DANS, kreativitet LÆRING. når dramaturgi skaber bro mellem et egnsteater og dets lokalsamfund.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANS, kreativitet LÆRING. når dramaturgi skaber bro mellem et egnsteater og dets lokalsamfund."

Transkript

1 når dramaturgi skaber bro mellem et egnsteater dets lokalsamfund.

2 INDHOLD Dramaturgi som bro 1 Kærlig Hilsen Roskilde som en kreativ proces 3 Dans, læring set gennem tre cases: 7 Case 1: Når en børnehave banker på hos et egnsteater 8 Case 2: Camp en afprøvning af et koncept 9 Case 3: Kærlig Hilsen Roskilde med et bud på nye læringsmetoder 11 Teatersalen som refleksionsrum 12 Spret, som udfordring for formidling af dansen til uddannelser institutioner 14 Bevægelse læring 16 Når bevægelse er mere end sund fornuft 17 Dans, æstetik læring 21 Sammenfatning 23 Perspektivering: Nye rammer for mødet mellem et egnsteater dets lokalsamfund 24 Åben Prøve 24 Udvikling af flere Dansebørnehaver 25 Fortsat arbejde med forholdet mellem kunst pædagik 25 Bilag 1: Faglige samtaler interviews 26 Bilag 2: Tiltag igangsatte projekter i DKL perioden 27 Bilag 3: Camp pressemeddelelse 28 Bilag 4: Litteraturliste 29 Bilag 5: Links film om Aaben Dans arbejdsmetoder praksis 30 Projektet Dans, læring er støttet af Statens Kunstfond.

3 Hvornår går vi egentlig i gang? DRAMATURGI SOM BRO 17 ÅRIG PIGE, EFTER EN HEL DAGS ARBEJDE I TEATERSALEN Et skønt citat, taget fra et CAMP-forløb hos Aaben Dans med 30 teaterefterskoleelever, der i sin enkelthed beskriver problemstillinger omkring kunstnerisk skabende arbejde for, hvornår starter ( slutter) den kreative proces? Samtidig siger spørgsmålet jo nok så net om, at de kunstneriske processer kan fremstå, som en udefinerbar usynlig proces, der er svær at indfange i tid rum. Rapporten her er en opsamling af et projekt støttet af Statens Kunstfond, hvor jeg gennem 6 mdr. har arbejdet med et egnsteaterudviklingsprojekt omkring at bygge bro mellem kunstnerisk- pædagisk praksis. Min motivation er, at jeg er optaget af har undret mig over, hvorfor man ikke kan aflæse i de lokale institutioners årsplaner curriculum eller faste praksis, at de bor i samme by som et egnsteater. Tidligere, som seminarielektor, drømte jeg om at kunne tilbyde de studerende i Udtryk, musik drama læringsoplevelser med den professionelle scenekunst, nu nle år efter, som projektkoordinator på et professionelt teater går ønsket på sin vis den anden vej elever skulle på 4 dage skabe en forestilling, beskrives nærmere i afsnittet Case 2: CAMP afprøvning af et koncept. 1

4 Jeg har ønsket at undersøge udvikle på, hvordan vi, med afsæt i vores egen æstetiske arbejdsproces som danseteater, kan formidle undervisning til børn unge. Mit arbejdsspørgsmål har således været: Hvad kendetegner de kunstneriske processer i Aaben Dans, hvordan kan de overføres bruges i uddannelsestænkning? Projektet læner sig op ad det, man kunne kalde kunstnerisk baseret undervisning, altså undervisning, som tager sit udgangspunkt i scenekunstens metoder. At mødet mellem uddannelse kunstnerisk virksomhed ikke altid kun er knyttet til at gå i teatret se en forestilling, men så til at få indblik i de arbejdsmetoder, som går forud for forestillingen. Jeg har derfor, som undersøgelsesfelt, fulgt prøverne på Aaben Dans forestilling Kærlig Hilsen Roskilde, gennem observationer interviews udgør det min empiri. Hvordan bygger man bro? Min måde at arbejde dramaturgisk på er, at tænke i udvikle koncepter. Det er min overordnede arbejdsform, med udgangspunkt i min førnævnte undren har jeg i dette projekt været optaget af, om man kan destillere oversætte forestillingsarbejdets kreative processer, netop gennem udvikling af koncepter skabe en bro mellem et egnsteaters virke den omliggende undervisningsverden. Jeg har derfor så været opsøgende taget kontakt til flere uddannelsessteder i byen. Det er i projektperioden blevet til arbejdet med tre cases. Og så lige kort... Når jeg taler om uddannelse er det i bred forstand. I Aaben Dans arbejder vi fra vugge til grav (forestillinger for 0 årige danse aktiviteter på Astershjemmet med 100 årige), så i forlængelse deraf tænker vi uddannelsesfeltet kan være dagsinstitutioner, skoler, ungdomsuddannelser, voksenuddannelser (RUC, UCSJ). Projektet her perioden på 6 mdr. Dans, læring vil blive benævnt, som DKL. Aaben Dans kunstneriske leder koreraf på forestillingerne, Thomas Eisenhardt, vil sammen med instruktør, Catherine Poher, flere steder blive refereret til, som Eisenhardt/Poher i kraft at deres faste makkerpar. God læselyst! Anja Ohlsen Dramaturg projektkoordinator Aaben Dans 2

5 KÆRLIG HILSEN ROSKILDE som en kreativ proces I forestillingen Kærlig Hilsen Roskilde (vil blive benævnt KHR) ville Aaben Dans, som egnsteater, rykke forestillingen ud af det vante sceniske rum, så at sige, kaste lys over en lille del af sydbyens boligkvarterer. Eisenhardt/Poher ønskede at indsamle kærlighedshistorier i sydbyen af Roskilde, gennem en scenisk bearbejdning af disse skabe en lokalforankret forestilling med livets store tema Kærlighed. Forestillingen blev en såkaldt vandringsforestilling, hvor publikum, ført i grupper af en guide, bevægede sig rundt i et område i Sydbyen, hvor de oplevede diverse installationer optrin med optrædende dansere, musikere lokale borgere m.m. 2 Projektet var ligeledes et samarbejdsprojekt med byens lokale museum, hvor udstillingen på Museet for Samtidskunst kunne ses både, som et selvstændigt værk opleves, som en med-fortællende del af forestillingen. Som led i mit projekts undersøgelsesfelt fulgte jeg i august september prøver på forestillingen KHR. Gennem observationer interviews fokuserede jeg på, hvilke kendetegn, der gjorde sig gældende i den kreative proces, med fokus på de professionelle danseres- Eisenhardt/Pohers arbejdsfelt Kærlig Hilsen Roskilde er i skrivende stund blevet udvalgt til at få en pris for Årets ud af murstenen oplevelse, der som det hedder: Uddeles til en kulturinstitution som med et projekt eller tiltag er flyttet ud af sine mursten for at prøve kræfter med det omkring liggende samfund. 3. Det er klart at denne analyse kun bygger på dele af én forestillings tilblivelse, derfor naturligvis ikke kan påstå at kunne klarlægge Eisenhardt/Pohers arbejdsmetoder dækkende. 3

6 Som arbejdsredskab benytter Eisenhardt/Poher i et stort omfang sig af improvisation, som metode: At stille danserne en opgave se deres bud løsningsforslag gennem et fysisk arbejde, derigennem generer materiale. Et eksempel på dette er en improvisation ud fra at mødes skilles 4, som gennem dansernes, Ole Antoinette, fysiske idéudvikling bliver til i alt tre forskellige scener i den endelige forestilling udstilling. Eisenhardt/Poher arbejder konsekvent med tilfældighedernes princip eksempelvis lader de Oles datter kaste alle sedlerne med dansesekvenser op i luften, for derefter at lægge dem på bordet i en ny rækkefølge, som så danner scenens struktur. Improvisationen bidrager således både til at lade dansernes bud (enkelt) komme frem, som en idégenerereringsmetode (mængde) i en større sammenhæng. Et andet kendetegn er, at forestillingsarbejdet tager sit udspring i en interesse eller en lyst til at ville undersøge en tematik, en metode, et fænomen. Catherine Poher beskriver det således: Det er det (undersøgelsen) som altid er vores udgangspunkt! 7 Men udgangspunktet er forskelligt fra gang til gang. I Elskende var det lysten til at arbejde med en tekst, i Jeg ved hvor din hus den bor var det en undersøgelse af forskellige tanker om grænser, i Igen handlede det om børns glæde ved gentagelse med fokus på børns motorik. I HANe & HUNd arbejder de med seksualitet et mytolisk lag, i Kærlig Hilsen Roskilde var det lysten til at ville lave net udenfor teatret (Eisenhardt), beskæftige sig med hemmeligheder (Poher), som var forestillingsprocessens udgangspunkt. Den undersøgende tilgang giver sig så til udtryk i terminolien, når danserne sættes i gang med startimprovisationerne. Her bliver danserne eksempelvis bedt om at explore a simple way of getting syncronised eller explore, what you can do on a table 6. Mens danseren arbejder med at undersøge bevægelser (movements), skaber Eisenhardt/Poher det, som man ville kunne kalde det betydningsbærende lag i forestillingen, som fx dansernes (kærligheds)relation, indlevelsen, storylines m.m. Catherine Poher betoner sit afsæt, som instruktør, i at: du kan kun dele net som kommer fra dig selv 7, hendes udtalelser er dermed så en kritik af, at kulturlivet undersøger hvad folk vil have, men kunst må udspringe fra kunsten selv en tro på, at det således så har en relevans for andre, derved fordrer et møde med et publikum. Som ud af dramaturgiens enkleste formel Dreng møder pige beskriver Thomas Eisenhardt forestillingens grundhistorie: 4. Observation i salen i maj/juni interviews med Ole d For yderligere info om forestillingerne se Aaben Dans hjemmeside. 6. Beskrivelse af arbejdsprocesser i det skabende arbejde interviews med danser Antoinette Ole d Interview samtale med Eisenhardt/ Poher om den kreative proces d

7 At søge kærlighed, at finde kærlighed at flytte sammen i et hus. I den kreative proces kommer ideer flyvende udefra, vi tager dem ind som byggeklodser. Det er vigtigt i den proces, så på et tidspunkt begynder byggeklodserne at tale sammen. Dét der syntes tilfældigt bliver nu til net. 8 Hvor vi ofte i en skolet analytisk tankegang spørger ind til bestemte betydninger, hvorfor er der en kanin med?, hvorfor har manden en rød paraply?, er det hans pointe, at det er i møderne betydningerne sker. Forestillingens elementer kommer i deres sammensætning til at tale sammen på nye måder, at han, som kunstner i den skabende proces, leder efter net som taler tilbage til mig 9. Eisenhardt/Poher refererer ligeledes begge til Pablo Picasso talemåde: Jeg søger ikke, jeg finder 10. En måde at klassificere eller bekrive deres arbejdsform dets kendetegn på kunne derfor være, ved at gøre brug af betegnelsen serendipitet. Det er mere omsiggribende end blot begrebet improvisation. Man kan måske sige, at improvisation bruges som metode, selve den overordnede arbejdsform er gennemsyret af serendipitet. Som begreb defineres serendipitet i Wikipedia den frie encyklopædi, på denne måde: Serendipitet er det at finde uden at søge, men derefter så at erkende værdien i det, man har fundet, således at det ses i et helt nyt lys 11. I forhold til Eisenhardt/Pohers arbejde kan man d se det, som en metode, der som udgangspunkt ønsker at undersøge net (altså søger), men stiller sig åben overfor, hvad der findes i hvilket udtryk. Serendipitet kommer af det engelske Serendipity kan føres tilbage til den engelske forfatter Horace Walpole ( ), der for at beskrive net uventet, så at sige opfinder ordet med inspiration fra eventyr The Three Princes of Serendip 12, som han havde læst som barn. 13 Det er altså ikke i sin oprindelige betydning specielt knyttet til teatrets arbejde, men i dets springpunkt får det samklang med arbejdet i den kreative proces. 8. Workshops-dag d med 30 teaterelever fra Roskilde Katedral Skole (Gymnasie dramatik 1. år) 9. Interview samtale med Eisenhardt/ Poher om den kreative proces d I rækken af disse citater, om ikke altid at vide hvad man søger, er så Benny Andersens Man søger et ord finder et spr, Henry Fords If I had asked people what they wanted, they would have said faster horses, i forbindelse med udviklingen af automobilen. 11. Fra Wikipedia, den frie encyklopædi: 12. Serendip er et gammelt persisk navn for Sri Lanka. 13. Eventyret handlede om tre belæste brødre, der i deres rejse ud i verden gennem dets (eventyrers) prøvelser netop ved at se på tilfældigheder fik ny viden om net ukendt. Men begrebet giver så mening indenfor fx. videnskab tilfældige opdagelse (penicillin, røntgenstråler o.a) opdagelsesrejserens fund (Columbus USA) er derved brugbart, når man vil beskrive, hvordan store mænd kvinder opdagede, fandt net andet end det de søgte. Dette spring i fx opdagelser sætter forsker i spædagikken Ken Robinson sammen med modet til at tænke ud af boksen, uden at vide hvad som sker: Galilei Kepler løste ikke et gammelt problem. De stillede nye spørgsmål (...) Kreativitet læring s

8 I udviklingen af korerafiske trin former indførte koreraf Merce Cunningham sammen med komponisten John Cage i 1951 tilfældighedsprincippet, ligesom det indtræder i performance art, happening andre eventformer ( ) Eugenio Barba bruger begrebet i forbindelse med beskrivelsen af den kreative proces. Begrebet kan således anvendes både i en kulturel udvikling et enkelt værk. 14 I deres arbejde med at indsamle kærlighistorier til forestillingen, beskriver Thomas Eisenhardt (i skriftlig interview) så serendi pitetens virke i spørgsmålet om, hvad der havde overrasket ham i processen: At vi har arbejdet så meget med materiale der fandtes i forvejen. Virkeligt materiale som historierne fra astershjemmet, Erna, pigekoret, historierne i røret hele afdækningen af et byområdes beboere, institutioner, arkitektur, gerafi m.v. At han i sit arbejde tager udgangspunkt i net, som allerede ER, i stedet for at ville FINDE på. Catherine Poher beskrev det til første møde med interesserede fra området, som at de ikke havde en fast ramme for forestillingen for vi venter på historierne 15, tilsvarende til første møde med filmfotrafen, som opt filmsekvenserne til forestillingen: vi kender ikke produktet, men filmklippene skal bruges, som byggeklodser hen mod produktet. 16 Man kan sige at vi arbejder med et fravær af systematik 17 siger Thomas Eisenhardt om deres arbejdsform, men når man følger Eisenhardt/Pohers arbejde i forestillingens kreative proces, er det d med en meget sikker hånd eller en særlig form for kunnen, der præger deres arbejde. Eller for at bruge digteren Søren Ulriks Thomsens ord: Når man taler om en dygtig kunstners søvngængeragtige sikkerhed er det fordi denne hans vellykkede vælgen i blinde er styret ikke af en viden om, hvad han vælger, men af en kunnen, som tilsiger ham hvordan. 18 Udstillingen på Museet for Samtidskunst viser i sin form arbejdet dertil så Eisenhardt/Poher, som kunstnere, hvor deres måske mere avantgardistiske træk træder frem. Dette ses fx ved at flytte hverdagselementer ud af deres sociale kontekst, lade dem indgå i værket, som en collage. 19 Danseelementerne fortællingerne fra de ældre havde desuden en montageform, hvor der arbejdes med forskydninger i størrelsesforhold inddragelse af hverdagslyde i det samlede billede. 14. Gyldendals Teaterleksikon s Oplæg i Jacobskirken d Møde med filmfotraf Jonas Poher Rasmussen d Samtale med Thomas d Peripeti Særnummer 2007 s. 17. hvor der diskuteres hvordan serendipitetseffekten kan ses i forhold til kunsten. Søren Ulrik Thomsen En dans på gloser. 19. Der indgik fx en række nærbilleder taget i de ældres hjem fx: et askebære, en platte på væggen, et krus med tandbørster ol. Det blev både meget rørende med-fortællende i udstillingen, et kunstnerisk greb, fordi det er taget ud af sin hverdagskontekst. 6

9 DANS, KREATIVITET OG set gennem tre cases Sideløbende med mine observationer i det skabende rum, har jeg iværksat tre forskellige cases, som undersøger, hvordan man kan oversætte de kunstneriske metoder til et læringsrum, hvor man gennem koncepter skaber rammer en formidling. 7

10 Case 1: Når en børnehave banker på hos et egnsteater Nærmest, som svar på mit indledende undrende spørgsmål, blev vi i Aaben Dans i 2013 kontaktet af en børnehave, der ønskede vores hjælp til at udvikle en dansefaglig profil for deres børnehave. Det blev til pilotprojektet Når en børnehave banker på hos et egnsteater 20 Som et pilotprojekt i 2013 forsøgte vi over 8 mdr. at udvikle forankre en pædagisk praksis, som tager sit afsæt i den professionelle scenekunst. Projektet har fire omdrejningspunkter: at børnehavebørn får et møde med den professionelle scenekunst (de så 3-4 forestillinger) at inspirere kvalificere pædagers arbejde med dans bevægelse i børnehaver at opbygge et længerevarende forløb for at sikre en forankring i børnehaven at afslutte forløbet med, at børnene var tilbage på Aaben Dans scene med deres egen forestilling Det var, ud over den mere danseteaterfaglige vinkel, så med en vis kritisk skelen til de mange idræts-vuggestuer børnehaver, som gennem 00erne var skudt frem 21, at vi udformede projektet, med ønsket om at præsentere facilitere en anden praksis. Danseaktiviteterne bygger på en antagelse om, at dans kan have mange udtryk former, altså ikke her er en bestemt stilart eller tillærte trin. Med afsæt i en legende form arbejder vi med den kreative improvisatoriske dans, hvor børns egne udtryk input får lov at spille ind. Efter pilotprojektet var der stor interesse for at fortsætte indsatsområdet udviklingen af danseaktiviteterne i børnehaven, så i dette efterår søgte ( fik) børnehavelederen jeg penge fra BUPL til et projekt med dansen, som omdrejningspunkt for pædagisk metodeudvikling. Projektet er startet op vil foruden samme nedslag, som pilotprojektet: danseundervisning i børnehaven, pædagisk dag for alle ansatte, afsluttende danseforestilling på Scenen i Aaben Dans yderligere afsluttes med udgivelsen af en inspirations- aktivitetsb, da vi oplever en stor interesse fra andre institutioner. Udviklingsprojektet sammentænker danseaktiviteter med de pædagiske læreplanstemaer Krop bevægelse, Spr, Den enkeltes personlige alsidige udvikling Sociale kompetencer 22, er således med til at løfte en pædagisk opgave. I udviklingsprojektet har vi ansat danser koreraf, Ellen Kilsgaard, der bl.a. med sit arbejde med TOTAL DANS, har en spændende berigende tilgang til vores visioner om projektet. Hun arbejder ligeledes med en sanselige æstetiske tilgange til dansen, som bevægelse der kommunikerer udtrykker. 20. Pilotprojektet er dokumenteret i en lille film af sammen navn, som kan ses på Aaben Dans hjemmeside. 21. DGI Peter Sabroe seminariet har siden 1997 arbejdet med etableringen af idrætsbørnehaver i dag findes der omkring Det er altså 4 ud af de 6 læreplanstemaer som alle institutioner skal arbejde med, som en del af dagtilbudslovens Læreplanerne skal sikre at der opstilles mål for børns læringen indenfor de fastlagte temaer. I det første projekt- pilotprojektet havde vi vægtning på børns møde med kunsten arbejder derfor med læreplanstemaet: Kulturelle udtryksformer værdier. 8

11 Case 2: Camp en afprøvning af et koncept: Som en del af DKL-perioden afprøvede jeg så et koncept, som jeg sammen med kulturkoordinator Mette Hedegaard udviklede i efteråret Vi ønskede at tilbyde skoler et forløb, som ikke foregik ude på deres skoler, men hvor de fik mulighed for at arbejde med scenekunst på et professionelt teater, disse ideer blev til konceptet: CAMP en ny lejrskoleform for Roskilde Kommunes skoler. 23 Afprøvning af konceptet blev således en måde at arbejde med: Afprøvning af form camp som lejrskole, hvor man bruger de strukturer skoler i forvejen er kendte med, hvor eleverne er sammen i flere dage, alle måltider skal organiseres afvikles osv. 24 Afprøvning af en ramme at lade eleverne arbejde i Aaben Dans sal, så de får oplevelsen en sansemæssig forståelse af teaterrummet. Tager dem ud af deres vante skolemiljø vise hvad en black box teatersal giver af sceniske muligheder i det fysiske arbejde, gør for selve opsætningen. Afprøvning af et forløb fra ideer (tematik), prøver, lyssætning, til en færdig forestilling, som vises for et publikum. Efterfølgende sprliggøre det læringspotentiale, som ligger i at lade dem gennemgå en sådan proces. Afprøvning af en tematik at lade dét at arbejde fysisk med relationer blive til en forestilling. Aaben Dans har gennem en årrække haft mange danseforløb i skoler netop med tematikken relationer, jeg ønskede derfor i denne case at arbejde med tematikken, men give det et forestillingsaspekt. Afprøvning af metode Improvisation, som metode et forsøg på at omsætte serendipiditet til en mere genkendelig form devising til skolebrug. Jeg vil i det følgende uddybe det sidste punkt Afprøvning af en metode: Hvordan overfører man så en arbejdsform en metode som serendipitet, der peger på, at eksperimentet ofte må benytte metoder, som skaber uorden, forvirring forrykthed 25 til skolebrug? For at læne mig op ad en mere genkendelig form, valgte jeg at rammesætte arbejdsformen i CAMP en, som et devising-forløb, der som metode har vundet stort indpas i de senere år. Devising kommer af det engelske ord devise, kan forklares, som det at finde på, udarbejde, er i for sig ikke et decideret teaterbegreb. Men devising er, på samme måde som begrebet serendipitet, brugbar til at beskrive en processuel arbejdsmetode: 23. Vi fik ikke penge til at gennemføre disse forløb, så jeg ønskede i DKL perioden at afprøve konceptet. Pressemeddelse for CAMP - se bilag Grundet praktiske forhindringer (overnatning på Musicon) endte vi d med at eleverne blev kørt tilbage tilbage hver dag, sov på deres efterskole. Men de var stadigvæk taget ud af deres vante rammer de beskrev b.la. efterfølgende hvordan de havde oplevet et særligt sammenhold mm i arbejdsprocessen, lært hinanden at kende på nye måder. 25. Peripeti tidsskrift for dramaturgiske studier. Særnummer 2007 s Erik Exe Christoffersen 9

12 I moderne kunst er serendipitet ofte anvendt både i samtidskunsten i samtidsteatret som arbejdsmetode. Eksempelvis kan man sige at den såkaldte devising, baserer sig på en udvikling, hvor det ikke drejer sig om hurtigst muligt at nå et bestemt resultat, men gennem processen at udvikle, finde materiale ekstern internt i gruppen som til sidst kan sorteres samles til en eller anden form forhelhed (...) 26 I forhold til forestillingens kreative proces bliver devising det, der både idégenererer samler. Jeg beskriver det for eleverne med Torunn Kjølners, fra Aarhus universitet, termer. Hun forklarer, at devising således er: At finde en lik, der får forestillingen til at virke som en helhed Og at (...) Alt det der synes betydningsfuldt i øvelser improvisationer kan i princippet gå hen blive elementer i en forestilling for et publikum. 27 Det betyder så i vores forestillingsproces, at det både skabende udvælgende arbejde foregår på gulvet det er her scener, evt. roller o.l. bliver skabt gennem de billeder fysiske grupperinger, som opstår på gulvet. Det er meget nyt for eleverne at arbejde både med det fysiske spr kroppen som fortæller, med devised form. Devised teater kan tage sin begyndelse, hvilket som helst sted sidestiller de forskellige elementer, som bevægelse, lys, rytme, scenrafi, dans, tale m.m. 28 Devising udfordrer de velkendte måder at tænke teaterproduktion på, for mig at se, peger indledningscitatet i denne rapport så ind i denne sammenhæng: Pigen genkender ikke, at vi gennem fysiske danseimprovisationer, gentagelser, forstørring beskæring af fx hverdagsbevægelser, ER i gang med at skabe scener til en visning, da hendes referencer er en klassisk dramaturgi med manuskript, rolle replikker, ikke det fysiske teaters formspr. Der er heller ikke i forløbet en narrativ dramaturgi at læne sig op ad. Med udgangspunkt i Thomas Eisenhardts opstarts-workshop om flokking 29 ønskede jeg, at eleverne i det efterfølgende arbejde fik en oplevelse af en erfaring med, hvordan man via fysisk improvisation udvælgelse kan idégenerere, i sidste ende skabe en lille forestilling. Samtidig spillede temaet relationer sammen med det sceniske fysiske arbejde den (danse)teatrale kommunikation kroppen, som fællesskab. Det blev til forestillingen: Flokking om relationer fællesskab 30 CAMP en havde ikke sit fokus på en række primære pædagisk mål, men på at give indblik i teatres arbejdsformer derigennem skabe en række læringsaspekter. Men som vi ved, har dette arbejde ofte en række følgevirkninger, eleverne påpegede bl.a. i den efterfølgende refleksion, i meget positive vendinger, at de havde lært mange flere at kende i gruppen på nye måder end før. 26. Peripeti tidsskrift for dramaturgiske studier. Særnummer 2007 s Torunn Kjølner Net om devising. Drama 1, Nordisk pædagisk tidsskrift, 2000 s Devising er komplekst kan have mange retninger (andre) udformninger, hvor fx de demokratiske processer er mere i fokus. Jeg valgte i mit case-arbejde at bruge devising som en metode til at arbejde mere med det fysiske scenespr, som en metode til at idégenerer. 29. Flokking er en fysisk form, som henter sin inspiration principper fra udtrykket i fx en fiskestimes ensartet bevægelser eller en fuglefloks synkrone bevægelsesmønstre. 30. Se evt. bilag 5 for link til visningsfilmen. 10

13 Case 3: Kærlig Hilsen Roskilde som et bud på nye læringsmetoder: Som led i at ville skabe nye kontakter i vores lokalsamfund, var min kollega, Tina Skjoldager Fangel, jeg i august til et indledende møde med to undervisere på Roskilde Katedral skole. Det blev tydeligt, at der var stor interesse for et samarbejde mellem gymnasiet os, som egnsteater, hvor det handlede om i fællesskab at udvikle på den æstetiske læring. Det blev til et forløb med følgende elementer: 50 dramatik-elever så vandringsforestillingen KHR. Eleverne var gennem analyseredskaber forberedte hjemmefra skulle lave en forestillingsanalyse med forskellige nedslag. Efterfølgende kom 30 elever til en workshop ved Thomas Eisenhardt i Aaben Dans sal, hvor de arbejdede fysisk på gulvet. I forberedelsen af workshoppen havde vi valgt tage udgangspunkt i processens arbejdsformer således, at eleverne skulle arbejde med samme grundimprovisation, som havde dannet materiale til tre scener i KHR, tidligere beskrevet, som at mødes at skilles. Samtale om ideerne bag forestillingen den kreative proces. Her kunne eleverne så stille undringsspørgsmål, de videregav nle af deres egne analyseelementer. Oplæg undervisning i den hermeneutiske spiral for, at eleverne derigennem kunne blive mere bevidste, om deres egen fortolkning for-forståelse. På gymnasiet arbejde med æstetiske læreprocesser omsætte til egen produktion. Evalueringsmøde med lærere om forløbet som et muligt koncept. Eleverne fik, for mig at se, gennem workshoppen en anden procesforståelse end blot ved at have mødt værket, som deres underviser konkluderede, til workshopdagen d : Megen praksis har godt af at blive reflekteret i teori, meget teori har brug for at blive prøvet i praksis. Hvor CAMP i case 2 var en oplevelse erfaring i at lade eleverne mærke et komprimeret produktionsforløb (fra ide til forestilling), var Katedralen Case 3, en afprøvning af en forestillings processuelle arbejdsformer, et (lille) indblik i den kreative proces, som Eisenhardt/Poher havde benyttet sig af i KHR de to cases har derved forskellige læringsaspekter. 11

14 TEATERSALEN SOM REFLEKTORISKE RUM Hvordan skaber man nle læringsflader mellem den praksis, som foregår på et producerende danseteater den undervisning som foregår, både i det man kunne kalde fagfaglig undervisning (dans, idræt, bevægelse, teater, æstetisk virksomhed o.l.), de mere alment dannende fag /eller pædagisk praksis? Det har, som tidligere nævnt, været mit ønske at arbejde med det, man kunne kalde en mere kunstnerisk baseret undervisning, hvor man henter sit fagspr proceserfaringer fra det professionelle teater, mere end fra den pædagiske verden. Men det kræver så, at den kunstnerisk, baserede undervisning er udviklet af har sit afsæt i kunstnere eller fagpersoner i den udøvende praksis. Jeg har derfor været optaget af at undersøge måder, hvorpå den undervisning vi tilbyder, i et større omfang kunne have sammenhæng med vores forestillingsproces i det producerende arbejde. For alle tre cases har børn unge alle været arbejde i Aaben Dans sal, det skaber for, mig at se, muligheden for helt enkelt at give plads til det kropslige arbejde nye erfaringer. Teatersalen bliver her det reflektoriske rum, hvor man så at sige kan rammesætte det forrykte, gennem det fysiske arbejde opleve, erkende begribe ting på en anden vis. Det bliver rammen for et kropligt læringsrum, hvor der ikke opereres i rigtigt forkert, men, som tidligere beskrevet, arbejdes med bevægelse i en kreativ demokratisk proces. 12

15 Scenekunstens proces forholder sig, med begrebet serendipitet, i spændet mellem kaos orden. I case 1 fik børnene først en æstetisk erfaring i mødet med kunsten, senere i forløbet en oplevelse af selv at arbejde i danseteatrets rum. Som et barn sagde, da teaterspotten blev tændt: SE dét er magisk! 31 De er gennem flere måneder blevet fortrolige med at bruge sin krop, som en del af et danseforløb, som en måde at kommunikere om sig selv, forstå andre. Børn har netop andre læringskanaler, som går gennem det legende sansemæssige elementer, som dansen tilbyder. I case 2 blev de unge efterskoleelever mødt med teatrets arbejdsformer vokabularium, når de fx (i stedet for at kalde til ro, når andre skulle vise net materiale), blev bedt om at være et godt publikum, altså rette sin opmærksomhed mod et bestemt punkt 32. Deres arbejde med dans blev en form for korerafisk arbejde, som en måde at organisere placere bevægelse(r) krop(pe) i rummet samspillet i det giver en udtryksform, som er at forstå (publikumskoder), som dans. Dansen, som et kommunikererende kreativt udtryk. I case 3 ser jeg det, som en oplagt måde at arbejde på, det kunne være et fremtidigt koncept, hvor man fra hver sin arbejdsvinkel institution skaber en læringsflade 33. Som den afsluttende del viste, skaber samarbejdet både en mulighed for fokus på at opøve elevernes analyseredskaber, eller man kunne vælge en workshop, som igen stiller skarpt på den æstetiske læring gennem de improvisationer greb, der tager sit afsæt i tilblivelsesprocessen. 31. Se filmen Når en børnehave banker på hos et egnsteater. 32. Går man hele vejen i serendipitets-tankegangen kan man vel ikke en gang kræve det af sit publikum, for måske vil den uopmærksomme se net andet end det tilsigtede derigennem få en ny erkendelse :-) 33. I forhold til vores virkelighed hvor vi skiftevis laver børn/ung voksne forestillinger, mener jeg sagtens at gymnasie elever med den rette brille kan have stort udbytte af at se en børneforestilling, lade det spille sammen med en general forståelse af fx danseteatres æstetik, virkemidler, det fysiske spr som fortæller, o.l. 13

16 SPROGET, som udfordring for formidling af dansen til uddannelser institutioner En del af dette projekt har så været et forsøg på at udvikle et spr, der overfor fagpersonale i institutioner anskueliggør, hvad dans er kan i børnehaver, skoler videregående uddannelser. Når vi nu ved, at det er så godt, hvorfor er det så stadigvæk så svært at tale om dans (!) En af bevæggrundene for dette projekt var så, at vi i Aaben Dans oplevede et behov for bedre at kunne tilbyde vores ekspertise, men at vi i vores formidling ofte endte op med, eller gjorde brug af, Ikke- benævnelser. Dans er ikke kun en idrætsdisciplin, dans er ikke kun... vild med dans, eller yderligere: Kreativ dans er ikke en fast stilart, ikke en tillært form gennem bestemte trin En trist form for minustænkning. Dét, at sætte ord på en kunstoplevelse, kræver at sprliggøre det ikke-sprlige til forskel fra maleriet, ben, filmen, er scenekunsten særligt dansen flygtig i sin form Teater har så et kort liv, men er knap så flygtig som dansen, ved brug af manuskript, replik, regibemærkninger mm. Samme notationssystem har dansen ikke. 14

17 Yderligere kan man, stillet lidt på spidsen, sige, at dansen som kunstnerisk scenisk udtryksform, som udgangspunkt ( for nle, som princip) er non-verbal, at man derfor i sit formidlingsarbejde skal over disse forhindringer først. Min pointe er, at det måske ikke er så mærkeligt, at vi oplever disse besværligheder ved at forsøge at sætte ord på net unævneligt. Spret vil være stedfortrædende for det egentlige, dansen, dets kvaliteter. Arbejdet med at sprliggøre dans er netop nu så et omdrejningspunkt i arbejdet med dans, i den norske grundskole, ud fra et behov om, at kunne definere, afgrænse legitimere skabende dans, som dets eget kunstskabsområde. Her benytter man sig bl.a. af begreber, som, integritet dedikation for at kunne indfange net af dansens potentiale merværdi. 35 Egnsteatret Aaben Dans hedder Aaben Dans, fordi, det som teater, forholder sig åbent til, hvad dans er hvordan dans skal forstås. Både i egne forestillinger, Dans i skolen-projekter i denne opgaves 3 cases arbejdes med dansebegrebet i bred forstand, som bevægelse, der kommunikerer udtrykker. Samtidig er et af kendetegnene ved Aaben Dans forestilling så, at der arbejdes med mange forskellige udtryk forskellige samarbejdspartnere 36 således hele tiden, som danseteater, gennem sit sceniske arbejde, udfordrer leger med dansebegrebet. 35. For mere om det norske tiltag, se Feedback i dans: Et kvalitativt studium av mål kriterier nyttig i danseundervisning i skolens grunnopplæring i kroppsøving musikk af Kristine Høeg Karlsen. Nordic Journal of Dance practice, education and research. Volume 5(1) Eksempler: Landsskabsarkitekten Hilary Adler i Landskaber, billedkunster Bjørn Nørgaard i Danmark, Dj-ikonet Master Fatman på scenen i SHOW REAL, taleteater psykolisk drama i co-produktionen Svanesøen med Odsherred Teater. Participtory art med inddragelse af lokale borgere i Kærlig Hilsen Roskilde. 15

18 BEVÆGELSE OG Indenfor både den pædagiske verden den kunstneriske praksis kender man godt til at beskrive kvaliteterne ved bevægelse fysisk aktivitet med bløde vendinger det er dejligt at få rørt kroppen nu lufter vi lige børnene inden næste time. Men gennem de sidste 10 år er der indenfor forskningen sket nle store landvindinger, der hersker i dag en langt større konsensus omkring sammenhængen mellem fysisk aktivitet læring. Motorisk konsulent, Nanett Borre, har arbejdet med feltet i en årrække konkluderer således: Vi ved nu: At fysisk aktivitet forbedrer knition. Det er sandsynliggjort i forhold til problemløsning, lisk tænkning, rumopfattelse, sprligere færdigheder, arbejds hukommelse, selvopfattelse opmærksomhed. At fysisk aktivitet kan være et redskab til en positiv udvikling af mentale, emotionelle sociale processer. At fysisk aktivitet øger dannelsen af stoffer der kan fremme hjernens strukturelle funktionelle ændring gennem læring erfaring. 37 Så i dag ved vi altså, at bevægelse motion er en positiv medspiller i forhold til læring, at det har sin berettigelse i skoler uddannelsesinstitutioner. Både i diskussioner om mere bevægelse i skoledagen, i særlig grad, i udviklingen af idrætsinstitutioner, har argumenter ofte gået på det mere sundhedsfremmende aspekt. Og det er jo ganske fornuftigt ingen tvivl om det. D må man sige, at bevægelse er så meget mere end det. Min anke er, som så nævnt i case 1, at der i idrætten dets likker opereres med en lang række regler love for, hvordan du må bruge kroppen hvornår! Og det er ikke sikkert, at det altid er den bedste platform for bevægelse særligt ikke for de mindste, hvor det i værste tilfælde kan skabe nederlag for børn gennem aktiviteter, der er domineret af boldspil, konkurrence regler. 38 Nanett Borre henviser til forskning, der påviser at: Læring fremmes bedst, hvis den fysiske aktivitet er udfordrende, varieret indebærer succesoplevelser. 39 Det er vigtigt nu, så i forhold til skolereformens 45 minutters motion om dagen, at diskutere kvaliteterne i bevægelsestilbuddene. Er det nok at rende en tur rundt om skolen, eller kunne man tænke en anden kvalitet ind i den fysiske aktivitet, så den rent faktisk bidrager til øget trivsel læring? Her kan dansen i sin funktionalitet net andet, bidrage til en mere æstetisk sanselig oplevelse via den kropslige erkendelse det medskabende element. 37. Hun henter bl.a. sin viden fra det svenske Bunkeflo-projekt, som er baseret på et stort flerårigt studie omkring skolebørn daglig motion. Foruden resultater i forhold til fysisk aktivitet læring, viser studiet så, at der en en kobling imellem blig svage børn børn med motoriske vanskeligheder. Men at fysisk aktivitet, der styrker det sansemotoriske har en markant effekt på indlæring. 38. En undersøgelse fra 2006 tager samme problemstilling op, Anne Brus. Cand. scient i idræt psykoli påpeger at der nødvendigvis ikke er mere bevægelse i en idrætsbørnehave, at små børn har svært ved at forstå reglerne i idrætslege (hun har beskrevet analyseret 29 videooptagelser af idrætslege i 6 idrætsbørnehaver) Børn & Unge 2006/ Webseminar: Bunkeflo-projektet viste så at den traditionelle idræt ikke gav de resultater man håbede på. 16

19 NÅR BEVÆGELSE ER MERE END SUND FORNUFT Kroppen er den ting vi alle sammen har til fælles. Den er vores hjem så længe vi er i live på denne planet. Med den krop fortæller jeg historien om at være menneske. 40 I Aaben Dans formidling slår vi på, at alle kropsudtryk er valide, at det ikke gælder om størst, højest eller hurtigst. Det har ligeledes været en del af Aaben Dans egnsteatervirke, at ville udbrede glæden ved at bevæge sig 41, Aaben Dans har efterhånden en forankret praksis en fortsat vision om at gøre dans til en synlig attraktiv bevægelses- kunstform på skolerne i Roskilde Kommune. Det føltes ikke rigtigt, som om der var net man ku gøre forkert. 42 Gennem kunst, i Aaben Dans sammenhæng dans, kan man skabe rammerne for en særlig erkendelsesplatform. Den æstetiske læreproces bliver en særlig form for erkendelse, hvor både følelser fornuft, krop intellekt er i spil. Kulturminister Marianne Jelved begrunder bl.a. den nye børne- ungestrategi således: Kunst kultur giver os en bredere forståelse af os selv, hinanden verden, som vi ikke får andre steder. Den dannelse har alle børn ret til. 43 Det stiller altså krav til, hvordan man arbejder med både børn unge, så i uddannelse af igangsættere (lærere pædager), i forhold til kunst kulturtilbud, fordi: Børn udtrykker sig på mange forskellige måder, men kun nle måder tilgodeses understøttes i børns møde med professionelle voksne, pædager, lærere, kulturarbejdere m.fl Thomas Eisenhardt, kunstnerisk leder på hjemmesiden Om Aaben Dans. 41. Et tiltag, som har dannet et grundigt fundament for denne vision praksis, er projektet Roskilde danser dans for mellemtrinnet hvor Aaben Dans gennem et stort huskunstnerordnings-projekt havde danseforløb på fire skoler med ca. 220 børn 20 lærere (i ) klasse, dreng på Trekronerskolen om at danse med sin klasse. Fra Dans i skolen film Aaben Dans hjemmeside. 43. Citatet fra kulturministeren er i forbindelse med Kulturministeriets ny børne- ungestrategi som de lancerede i maj Kulturministeriet har i alt afsat 40 mio. til konkrete initiativer fra kommuner, kulturinstitutioner dagtilbud. Formålet er at sikre at alle børn kan del indblik i kunst kultur uanset opvækst baggrund, der tænkes her i både at give børn muligheder for at som opleve være aktiv udøvende indenfor et kulturelt felt. Man kan så se dette tiltag som en forlængelse af en række træk i den danske kulturpolitik, der ønsker at sikre lige adgang til kunst oplysning, som fx loven om folkebiblioteker. 44. Peter Mikkelsen Udtryk, musik drama s. 7 17

20 Forsker i, Ken Robinson, retter med ben Kreativitet læring en omfattende kritik af vores måde at tænke forvalte lærings- skolemiljøer på, måske i denne sammenhæng endnu vigtigere: den måde, der i de senere år har været en bølge af, at ville reformere uddannelsessystemer på. 45 Han påpeger, at der for de fleste lande med uddannelsesreformer, er et ønske om to ting: at få flere i uddannelse at få et højere uddannelsesniveau. Men at begge strategier bygger på det han kalder politisk tunnelsyn, hvor man ikke ser nødvendigheden i at gentænke uddannelsessystemet i dét arbejde, benytte dét han ser, som nøglen:. I stedet reformeres der ud fra en fastlåst traditionel forståelse af læring, som tænker i mere af det samme: Vi spørger, hvordan vi kan hæve det faglige niveau, men ikke om, hvilke fag der skal løftes. 46 Ken Robinsons kritik er, at vi som samfund spørger, hvordan vi kan fremme innovation, men konstant ødelægger forudsætningen for, at det kan ske: De tests prøver, der angiveligt skal måle, hvor meget de unge lærer, svarer til, at man bliver ved med at trække en plante op af jorden for at se, hvor meget den vokser. 47 Ken Robinson beskriver både en slags definition på, men så den skepsis, der ofte rejser sig, når man forsøger sig med kreativt, når man tænker den sammen med skole: Kreativitet bliver ofte forvekslet med frihed til at gøre, hvad man vil (...) Kritikere forestiller sig børn, der løber vildt omkring vælter møbler frem for at lave lektier. Kreativitet forbindes normalt med at få gode ideer, have det sjovt bruge sin fantasi. Men går så ud på at arbejde målrettet med ideer projekter i forsøget på at udtrykke dem bedst muligt løbende foretage kritiske vurderinger af, hvad der virker hvorfor. Kreativitet handler om at kunne kombinere færdigheder, viden overblik. Det handler ikke kun om at give slip, det handler om at holde fast. 48 Hans beskrivelse er sammenlignelig med elementer af serendipitet, der med sin forrykthed så kan virke, som en (kun) kaostænkning. Lærerens fagblad for undervisere, Folkeskolen, betoner så, at man indenfor skoleverden ser arbejdet med, en som vigtig nødvendig del, ud fra en større forståelse af æstetisk læring. Det er ikke en pustepause, hvor de faglige krav erstattes af tant fjas, OG heller ikke en metode til at peppe sit fag lidt op. 45. Som led i sit arbejde i Europarådet har Ken Robinson undersøgt uddannelsessystemer i 22 lande. 46. Kreativitet læring s D låner jeg lige hjerneforsker Kjeld Fredens meget sigende benævnelser mere af det samme fra hans kritik af det danske skolesystems tænkning: hvis man har svært ved at læse får man mere dansk. 47. Kreativitet læring s. 90 (Robinson har lånt denne beskrivende metafor fra Alan Smithers, Centre for Education and Employment Research, Liverpool University). 48. Kreativitet læring s

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor Kort om mig Læreruddannet 10 år i folkeskolen 22 år på Pædagoguddannelse Peter Sabroe, som underviser,

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Indhold 3 4 5 6 8 9 Indledning Kulturelle udtryksformer og værdier i Fremtidens Dagtilbud Fokusområder Pædagogiske

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

Vandringer på fortællingens hovedvej

Vandringer på fortællingens hovedvej Vandringer på fortællingens hovedvej To skoler M C Holms Skole, Nykøbing og Hem Børne have og Skole, Skive har gennem det sidste halvandet år samarbejdet om udvikling af et fælles kulturprojekt. Pædagoger,

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske

Læs mere

Læseplan for valgfaget drama

Læseplan for valgfaget drama Læseplan for valgfaget drama Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Dramaproduktion 4 Dramaanalyse 5 Indledning Faget drama som valgfag er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse.

Læs mere

INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006

INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006 INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006 PROGRAM EFTERÅR 2005 DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst/

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Pædagogiske kompetencer

Pædagogiske kompetencer Pædagogiske kompetencer Den samlede pædagogiske opdragelses-, udviklings-, lærings- og dannelsesopgave indebærer, at pædagogen selvstændigt og i samarbejde med andre skal understøtte og stimulere barnets/brugerens

Læs mere

På KØS kommer eleverne bag om kunsten

På KØS kommer eleverne bag om kunsten På KØS kommer eleverne bag om kunsten I et nyt samarbejde med Nørrebroskoler møder eleverne både kunsten i byrummet og på museet, hvor de kommer bag om kunstværkerne og skaber deres egne værker. Det foregår

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

Læreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst.

Læreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst. Læreplan Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst. Med lov om pædagogiske læreplaner har socialministeriet udarbejdet en beskrivelse af, hvilke mål der er styrende for arbejdet i dagtilbuddet.

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG Efterskoler deltager på Frivillig Fredag FRIVILLIG FREDAG OG EFTERSKOLERNE Hvert år, den sidste fredag i september fejres Frivillig Fredag, Danmarks nationale Frivillighedsdag

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Eventyrhusets læreplan og handleplaner

Eventyrhusets læreplan og handleplaner Eventyrhusets læreplan og handleplaner 2016-2017 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner er lovmæssigt fastlagt i dagtilbudsloven. Vi skal beskrive mål for børnenes læring indenfor følgende 6 temaer: 1.

Læs mere

Kvalitet i leg-læringstimerne.

Kvalitet i leg-læringstimerne. Kvalitet i leg-læringstimerne. Pædagogerne skal være med til at skabe de bedste betingelser for børnenes udvikling, de skal være med til at skabe fysisk og mental rum, som fremmer børnenes selvværd og

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Kreative Børn Status 2013

Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn - 2013 Kreative Børn er et samarbejde mellem 12 kommuner og er en del af hovedstadsregionens kulturaftale KulturMetropolØresund. De 12 kommuner er: Allerød, Herlev,

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Fordybelsesmoduler 2015. Læreruddannelsen University College Lillebælt

Fordybelsesmoduler 2015. Læreruddannelsen University College Lillebælt Fordybelsesmoduler 2015 Læreruddannelsen University College Lillebælt 1 2 Indholdsfortegnelse Social inklusion at arbejde med udvikling af elevers sociale trivsel og kompetencer i folkeskolen... 4 Musical

Læs mere

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse Årsplan Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse 1 Årsplan for Linjefag musik FAG: Musik KLASSE: 7-9 klasse ÅR: 14/15 Lærer: MG August Oktober Opbygning af et fælles repertoire til Spil Dansk Dagen samt

Læs mere

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar.

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. Anmeldelse Marianne Grønnow Magasinet Kunst Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. WONDERWORLD 28. oktober 2014 Reportage

Læs mere

Et rigt og udviklende kulturliv

Et rigt og udviklende kulturliv Et rigt og udviklende kulturliv Kulturpolitik for Region Midtjylland 2016 SAM SPIL VIKLING VÆRK SYN TALENT OG NET KREATIVITET Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Ny kulturpolitik for Region

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Børnehuset Kastaniebakken Institution Birkehaven

Børnehuset Kastaniebakken Institution Birkehaven Børnehuset Kastaniebakken Institution Birkehaven Pædagogisk praksis- og handleplan 2012 0 Pædagogiske principper og pædagogiske læreplaner Vores målsætning er at understøtte barnets udvikling, læring og

Læs mere

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

Vardes Kulturelle Rygsæk

Vardes Kulturelle Rygsæk Vardes Kulturelle Rygsæk Juni 2016 Den Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk omfatter børn og unge mellem 5-16 år i Varde Kommune. Deltagelse i Vardes Kulturelle Rygsæk er obligatorisk, og eleverne på

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse. SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej. Udkast til skolebestyrelsen aug 2014

Mål- og indholdsbeskrivelse. SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej. Udkast til skolebestyrelsen aug 2014 Mål- og indholdsbeskrivelse SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej Udkast til skolebestyrelsen aug 2014 Indholdsfortegnelse: 1. Lovgrundlag og Horsens Kommunes børnepolitik - Sammenhængende børnepolitik

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Horsens Gymnasium. ekskursion til udlandet må jeg indrømme, at jeg tog fejl. Du er velkommen til at kontakte skolen, hvis du har spørgsmål.

Horsens Gymnasium. ekskursion til udlandet må jeg indrømme, at jeg tog fejl. Du er velkommen til at kontakte skolen, hvis du har spørgsmål. Må vi præsentere... Horsens Gymnasium Horsens Gymnasium er et godt sted at lære og et godt sted at være. Vi ved, at hvis vores elever trives på skolen og oplever et godt fællesskab med deres klassekammerater

Læs mere

7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ

7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ 27 LINJERNE 7-9 Folkeskolerne i Odsherred Kommune skoleåret 2016/2017 Denne folder er en oversigt over

Læs mere

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Praktiske og kreative fag

Praktiske og kreative fag Elevernes udbytte af undervisningen Praktiske og kreative fag Bent Mortensen Institut for læring Indhold Hvilket udbytte giver de praktiske og musiske / kreative fag / argumenter: -Læring (æstetisk læring)

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Børnehaven Guldklumpens læreplaner Børnehaven Guldklumpens læreplaner Revideret august 2014 1 Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den anerkendende pædagogik : Anerkendelse består i, at den voksne ser og hører barnet på barnets

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Virksomhedsplan for. Børnehuset Emil Pipersvej 15-21

Virksomhedsplan for. Børnehuset Emil Pipersvej 15-21 Virksomhedsplan 2014 for Børnehuset Emil Pipersvej 15-21 Ulrikke Børnely 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Udvalgte indsatsområder politisk og forvaltningsmæssige Aktionslæring Baggrund...3 Mål..3 Indsats 3 Opfølgning..3

Læs mere

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN Præsentation af undervisere Som fælles grundlag og inspiration var vi deltagere på et kursus i 2007 afholdt på Vækstcenteret. Vi arbejder alle professionelt med børn og unge. Kurset var arrangeret af foreningen

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske

Læs mere

1:1 Teater. - Byg en historie, og se den få liv

1:1 Teater. - Byg en historie, og se den få liv 1:1 Teater - Byg en historie, og se den få liv Hvad er 1:1 TEATER? 1:1 Teater er et undervisnings- og teaterkoncept som sigter mod 5 hovedmål: - At fremme skriveglæden og lærelysten hos elever i folkeskolen.

Læs mere

Sprogværksted i børnehøjde

Sprogværksted i børnehøjde Bilag til ansøgningsskema til huskunstnerordningen Sprogværksted i børnehøjde Galten/Låsby dagtilbud søger om tilskud under huskunstnerordningen til projekt Sprogværksted i børnehøjde. Skanderborg kommune

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Børne-og ungdomsteater og æstetiske læreprocesser. Horsens Børneteaterfestival 16.06.2011. Merete Sørensen

Børne-og ungdomsteater og æstetiske læreprocesser. Horsens Børneteaterfestival 16.06.2011. Merete Sørensen . Børne-og ungdomsteater og æstetiske læreprocesser Horsens Børneteaterfestival 16.06.2011 Merete Sørensen Udgangsspørgsmål: Hvilken betydning kan det professionelle børneog ungdomsteater have i forhold

Læs mere

enkelt og begejstrende. Kan samarbejde på alle niveauer. kommunikere, kunne samarbejde med folk der ikke er som hende selv etc.

enkelt og begejstrende. Kan samarbejde på alle niveauer. kommunikere, kunne samarbejde med folk der ikke er som hende selv etc. DEN NYE SKOLE - DEN BRÆNDENDE PLATFORM For et par år siden indrykkede Gentofte Kommune en stillingsannonce med efterspørgsel på disse kompetencer: Du har relevant uddannelse. Har overblik, udsyn og initiativ.

Læs mere

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER

TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER HOLD 4 - FORÅRET 2016 TRAC S INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FOR LEDERE AF PROFESSIONEL KREATIVITET 2 HVOR MEGET SKAL DU STYRE? HVAD SKAL DU STYRE? HVEM SKAL DU STYRE? LÆR

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Kirstinebjergskolen Havepladsvej

Kirstinebjergskolen Havepladsvej Linjer Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2016 2017 Velkommen til fremtidens skole Kirstinebjergskolen går i skoleåret 2016-2017 ind i sit 4. år som den største skole i Fredericia med ca. 1750 elever. Skolen

Læs mere

Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175. Linjer Fremtidens Skole årgang

Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175. Linjer Fremtidens Skole årgang Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175 7000 Fredericia Tlf. 7210 6250 Linjer Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2016 2017 Afdelingen på Havepladsvej er Kirstinebjergskolens flagskib, hvor elever fra basisafdelingerne

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

0Opsamling på evaluering af de pædagogiske læreplaner 2011

0Opsamling på evaluering af de pædagogiske læreplaner 2011 0Opsamling på evaluering af de pædagogiske læreplaner 2011 Daginstitutioner og dagplejen i Frederikssund Kommune har de seneste år arbejdet med evalueringer af pædagogiske læreplaner med udgangspunkt i

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta

Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta UDDANNELSESCENTER Marjatta-moduler Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta Strandvejen 11, DK 47 3 University College Sjælland (UCSJ) og Uddannelsescenter Marjatta (UCM) har

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00

Læs mere

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen 2012. Motoriske udvikling

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen 2012. Motoriske udvikling Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 Motoriske udvikling Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere

RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE DEN KULTURELLE RYGSÆK FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK INDHOLD PERIODE

RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE DEN KULTURELLE RYGSÆK FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK INDHOLD PERIODE DEN KULTURELLE RYGSÆK sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative

Læs mere

Historie og innovation

Historie og innovation Historie og innovation Efteråret 2009 besluttede regeringen at sætte fokus på innovation og entreprenørskab for ad den vej at sætte rammer og målsætning for udvikling af innovative kompetencer hos de unge

Læs mere

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Læreplan for alsidige personlige udvikling Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig

Læs mere

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Susanne Christensen, pædagog og pædagogisk leder Børnenes Kontors Daginstitution Fra en dag i førskolegruppen, september 2016: Børnene sidder på deres

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere