Ekstern prøve i sygepleje Bachelorprojekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ekstern prøve i sygepleje Bachelorprojekt"

Transkript

1 Ekstern prøve i sygepleje Bachelorprojekt Hvilken aktuel viden findes der om, hvilke faktorer, der har betydning for adherencen hos patienter, der lider af skizofreni? - Et systematisk litteraturstudie Luise Bach(105594) og Nelly Marie Foldager Andersen(109377) Modul/fag: Modul 14 S09 Vejleder: Lektor Anne Seebach Tegn i opgaven: Afleveringsdato: Uddannelsesenhed: VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers, Jens Otto Krags Plads 3, 8900 Randers C

2 Undertegnede bekræfter hermed, at denne opgave er udfærdiget i fuld overensstemmelse med gældende love og regler for opgaveskrivning på VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers. Dato: Luise Bach Nelly Marie Foldager Andersen

3 Resume Opgavens formål er at undersøge hvilke faktorer, der har betydning for adherencen hos patienter, der lider af skizofreni. Problemstillingen er belyst gennem et litteraturstudie. Vi fandt otte kvalitative artikler omhandlende adherencen til antipsykotisk medicin hos patienter, der lider af skizofreni. Disse otte artikler er udvalgt på baggrund af formulerede inklusions- og eksklusionskriterier. Alle er kvalitetsvurderet efter Forsberg og Wengströms Checklista för kvalitativa artiklar. Vi har syntetiseret resultaterne af litteraturstudiet, og i den proces har vi identificeret tre gennemgående temaer; manglende sygdomsindsigt, bivirkninger og livsstil. Vi havde en forforståelse af, at det var bivirkningerne, der oftest forårsagede non-adherence hos patienter, der lider af skizofreni, men vi har fundet ny viden i forhold til hvilke faktorer, der gør sig gældende for adherencen. Vi fandt frem til, at bivirkninger kun er en lille del.

4 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Problembeskrivelse ICD Skizofreni Teorier om årsager til skizofreni Behandling af skizofreni Psykofarmaka Antipsykotika Bivirkninger Compliance, concordance og adherence? Sygeplejefaglig relevans Problemafgrænsning Problemformulering Metode Design Konkret forskningsmetode Etik Dataindsamling Inklusionskriterier Eksklusionskriterier Databearbejdning Litteratursøgning Præsentation af materiale Syntese Manglende sygdomsindsigt Bivirkninger Livsstil Diskussion Bivirkninger Livsstil Diskussion af metode Konklusion... 38

5 10.0 Perspektivering Referenceliste Bilagsfortegnelse Antal individuelle tegn: Luise: Nelly:

6 Luise 1.0 Indledning I denne opgave vil vi afdække den nyeste viden om hvilke faktorer, der har indflydelse på om patienter, der lider af skizofreni, opretholder den behandling de er i. Vi har gennem vore praktik i psykiatrien oplevet mange patienter, der lider af en eller flere psykiske lidelser, og har i den forbindelse også haft flere samtaler med nogle af disse patienter om bl.a. deres medicinske behandling og adherencen. Vi oplevede, at bivirkninger til antipsykotika havde en stor indflydelse på hvorvidt patienterne tog deres medicin, men vi blev også nysgerrige på om der er andre faktorer som også er vigtige for at opretholde adherencen. Adherence er et begreb, der vil blive beskrevet senere i opgaven, men kort fortalt vil det sige at acceptere at tage sin medicin som lægen foreskriver. Da der er evidens for, at den psykofarmakologiske behandling er den vigtigste del af behandlingen af skizofreni, er det essentielt at patienterne opnår forståelse og accept af den medicinske behandling (Sundhedsstyrelsen, 2004). Vi vil i denne opgave have fokus på patientens oplevelse af at leve med en sygdom, hvor den medicinske behandling på mange måder har indflydelse på livskvaliteten. Der er mange forskellige psykiske lidelser vi kunne tage fat i, men vi har valgt at fokusere på patienter, der lider af skizofreni, fordi vi har en forforståelse af, at denne lidelse kan være så voldsom for patienterne grundet de mange vrangforestillinger og hallucinationer, og ubehandlet kan denne sygdom fuldstændigt overtage og styre disse patienters liv. Samtidig med, at den medicinske behandling, der er tilgængelig, kan være en behandling forbundet med store gener i form af bivirkninger og andre komplikationer. Det er ikke alle patienter, der er voldsomt plaget af bivirkninger, men vi har en forforståelse af, at for de patienter, som er, er det en belastning, som har stor indflydelse på kvaliteten af deres liv og dermed også adherencen. Derfor vil vi i dette studie undersøge hvilke faktorer, der har betydning for adherencen hos patienter, der lider af skizofreni. For at undersøge vores problemstilling vil vi anvende et systematisk litteraturstudie med kvalitative forskningsartikler. 1

7 Luise Luise 2.0 Problembeskrivelse I det følgende afsnit vil vi præsentere vores problemstilling og få et indblik i, hvilken relevans den kan have for sygeplejen. Vi vil desuden præsentere skizofrenidiagnosen, hvor vi vil have fokus på den medicinske behandling og adherencen i forhold til denne. 2.1 ICD-10 WHO har udformet et system til klassifikation af sygdomme og andre helbredsrelaterede lidelser. Systemet hedder ICD-10 og er en forkortelse for International Classification of Diseases, 10-tallet betyder, at det er den 10. udgave af dette system. Systemet grupperer stort set alle sygdomme med koder og underkoder, dette giver mulighed for at behandle en specifik diagnose mere præcist. Desuden er det nemmere at oversætte videnskabelige undersøgelser og resultater, da man har en kode at forholde sig til, så man ikke skal ind og tolke på en diagnose. Skizofreni er ifølge ICD-10 inddelt i diverse undergrupper, men hovedbetegnelsen hedder F20. Desuden er der nogle kriterier der skal opfyldes før man bliver diagnosticeret med skizofreni. De er ifølge ICD-10 inddelt således; 1) (a) Mindst et skizofrent førsterangssymptom Eller (b) Vedvarende bizarre vrangforestillinger Eller (c) Mindst 2 af følgende: Vedvarende hallucinationer eller hallucinationer med vrangforestillinger uden affektivt indhold Sproglige tankeforstyrrelser Kataton adfærd Negative symptomer 1) Varighed af mindst en måned 2) Primær affektiv sindslidelse og organisk ætiologi SKAL udelukkes I Danmark har man anvendt ICD-10s diagnoseliste siden 1. januar 1995(Allgulander, 2008, pp ). 2

8 Nelly 2.2 Skizofreni Skizofreni er en sindslidelse, der er karakteriseret ved alvorlige psykiske forstyrrelser. Antallet og sværhedsgraden af disse forstyrrelser varierer fra patient til patient. Det kan dreje sig om kognitive forstyrrelser, men også følelsesmæssige forstyrrelser og forstyrrelser i sociale funktioner. Der kan indtræffe perioder hvor forstyrrelserne er så kraftige, at det fører til en forvrænget realitetsopfattelse i en sådan grad, at der er tale om en psykotisk tilstand. En psykotisk tilstand er karakteriseret ved hallucinationer, vrangforestillinger eller svært afvigende adfærd. Befinder man sig i en psykotisk tilstand, betyder det i praksis, at omgivelsernes og den syges opfattelse af virkeligheden er åbenlyse forskellige(bechgaard, Jensen, Nielsen, 2001, p. 34). En psykose skaber ængstelse, usikkerhed og undren hos de mennesker, der er omkring patienten, specielt de pårørende. Patienten lever i en virkelighed, der er anderledes end den de kender. Da angst ligeledes er en fremtrædende faktor hos de mennesker som befinder sig i en psykose, må verden uomtvisteligt også føles som et truende sted at leve i, for dem. Desuden føler de sig ofte ensomme, da deres egen vurdering og opfattelse af situationer og begivenheder ikke deles af andre, men i stedet bliver mødt med undren og frygt (Hummelvoll, 2005, p.360). Der er forskellige symptomer på skizofreni og ikke alle skizofrene har alle symptomer. Symptomerne opdeler man i positive og negative symptomer. Positive symptomer er produktive, hvilket vil sige, at de kommer aktivt til udtryk hos patienten, eksempelvis vrangforestillinger, hallucinationer, tankeforstyrrelser og usammenhængende tale, samt afvigende bevægelser og adfærd. De negative symptomer er et udtryk for tab af normale funktioner hos patienten, eksempelvis begrænset følelsesregister, nedsat tankeaktivitet, indadvendthed, nedsat kontaktevne, sløvhed, passivitet og formålsløs adfærd (Allgulander, 2008, p. 98). Den typiske skizofreni kommer ofte snigende i ungdomsårene. Det begynder med perioder med diffus, stærk angst, tilbagetrækning, afvigende opførsel, som i mange tilfælde skyldes hallucinationer, der typisk ikke nævnes til at starte med. Ligeledes er dårlig hygiejne og manglende interesse for mad også en faktor. Langsomt går det op for omgivelserne, at her er tale om en sygdom og, at man ikke længere kan håndtere situationen uden hjælp. Som oftest sker det efter en eller flere foruroligende hændelser med afvigende adfærd (Cullberg, 1999, p. 269). 3

9 Nelly Nelly Teorier om årsager til skizofreni Ætiologien for skizofreni har altid været en udfordring for forskerne og mange hypoteser er blevet afprøvet og forkastet. Et af de centrale spørgsmål i diskussionen om årsagen til skizofreni er spørgsmålet om arv/miljø. De fleste er i dag enige om, at begge faktorer spiller en rolle, men der er ikke enighed om, hvordan faktorerne vægtes i kæden af primære, sekundære og udløsende årsager. Dog er der bred enighed om, at skizofreni har sine rødder i en tidlig udviklingsforstyrrelse, og når en sådan forstyrrelse indtræder så tidligt i livet, kan det ikke undgå at få alvorlige følger for udviklingen af personligheden (Bechgaard, Jensen, Nielsen, 2001, p. 35). En af de førende teorier de seneste år er, at skizofreni skyldes skader i hjernens udvikling i fostertilstanden grundet diverse komplikationer, det kunne eksempelvis være prænatale infektioner eller stressfaktorer hos moderen under graviditeten. Disse komplikationer øger risikoen for skizofreni og her interagerer de så med den genetiske risiko (Allgulander, 2008, p. 101). I ungdomsårene ser man tydelige tegn på, at skizofreni er en udviklingsforstyrrelse. Bl.a. er den grå hjernesubstans tydeligt reduceret, men man ser også tidlig kognitiv dysfunktion, sen taleudvikling, sen motorisk udvikling, tendens til ikke at søge social kontakt med andre børn og aftagende kognitiv funktion i ungdomsårene. Desuden er en eller flere andre psykiatriske diagnoser heller ikke ualmindeligt, før de psykotiske symptomer støder til, det kunne eksempelvis være ADHD, depression eller angst (Allgulander, 2008, pp ) Behandling af skizofreni Der gives altid antipsykotisk medicin til patienter med skizofreni, da der er evidens for, at behandling med antipsykotisk medicin reducerer de positive symptomer, derfor forsøger man altid at motivere patienterne til denne behandling (Sundhedsstyrelsen, 2004, p. 10). Behandlingen indledes som regel indenfor 1-2 uger, og fremadrettet er det er vigtigt at sikre kontinuitet. Specielt hos patienter, der har været indlagt er overgangen fra hospital til eget hjem, forbundet med risiko for, at patienten ophører med behandlingen, der vil derfor være øget risiko for tilbagefald, som viser sig ved eksempelvis genopblussen af de psykotiske symptomer (Poulsen, 2010, p.133). Ca. 80 % af patienterne får tilbagefald, derfor gives medicinen som vedligeholdelsesbehandling, og derved mindskes risikoen (Allgulander, 2008, pp ). Den anderkendte svenske psykiater Johan Cullberg, har desuden bistået i at formulere følgende principper for, 4

10 hvordan man bør tage sig af psykotiske patienter i forbindelse med deres første sygdomsperiode: Tidlig intervention Et krise- og psykoterapeutisk orienteret arbejde Familieorientering med støtte og hjælp til problemhåndtering Kontinuitet i behandlingsenheden og let adgang i de nærmeste år Lavest mulige dosis af antipsykotika benzodiazepiner som førstevalg ved angstprægede symptomer Mulighed for overnatning i små personligt prægede enheder Med denne behandlingsorientering tyder det på, at handicapudviklingen kan mindskes, bl.a. fordi medicindoseringen bliver betydeligt lavere, omfanget af hospitalsbehandling bliver mindre og dermed billigere, det betyder i sidste ende, at livskvaliteten bliver forbedret for patienten (Cullberg, 1999, p. 280). Af andre behandlingsmuligheder kan nævnes kognitiv terapi, som går ud på at ændre den måde patienterne tænker på fra at være destruktive og negative, til at være mindre destruktive og mindre negative. Dette har vist sig at have en reducerende virkning på hallucinationer, vrangforestillinger og nedtrykthed, samt øgning af den sociale gentilpasning. Det er samtidig også en del af behandlingen at informere de pårørende om hvordan de skal forholde sig således, at patienten ikke udsættes for nærgående opmærksomhed eller kritiske krav. To ud af tre patienter, som lider af skizofreni, udvikler også depression. Man bør derfor være opmærksom på depressive symptomer og hjælpe patienten med at modvirke isolering og følelsen af håbløshed, samt give patienten antidepressiva. For at reducere unødvendig lidelse og risiko for tilbagefald og/eller selvmord, er det afgørende, at patienten genkender bivirkninger og depressive symptomer. Samtidig er det vigtigt at patienten er grundigt informeret og indforstået med virkning og behov for medicinering. Over halvdelen af patienterne følger ikke ordinationerne (Allgulander, 2011, pp. 104). Luise 2.3 Psykofarmaka Den medicinske behandling af psykiske lidelser har fået navnet psykofarmakologisk behandling. Den væsentligste virkning er selektiv påvirkning af de psykiske funktioner. Psykofarmaka virker som andre lægemidler aldrig hundrede procent effektivt, endvidere 5

11 virker de generelt mere uspecifikt (Cullberg, 1999, p.187). Behandling med psykofarmaka kræver stor viden om indikation, virkningsmåde og bivirkningsprofil, ligeledes er man nødt til at kende stoffets interaktion og kontrainteraktion, samt hvilken dosis, der er nødvendig for at opnå den ønskede effekt. Når man er påbegyndt en psykofarmakologisk behandling er det, foruden dosis, også vigtigt at tage stilling til varigheden af behandlingen. Ophører man for tidligt, er der risiko for tilbagefald af sygdommen. Dette kan føre til genindlæggelse, og i værste fald kan patienten blive så psykotisk, at sygdomsindsigten bliver alvorligt kompromitteret og eneste mulighed for at hjælpe er en tvangsindlæggelse. Derfor er det vigtigt at støtte patienten i at tage sin medicin (Poulsen, 2010, pp ). Psykofarmaka har man, siden 1950érne inddelt i fire hovedgrupper: Antipsykotika (dæmper psykotiske symptomer) Antidepressiva (modvirker depression og angst) Stemningsstabiliserende (stabiliserer stemningslejet) Angst- og sovemedicin (dæmper angst og uro, kan fremkalde søvn) (Gerlach,Vestergaard, 2010, p.15) Vi vil i denne opgave have fokus på antipsykotika, da det er denne gruppe af psykofarmaka, som anvendes til behandling af skizofreni. Luise Antipsykotika Antipsykotika, tidligere kaldet neuroleptika, er stoffer, der hovedsagligt virker mod psykotiske symptomer, især hallucinationer, tankeforstyrrelser og vrangforestillinger. Man kan inddele antipsykotika på flere måder, men typisk inddeler man i 1. generations præparat (typisk) eller 2. generationspræparat (atypisk). 1. generationspræparaterne kan man stadig kalde neuroleptika, da de har tendens til ekstrapyramidale bivirkninger. Virkningsmekanismen for antipsykotika er meget kompliceret, men forsimplet kan man sige, at de virker via forskellige receptorer i hjernen. En receptor er medvirkende til at regulere funktionen af det neurotransmitterstof, der leder impulser mellem to neuroner. Ved hjælp af medicin, der binder sig til en receptor, kan man så regulere mængden af optagelse eller afgivelse af det neurotransmitterstof, som har betydning for, at de enkelte neuroner i hjernen kan kommunikere med hinanden. Når man taler om neurotransmitterstoffer er det ex. serotonin, dopamin, noradrenalin eller histamin 6

12 (Poulsen, 2010, p. 75). Undersøgelser peger på, at anvendes antipsykotisk medicin rettidigt, i den korrekte dosis og på de rigtige indikationer, forbedres prognosen for patienter som lider af skizofreni (Sundhedsstyrelsen, 2000 ). Omvendt kan ukorrekt anvendelse af disse potente præparater medføre unødvendige fysiske og psykiske bivirkninger. Gives et præparat i for stor dosis, er der risiko for bivirkninger og måske endda forgiftningssymptomer som koma, kramper og respirationsstop. Giver man en for lille dosis er der risiko for manglende virkning og forlængelse af patientens sygdomsperiode, med efterfølgende menneskelige omkostninger (Poulsen, 2010, pp ). En optimal behandling kræver et indgående kendskab til såvel psykotiske lidelser som til de antipsykotiske stoffers affinitet til forskellige receptorsystemer i hjernen, samt receptorprofilens betydning for såvel effekt som bivirkninger. Derfor er det en psykiatrisk speciallæges opgave at varetage behandlingen af disse patienter, eller vejlede heri (Sundhedsstyrelsen, 2000). Luise 2.4 Bivirkninger Bivirkningerne spiller en væsentlig rolle for livskvaliteten. Livskvalitet er en betegnelse for det, der kendetegner et godt liv. Vurderingen heraf kan bero på personens subjektive bedømmelse af sit eget liv eller på andres objektive bedømmelse af en persons livsvilkår. (Gyldendal, ). Således vil begrebet livskvalitet for skulle anskues ud fra patientens subjektive bedømmelse og ud fra eksempelvis sygeplejerskens objektive bedømmelse. Bivirkninger kan være et stort problem for mange patienter, mens andre slet ikke, eller kun i ubetydelig grad oplever dem. Bivirkningerne kan i et vidst omfang undgås ved at tage hensyn til den enkelte patients følsomhed ved valg af præparat og desuden ved at monitorere såvel behandlingseffekt som bivirkninger nøje. Her er det væsentligt at være opmærksom på, at den optimale effekt af behandling med antipsykotiske præparater først indtræder efter uger til måneders behandling. Dosistitreringen skal derfor foregå langsomt (Sundhedsstyrelsen, 2000). Nogle af de hyppigste bivirkninger hos 1. generationspræparaterne er ekstrapyramidale bivirkninger (EPS). Ekstrapyramidale refererer til, at den anatomiske baggrund for bivirkningerne er lokaliseret uden for pyramidebanerne i centralnervesystemet. 2. generationspræparaterne har en noget 7

13 anderledes bivirkningsprofil, da stofferne i disse præparater kun har få eller ingen EPS, til gengæld kan man ved brug af disse præparater opleve bivirkninger som vægtøgning, nedsat sexlyst og ubeskrivelig træthed. Disse præparater har den samme antipsykotiske effekt, men har forskellige virkninger på receptorsystemet. Nogle stoffer virker mere specifikt på en enkelt receptor, end andre. Derfor kan en patient med fordel skifte fra et 2. generationspræparat til et andet, hvis patienten ikke oplever en ønsket effekt. Ulempen ved brug af 2. generationspræparater er, at de er dyre for såvel patienten som for samfundet. Det skal dog slås fast at, ifølge sundhedsstyrelsens referanceprogram for skizofreni, er behandling med 2. generationspræparater første valg, med mindre ganske særlige omstændigheder gør sig gældende (Poulsen, 2010, pp ). Luise 2.5. Compliance, concordance og adherence? Når den medicinske behandling iværksættes er det essentielt, at patienten accepterer og har forståelse for, vigtigheden i at opretholde behandlingen. I et forsøg på at beskrive forskellige perspektiver på denne problemstilling, har man introduceret følgende 3 begreber. Compliance Adherence Concordance Når man taler om compliance er det behandleren, der med sin professionalitet vurderer hvad, der er bedst, uden at inddrage patienten i beslutningsprocessen. Compliance kan derfor defineres som efterlevelse af behandlerens bestemmelser. Derfor taler man også om non-compliance når patienten vælger ikke at efterleve behandlerens bestemmelser (Pharmakon, 2007, pp ). Adherence er når patienten har været godt informeret om sine behandlingsmuligheder og har i samarbejde med behandleren fundet frem til en løsning. Adherence forudsætter, at patienten har den tilstrækkelige viden om behandlingsmuligheder, desuden kræver det enighed mellem behandler og patient (Pharmakon, 2007, pp ). Concordance er skridtet videre fra adherence, her har patienten og behandleren indgået en form for partnerskab. Det vil sige at patienten har lige så meget at sige i beslutningsprocessen som behandleren har. Der er indgået forhandlinger mellem de to 8

14 parter og i sidste ende er det patienten, der har haft størst indflydelse på behandlingen (Pharmakon, 2007, pp ). Concordance vil altid være det man tragter efter, men efter vores overbevisning er adherence det mest realistiske at arbejde med, hos patienter, der lider af skizofreni. Det mener vi fordi, at vi ved, at de kognitive problemer skizofrenien giver, kan gøre det svært for patienterne at overskue behandlingen i en sådan grad, at der opstår concordance. Luise 2.6. Sygeplejefaglig relevans Sygeplejersken møder jævnligt patienter med psykiske lidelser, både i primærsektoren, men også i sekundærsektoren og det er selvsagt vigtigt, at hun er rustet til at møde og tackle disse patienter på en professionel måde. Som det fremgår af ovenstående problembeskrivelse, er antipsykotika blandt de stoffer i lægevidenskaben, som medfører flest bivirkninger, men risikoen for bivirkning skal ses i forhold til virkning. Patienter som lider af skizofreni er ofte meget syge og uden behandling er nogle af disse patienter i fare for at tage deres eget liv, eller måske andres. Desuden er tilværelsen for de mest syge ofte præget af risikoen for et liv uden bolig, uden netværk og uden kontakt til det samfund som vi andre tager for givet. Vi har selv stiftet bekendtskab med den selvsamme patientgruppe, flere gange i vores kliniske undervisning, og har i den forbindelse reflekteret over patientens perspektiv og den stigmatisering der ofte forekommer i det øjeblik disse patienter skal behandles på de somatiske afdelinger eller uden for psykiatrisk regi. Kvalitetsudvikling i sygeplejen lægger op til, at man løbende forbedrer sygeplejen til patienter og pårørende. Kvalitetsudvikling skal forstås som et begreb der har til formål systematisk og målrettet at fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets indsats inden for de eksisterende rammer af den etablerede viden (Bydam, Hansen, 2005, p. 103). Derfor finder vi det relevant i forhold til sygeplejens virksomhedsområde at undersøge hvad, der findes af viden om hvilke faktorer, der kan påvirke adherencen. For jo mere man ved om hvorfor patienterne gør som de gør, jo bedre kan sygeplejerskerne udføre sygepleje. Luise og Nelly 3.0 Problemafgrænsning I problembeskrivelsen har vi redegjort for lidelsen skizofreni, dens ætiologi, behandling og nogle af de udfordringer dette indebærer. Som det fremgår, er det essentielt for 9

15 prognosen, at patienten opretholder påbegyndt behandling, derfor finder vi det interessant at afdække den nyeste viden om hvilke faktorer, der har indflydelse på adherencen til disse patienter. Da den medicinske behandling for patienter, der lider af skizofreni, er omdrejningspunktet for behandlingen, har vi valgt at tage udgangspunkt i behandlingen med antipsykotisk medicin og adherencen. Vi lagde ud med at ville undersøge problematikken ved medicinsk behandling til patienter i psykiatrien. Vores erfaringer fra klinikken gjorde, at vi havde en forforståelse af, at dette var et markant problem, da vi flere gange har oplevet patienter, som var voldsomt plaget af bivirkninger og har dermed fået en oplevelse af, at bivirkningerne har stor betydning for adherencen. Vi valgte at søge bredt på psychinfo for at få nogle ideer til interessante problemstillinger. Vi søgte på psychotropics AND adverse og læste mange abstracts, der omhandlede antipsykotika, skizofreni og betydningen for adherencen. Derfor fandt vi det interessant at indkredse os til, hvilke faktorer, der har indflydelse på adherencen og hvordan patienter, der lider af skizofreni oplever disse faktorer. Sundhedsstyrelsens referanceprogram for skizofreni, foreskriver at førstevalget for medicinsk behandling altid skal falde på et 2. generationspræparat, men da vi har en forforståelse af, at problematikken omkring adherencen gør sig gældende ved både 1. generation og 2. generationspræparater har vi valgt ikke at skelne mellem de to. Til gengæld har vi valgt at afgrænse os til at arbejde med voksne patienter i alderen Dette har vi gjort for at øge homogeniteten i patientgruppen. Luise og Nelly 4.0 Problemformulering Hvilken aktuel viden findes der om, hvilke faktorer, der har betydning for adherencen hos patienter, der lider af skizofreni? Luise og Nelly 5.0 Metode I dette afsnit vil vi præsentere vores valg af metode og materiale og vi vil beskrive hvordan vi vil anvende det i vores opgave. Vi har valgt at lave et systematisk litteraturstudie, som ifølge Forsberg og Wengström indebærer en systematisk søgning af litteratur, denne litteratur skal derefter kritisk vurderes og sammenlignes. Formålet med et systematisk litteraturstudie er at udarbejde en syntese ud fra data fra tidligere gennemførte emperiske studier (Forsberg og Wengström, 2008, p.34). 10

16 Nelly Nelly 5.1 Design Vi vil ved hjælp af Forsberg og Wengströms teori om at lave et systematisk litteraturstudie, undersøge vores problemstilling. Dette indebærer en søgning efter litteratur, der indeholder dokumenteret viden om vores problemområde. Vi vil søge vores litteratur i udvalgte og godkendte forskningsdatabaser, herefter vil vi udvælge den relevante litteratur og understøtte vores valg med en begrundelse. Litteraturen vurderer vi kritisk og kvalitetsbedømmer ved brug af Forsberg og Wengströms tjekliste for kvalitetsvurdering. Vores fundne litteratur vil vi analysere og herefter diskutere resultatet. Litteraturstudiet afsluttes med en konklusion, som svar på vores problemformulering (Forsberg, Wengström, 2008, pp ) Konkret forskningsmetode Der er to undersøgelsesformer, som kaldes henholdsvis den kvantitative metode og den kvalitative metode. Et konkret forskningsprojekt kan rumme træk fra flere forskningstyper. Det afgørende i forhold til at bestemme, hvilken forskningstype vi har med at gøre, er det formål som projektet overordnet kan siges at have (Thisted, 2010, p. 81). Vi har valgt at bruge et systematisk litteraturstudie og arbejder ud fra den kvalitative forskningsmetode. Den kvalitative metode består for det første af forskellige metoder til at indsamle empiri, hvor interviews er en af de mest anvendte. Den kvalitative metode består også af metoder til at forholde sig til empirien. Metoden handler om at forstå de tanker, følelser og overvejelser som respondenten gør sig (Jørgensen et al, 2005, p. 63). Vi anvender derfor denne metode i vores litteraturstudie, da vi ønsker at undersøge hvordan patienterne selv oplever at være i medicinsk behandling. Luise 5.2 Etik Vi har gjort os nogle etiske overvejelser i forhold til den patientgruppe vi har valgt at skrive om, derfor var det også nærliggende at undersøge hvilke etiske retningslinjer vi skulle forholde os til i forbindelse med at skulle skrive denne opgave. Sygeplejerskernes samarbejde i norden skriver bl.a.: Forskeren skal vurdere om den viden, som søges, kan indhentes på anden måde. Inden et projekt sættes i gang, skal forskeren gennemføre omfattende litteraturstudie, som løbende skal videreføres så længe projektet varer, og tilladelser til at gennemføre projektet skal foreligge fra 11

17 den relevante videnskabsetiske komité og fra ledelsen af den institution, hvori projektet gennemføres. Det gælder under forudsætning af, at projektet er omfattet af anmeldelsespligten i den nationale komitélov (Sykepleiernes samarbeid i Norden, 2004). Vi var enige om, at det kunne være spændende og relevant at lave interviews, men det valgte vi fra, da vi ret hurtigt fandt ud af, at litteraturen var der, så vi kunne derfor indhente vores viden fra allerede eksisterende studier. Luise 5.3 Dataindsamling Vi har gennemført vores litteratursøgning og udvalgt vores artikler på bagrund af vores inklusions- og eksklusionskriterier Inklusionskriterier Artikler der omhandler patienter, der lider af skizofreni og som er i behandling med antipsykotisk medicin. Artikler der beskriver patienters egen oplevelse af bivirkninger til antipsykotisk medicin. Artikler der omhandler adherence hos patienter, der lider af skizofreni. Artikler på engelsk, dansk eller norsk. Kvalitative artikler. Artikler som er skrevet efter Artikler hvor patientgruppen er mellem år Eksklusionskriterier Artikler der specifikt omhandler unge under 19år. Artikler der specifikt omhandler patienter over 45 år. Artikler som er ældre end 10 år gamle. Artikler med studier udarbejdet i lande med ikke sammenlignelige kulturer Kvantitative artikler. Vi har udarbejdet vores inklusions og eksklusionskriterier på baggrund af vores problemformulering. Derfor er det en forudsætning, at alle artiklerne omhandler patienter, der er i behandling med antipsykotisk medicin. Ligeledes er det en forudsætning, at artiklerne omhandler patienter, der er indenfor den aldersgruppe vi har valgt at beskæftige os med. Vi ville gerne have patientens perspektiv belyst, derfor 12

18 har vi valgt udelukkende at inkludere de kvalitative artikler. Da behandlingen af psykiske lidelser er i konstant udvikling, har vi valgt at søge viden, som ikke er ældre end 10 år. Luise Nelly 5.4 Databearbejdning Efter vi har udvalgt vores artikler og læst dem igennem, har vi kvalitetsvurderet dem. Vi har derefter valgt at følge Forsberg og Wengströms metode til at præsentere vores fundne litteratur. Yderligere er det vigtigt at resultatet af litteraturstudiet bliver tydeligt og korrekt beskrevet og også beskrevet i en logisk rækkefølge, på denne måde forholder man sig tro til forskerens hensigt og mening. I et litteraturstudie bliver resultaterne først præsenteret i en oversigt, herefter mere detaljeret i en syntese, for til sidst at blive diskuteret (Forsberg, Wengström,2008, pp ). Vi har valgt at lave vores oversigt ved hjælp af følgende punkter: Forfatter/ publikationsår/land/by, titel, antal informanter/udvælgelse, dataindsamlingens metode/design, mål, konklusion og kvalitetsvurdering. 5.5 Litteratursøgning For at kunne besvare vores problemformulering gennemførte vi en systematisk litteratursøgning på videnskabelige og forskningsbaserede databaser(jørgensen et al, 2005, pp & Nielsen, 2005, pp ). For at kunne lave en systematisk søgning var det vigtig at lave en søgeprofil. Søgeprofilen er de ord, der skal indgå i søgningen: Faglige termer, synonymer og beslægtede begreber evt. forfatternavne. Søgestrategien siger noget om hvordan man vil kombinere ordene, hvordan man vil afgrænse sin søgning(f.eks. årstal, sprog typer af litteratur, emner der ikke skal med) og hvilke databaser man har valgt at søge i (Glasdam, 2011, p. 36). Det er særligt vigtigt at lave en grundig systematisk litteratursøgning når man har valgt et litteraturstudie/review som metode. En systematisk litteratursøgning består i, at man finder alle relevante søgeord, kombinerer dem rigtigt og søger i de relevante databaser. Søgestrategien er at tage beslutningen om hvordan man skal kombinerer søgeordene, og hvilke databaser man skal benytte, samt at lave inklusion og eksklusionskriterier for ens søgning (Glasdam, 2011, pp ). Vi søgte litteratur i PubMed, Psychinfo og Cinahl. PubMed er en database som indeholder materiale, der dækker et bredt område 13

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Odense Efterår 2011 Udarbejdet af cand. med. Huong Hoang Epidemiologi Myter og fordomme om skizofreni Hvad er psykose? Symptomer på skizofreni Case

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser?

Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser? Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser? Videndeling og budskaber fra Lægemiddelindustriforeningens konference 4. juni 2013 Juli 2013 Indledning Psykiske

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Trondheim 15-16 marts 2010. Hvilke patienter har mest gavn af OP - team

Trondheim 15-16 marts 2010. Hvilke patienter har mest gavn af OP - team Trondheim 15-16 marts 2010 Hvilke patienter har mest gavn af OP - team Forventede resultater af ACTmodellen (MTV-raporten) Udgiftneutral Færre indlæggelser Stabilitet i behandlingen Færre misbrugsproblemer

Læs mere

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient:

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: Hjernens funktion hos den misbrugende retspsykiatriske patient Den normale hjernes funktionhvad skal der til Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: 1. Retslig foranstaltning 2. Skizofreni

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Attesten udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes. Lægen skal

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje

Professionsbachelor i Sygepleje Professionsbachelor i Sygepleje - Relationens betydning for medicinsk adherence hos patienter med skizofreni Udarbejdet af: Thomsen & Pihl Schou Klausen Hold September 07 11. januar 2011 Vejleder: Anne

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Jens Einar Jansen, psykolog i OPUS Rigshospitalet jens.einar.jansen@rh.regionh.dk Kristin Munch Ryg, psykolog i OPUS Bispebjerg kryg0001@bbh.regionh.dk Psykoedukation

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med.

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketinget Per Per Hove Hove Thomsen Sundheds-og forebyggelsesudvalget, november 2014 Børne-og Ungdomspsykiatri anno 2014 Følgende

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle

Læs mere

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til regionsrådet Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 38 66 60 39 Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift Den gode psykiatriske afdeling Den gode psykiatriske afdeling skal være med til at skabe

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED Vi vil gerne opfordre dig til at deltage i dette originale forskningsprojekt. Du skal kun deltage, hvis du selv har lyst, og

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Hold 14 I Efterår 2015 Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi

Hold 14 I Efterår 2015 Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi Den overordnede professionsfaglige problemstillinger i modulet retter sig mod: Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er symptomerne på depression hos

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

TEMAAFTENER PÅ LIVSLINIEN EFTERÅR 2013 Et tilbud til alle frivillige

TEMAAFTENER PÅ LIVSLINIEN EFTERÅR 2013 Et tilbud til alle frivillige TEMAAFTENER PÅ LIVSLINIEN EFTERÅR 2013 Et tilbud til alle frivillige Nedenstående er en oversigt over temaaftener for det andet halvår af 2013. Intentionen med oversigten er, at I allerede nu har mulighed

Læs mere

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling Britta Østergaard Melby Baggrund Litteraturstudier Egen praksiserfaring Problemstillingen Hvorledes påvirker diabetes og fodsår

Læs mere

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Overgangsalderen livsstil, levevilkår og livskvalitet en sund overgang eller en sygelig tilgang? SUNDHEDSFAGLIG DIPLOMUDDANNELSE/KOMPETENCEGIVENDE VIDEREUDDANNELSE MED SPECIALE I KLIMAKTERIET FOR SYGEPLEJERSKER

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved medikamentel behandling

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

AT Synopsis. Titel. Kampen for det gode liv

AT Synopsis. Titel. Kampen for det gode liv AT Synopsis Titel Fagkombination Problemformulering Metode Kampen for det gode liv Bioteknologi A og psykologi C Flere og flere får diagnosticeret depression, og man regner med, at hele fem procent af

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Study VURDERING AF KVANTITATIV VIDENSKABELIG ARTIKEL Afsnit

Læs mere