April 2007 Årgang 36 nr. 2 ISSN Kalfatring og begning af stød - lige på mærket. Foto Sven Bülow

Transkript

1 April 2007 Årgang 36 nr. 2 ISSN Kalfatring og begning af stød - lige på mærket. Foto Sven Bülow

2 REDAKTIONEN: Redaktør Simon Hansen, Bygaden 72, Orø, 4300 Holbæk / post@simonhansen.dk Grafiker Sven Bülow, Birkevænget 4, 3060 Espergærde / ts.red@teliamail.dk Kirsten Hjort, Løjtoftevej 189, 4900 Nakskov k.hjort@os.dk Jollestof Ulf Brammer, Møllehaven 44, 4300 Holbæk / ulf.brammer@get2net.dk Annoncer Se under sekretariatet næste side TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGENS BESTYRELSE: Formand Poul-Erik Clausen, Karetmagerstien 3, 8400 Ebeltoft / arkitekten@softhome.net Næstformand Charsten Karger, Skattergade 30, 5700 Svendborg chk@ts-skib.dk Kasserer Egon Hansen, Høje Gladsaxe 26, 2.tv, 2860 Søborg / egonhansen@mail.dk Best.medlem Jørn Hansen, Kirkevej 14, Strynø, 5900 Rudkøbing joernhansen@mailcity.com Best.medlem Gert Iversen, Havebyen Mozart 34, 2450 SV / Best.medlem Ole Brauner, Eskjærsvej 10, 7800 Skive administration@skivephs.dk Best.medlem Mogens Høirup, Lucienhøj 16 a, 5600 Faaborg familienhoirup@mail.dk 1.suppleant 2.suppleant Alexander Feirup, Sundsdahlvej 41, 7620 Lemvig alexander@ts-skib.dk Revisor Kirsten Hjort, Løjtoftevej 189, 4900 Nakskov k.hjort@os.dk Revisor.supp.Sv. Erik Haase, Hvidtjørnen 44, 2791 Dragør TS-LOKALFOLK: Nordjylland Bo Rosbjerg, FDF, Vestre Fjordvej 67, 9000 Aalborg br@math.aau.dk Djursland Torben Kirkegaard, Silkehalevej 18, 8400 Ebeltoft t.kirkegaard@mail.dk Limfjorden Niels Sohn, Engvej 31, 7800 Skive / nielssohn@c.dk Vestkysten Svend Lykke, Rævskærvej 40 Tornby, 9850 Hirtshals Østjylland Kjeld Andersen, Vejlby Toften 126,8240 Risskov lisrej@stofanet.dk Sønderjylland Torbjørn Kristensen, v/færgegården 2, 6100 Haderslev t.s.kristensen@mail.tele.dk Østfyn Kristian Fribo, Fiskergade 38, 5300 Kerteminde fribo@mobilixnet.dk Vestfyn Jens Glinvad, Provstskovvej 9, 5500 Middelfart jgsnug@paradis.dk Sydfyn Peter Ladefoged, Lucienhøj 16a, 5600 Faaborg friluftshajen@hotmail.com Nordsjælland Ingelise Brandt, Krondrevet 36, 3140 Aalsgaarde ingelise@brandt.mail.dk Vestsjælland (vakant) Lolland Benny Jacobsen, Løjtoftevej 3, 4900 Nakskov galley@nakskovnet.dk Isefjord Henning Sanderhof, Sleipners Plads 5, 3650 Ølstykke / hejesoka@mail.dk Køge Bugt Peter Holger Nielsen, Vænget 4, Hastrup, 4600 Køge / Kbh.Chr.havn Anvar Tollan, Overgaden oven Vandet 44, st K anvar@post.tdcadsl.dk Kbh.Nyhavn Eric Erichsen, Knapmagerstien 30, 2300 S ere@tib.dk REPRÆSENTANTER I SKIBSBEVARINGSFONDEN: Jens Poulsen, Jac. Gadesv. 20, Torø Huse, 5610 Assens / John Walsted, Langenevej 81, 1tv, 8240 Riisskov REPRÆSENTANTER I EMH/Culture Council(CC): Jørgen Josephsen, Fåborgvej 41, 5610 Assens / jjogkb@hotmail.com CC: Arne Gotved, Havnegade 51, 2.th, 1058 K arne@gotved.dk FORSIKRING Dansk System Assurance KONSULENTER: Restaurering: Skibsbevaringsfonden, Skovhusevej 35, 4720 Præstø (hverdage 8-16) Sejl og rig: Harry Randa, Narviksgade 11, 8200 Århus N

3 TS-sekretariatet v/lisbeth Møller Andersen Skattergade Svendborg Telefon: Ekspedition af alle annoncer. D.v.s. medlemsannoncer under Grejbørsen og betalingsannoncer. TS-hjemmeside: Webmaster: Charsten Karger (se u. næstformand) Udgivelser i 2007: Blad nr. 2: april Blad nr. 3:september Blad nr. 4: november Blad nr. 5/årbog december) Forårsklargøringen er i gang. Bådebygger Hans Høgsgård Hansen byggede jollen til sig selv, da han gik på pension, og det på klamp, sådan som en rigtig fagmand kan. Vores jollemedarbejder Ulf Brammer kom forbi på havnen i Havnsø, og det blev til en hyggelig snak om både og gamle tider.

4 Jeg vil gerne støtte fartøjsbevaringen i Danmark med et medlemskab Årskontingent kr: Jeg er medlem af TS og vil gerne have mit fartøj optaget på fartøjslisten Tilsend venligst optagelsespapirer. Mit fartøj hedder: (Blokbogstaver) Ovennævnte fartøj er optaget på fartøjslisten. Send venligst en jomfrustander Sæt kryds for størrelse og udfyld med navn og adresse nederst på kuponen. Til medlemsdatabasen: Opfør mig / korriger med nedenstående / send ovenstående standerbestilling til: (Blokbogstaver) Efternavn:...Fornavn:... Gade/vej... Nr./ sal:... Træskibs Sammenslutningen v/ Lisbeth Møller Andersen Skattergade Svendborg Postnummer:...By:... Medlemskontingent for kr. Alle interesserede kan blive medlem. Benyt indmeldelseskortet til venstre herfor. Dertil kommer kontingent for fartøjer, der er optaget på fartøjslisten: Joller og åbne både under 2 BRT 0 kr. Fartøjer mellem 2 og 13,9 BRT 300 kr. Fartøjer mellem 14 og 19,9 BRT 600 kr. Fartøjer mellem 20 og 49,9 BRT 900 kr. Fartøjer over 50 BRT 1200 kr. For at få glæde af TS-havneordningen kræves betalt fartøjskontingent og samtidig visning af mærkat og Stor (70 x 150cm) Mellem (50 x 100cm) Lille (30 x 60 cm) Kr: Kr: Kr: Telefon:...Mobil: Fartøj(er):...Hjemsted(er):... Jeg flytter/er flyttet d:...notér venligst ovenstående ændringer

5 Værfterne og beddingerne Tidligere tiders store aktiviteter omkring vore værfter og beddinger svinder ind. mange af vore fiskerihavne ligger fiskerbåde oplagt, og klar til at blive udflaget. Og inden for en kort årrække, vil der ikke være mange trækuttere tilbage, og grundlaget for værfternes eksistens svinder dermed ind. Spørger man rundt på værfterne omkring tilgang til faget med lærlinge, er kurven for nedadgående. Tilbagegangen i fiskerflåden efterlader en omsætningsnedgang for værfterne, alene for fiskerflåden på 360 mill. kr. årligt kun for beddingsarbejde. Grundlaget for værfternes eksistens og dermed bevarelse af beddingerne er dystre, og vi vil opleve, at der bliver færre steder, hvor vi kan få udført vort beddingsarbejde. Denne udfordring har vi i bestyrelsen taget op, og besluttet at vi vil gå aktivt ind i. På skibsbevaringsfondens konference, hvor de præsenterede deres visionsrapport, fremlagde jeg nogle tanker omkring fremtidige beddinger. Det er vigtigt at vi får bevaret beddinger og landarealer til vore skibes vedligeholdelse. Forsvinder alt for mange af beddingerne, og afstanden til nærmeste bedding bliver for stor, både over vand og land, så forgår vore skibe, for så bliver det alt for uoverskueligt for os; det at få skibet på land, og så at komme frem til det, mens det står på land. På konferencen blev der skabt en dialog til skibs- og bådebyggernes forening, og denne kontakt vil vi følge op. Vi skal ikke være bange for at gå ind i denne dialog og tage et medansvar i bevarelsen af en række beddinger, der skal være placeret centrale steder i landet. Poul-Erik Clausen Formand TS 5

6 Indkaldelse til generalforsamling Pinsesøndag 27. maj 2007 kl. 10 i Sønderjyllandshallen, Aabenraa Dagsorden ifølge vedtægterne; 1. Valg af dirigent 6. Valg. På valg er: 2. Beretning Bestyrelsesmedlemmer: 3. Regnskab Egon Hansen, modtager genvalg 4. Indkomne forslag Mogens Høirup, modtager genvalg 5. Fastsættelse af kontingent Charsten Karger, modtager genvalg Jørn Hansen, modtager genvalg Suppleanter: 1. suppleant Alexander Feirup, modtager genvalg 2. suppleant i stedet for Lis Mathiasen, som træder ud på grund af sygdom. 7. Eventuelt 6

7 Aabenraa byder velkommen Så nærmer tiden sig hvor den gamle søfartsby Aabenraa i dette års pinse kan fornemme lidt af den stemning, der har været over byen ca år tilbage, da skibene anløb byen under sejl med fragt til og fra byen fra fjern og nær. Det er første gang vores by er vært for Træskibs Sammenslutningens pinsestævne og vi vil gøre alt, for at leve op til de forventninger, både besætninger og landkrabber kan have og håber at I, ejerne og sejlerne af de smukke gamle skibe tager godt imod vores invitation. Aabenraa Fjord byder med sin bredd på et ideelt sejlareal for den planlagte præsentationssejlads, hvor mange tusinde mennesker vil få lejlighed for at se hele træskibsflåden under sejl i forhåbentlig pragtfuldt vejr. Og så er der lagt op til et spændende og mangfoldigt program og et hav af tiltag i vor gamle søfartsby, der stadig er nr. 7 blandt Danmarks erhvervshavne. Det er mig en stor glæde på byens og byrådets vegne at ønske alle deltagere i pinsetræffet rigtig hjerteligt velkommen. Jeg vil selvfølgelig byde Jer personlig velkommen og åbne stævnet, lørdag d. 26. maj kl: Og så vil jeg da også nyde glæden ved at se Jeres flotte veteranskibe. God vind og kom godt til Aabenraa i pinsen. Vi ses! Tove Larsen. Borgmester Sønderjyllandshallen Søfartsmuseum. Indgang fra H.P. Hanssensgade Havnekontor Tlf: VHF: CH 16 TS kajstrækning: Hele Gammelhavn + evt. Sydhavn H.P. Hanssens Gade Skibbroen 14

8 Pinsetræffet 2007 i Aabenraa Fredag 25. maj Mange skibe anduver Aabenraa i løbet af døgnet. Ankomst anmeldes til havnekontoret: tlf: eller VHF, CH 16 Lørdag 26. maj Kl Gratis morgenmad. Leveres af Aabenraa Shopping Kl Kl Kl Kl Byvandring samt rundvisning på Søfartsmuseet, m.m. (Tilmelding: Aabenraa Museum: aabenraa@museum-sonderjylland.dk Nye TS-medlemmer mødes med formanden på BRITA LETH, og de unge kan mødes med en repræsentant fra ungdomsudvalget Officiel åbning. Aabenraas borgmester Tove Larsen åbner stævnet sammen med TS formand Poul-Erik Clausen. Skippermøde på BRITA LETH Kl Indbudte gæster går om bord på BRITA LETH, som afgår kl Kl Kl Præsentationssejlads på Aabenraa Fjord. Samtidig er der jollesejlads og andre arrangementer på havneområdet til lands og til vands. Officielle gæster følger sejladsen fra BRITA LETH Efter sejladsen: Åbent skib på TS fartøjer. Skafning for tilmeldte i Sønderjyllandshallen (Se kortet) Pinsedag 27. maj Kl Gratis morgenmad. Leveres af Aabenraa Shopping Kl TS-generalforsamling i Sønderjyllandshallen (Se kortet) (Husk at medbringe kvittering, hvis du har indbetalt kontingent for sent.) Klar til afsejling med havnefogedens vejrmelding. 8

9 Dette skema skal benyttes af såvel små som store fartøjer Husk, at tilmelding skal ske senest 22. maj 2007 til: Aabenraa Museum/ Sønderjyllands Søfartsmuseum, H.P.Hanssensgade 33, 6200 Aabenraa. Tlf: Mail: Elektronisk tilmelding: Skibets navn: Hjemhavn: Antal deltagere: Skibstype: BRT: LGD: BRD: Dybgang: Skippers navn: Tlf.: Mobiltlf.: Forventet ankomst til Nakskov d.: Sejlet distance fra hjemhavn NM (nautiske mil) VHF-radio ombord. Ja: Nej: Har du brug for el/vand Ja: Nej: Antal spisebilletter á kr. til lørdag aften Antal vegetar mad Stk: Stk: For dem, der kommer over land og jollesejlere: Navn: Jollens navn: Skipper: Overnatning Spisebilletter á kr. til lørdag aften Antal vegetar mad Antal personer: Stk: Stk: Ja tak, jeg vil, som nyt medlem - med eller uden skib, gerne deltage i introduktionsmødet i TS-teltet lørdag kl. 11 Antal personer: 9

10 TS Årsregnskab 2006 INDTÆGTER Medlemskontingenter kr Fartøjskontingenter kr Salg af standere kr Salg af annoncer kr Andet salg kr. 587 Legater og gaver kr. 0 Portostøtte, Biblioteksstyrelsen kr Renteindtægter kr Indtægter, i alt kr UDGIFTER Administration Husleje kr Drift af sekretariat kr Kontorartikler kr Tryksager kr Porto kr Tidskrifter kr WEB-side + programudvikling kr Annoncer kr Kontingent til andre foreninger kr Repræsentation kr TS-mærkater kr Gebyrer kr Diverse kr. 400 Administration, i alt kr Køb af standere kr Anskaffelser kr Mødeudgifter Generalforsamling, fortæring kr Generalforsamling, rejseudgifter kr Bestyrelse, fortæring kr Bestyrelse, rejseudgifter kr Bladudvalg, fortæring kr. 0 Bladudvalg, rejseudgifter kr. 796 Bladudvalg, forbrugsudgifter m.v. kr Medlemsmøder, ophold/fortæring kr Medlemsmøder, rejseudgifter kr Andre møder, fortæring kr Andre møder, rejseudgifter kr Mødeudgifter, i alt kr Bladudgivelser TS-blad, husleje kr TS-blad, trykning kr TS-blad, fotos kr. 0 TS-blad, forsendelse kr Årbogen, trykning kr Årbogen, forsendelse kr Bladudgivelser, i alt kr Udgifter, i alt kr ÅRETS RESULTAT (overskud) kr BALANCE PR. 31/ AKTIVER Kassebeholdning kr Amagerbanken (kasserer) kr Amagerbanken (Sparekonto) kr Amagerbanken (Aftaleindskud) kr BG-bank kr Tilgodehavende/forudbetalinger kr Aktiver, i alt kr PASSIVER Egenkapital kr Årets overskud - tillægges kr Egenkapital kr Skyldige omkostninger kr Passiver, i alt kr Gladsaxe, den 25. februar 2007 Egon Hansen, kasserer Regnskabet blev godkendt på bestyrelsens møde den 31. marts 2007 i Middelfart. Regnskabet er revideret, bilag stikprøvevis kontrolleret. Bankbeholdninger er konstateret. Ingen bemærkninger. Jubilæumsbog forberedelser kr

11 Det maritime Aabenraa Af E. Skifter Andersen Når Træskibs Sammenslutningens stolte skibe i Pinsen stævner ind i Aabenraa Fjord, er det i kølvandet på generationer af sejlførende skibe, der gennem århundreder har brugt den dybe og brede fjord som en hovedlandevej og velbeskyttede inderfjord som en sikker havn. Her har krydset skibe fra de mindste jagter på 3-4 c.l. til Nordeuropas største fuldskib, klipperskibet Cimber på 570 c.l., der i 1857 tog rekorden Liverpool - San Fransisco med en sejltid på 113 dage. Købstadens dokumenterede historie dateres til omkring år 1250, hvor St. Nicolai kirke er bygget på bybakken. Kun søfarten og de gode forsvarsmuligheder har begrundet dette samfunds placering langt fra alfarvej, og med tilkørsel op og ned ad 70 meter høje lerbakker. Det første skriftlige bevis for navnet Aabenraa eller Opnør-aa, er da også et dokument der fritager munkene i Løgumkloster udskibningstold. Byen fik købstadsrettigheder i 1335, kun 50 år efter Flensborg, og de to byer har gennem århundrede kæmpet om positionen som områdets førende by. Flensborg tættere ved Hærvejen, Aabenraa med bedre besejlingsforhold. Aabenraas historie er da også uløseligt knyttet til havet og søfarten og byens eksistens og udvikling har været baseret på tre grundpiller, skibsbygning, skibsfart og oversøisk handel. 11 Gundlaget for Aabenraas storhedstid blev lagt i 1700 tallet hvor sejlskibsflåden omkring 1750 var på 115 skibe. Aabenraa skipperne hørte til de første der omkring 1700 stod ud i Nordsøen med kurs mod England, Island og Nordhavet. På dette tidspunkt startede udviklingen af Aabenraas hovederhverv i 1800 tallet, skibsbygningen. Sejlskibsbyggeriet var på sit højeste midt i 1850-erne hvor i alt 7 værfter beskæftigede ca. 250 skibstømrere og skabte beskæftigelse for smede, rebslagere og sejlmagere. Aabenraa var på den tid den største skibsværftsby uden for København. Med til Aabenraa værfterne hørte også Jørgen Bruhns værft på Kalvø i Genner bugt, hvor der blev bygget skibe af en størrelse, som ikke kunne være på beddingerne i Aabenraa. Aabenraa skibene sejlede i 1800 tallet på alle verdenshavene, og alle raske Aabenraa drenge skulle til søs. I 1830-erne var destinationerne Amerika og fra 1844 da Kina blev åbnet for europæiske skibe var østen hoveddestinationen. De mange store sejlskibe gjorde Aabenraa flaget med de tre makreller kendt verden over, og det fortælles at the tree fish flag som det blev kaldt på Kinakysten, var så kendt, at mange troede, at det var et nationalflag på linie med Dannebrog. Ved at fastholde de tre makreller som byvåben i det nye

12 Aabenraa har vort område bevaret et varemærke, der overalt i verden står for transport og fremdrift, ikke noget dårligt udgangspunkt for et område, der har transportsektoren som sit hovederhverv. Den maritime identitet er også en turistmæssig styrke. Her er der historie at fortælle som kan fange interessen hos friske drenge og piger i alle aldre. Museet er et besøg værd og vil have åbent i Pinsen, lige som Museet vil være repræsenteret på havnen under stævnet med information og mulighed for en kort rundtur til byens maritime fortællesteder. Det maritime Aabenraa byder kolleger fra nær og fjern velkommen til et par glade dage. Aabenraa Museum der er landsdelens Søfartsmuseum fortæller gerne mere om den maritime historie. De første TS-skiber er allerede ankommet til Gammelhavn i Aabenraa

13 En vinterhistorie Af Claus Bager Den yngste sømand i familien er Carl Emil. En sprællevende lille fyr som sammen med far går en tur hver fredag ud omkring Holmen til Elefanten, fregatten Peder Skram, Sixtus Batteri og så tilbage langs Christians Havns kanal. De nyder, at gå på havnen langs bolværket, og se på de vinteroplagte skuder. Det er maritim prægning af drengen. Far tænker allerede nu på næste generation af matroser. Nysgerrigt skuer sønnike ud over kanten på barnevognen, som bumper henover brostenene i Overgaden oven Vandet. En fredag i december omtrent ud for Bådsmandsstræde mødte der far og søn et trist men ganske velkendt syn for ejere af gamle træskibe. Den blå kvase var sprunget læk trods fuldstændigt fravær af frost og isskruning. Lidt værk må være tygget ud af en nåde. Ganske nydeligt og graciøst havde kvasen lagt sig om på siden i kanalens blanke og stille vand. Den aldrende frue på kajen var helt forvirret. Havde jolle fortøjet udenpå mon trukket kvasen ned og kunne skuderne nu hæves igen, spurgte fruen bekymret. Hun kunne jo da ikke tage til TS- møde i Jylland, bedyrede fruen, med skivet på bunden af kanalen. Hvad ville de ærede medlemmer ikke sige og tænk på de mange drilske bemærkninger. Og så kommer en ulykke som bekendt sjældent alene. Skipper lå underdrejet oppe i lejligheden, dopet af morfin til at tage de værste smerter. Han ventede på en hofteoperation. Åbenbart er kun sygehusenes ventelister længere end dem til havnepladser i kanalen. Desværre var der ikke lige små nye matroser, som kunne træde til. Men værst var alligevel de hadske bemærkninger om; at sådan noget gammelt lort skulle fjernes, som fruen havde fået fra yuppierne og jakkesættene på caféen Oven visse Vande. Tydeligvis uden det mindste begreb om maritimt miljø og hvorfor de i grunden selv nød at komme på caféen og drikke café latté. Faderen henfaldt til maritim nostalgi. Han have altid haft et godt øje og et blødt punkt i hjertet for drivkvasernes dejlige runde former, men fartøjerne er jo alligevel så lette og elegante i fremtoningen. Han huskede Micks smukke drivkvase i Kalundborg fra sin ungdom, Axels Colin Archer og sin egen Sønderborg jolle som lå hjemme under vinterpresenningen. Han havde selv været den stolte ejer af en 38 ton Englandskutter med præcis samme blå skrogfarve bygget i Høganæs i Sverige, sønnens andet hjemland. Broddur havde også linier som en skøn og solid norsk Colin Archer. Kutteren havde drevet langline fiskeri i Nord Atlanten, og sejlet som færge på Island. Skivet sprang læk og sank i Hobro ved Gunnars værft, men blev hævet igen af bådelauget med hjælp fra M/V Ravn, som nu ligger som cafeskib bag arkitektskolen ude på Holmen. Fartøjet endte sine dage, da to nordmænd huggede den op på stranden i Hobro, efter at de under stort møje og besvær havde trukket den op på bredden med en gammel mejetærsker. Fruen mindes de mange togter i kvasen på Sundet i fint sommervejr og dengang Skipper og fruen sejlede til alle træffene i TS. De to fik sig en lang og hyggelig sludder ved kanalen og fruen glædede sig over endelig at møde en ligesindet. Faderen mente 13

14 nok, at kvasen kunne hæves og bringes flot uden alvorlige skader på skroget. Næste fredag da far og søn passerede, flød kvasen igen roligt i sine fortøjninger. Skivet havde fået en jule lysguirlande omkring storbommen og havde tilsyneladende klaret hævningen. Fruen derimod var ivrigt optaget af at snakke med en lyshåret kvinde om et smukt guldaldermaleri henne i trappeopgangen. Måske var hun ved at samle penge til den forestående forårsklargøring. Den blev jo en smule mere omfattende i år. Fredagen efter sludrede de to igen. Da fruen efterhånden var lidt dårlig til bens og der skulle rettes lidt på fortøjningerne, hjalp faderen gladelig, tilfreds med at gøre lidt nytte. Nu holder Carl Emil og jeg altid et vågent øje med den blå kvase i kanalen, når vi ruller forbi med barnevognen om fredagen. Vi nyder at se det gamle træskiv ligge roligt i sine fortøjninger, der langs bolværket, mens vi alle venter på at foråret kommer. Se det var en vinterhistorie med lykkelig udgang. 14

15 Sæt kurs mod Store Havnedag Holbæk Havn og Skibsværft er under angreb - kom og hjælp os med at forsvare dem. Hvor coastere og kraner tidligere dominerede Holbæks trafikhavn, er høje boligblokke og stive kontorbygninger i beton nu ved at overtage kajerne i uskønne fremmedgørende konstruktioner. Og nu har kommunen opkøbt byens gamle skibsværft og varslet en snarlig dødsdom over værftsbygningerne til fordel for nye byggeplaner, som dermed tager livet af havnens kulturhistorie og rykker faretruende nær den gamle fiskerihavn og den gamle træskibshavn. Men en blandet gruppe borgere, som består af skibsejere, bådelaug, naboer og andre interesserede, arbejder febrilsk på at få bevaret de gamle havnebassiner, de to beddinger og nogle af værftets bygninger. Et af kampens midler er at sætte fokus på havnens og fjordens betydning for Holbæk. Det sker på Store Havnedag lørdag 12. maj, hvor foreninger med vandet som fællesnævner holder aktivitetsdag i og omkring de gamle havnebassiner og værftet. Der kommer både sejlere, roere, dykkere, svømmere og sangere. Bådelaugene og de gamle træskibe holder åbent hus og sejler en lille tur. Og nu kommer vi frem til, hvor TS-medlemmer kan hjælpe: Vi inviterer alle TS-skibe til at deltage. Vi ved, det er tidligt på sæsonen, men formålet kalder på hurtig handling. Beddingerne og værftet skal reddes, ellers bliver det svært at holde gamle træskibe i Holbæk Havn - og bulldozerne og betonblanderne rumler allerede i det fjerne. Så kære TS-kollega, hjælp os og sæt kursen mod Holbæk 12. maj. Vi lover leben på havnen hele dagen, og så er Holbæk TS-havn med tre gratis liggedage. Du kan læse mere på vores hjemmeside: Med venlig hilsen Forum for Gamle Havn Merete Ettrup, KDL Lodsbåden Tom Greenfort Nis Olsen, Concordia 15

16 En lodsbåd genopstår Historien om lodsbåden NEPTUN, der er ved at genopstå i sin næsten oprindelige skikkelse. Af Simon Hansen Ved kajen i Havnsø har skibstømrer Frank Steinbeck en opgave liggende. Den er flot nymalet i traditionel lodsgrøn og bærer navnet NEPTUN. Når disse linier læses har NEPTUNs skipper Leo Rix nok sat kursen mod Bornholm, og sejlet NEPTUN hjem til Nørrekaas Baadehavn i Rønne. Men denne historie starter 80 år tidligere i Dragør: År 1927 kunne skibsbygmester Alfred Jans på Dragør Baadeværft levere en nybygning til Dragør Lodseri. Det var den knap 32 fod lange lodsbåd NEPTUN, som markerede den nye tid for lodseriet. Båden var nemlig bygget til at sejle mest for motor, men alligevel udstyret med rig, omend i noget reduceret størrelse. Øresund og Østersø blander vand. Derfor var det ganske naturligt, at NEPTUN også var med, da Dragør Lodseri skiftede strategi fra den traditionelle Øresundslodsning til en national betjening af skibsfarten med lodsning fra Hammervandet til Skagerrak. Fra Allinge til Skagen og visa versa. NEPTUN skulle nu løse opgaverne i farvandet omkring Bornholm, og fra 1968 til 1983 havde NEPTUN Dragør-lodseriets station i Allinge som hjemhavn. Men inden det kom så vidt, nåede lodsbåden at spille en rolle under den tyske besættelse. NEPTUN blev nemlig udset til at fungere som lodseriets flugtfartøj. På anmodning af Frihedsrådet sejlede NEPTUN lodserne fra Dragør til Limhamn på den anden side Sundet, så tyskerne ikke kunne tvangsudskrive lodserne under besættelsesmagtens søværts tilbagetrækning. I 1983 var NEPTUNs dage i Dragør Lodseri imidlertid talte. Hun blev solgt til Nexø Havn og bygget om til at kunne fungere som havnelods og som slæbebåd. Ud over at den solide lille båd fik noget at bestille, gik skiftet af arbejdsgiver også ud over NEPTUNs ydre. Som årene gik skulle der et godt øje for ældre brugsfartøjer til for at kunne se ind bag NEPTUNs ydre. Og til sidst blev NEPTUN sat til salg, 71 år efter søsætningen. Fra Dragør Værft. Alfred Jans i hvide bukser For regningen på nitusinde kroner fik landets ældste lodseri dermed en ny tro tjener, der helt frem til 1967 var på opgave i Øresund. Bygget som havgående båd, kunne den klare den til tider ganske grove sø, hvor 16 Jagten efter den originale NEPTUN - Som NEPTUN stod der på havnen i Nexø så hun mildest talt ramponeret og medtaget ud, fortæller Leo Rix. Jeg ved at flere mente, at man burde hugge båden op og bruge motoren, for det var jo en solid og kraftig sag på 87 HK. Selv havde jeg det nærmest omvendt;

17 17

18 man burde redde båden og med tiden finde en mindre og mere passende motor. Ombygningen fra lodsbåd til slæbebåd kan man bedst karakterisere som et maritimt overgreb. Men bådens hovedstruktur var sund og intakt, og jeg besluttede mig til at købe. Ny stikbjælker Forrige side: NEPTUN anløber Allinge Foto: Bornholms Tidende Så ved årtusindeskiftet stod Leo Rix med lidt af en opgave: NEPTUN skulle genskabes. Det viste sig at blive en stor udfordring. I første omgang gjaldt det jo om at finde dokumentation. Skriftlige kilder hjalp på vej, men tegningen til NEPTUN var ikke at finde. Som journalist var Leo Rix vant til at rode i arkiver, og som gammel sømand kender han også den maritime verden godt. Det blev til langvarige besøg på Dragør Baadeværft, Dragør Lodsstation, Dragør Lokalhistoriske Arkiv, Søfartens Bibliotek og Rigsarkivet. Men lige lidt hjalp det, tegningerne til NEPTUN dukkede ikke op. Så spørgsmålet trængte sig på: Kunne NEPTUN få status som bevaringsværdig? - Båden er på mange måder unik. Den er så vidt jeg har kunnet finde ud af den ældste tilbageværende havgående danske lodsbåd af den type, der repræsenterer overgangen fra de gamle sejlførende lodsbåde til de rene motorbåde. Jagtbygget efter de nordiske traditioner og med overdimensionerede skrogplanker, og dertil en kraftig tværgående bjælke midtskibs fra barkholt til barkholt så fartøjet i hårdt vejr kunne klare at blive kastet ind i siden af store jernskibe. Og skibet har tilhørt landets ældste lodseri. Så alene det burde være grund nok til at forstå NEPTUN som et stykke dansk maritim historie, siger Leo Rix. Fandt søsterskib på oplagsplads i Sverige Der skulle imidlertid gå flere år, før der gik hul på sagen om tegningerne. Efterforskningen afslørede nemlig, at der i blev bygget et søsterskib til NEPTUN. Det var den tidligere lodsformand i Dragør, Jens Bodum Christensen, der på den måde ledte Leo Rix på vej. Søsterskibet MERKUR blev bygget af Alfred Jans i 1934 og som NEPTUN efter tjeneste på Øresund flyttet til stationen i Allinge under navnet MARS. Skibet blev i 1990-erne solgt til den tidligere fyrmester på Hammerodde, som igen havde solgt båden til en person i Helsingborg, kunne Bodum Christensen oplyse. Leo Rix fandt Mars på stadepladsen i træskibshavnen i Råå, hvor fartøjet havde stået under presenning i 15 år. Og han fik udleveret en kopi af skrogtegningerne til fartøjet. - Det blev et gennembrud for arbejdet med NEPTUN, for nu havde vi tegninger at lægge til grund for restaureringsarbejdet. I 2005 blev NEPTUN godkendt af Skibsbevaringsfonden som et bevaringsværdigt fartøj, siger Leo Rix. Restaurering til noget nær oprindelig På Havnsø Værft styrer skibstømrer Frank Steinbeck sagerne, og han lagt fagkundskab og krop til arbejdet med NEPTUN. Første opgave var at gå NEPTUNs dæk efter, og det stod hurtigt klart, at store dele af dækket - planker, dæksbjælker og dele af 18

19 bjælkevægeren - stod til udskiftning. Til gengæld var det originale styrehus i mahogni stadig i fornuftig stand. Dækket blev lukket op, bjælkevægerne udskiftet, ny dæksbjælker i eg kom på plads, og så nyt skandæk og ny dæksplanker. - Skroget er i ret god stand, siger Frank Steinbeck, og det er et utrolig smukt undervandsskrog den båd har. Den kunne sagtens bære en betydelig større rig. Jeg tror den ville sejle rigtig godt med det skrog. Men på det punkt er Leo Rix ganske fast i mælet. Meningen med projektet er at genskabe NEPTUN, ikke at bygge en anden båd. Så selv om en større rig nok kunne friste, skal lodsbådens originale, reducerede rig op igen. Det er bare ikke så lige til, for der findes ingen tegninger over den originale. I stedet er der hentet inspiration fra andre, lignende lodsbåde, fortæller Leo Rix: - Vi har hentet inspiration til riggen dels fra de gamle fotos, dels fra nogle samtidige både, nemlig KDLlodsbåden i Holbæk fra 1920 og Råå havns lodsbåd fra Med dem som forlæg har vi tegnet en rig, som må være meget tæt på den originale. Det er en gaffelrig med løst underlig, som Frank mener, bedst kan kaldes en reduceret skøjterig, tilføjer Leo Rix. Andre vigtige detaljer er genskabt. Det gælder lodsstolen agter i galvaniseret jern og teak og et smukt skylight. - Lodsstol og skylight har været to arbejdsopgaver, som skibssmeden, Niels Pórósei, har løst med stor præcision og en uforlignelig entusiasme, understreger Leo Rix. Lodsstolen er i sig selv et lille stykke kulturhistorie, hvor man for sit indre blik ser bådsmanden føre skibet med lodsen siddende majestætisk agterude. Som kusk og herremand. Nu bare til søs. Styrehuset har også fået taget malingen af, så den fine mahogni kan komme til sin ret igen, og skroget har fået den gamle lodsgrønne farve tilbage, fundet inderst inde under seks lag maling. Og jernpullerterne agter er udskiftet med de originale af træ. 19 Lodsstolen genskabt 2006 Men motoren fra slæbebådstiden sidder der stadig, den kraftige Mannheim Diesel, som tager megen plads op. Oprindelig havde NEPTUN efter alt at dømme en dansk Vølund-motor på 30 HK, som fyldte betydelig mindre nede om læ. Den stærke tyske diesel giver naturligvis båden et vældigt kraftoverskud, men en mindre og mere kompakt motor står på ønskelisten. - Den indvendige renovering er jeg ikke nået i bund med endnu, siger Leo Rix. Træværket er i god stand, men trænger til renskrabning, olie og maling. Det maritime overgreb Det er især én periode i NEPTUNs liv, der har været hård ved den trofaste arbejdsbåd. Leo Rix tøver ikke med at betegne den som et maritimt overgreb. Da NEPTUN i 1980erne blev solgt til Nexø Havn, besluttede havnebestyrelsen at ombygge NEPTUN til en kombineret havnelods-/havneslæbe-båd. Det medførte en hel serie af betydelige indgreb. Først blev der savet hul i dækshuset, så skibets gamle motor kunne udskiftes med en stærkere. Det oprindelige mahogni-skylight over motorrummet blev kastet bort, og

20 dækshuset tillige med styrehuset blev overdækket med glasfiber. Den originale lodsstol agter blev fjernet til fordel for en slæbekrog, og de to agterpullerter af egetræ blev udskiftet med jernpullerter. Samtidig blev den klassiske grønne bemaling for lodsbåde fravalgt og fartøjet nymalet med først marineblåt, senere kuttergråt fribord og knaldgult dækshus. - Ved de årlige træf rundt om i Danmark for bevaringsværdige erhvervsfartøjer, kan NEPTUN være en god repræsentant for det maritime Bornholm, ligesom hun kan repræsentere dansk skibsbygningstradition ved de årlige kultur-sejladser mellem Rønne, Ystad, Swinoujscie og Sassnitz, arrangeret af Four Corners Race med støtte fra Den Europæiske Union. Skylightet genskabt, 2006 NEPTUN skal i arbejde igen NEPTUN skal ikke bare tjene sin nye ejer som fornøjelsesbåd. Tværtimod har skipper Rix helt andre planer. Flere opgaver venter den lille arbejdsbåd. - NEPTUN skal på arbejde igen, men nu for fritidssejlerne, siger Leo Rix. Hun kan fungere som støtte- og redningsfartøj for unge sejlere i Rønne Sejlklub under træning og under kapsejlads. Rønne Sejlklub arrangerer også årlige oplevelses-sejladser for russiske børn og unge under projekt Tjernobyl- Børnene, og her vil det være oplagt for NEPTUN at tjene som gæstebåd. 20 Brugt sin egen opsparing og fået støtte fra fonde Leo Rix holder nøje styr på NEPTUNs dokumentation. Det gælder også tiden efter han selv overtog båden. Og tallene afslører, at han selv har brugt lige så mange penge på båden, som det er lykkedes at få hjem fra forskellige fonde. - Jeg har virkelig været omkring for at søge støtte til bevaringen af NEPTUN. Selv har jeg bare en almindelig pension som journalist, og det kan man ikke bygge både for. Heldigvis er det lykkedes at få støtte fra forskellig side til større og mindre opgaver, men de har alle været meget vigtige, for at bringe NEPTUN videre. Hidtil er det lykkedes at få støtte fra fem fonde/ firmaer med i alt kr. Selv har jeg investeret Skibsbevaringsfonden har givet støtte til det nye dæk, Tryg-Fonden har givet redningsflåde og VHF, Hempels Fond gav maling af bund og fribord, Randers Reb donerede nyt tovværk og Sparekassen Bornholms Fond har støttet renoveringen af styrehuset og genbygningen af skylightet. Nu gælder det så om at skaffe midler til at genskabe NEPTUNs rig. Der ligger et tilbud på opgaven fra Havnsø Værft og Ringkøbing Baadebygeri, men pengene er ikke fundet. - Jeg håber virkelig på Skibsbevaringsfonden, siger Leo Rix. Med en ny rig vil man for alvor kunne sige, at NEPTUN lever op til Træskibs Sammenslutningens motto: Under sejl påny. NEPTUN ved Havnsø Værft, foråret 2007