Ekstern prøve i sygepleje Bachelorprojekt

Transkript

1 Ekstern prøve i sygepleje Bachelorprojekt Hvilken aktuel viden findes der om, hvilke faktorer, der har betydning for adherencen hos patienter, der lider af skizofreni? - Et systematisk litteraturstudie Luise Bach(105594) og Nelly Marie Foldager Andersen(109377) Modul/fag: Modul 14 S09 Vejleder: Lektor Anne Seebach Tegn i opgaven: Afleveringsdato: Uddannelsesenhed: VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers, Jens Otto Krags Plads 3, 8900 Randers C

2 Undertegnede bekræfter hermed, at denne opgave er udfærdiget i fuld overensstemmelse med gældende love og regler for opgaveskrivning på VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers. Dato: Luise Bach Nelly Marie Foldager Andersen

3 Resume Opgavens formål er at undersøge hvilke faktorer, der har betydning for adherencen hos patienter, der lider af skizofreni. Problemstillingen er belyst gennem et litteraturstudie. Vi fandt otte kvalitative artikler omhandlende adherencen til antipsykotisk medicin hos patienter, der lider af skizofreni. Disse otte artikler er udvalgt på baggrund af formulerede inklusions- og eksklusionskriterier. Alle er kvalitetsvurderet efter Forsberg og Wengströms Checklista för kvalitativa artiklar. Vi har syntetiseret resultaterne af litteraturstudiet, og i den proces har vi identificeret tre gennemgående temaer; manglende sygdomsindsigt, bivirkninger og livsstil. Vi havde en forforståelse af, at det var bivirkningerne, der oftest forårsagede non-adherence hos patienter, der lider af skizofreni, men vi har fundet ny viden i forhold til hvilke faktorer, der gør sig gældende for adherencen. Vi fandt frem til, at bivirkninger kun er en lille del.

4 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Problembeskrivelse ICD Skizofreni Teorier om årsager til skizofreni Behandling af skizofreni Psykofarmaka Antipsykotika Bivirkninger Compliance, concordance og adherence? Sygeplejefaglig relevans Problemafgrænsning Problemformulering Metode Design Konkret forskningsmetode Etik Dataindsamling Inklusionskriterier Eksklusionskriterier Databearbejdning Litteratursøgning Præsentation af materiale Syntese Manglende sygdomsindsigt Bivirkninger Livsstil Diskussion Bivirkninger Livsstil Diskussion af metode Konklusion... 38

5 10.0 Perspektivering Referenceliste Bilagsfortegnelse Antal individuelle tegn: Luise: Nelly:

6 Luise 1.0 Indledning I denne opgave vil vi afdække den nyeste viden om hvilke faktorer, der har indflydelse på om patienter, der lider af skizofreni, opretholder den behandling de er i. Vi har gennem vore praktik i psykiatrien oplevet mange patienter, der lider af en eller flere psykiske lidelser, og har i den forbindelse også haft flere samtaler med nogle af disse patienter om bl.a. deres medicinske behandling og adherencen. Vi oplevede, at bivirkninger til antipsykotika havde en stor indflydelse på hvorvidt patienterne tog deres medicin, men vi blev også nysgerrige på om der er andre faktorer som også er vigtige for at opretholde adherencen. Adherence er et begreb, der vil blive beskrevet senere i opgaven, men kort fortalt vil det sige at acceptere at tage sin medicin som lægen foreskriver. Da der er evidens for, at den psykofarmakologiske behandling er den vigtigste del af behandlingen af skizofreni, er det essentielt at patienterne opnår forståelse og accept af den medicinske behandling (Sundhedsstyrelsen, 2004). Vi vil i denne opgave have fokus på patientens oplevelse af at leve med en sygdom, hvor den medicinske behandling på mange måder har indflydelse på livskvaliteten. Der er mange forskellige psykiske lidelser vi kunne tage fat i, men vi har valgt at fokusere på patienter, der lider af skizofreni, fordi vi har en forforståelse af, at denne lidelse kan være så voldsom for patienterne grundet de mange vrangforestillinger og hallucinationer, og ubehandlet kan denne sygdom fuldstændigt overtage og styre disse patienters liv. Samtidig med, at den medicinske behandling, der er tilgængelig, kan være en behandling forbundet med store gener i form af bivirkninger og andre komplikationer. Det er ikke alle patienter, der er voldsomt plaget af bivirkninger, men vi har en forforståelse af, at for de patienter, som er, er det en belastning, som har stor indflydelse på kvaliteten af deres liv og dermed også adherencen. Derfor vil vi i dette studie undersøge hvilke faktorer, der har betydning for adherencen hos patienter, der lider af skizofreni. For at undersøge vores problemstilling vil vi anvende et systematisk litteraturstudie med kvalitative forskningsartikler. 1

7 Luise Luise 2.0 Problembeskrivelse I det følgende afsnit vil vi præsentere vores problemstilling og få et indblik i, hvilken relevans den kan have for sygeplejen. Vi vil desuden præsentere skizofrenidiagnosen, hvor vi vil have fokus på den medicinske behandling og adherencen i forhold til denne. 2.1 ICD-10 WHO har udformet et system til klassifikation af sygdomme og andre helbredsrelaterede lidelser. Systemet hedder ICD-10 og er en forkortelse for International Classification of Diseases, 10-tallet betyder, at det er den 10. udgave af dette system. Systemet grupperer stort set alle sygdomme med koder og underkoder, dette giver mulighed for at behandle en specifik diagnose mere præcist. Desuden er det nemmere at oversætte videnskabelige undersøgelser og resultater, da man har en kode at forholde sig til, så man ikke skal ind og tolke på en diagnose. Skizofreni er ifølge ICD-10 inddelt i diverse undergrupper, men hovedbetegnelsen hedder F20. Desuden er der nogle kriterier der skal opfyldes før man bliver diagnosticeret med skizofreni. De er ifølge ICD-10 inddelt således; 1) (a) Mindst et skizofrent førsterangssymptom Eller (b) Vedvarende bizarre vrangforestillinger Eller (c) Mindst 2 af følgende: Vedvarende hallucinationer eller hallucinationer med vrangforestillinger uden affektivt indhold Sproglige tankeforstyrrelser Kataton adfærd Negative symptomer 1) Varighed af mindst en måned 2) Primær affektiv sindslidelse og organisk ætiologi SKAL udelukkes I Danmark har man anvendt ICD-10s diagnoseliste siden 1. januar 1995(Allgulander, 2008, pp ). 2

8 Nelly 2.2 Skizofreni Skizofreni er en sindslidelse, der er karakteriseret ved alvorlige psykiske forstyrrelser. Antallet og sværhedsgraden af disse forstyrrelser varierer fra patient til patient. Det kan dreje sig om kognitive forstyrrelser, men også følelsesmæssige forstyrrelser og forstyrrelser i sociale funktioner. Der kan indtræffe perioder hvor forstyrrelserne er så kraftige, at det fører til en forvrænget realitetsopfattelse i en sådan grad, at der er tale om en psykotisk tilstand. En psykotisk tilstand er karakteriseret ved hallucinationer, vrangforestillinger eller svært afvigende adfærd. Befinder man sig i en psykotisk tilstand, betyder det i praksis, at omgivelsernes og den syges opfattelse af virkeligheden er åbenlyse forskellige(bechgaard, Jensen, Nielsen, 2001, p. 34). En psykose skaber ængstelse, usikkerhed og undren hos de mennesker, der er omkring patienten, specielt de pårørende. Patienten lever i en virkelighed, der er anderledes end den de kender. Da angst ligeledes er en fremtrædende faktor hos de mennesker som befinder sig i en psykose, må verden uomtvisteligt også føles som et truende sted at leve i, for dem. Desuden føler de sig ofte ensomme, da deres egen vurdering og opfattelse af situationer og begivenheder ikke deles af andre, men i stedet bliver mødt med undren og frygt (Hummelvoll, 2005, p.360). Der er forskellige symptomer på skizofreni og ikke alle skizofrene har alle symptomer. Symptomerne opdeler man i positive og negative symptomer. Positive symptomer er produktive, hvilket vil sige, at de kommer aktivt til udtryk hos patienten, eksempelvis vrangforestillinger, hallucinationer, tankeforstyrrelser og usammenhængende tale, samt afvigende bevægelser og adfærd. De negative symptomer er et udtryk for tab af normale funktioner hos patienten, eksempelvis begrænset følelsesregister, nedsat tankeaktivitet, indadvendthed, nedsat kontaktevne, sløvhed, passivitet og formålsløs adfærd (Allgulander, 2008, p. 98). Den typiske skizofreni kommer ofte snigende i ungdomsårene. Det begynder med perioder med diffus, stærk angst, tilbagetrækning, afvigende opførsel, som i mange tilfælde skyldes hallucinationer, der typisk ikke nævnes til at starte med. Ligeledes er dårlig hygiejne og manglende interesse for mad også en faktor. Langsomt går det op for omgivelserne, at her er tale om en sygdom og, at man ikke længere kan håndtere situationen uden hjælp. Som oftest sker det efter en eller flere foruroligende hændelser med afvigende adfærd (Cullberg, 1999, p. 269). 3

9 Nelly Nelly Teorier om årsager til skizofreni Ætiologien for skizofreni har altid været en udfordring for forskerne og mange hypoteser er blevet afprøvet og forkastet. Et af de centrale spørgsmål i diskussionen om årsagen til skizofreni er spørgsmålet om arv/miljø. De fleste er i dag enige om, at begge faktorer spiller en rolle, men der er ikke enighed om, hvordan faktorerne vægtes i kæden af primære, sekundære og udløsende årsager. Dog er der bred enighed om, at skizofreni har sine rødder i en tidlig udviklingsforstyrrelse, og når en sådan forstyrrelse indtræder så tidligt i livet, kan det ikke undgå at få alvorlige følger for udviklingen af personligheden (Bechgaard, Jensen, Nielsen, 2001, p. 35). En af de førende teorier de seneste år er, at skizofreni skyldes skader i hjernens udvikling i fostertilstanden grundet diverse komplikationer, det kunne eksempelvis være prænatale infektioner eller stressfaktorer hos moderen under graviditeten. Disse komplikationer øger risikoen for skizofreni og her interagerer de så med den genetiske risiko (Allgulander, 2008, p. 101). I ungdomsårene ser man tydelige tegn på, at skizofreni er en udviklingsforstyrrelse. Bl.a. er den grå hjernesubstans tydeligt reduceret, men man ser også tidlig kognitiv dysfunktion, sen taleudvikling, sen motorisk udvikling, tendens til ikke at søge social kontakt med andre børn og aftagende kognitiv funktion i ungdomsårene. Desuden er en eller flere andre psykiatriske diagnoser heller ikke ualmindeligt, før de psykotiske symptomer støder til, det kunne eksempelvis være ADHD, depression eller angst (Allgulander, 2008, pp ) Behandling af skizofreni Der gives altid antipsykotisk medicin til patienter med skizofreni, da der er evidens for, at behandling med antipsykotisk medicin reducerer de positive symptomer, derfor forsøger man altid at motivere patienterne til denne behandling (Sundhedsstyrelsen, 2004, p. 10). Behandlingen indledes som regel indenfor 1-2 uger, og fremadrettet er det er vigtigt at sikre kontinuitet. Specielt hos patienter, der har været indlagt er overgangen fra hospital til eget hjem, forbundet med risiko for, at patienten ophører med behandlingen, der vil derfor være øget risiko for tilbagefald, som viser sig ved eksempelvis genopblussen af de psykotiske symptomer (Poulsen, 2010, p.133). Ca. 80 % af patienterne får tilbagefald, derfor gives medicinen som vedligeholdelsesbehandling, og derved mindskes risikoen (Allgulander, 2008, pp ). Den anderkendte svenske psykiater Johan Cullberg, har desuden bistået i at formulere følgende principper for, 4

10 hvordan man bør tage sig af psykotiske patienter i forbindelse med deres første sygdomsperiode: Tidlig intervention Et krise- og psykoterapeutisk orienteret arbejde Familieorientering med støtte og hjælp til problemhåndtering Kontinuitet i behandlingsenheden og let adgang i de nærmeste år Lavest mulige dosis af antipsykotika benzodiazepiner som førstevalg ved angstprægede symptomer Mulighed for overnatning i små personligt prægede enheder Med denne behandlingsorientering tyder det på, at handicapudviklingen kan mindskes, bl.a. fordi medicindoseringen bliver betydeligt lavere, omfanget af hospitalsbehandling bliver mindre og dermed billigere, det betyder i sidste ende, at livskvaliteten bliver forbedret for patienten (Cullberg, 1999, p. 280). Af andre behandlingsmuligheder kan nævnes kognitiv terapi, som går ud på at ændre den måde patienterne tænker på fra at være destruktive og negative, til at være mindre destruktive og mindre negative. Dette har vist sig at have en reducerende virkning på hallucinationer, vrangforestillinger og nedtrykthed, samt øgning af den sociale gentilpasning. Det er samtidig også en del af behandlingen at informere de pårørende om hvordan de skal forholde sig således, at patienten ikke udsættes for nærgående opmærksomhed eller kritiske krav. To ud af tre patienter, som lider af skizofreni, udvikler også depression. Man bør derfor være opmærksom på depressive symptomer og hjælpe patienten med at modvirke isolering og følelsen af håbløshed, samt give patienten antidepressiva. For at reducere unødvendig lidelse og risiko for tilbagefald og/eller selvmord, er det afgørende, at patienten genkender bivirkninger og depressive symptomer. Samtidig er det vigtigt at patienten er grundigt informeret og indforstået med virkning og behov for medicinering. Over halvdelen af patienterne følger ikke ordinationerne (Allgulander, 2011, pp. 104). Luise 2.3 Psykofarmaka Den medicinske behandling af psykiske lidelser har fået navnet psykofarmakologisk behandling. Den væsentligste virkning er selektiv påvirkning af de psykiske funktioner. Psykofarmaka virker som andre lægemidler aldrig hundrede procent effektivt, endvidere 5

11 virker de generelt mere uspecifikt (Cullberg, 1999, p.187). Behandling med psykofarmaka kræver stor viden om indikation, virkningsmåde og bivirkningsprofil, ligeledes er man nødt til at kende stoffets interaktion og kontrainteraktion, samt hvilken dosis, der er nødvendig for at opnå den ønskede effekt. Når man er påbegyndt en psykofarmakologisk behandling er det, foruden dosis, også vigtigt at tage stilling til varigheden af behandlingen. Ophører man for tidligt, er der risiko for tilbagefald af sygdommen. Dette kan føre til genindlæggelse, og i værste fald kan patienten blive så psykotisk, at sygdomsindsigten bliver alvorligt kompromitteret og eneste mulighed for at hjælpe er en tvangsindlæggelse. Derfor er det vigtigt at støtte patienten i at tage sin medicin (Poulsen, 2010, pp ). Psykofarmaka har man, siden 1950érne inddelt i fire hovedgrupper: Antipsykotika (dæmper psykotiske symptomer) Antidepressiva (modvirker depression og angst) Stemningsstabiliserende (stabiliserer stemningslejet) Angst- og sovemedicin (dæmper angst og uro, kan fremkalde søvn) (Gerlach,Vestergaard, 2010, p.15) Vi vil i denne opgave have fokus på antipsykotika, da det er denne gruppe af psykofarmaka, som anvendes til behandling af skizofreni. Luise Antipsykotika Antipsykotika, tidligere kaldet neuroleptika, er stoffer, der hovedsagligt virker mod psykotiske symptomer, især hallucinationer, tankeforstyrrelser og vrangforestillinger. Man kan inddele antipsykotika på flere måder, men typisk inddeler man i 1. generations præparat (typisk) eller 2. generationspræparat (atypisk). 1. generationspræparaterne kan man stadig kalde neuroleptika, da de har tendens til ekstrapyramidale bivirkninger. Virkningsmekanismen for antipsykotika er meget kompliceret, men forsimplet kan man sige, at de virker via forskellige receptorer i hjernen. En receptor er medvirkende til at regulere funktionen af det neurotransmitterstof, der leder impulser mellem to neuroner. Ved hjælp af medicin, der binder sig til en receptor, kan man så regulere mængden af optagelse eller afgivelse af det neurotransmitterstof, som har betydning for, at de enkelte neuroner i hjernen kan kommunikere med hinanden. Når man taler om neurotransmitterstoffer er det ex. serotonin, dopamin, noradrenalin eller histamin 6

12 (Poulsen, 2010, p. 75). Undersøgelser peger på, at anvendes antipsykotisk medicin rettidigt, i den korrekte dosis og på de rigtige indikationer, forbedres prognosen for patienter som lider af skizofreni (Sundhedsstyrelsen, 2000 ). Omvendt kan ukorrekt anvendelse af disse potente præparater medføre unødvendige fysiske og psykiske bivirkninger. Gives et præparat i for stor dosis, er der risiko for bivirkninger og måske endda forgiftningssymptomer som koma, kramper og respirationsstop. Giver man en for lille dosis er der risiko for manglende virkning og forlængelse af patientens sygdomsperiode, med efterfølgende menneskelige omkostninger (Poulsen, 2010, pp ). En optimal behandling kræver et indgående kendskab til såvel psykotiske lidelser som til de antipsykotiske stoffers affinitet til forskellige receptorsystemer i hjernen, samt receptorprofilens betydning for såvel effekt som bivirkninger. Derfor er det en psykiatrisk speciallæges opgave at varetage behandlingen af disse patienter, eller vejlede heri (Sundhedsstyrelsen, 2000). Luise 2.4 Bivirkninger Bivirkningerne spiller en væsentlig rolle for livskvaliteten. Livskvalitet er en betegnelse for det, der kendetegner et godt liv. Vurderingen heraf kan bero på personens subjektive bedømmelse af sit eget liv eller på andres objektive bedømmelse af en persons livsvilkår. (Gyldendal, ). Således vil begrebet livskvalitet for skulle anskues ud fra patientens subjektive bedømmelse og ud fra eksempelvis sygeplejerskens objektive bedømmelse. Bivirkninger kan være et stort problem for mange patienter, mens andre slet ikke, eller kun i ubetydelig grad oplever dem. Bivirkningerne kan i et vidst omfang undgås ved at tage hensyn til den enkelte patients følsomhed ved valg af præparat og desuden ved at monitorere såvel behandlingseffekt som bivirkninger nøje. Her er det væsentligt at være opmærksom på, at den optimale effekt af behandling med antipsykotiske præparater først indtræder efter uger til måneders behandling. Dosistitreringen skal derfor foregå langsomt (Sundhedsstyrelsen, 2000). Nogle af de hyppigste bivirkninger hos 1. generationspræparaterne er ekstrapyramidale bivirkninger (EPS). Ekstrapyramidale refererer til, at den anatomiske baggrund for bivirkningerne er lokaliseret uden for pyramidebanerne i centralnervesystemet. 2. generationspræparaterne har en noget 7

13 anderledes bivirkningsprofil, da stofferne i disse præparater kun har få eller ingen EPS, til gengæld kan man ved brug af disse præparater opleve bivirkninger som vægtøgning, nedsat sexlyst og ubeskrivelig træthed. Disse præparater har den samme antipsykotiske effekt, men har forskellige virkninger på receptorsystemet. Nogle stoffer virker mere specifikt på en enkelt receptor, end andre. Derfor kan en patient med fordel skifte fra et 2. generationspræparat til et andet, hvis patienten ikke oplever en ønsket effekt. Ulempen ved brug af 2. generationspræparater er, at de er dyre for såvel patienten som for samfundet. Det skal dog slås fast at, ifølge sundhedsstyrelsens referanceprogram for skizofreni, er behandling med 2. generationspræparater første valg, med mindre ganske særlige omstændigheder gør sig gældende (Poulsen, 2010, pp ). Luise 2.5. Compliance, concordance og adherence? Når den medicinske behandling iværksættes er det essentielt, at patienten accepterer og har forståelse for, vigtigheden i at opretholde behandlingen. I et forsøg på at beskrive forskellige perspektiver på denne problemstilling, har man introduceret følgende 3 begreber. Compliance Adherence Concordance Når man taler om compliance er det behandleren, der med sin professionalitet vurderer hvad, der er bedst, uden at inddrage patienten i beslutningsprocessen. Compliance kan derfor defineres som efterlevelse af behandlerens bestemmelser. Derfor taler man også om non-compliance når patienten vælger ikke at efterleve behandlerens bestemmelser (Pharmakon, 2007, pp ). Adherence er når patienten har været godt informeret om sine behandlingsmuligheder og har i samarbejde med behandleren fundet frem til en løsning. Adherence forudsætter, at patienten har den tilstrækkelige viden om behandlingsmuligheder, desuden kræver det enighed mellem behandler og patient (Pharmakon, 2007, pp ). Concordance er skridtet videre fra adherence, her har patienten og behandleren indgået en form for partnerskab. Det vil sige at patienten har lige så meget at sige i beslutningsprocessen som behandleren har. Der er indgået forhandlinger mellem de to 8

14 parter og i sidste ende er det patienten, der har haft størst indflydelse på behandlingen (Pharmakon, 2007, pp ). Concordance vil altid være det man tragter efter, men efter vores overbevisning er adherence det mest realistiske at arbejde med, hos patienter, der lider af skizofreni. Det mener vi fordi, at vi ved, at de kognitive problemer skizofrenien giver, kan gøre det svært for patienterne at overskue behandlingen i en sådan grad, at der opstår concordance. Luise 2.6. Sygeplejefaglig relevans Sygeplejersken møder jævnligt patienter med psykiske lidelser, både i primærsektoren, men også i sekundærsektoren og det er selvsagt vigtigt, at hun er rustet til at møde og tackle disse patienter på en professionel måde. Som det fremgår af ovenstående problembeskrivelse, er antipsykotika blandt de stoffer i lægevidenskaben, som medfører flest bivirkninger, men risikoen for bivirkning skal ses i forhold til virkning. Patienter som lider af skizofreni er ofte meget syge og uden behandling er nogle af disse patienter i fare for at tage deres eget liv, eller måske andres. Desuden er tilværelsen for de mest syge ofte præget af risikoen for et liv uden bolig, uden netværk og uden kontakt til det samfund som vi andre tager for givet. Vi har selv stiftet bekendtskab med den selvsamme patientgruppe, flere gange i vores kliniske undervisning, og har i den forbindelse reflekteret over patientens perspektiv og den stigmatisering der ofte forekommer i det øjeblik disse patienter skal behandles på de somatiske afdelinger eller uden for psykiatrisk regi. Kvalitetsudvikling i sygeplejen lægger op til, at man løbende forbedrer sygeplejen til patienter og pårørende. Kvalitetsudvikling skal forstås som et begreb der har til formål systematisk og målrettet at fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets indsats inden for de eksisterende rammer af den etablerede viden (Bydam, Hansen, 2005, p. 103). Derfor finder vi det relevant i forhold til sygeplejens virksomhedsområde at undersøge hvad, der findes af viden om hvilke faktorer, der kan påvirke adherencen. For jo mere man ved om hvorfor patienterne gør som de gør, jo bedre kan sygeplejerskerne udføre sygepleje. Luise og Nelly 3.0 Problemafgrænsning I problembeskrivelsen har vi redegjort for lidelsen skizofreni, dens ætiologi, behandling og nogle af de udfordringer dette indebærer. Som det fremgår, er det essentielt for 9

15 prognosen, at patienten opretholder påbegyndt behandling, derfor finder vi det interessant at afdække den nyeste viden om hvilke faktorer, der har indflydelse på adherencen til disse patienter. Da den medicinske behandling for patienter, der lider af skizofreni, er omdrejningspunktet for behandlingen, har vi valgt at tage udgangspunkt i behandlingen med antipsykotisk medicin og adherencen. Vi lagde ud med at ville undersøge problematikken ved medicinsk behandling til patienter i psykiatrien. Vores erfaringer fra klinikken gjorde, at vi havde en forforståelse af, at dette var et markant problem, da vi flere gange har oplevet patienter, som var voldsomt plaget af bivirkninger og har dermed fået en oplevelse af, at bivirkningerne har stor betydning for adherencen. Vi valgte at søge bredt på psychinfo for at få nogle ideer til interessante problemstillinger. Vi søgte på psychotropics AND adverse og læste mange abstracts, der omhandlede antipsykotika, skizofreni og betydningen for adherencen. Derfor fandt vi det interessant at indkredse os til, hvilke faktorer, der har indflydelse på adherencen og hvordan patienter, der lider af skizofreni oplever disse faktorer. Sundhedsstyrelsens referanceprogram for skizofreni, foreskriver at førstevalget for medicinsk behandling altid skal falde på et 2. generationspræparat, men da vi har en forforståelse af, at problematikken omkring adherencen gør sig gældende ved både 1. generation og 2. generationspræparater har vi valgt ikke at skelne mellem de to. Til gengæld har vi valgt at afgrænse os til at arbejde med voksne patienter i alderen Dette har vi gjort for at øge homogeniteten i patientgruppen. Luise og Nelly 4.0 Problemformulering Hvilken aktuel viden findes der om, hvilke faktorer, der har betydning for adherencen hos patienter, der lider af skizofreni? Luise og Nelly 5.0 Metode I dette afsnit vil vi præsentere vores valg af metode og materiale og vi vil beskrive hvordan vi vil anvende det i vores opgave. Vi har valgt at lave et systematisk litteraturstudie, som ifølge Forsberg og Wengström indebærer en systematisk søgning af litteratur, denne litteratur skal derefter kritisk vurderes og sammenlignes. Formålet med et systematisk litteraturstudie er at udarbejde en syntese ud fra data fra tidligere gennemførte emperiske studier (Forsberg og Wengström, 2008, p.34). 10

16 Nelly Nelly 5.1 Design Vi vil ved hjælp af Forsberg og Wengströms teori om at lave et systematisk litteraturstudie, undersøge vores problemstilling. Dette indebærer en søgning efter litteratur, der indeholder dokumenteret viden om vores problemområde. Vi vil søge vores litteratur i udvalgte og godkendte forskningsdatabaser, herefter vil vi udvælge den relevante litteratur og understøtte vores valg med en begrundelse. Litteraturen vurderer vi kritisk og kvalitetsbedømmer ved brug af Forsberg og Wengströms tjekliste for kvalitetsvurdering. Vores fundne litteratur vil vi analysere og herefter diskutere resultatet. Litteraturstudiet afsluttes med en konklusion, som svar på vores problemformulering (Forsberg, Wengström, 2008, pp ) Konkret forskningsmetode Der er to undersøgelsesformer, som kaldes henholdsvis den kvantitative metode og den kvalitative metode. Et konkret forskningsprojekt kan rumme træk fra flere forskningstyper. Det afgørende i forhold til at bestemme, hvilken forskningstype vi har med at gøre, er det formål som projektet overordnet kan siges at have (Thisted, 2010, p. 81). Vi har valgt at bruge et systematisk litteraturstudie og arbejder ud fra den kvalitative forskningsmetode. Den kvalitative metode består for det første af forskellige metoder til at indsamle empiri, hvor interviews er en af de mest anvendte. Den kvalitative metode består også af metoder til at forholde sig til empirien. Metoden handler om at forstå de tanker, følelser og overvejelser som respondenten gør sig (Jørgensen et al, 2005, p. 63). Vi anvender derfor denne metode i vores litteraturstudie, da vi ønsker at undersøge hvordan patienterne selv oplever at være i medicinsk behandling. Luise 5.2 Etik Vi har gjort os nogle etiske overvejelser i forhold til den patientgruppe vi har valgt at skrive om, derfor var det også nærliggende at undersøge hvilke etiske retningslinjer vi skulle forholde os til i forbindelse med at skulle skrive denne opgave. Sygeplejerskernes samarbejde i norden skriver bl.a.: Forskeren skal vurdere om den viden, som søges, kan indhentes på anden måde. Inden et projekt sættes i gang, skal forskeren gennemføre omfattende litteraturstudie, som løbende skal videreføres så længe projektet varer, og tilladelser til at gennemføre projektet skal foreligge fra 11

17 den relevante videnskabsetiske komité og fra ledelsen af den institution, hvori projektet gennemføres. Det gælder under forudsætning af, at projektet er omfattet af anmeldelsespligten i den nationale komitélov (Sykepleiernes samarbeid i Norden, 2004). Vi var enige om, at det kunne være spændende og relevant at lave interviews, men det valgte vi fra, da vi ret hurtigt fandt ud af, at litteraturen var der, så vi kunne derfor indhente vores viden fra allerede eksisterende studier. Luise 5.3 Dataindsamling Vi har gennemført vores litteratursøgning og udvalgt vores artikler på bagrund af vores inklusions- og eksklusionskriterier Inklusionskriterier Artikler der omhandler patienter, der lider af skizofreni og som er i behandling med antipsykotisk medicin. Artikler der beskriver patienters egen oplevelse af bivirkninger til antipsykotisk medicin. Artikler der omhandler adherence hos patienter, der lider af skizofreni. Artikler på engelsk, dansk eller norsk. Kvalitative artikler. Artikler som er skrevet efter Artikler hvor patientgruppen er mellem år Eksklusionskriterier Artikler der specifikt omhandler unge under 19år. Artikler der specifikt omhandler patienter over 45 år. Artikler som er ældre end 10 år gamle. Artikler med studier udarbejdet i lande med ikke sammenlignelige kulturer Kvantitative artikler. Vi har udarbejdet vores inklusions og eksklusionskriterier på baggrund af vores problemformulering. Derfor er det en forudsætning, at alle artiklerne omhandler patienter, der er i behandling med antipsykotisk medicin. Ligeledes er det en forudsætning, at artiklerne omhandler patienter, der er indenfor den aldersgruppe vi har valgt at beskæftige os med. Vi ville gerne have patientens perspektiv belyst, derfor 12

18 har vi valgt udelukkende at inkludere de kvalitative artikler. Da behandlingen af psykiske lidelser er i konstant udvikling, har vi valgt at søge viden, som ikke er ældre end 10 år. Luise Nelly 5.4 Databearbejdning Efter vi har udvalgt vores artikler og læst dem igennem, har vi kvalitetsvurderet dem. Vi har derefter valgt at følge Forsberg og Wengströms metode til at præsentere vores fundne litteratur. Yderligere er det vigtigt at resultatet af litteraturstudiet bliver tydeligt og korrekt beskrevet og også beskrevet i en logisk rækkefølge, på denne måde forholder man sig tro til forskerens hensigt og mening. I et litteraturstudie bliver resultaterne først præsenteret i en oversigt, herefter mere detaljeret i en syntese, for til sidst at blive diskuteret (Forsberg, Wengström,2008, pp ). Vi har valgt at lave vores oversigt ved hjælp af følgende punkter: Forfatter/ publikationsår/land/by, titel, antal informanter/udvælgelse, dataindsamlingens metode/design, mål, konklusion og kvalitetsvurdering. 5.5 Litteratursøgning For at kunne besvare vores problemformulering gennemførte vi en systematisk litteratursøgning på videnskabelige og forskningsbaserede databaser(jørgensen et al, 2005, pp & Nielsen, 2005, pp ). For at kunne lave en systematisk søgning var det vigtig at lave en søgeprofil. Søgeprofilen er de ord, der skal indgå i søgningen: Faglige termer, synonymer og beslægtede begreber evt. forfatternavne. Søgestrategien siger noget om hvordan man vil kombinere ordene, hvordan man vil afgrænse sin søgning(f.eks. årstal, sprog typer af litteratur, emner der ikke skal med) og hvilke databaser man har valgt at søge i (Glasdam, 2011, p. 36). Det er særligt vigtigt at lave en grundig systematisk litteratursøgning når man har valgt et litteraturstudie/review som metode. En systematisk litteratursøgning består i, at man finder alle relevante søgeord, kombinerer dem rigtigt og søger i de relevante databaser. Søgestrategien er at tage beslutningen om hvordan man skal kombinerer søgeordene, og hvilke databaser man skal benytte, samt at lave inklusion og eksklusionskriterier for ens søgning (Glasdam, 2011, pp ). Vi søgte litteratur i PubMed, Psychinfo og Cinahl. PubMed er en database som indeholder materiale, der dækker et bredt område 13