VINTERBYEN JANUAR - MARTS 2016

Transkript

1 VINTERBYEN JANUAR - MARTS 2016 PLATANT

2 I Danmark er vi gode til at bruge vores byrum når vejret er lunt, og det er rart at være udenfor. Der er tonsvis af kulturelle arrangementer og pladserne, havnekajerne og gaderne bliver flittigt brugt. Om vinteren er byen derimod ofte mere øde, og folk holder sig indendøre. Spørgsmålet er, hvordan vi skaber en by, der også er ramme for et godt byliv om vinteren? Vinter i Danmark er for mange lig med indendørs hygge. De lange vintre betyder, at vi skynder os indenfor, når frosten bider og mørket sænker sig. Byens pladser, parker og gader mister deres funktion som mødesteder og bliver transitzoner, som kun meget sjældent bliver brugt til events og ophold. Resultatet er, at byrum opleves tomme og mere utrygge om vinteren, og der er færre muligheder for at løbe ind i naboer og bekendte. Der er et stort potentiale i at tænke på vinterens egenskaber, når vi udvikler vores byrum. På den måde skaber vi oplevelser, som iscenesætter kulden og mørket til at danne rammen om unikke vinteroplevelser. Spørgsmålet bag projektet VINTERBYEN er derfor, om byen, under de rigtige rammer, kan rumme langt flere aktiviteter og mere liv, hvis blot den rigtige viden er tilgængelig? Kan byen blive varmere, lysere, tryggere og sjovere om vinteren? Ved at nytænke materialer, lys og varmekilder kan vinterens byrum også skabe nye fællesskaber og mødesteder med nogle helt andre kvaliteter, end dem vi kender fra sommeren. 2 Tag med på en tur gennem Vinterbyen og oplev vores bud på, hvordan vi kan udnytte vinterens potentialer og skabe en mere levende by gennem de kolde måneder. 3

3 Tegnestuen Platant har siden 2012 arbejdet med at skabe opmærksomhed omkring emnet Vinterbyen. Projektet startede som en undren over, hvorfor der er så lidt fokus på byer om vinteren i Danmark, og hvorfor der ikke i højere grad bliver arbejdet med nye løsninger og brugsmønstre. Sidenhen har Platant, før under navnet Open Air Neighborhood, testet en række forskellige tiltag rundt om i København, fx leg med lys, vinter-byrumsinventar, været vært for Innosite konkurrencen Winter City og afholdt årlige solhvervsfester, der som pendant til Sankt Hans, fejrer mørket på årets korteste dage. Den eksperimenterende tilgang fortsætter i vinteren 2015/2016 med fem vinterbyrum, der er baseret på erfaringer fra de mange tidligere projekter. Platant afholder også den årlige Solhvervsfest, i år sammen med Kulturhavn365. Derudover kører udstillingen VIN- TERBYEN på Dansk Arkitektur Center fra d. 18. dec. til 21. feb., og peger ikke kun på det manglende fokus på emnet herhjemme, men viser en række yderst inspirerende vinterløsninger fra hele verden. I København er der opmærksomhed og interesse for udvikling af byen fra politiske, offentlige og private aktører. De ser et potentiale for bedre byliv, hvis vintermånederne bliver mere attraktive. Kultur- og Fritidsforvaltningen i København har fx igangsat Kulturhavn365 for at lave en ramme for aktiviteter året rundt, og på Frederiksberg arbejder man med et specifikt vinterprogram til det udendørs kulturhus under Bispeengbuen. De fem vinterbyrum kan opleves fra januar til marts 2016, og er blevet til i samarbejde med områdefornyelserne Fuglekvarteret (Københavns Kommune) og Nordre Fasanvej Kvarteret (Frederiksberg kommune). Begge kommuner ser et behov for mere liv i vinterhalvåret og for en større viden, der kan underbygge nye ideer og tiltag. De fem midlertidige byrum giver en unik mulighed for at teste forskellige, nye vinterløsninger i byens rum, der efterfølgende kan komme hele byen til gode. Sharing Copenhagen (Københavns Kommune) ser også vigtighed i at få borgerne engageret i byen i de mørke og kolde måneder. De bidrager derfor med en lang række gratis arrangementer ude i de forskellige byrum, hvor alle er inviteret. 4 Følg med på Vinterbyens facebookside, hvor vi opdaterer jer om de forskellige vinterarrangementer. 5

4 BYHAVEN LYSET LEGEPLADSEN PARKEN Det er ikke tilfældigt, at byrummene ligger på en rute. Én af de erfaringer vi har gjort os i Platant er, at bevægelse og kortere, men gode oplevelser, fungerer godt om vinteren. Det handler ikke om at kopiere sommerens begivenheder, men om at finde andre muligheder og potentialer. FORTOVET 6 7

5 VINTERFORTOVET Kronprinsesse Sofies Vej/Holger Danskes Vej Det klassiske Københavnerfortov er velkendt i bybilledet, og sjældent noget vi sætter spørgsmål ved. På hjørnet mellem Kronprinsesse Sofies Vej og Holger Danskes Vej på Frederiksberg ligger et seks-sporet fortov. På dette hjørne vil vi teste andre materialer og former på fortovet, som kan gøre opholdet i byrummet mere komfortabelt. Tekstil, træ og gummi er alle oplagte alternativer til de hårde og kolde materialer, der oftest bruges i byrummene i dag. Installationen sætter fokus på det klassiske element og dets betydning for hverdagen, og lyser samtidig op og skaber et lyspunkt på vejen for de mange i transit. 8 9

6 VINTERLYSET Bispeengbuen, Nordre Fasanvej Lys er et kerneelement, når man arbejder med vinterbyrum. Bispeengbuen er derfor et oplagt sted at teste lys kombineret med andre funktioner såsom afskærmning for trafikstøj og interaktion med stedet. Med installationen ønsker vi at gøre de mange passerendes vej igennem byen mere oplevelsesrig. Små lyspunkter på ruten fra a til b kan gøre en stor forskel i den mørke tid. Derudover kan lys også bruges til at skabe opmærksomhed omkring byrummets andre allerede eksisterende funktioner. Statens Kunstfond støtter også projektet med puljen 1:1 - arkitektur, der opfordrer til eksperimenter i fuld skala, der kan inspirere til nye løsninger i byerne

7 VINTERPARKEN Glenteparken, Nordre Fasanvej Glenteparken er en mindre lommepark, der i høj grad også fungerer som transitsted mellem den travle Nordre Fasanvej og højbanen. Derfor har vi taget fat i busskuret som hele året rundt, er base for brug af byrummet. Vi undersøger om andre materialer og funktioner kan gøre den kolde ventetid ved busstoppestedet lidt rarere eller mere underholdende, og i denne sammenhæng, hvad denne brug kan gøre for resten af parken. Glenteparken savner ro, og denne funktion kan være med til at give parken netop dét. Parker vil ofte være udfordrede om vinteren, men ved at fokusere på andre brugsmønstre, kan de pludselig noget andet

8 VINTERLEGEPLADSEN Al-Huda Skolen, Vibevej Legepladser er gode aktivitets- og mødesteder året rundt, men om vinteren er der et problem med manglende belysning. Det forhindrer optimal brug af mange af byens legepladser. I Al-Huda Skolens skolegård tester vi forskellige former for leg, der involverer lys og bevægelse; to hovedelementer for et godt og brugbart vinterbyrum. To analoge og interaktive installationer giver børnene muligheden for selv at skabe rum for leg i mørket med lyset, og kan gå på opdagelse med lyset som skattekort. Jo mørkere, der bliver, jo sjovere bliver legen

9 VINTERBYHAVEN Legepladsen Hulgårds Plads De senere år har vi set masser af fantastiske byhaver skyde op omkring i byerne. Desværre lukker mange af dem henover vinteren, og med dette, forsvinder også en rigtig god katalysator for fællesskaber og aktiviteter. I samarbejde med Sharing Copenhagen igangsatte Platant derfor en byhave konkurrence i efteråret 2015, der spurgte alle borgere og professionelle om et bud på et vinterbyhave-koncept, der kan bruges i hele byen. Vinderen vandt og Københavns Kommunes Miljøpris, mens andenpladsen fik overrakt kr. Platant har derefter videreudviklet på de gode ideer, og har designet en vinterbyhave på Hulgårds Plads. Vinterbyhaven danner ramme for, at det fællesskab som ofte ses ved byhaver, kan leve videre igennem de kolde måneder. Varmekilder, overdække og en tradition for faste mødepunkter blandt lokale, kan bidrage til liv i haven hele året rundt

10 Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet Du kan læse mere om projektet VINTERBYEN på