34. årgang, juni 2014 nr. 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "34. årgang, juni 2014 nr. 2"

Transkript

1 34. årgang, juni 2014 nr. 2 Parkinsonramte kæmper med meget mere end rystelser og muskelstivhed. Det viser den hidtil største danske undersøgelse af de skjulte sider af sygdommen - de non-motoriske symptomer. Resultaterne blev præsenteret for en fyldt sal den 11. april.

2 Kolofon 34. årgang nr. 2 juni 2014 Udgives af Parkinsonforeningen Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup Telefon: E-post: Kontortid: mandag-fredag kl Foreningens konto i Nykredit Bank: Forside: Parkinsonramte kæmper med meget mere end rystelser og muskelstivhed i dagligdagen. Det viser den hidtil største danske undersøgelse af de skjulte sider af sygdommen - de såkaldte ikke-motoriske symptomer. Resultaterne blev præsenteret for en fyldt sal den 11. april. Fotograf: Louise Hjerting Nielsen. ISSN Protektor: Alexandra, Grevinde af Frederiksborg Oplag: Udkommer i 2014: Marts, juni, september og december Redaktion: Direktør Mette Holst (ansv. havende) Kommunikationsrådgiver Louise Hjerting Nielsen Sidste frist for aflevering af stof til næste nummer er 1. august Tekst gerne som e-post, der sendes til Redaktionen forbeholder sig ret til at udvælge, forkorte og redigere i indsendt materiale. Artikler i bladet dækker ikke nødvendigvis foreningens synspunkter, når undtages lederen. Tekst må gengives mod angivelse af kilden. Design, tryk og produktion: Rosendahls Forretningsudvalg: Landsformand Jorry Højer, Kastanievej 22, 4632 Bjæverskov, telefon: , Næstformand Erling Olsen, Solbærvangen 25, 2765 Smørum, telefon , Willy Mathiesen, Dollerupvej 168, 8800 Viborg, telefon: Allan Bergholt, Holmegårdsvej 16, Lind, 7400 Herning, telefon: Hanne Agersnap, Parkvej 68 A, 2830 Virum, telefon: Vagn Hestbæk, Drewsensvej 70 st. 1, 8600 Silkeborg, telefon: Momme Knudsen, Ahornsgade 4, st. th., 2200 København N, telefon: Annoncesalg: Rosendahls mediaservice, mediakonsulent Jette Sterndorff-Jessen Telefon (dir.), e-post Priser for medlemskab af Parkinsonforeningen: 100 kroner for et passivt medlemskab (uden Parkinson nyt mv.) 350 kroner for enlige 500 kroner for ægtepar Begge tæller som medlem af foreningen 350 kroner pr. husstand for støttemedlemmer 2000 kroner årligt for firmaer Parkinsonforeningen Sekretariat: Direktør Mette Holst Socialrådgiver og udviklingsmedarbejder Kirsten Hoff Kommunikationsrådgiver Louise Hjerting Nielsen Bogholder Kirsten Lodal Askekilde Journalist og projektmedarbejder Marie Louise Kjølbye Direktionssekretær Marlene Grønnegaard Sørensen Socialrådgiver Lis Larsen Studentermedhjælper Jannik Garding Blekinge Boulevard Taastrup Tlf Leder... 3 Kort nyt... 4 Tema om non-motoriske symptomer... 6 Mesterskab i parkinsonfodbold Kan elektromagnetiske felter hjælpe? Hjælp til digital post Dansk forskning støttes af Michael J. Fox Rådgivning Duodopagruppen Ballroom Fitness på Club La Santa Ledelsesberetning Informationskampagne om palliation ENE Brochurer og bøger Projekt Parkinsonkoordinator II Forsøg med mus: nyt gennembrud? Løb DHL for Parkinsonforeningen Uddeling af forskningslegater Vind DVD med A Late Quartet Rehabiliteringsprojektet Læserne skriver Regionskalender Sekretariatet Parkinson Nyt

3 Leder Jorry Højer Landsformand LEDER I de seneste måneder har næstformanden, sekretariatet og jeg haft den store glæde at deltage, når foreningens kredse har afholdt generalforsamlinger overalt i landet. Hver gang slår det mig, at det er fantastisk, at vi i foreningen kan samle så meget lokal opbakning. Nye bestyrelsesmedlemmer er flere steder kommet til og jeg vil gerne byde hver og en af jer velkommen. Kredsarbejdet er centralt, det er fundamentet i en forening som vores og der er ingen tvivl om, at vi med samlede kræfter løfter et vigtigt arbejde for familier, der lever med Parkinson. For udefrakommende er det let at tro, at Parkinson fortrinsvis handler om at ryste, om langsomme bevægelser og stivhed. Vi, der lever med sygdommen, ved dog bedre. Vi ved, at ikke kun bevægeproblemer påvirker livet med Parkinson. Derimod oplever mange, at hverdagen ændres gradvist i takt med, at non-motoriske symptomer kommer til. Derfor er jeg usigelig glad - og stolt - over, at flere end 1000 mennesker har taget sig tid til at udfylde foreningens spørgeskema i løbet af marts. I skal alle have en stor tak. Af de, der er ramt af sygdommen i Danmark, har flere end 10 procent deltaget. Undersøgelsen er dermed den hidtil største danske undersøgelse af non-motoriske symptomer, og jeg er sikker på, at resultaterne kan bringe os vidt. Med det høje antal besvarelser kan vi med rette hævde, at de danske parkinsonfamilier selv har talt. Med vores besvarelser er vi selv med til at vise, hvordan hverdagen opleves. For nogle vil resultaterne sikkert være overraskende, måske endda barske, andre vil med garanti finde ro og tryghed i at vide, at de ikke står alene med deres symptomer. Tallene taler deres eget tydelige sprog og jeg ser frem til, at de i den næste tid bredes ud, perspektiveres og udfordres. Af vores forskere, i kredsene og blandt jer medlemmer. Da jeg kom til som formand var interessen for de non-motoriske symptomer minimal. Lægeverdenen og forskere koncentrerede sig stadig primært om de motoriske udfordringer. Tiden har heldigvis ændret sig, og jeg oplever nu, at både danske og internationale konferencer sætter fokus på disse skjulte omkostninger og vilkår ved sygdommen. Non-motoriske symptomer anerkendes i stigende grad og med undersøgelser som denne er vi med til at sikre, at der fortsat er fokus herpå. Parkinson Nyt 3

4 Kort nyt KORT NYT Sommerferielukket 2014 Sekretariatet holder sommerferielukket i uge 28, 29 og 30. Det varierer, hvornår de enkelte rådgivere holder ferie følg med på foreningens hjemmeside, hvor de enkeltes ferie står oplistet. Mette Holst medlem af forretningsudvalg i paraply Paraplyorganisationen Danske Patienter holdt repræsentantskabsmøde den 24. april. Udover årsberetning og godkendelse af budgetter skulle der vælges tre nye medlemmer til forretningsudvalget. Efter en afstemning blev Henrik Steen Hansen fra Hjerteforeningen genvalgt. De to øvrige pladser gik til Parkinsonforeningens direktør Mette Holst og Ebbe Henningsen fra Bedre Psykiatri. Bornholm får kendte, lokale ambassadører Tirsdag den 1. april blev bornholmerne mødt af et indslag om Parkinson på den lokale tv-station, da TV2 Bornholm satte fokus på Parkinson. Indslaget handlede blandt andet om udnævnelsen af Henrik Krogsgaard og Lillian Hjorth-Westh som nye, lokale ambassadører. Sammen med kredsformand Karen Kisling var de begge i studiet i programmet Mellem Os, hvor de med stor entusiasme fortalte, hvorfor de gerne vil støtte op om vores gode sag. Vil du se eller gense interviewet? Se mere på TV2 Bornholms hjemmeside. OK Benzinkort skaffer kroner I 2009 indgik Parkinsonforeningen en sponsoraftale med OK, der siden aftalens start har betydet, at flere hundrede bilister har oprettet et OK Benzinkort tilknyttet Parkinsonforeningen. Derfor har foreningen nu modtaget kroner til arbejdet med parkinsonsagen. Et OK Benzinkort giver bilister mulighed for at støtte Parkinsonforeningen, hver eneste gang de tanker benzin eller diesel. Ved gratis at oprette kortet har bilister let mulighed for at støtte foreningen i det daglige, hvor hver eneste kilometer giver penge til foreningen. Vel at mærke helt uden ekstra omkostninger for den enkelte. Fra hvert oprettet kort modtager Parkinsonforeningen således 5 øre, hver gang der tankes 1 liter benzin eller diesel. Første gang et nyt kort runder 500 liter, modtager foreningen tilmed en bonus på 200 kroner. Vil du støtte Parkinsonforeningen, skal du huske opgive koden: Vil du vide mere eller bestille dit eget kort, kan du finde mere information på hjemmesiden. Forsøgsordning med psykolog forlænges Som noget nyt forsøger Parkinsonforeningen sig netop nu med telefonrådgivning ved psykolog Susanne Ohrt i en kortere periode. Susanne er psykolog, specialist i Sundhedspsykologi og uddannet fra Københavns Universitet. Susanne har igennem flere år arbejdet med voksne med erhvervet hjerneskade og deres pårørende. Sideløbende har hun undervist medicinstuderende, læger og andet sundhedspersonale i patientkommunikation. I 2006 startede Susanne egen praksis i Gentofte, Tværfaglig Psykoterapeutisk Klinik, hvor hun i dag har samtaler, kurser og grupper. En stor del af hendes arbejde består af samtaler med mennesker ramt af sygdom, akut eller kronisk, og deres pårørende. Hun arbejder også med stressramte og mennesker, der står i en eksistentiel krise i livet. Susanne har afholdt flere temadage i parkinsonregi og er blandt andet forfatter til foreningens pårørendebrochure. Efter prøveperioden vil det blive besluttet, hvorvidt psykologen skal indgå som en fast del af Parkinsonforeningens rådgivningsteam. På kan du finde psykologens telefontider for de næste måneder. Folkemødet 2014 på Bornholm Parkinsonforeningen er repræsenteret, når Folkemødet i Allinge på Bornholm løber af stablen fra den juni Folkemødet i Allinge er en unik platform med åbne debatter, hvor politikerne møder borgere, erhvervsfolk og organisationer under uformelle former på Bornholm. Et af Folkemødets formål er, at skabe rammerne for at demokratiet udvikles og i år forventes Parkinsonforeningen at deltage med en mindre event. I septemberudgaven af bladet kan du læse meget mere. Hartwig Roman Siebner er nyt medlem i forskningsrådet Efter flere år har Lars Friberg valgt at forlade forskningsrådet for at hellige sig sit arbejde. Parkinsonforeningen vil gerne sige mange tak for Lars dedikerede indsats og vil ved samme lejlighed byde velkommen til Hartwig Roman Siebner, der nu indtræder i forskningsrådet i stedet. Hartwig er overlæge ved Hvidovre Hospital og er for nylig tiltrådt som forskningsleder ved Neurologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital. Forskningsrådet nedsættes af hovedbestyrelsen og rådgiver foreningens ledelse om forsknings- og behandlingsmæssige spørgsmål eksempelvis i forbindelse med den årlige uddeling af forskningslegater. Foruden Hartwig består forskningsrådet nu af formand Lene Werdelin, overlæge, Bispebjerg Hospital, Erik Hvid Danielsen, overlæge, Aarhus Sygehus Annemette Løkkegaard, læge, Bispebjerg Hospital, Karen Østergaard, klinisk professor, Aarhus Sygehus og Jens Zimmer Rasmussen, professor, Syddansk Universitet, Odense. 4 Parkinson Nyt

5 Kort nyt Diagnosekriterier for demens ny udgave i 2014 Diagnosekriterier for demens og demensgivende sygdomme er et lille opslagsværk til brug for læger og andre faggrupper, der arbejder med diagnosticering af demenssygdomme, herunder demens ved atypiske Parkinsonsygdomme. Den nye udgave af diagnosekriterier erstatter 2009-udgaven og indeholder blandt andet opdaterede diagnosekriterier for posterior cortikal atrofi. Endvidere er klassifikationen samt terminologien vedrørende sproglige varianter af frontotemporal demens opdateret. Se mere på: Generalforsamlinger i kredsene Formandskabet, direktøren og enkelte ansatte fra sekretariatet har dette forår deltaget i kredsenes generalforsamlinger, der alle er gået godt. Det er glædeligt at konstatere, at de mange poster, der var blevet ledige i landets bestyrelser, er blevet besatte - både når det gælder selve bestyrelsesposterne og suppleanterne. Derudover blev der berettet om de mange, gode og sjove aktiviteter, der foregår rundt om i kredse og klubber. Det er dejligt at opleve, at kredsene gør dagen til en oplevelse for medlemmerne, deltagerne får viden om foreningen og samtidig er der lidt underholdning på forskellig vis, så deltagerne går hjem med en positiv oplevelse. D-vitaminmangel og Parkinson Dagens Medicin skrev i slutningen af februar, at forskere har fundet en relation mellem mangel på D-vitamin og parkinsonsymptomer. Resultaterne kommer fra amerikanske forskere fra Seattle, der har er offentliggjort et studie i tidsskriftet Journal of Parkinson s Disease. I studiet har forskerne analyset 286 parkinosonramte og finder, at et højere niveau af D-vitamin i blodet forbindes med mildere sygdomssymptomer, mindre depression og bedre kognition. Se mere på: mangel-pa-d-vitamin-forbundet-med-parkinson-symptomer/ Besøg af kredsene i Handicaporganisationernes Hus Parkinsonforeningen flyttede i december 2012 ind i Handicaporganisationernes Hus i Høje Taastrup. I den forbindelse har alle kredse fået tilbudt en gratis rundvisning inklusiv frokost. Der har indtil videre været rundvisning for tre kredse, og der er planlagt yderligere tre rundvisninger inden sommerferien. Ny bogholder Sekretariatet har med udgangen af april måned sagt farvel til regnskabsmedarbejder Gitte Frank Pedersen. Gitte har i de sidste to år ydet en meget stor indsats i Parkinsonforeningen, fortæller foreningens direktør Mette Holst: Denne indsats har været uvurderlig. Den nye bogholder Kirsten Lodal Askekilder er revisoruddannet og jeg er overbevist om, at Kirsten også vil løfte denne opgave på en professionel måde. Kirsten kommer fra en stilling i HH drift og kender derfor huset godt. Selv fortæller Kirsten: Jeg er født, opvokset og stadig bosat i Næstved. Jeg er på 29. år gift med Jørgen og vi har sammen to voksne børn, som begge læser i København. Jeg har en bred erfaring inden for Administration, økonomi og regnskab - jeg er uddannet revisor, har taget mange forskellige kurser - især indenfor den finansielle verden, senest Controllereksamen i Jeg har udarbejdet revision, regnskaber og bogholderi, løn mm for mange forskellige brancher lige fra den lille smedie til koncernregnskaber, senest for DiBa Bank koncernen i Næstved. Jeg har stået for driften i implementeringen af alle de administrative procedurer og rutiner for Handicaporganisationernes Nye hus, ligesom jeg i en kortere periode samtidig har hjulpet foreningen Bloddonorerne i Danmark med bogføring og løn. Nu glæder jeg mig til arbejdet her i foreningen. Er du flyttet eller har du planer om at flytte? Husk at melde dine adresseændringer, nyt telefonnummer og ændrede mailoplysninger til foreningen, da vi ikke automatisk modtager oplysninger fra folkeregistret. Dermed kan vi sikre, at information fra foreningen altid ender rette sted. Du kan enten sende en mail med oplysningerne til eller du kan ringe på telefon Lær at fastholde en aktiv hverdag med Parkinson Styrk din kommunikation og lær at fastholde en aktiv hverdag gennem undervisning på Kommunikationscentret. Vi træner stemme, artikulation, vejrtrækning, ansigtsmimik, synkefunktion og kropsholdning. Fokus er på dine personlige ressourcer og evt. behov for hjælpemidler. Vi inddrager også dine pårørende i forløbet. Bor du i Region Hovedstaden, så kontakt os for at høre om dine muligheder. Ring mellem kl. 8 og 12 på tlf Parkinson Nyt 5

6 Af Marie Louise Kjølbye TEMA: Non-motoriske symptomer INTERNATIONAL PARKINSONDAG Det var en fuld sal, der sad klar den 11. april, da Parkinsonforeningen præsenterede resultaterne af den hidtil største danske undersøgelse af de skjulte sider af sygdommen de såkaldte non-motoriske symptomer. Over hele verden markeres James Parkinsons fødselsdag i ugen omkring den 11. april, da det var ham, der lagde navn til Parkinsons sygdom. I år markerede Parkinsonforeningen dagen med et større landsdækkende medlemsarrangement i lokalerne i Handicaporganisationernes Hus i Taastrup. Her præsenterede foreningen resultatet af en stor spørgeskemaundersøgelse om nonmotoriske symptomer, hvor flere end parkinsonramte og pårørende har deltaget. Vi spurgte fire af de ca. 150 deltagere, hvad de havde fået ud af dagen. Læs deres svar her. Henrik Johansen, parkinsonramt Hvorfor er du kommet? Jeg kom fordi jeg ville høre om undersøgelsen. Jeg kommer til de vigtige arrangementer, f.eks. når der præsenteres forskningsresultater. Hvad forventede du? Jeg forventede det, jeg også har fået i dag, nemlig en præsentation af undersøgelsen. Den blev fremlagt på en sober og fornuftig måde. Jeg ser masser af gode muligheder for at bruge det fremadrettet. Jeg syntes, resultaterne var meget præcise og følte mig som prototypen på en svarperson! Hvad har du fået ud af dagen? Jeg blev klogere på, at vi er mange der deler livsvilkår. Dagen har ikke været spildt. Genkender du symptomerne fra de to oplæg om non-motoriske symptomer? Jeg genkender, at de non-motoriske symptomer er værst, som savlen og vandladningsproblemer. Jeg tror også på, at de pårørende tit oplever problemerne stærkere. Måske kan der være lidt selvbedrag fra patientens side, fordi vi har tendens til at være mere eftergivende over for os selv. Men svarene kan ikke sammenlignes direkte. Nogle pårørende svarer måske for en partner, der har svære problemer. Lene Høeg, datter Hvorfor er du kommet? Jeg er medlem af foreningen for at støtte forskningen og udbredelsen af viden om den. Min far, der døde af en blodprop for to år siden, var syg i syv år, uden at lægen opdagede, hvad han fejlede. Han blev først diagnosticeret med Parkinson, da han tilfældigt kom til en anden læge. Jeg kom for at høre om resultaterne, fordi min fars historie berører mig. Hvad forventede du? Jeg forventede at høre om undersøgelsen, og så frem til at høre Tove Henriksen, som jeg har hørt før. Hvad har du fået ud af dagen? Alle forventninger blev opfyldt, og jeg er tilfreds med arrangementet. Alle oplæggene var gode. Else Lammers var fantastisk! Det var dejligt, at hun var så personlig, og jeg kunne godt lide hendes filosofiske perspektiveringer. Genkender du symptomerne fra de to oplæg om non-motoriske symptomer? Jeg genkendte de non-motoriske symptomer som taleproblemer, søvnproblemer, smerter og hallucinationer. Min far havde hallucinationer, men de var ikke angstfremkaldende. Han så bare nogle ting, vi andre ikke så, som nogle blå mænd, der flyttede træer og flagstænger rundt i haven. Jeg genkendte også, at resultaterne peger på, at de pårørende og de parkinsonramte ser situationen forskelligt. Jeg tror, at de parkinsonramte måske underdriver symptomerne, mens de pårørende ser tingene mere realistisk. Lone Eggert, parkinsonramt og Torben Eggert, pårørende Hvorfor er I kommet? Lone Eggert: Jeg så arrangementet på hjemmesiden, og jeg er kommet, fordi jeg er nysgerrig på de non-motoriske symptomer. Vi har begge svaret på undersøgelsen. Jeg vil gerne vide endnu mere, men vi får jo også at vide, at der kommer mere ud. Hvad forventede I? Jeg kom for at få mere at vide om non-motoriske symptomer og går herfra med oplevelsen af, at den verden er foldet mere ud. Hvad har du fået ud af dagen? Jeg har følt mig velkommen, og jeg føler, at arrangementet har gjort det mere legalt at tale om non-motoriske symptomer. Det er godt, at der bliver talt mere om det blandt fagpersoner. Jeg er selv sygeplejerske, men jeg opdagede ikke, hvad jeg fejlede. Der er gået år med depression, før jeg vidste, hvad der foregik, og lægen opdagede ingenting. Det var en kollega, der sporede mig ind på Parkinson. Genkender du symptomerne fra de to oplæg om non-motoriske symptomer? Jeg genkender i høj grad, at de non-motoriske symptomer er de mest irriterende. Jeg er enig med Heino Jespersen i, at kognitionen er det mest problematiske. Det er ubehageligt at blive mindre kompetent til at løse opgaver. Jeg genkender ikke, at de pårørende oplever problemerne mere. Jeg ser ikke lyst på det, og jeg underdriver ikke symptomerne. At få sygdommen har været en stor sorg, og jeg finder ingen forståelse for, at jeg melder fra til julefrokosten, fordi jeg ikke orker. Trøst kan også være udtryk for uvidenhed. Torben Eggert: Det non-motoriske er det største problem, for det rammer forholdet og fællesskabet. Mr. Parkinson er altid tredje mand i sengen! Jeg genkender ikke, at pårørende føler problemerne stærkere. Vi to ser ens på det. Det er mere andre i familien, som har tendens til at se det positivt, sådan det går nok. Vi kom også for se huset her, som er flot! 6 Parkinson Nyt

7 Landsformand Jorry Højer byder velkommen. TEMA: Non-motoriske symptomer Ny undersøgelse: SKJULTE SYMPTOMER GENERER MEST For de fleste, der lever med Parkinson tæt inde på livet, vil det ikke komme som et chok, at Parkinsons sygdom har store konsekvenser for livskvaliteten hos både parkinsonramte og pårørende. Sygdommen viser sig nemlig ikke kun som rystelser og motoriske problemer, men kommer også til udtryk i en række psykiske og non-motoriske symptomer. Dette understreges af en ny omfattende undersøgelse, der sætter fokus på Parkinsons skjulte sider. Undersøgelsen viser også, at de pårørende oplever sygdommen markant værre end de parkinsonramte. Søvnproblemer, personlighedsændringer, besvær med at huske ord og svært ved at følge med i en samtale. De fleste, der lever med Parkinson ved, at parkinsonramte kæmper med meget mere end rystelser og muskelstivhed i dagligdagen. Dette understøttes nu på tydelig vis af den hidtil største danske undersøgelse af de skjulte sider af sygdommen de såkaldte non-motoriske symptomer som Parkinsonforeningen har fået foretaget og præsenterede på en konference den 11. april i anledning af den Internationale Parkinsondag. Flere end parkinsonramte og pårørende har deltaget i undersøgelsen, der tydeligt viser, at de kognitive og skjulte symptomer ved Parkinsons sygdom er mere generende i hverdagen for ramte og pårørende. Halvdelen af de parkinsonramte oplever således problemer med at huske ord, mens fire ud af ti har svært ved at holde koncentrationen under samtaler, og lige så mange har problemer med hukommelsen. Samtidig svarer tre ud af fire parkinsonramte, at de føler sig trætte i løbet af dagen, mens halvdelen har svært ved at holde flere bolde i luften. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført blandt 861 parkinsonramte og 224 pårørende med det formål at undersøge omfanget og konsekvenserne af de non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom. Der blev således indsamlet i alt interviews i perioden marts 2014, primært via . Undersøgelsen er ikke en medicinsk-videnskabelig undersøgelse, men spørgsmålene om symptomer er udformet på baggrund af kategorier og symptomer i Parkinson s Well-being- Map. Spørgeskemaet er desuden blevet prætestet hos parkinsonramte og er blevet kvalificeret af Parkinsonforeningens lægekonsulent Tove Henriksen fra Bispebjerg Hospital. Undersøgelsen er sponsoreret af UCB Nordic og gennemført i samarbejde med Radius Kommunikation. Non-motoriske symptomer fylder mest Generelt oplever de parkinsonramte både motoriske og non-motoriske symptomer (fem af hver slags på top 10), men det er de non-motoriske symptomer, der generer mest. Således er otte ud af 10 symptomer på top 10 over mest generende symptomer non-motoriske symptomer. Top 10 generende symptomer angivet af parkinsonramte Søvnbesvær Øget vandladningstrang (f eks bydende vandladningstrang) Svært ved at sætte i gang/svært ved at flytte fødderne Ændret sexlyst Forstoppelse Træthed i løbet af dagen Smerter i led, arme eller ben Overfladisk søvn / vågner let Offperioder (nedsat bevægelse/kan ikke røre mig i løbet af dagen) Falder ofte i søvn på upassende tidspunkter 45% 43% 42% 42% 41% 41% 41% 41% 40% 51% Af Louise Hjerting Nielsen i samarbejde med Radius Kommunikation Top 10 generende symptomer angivet af pårørende Parkinson Nyt 7 Offperioder (nedsat bevægelse/kan ikke røre sig i 61%

8 TEMA: Non-motoriske symptomer Else Lammers sidder klar yderst på forreste række med ægtefællen ved sin side. Undersøgelsen viser, at de symptomer, der opleves som værende mest generende blandt de ramte, der har oplevet dem inden for den seneste måned, er søvnbesvær (51%), øget vandladningstrang (45%), svært ved at sætte i gang (43%), ændret sexlyst Dertil kommer en række kognitive problemer som f.eks. svært ved at holde flere bolde i luften, svært ved at huske ord og koncentrationsproblemer. Videre viser undersøgelsen, at det er de non-motoriske sympto- (43%) og forstoppelse (42%). Dertil kommer en række kognitive mer, som af de pårørende opleves som værende alvorligst for de- Top 10 generende symptomer angivet af parkinsonramte problemer som f.eks. svært ved at holde flere bolde i luften, svært ved at huske ord Søvnbesvær og koncentrationsproblemer. Øget vandladningstrang (f eks bydende 51% Opmærksomhed/hukommelse 45% vandladningstrang) Tilsvarende Svært ved at sætte blev i pårørende gang/svært ved bedt at flytte om at besvare Problemer med koncentrationen (for eksempel at 42% 43% 27% fødderne miste tråden under en samtale) hvilke symptomer, som de oplevede hos den parkinsonramte og efterfølgende, hvilke af de oplevede 28% 34% Ændret sexlyst 42% Taler langsomt Forstoppelse Glemsomhed/manglende 42% hukommelse 41% symptomer, som ifølge dem generede den parkinsonramte mest. Generelt Træthed oplever i løbet af dagen de pårørende så- 41% Svært ved at huske ord 27% 45% 22% ledes både motoriske Smerter og i led, non-motoriske arme eller ben symptomer 41% Svært ved at fuldføre sætninger 26% hos den parkinsonramte (5 af hver slags på top 10 27% Overfladisk søvn / vågner let 41% over oplevede symptomer), men det er igen de nonmotoriske symptomer, der løbet opleves af dagen) som mest gene- Følelse af forvirring 25% Offperioder (nedsat bevægelse/kan ikke røre mig i 23% 41% Svært at holde flere bolde i luften 48% Falder ofte i søvn på upassende tidspunkter 40% 33% rede for den parkinsonramte (6 ud af 10 på top 10) og som mest alvorlige for den pårørendes relation til Andel der har oplevet symptomet Gene* den parkinsonramte (9 ud af 10). Top 10 generende symptomer angivet af pårørende *Gene udgør andelen af personer, der har oplevet symptomet, som har svaret, at det i meget høj grad eller høj grad har generet dem. Offperioder (nedsat bevægelse/kan ikke røre sig i 61% Svært ved at sætte i gang/svært ved at flytte 61% res relation til den parkinsonramte. De tre mest Fravalg af sociale aktiviteter alvorlige er (mulighed glemsomhed for at og angive manglende flere svar) hukommelse (38%), træthed (29%) og tristhed (29%). Søvnbesvær 61% Træthed i løbet af dagen Familiesammenkomster 58% (fødselsdage, konfirmation, 28% Dykker man dybere 18% ned i tallene i forbindelse (middage, med de kognitive 14% vanskeligheder, angiver hele Forstoppelse Sociale sammenkomster 58% på arbejdsplads 22% Overfladisk søvn - vågner let Sportsarrangementer 58% på arbejdsplads (DHL, 13% 48% af de parkinsonramte 12% eksempelvis, at de i 36% Øget vandladningstrang (f eks bydende 57% Arrangementer løbet med venner af den seneste måned har haft svært ved 12% at holde flere bolde i luften, mens 29% 45% har haft Bevægelser bliver langsommere 56% Arrangementer med ægtefælle/partner 10% svært ved at fuldføre sætninger. 25% Stivhed i kroppen 56% Arrangementer med børn eller børnebørn 10% At særligt de kognitive symptomer har stor 26% Svært ved at fuldføre sætninger 54% Andre sociale aktiviteter - angiv venligst betydning for både 8% parkinsonramte og pårørende, vækker genkendelse hos Tove Henriksen, læ- 56% Jeg har ikke oplevet at den parkinsonramte har 32% De fem symptomer, der af de pårørende opleves som værende gekonsulent i foreningen Ved ikke og overlæge 6% 6% på Neurologisk Afdeling mest generende for den parkinsonramte er: Off-perioder (61%), på Bispebjerg Hospital. Pårørende Tove holdt Parkinsonramte oplæg i forbindelse med lanceringen af resultaterne og hæftede sig blandt andet ved de tal, svært ved at sætte i gang (61%), søvnbesvær (61%), træthed i løbet af dagen (58%) og forstoppelse (58%). der viser, at de pårørende generelt vurderer sygdommen og dens 8 Parkinson Nyt

9 konsekvenser langt værre end patienterne. Derfor bør de inddrages mere i f.eks. dialogen med lægen. Parkinsons sygdom er en alvorlig lidelse, der ikke kun rammer patienterne selv, men også ægtefællerne og resten af familien. Ved at øge opmærksomheden om de usynlige ikke-motoriske symptomer kan vi blive bedre til at adressere og håndtere Parkinsons mange sider og i sidste ende hjælpe patienterne til en højere livskvalitet. I undersøgelsen kan vi samtidig se, at de pårørende generelt vurderer sygdommen og dens konsekvenser værre end patienterne. Det viser, at de pårørende er vigtige i dialogen med lægen, så vi får det bedst mulige billede af sygdommen hos den enkelte patient. Og dermed også det bedste grundlag for behandling, forklarer Tove Henriksen. Fravalg af sociale aktiviteter (mulighed for at angive flere svar) Familiesammenkomster (fødselsdage, konfirmation, Sociale sammenkomster på arbejdsplads (middage, Sportsarrangementer på arbejdsplads (DHL, Arrangementer med venner Arrangementer med ægtefælle/partner Arrangementer med børn eller børnebørn Andre sociale aktiviteter - angiv venligst Jeg har ikke oplevet at den parkinsonramte har Ved ikke Pårørende 17% Pårørende 6% 6% 28% 18% 22% 14% 13% 12% 12% 10% 10% 8% Parkinsonramte sonramte har fravalgt sociale aktiviteter, mens det for de ramte selv blot er 38%, der angiver, at have oplevet det. Her er det værd at være opmærksom på, at de pårørende i undersøgelsen er ikke nødvendigvis pårørende til de parkinsonramte, der også har besvaret spørgeskemaet. Derfor kan de pårørende meget vel have parkinsonramte familiemedlemmer, som er hårdere ramt af sygdommen end gennemsnittet af den parkinsonramte gruppe i denne undersøgelse. Store konsekvenser for sociale relationer og samliv Undersøgelsen viser også, at fire ud af ti parkinsonramte har fravalgt sociale aktiviteter som følge af sygdommen, og for næsten Hverdagsaktiviteter der er svære at klare uden hjælp? Skriveopgaver 56% halvdelen af de ramte har sygdommen haft 37% Åbne flasker og andre 41% konsekvenser for deres seksuelle samvær. 30% Badning 29% Samtidig svarer syv ud af ti ægtefæller og 9% Køre bil 45% samlevere, at sygdommen har ændret deres 21% Cykle 44% ægteskab eller forhold til partneren. 27% Gå tur 32% Ser man på svarene i forbindelse med 21% Påklædning 43% fravalg af sociale aktiviteter, er det tydeligt, at de pårørende respondenter oplever 31% 22% Rengøring 55% Madlavning 50% et markant større fravalg end de parkinsonramte respondenter. 19% 17% Indkøb 45% Således angiver samlet set 62% af de Andet - angiv venligst 31% 18% pårørende, at de har oplevet, at den parkin- Ved ikke 7% Parkinsonramte 25% 29% 26% 32% 36% 56% TEMA: Non-motoriske symptomer Peter Jepsen fra Radius Kommunikation præsenterer undersøgelsens resultater. Parkinson Nyt 9

10 TEMA: Non-motoriske symptomer Samme mønster gentager sig, når det drejer sig om, hvilke hverdagsaktiviteter den parkinsonramte har svært ved at klare uden hjælp. De to hverdagsaktiviteter som flest parkinsonramte skal have hjælp til er skriveopgaver, som 56% af de pårørende og 37% af de parkinsonramte har angivet. Dertil kommer rengøring, som 55% af de pårørende har angivet mod 31% af de parkinsonramte. Igen er det her værd at se på gruppen af respondenter og som Tove Henriksen påpegede i sit oplæg på dagen, er 57% af de parkinsonramte mænd, mens 80% af de pårørende er kvinder. Alene af den grund kan det nemt tænkes, at opfattelsen af behovet for hjælp i hverdagen vil falde ud efter et bestemt mønster, hvor kvinden traditionelt varetager opgaver som madlavning, indkøb og rengøring. Seksuelle ændringer er for mange et tabu, når de fortæller om deres sygdom. Alligevel taler undersøgelsen sit eget tydelige sprog, og 47% af de parkinsonramte, der har en partner, har oplevet, at deres seksuelle samliv har ændret sig, siden de fik konstateret sygdommen. Generelt har 28% af de parkinsonramte oplevet symptomet ændret sexlyst inden for den seneste måned. Samtidig efterspørger både parkinsonramte og pårørende mere viden om sygdommen - 60% af de parkinsonramte angiver således, at de ønsker mere viden om sygdommen; især om behandlingsformer (både medicinske og alternative) og forskning. Tilsvarende ønsker 64% af de pårørende at få mere viden om sygdommen, særligt medicinske behandlingsformer (63%), forskning på området (61%) samt støtteordninger fra kommuner mv. (53%). Vil du vide mere om projektets mange resultater? Alle grafer kan ses i den færdige rapport fra Radius Kommunikation, som kan downloades gratis på Her finder du også en film fra dagen, der samler alle oplægsholdernes vigtigste pointer. I efteråret 2014 vil Parkinsonforeningen i samarbejde med UCB og Radius Kommunikation tillige besøge udvalgte steder i landet og sætte fokus på resultaterne og de non-motoriske symptomer. Første besøg bliver Aalborg, derefter følger Aarhus, trekantsområdet og Odense. Viden om Parkinson En sidste vigtig pointe fra undersøgelsen er, at 25% af de parkinsonramte synes, at det er svært at tale med lægen om de vigtige ting ved Parkinsons sygdom. HVAD VED VI, OM DEM, DER HAR SVARET? Mere end 12% af de danske parkinsonramte har besvaret spørgeskemaet. Derfor giver undersøgelsen et godt og udførligt billede af de danske parkinsonramtes oplevelser, men undersøgelsen kan ikke betegnes som repræsentativ for alle parkinsonpatienter, da de mest syge patienter formentlig ikke har haft mulighed for at svare på spørgeskemaet. Blandt de 861 parkinsonramte, der deltog i undersøgelsen, var 493 mænd (57%), mens 368 var kvinder (43%). Blandt de 224 pårørende var 44 mænd (20%), mens 180 var kvinder (80%). Blandt de pårørende var 70% partner til den parkinsonramte, mens 23% var barn af den parkinsonramte. De resterende var henholdsvis søskende, ven, andre familiemedlemmer, forælder eller tidligere ægtefælle. Om aldersfordelingen blandt de parkinsonramte ved vi, at 148 personer (17%) var op til 59 år, 420 (49%) var mellem år, mens 288 (34%) var over 70 år. Blandt de pårørende var 120 (54%) af respondenterne op til 60 år, 104 (46%) var over 60 år. 30% af de parkinsonramte vurderer at have haft sygdommen i mindre end fire år. 68% vurderer at have haft sygdommen i fire år eller længere. 2% angiver, at de ikke ved det. 46% af de parkinsonramte har taget medicin mod sygdommen i mindre end fire år. 53% har taget medicin mod sygdommen i fire år eller længere. 1% ved ikke. De pårørende i undersøgelsen er ikke nødvendigvis pårørende til de parkinsonramte, der også har besvaret spørgeskemaet. 10 Parkinson Nyt

11 NON-MOTORISKE SYMPTOMER En parkinsonramts oplevelse af problematikken Else Lammers har i flere år levet med parkinsondiagnosen. Den 11. april var hun på talerstolen og fortalte på modig vis om non-motoriske symptomer, som de opleves og overvindes i dagligdagen. Parkinson Nyt har her fået lov til at bringe et uddrag af Elses fine og personlige oplæg. Jeg har Parkinsons sygdom, og det ændrer en persons væremåde. Man må simpelt hen hele tiden tænke på, hvordan man skal klare sig, hvis uheldet er ude, eller der sker noget uforudset. Jeg må gardere mig, så jeg kan afværge de farer, der ligger og lurer. Jeg har travlt, når jeg skal i byen. Jeg skal have min medicin med, vand i flaske, lidt mad til et mellemmåltid, solbriller, ekstra benklæder, lommebog, knæbeskytter, hoftebeskytter, og hvad ved jeg. Man må være forberedt på alt. Man er træt, før man nogensinde kommer af sted og nervøs. For derhjemme kan man overskue situationen. Men skal man være sammen med fremmede mennesker og oven i købet et fremmed sted, så bliver man let konfus og forvirret. Det medvirker til, at man fravælger sociale aktiviteter. Det er så trygt og godt at være derhjemme, men man isolerer sig, og det er den direkte vej til depressionen. Hvad er non-motoriske symptomer egentlig? Vi forbinder som regel Parkinsons sygdom med rysten og bevægelsesproblemer. Men man bliver mere og mere klar over, at der er andre symptomer, der skyldes sygdommen, eller som er afledt af sygdommen. Jeg synes, det er vanskeligt at skelne motoriske fra non-motoriske symptomer. Jeg vil give et par eksempler fra mit ophold på et seminar i Tyskland for nylig: Foruden seminaret var der også udflugt og byvandring og frokost og middag på hoteller og kroer i nabolaget. Vi var en del på farten. Situationen er den, at jeg lige har været på toilettet, tager læbestift på og skal blot dreje læbestiften tilbage og sætte hylsteret på. Hvad sker der? Jeg kan pludselig ikke finde ud af det. Jeg står og fumler med stiften, sætter hylsteret ned over den røde bløde stift og laver et ordentligt hak i den. Jeg vender bunden i vejret på læbestiften, jeg er lige ved at smide det hele ned i tasken, men så meget kan jeg dog sanse, at det ville være forfærdeligt, for så vil hele tasken blive smurt ind i læbestift. Jeg er lige ved at græde. Så kommer en dame og hjælper mig. Hun tager over, får hætten sat på og tørret hele hylsteret af. Jeg kommer til mig selv. Er ulykkelig, men hvad kan jeg gøre? Sige tak? Forklare, at jeg har Parkinson? Er det en reaktion, man kender fra en Parkinsonpatient? Nej, men ikke desto mindre er det sygdommen, der er skyld i miseren. Er det et non-motorisk symptom? Eller er det mangel på kognitiv funktion? Eller hvad? Det oplevedes som et motorisk problem, men sandheden var, at jeg ikke kunne finde ud af at sætte en hætte på et hylster. Det føltes som et kognitivt problem. I en sådan situation er man glad for, at der er nogle mennesker med hjertet på det rette sted, som kommer og hjælper en. Filosoffen og teologen K.E. Løgstrup har sagt det på følgende måde: Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Der er altid et gensidigt afhængighedsforhold mellem mennesker. På samme tur, som jeg omtalte ovenfor, blev vi alle til frokosten placeret på en terrasse, hvor solen skinnede ned fra en blå himmel. Det var ganske dejligt. Men jeg kan ikke tåle for meget sol. Mit lave blodtryk om dagen får et ekstra dyk i varmen. Jeg lagde en serviet oven på hovedet. Det blev observeret af en fra vores selskab, straks kom en herre med en kasket. Den måtte jeg låne. Det ville jeg gerne, men jeg var skamfuld over at jeg ikke havde tænkt på, at jeg burde have haft en kasket med mig. Lidt senere er der livlig snak og aktivitet på terrassen og en rar dame kommer hen til mig. Hun har fået udvirket, at jeg kan få den bedste plads på terrassen med skygge og en let brise. Var jeg skamfuld før, så blev jeg det da nu for alvor. Jeg ville ikke tage den gode mands plads, men der var intet at gøre. Man ville ikke have, at jeg besvimede, og jeg måtte være glad for, at jeg fik en fin plads. Altså måtte jeg flytte og jeg måtte sande en af mine gamle veninders råd til mig: Else, du må lære at tage imod og sige tak. Hermed kommer vi ind på et andet aspekt af K. E. Løgstrups analyse af Menneskers gensidige afhængighed og den etiske TEMA: Non-motoriske symptomer Af Else Lammers Parkinson Nyt 11

12 TEMA: Non-motoriske symptomer DAL LOGOPÆDISK KLINIK Tilbyder Tale-, stemme- & kommunikationsundervisning fordring. Han inddrager et nyt begreb, nemlig urørlighedszonen. Hvad mener han nu med det? Han mener, at alle mennesker er omgivet af en urørlighedszone. Det hører til almindelig høflighed over for voksne, at man respekterer deres urørlighedszone. og ikke går for tæt på. Men, siger han, sådan er det ikke over for børn. Voksne og børn har et andet forhold til hinanden. En lærer kan f.eks. let komme til at overskride den enkelte elevs urørlighedszone og det kan føles som et overgreb på elevens personlighed. Det samme skete for mig. Det føltes som et overgreb. Jeg blev lidt ked af det, for man blev behandlet som et barn, der skulle opdrages. Jeg måtte lære at tænke mig om og få kasketter m.m. med mig, blev der sagt implicit. Men nogle vil nok sige, at jeg skulle tænke mig om, eller at jeg måtte være taknemlig. Det var jeg også, og det var jo rørende med al den omsorg, men jeg oplevede det, som en overskridelse af urørlighedszonen. Siger vi imidlertid ikke altid, at vi skal bryde tabuerne ned og italesætte de emner, som vi har så svært ved at tackle? Jo, Løgstrup hævder, at der er et spændingsforhold mellem urørlighedszonen og talens åbenhed. Der er ikke nogle handleanvisninger. Det er som at bevæge sig fremad på en knivsæg. Og, der står jeg lige nu. Skal jeg bøje mig ind under et tabu eller skal jeg italesætte problemet? Kort sagt: skal jeg fortælle, hvad jeg oplevede på München Hovedbanegård sidste onsdag, eller skal jeg lade være? Jeg må hellere fortælle nu, hvor jeg er begyndt. Det var varmt i München, og jeg havde drukket en del juice. Jeg gik i forretninger - alene - og pludselig fik jeg brug for et toilet. Jeg kunne ikke finde et, gik videre, men det blev værre og værre. Jeg går for langt, tilbage igen, endelig ser jeg skriften Hauptbahnhof. Jeg styrter ind i forhallen. Der står et skilt. Toiletterne befinder sig i den anden ende af ankomsthallen. Af bare skuffelse og nervøsitet begynder jeg at dryppe, Al koncentration er nødvendig. Jeg giver op, eller musklerne giver op. Det føles, som om det er en fremmed, der lukker op for sluserne. Jeg løber, holder frakken sammen, så andre måske ikke kan se de våde bukser. Ud på gaden, over sporvognsskinnerne, ind på hotellet. Ingen ser op, da jeg kommer derind. Er alene i elevatoren. Første sal. Plastickortet frem. I helle. Det var forfærdeligt. Det er ydmygende. I vores kultur kan man ikke gå med våde benklæder. Man er som et barn. Og man bliver betragtet som et barn og dermed som en, der ikke rigtig kan gøre for det. En der ikke har check på sig selv. Og er der noget værre? Nu er det fortalt. Måske kan vi more os over det. For nu er det blevet en historie. Hvordan får vi et livsindhold, selv om vi har non-motoriske symptomer og kognitive vanskeligheder? Hvordan klarer vi patient-pårørende problematikken? Skal vi tale åbent om alting? Skal vi respektere urørlighedszonen? Skal vi se at undgå de farlige spørgsmål? Der rejser sig mange spørgsmål, og der er mange problemer at løse. Men skal hele livet da gå med at øve sig på at leve med Parkinsons sygdom og gøre gymnastik, løbe og danse, tromme og spise sundt, være fornuftig og øve sin stemme, ikke få noget i den gale hals, men synge og afspænde og træne og rette ryggen. Er det livet? Når det lykkes mennesker imellem, er det at sammenligne med kunst. En livskunst. Og det er vel egentlig det, vi er samlet om at finde frem til i dag. Jeg vil slutte med et citat fra den færøske digter William Heinesens bog Laterna magica. Det lyder således: Kirke Værløsevej 38 st.th 3500 Værløse Tlf.: / Vist er verden i mange henseender, ja måske i hovedsagen, begrædelig, og afslutningen i alt fald ofte barsk og bitter nok; men på den lange vej ud til færgestedet og enden sker der mange lystige og lattervækkende ting såvel som skønne og mindeværdige, der låner livet og nuet den varme hjemlighed, der gør det værd at leve og elske. Men nok om det 12 Parkinson Nyt

13 Parkinsonfodbold Kom og vær med MESTERSKAB I PARKINSONFODBOLD Parkinsonforeningen arrangerer Ray Kennedy Cup lørdag den 28. juni 2014 kl i Valby Idrætspark! Vi får blandt besøg af hold fra Sverige og håber, at hold fra resten af Danmark også vil stille op! Fysioterapeut Finn Egeberg Nielsen samt en flok aktive, friske humørfyldte parkinsonramte fodboldseniorer fra København er initiativtagerne til Ray Kennedy Cup, der er en fodboldturnering for parkinsonramte i 7-mandsfodbold Sammen udfordrer og opfordrer vi Sjælland/øerne, Fyn og Jylland, samt Norge og Sverige til hver at stille hold på 10 mand til turneringen - så spiller vi både om det danske mesterskab og det nordiske mesterskab. Der er syv mand på banen af gangen, fri udskiftning og der spilles 2x10 min. Raymond Kennedy (født 28. juli 1951) er en tidligere engelsk fodboldspiller, der har spillet i Arsenal og Liverpool i 1970 erne. Den 3. maj 1971 vandt Ray Ligaen sammen med Arsenal, der dermed var Champions for første gang siden Et par dage senere vandt holdet FA Cup. Ray var topscorer i og igen i og skiftede til Liverpool i Han har også spillet 17 kampe for England. Han blev pensioneret i 1984 i en alder af 32 år på grund af Parkinsons sygdom. Program for dagen 14.30: Vi mødes og derefter omklædning : Velkomsttale ved Bjarne Andersen, der selv spiller parkinsonfodbold : Info ved turneringleder Finn Egeberg Nielsen : Kampe og præmieoverrækkelse ved Finn Egeberg Nielsen samt forfriskninger - øl og vand : Spisning for dem, der har tilmeldt sig dette arrangement. Spillested Fremad Valby Julius Andersens vej København SV. Vi afslutter dagen med fælles spisning og hygge kl Prisen pr. deltager er kun 165 kr. for dette, mens deltagergebyret er 300 kr. pr. hold. Vil du være med? Ring eller skriv til Fysioterapeut Finn Egeberg Nielsen på telefon eller Parkinson Nyt 13

14 Forskningsprojekt Kan ELEKTROMAGNETISKE FELTER hjælpe parkinsonramte? Af Anne Sofie Bøgh Malling, videnskabelig assistent og Bo Mohr Morberg, læge Holdet bag forskningsprojektet. Fra venstre ses professor i psykiatri Per Bech; overlæge, dr.med., neurolog Ole Gredal; lektor, ph.d i humanfysiologi Bente Rona Jensen; lektor, overlæge i neurologi Lene Wermuth; videnskabelig assistent Anne Sofie Malling og læge, ph.d-studerende Bo Mohr Morberg. I et spændende nyt forskningsprojekt, støttet af Den A. P. Møllerske Støttefond, undersøges om behandling med elektromagnetiske felter kan mindske de symptomer, der plager parkinsonramte. Ideen til forskningsprojektet Overlægerne i neurologi Lene Wermuth og Ole Gredal, der har taget initiativ til forskningsprojektet, lavede i 2006 et pilot-projekt, hvor en lille gruppe parkinsonramte gennem 5 uger fik daglig behandling med elektromagnetiske felter på hovedet. Behandlingen viste sig at havde en positiv effekt på projektdeltagernes livskvalitet, hvorfor der nu ønskes gennemført en mere grundig undersøgelse med mange flere parkinsonramte. Professor i psykiatri Per Bech, der også er en af initiativtagerne til forskningsprojektet, har vist at behandling med elektromagnetiske felter kan hjælpe depressive personer, der ikke kan bedres med almindelig anti-depressiv medicin. Mange af disse personer har oplevet en forbedring af en række symptomer, der også ofte opleves af parkinsonramte heriblandt træthed, manglende initiativ, koncentrationsforstyrrelser og søvnforstyrrelser. Formålet med det nyopstartede forskningsprojekt er at undersøge på en stor gruppe parkinsonramte, om behandlingen med pulserende elektromagnetiske felter har en generel effekt på projektdeltagernes sygdomsbillede, livskvalitet, depressionssymptomer, kognitive - og motoriske funktion. Hvad gør de elektromagnetiske felter? Behandling med pulserende elektromagnetiske felter udsendt 14 Parkinson Nyt

15 Forskningsprojekt Vurdering af behandlingseffekten For at vurdere om behandlingen har nogen effekt på Parkinsons sygdom laves før og efter behandlingsperioden vurderinger af forsøgsdeltagernes sygdomsbillede, livskvalitet, depressionssymptomer og kognitive funktion, ligesom der også udføres forskellige fysiske test, der relaterer sig til balance og gangkapacitet. Testene foregår i det nybyggede Handicaporganisationernes Hus i Taastrup, hvor også Parkinsonforeningen holder til, samt på Neurologisk afdeling ved Odense Universitetshospital. Læge Bo Mohr Morberg demonstrerer hjelmen med de syv spoler, der genererer de elektromagnetiske felter. tæt på hovedbunden er en metode til at stimulere hjernecellerne på. Vi omgiver os til dagligt med mange elektriske apparater, der skaber elektromagnetiske felter. Det unikke ved de elektromagnetiske felter, som hjernen udsættes for under behandlingen, er dels den styrke, felterne har, og dels den frekvens, de udsendes med. De elektromagnetiske felter opfanges af små proteiner i vores hjerneceller, der fungerer som en slags antenner. Når proteinerne aktiveres af de elektromagnetiske felter, skaber de små elektriske strømme inde i vores hjerneceller. Disse strømme ligner de strømme, der skabes, når hjernecellernes proteiner aktiveres naturligt. På denne måde kan de elektromagnetiske felter kunstigt sætte naturlige processer i gang inde i cellerne. I forsøg lavet på forsøgsdyr og i isolerede celler har behandlingsmetoden vist sig at kunne forbedre nogle af de forhold, der beskytter hjernecellerne og skaber mulighed for at hjernecellerne kan præstere bedre en slags bodybuilding af hjernecellerne. Behandling hjemme i stuen Behandlingen foregår i deltagerens hjem med en hovedhjelm indeholdende syv spoler, der genererer de elektromagnetiske felter. Til hjelmen hører et lille betjeningspanel, hvorfra behandlingen sættes i gang. Hver dag gennem 8 uger skal deltagerne sidde med hjelmen på i 30 minutter mens de læser, ser fjernsyn, hører radio, strikker, gætter kryds og tværs eller bare slapper af. Forsøget er et placebokontrolleret forsøg, hvor kun halvdelen af deltagerne rent faktisk får en behandling, når de har hjelmen på og apparatet er tændt. Fordi de genererede strømme er så små, kan man ikke mærke, om man får behandling eller ej, og hverken forsøgsdeltagerne selv eller de forsøgsansvarlige ved, hvem der får hvilken behandling (aktiv eller ingen behandling). Når undersøgelsen er afsluttet, sammenlignes resultaterne fra de to grupper. Vil du vide mere? Projektet er forankret på Odense Universitetshospital, med Den A. P. Møllerske Støttefond som hovedsponsor. Personer med idiopatisk Parkinson sygdom kan deltage. Der afholdes jævnligt informationsmøder både i Odense og i Københavnsområdet, hvor man kan høre mere om projektet. Er du interesseret i at vide mere, er du velkommen til at kontakte gruppen bag projektet på Billedtekst KAPITEX Verdenspremiere på digital VoxAmp stemme forstærker Programmet i stemmeforstærkeren tilpasser sig til den tale den udsættes for. Da lyden gengives digitalt opfattes den som ægte, dvs. tæt på egen stemme. 3W effekt, op til 80 db Normal og hviske mode Mikrofon fastgøres bag øret. Opladeren kan tilsluttes el nettet, computer eller cigarettænder i bil og båd. Bæres i snor om halsen eller ved clips i bælte. Scandinavien Specialist i Laryngectomeredes og Tracheostomeredes luftveje Tilbehør til VoxAmp Standard mikrofon Hovedsæt mikrofon Ekstra mikrofon Gooseneck mikrofon Ønsker du mere information, så ring eller skriv til Claus Gerløv. Kapitex Scandinavien Lokesvej Køge Tlf Fax Parkinson Nyt 15

16 Digitalisering Hjælp til DIGITAL POST Fra 1. november 2014 skal alle borgere, der kan, modtage deres post digitalt. Det betyder, at du ikke længere får breve fra de offentlige myndigheder på den almindelige måde, men at du i stedet får din post elektronisk. Der er dog stadig hjælp at hente for dig, der har vanskeligt ved at bruge internettet - eksempelvis på grund af en funktionsnedsættelse som følge af Parkinson. Digital Post fra offentlige myndigheder er den samme slags breve, som du allerede modtager i din fysiske postkasse fra f.eks. kommunen, sygehuset eller SKAT. Det kan være patientindkaldelser, synsindkaldelse eller forskudsopgørelsen. Private virksomheder, som forsikringsselskaber og banker, sender også digital post til deres kunder. Her kan det være f.eks. opgørelser eller kontoudtog. Forskellen fra traditionel papirpost og en er, at Digital Post skal modtages og læses på en sikker hjemmeside på internettet. Der er dog stadig hjælp at hente for dig, der har vanskeligt ved at bruge internettet og Parkinsonforeningen har her samlet et kort overblik over de muligheder, der findes. I septembernummeret vil du kunne finde endnu flere oplysninger. Du kan give andre rettighed til at læse din digitale post Du kan give en anden, f.eks. et familiemedlem, adgang til at læse din digitale post fra det offentlige for dig, hvis du ikke selv har mulighed for det. Læseadgang til din digitale post kan være en god løsning for både dig og dine pårørende. Dog er det vigtigt at huske, at det overordnet er dit ansvar, at den post, der kommer, bliver læst. Hvis du har brug for hjælp til at lære internettet at kende, kan du kontakte: Dit lokale bibliotek, Ældre Sagen, Danske Seniorer, Telecentre-Danmark, din lokale aftenskole (AOF, DOF, FOF, LOF, NETOP), Faglige Seniorer eller den boligsociale projektleder, hvis du bor i en almen boligafdeling med et boligsocialt projekt. Fritagelse Hvis du ikke er i stand til at modtage posten digitalt, kan du blive fritaget, hvis du opfylder mindst en af fritagelsesgrundene. Fritagelse er mulig fra 1. marts Du kan blive fritaget fra at modtage Digital Post fra det offentlige, hvis du eksempelvis ikke har adgang til en computer med tilstrækkelig internetforbindelse i dit hjem eller opholdssted, har en har en fysisk eller kognitiv funktionsnedsættelse, som hindrer dig i at modtage post digitalt eller har praktiske vanskeligheder ved at skaffe NemID. For at blive fritaget fra at modtage Digital Post fra det offentlige skal du kontakte din lokale borgerservice. Her får du en blanket, hvor du skriver under på, at du lever op til mindst én af fritagelsesgrundene. Du vil blive bedt om at vise legitimation. Du kan få en skriftlig kvittering på, at du er fritaget fra at modtage Digital Post fra det offentlige. Du kan også bede andre fritage dig på dine vegne ved brug af en fuldmagt, som kan fås i borgerservice. Fritagelse fra Digital Post fra det offentlige omfatter ikke lønsedler fra staten og meddelelser i Digital Post i forbindelse med ansøgning om SU. Hvis du ønsker at blive fritaget fra at modtage f.eks. meddelelser om SU i Digital Post, skal du rette henvendelse til SUmyndighederne. Fritagelse er som udgangspunkt tidsbegrænset. Nogle af fritagelsesgrundene, f.eks. manglende adgang til computer med tilstrækkelig internet i hjemmet, kan være midlertidige. Derfor får du som udgangspunkt en fritagelse fra Digital Post, som varer fra registreringsdatoen til den 1. november i det 2. kalenderår efter registreringen. Det fremgår af kvitteringen for fritagelsen, hvilken dato fritagelsen udløber. Derudover vil du blive underrettet i god tid, inden fritagelsen udløber. Herefter er det dit ansvar at blive fritaget på ny, hvis grunden til, at du blev fritaget i første omgang ikke er ændret, eller andre grunde er opstået. Permanent fritagelse Du kan blive fritaget permanent, hvis det står klart for medarbejderen i borgerservice, at du ikke bliver i stand til at modtage posten digitalt, f.eks. pga. handicap, demens eller andet, som efter al sandsynlighed ikke vil ændre sig. Kilde: Borger.dk 16 Parkinson Nyt

17 Reck Viva2_Parkinson Forskning viser at bevægelse med meget hurtige omdrejninger kan reducere parkinsonsymptomer, såsom stivhed og rystelser. Ved at træne flere gange om ugen, kan man opnå markant højere funktionsniveau, så som: Øget ganghastighed Længere skridtlængde Bedre balance Mere opret gang mere medsving med armene under gang. Viva2_Parkinson giver mulighed for passivt at blive bevæget med op til 90 omdrejninger pr. minut. Kontakt vores kundeservice for yderligere information Tel: Parkinson Nyt 17

18 Arvelighed Dansk forskning om ARVELIGHED støttes af Michael J. Fox Af Louise Hjerting Nielsen For tredje gang på 6 måneder støtter Michael J. Fox-fonden (MJFF) dansk parkinsonforskning hos Lundbeck. Denne gang donerer fonden 3,5 millioner kroner til forskning i en specifik ændring i genet LRRK2. Ved at undersøge rollen af en mutation i genet LRRK2 håber Lundbecks forskere på at kunne identificere såkaldte biologiske markører for sygdommen og dermed bane vejen for en tidligere diagnose af patienter, som ikke har en arvelig form for sygdommen. Med dette projekt håber vi på at kunne bekræfte hypotesen om LRRK2 s rolle i ukendte oprindelser til Parkinsons sygdom. Det ville gøre det muligt for os at fremskynde arbejdet hen imod biomarkører og specifikke behandlinger, der er rettet imod dette gen, hvilket har potentiale til at bane vejen for nye og bedre behandlinger af Parkinsons sygdom, udtaler Lundbecks forskningsdirektør, Kim Andersen, i en pressemeddelelse. Vi er stolte af denne anerkendelse fra MJFF og meget glade for at arbejde sammen med fonden og dens netværk om at fremme videnskaben på dette vanskelige, men vigtige område. Hvis det lykkes, kan denne forskning hjælpe os til at ændre livet for mange patienter med Parkinsons sygdom i fremtiden. Om arvelighed og LRRK2 Mange med Parkinson i familien interesserer sig for arv og genetik i forbindelse med sygdommen. Parkinsonforeningens lægekonsulent fortæller i den forbindelse, at jo ældre man er, når symptomerne på Parkinsons sygdom starter, jo mindre risiko er der for, at det drejer sig om en arvelig udgave. Generelt siger man dog, at risikoen for at få Parkinsons sygdom i befolkningen er 2 procent. Risikoen stiger til 5 procent, hvis der er en førstegradsslægtning med sygdommen, og til procent, hvis der skulle være to førstegradsslægtninge med sygdommen. En førstegradsslægtning er en forælder, søskende eller barn. Parkinson Nyt har tidligere bragt en artikel af Lena Hjermind, læge, phd., der så nærmere på spørgsmålet. I artiklen skrev Hjermind blandt andet, at man siden Parkinsons sygdom blev beskrevet for snart 200 år siden, har bemærket, at der i visse befolkningsgrupper og i nogle slægter er flere med Parkinsons sygdom end forventet. Først i 1990 blev det dog endelig bevist, at forandring i vores arveanlæg (gener) kan forårsage Parkinsons sygdom. I to store italienske familier og senere tre græske fandt forskere forandring i det samme gen hos personer med Parkinsons sygdom i 4 på hinanden følgende generationer. Familierne havde forskellige forandringer (mutationer), men resultatet var det samme, nemlig fejl i oversættelsen af den genetiske kode. Genet (Park1), oversættes til et protein, kaldet alfa-synuclein, som er afgørende i transport og omsætning af dopamin i hjernen; således at fejl i alfa-synucleindannelsen forårsager Parkinson hos disse familier. Parkinsons sygdom forårsaget af mutation i Park1 er imidlertid sjælden og giver symptomer allerede fra års alderen. Senere er der fundet flere områder i arvemassen, hvor mutation i mere eller mindre sjældne tilfælde kan forårsage Parkinsons sygdom, og vi kender nu i alt 13 gener og genområder, kaldet Park1 til Park13. Nogle af disse, f.eks. Park2, arves såkaldt vigende, dvs. man skal have et gen med mutation fra begge forældre for at blive syg, mens personer med mutation på kun det ene af vores to gener (forældre og børn af personer med PS) ikke selv kan blive syge, men er såkaldte bærere. En enkelt, Park12, arves kønsbundet, og andre arves som Park1 med såkaldt dominant arvegang, hvor mutation i et gen er nok til sygdom og der derfor ikke springes generationer over. Park8-genet, der oversættes til et protein kaldet LRRK2, bør fremhæves, både fordi mutation i dette menes at være hyppigere årsag til Parkinsons sygdom end de øvrige Park-gener, og da start af sygdom samt senere symptomer kan ligne klassisk Parkinson til forveksling. Nogle sygdomsfremkaldende mutationer er også fundet personer med ikke-familiær Parkinson, selv om arvegangen er dominant. Den eksakte funktion af LRRK2 er endnu ikke kendt, men proteinet menes at være vigtigt for at forebygge celletab i hjernen. Lena Hjerminds artikel om arvelighed kan læses i sin fulde længde på 18 Parkinson Nyt

19 RÅDGIVNING Lægekonsulent Som medlem af Parkinsonforeningen kan du benytte dig af foreningens lægekonsulent Tove Henriksen, der svarer på spørgsmål om Parkinsons sygdom Træffetid hver torsdag kl på telefon Parkinsonkoordinator Rådgivning xxx Atypisk Parkinsonisme Har du spørgsmål om de atypiske parkinsonsygdomme (MSA, PSP, CBD eller DLB) kan du kontakte sygeplejerske Anders Clausen. Dette tilbud gælder både medlemmer, fagpersoner og ikkemedlemmer. Træffetid hver torsdag kl på telefon Fysioterapeut Har du spørgsmål om fysioterapibehandling af parkinsonramte kan Parkinsonforeningen tilbyde vejledning ved fysioterapeut Finn Egeberg Nielsen. Træffetid hver torsdag kl på telefon Socialrådgiver Hvis du har spørgsmål om sociale ydelser, lovstof, sager om støtte, forsikringsspørgsmål mv., kan du kontakte foreningens to socialrådgivere Kirsten Hoff og Lis Larsen. Træffetid hver onsdag og torsdag kl på telefon , e-post: eller Sygeplejekonsulent Som medlem af Parkinsonforeningen kan du også benytte dig af foreningens sygeplejekonsulent, der svarer på spørgsmål om Parkinsons Sygdom. Rådgivningen varetages af tidligere chefsygeplejerske, Ulla Buhl. Træffetid torsdag kl på telefon Logopæd/talepædagog Har du spørgsmål om stemme- og taleproblemer kan du ringe til logopæd Diana Holm, der rådgiver om taleundervisning og kan vejlede dig, hvis du er i tvivl om du skal have undervisning. Træffetid hver tirsdag kl på telefon Parkinson Nyt 19

20 Duodopagruppen DUODOPAGRUPPEN et netværk for brugere og andre interesserede Duodopagruppen er en netværksgruppe under Parkinsonforeningen for duodopabrugere og deres pårørende. Gruppen arrangerer et årligt møde med foredrag af faglige eksperter på området og med erfaringsudveksling blandt gruppens medlemmer. Desuden understøtter Duodopagruppen mere uformel kontakt mellem medlemmerne. Det sidste møde blev afholdt i april og næste møde planlægges i foråret Duodopagruppens fundament er en landsdækkende telefonliste med navne, adresser og telefonnumre på duodopabrugere og pårørende. Gennem listen kan vi altid komme i kontakt med hinanden, få gode råd, støtte og idéer til at håndtere hverdagen med duodopabehandling. Listen uddeles kun til gruppens medlemmer. Man behøver ikke at være meldt ind i Parkinsonforeningen for at deltage i gruppens aktiviteter. Nye medlemmer er yderst velkomne, både jer, som allerede er i behandling med duodopa og jer, som har fået det tilbudt og måske har brug for at spørge en erfaren bruger til råds inden beslutningen tages. Ring eller send en til en af Duodopagruppens kontaktpersoner for at høre nærmere. Hold også øje med opslag her i Parkinson Nyt. Duodopagruppens kontaktpersoner træffes bedst torsdage mellem kl og kl De er: Leif Klarskov, duodopabruger siden 2011, tlf Ejner Schmidt, pårørende, tlf Lise Arnecke, pårørende, tlf Om duodopabehandling Ved pumpebehandling med duodopa gives parkinsonmedicinen direkte i tolvfingertarmen som en konstant infusion fra en sonde, der er tilknyttet en pumpe. Pumpen bæres i en lille taske, der kan spændes om livet, hænges om halsen eller sættes i et skulderhylster. De første danske brugere fik duodopapumpen i september I dag er der over 100 duodopabrugere i Danmark. 20 Parkinson Nyt

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

protein nedbrydnings defekt foreningen Årsberetning 2011 Her er vi... cyberspace

protein nedbrydnings defekt foreningen Årsberetning 2011 Her er vi... cyberspace PND protein nedbrydnings defekt foreningen Årsberetning 2011 Her er vi... cyberspace Generalforsamling 2011 4 5 6 7 8 Indhold madlavningskursus Samarbejde med PKU Generalforsamlingen 2011 Sjældne Diagnoser

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Patientstøtterne Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 26 Røde Korsafdelinger har patientstøtter... 4 Patientstøtter er til stede på mange forskellige sygehusafdelinger...

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

REFERAT. Hovedbestyrelsesmøde Den 3. maj 2014 kl. 10.00-16.00 Lokale Viborg, Handicaporganisationernes Hus. Deltagere. København & Frederiksberg kreds

REFERAT. Hovedbestyrelsesmøde Den 3. maj 2014 kl. 10.00-16.00 Lokale Viborg, Handicaporganisationernes Hus. Deltagere. København & Frederiksberg kreds REFERAT Hovedbestyrelsesmøde Den 3. maj 2014 kl. 10.00-16.00 Lokale Viborg, Handicaporganisationernes Hus Deltagere Jorry Højer Erling Olsen Karen Kisling Gudrun Johansen Hans Jørgen Munkholm Momme Knudsen

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06. Den største frygt om pædofiliskræk og forebyggelse Konference Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Den største frygt om pædofiliskræk

Læs mere

Vejledning til hjælp med Digital Post

Vejledning til hjælp med Digital Post Vejledning til hjælp med Digital Post 2014 1 2 1. november 2014 skal alle borgere over 15 år som udgangspunkt kunne modtage digital post fra det offentlige. Som it-frivillig i Ældre Sagen vil du formentligt

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Skjulte handicap efter hjerneskade

Skjulte handicap efter hjerneskade Skjulte handicap efter hjerneskade GODE RÅD TIL HJERNESKADEDE OG PÅRØRENDE HJERNESKADECENTRET BOMI PRAKTISKE RÅD TIL DIG OG DINE PÅRØRENDE Med denne folder henvender vi os først og fremmest til hjerneskaderamte

Læs mere

Indsamling ved folketingsvalget

Indsamling ved folketingsvalget Indsamling ved folketingsvalget Folketingsvalget nærmer sig med hastige skridt. I kan lige nå at tilmelde jer som indsamlere. Frist er onsdag den 10. juni Flere af jer har samlet ind ved tidligere kommunal-

Læs mere

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876

Læs mere

Nyheder fra Titanparken September/Oktober 2014

Nyheder fra Titanparken September/Oktober 2014 Nyheder fra Titanparken September/Oktober 2014 Efteråret er ved at nærme sig, og det er derfor tid til et nyt nyhedsbrev. Nyhedsbrevet udkommer hver 2. måned og vil informere beboerne om nyheder fra Titanparken,

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

I vores års-beretning her fortæller vi om, hvad vi har lavet fra år 2011 til sommeren i år 2012.

I vores års-beretning her fortæller vi om, hvad vi har lavet fra år 2011 til sommeren i år 2012. - - I vores års-beretning her fortæller vi om, hvad vi har lavet fra år 2011 til sommeren i år 2012. På side 2 starter vi med at fortælle, hvem vi er. På side 5 fortæller vi om de emner, vi arbejder med.

Læs mere

PARKINSON EXPRESSEN PARKINSONFORENINGEN BORNHOLM April kvartal 2013

PARKINSON EXPRESSEN PARKINSONFORENINGEN BORNHOLM April kvartal 2013 PARKINSON EXPRESSEN PARKINSONFORENINGEN BORNHOLM April kvartal 2013 PARKINSON-EXPRESSEN April kvartal 2013 Oplag: 165 REDAKTION: Bent Folkmann Fabrksvej 4 3700 Rønne 56 97 44 79 jbfolkmann@mail.dk Husk

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Aktiviteter og arrangementer

Aktiviteter og arrangementer Det er forår og derfor tid til et nyt nyhedsbrev. Nyhedsbrevet vil udkomme hver 2. måned og vil informere beboerne om nyheder fra Titanparken, nyt fra Den Sociale Vicevært, Informationer fra Ejendomskontoret,

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Information om Helle og Karl Meyer Opgaven finder sted i hjemmeplejen, hvor I sammen skal besøge datteren Helle Meyer og faderen Karl Meyer. De har kun haft hjælp

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med?

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med? Modul 2 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct X 1. Hvor mange penge har Simon med? 387 kr. 300 kr. 298 kr. 2. Hvor meget vandt Fredericia? 31-26 29-28

Læs mere

Nyhedsbrev. BEDRE PSYKIATRI Aarhus

Nyhedsbrev. BEDRE PSYKIATRI Aarhus nummer 3 Nyhedsbrev September 2013 Kristian Buhr Formand Nu må vi nok erkende, at sommeren er ovre for i år. Vi kan se tilbage en rigtig dejlig sommer med megen sol og kun meget lidt regn. I august og

Læs mere

Nyhedsbrev. Det nye Mobile, Omsorgs & Aktivitetsteam. Frivillig Samråd Mors. I dette nummer: Nyhedsbrev 2, juni 2014

Nyhedsbrev. Det nye Mobile, Omsorgs & Aktivitetsteam. Frivillig Samråd Mors. I dette nummer: Nyhedsbrev 2, juni 2014 Nyhedsbrev Frivillig Samråd Mors Det nye Mobile, Omsorgs & Aktivitetsteam I dette nummer: Det Mobile Omsorgs & Aktivitetsteam på Mors Hjerneskadeforeningen - hvad er en hjerneskade? En dejlig eftermiddag...

Læs mere

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI AEU-2 SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM DIN EPILEPSI

Læs mere

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

FAKTAARK DIGITAL POST BORGERNE VERSION 1-2014. fra det offentlige til FAKTAARK

FAKTAARK DIGITAL POST BORGERNE VERSION 1-2014. fra det offentlige til FAKTAARK FAKTAARK DIGITAL POST fra det offentlige til BORGERNE VERSION 1-2014 Indholdsfortegnelse FAKTAARK... 1 DIGITAL POST... 1 fra det offentlige... 1 til... 1 BORGERNE... 1 VERSION 1-2014... 1 DIGITAL POST

Læs mere

Lær IT på biblioteket

Lær IT på biblioteket Lær IT på biblioteket Program for forår 2014 Kik ind i bibliotekets IT-værksted på eller på. Her kan du få hjælp til at komme videre. Og du kan møde andre begyndere. Filmstriben- hvad er det? Hvordan bruger

Læs mere

Sygeplejekonference. Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske!

Sygeplejekonference. Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske! Sygeplejekonference Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker 3. 4. juni 2015 på Hotel Koldingfjord Tema: Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske!

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

Ordblinde/Dysleksiforeningen i Nordjylland ORDSTIKKEN MARTS 2015. side 1

Ordblinde/Dysleksiforeningen i Nordjylland ORDSTIKKEN MARTS 2015. side 1 Ordblinde/Dysleksiforeningen i Nordjylland ORDSTIKKEN MARTS 2015 side 1 Amtsforeningens bestyrelse: Formand: Kasserer: Søren Nielsen Indutrivej 1 9640 Farsø tlf.: 2340 3690 sn.farsoetaxi@gmail.com Jytte

Læs mere

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Janus Rosa laver en kort introduktion af projektet det er rigtig spændende for os at høre om dine erfaringer

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

December 2010 7. årgang, nr. 11

December 2010 7. årgang, nr. 11 Der er kommet nye billeder i nogle af vores fotomapper på reolen. Indtil videre kan man nu nyde og evt. genopleve de gode minder fra: December 2010 7. årgang, nr. 11 Fristedet Valby Søndergade 2 2630 Taastrup.

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Susanne Ohrt og Lene Poulsen. at være Pårørende til en parkinsonramt

Susanne Ohrt og Lene Poulsen. at være Pårørende til en parkinsonramt Susanne Ohrt og Lene Poulsen at være Pårørende til en parkinsonramt formål Parkinsonforeningen har udarbejdet denne pjece for at støtte pårørende, der ligesom den parkinsonramte er blevet kastet ud i en

Læs mere

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter Esbjerg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-7 Foredrag 8 Kurser 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? så bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife DELTAGERINFORMATION Information om projektet EsoLife En spørgeskemaundersøgelse om operation for kræft i spiserøret og helbredsrelateret livskvalitet VIL DU DELTAGE I ET VIDENSKABELIGT PROJEKT? I det følgende

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Den 2. April 2015 Referat af generalforsamling i EIF Håndbold den 25.3.2015 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning Aktiviteter:

Den 2. April 2015 Referat af generalforsamling i EIF Håndbold den 25.3.2015 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning Aktiviteter: Den 2. April 2015 Referat af generalforsamling i EIF Håndbold den 25.3.2015 Til stede fra bestyrelsen: Linnea Christensen (afgående formand), Susanne Skarby (kasserer), Peter Rask, Anne Erben. Afbud fra

Læs mere

Referat Kampagneudvalget

Referat Kampagneudvalget Referat Kampagneudvalget Dato: 16. september 2014 Tid: Kl. 17.00 Sted: Sekretariatet i Vanløse Til stede: Bent, Malene, Justin, Niels, Maria og Karina (referent) Afbud: Marie Dagsorden 1. Godkendelse af

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Hjerneskadeforeningen Vestsjælland

Hjerneskadeforeningen Vestsjælland Hjerneskadeforeningen Vestsjælland Hjerneskadeforeningen Vestsjælland kan med glæde og stolthed fortælle, at vi har modtaget Handicapprisen 2014 uddelt af Handicaprådet i Sorø Nyhedsbrev Januar 2015 Aktivitetskalender

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Parkinsonforeningen Nordsjællandskredsen. August 2011. Nr. 3. Medlemsinfo

Parkinsonforeningen Nordsjællandskredsen. August 2011. Nr. 3. Medlemsinfo Parkinsonforeningen Nordsjællandskredsen August 2011. Nr. 3. Medlemsinfo Kredsbestyrelsen Indhold: Adresser, mail og telefon på side 19. Leder: 3 Ansvarshavende: Ole Maymann Psykologisk møde 6 Redaktion:

Læs mere

34. årgang, september 2014 nr. 3

34. årgang, september 2014 nr. 3 34. årgang, september 2014 nr. 3 Københavns solbeskinnede gader og parker dannede i maj rammen om den tredje danske Parkinson Unity Walk. Hvad skal man spise, når man har Parkinson? Ny brochure om kost

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen Vandladnings problemer og polio Lise Kay, Anne Marie Eriksen Kontrol af kroppens funktioner Blærens dobbelt funktion Vandladnings symptomer Start besvær Bydende vandladnings trang Slap stråle Mangelfuld

Læs mere

INFOMØDE OM DIGITAL POST FOR IT- UNDERVISERE

INFOMØDE OM DIGITAL POST FOR IT- UNDERVISERE INFOMØDE OM DIGITAL POST FOR IT- UNDERVISERE HVAD ER DIGITAL POST? Digital Post er en fællesoffentlig postkasse, som alle offentlige myndigheder kan sende digital post til Med edag3 (1. november 2010)

Læs mere

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 nr 9 - september 2013 Helenenyt Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 Ansvarshavende: Maj Greifenstein tlf: 29347195 eller 39105651 email:

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation Vi anmoder dig hermed om at deltage i forskningsprojektet Søvn og Velvære (SOV), som udføres af Enhed for Psykoonkologi og

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Det digitale samfund et demensvenligt samfund?

Det digitale samfund et demensvenligt samfund? Symposium 2: Det digitale samfund et demensvenligt samfund? Paneldebat med: Kirsten Dyrborg, Ældre Sagen Else Hansen, Alzheimerforeningen Ingrid Stokholm Lauridsen, Ældresagen Sarah E. Hvidberg, Nationalt

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

med Hjerneskadeforeningen og Vestsjælland

med Hjerneskadeforeningen og Vestsjælland Hjerneskadeforeningen Vestsjælland Billedet er fra "En anderledes handicapkonference" med Hjerneskadeforeningen og DFDS. Billedet er fra Oslo i maj 2013. Nyhedsbrev Januar 2014 Aktivitetskalender 1. kvartal

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Guide: Undgå at økonomien ødelægger parforholdet

Guide: Undgå at økonomien ødelægger parforholdet Guide: Undgå at økonomien ødelægger parforholdet Økonomien giver knas i næsten hvert andet parforhold. Vi bliver især irriterede, hvis partneren lukker øjnene for de økonomiske realiteter Af Louise Kastbjerg,

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. OPGAVER TIL Livet går så hurtigt NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. Tal i grupper om jeres egne

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

Dansk Parkinsonforening

Dansk Parkinsonforening Kredsbestyrelse: Formand: Ejner Schmidt, Vestergade 12, 6240 Løgumkloster. Tlf. 7474 3670 2752 3670 eks-eks@webspeed.dk Næstformand: Erik Kragh, Møllepold 26, 6200 Åbenrå Tlf. 7462 5091 2176 7291 kragh26@youmail.dk

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan efterår 2013

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan efterår 2013 Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n Aktivitetsplan efterår 2013 1 indhold 3-4 Faste tilbud 5 Foredrag 6-8 Temamøder 9 Kurser 10 Hjertebilen, uderådgivning 11 Lad dig inspirere 12 Nyheder Bliv gratis medlem

Læs mere

PARKINSON EXPRESSEN PARKINSONFORENINGEN BORNHOLM Januar kvartal 2012

PARKINSON EXPRESSEN PARKINSONFORENINGEN BORNHOLM Januar kvartal 2012 PARKINSON EXPRESSEN PARKINSONFORENINGEN BORNHOLM Januar kvartal 2012 PARKINSON-EXPRESSEN Januar kvartal 2012 Oplag: 150 REDAKTION: Bent Folkmann Fabrksvej 4 3700 Rønne 56 97 44 79 jbfolkmann@mail.dk Husk

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere