FRA JYLLANDS VESTKYST

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FRA JYLLANDS VESTKYST"

Transkript

1 TORBEN KLINTING FRA JYLLANDS VESTKYST NR. NEBEL VIGGO NIELSENS FORLAG MCMXXX

2 FRA JYLLANDS VESTKYST

3 TORBEN KLINTING 1901: DEN GAMLE DRAGON FRA 48 Udsolgt. [] 1914: MINDER FRA MIN LÆRERGERNING I VEST JYLLAND Udsolgt. [] 1925: VESTJYSKE SKILDRINGER 2,75 [] 1927: FISKERNE VED NYMINDEGAB 2,50 [] 1928: UNDER BLAABJÆRG 2,50

4 TORBEN KLINTING FRA JYLLANDS VESTKYST NR. NEBEL VIGGO NIELSENS FORLAG MCMXXX

5 Nr. Nebel Bogtr.

6 STORMÆND VED HAVET HIMMEL og Hav som et glitrende Spejl; Godtfolk, der daser bag Klitter. Udsyn til Skibe med hængende Sejl; Rigdom og Skønhed og - Flitter. Strandbo, der røgter sin Gerning med Flid; Stormænd, der hviler fra Bylivets Slid, Mænd, der med Aand er begavet. - Ja, da er det Gammen ved Havet. Himmel og Hav i et fraadende Braad; Skumsprøjt i flyvende Flager. Strandvagt, der vaager for Skib og for Baad; Uvejr, der. fløjter og klager. Stormfugles Skrig i den ravnsorte Nat; to Mand i Sur ved et dirrende Rat, mens Skuden er næsten begravet. - Ja, da er det Alvor ved Havet. Himmel og Hav i et brølende Brus: Nødskud fra Skibet paa Stranden. Gæster i Læ for det hvinende Sus; Kvinder, der beder for Manden. Livbaad, der kæmper mod Vraget sig frem, Mænd, der erindrer, at andre har Hjem, Mænd, der paa alt er belavet. - Ja, da er der Stormænd ved Havet. HARVID KLIT

7 INDHOLD Side I Træk af Kystboemes Liv og Tankegang...9 l. Simon Enevold Andersen og hans Slægt Hans Høy fortæller Afdød Veteran Enevold Thygesen Kongebesøg II Paa fremmed Kyst l. To Vaabenbrødre af 2. April Den gamle Strand protokol Dødemandsbjerge, Strandlig og skibbrudne Uddrag af en Sømands Breve III Redningsforetagender Jernbarkskibet "Knowsley" "Knowsley" igen Bark "Pallas" Bark "Hanna" Skonnert "Joseph" Galease "Carl und Conrad" Dampskibet "Iris" IV Oplevelser til Søs Laust Jensen (Post) Skipper Søren Johnsen Høy Skipper Ole Johnsen Høy fortæller V Hans Høys Sange Børnetanker fra Maj Mit Hjem Aftenstemning Svanesang VI Skibsfarten paa Nymindegab VII Blade af Skipperne s Historie Laurids Peter Andersen Brødrene Bech: Christen Jørgensen Bech Jens Peder Bech Søren Hansen Jensen

8 5.Christen Thomsen Christensen Claus Ole Christensen Graves Christensen John Christensen Peder Christian Dahl Claus Lønne Hansen Peder Vilhelm Hedegaard Jens Andreas Heyde (Sørensen) Christen Høst Brødrene Høy: Peder Johnsen Høy Christen Johnsen Høy Søren Johnsen Høy Poul Ole Johnsen Høy Ole Johnsen Høy Anders Christian Jensen Brødrene Jensen: Jens Sivert Jensen Mads Jensen Peder Larsen Brødrene Larsen: Svenning Larsen Vithus Sabro Larsen Jeppe Larsen Christen Jessen Nielsen Brødrene Nielsen: Thomas Peder Nielsen Sønner: 28.Hans Peder Thomsen Jakob Thomsen Peder Thomsen Niels Christian Nielsen Sønner: 32.Niels Peder Nielsen Sigfred Toftgaard Nielsen Peder Thuesen Jens Thygesen...207

9 1. Træk af Kystboernes Liv og Tankegang. 1. Simon Enevold Andersen og hans Slægt. Den 87 Aar gamle Sømand, Guldgraver, Fisker og Husmand, Simon Enevold Andersen i Kragelund, har i Sommeren 1929 fortalt: Min Fader hed Anders Jensen Simonsen og var Søn af Simon Christensen, som boede paa den nordligste Gaard i Sdr. Lyngvig, hvorfor han ogsaa kald tes Simon Nørgaard. Fader blev født 1815, og 1840 blev han gift med Ane Katrine Margrethe Simonsdatter, Datter af Simon Enevoldsen i Havrvig. Deres Forældres og Slægtningers Næringsvej var især Fiskeriet, dels det gamle Havfiskeri med Kroge efter Kuller og Torsk, ogsaa Pig- og Blaahajer, Rokker og Skader, og dels det maaske lige saa gamle Fjordfiskeri med Ruser og Vod efter Aal, Gedder, Helt, Aborrer, Sild, Skulder (Skrupper), Laks og Ørreder. Ingen, som var sund og stærk, som kunde og vilde, drive Fiskeriet, nærede Bekymringer for Udkommet, det daglige Brød, og hvad dertil hørte. Mine Forældre flyttede til Bjerregaard, den sydligste By paa Klitten, for derfra at drive Fiskeri paa Hav og Fjord. De kom til at bo hos en Gaardmand, som kaldtes Gammel Hans, og som var Fører for et Baadelag ved Nymindegab og i Foraarstiden tog Ophold i Bo-

10 10 derne paa Lodsbjerget. I flere Aar var Fader med t hans Baadelag, men kun et Aar boede de hos ham. Nymindegabs Betydning som Fiskerleje voksede" og det var ikke blot i Foraarstiden, at en Mængde Baadelag, især fra Klitten, (hver paa 6 a 7 Mand, 6, Fiskerpiger og 1 a 2 Drejere) flyttede til Nymindegab og boede i næ Buer" (Boderne). Men flere Familier flyttede til Gabet og bosatte sig der, dog ikke lige ved Fiskerlejet, hvor der kun var Klitter og Flyvesand, men ca. 2 km mod Nord og øst derfra paa en Strækning, der betegnes som "Hennegaards Øde", den nordvestlige Del af Ribe Amt. Der voksede en stor By op, som i min Barndom kaldtes næ Klint Huus", men som nu har faaet sit gamle, oprindelige Navn Vesterlund. Der kunde drives Landbrug, og der var gode Engdrag øst for Byen, og Nord for Byen; laa Værnet. Det blev dog ikke i Vesterlund, at Fader fandt en Jordlod, som tiltalte ham. øst for Byen ligger en mægtig Klitbræmme, som naar langt om paa Værnet. I Ly af disse Klitter var der gode Byggepladser, og der var tillige store, gamle Engstrækninger, hvoraf en Del: var dækket med Flyvesand, men som kunde omdannes til Agerland. M,od øst helt over til Sdr. Bork laa de store Enge med de mange Vandløb og mod Nord laa Værn og Tipper og længere ude Ringkøbing Fjord. Den første Nybygger her var Jens Christian Nielsen. Han blev kaldt Mærskmanden (æ Mæskmand) og er Grundlæggeren af Byen Sønder Bork Mærsk. Den næste var min Fader, som i købte en Jordlod paa 8-9 Td. Land, fik bygget et Hus og købt Besætning, 1 Ko og 5-6 Faar. I Løbet af en halv Snes Aar blev der af Søfolk og Fiskere.

11 11 bygget 5-6 Huse flere ved Skellet mellem Ribe og Ringkøbing Amt, de fleste dog i Ringkøbing Amt. Nogle Aar senere lagde Fiskerne fra Nymindegab Grunden til Byen Lønne Klint, sydøst for Fiskerlejet og i Ly af Klitterne, nu op til Nyminde Plantage. De første Nybyggere der var Fiskerne Jørgen Frich og Jørgen Larsen. Nogle af Nybyggerne paa Sdr. Bork Mærsk regnede sig til Lønne Menighed og gik i Lønne Kirke; andre regnede sig til Sdr. Bork Menighed, og Vejen til Kirken der var ikke saa lang, men ved Højvande var den ufremkommelig. Pastor Ernst Jørgensen, som i min Barndom var Præst i Sdr. og Nr. Bork, viste Nybyggerne paa Sdr. Bork Mærsk megen Deltagelse, kom ofte over til os og var os behjælpelig i flere Henseender. Børnene kunde ikke gaa over Engene til Sdr. Bork Skole, og til Lønne Skole var Vejen alt for lang. (I Vesterlund kom der først en Skole i 1866, og nu gaar Børnene fra Sdr. Bork Mærsk i Lønne Klint Skole). Pastor Jørgensen hjalp os, saa vi fik en Vinterskole, og i de første Aar var Skolen i en lille Stue hjemme hos os. Fader var Vinterlærer de to første Vintre, omkring ved Aar 1850, og da gik der kun 5-6 Børn i Skole; men nogle Aar efter, da Børnene fra Vesterlund fik Lov at gaa i vor Skole, var der ca. 15 Børn i Alderen fra 7-15 Aar. Efter Fader blev en ung Mand Vinterlærer. Ham havde vi kun en Vinter; han tog til Søs, faldt ned og slog sig ihjel. Siden blev Søren Ovesen Vinterlærer, og han var der i ca. 10 Vintre. Han var gift og havde sit Hjem i Nr. Bork. Om Vinteren boede han hos Mærskmanden, hos hvem Skolen da holdtes i en lille, lav Stue, og i samme Stue havde Læreren sin Seng. Sø-

12 12 ren Ovesen var lammet i højre Side; højre Arm og højre Ben var for kort. Han vilde gerne med til Gilderne og spillede 15 Streger med Mændene, mens Kvinderne spillede Brus og Rakker. Vor vigtigste Fag var Religion (Luthers Katekismus, Balles Lærebog, en lille Bibelhistorie og nogle Salmer). Vi fik megen Færdighed i at remse uden nogen synderlig Forstaaelse af Indholdet; men vi blev godt øvede i Læsning, Regning og Skrivning. Forældrene hjalp den Gang deres Børn, saa ingen skulde staa tilbage. l ) 1) Fisker Jens Kr. Thomsen i Kragelund, der er Nabo til Simon Andersen, og som i Vinteren var Vinterlærer ved Sdr. Bork Skole, fortæller om sin egen Skolegang: Det kneb noget for Søren Ovesen at holde Disciplin i Skolen, og han døjede med at faa os ind i rette Tid efter Middagen, især naar vi morede os paa de milestore Isflader, nogle paa Skøjter og andre paa jernbeslaaede Træsko. Anerbjerge var en herlig Tumleplads for os. Der lege de vi Røvere og Soldater, Tyskere og Danskere, Trolde og Frimænd, Klafonne og Bnkepar. Naar en eller flere skulde udtages til at være noget slemt, skete det paa den Maade, at vi stillede os op i en lang Række eller i en Rundkreds, Drenge og Piger mellem hverandre, og Dommeren, et af de større Børn, fremsagde en Remse, hvori der var Takt og Rytme. For hver betonet Stavelse flyttede Dommeren Haanden eller Pegefingeren paa den næste, og det Barn, som Dommeren slog Haanden paa ved sidste Stavelse var fri. Det kunde tage lang Tid, inden Synderen blev udpeget. Alle vaagede (lver, at Reglerne blev overholdt. Her er et Par af vore Legeremser: Ennegen, pennegen, sjuppede, sej; æfferen, gjæfferen, dannede, nej; isaj, ulleflas, fannedeni, fannedeti, stokkendesti ; du er fri. Der fløw tøl tam Tanner øwer Tannerup Kjærketon. Fiir hwid, fiir gro, fiir mæ pjusket Fier o. Nogle Fiskere fra Lemvigegnen fiskede ved Nymindegab, og vi efterlignede deres Maade at tale paa. Vi prøvede, hvem der hurtigst kunde sige: Wi kjor mæ æ wæstel Wej a Lemwig, o saa vælt wi i æ wæster Waasgrof.

13 13 Pastor Jørgensen kom tit i Skolen, vejledede Læreren, talte med os og med vore Forældre. Vi havde ondt ved at forstaa ham, da han stammede, men han var afholdt af os alle. Da der var mere end 1 1 / 2 Mil til Henne Præstegaard - Lønne var Anneks til Henne - fik vi Lov at gaa til Konfirmationsforberedelse hos ham, og han konfirmerede os i Sdr. Bork Kirke. - At Præstens Køkken blev velforsynet med Fisk, var jo en Selvfølge. Vort Hjem maa vel betegnes som et Smaakaarshjem. Sund og nærende Føde, varme og gode Klæ der manglede vi dog ikke. Levereglen var: Fra Haand til Mund. Vi hørte Fader og Moder sige: "Børn gør ingen Armod" og "Han, som skaber Mund, skaber ogsaa Mad." Vore Forældre stred haardt for at skaffe det nødvendige; men de arbejdede med et frit Mod og et lyst Haab. Sunde og friske var vi alle. Jeg mindes aldrig at have set en Læge i vort Hjem, og af Medicin kendte vi kun Kamferdraaber, Enebærolie og Kron- Essens, som Skipperne købte i Hamborg og solgte til Egnens Befolkning. Fra vi var ganske smaa - vi blev seks Søskende - blev vi vænnet til Ar bejde og lærte at bruge vore Evner og Kræfter for siden i Livet at kunne staa paa egne Ben. Vi lærte Selvhjælpens vanskelige, men betydningsfulde Kunst, og vi blev paavirket af vore Forældres gudhengivne Sind og Tankegang, der viste sig i Ærlighed, Trofasthed og Hjælpsomhed. Det var ikke Ord, men Handling, som prægede Livet i vort Hjem. Jeg mindes de lange Vinteraftener og Travlheden i Hjemmet med Istandsættelse og Fornyelse af Fiskeriredskaberne. I flere Vintre havde vi en Spindepige i Huset. Hun spandt Hamp, fra hun stod op, til hun

14 14 gik i Seng, og hun fortalte om mange Oplevelser paa Land, Hav og Fjord. Tranlampen hang midt i Stuen, og tit oste den slemt. Vi sad under den og lærte vore Lektier, mens vi skiftedes til at rette ved Sivvægen, og det kunde ikke undgaas, at den gule og harske Tran mærkede vore Fingre, Klæder og Lærebøger. I Julen brændte dog Tællelys, som Moder selv støbte af den Tælle, vi fik, naar vi i Efteraaret slagtede Faar og Lam, og Saltkarret blev velforsynet for et helt Aar. Hun glemte ikke at støbe et Hellig Tre-Kongers Lys, og det beundrede vi, naar de tre Blus brændte paa den hellige Aften. - Jeg mindes første Gang, vi spiste Ris. Fader kom hjem en Aften før Jul med et Pund Ris, som Toldbetjent Thorlatius paa GI. Bjerregaard havde foræret ham. Vi nød den nye Ret og syntes, at vi ikke før havde smagt noget saa dejligt. Som den ældste af Sønnerne maatte jeg hjælpe Fader ved Fiskeriet. Han tog mig dog ikke med paa Havet, men jeg bar tit et Par Bakker og adskilligt andet til Nymindegab, 2 a 3 km. Derimod tog han mig tit med paa Fiskeri i Lille og Store Kast, i Aneraa og i Ringkøbing Fjord. Tidligt lærte jeg at stille Sejl, at styre, stage, vrikke og ro, at stille Ruser og drage Vod. Jeg glædede mig med Fader, naar vi havde fanget en stor Laks eller Ørred, som vi fik godt betalt. En stor Begivenhed var det, naar vi fangede en lille Stør, og det skete ikke saa sjældent. Drejerne ved Nymindegab fangede engang i Sildevoddet en Stør paa 4 a 5 Alens Længde, og Fisker, nu Gaardmand og Dbm. Niels Johnsen Høy, Lønnestak, fortæller: Vi fangede en Gang i Vesterhavet en Stør, som vejede Pund. Den havde faaet Ha-

15 15 len indviklet i Fiskerlinen og kunde ikke komme fri af denne. Den blev indsyet i Lærred og sendt til Fiskehandler Køser i Hamborg, og vi fik den godt betalt. Om Vinteren, naar Fjorden kunde bære, løb Fader og jeg paa Skøjter nord om Tipperne og stangede Aal i Strømløbet ud for Bjerregaard, ca. 1 Mil fra Hjemmet. Fader var i 1848 og nogle Aar før og efter ansat som Reservelods hos Niels Christian Nielsen ("Æ gammel Loos"), der havde sit Hjem i Obling men om Sommeren boede i et lille Hus paa Lodsbjerget. Da der var megen Skibsfart paa Nymindegab og Ringkøbing, og Niels Chr. Nielsen og Konsul A. C. Hu sted erklærede ham for uundværlig ved Kontrollen med Skibsfarten, blev han ikke indkaldt under Krigen. Da Fader blev gammel, tog han sjældnere ud paa Fiskeri; men han opholdt sig ved Gabet i Foraarsmaanederne, og indtog en meget anset og betroet Stilling som Mellemmand mellem Fiskerne og Opkøberne (Salterierne og Bønderne). Han fik af hvert Baadelag visse Procenter af Omsætningen, førte godt Regnskab og var afholdt af alle, som han kom i Forbindelse med. I sine sidste Leveaar holdt han sig mest til Landbruget, og da han 1881 afstod Ejendommen til sin, Svigersøn, Skipper Peder Larsen, der var gift med min Søster Rebekka, var Besætningen 1 Hest, 4 Køer, 2 Ungkreaturer og 15 Faar. Fader blev nær 70 Aar og døde i Hjemmet den 17. Maj 1885, Moder blev 89 Aar gi. og døde hos sin Datter Rebekka i Sdr. Bork den 29. April Anders J. Simonsens og Hustrus Børn er: 1. Simon Enevold Andersen, f. paa Bjerregaard den

16 Decbr (Mine Brødre og Søstre er født paa Sdr. Bork Mærsk). 2.Simon Christian Andersen, f. 11. Novbr Han sejlede som Styrmand med danske Skibe og druknede, da "Margrethe Høy" forliste i Jammerbugten i Decbr (Skipper A. C. Jensen, Vester- Lund).. 3. Rebekka Andersen, f. den 22. Febr Hun er nu Enke efter Skipper Peder Larsen, er 85 Aar gl., aandsfrisk, glad og gudhengiven, bor hos sin Datter og Svigersøn, Smedemester Jørgen Christensen i Sdr. Bork, kan endnu glæde mig og min Hustru med et Besøg, hvorunder vi takker vor Gud, der har ledsaget os under vor lange Livsvandring, og naar vi trykker hinanden i Haanden til Farvel, da er det i Tro og Forvisning om, at vi bag Død og Grav "snart skal ses igen og glemme al vor Kvide". 4. Laurids Peder Andersen, f. 6. Febr (Se: Blade af Skipperne s Historie). 5. Christen Nielsen Andersen, f. 21. Maj Han druknede som Styrmand paa et Barkskib, hjemme hørende i København, under en Rejse fra Liver pool til Veracruz i Meksiko. 6. Jens Søren Andersen, f. 24. Juli Han sejlede som Matros paa amerikanske Skibe og druknede 1876 ved Fiskeriet paa New Foundlands Banker. Skipper Christen Johnsen Høy var min Faders gode Ven og Nabo, og da jeg var konfirmeret og ønskede at komme til Søs, var det jo næsten en Selvfølge, at jeg skulde sejle som Kok med Kræ Johnsen, som han blev kaldt hjemme. Han var Skipper paa Galea-

17 17 sen "Nymindegab", der var bygget i Blankenese og ejedes af Konsul A. C. Husted i Ringkøbing, for hvem han sejlede paa Norge og Hamborg, ud med Flæsk, Smør, Huder og Korn, ind med Træ og Stykgods. Vi havde en Styrmand, som hed Peder Thuesen, ogsaa fra Sdr. Bork Mærsk. Om Vinteren blev Skibet lagt op paa Gabsiden, og Mandskabet tilbragte Vinteren hjemme, fiskede i Fjordene og i Aneraa. Jeg fik 16 Rdl. i Hyre for hver Sommer, og den tredie Sommer, da jeg sejlede som Matros paa "Aurora", der ejedes af Konsul Chr. Husted, Ringkøbing, (Skipper Claus Lønne, Sdr. Bork), fik jeg 20 Rdl. "Aurora li var et Skib paa 40 Tons. Det gik mest paa England og Nymindegab, ud med de samme Ladninger som " Nymindegab li og tillige med Ben; ind med Stykgods og Kul fra Hartiepool og Hull. Min Lyst til Sømandslivet blev øget, og jeg længtes efter at komme med et større Skib og ud paa, længere Rejser. Jeg tog saa Hyre som Matros hos Søren Johnsen Høy, der var Kaptajn paa "Borgmester Ræder" af Horsens, en fuldrigget Brig paa 90 Tons. Med ham sejlede jeg i to Somre og fik 6 Rdl. i maanedlig Hyre. Han behandlede mig lige saa vel som Broderen Christen Johnsen Høy. Vi var i Riga, Kønings-berg og Danzig, i Liverpool og Antwerpen. Vinteren tilbragte Kaptajn Høy og hans Mandskab hjemme. I Marts rejste vi til Horsens, og Kaptajnens.Broder, Jens Johnsen Høy, der havde Fødegaarden i Lønnestak, kørte os til Horsens i en almindelig Kassevogn. Den fjerde Mand, som var med paa den lange Køretur, var vor Kok, Vilh. Hedegaard, Søn af Toldkontrollør Hedegaard ved Nymindegab. Vi havde en velforsynet Madkasse med os og rigeligt

18 18 Foder til Hestene. Køreturen tog to og et halvt Døgn, og vi bedede i mange Kroer. Alle Steder var de vestjyske Søfolk velset og kendt fra tidligere Aar. Vi betalte redeligt, hvad vi blev skyldig, og vi kunde vente en god Modtagelse næste Aar. I Give Mølle over nattede vi paa hver Tur. Mølleren hed Christen Jakobsen, var fra Rærup i Lydum Sogn og havde i en Aarrække været Kromand i Nymindegab Kro. Han var en lille og spinkel Mand og maatte altid gaa med Stok. Vi kaldte ham "Lille Kræ Jakobsen", og han var lige saa glad ved os som vi ved ham. Det blev sent, inden vi kom i Seng den Nat. Gamle Min der blev opfrisket. "Kan du huske det?" og "Kan du huske det?" Der blev blandt meget andet husket, at naar Fiskerne ved Nymindegab drak for meget og blev for højttalende, krøb Kromanden op paa Bordet i Skænkestuen, bankede med sin Stok i Bordet og krævede Ro, og den lille, kloge Mand blev hørt og adlydt. Længere ud! Verden var stor, og jeg vilde lære den at kende. Enhver ung og rask Sømand tror, at Lykken ligger derude i det fjerne og fremmede og venter paa ham. Det troede jeg selvfølgelig ogsaa, og derfor rejste jeg til Hamborg i Efteraaret 1859 og tog Hyre paa Barkskibet "Dan" fra Korsør, Kaptajn Launborg, der skulde gaa til Frisco (San Francisco i Californien), og jeg skulde have 15 Rdl. i maanedlig Hyre. Med Skibet var 30 Passagerer til Veststaterne i Amerika, og blandt dem 4 Danskere: 2 fra Outrup Sogn, Broder og Søster, som skulde til Frisco, og 2 Søstre fra Sønderjylland, som skulde til Portland til deres Kærester. Det blev dog kun den ene af Sø-

19 19 strene, som rejste videre fra Prisco til Portland i Oregon. Den anden Søster forelskede sig i vor Kok, og han i hende, og de to blev Ægtefolk, da vi kom til Frisco. Det blev en lang og besværlig Rejse, og det blev en trist Jul. Da vi havde passeret. Linien og var ud for La Plata Ploden, fik vi en stærk Storm. Det havde blæst hult den 24. Decbr., og da vi havde spist vort Juleaftensmaaltid, havde vi en regulær Storm. Vi maatte op i Rigningen og lave klodsrebet Sejl. Det blev en svær Julenat og Juledag, og vi havde ingen Styremagt over Skibet. En Styrtesø tog Skanseklædningen fra For- til Stormasten i Lufsiden, og derved skete det bedrøvelige, at en Skibsdreng blev klemt ihjel mellem Vandtønderne, som flød om paa Dækket. Anden Juledagsmorgen Kl. 4, da Vagten blev afløst, begravede vi Liget, som vi havde syet ind i Sejllærred sammen med noget Kul. Kaptajnen bad en kort Bøn, og mens vi alle blottede Hovederne, lod vi Liget forsvinde i Bølgerne. En Time derefter, da Skibet rullede og slingrede slemt, tog alle tre Master saa megen Skade, at Rigningen faldt. Med stort Besvær naaede vi ind til Montevideo den 4. Jan Der blev Skibet forsynet med nye Master og ny Rigning, og den 4. Maj kunde vi fortsætte Rejsen. Allerede den første Dags Aften, da vi sejlede for en frisk Kuling og i høj Søgang, havde vi den Sorg, at en Letmatros faldt ned fra Bugsprydet og druknede. Vi kunde ikke redde ham og heller ikke finde hans Lig. Storm og Stille, Modbør og Medbør vekslede. Nordvest for Valparaiso laa vi stille i flere Dage. Da fik vi øje paa noget, som drev i Havet, og det lig nede et dødt Skib med Kølen opad. Vi var en Del

20 20 Matroser, som fik Lov til i en Skibsbaad at ro. hen og undersøge, hvad vi saa. Var det noget værdifuldt, skulde hele Besætningen dele Værdien, om vi kunde bringe det i Havn. Men det var ikke noget værdifuldt, - det var kun Skroget af en harpuneret og afflæsket Hval. Guldfeberen var slem dette Aar, og jeg og 4 andre Matroser blev angrebet af den og forlod "Dan", da vi kom til Frisco. Jeg kom dog ikke lige straks til Guldminerne, fordi jeg fandt det klogest først at tjene nogle Penge som Matros. Hyren var god, almindelig 40 Dollars om Maaneden. I to Aar sejlede jeg mest mellem Frisco og Sacramento. Jeg mindes med Glæde den herlige Sejlads i Francisco Bugten og op og ned ad den mægtige SacramentofIod. Der var høje Bjerge og mægtige Skove, og der var en Rigdom af Frugter som Æbler, Pærer, Blommer og Vindruer samt mange Slags Bærfrugter og store Vandmeloner. Ved SacramentofIodens Bredder var der paa store Strækninger Sumpe og Moradser, og der fik mange af Søfolkene Klimafeber. Arbejdet var strengt, naar vi ladede og lossede (Tømmer, Planker, Bræder, Korn, Mel og almindelige Handelsvarer); men vi spiste godt, og Folkene, som jeg sejlede med, var som Regel ædruelige. Vi var Folk af forskellige Nationer, men det satte intet Skel mellem os. Enhver maatte passe sit Arbejde. Gjorde han ikke det, blev han fyret. Nu havde jeg tjent godt, og nu vilde jeg til Guld minerne og forsøge min Lykke. En Svensker og jeg aftalte, at vi vilde følges ad og arbejde i Fællesskab. Vi vilde langt op mod Nordvest til Staten Oregon. Der gik Rygter om de rige Guldminer deroppe, men Rejsen dertil og derfra var lang og besværlig. Vort

21 21 Maal var en Flod, som hedder Clearwater (Klare Vand). De sidste 120 eng. Mil maatte vi gaa, da der ingen Befordringsmidler var til Tjeneste. Vi var begge unge og kraftige Mænd, havde Penge i Lommen, g0de Klæder og solide Støvler. Inden vi begav os paa den lange Fodvandring forsynede vi os rigeligt med Mel, Flæsk og Hestebønner. Vi medførte ogsaa en Stegepande, og den fik vi megen Brug for. Vi bagte Pandekager, og vi stegte saltet og røget Flæsk. Vi traf kun faa Mennesker paa den besværlige Vandring, og de, vi traf paa, var bange for os, og vi for dem. Vi saa enkelte Indianere paa Jagt med Bue, Pile og Tomahawk, og de viste sig fredelige imod os. Selv var vi ogsaa bevæbnet. I vor Livrem sad ved højre Side en Revolver med seks skarpladte Patroner, ved venstre Side en Dolk, og paa Ryggen bar vi en Riffel. Vi fik dog heldigvis ikke Brug for vore Vaaben, hverken paa Rejserne til eller fra Clearwater og heller ikke paa selve Arbejdspladsen. - Paa de milestore Sletter gik det let fremad for os; men de mægtige og vildsomme Skove og de høje Bjerge var det svært at komme igennem og over. I Skovene var der af tidligere rejsende hugget Grene af Træerne eller hugget Mærker i dem, og derved var Retningen angivet. Der var enkelte Gæstgivere, hos hvem vi fik Lov til at overnatte; men alt hos dem var meget dyrt, og da vi hver havde et stort og varmt Tæppe, sov og hvilede vi paa Steder, hvor det var lunt, og hvor der var Brændsel. Vi gjorde denne Rejse 4 Gange i de to Aar, vi arbejdede ved Clearwater, rejste dertil om Foraaret og derfra om Efteraaret, da vi ikke saa langt mod Nord kunde opholde os der om Vinteren. Det Sted ved Floden, hvor vi slog os ned, laa

22 eng. Mil fra Kysten. og der arbejdede henved 50 Mand hver Sommer. Svenskeren og jeg arbejdede i Fællesskab med en Amerikaner og en Irlænder. Vi anskaffede os Spader og Hakker og havde Mod paa at tage fat. Nogle mener, at Guldgraverne graver ned i Jorden og finder større og mindre Stykker Guld enten i ren Tilstand eller i forskellige Stenarter og Metaller. Dette kender jeg ikke noget til; men ved Clearwater ligger Guldet i Flodsengen, ikke i større og mindre Stykker, men som ganske smaa og tynde Skel og blandet ind i Sand, Ler og Smaasten, ikke paa Overfladen, men mest dybt nede i Flodsengen. Vi erhvervede os Rettighed til at grave i Flod sengen fra Bred til Bred paa en Flade af Størrelse som en Td. Land. Lejen var ikke stor, og med den fulgte tillige Ret til at benytte de mange store Kasser, som benyttedes ved Guldets Udvaskning. Der var meget Arbejde, som samtlige Minearbejdere maatte udføre i Fællesskab. Langs med Flodens ene Bred, men 12 Fod over den, maatte vi grave en dyb og bred Kanal, og over Floden højere oppe blev der bygget en solid Dæmning, og Vandet ledet ind i Kanalen, hvorfra det gennem mindre Sluser anvendtes ved Guldets Udvaskning. Arbejdet var strengt, og Fortjenesten kun liue. Alt, hvad vi skulde købe, var dyrt, og vi betalte med rent Guld, som blev vejet. Vi lavede selv vor Mad, som mest bestod af de samme Retter, vi spiste paa Rejsen til og fra Arbejdspladsen. Mælk smagte vi ikke, men vi brugte megen Kaffe, Sukker og. Sirup. Sommerens Nettobeholdning af Guld satte vi i en Bank i Portland. Det gik ikke altid fredeligt til i Clearwater. Lynchjustitsen maatte træde i Stedet for Politi, Øvrighed

23 23 og Dom efter Loven. Jeg saa dog aldrig, den blev anvendt, skønt der flere Gange vår Anledning dertil. To Amerikanere, som i Fællesskab drevet Hotel (nærmest hvad vi i Danmark vilde kalde et Gæstgiveri eller en Kro) blev uenige, og den ene skød den anden. Jeg var med til at begrave den dræbte Mand. Ligkisten havde vi slaaet sammen af uhøvlede Bræder. Ingen Kranse blev lagt paa Kisten, ingen Præst eller Kirkesanger var til Stede, og ingen lydelige Bønner hørtes. Vi kastede en stor Høj op over Graven, og paa den rejste vi et Trækors. En anden Gang - det var mens Krigen mellem Nord- og Sydstaterne stod paa - kom to af Arbejderne i et heftigt Skænderi om Slaveriets Ophævelse, og Manden, som forsvarede Sydstaterne, skød sin Modstander, som forsvarede Nordstaterne. Han skød ham endog bagfra, og alle var meget forarget og kaldte det et Snigmord. Vi begravede den dræbte Mand ved Siden af den anden og rejste paa Højen et Kors. Drabsmahden forlod i Stilhed Minen, og der blev fortalt, at han blev ankla get og fængslet, men efter flere Ugers Forløb blev han løsladt, da der ikke kunde skaffes Beviser for, at han var strafskyldig. Jeg opgav Arbejdet ved Clearwater, og da jeg rejste derfra, var jeg fattigere, end da jeg rejste dertil. Siden forsøgte jeg mig som Guldgraver et andet Sted; men heller ikke der smilede Lykken til mig. Saa tog jeg Arbejde i en Kobbermine, og jeg fik en god Dagløn; men Arbejdet var strengt og meget usundt, og jeg opgav det snart. Derefter gav jeg mig igen til at sejle, og fik en god Hyre, 40 Dollar maanedlig. Vi sejlede mest med Træ, Kul, Korn, Mel og Stykgods og anløb mange

24 24 Byer paa Amerikas Vestkyst; flere lange og besværlige Ture foretog vi til nogle Byer paa Sydamerikas Vestkyst. En af mine interessanteste Rejser gik til Sandwich søerne, hvortil Skibet var ladet med Bræder og Planker. Vi løb ind i den prægtige Havn ved Honolulu, lossede der og indtog en Ladning Sukker, og Sirup, som vi skulde til Frisco med. Sirup en var anbragt i store Beholdere ved Havnen, og gennem lange Slanger løb den ned i Tønderne, som stod i Lasten. Arbejderne ved Havnen var dels af den indfødte Befolkning, dels indvandrede Kinesere og Japanesere samt Europæere og Amerikanere. Et mere broget Liv har jeg næppe før været Vidne til. Mange forskellige Sprog hørtes, og Dragterne, hvis de bar nogen, var lige saa forskellige. Men der var Arbejds fred og Ro, mens vi laa der, og alle var venlige og hjælpsomme imod de fremmede Søfolk. Sejladsen til og fra Honolulu var en Oplevelse, som ikke glemmes. Stillehavet var stille paa hele den lange Rejse, og Nordvestpassaten lærte vi at kende og skatte. Efter i ti Aar at have opholdt mig paa og ved Amerikas Vestkyst, tog jeg Hyre fra Frisco til Irland og sejlede Syd om Kap Horn. Derefter sejlede jeg en Tid paa Vestindien og var tit i Boston og i New York. Jeg længtes efter at faa en mere fri og selvstændig Stilling. Der fortaltes meget løst og fast om Fortjenesten ved Fiskeriet paa New Foundlands Banker. Jeg havde tjent saa meget, at jeg kunde købe Part i en Fiskerkutter, og det gjorde jeg. Den var paa 75 Tons, og jeg blev Fører af den. Besætningen var 12 Mand, som lønnedes dels med en fastsat Hyre og dels med Andel i Aarets Udbytte. Vi fiskede med Kroge

25 25 efter Torsk og Helleflynder, og dette Fiskeri tiltalte mig, da jeg kendte det fra Hjemmets Kyst. Men her dreves det efter en større Maalestok. Vi rensede selv Fisken og saltede den i Lasten. Om Efteraaret sejlede vi ind til Cape Breton, hvor Sommerens Fangst blev solgt, og Regnskabet gjort op. Kun 4 a 5 Sommermaaneder opholdt vi os paa Bankerne, og i Resten af Aaret sejlede jeg med Fragt mellem Boston og Byerne i dens Nærhed, naar ikke Vinteren var for streng. Efter et Aars Fiskeri var jeg saa vel stillet, at jeg købte Part i en større Kutter paa 108 Tons. Besætningen var 14 Mand, og jeg var Fører af den i fem Somre. Sidste Sommer var jeg ude for et Uheld, som fik meget ubehagelige Følger. Til Kutteren hørte seks Baade, som Fiskerne tog ud i og fiskede i forskellige Retninger fra Kutteren, og da der tit var taaget og diset Luft, var Kutteren forsynet med en Kanon, og naar Fiskerne med visse Mellemrum hørte et Kanonskud, fandt de lettere den rigtige Retning tilbage. En Dag, som jeg stod og skød Varselskud, var jeg uforsigtig, og Kanonen gik af i Utide. Lufttrykket slyngede mig tilbage paa Dækket, og jeg følte store Smerter. Lillefingeren paa højre Haand var revet af Dg tillige dens Mellemhaandsben. Kutteren maatte sejle ind mig til Sankt John paa New Foundlands Østkyst, og efter 14 Dages Ophold paa Sygehuset var jeg atter rask. Men Uheldet blevet stort Tab for mig og Mandskabet. Vi havde kun fisket lidt denne Sommer, og Torsken var gaaet ned i Pris. Jeg solgte min Part i Kutter og Redskaber og opgav Fiskeriet, Jeg havde hele Tiden vedligeholdt Forbindelsen med min Slægt hjemme paa Jyllands Vestkyst, og

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2 Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst Skole. 1. En Lærer 2-3 2 Klasser fælles for Drenge og Piger. Eet Lokale 4 Ferieplan

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Kvostedgårdens Historie

Kvostedgårdens Historie Kvostedgårdens Historie Tillæg: Om at bygge et hus Kvostedgårdens historie Kvostedgården som den ser ud på Hjerl Hede er næsten 200 år gammel. Den har navn efter den lille by Kvosted mellem Skive og Viborg,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten.

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten. Fyrtøjet Eventyr af Hans Christian Andersen - 001 D er kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! én, to! Han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen,

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Fars hjælper. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Vi tjener Gud når vi gør vores bedste.

Fars hjælper. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Vi tjener Gud når vi gør vores bedste. LEKTIE År B 1. kvartal Lektie 9 Fars hjælper Ugens tekst og referencer: Matt 13,55. Mark 6,3. Den Store Mester, kap. 7. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Hovedformålet er,

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Goddag sang (Dalia Faitelson)

Goddag sang (Dalia Faitelson) Goddag sang Goddag goddag til alle sammen Idag idag vi mødes her Og ved I hvad, det ku være så dejligt Hvis I ta r med på eventyr Det handler om en lille tapper mus Der forlod sit hus Og solen den stakkel

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Glade jul dejlige jul

Glade jul dejlige jul Dejlig er den himmelblå både på den gammelkendte melodi, og så også den dejlige vi lige hørte.. Himmelblå- Så var der også Kære Susan med de himmelblå tillykke Englene og Fanden det kvaj, de står ved hver

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

Tællesange. indhold. 1. Tælle til en 2. 1, 2, 3 Nu skal i bare se 3. Nummer én piller ben 4. Ej sikker lej... Side 2

Tællesange. indhold. 1. Tælle til en 2. 1, 2, 3 Nu skal i bare se 3. Nummer én piller ben 4. Ej sikker lej... Side 2 Tællesange TÆLLERIM Tælleremser indhold 1. Tælle til en 2. 1, 2, 3 Nu skal i bare se 3. Nummer én piller ben 4. Ej sikker lej........................... Side 2 5. Ente bente 6. Skorstensfejer Iverlund

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Et pædagogisk eventyr

Et pædagogisk eventyr Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN E ELEVHÆFT Johannes Larsen Johannes Larsen blev født i Kerteminde i 1867. Hans forældre havde en stor køb- mands-forretning, og de var ret rige. Forældrene havde

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Følg mig. Jesus ønsker vi skal være hans venner.

Følg mig. Jesus ønsker vi skal være hans venner. LEKTIE År B 1. kvartal Lektie 13 Følg mig Ugens tekst og referencer: Luk 5,1-11. Joh 1,35-42. Den Store Mester, kap. 30. Huskevers: I er mine venner. (Joh 15,14) Hovedformålet er, at børnene Ved, at Jesus

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

At være barmhjertig er ikke at være blind men at have lukkede øjne

At være barmhjertig er ikke at være blind men at have lukkede øjne At være barmhjertig er ikke at være blind men at have lukkede øjne Prædiken til søndag den 28. juni 2015 i Havdrup kirke. Friluftsgudstjeneste på kirkegården. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Søndagen

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

MiniThai - En rejse tilbage

MiniThai - En rejse tilbage MiniThai - En rejse tilbage Juli August 2012 Rejseberetningen herunder er skrevet af Kevin, der er 10 år gammel. I 2004 blev Kevin adopteret af sine danske forældre Helle og Peter. De hentede ham på børnehjemmet

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere