formulere følgende principper for, 4

10 hvordan man bør tage sig af psykotiske patienter i forbindelse med deres første sygdomsperiode: Tidlig intervention Et krise- og psykoterapeutisk orienteret arbejde Familieorientering med støtte og hjælp til problemhåndtering Kontinuitet i behandlingsenheden og let adgang i de nærmeste år Lavest mulige dosis af antipsykotika benzodiazepiner som førstevalg ved angstprægede symptomer Mulighed for overnatning i små personligt prægede enheder Med denne behandlingsorientering tyder det på, at handicapudviklingen kan mindskes, bl.a. fordi medicindoseringen bliver betydeligt lavere, omfanget af hospitalsbehandling bliver mindre og dermed billigere, det betyder i sidste ende, at livskvaliteten bliver forbedret for patienten (Cullberg, 1999, p. 280). Af andre behandlingsmuligheder kan nævnes kognitiv terapi, som går ud på at ændre den måde patienterne tænker på fra at være destruktive og negative, til at være mindre destruktive og mindre negative. Dette har vist sig at have en reducerende virkning på hallucinationer, vrangforestillinger og nedtrykthed, samt øgning af den sociale gentilpasning. Det er samtidig også en del af behandlingen at informere de pårørende om hvordan de skal forholde sig således, at patienten ikke udsættes for nærgående opmærksomhed eller kritiske krav. To ud af tre patienter, som lider af skizofreni, udvikler også depression. Man bør derfor være opmærksom på depressive symptomer og hjælpe patienten med at modvirke isolering og følelsen af håbløshed, samt give patienten antidepressiva. For at reducere unødvendig lidelse og risiko for tilbagefald og/eller selvmord, er det afgørende, at patienten genkender bivirkninger og depressive symptomer. Samtidig er det vigtigt at patienten er grundigt informeret og indforstået med virkning og behov for medicinering. Over halvdelen af patienterne følger ikke ordinationerne (Allgulander, 2011, pp. 104). Luise 2.3 Psykofarmaka Den medicinske behandling af psykiske lidelser har fået navnet psykofarmakologisk behandling. Den væsentligste virkning er selektiv påvirkning af de psykiske funktioner. Psykofarmaka virker som andre lægemidler aldrig hundrede procent effektivt, endvidere 5

11 virker de generelt mere uspecifikt (Cullberg, 1999, p.187). Behandling med psykofarmaka kræver stor viden om indikation, virkningsmåde og bivirkningsprofil, ligeledes er man nødt til at kende stoffets interaktion og kontrainteraktion, samt hvilken dosis, der er nødvendig for at opnå den ønskede effekt. Når man er påbegyndt en psykofarmakologisk behandling er det, foruden dosis, også vigtigt at tage stilling til varigheden af behandlingen. Ophører man for tidligt, er der risiko for tilbagefald af sygdommen. Dette kan føre til genindlæggelse, og i værste fald kan patienten blive så psykotisk, at sygdomsindsigten bliver alvorligt kompromitteret og eneste mulighed for at hjælpe er en tvangsindlæggelse. Derfor er det vigtigt at støtte patienten i at tage sin medicin (Poulsen, 2010, pp ). Psykofarmaka har man, siden 1950érne inddelt i fire hovedgrupper: Antipsykotika (dæmper psykotiske symptomer) Antidepressiva (modvirker depression og angst) Stemningsstabiliserende (stabiliserer stemningslejet) Angst- og sovemedicin (dæmper angst og uro, kan fremkalde søvn) (Gerlach,Vestergaard, 2010, p.15) Vi vil i denne opgave have fokus på antipsykotika, da det er denne gruppe af psykofarmaka, som anvendes til behandling af skizofreni. Luise Antipsykotika Antipsykotika, tidligere kaldet neuroleptika, er stoffer, der hovedsagligt virker mod psykotiske symptomer, især hallucinationer, tankeforstyrrelser og vrangforestillinger. Man kan inddele antipsykotika på flere måder, men typisk inddeler man i 1. generations præparat (typisk) eller 2. generationspræparat (atypisk). 1. generationspræparaterne kan man stadig kalde neuroleptika, da de har tendens til ekstrapyramidale bivirkninger. Virkningsmekanismen for antipsykotika er meget kompliceret, men forsimplet kan man sige, at de virker via forskellige receptorer i hjernen. En receptor er medvirkende til at regulere funktionen af det neurotransmitterstof, der leder impulser mellem to neuroner. Ved hjælp af medicin, der binder sig til en receptor, kan man så regulere mængden af optagelse eller afgivelse af det neurotransmitterstof, som har betydning for, at de enkelte neuroner i hjernen kan kommunikere med hinanden. Når man taler om neurotransmitterstoffer er det ex. serotonin, dopamin, noradrenalin eller histamin 6

12 (Poulsen, 2010, p. 75). Undersøgelser peger på, at anvendes antipsykotisk medicin rettidigt, i den korrekte dosis og på de rigtige indikationer, forbedres prognosen for patienter som lider af skizofreni (Sundhedsstyrelsen, 2000 ). Omvendt kan ukorrekt anvendelse af disse potente præparater medføre unødvendige fysiske og psykiske bivirkninger. Gives et præparat i for stor dosis, er der risiko for bivirkninger og måske endda forgiftningssymptomer som koma, kramper og respirationsstop. Giver man en for lille dosis er der risiko for manglende virkning og forlængelse af patientens sygdomsperiode, med efterfølgende menneskelige omkostninger (Poulsen, 2010, pp ). En optimal behandling kræver et indgående kendskab til såvel psykotiske lidelser som til de antipsykotiske stoffers affinitet til forskellige receptorsystemer i hjernen, samt receptorprofilens betydning for såvel effekt som bivirkninger. Derfor er det en psykiatrisk speciallæges opgave at varetage behandlingen af disse patienter, eller vejlede heri (Sundhedsstyrelsen, 2000). Luise 2.4 Bivirkninger Bivirkningerne spiller en væsentlig rolle for livskvaliteten. Livskvalitet er en betegnelse for det, der kendetegner et godt liv. Vurderingen heraf kan bero på personens subjektive bedømmelse af sit eget liv eller på andres objektive bedømmelse af en persons livsvilkår. (Gyldendal, ). Således vil begrebet livskvalitet for skulle anskues ud fra patientens subjektive bedømmelse og ud fra eksempelvis sygeplejerskens objektive bedømmelse. Bivirkninger kan være et stort problem for mange patienter, mens andre slet ikke, eller kun i ubetydelig grad oplever dem. Bivirkningerne kan i et vidst omfang undgås ved at tage hensyn til den enkelte patients følsomhed ved valg af præparat og desuden ved at monitorere såvel behandlingseffekt som bivirkninger nøje. Her er det væsentligt at være opmærksom på, at den optimale effekt af behandling med antipsykotiske præparater først indtræder efter uger til måneders behandling. Dosistitreringen skal derfor foregå langsomt (Sundhedsstyrelsen, 2000). Nogle af de hyppigste bivirkninger hos 1. generationspræparaterne er ekstrapyramidale bivirkninger (EPS). Ekstrapyramidale refererer til, at den anatomiske baggrund for bivirkningerne er lokaliseret uden for pyramidebanerne i centralnervesystemet. 2. generationspræparaterne har en noget 7

13 anderledes bivirkningsprofil, da stofferne i disse præparater kun har få eller ingen EPS, til gengæld kan man ved brug af disse præparater opleve bivirkninger som vægtøgning, nedsat sexlyst og ubeskrivelig træthed. Disse præparater har den samme antipsykotiske effekt, men har forskellige virkninger på receptorsystemet. Nogle stoffer virker mere specifikt på en enkelt receptor, end andre. Derfor kan en patient med fordel skifte fra et 2. generationspræparat til et andet, hvis patienten ikke oplever en ønsket effekt. Ulempen ved brug af 2. generationspræparater er, at de er dyre for såvel patienten som for samfundet. Det skal dog slås fast at, ifølge sundhedsstyrelsens referanceprogram for skizofreni, er behandling med 2. generationspræparater første valg, med mindre ganske særlige omstændigheder gør sig gældende (Poulsen, 2010, pp ). Luise 2.5. Compliance, concordance og adherence? Når den medicinske behandling iværksættes er det essentielt, at patienten accepterer og har forståelse for, vigtigheden i at opretholde behandlingen. I et forsøg på at beskrive forskellige perspektiver på denne problemstilling, har man introduceret følgende 3 begreber. Compliance Adherence Concordance Når man taler om compliance er det behandleren, der med sin professionalitet vurderer hvad, der er bedst, uden at inddrage patienten i beslutningsprocessen. Compliance kan derfor defineres som efterlevelse af behandlerens bestemmelser. Derfor taler man også om non-compliance når patienten vælger ikke at efterleve behandlerens bestemmelser (Pharmakon, 2007, pp ). Adherence er når patienten har været godt informeret om sine behandlingsmuligheder og har i samarbejde med behandleren fundet frem til en løsning. Adherence forudsætter, at patienten har den tilstrækkelige viden om behandlingsmuligheder, desuden kræver det enighed mellem behandler og patient (Pharmakon, 2007, pp ). Concordance er skridtet videre fra adherence, her har patienten og behandleren indgået en form for partnerskab. Det vil sige at patienten har lige så meget at sige i beslutningsprocessen som behandleren har. Der er indgået forhandlinger mellem de to 8

14 parter og i sidste ende er det patienten, der har haft størst indflydelse på behandlingen (Pharmakon, 2007, pp ). Concordance vil altid være det man tragter efter, men efter vores overbevisning er adherence det mest realistiske at arbejde med, hos patienter, der lider af skizofreni. Det mener vi fordi, at vi ved, at de kognitive problemer skizofrenien giver, kan gøre det svært for patienterne at overskue behandlingen i en sådan grad, at der opstår concordance. Luise 2.6. Sygeplejefaglig relevans Sygeplejersken møder jævnligt patienter med psykiske lidelser, både i primærsektoren, men også i sekundærsektoren og det er selvsagt vigtigt, at hun er rustet til at møde og tackle disse patienter på en professionel måde. Som det fremgår af ovenstående problembeskrivelse, er antipsykotika blandt de stoffer i lægevidenskaben, som medfører flest bivirkninger, men risikoen for bivirkning skal ses i forhold til virkning. Patienter som lider af skizofreni er ofte meget syge og uden behandling er nogle af disse patienter i fare for at tage deres eget liv, eller måske andres. Desuden er tilværelsen for de mest syge ofte præget af risikoen for et liv uden bolig, uden netværk og uden kontakt til det samfund som vi andre tager for givet. Vi har selv stiftet bekendtskab med den selvsamme patientgruppe, flere gange i vores kliniske undervisning, og har i den forbindelse reflekteret over patientens perspektiv og den stigmatisering der ofte forekommer i det øjeblik disse patienter skal behandles på de somatiske afdelinger eller uden for psykiatrisk regi. Kvalitetsudvikling i sygeplejen lægger op til, at man løbende forbedrer sygeplejen til patienter og pårørende. Kvalitetsudvikling skal forstås som et begreb der har til formål systematisk og målrettet at fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets indsats inden for de eksisterende rammer af den etablerede viden (Bydam, Hansen, 2005, p. 103). Derfor finder vi det relevant i forhold til sygeplejens virksomhedsområde at undersøge hvad, der findes af viden om hvilke faktorer, der kan påvirke adherencen. For jo mere man ved om hvorfor patienterne gør som de gør, jo bedre kan sygeplejerskerne udføre sygepleje. Luise og Nelly 3.0 Problemafgrænsning I problembeskrivelsen har vi redegjort for lidelsen skizofreni, dens ætiologi, behandling og nogle af de udfordringer dette indebærer. Som det fremgår, er det essentielt for 9

15 prognosen, at patienten opretholder påbegyndt behandling, derfor finder vi det interessant at afdække den nyeste viden om hvilke faktorer, der har indflydelse på adherencen til disse patienter. Da den medicinske behandling for patienter, der lider af skizofreni, er omdrejningspunktet for behandlingen, har vi valgt at tage udgangspunkt i behandlingen med antipsykotisk medicin og adherencen. Vi lagde ud med at ville undersøge problematikken ved medicinsk behandling til patienter i psykiatrien. Vores erfaringer fra klinikken gjorde, at vi havde en forforståelse af, at dette var et markant problem, da vi flere gange har oplevet patienter, som var voldsomt plaget af bivirkninger og har dermed fået en oplevelse af, at bivirkningerne har stor betydning for adherencen. Vi valgte at søge bredt på psychinfo for at få nogle ideer til interessante problemstillinger. Vi søgte på psychotropics AND adverse og læste mange abstracts, der omhandlede antipsykotika, skizofreni og betydningen for adherencen. Derfor fandt vi det interessant at indkredse os til, hvilke faktorer, der har indflydelse på adherencen og hvordan patienter, der lider af skizofreni oplever disse faktorer. Sundhedsstyrelsens referanceprogram for skizofreni, foreskriver at førstevalget for medicinsk behandling altid skal falde på et 2. generationspræparat, men da vi har en forforståelse af, at problematikken omkring adherencen gør sig gældende ved både 1. generation og 2. generationspræparater har vi valgt ikke at skelne mellem de to. Til gengæld har vi valgt at afgrænse os til at arbejde med voksne patienter i alderen Dette har vi gjort for at øge homogeniteten i patientgruppen. Luise og Nelly 4.0 Problemformulering Hvilken aktuel viden findes der om, hvilke faktorer, der har betydning for adherencen hos patienter, der lider af skizofreni? Luise og Nelly 5.0 Metode I dette afsnit vil vi præsentere vores valg af metode og materiale og vi vil beskrive hvordan vi vil anvende det i vores opgave. Vi har valgt at lave et systematisk litteraturstudie, som ifølge Forsberg og Wengström indebærer en systematisk søgning af litteratur, denne litteratur skal derefter kritisk vurderes og sammenlignes. Formålet med et systematisk litteraturstudie er at udarbejde en syntese ud fra data fra tidligere gennemførte emperiske studier (Forsberg og Wengström, 2008, p.34). 10

16 Nelly Nelly 5.1 Design Vi vil ved hjælp af Forsberg og Wengströms teori om at lave et systematisk litteraturstudie, undersøge vores problemstilling. Dette indebærer en søgning efter litteratur, der indeholder dokumenteret viden om vores problemområde. Vi vil søge vores litteratur i udvalgte og godkendte forskningsdatabaser, herefter vil vi udvælge den relevante litteratur og understøtte vores valg med en begrundelse. Litteraturen vurderer vi kritisk og kvalitetsbedømmer ved brug af Forsberg og Wengströms tjekliste for kvalitetsvurdering. Vores fundne litteratur vil vi analysere og herefter diskutere resultatet. Litteraturstudiet afsluttes med en konklusion, som svar på vores problemformulering (Forsberg, Wengström, 2008, pp ) Konkret forskningsmetode Der er to undersøgelsesformer, som kaldes henholdsvis den kvantitative metode og den kvalitative metode. Et konkret forskningsprojekt kan rumme træk fra flere forskningstyper. Det afgørende i forhold til at bestemme, hvilken forskningstype vi har med at gøre, er det formål som projektet overordnet kan siges at have (Thisted, 2010, p. 81). Vi har valgt at bruge et systematisk litteraturstudie og arbejder ud fra den kvalitative forskningsmetode. Den kvalitative metode består for det første af forskellige metoder til at indsamle empiri, hvor interviews er en af de mest anvendte. Den kvalitative metode består også af metoder til at forholde sig til empirien. Metoden handler om at forstå de tanker, følelser og overvejelser som respondenten gør sig (Jørgensen et al, 2005, p. 63). Vi anvender derfor denne metode i vores litteraturstudie, da vi ønsker at undersøge hvordan patienterne selv oplever at være i medicinsk behandling. Luise 5.2 Etik Vi har gjort os nogle etiske overvejelser i forhold til den patientgruppe vi har valgt at skrive om, derfor var det også nærliggende at undersøge hvilke etiske retningslinjer vi skulle forholde os til i forbindelse med at skulle skrive denne opgave. Sygeplejerskernes samarbejde i norden skriver bl.a.: Forskeren skal vurdere om den viden, som søges, kan indhentes på anden måde. Inden et projekt sættes i gang, skal forskeren gennemføre omfattende litteraturstudie, som løbende skal videreføres så længe projektet varer, og tilladelser til at gennemføre projektet skal foreligge fra 11

17 den relevante videnskabsetiske komité og fra ledelsen af den institution, hvori projektet gennemføres. Det gælder under forudsætning af, at projektet er omfattet af anmeldelsespligten i den nationale komitélov (Sykepleiernes samarbeid i Norden, 2004). Vi var enige om, at det kunne være spændende og relevant at lave interviews, men det valgte vi fra, da vi ret hurtigt fandt ud af, at litteraturen var der, så vi kunne derfor indhente vores viden fra allerede eksisterende studier. Luise 5.3 Dataindsamling Vi har gennemført vores litteratursøgning og udvalgt vores artikler på bagrund af vores inklusions- og eksklusionskriterier Inklusionskriterier Artikler der omhandler patienter, der lider af skizofreni og som er i behandling med antipsykotisk medicin. Artikler der beskriver patienters egen oplevelse af bivirkninger til antipsykotisk medicin. Artikler der omhandler adherence hos patienter, der lider af skizofreni. Artikler på engelsk, dansk eller norsk. Kvalitative artikler. Artikler som er skrevet efter Artikler hvor patientgruppen er mellem år Eksklusionskriterier Artikler der specifikt omhandler unge under 19år. Artikler der specifikt omhandler patienter over 45 år. Artikler som er ældre end 10 år gamle. Artikler med studier udarbejdet i lande med ikke sammenlignelige kulturer Kvantitative artikler. Vi har udarbejdet vores inklusions og eksklusionskriterier på baggrund af vores problemformulering. Derfor er det en forudsætning, at alle artiklerne omhandler patienter, der er i behandling med antipsykotisk medicin. Ligeledes er det en forudsætning, at artiklerne omhandler patienter, der er indenfor den aldersgruppe vi har valgt at beskæftige os med. Vi ville gerne have patientens perspektiv belyst, derfor 12

18 har vi valgt udelukkende at inkludere de kvalitative artikler. Da behandlingen af psykiske lidelser er i konstant udvikling, har vi valgt at søge viden, som ikke er ældre end 10 år. Luise Nelly 5.4 Databearbejdning Efter vi har udvalgt vores artikler og læst dem igennem, har vi kvalitetsvurderet dem. Vi har derefter valgt at følge Forsberg og Wengströms metode til at præsentere vores fundne litteratur. Yderligere er det vigtigt at resultatet af litteraturstudiet bliver tydeligt og korrekt beskrevet og også beskrevet i en logisk rækkefølge, på denne måde forholder man sig tro til forskerens hensigt og mening. I et litteraturstudie bliver resultaterne først præsenteret i en oversigt, herefter mere detaljeret i en syntese, for til sidst at blive diskuteret (Forsberg, Wengström,2008, pp ). Vi har valgt at lave vores oversigt ved hjælp af følgende punkter: Forfatter/ publikationsår/land/by, titel, antal informanter/udvælgelse, dataindsamlingens metode/design, mål, konklusion og kvalitetsvurdering. 5.5 Litteratursøgning For at kunne besvare vores problemformulering gennemførte vi en systematisk litteratursøgning på videnskabelige og forskningsbaserede databaser(jørgensen et al, 2005, pp & Nielsen, 2005, pp ). For at kunne lave en systematisk søgning var det vigtig at lave en søgeprofil. Søgeprofilen er de ord, der skal indgå i søgningen: Faglige termer, synonymer og beslægtede begreber evt. forfatternavne. Søgestrategien siger noget om hvordan man vil kombinere ordene, hvordan man vil afgrænse sin søgning(f.eks. årstal, sprog typer af litteratur, emner der ikke skal med) og hvilke databaser man har valgt at søge i (Glasdam, 2011, p. 36). Det er særligt vigtigt at lave en grundig systematisk litteratursøgning når man har valgt et litteraturstudie/review som metode. En systematisk litteratursøgning består i, at man finder alle relevante søgeord, kombinerer dem rigtigt og søger i de relevante databaser. Søgestrategien er at tage beslutningen om hvordan man skal kombinerer søgeordene, og hvilke databaser man skal benytte, samt at lave inklusion og eksklusionskriterier for ens søgning (Glasdam, 2011, pp ). Vi søgte litteratur i PubMed, Psychinfo og Cinahl. PubMed er en database som indeholder materiale, der dækker et bredt område 13

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

SOLISTEN - psykose på det store lærred

SOLISTEN - psykose på det store lærred SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 2 Emne: Medicinering i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden Underudvalget for psykiatri og socialområdet

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Odense Efterår 2011 Udarbejdet af cand. med. Huong Hoang Epidemiologi Myter og fordomme om skizofreni Hvad er psykose? Symptomer på skizofreni Case

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler (Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $

! # $ !! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $ " % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS DEMENSDAGEN D. 20. NOVEMBER 2014 Demenskonsulent Hanne Harrestrup & Demensfaglig leder Pia Østergaard "SMERTE ER EN UBEHAGELIG SENSORISK OG EMOTIONEL OPLEVELSE, FORBUNDET

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering 1 Indledning Baggrunden for iværksættelse af dette udviklingsprojekt er dels et ønske om at videreudvikle de sygeplejetiltag, der aktuelt tilbydes mennesker med diabetes (fremover kaldet diabetikere),

Læs mere

Tidlige tegn ved Psykose

Tidlige tegn ved Psykose Tidlige tegn ved Psykose Ulrik Haahr Overlæge Kompetencecenter for debuterende psykose. Psykiatrien Øst, Region Sjælland 06-03-2012 PsykInfo 29-02-2012 1 Tidlige tegn ved psykose Velkommen 06-03-2012 PsykInfo

Læs mere

Ti veje til bedre psykiatrisk behandling

Ti veje til bedre psykiatrisk behandling Bragt på Altinget den 5.februar 2014. Ti veje til bedre psykiatrisk behandling I de senere år er vi blevet klogere på mange aspekter inden for psykiatrisk behandling. Men vi kan blive endnu bedre. Dansk

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%

Læs mere

bipolar affektiv sindslidelse

bipolar affektiv sindslidelse Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser?

Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser? Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser? Videndeling og budskaber fra Lægemiddelindustriforeningens konference 4. juni 2013 Juli 2013 Indledning Psykiske

Læs mere

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål)

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol Sundhedspersonale FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol er indiceret til behandling i op til 12 uger af moderate til svære maniske episoder ved bipolar lidelse type I hos unge

Læs mere

Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2012 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Modulets tema og læringsudbytte Tema: Psykisk syge patienter/borgere og udsatte

Læs mere

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %

Læs mere

Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige?

Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige? Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige? Indhold 1. Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige? 2. Gamle eller såkaldte typiske antipsykotika 3. Nyere eller såkaldte atypiske antipsykotika

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser VEJ nr 9194 af 11/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SUM, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-98/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI I anledning af arrangementet "Fup og fakta om psykofarmaka" Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd den 27. januar 2015 MX, 22. januar

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved behandling

Læs mere

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN

Læs mere

Trondheim 15-16 marts 2010. Hvilke patienter har mest gavn af OP - team

Trondheim 15-16 marts 2010. Hvilke patienter har mest gavn af OP - team Trondheim 15-16 marts 2010 Hvilke patienter har mest gavn af OP - team Forventede resultater af ACTmodellen (MTV-raporten) Udgiftneutral Færre indlæggelser Stabilitet i behandlingen Færre misbrugsproblemer

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold S3V x og y Efterår 24, uge 36 og 39 / uge 47 og 5 Modul 8 Hold S3V x og y Indhold. Modulets

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL 13

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL 13 PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL 13 2014-10-01 Valgmodulets titel : Patient- og pårørendeinddragelse i psykiatrien Klinisk undervisningssted: Aarhus Universitetshospital, Risskov og Børne- og Ungdomspsykiatrisk

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Janssen-Cilag A/S Hammerbakken Birkerød Tlf Fax Fordelene ved langtidsvirkende behandling af skizofreni

Janssen-Cilag A/S Hammerbakken Birkerød Tlf Fax Fordelene ved langtidsvirkende behandling af skizofreni Janssen-Cilag A/S Hammerbakken 19 3460 Birkerød Tlf. +45 4594 8282 Fax. +45 4594 8283 Fordelene ved langtidsvirkende behandling af skizofreni INTRODUKTION Det er vigtigt at undgå tilbagefald Denne folder

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Dato 7. april 2015 Sagsnr. 4-1013-47/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale Sygdoms indsigt eller udsigt Rikke Jørgensen, cand.cur. ph.d. Postdoc Forskningskonference 2014 Psykiatrisk sygepleje Fra forskning til praksis fra praksis til forskning 2 Forskning viser, at det er en

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011

Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011 Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011 Kvaliteten i behandlingen af skizofreni er i denne rapport opgjort i forhold til de følgende indikatorer: Udredning speciallæge

Læs mere

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 Anne Rask Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 AGENDA HISTORIE DIAGNOSE I DAG HVAD ER BIPOLAR SYGDOM ÅRSAGSFORHOLD HVORDAN STILLES DIAGNOSEN BEHANDLING HISTORIE 1850 erne

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus. Faglige mål for social og sundhedsassistent elever. Indhold Læringsmetode Læringsudbytte Evalueringsmetode Mål 1 : Kompetencer og lovgivning. Eleven skal arbejde inden for sit kompetence område i overensstemmelse

Læs mere

Fordelene ved langtidsvirkende behandling af skizofreni

Fordelene ved langtidsvirkende behandling af skizofreni Fordelene ved langtidsvirkende behandling af skizofreni INTRODUKTION Denne folder er skrevet for at hjælpe dig, når du overvejer om en langtidsvirkende behandling mod skizofreni kan gavne din tilstand.

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord

Læs mere

Du anfører, at Sundhedsstyrelsen skulle have tilsidesat sin forvaltningsmæssige kompetence, ved

Du anfører, at Sundhedsstyrelsen skulle have tilsidesat sin forvaltningsmæssige kompetence, ved ADVOKATERNE NEMETH & SIGETTY A/S Frederiksgade 21 Pr mail 10. februar 2015 Klagen Sundhedsstyrelsen har ved brev af den 14. maj 2014 fra Folketingets Ombudsmand modtaget brev fra dig som advokat for boet

Læs mere

Information om behandling for Generaliseret angst

Information om behandling for Generaliseret angst Information om behandling for Generaliseret angst sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for generaliseret angst i en af angstklinikkerne

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Revideret 23.06.2015 Hold:bosF14 1 Indhold Studieaktivitetsmodel... 3 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient:

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: Hjernens funktion hos den misbrugende retspsykiatriske patient Den normale hjernes funktionhvad skal der til Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: 1. Retslig foranstaltning 2. Skizofreni

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus

Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus Eksempler fra Metropol Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 185 Offentligt Dekan Det Sundhedsfaglige

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. En ny begyndelse med skizofreni Arbejdsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans FN2010s-C + D svarprocent 79 Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold S2Vy November 23, uge 46-47 Indhold. Modulets fag og ECTS fordeling... 2 2. Modulets tema:

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Organiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ

Organiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser p Demens p Delir p Mange andre, som vi ikke kommer ind på. Demens p Svækkelse

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Michael Schmidt Ledende overlæge. Vordingborg 22-10-2013

Michael Schmidt Ledende overlæge. Vordingborg 22-10-2013 Medicinsk behandling i psykiatrien, muligheder og udfordringer Michael Schmidt Ledende overlæge Vordingborg 22-10-2013 Medicin i Psykiatrien Hvorfor nu det? Vores kæreste og mest private eje Her er vores

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311 Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning At forske er ikke bare en proces hvor man bidrager til at forklare og forstå den psykiatriske verden; det er også en måde at ændre den kliniske hverdag

Læs mere

Behandling DEPRESSION

Behandling DEPRESSION Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold S2S Forår 24, uge 7 og / uge 8 og 2 Modul 8 Hold S2S Indhold. Modulets fag og ECTS fordeling...

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

LIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K

LIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K LIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K LIAISON TEAM PÅ HVIDOVRE Består af overlæge og liaisonsygeplejerske Er ansat ved Psykiatrisk Center Hvidovre

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere