VESTHIMMERLANDS GYMNASIUM & HF

Transkript

1 VESTHIMMERLANDS GYMNASIUM & HF

2 VESTHIMMERLANDS GYMNASIUM & HF

3 Indhold Indhold... 2 Forord... 3 Set i bakspejlet... 4 Eksamensprojekt i billedkunst kbh Hamborg tur/retur London q i multikulturens højborg Masterclass i ulvetider Overlap Hvad finder man når man farer vild i Budapest? Et CO 2 menius-projekt Det var kattens AT-rejse til Hamborg Om årets musik November blev præget af valg Madkunst Folkedrabsdag Udfordringer til sprogtalenter VHG Indsamlingsshow TAK Vagtskifte på VHG Så var der skolefest Tiltrædelsestale m i Kroatien Flotte sportspræstationer af VHG-elever Varieret fællestimeprogram Spiluniversets muligheder s i Trapani Feltstudie Rusland k i Dublin x i Barcelona a i Wien Det Europæiske Akademi Ötzenhausen Surrealisme i bk Sundhedsprojekt Forårskoncerten 2014 på VHG HEBE Film-galla Grøn profil på VHG Personaleoplysninger Redaktør: Jørgen Jørgensen Fotos: H.C. Harder, Ejlif Holle Jørgensen, Torsten Hansen, Trine Madsbøll, Morten Severin, Mads Ilsøe, Per Fleder, Ralf Leimbeck, Anne Becher, Pernille Olesen, Ulla Silfverberg Andreasen, Jane Kirstine Laustsen, Marie-Jeanne Nuss baum, Anne Myrup Pedersen m.fl. Tegninger: KKK-logo: Oskar Rud Stilgren Bakholm. Eksamensprojekter fra billedkunstholdet på B- niveau: s. 11, 31, 65 og 83. Omslag: Design: Jørgen Jørgensen og Sanne Kvist Nielsen. Vesthimmerlands Gymnasium og HF Jyllandsgade Aars Tlf Fax adm@vhim-gym.dk Hjemmeside: Tryk & repro: Aars Bogtryk & Offset 2 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

4 Forord I dette årsskrift kan du danne dig et overblik over skoleåret Det var især karakteriseret af nogle markante personskift i skolens administration og ledelse. Først var det skolens pedel gennem mange år, Peter Stenild, der valgte at gå på pension. I stedet fik vi ansat Morten Tøttrup Nielsen, eller Morten Pedel, som han allerede er kommet til at hedde i folkemunde. Senere var det skolens rektor, Kirsten Holmgaard, der annoncerede sin afgang pr. 1. februar. I hendes sted blev Jette Rygaard Poulsen ansat. Året blev således præget af en række afskeds- og velkomstreceptioner, som vi selvfølgelig har dækket i denne publikation. Ved redigeringen af stoffet har fokus flyttet sig lidt i forhold til tidligere. Vi plejer minutiøst at berette om skoleåret måned for måned, men denne gang har vi skåret ned på det stof, der gentager sig hvert år: Introtur til Livø, juleafslutning osv. Med de nye medier dækkes dette langt bedre, og næsten mens det foregår, på vores hjemmeside, og her er der en stor facebook-gruppe, som hele tiden følger med og giver likes og kommentarer. Denne udvikling tillader os i højere grad at anlægge et helikopterperspektiv på skolens liv. VHG er endvidere ved at komme til skelsår og alder. De senere år er der i forbindelse med sommerens dimissionsfest kommet henvendelser fra 50-års jubilarer (både for studentereksamen og realeksamen), der ønsker at se deres gamle skole og deltage i translokationen. Ved den lejlighed går snakken livligt mellem de gamle kammerater, og man mærker en levende interesse for stedet og skolens udvikling. Derfor har jeg i dette årsskrift forsøgt at se lidt tilbage og trække nogle lange linjer. Det er også vigtigt at se fremad. Her kan man f.eks. læse de visioner for skolen, som Jette Rygaard Poulsen formulerede i en tale ved sin velkomstreception, ligesom man kan læse en række læreres programerklæring i forbindelse med, at skolen får det grønne flag og bliver grøn skole. Det har for øvrigt også inspireret os ved udformningen af årsskriftets omslag, hvor vore elevambassadører viser flaget. Derudover har jeg som sædvanligt fået en række elever til at give deres version af skolelivet. Her tænker jeg især på efterårets at-rejser og forårets studierejser, men også forskellige talentforløb, som nogle elever har deltaget i. Endelig har nogle kolleger beredvilligt stillet sig til rådighed med at skrive om f.eks. fællestimer, specielle forløb eller elevernes fantastiske Indsamlingsshow i januar, ligesom skoleinspektør Niels Erik Jensen i Blære for sidste gang har påtaget sig gæsteanmelderrollen ved forårskoncerten. Ud over at illustrere med fotos har vi valgt at bringe nogle spændende eksamensprojekter i billedkunst på B-niveau. Det har således været forholdsvist taknemmeligt at være den gamle redacteur. God læselyst! Jørgen Jørgensen (JJ) Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift

5 Set i bakspejlet Asger Ussing-Jepsen, rektor Jacques Piloz rektor Willy Mathiesen, rektor Kirsten Holmgaard rektor Der er Jørgen Jørgensen i midten. Skolens barndom For nu at undgå alle misforståelser: Nej, det var ikke mig, der indmurede den første grundsten i væggen i skolens forhal d. 14. august 1961, selvom mit navn står der. Det var den daværende radikale undervisningsminister, Jørgen Jørgensen. Jeg var på det tidspunkt selv elev på det nybyggede Aalborghus Statsgymnasium, og hvad jeg véd om skolens barndom, har jeg læst mig til i skolens første årsskrifter og et 25-års jubilæumsskrift. Dog kan jeg prale med at være den eneste af de nuværende ansatte, der har tjent under samtlige rektorer til dato, og jeg har været kollega med nogle af lærerne fra skolens pionertid. VHG s første rektor hed Asger Ussing-Jepsen, og han kom fra Viborg Katedralskole. Ussing-Jepsen underviste i fransk, og jeg har dermed været fagkollega med ham. Jeg husker ham som en venlig og velmenende mand, og som nyansat blev man inviteret over i rektorboligen, der lå, hvor musikhuset ALFA nu har parkeringsplads. Her tog rektor og hans kone, Grethe, gæstfrit imod. Der er ingen tvivl om, at de første lærerkollegier har taget opgaven med at indføre vesthimmerlandske unge i Minervas Rige meget seriøst: Studenterne fra Vesthimmerlands Gymnasium skulle bestemt ikke være dårligere end studenter andre steder fra! Der skete således en vis frasortering på det første hold, men støt og roligt begyndte årgangene at vokse. I 1963 dimitteredes 33 studenter, i og i studenter. I de første årsskrifter er elevernes 4 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

6 navne angivet med faderens erhverv og bopæl i parentes, og denne praksis har givet Ussing-Jepsen mulighed for - ved frokosten efter føromtalte grundstensnedlæggelse i 1961 at drage nogle slutninger dog på et spinkelt talmateriale om elevernes geografiske og sociale fordeling: Oprindelig var skolen én lang bygning med tilhørende skolegård. Ved samme lejlighed talte undervisningsminister Jørgen Jørgensen, og han forudsagde, at den af rektor fremførte statistik over elevernes sociale fordeling ville se anderledes ud om tyve år. Han forudså endvidere en stærk stigning af gymnasiefrekvensen, men advarede dog mod helt at tappe vort erhvervsliv for velbegavede børn! I øvrigt kan man se af de første årsskrifter, at rektor Ussing-Jepsen var optaget af at udvikle elevernes ressourcer. I både det første og det andet årsskrift skriver han om magister Niels Jensen, Aars, der var født i Aars i 1603 og døde som rektor ved Viborg Katedralskole i Han karakteriseres som en fremragende pædagog, der var optaget af, at den enkelte elev fik det maksimale ud af sine evner, og Ussing-Jepsen afslutter en artikel i årsskriftet fra 1962 med følgende passus: Er det mon ikke således, at for det sande lærersind vil til enhver tid eleverne være andet og mere end slet og ret undervisningsobjekter, som man kaste til side og kassere, hvis de ikke i samme mål som de mere velbegavede kan tilegne sig den ønskede viden. Uden dette sind bliver i alt fald enhver lærergerning gold. Kulturlivet på VHG før og nu De første årsberetninger udgøres ikke bare af kedelige oversigter over årets faglige arbejde, ordensregler m.m.. Enkelte steder kan man se tegn på, at nogle af de ting, der også i dag præger stedet, også uden for skoletiden, f.eks. Hebe, er i sin vorden. I skriftet fra 1962 kan man læse følgende herom: For mig er der ingen tvivl om, at en af de nye lærere, adjunkt E. Slej, har haft en vigtig finger med i spillet her. Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift

7 Set i bakspejlet På sidste skoledag blev lærerne afhentet på deres bopæl af udklædte elever. Senere blev de sat på slaveauktion under afsyngelse af en sang. Vi nøjes med at bringe præsentationen af de to lærere, der er omtalt i artiklen. Samme år har han holdt foredrag i den lokale afdeling af Danmarks Kristelige Gymna si ast be væg else om Modernistisk lyrik hvad er det for noget? og i Konservative Gymnasiaster om Hvad jazz ikke er!, hvor han spillede nogle af sine egne plader. Da jeg selv blev ansat på VHG i 1973, oplevede jeg på nært hold, hvad Slej har betydet for udviklingen af skolens kulturliv. Vi var ret mange nye lærere, der blev ansat det år, og vi blev straks inkorporeret i dette skoleårs skolerevy, Rhapsody in black and red eller Rapseri i rødt og sort. Intet i denne latinlærers fremtoning (jakkesæt, butterfly m.m.) antydede, hvilken kreativitet han rummede, og som en anden general udsendte han hver morgen cigarrygende nye dagsbefalinger op til Teaterkredsens premiere på dette dybt originale stykke. Jeg vil vove at påstå, at hans ånd har præget en lang række elevårgange, og vi er nok også en del lærere, der ikke har været helt uimodtagelige for hans kultursyn. E. Slej. I en del år blev der lavet revy som indledning til den store skolefest. Så gik Teaterkredsen mere og mere over til forskellige teateropsætninger, bl.a. af en række Dario Fostykker, indtil musicalgenren på et tidspunkt tog over. Også når lærerne holdt fest, var det Slejs ånd, der her - 6 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

8 samlingen naturligvis også forsynet med et alfabetisk register. I det hele taget var han lidt af en polyhistor, og der er vist ikke mange humanistiske faggrupper på skolen, der ikke har modtaget registranter over diverse bøger, de med fordel kunne inddrage i undervisningen. I de første årsberetninger kan man også følge logoets tilblivelse. Først fik skolen et smukt signet, udført af kunstsmed Christian Andersen, Aars. Det gengiver Skarpsalling-karret, der blev fundet i slutningen af 1800-tallet i en gravhøj en snes kilometer nord for Aars. Så kom det latinske motto Semper Tiro til. Det betyder som bekendt altid lærling/rekrut, men i Slejs undersættelse blev det til én gang tyr, altid tyr skede. Han havde lavet en samling af diverse latinske drikkeviser og P. Sørensen Fugholm-tekster, som blev afsunget under stor moro. Samlingen havde han kaldt The Razm Spazm Dazm Sangbog. Her kunne vor tids festsangsredaktør, lektor Ole Caspersen, godt blive inspireret. Og da Slej også virkede som skolens bibliotekar, var Med det nye skolebyggeri fulgte en idrætshal, der uden for skoletid også stod til disposition for byens og omegnens idrætsklubber. Med ansættelsen af ægteparret Kirsten og Jørgen Freil løftedes ambitionsniveauet straks for idrætsundervisningen. I afsnittet om sport i årsberetningen fra 1963 slutter Jørgen Freil af med følgende: Så lille som gymnasiet er, gør vi os ingen forhåbninger om at nå de store resultater i kappestrid med andre langt større gymnasi- er, men derfor ønsker vi absolut ikke at afstå fra deltagelse i sportsstævner, når lejlighed byder sig. Det skulle snart vise sig, at vi godt kunne bide skeer med de store gymnasier, især inden for basketball, hvor familien Freil var en institution, og i 1970 kom det første DM i basketball for de yngste drenge i hus, og så vidt jeg véd, eksisterer der stadig en VHG-fraktion inden for Bakken Bears senior-afdeling. Senere i skolens historie var det volley-ball sporten i byen, der fik et løft med ansættelsen af Ulrik Eskildsen, nu Aalborg Katedralskole, som idrætslærer. Og i dag er det svært at sige, i hvilken sportsgren vi udmærker os mest på landsplan. Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift

9 Set i bakspejlet Hvad siden fulgte Minderne om Slej har fået mig helt væk fra den planlagte sti: At give et rids over skolens udvikling under de forskellige rektorer. Ved skolens 10-års jubilæum i 1970 beklager Ussing-Jepsen sig i sin beretning over lærermanglen, der især viste sig efter 1965: i visse fag har det været næsten umuligt at få fuldt uddannede folk til de stillinger, der måtte oprettes på grund af skolens hurtige vækst. Vi har måttet fylde hullerne med nogle af egnens præster og med studenter fra Århus. Disse to kategorier har gjort et godt stykke arbejde som timelærere eller årsvikarer, men de hyppige lærerskift er selvsagt højst uheldige for kontinuiteten i arbejdet, ligesom det naturligt nok af og til har skortet på pædagogisk erfaring. Det er her, jeg og min generation af lærere kommer ind, for kommunen tog initiativ til at bygge nogle enfamilieshuse, som kommunen stillede til rådighed på favorable vilkår, og det fremgik af stillingsopslagene. Scener fra skolens første år. Som læseren nok har forstået, kunne man godt som nyansat lærer i 73 (og dem var vi en hel håndfuld af) føle nogle mindreværdskomplekser ved mødet med disse akademikere, man var blevet kollega med. Der var mange retoriske begavelser blandt dem, og det var sin sag at tage ordet på et lærerrådsmøde for at give sit besyv med under de pædagogiske debatter. F.eks. om skolens rejsepolitik, som allerede dengang fyldte meget. Dog husker jeg, at kommunikationen efter en sommerferie blev lettet en del, idet rektor Ussing-Jepsen pludselig foreslog, at vi alle blev dus og på fornavn! Det var nemlig blevet for indviklet for ham at holde styr på, hvem han var dus med og hvem Des. Ussing-Jepsen gik på pension i 1979, og i den forbindelse lavede vi en afskedsrevy for ham. Jeg véd ikke, hvorfor jeg fik den idé at lave en sketch over det dengang populære børneprogram Ingrid og Lillebror, hvor skolens daværende sekretær, Ellen Lindholm, blev fremstillet som Ingrid, der styrede rektor som marionetdukken? Med den nye rektor, Willy Mathiesen, fik omgangstonen en tand mere. Det blev kutyme at sige tingene mere direkte, og nogle af os, der næsten var jævnaldrende med rektor, vejrede morgenluft. Jeg mindes en række debatter om, i hvilken retning skolen skulle udvikle sig, og hver gang var der to næsten lige stærke fløje, der ytrede sig, og sikkert også en del, der helst var fri for denne polarisering. Den fløj, jeg var med i, kom til at hedde De vilde kaniner. Det var vist egentlig min skyld: Gnags var nok den vigtigste musikgruppe for os unge i den periode, og jeg havde et plade-cover til LP en, der var forsynet med fodspor efter nogle kaniner, og de 8 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

10 Kønsopdelte elevgruper under pause i datidens ekskursioner. oplægsholdere: forfatteren Jesper Jensen og debattøren Bente Hansen, musikerne Benny Holst og Arne Würgler, og så sluttede vi af med en fest, hvor selveste Savage Rose spillede! Ellers er perioden præget af skolens ombygning (indvielse d. 19/4 1983) og kunstens tilkomst. Før var skolen én lang gul bygning, der ved første øjekast godt kunne ligne en lade. Jeg mindes da også en lejlighed, hvor rektor Willy Mathiesen karakteriserede os som et stalddørsgymnasium! Hvor der tidligere havde været skolegård, som eleverne var forvist til i frikvartererne, kom der nu tidssvarende undervisningslokaler rundt om det fællesområde, som i dag bliver omtalt som badekarret. Og frem for alt: Der kom kunst til. Allerede i 1965 havde skolens første rektor i forordet til sin beretning givet udtryk for, hvilken betydning kunst har for en skole: Tilbage står den kunstneriske udsmykning af gymnasiet, og det må understreges, at en heldig løsning af denne opgave er af den største betydning. Det er uhyre vigtigt i vor kommercielt prægede, tekniske tidsalder, at god kunst vinder indpas overalt. Et gymnasium må ikke have intellektuel slagside. Det må også tage sig af elevernes fysiske og æstetiske opdragelse, hvis det, som man har kaldet den lærde barbar skal undgås. Her har kunsten særlige muligheder, fordi den taler til følelsen og fantasien og appellerer til de unges skabende evner blev så brugt som signatur på et indlæg i den pædagogiske debat. Jeg er ret sikker på, at hvis man i dag kunne genlæse vore visioner for pædagogikken, var vi nok ikke så vilde endda, men signaturen kom til at virke som en rød klud på nogle kolleger. Der kom også nye undervisningstiltag. F.eks. blev der af og til afholdt studieuger, hvor man nogle dage eller evt. en hel uge arbejdede med et overordnet emne på tværs af klasser og årgange, og hvor lærerne indgik på lige fod med eleverne i de underordnede grupper, som man meldte sig til efter interesser. Jeg husker især en studieuge, hvor 1960 erne blev betragtet fra 80 erne. Her var en række af koryfæerne fra ungdomsoprørets tid inviteret med som Af forskellige årsager var den ventede donation fra Statens Kunstfond trukket i langdrag, men under Willy Mathiesen kom der endelig gang i sagerne. Det kan man læse mere om på skolens hjemmeside. Her skal bare konstateres, at et personligt venskab mellem den kunstinteresserede rektor, billedkunstlærer Palle Rønde Møller og især kunstneren Per Kirkeby, men også Poul Gernes, er baggrunden for skolens flotte kunstneriske udsmykning, som folk kommer langvejs fra for at se. En kvindelig rektor Willy Mathiesen, der en overgang var formand for Rektorforeningen, mens Bertel Haarder var undervisningsminister, havde imidlertid fået smag for politik og administration og fik en større stilling i Viborg Amt. I en overgangsperiode ( ) fungerede en af de ansatte, Jacques Piloz, som rektor, indtil skolen fik sin første kvindelige rektor, Kirsten Holmgaard, i oktober Hun sørgede for at føre kunstudsmykningsopgaven lykkeligt til ende. Hendes Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift

11 Set i bakspejlet største bedrift var nok, i samarbejde med kommunen, at få rejst et musikhus på skolens grund, så at vi i dag har fantastiske rammer for musikundervisningen. Hun forfulgte stædigt sagen, fra hun var blevet præsenteret for de første skitser fra Per Kirkebys hånd, til huset endelig stod færdig som en ekstra fløj til skolen. En anden stor opgave, som blev løst i hendes rektortid, var overflytningen af HF i Ranum til VHG og integrationen af de to ungdomsuddannelser på stedet. i Kirstens kolonihavehus Mel.: Mormors kolonihavehus I min introduktion til en sang til Kirsten ved hendes afskedsreception forsøgte jeg i billedsprog at sammenligne hendes virke med en husmors, der sørger for at få fami lien til at fungere på bedste vis og efter en fælles konsensus. Hun klarede også rollen som værtinde ved skolens 50-års jubilæum i fin stil. 1) Det er fredag og vi er sammen. Alt burde ånde fryd og gammen. Vi ku holde en fest en af de store. I stedet går vor rektor nu fra borde* Så ingen fest i sus og dus i Kirstens kolonihavehus! I stedet en afskedsreception 2) Det er en skam, for netop fester hvor hun er vært for mange gæster, dem klarer hun med elegance, og det her var den sidste chance Men ingen fest i sus og dus i Kirstens kolonihavehus! I stedet en afskedsreception 3) På Kirsten har vi kunnet stole. Hun er garant for en dejlig skole, hvor designet er i toppen. Bare ta og se på kaffekoppen! Men ingen fest i sus og dus i Kirstens kolonihavehus! I stedet en afskedsreception 4) Og også god kunst kan hun spotte. Hun har haft blik for Allan Otte, Per Kirkeby og sidst graffiti. I tilgift har hun også været flittig Men ingen fest i sus og dus i Kirstens kolonihavehus! I stedet en afskedsreception * Nyhederne på vores hjemmeside har været fyldt med skibsmetaforer i forbindelse med rektorskiftet. Mon ikke redaktøren, Morten Severin, synger For skibet skal sejle i nat i løbet af receptionen? Jørgen Jørgensen Trappen, inden Kirkebys maleri kom til. 10 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

12 Natasja, 3a, har valgt at arbejde med portrætter frem stillet i forskellige tek nikker. Eksamensprojekt i billedkunst Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift

13 SEPTEMBER 2013 Skal vi til København!? Hvad skal vi ellers lave? Vi skal besøge Pia Allerslev og høre om København som bevægelses-by Skal vi ikke i Rundetårn? Er det ikke hende fra Vild med Dans? Hvor lang tid tager det at komme til København? Skal vi selv have sengetøj med? 3.KBH Hvorfor skal vi ikke til La Santa Sport? Spørgsmålene var mange, da 3k fik at vide, hvor 3.g AT-studieturen gik hen. Søndag den 15/ mødtes den halvbistre træner, Bio- Finn og 28 3k-elever på Hobro Banegård. Efter fire timer, mange poser slik og oplevelsen af at se Bio-Finn spille FIFA på playstation, var 3k i København. Værelserne var fordelt hjemmefra intet skulle gå galt på denne søndag. Det var nemlig en helt speciel søndag, især for den halvbistre træner. Klargøringen gik hurtigt i gang, efter at vi var blevet installeret på værelserne, og ikke lang tid efter gik turen mod Brøndby, hvor 3k, ifølge den halvbistre træner, skulle være vidne til fodboldhistorie. Det uofficielle mål med turen var netop: Fodbold på Brøndby Stadion. Brøndby mod OB. Morten havde høje forventninger til Brøndby, og alene i frygt for, at han ikke længere kun ville være den halvbistre træner, men i stedet blive den helbistre træner, havde Bio-Finn og 3k mindst lige så høje forventninger til Brøndby og turde ikke andet end heppe på Brøndby. Var man OB-fan, var man det ikke denne søndag. Til alles held og glæde vandt Brøndby 2-1 Den halvbistres hjemmebane. over OB. Morten var glad, alle var glade. Mandag var stemningen stadig høj, da 3k gik mod Rådhuset og kulturborgmester Pia Allerslev. Vi blev modtaget og vist ind i et lokale med croissanter, frugt der var skåret i stykker, kaffe og the noget der passede 3k rigtig godt. Hjemmefra havde vi forberedt nogle spørgsmål til Pia Allerslev, som omhandlede, hvad de gør i Københavns kommune for at få flere til at være aktive. Finn havde ikke lagt skjul på, at vi skulle lave nogle ordentlige spørgsmål, men han havde intet at være nervøs for. Alle opførte sig pænt, vi fik svar på de spørgsmål, vi havde lavet hjemmefra, og fik en rundvisning på Rådhuset. Vi blev vist helt op i rådhustårnet og så udsigten ud over København, så vi var lidt på forkant til resten af dagen. Efter besøget hos Pia Allerslev var det nemlig tid til skattejagt i København. Det gjaldt om at samle flest point, og der ville blive kåret et vinderhold om aftenen det var altså en konkurrence 3k var klar. Skattejagten, som Morten havde lavet, gik ud på at komme rundt i København og se, hvilke muligheder der er for at være aktiv. Vi skulle en tur ud på Kastellet, i Botanisk Have, ud på Nyhavn og hoppe i trampoliner, ind på Fisketorvet og spise, en tur op i tårnet på Vor Frelsers Kirke for at tage et billede. Den helt store udfordring var at komme rundt i København. Der er tog, s- tog, metro, bus, taxa, lej en cykel og bådbusser. Eller man kan gå, men København er stor. Selvom det var hårdt at 12 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

14 være på skattejagt, var der nogle, der var mere heldige end andre. 4 piger mødte selveste Mor-Ann, 4 andre piger kom til at gå midt inde mellem alle Juventusspillerne på vej i Botanisk have, og nogle drenge var så heldige at se Esben Bjerre på cykel store ting for os fra provinsen. Alle klarede skattejagten, med mere eller mindre snyd, og til aftensmad gik hele 3k og to lærere på kinesisk restaurant. Efter maden blev 1., 2. og 3. pladsen udråbt. De heldige vindere blev August, Mads og Simon hvor meget de havde snydt kom aldrig ud i offentligheden. Efterfølgende gik turen på sportsbar for at se fodbold; bar-ejeren ville dog hellere underholde og gav et nummer på sin harmonika. SEPTEMBER 2013 Tirsdagsudflugten gik til Den Blå Planet. Da Bio-Finn af princip ikke ville tælle os, var der et par stykker, der ikke nåede med i metroen, og nogle, der glemte at stå af. Alle endte dog til sidst ved Den Blå Planet. Efter at have kigget på fisk i et par timer var der nogle, der havde brug for en omgang shopping, andre tog hjem og hvilede fødderne, måske tage en lille lur og spise noget slik på hotellet. Om eftermiddagen mødtes vi alle i DGI-byen, hvor vi skulle i deres Vandkulturcenter. Efter at alle havde været i bad og ventede på at måtte hoppe i spabadet, ville en af de ansatte i vandkulturcenteret gerne tale med os. De fleste tænkte, at hun nok ville fortælle os om, hvilke tilbud de gav folk for at være aktive. Det, hun ville, var dog at fortælle, at vi skulle huske at gå i brusebad, inden vi hoppede i bassinerne Så vidste vi alle sammen dét! Aftenen stod på hygge og at få hvilet ud. Onsdag startede dagen med en tur på Medicinsk Museion. Her fik vi en rundvisning og fik fortalt om, hvordan de behandlede folk, og hvordan man troede det hele hang sammen inden for medicin i gamle dage. Selvom 3k efterhånden var trætte, holdt vi fanen højt, specielt pigerne, der på hele rundvisningen beundrede den ualmindelig flotte, universitetsstuderende rundviser. Da pigernes blodtryk igen var tilbage til det normale, var det tid til at løbe rundt om de famøse københavnske søer. Den halvbistre træner havde arrangeret en konkurrence troede 3k. Sandheden var dog, at alle fik en præmie, da de kom tilbage, uanset 3k på bevægelsestur i Kbh. om de havde løbet én eller seks kilometer og hvad tiden sagde. Morten viste sig som en fairplayspiller og havde købt slik til alle. Også Bio-Finn, som igen viste sig som den sporty biolog over for 3k og dannede bagtrop hele vejen, hele tiden og kom sidst over målstregen. Efter at have travet København rundt op til flere gange, gik turen hjem om torsdagen. Den dejlige stilhed i toget blev kun afbrudt af Bio-Finns halvdårlige jokes og spydige kommentarer (læs: mobning af elever). Den halvbistre træner opdaterede flittigt gymnasiets Facebookside, der i denne uge udelukkende handlede om 3kanons fantastiske AT-tur, hvilket medførte beskyldninger om propaganda fra de resterende 3.g klasser. Disse onde beskyldninger preller do g af på De Røde Djævle, som inderst inde ved, at de er de eneste, der kan bløde den halvbistre træners stenhårde Brøndby-hjerte op. Tak for en god tur! Karina og Sofie, 3k Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift

15 SEPTEMBER 2013 Duften af kaffe breder sig som en velduftende tåge i det lille køkken. Jeg kan høre en tikken fra brødristeren, hvori de to skiver toast, der i dag skal spille rollen som min morgenmad, ligger og gør sig dejligt brune og sprøde. Solen er lige stået op, og når jeg kigger ud ad vinduet, kan jeg ikke andet end konstatere, at i dag ser ud til at blive en flot dag uden en sky på himlen. Jeg smiler for mig selv ved tanken. Klokken ringer inde fra stuen. Otte gange tæller jeg og føler en indre stolthed ved at være kommet så tidligt i gang. Pling! Lyden indikerer, at min morgenmad er færdig. Næsten samtidigt laver kaffemaskinen et velkendt klik, der fortæller mig, at kaffen nu også er klar. Perfekt! Jeg sætter mig ved bordet med brødet på en tallerken foran mig og koppen med kaffe i den højre hånd. Jeg tager en dyb indånding. Den blandede aroma af kaffe og ristet brød blander sig med den generelle følelse i luften af morgen og af sommer. Jeg giver mig til at rode i stakken med blade og aviser for at finde noget underholdning til maden. Avisen byder på kedelige overskrifter, min kærestes ugeblade lover ikke andet end slankekure og gode råd til at gøre Hamborg tur/retur sin hud ti år yngre. Se og Hør hvad pokker laver det her!? Jeg smider det igennem rummet med afsky malet i ansigtet. Det rammer en vase, der vælter ned over en stak papirer. Fordømt! Jeg er da også en klovn. Jeg rejser mig hurtigt og spæner hen for at redde, hvad reddes kan af de mange papirer. Reklamerne er færdige, indser jeg og krøller dem sammen til en lille fugtig håndbold og kyler dem i skraldespanden. Nogle få ligegyldige banknotater ryger samme vej. Min hånd hviler på noget, der føles tykkere end resten af papirerne. Det føles som en bog. Jeg trækker den op og ryster vandet af den. Det er VHG s årsskrift fra Det er over en måned siden skolen sluttede. Jeg har fuldstændigt glemt alt om den. Jeg sætter mig tilbage til min morgenmad og åbner bogen. Jeg bliver mødt af billeder af smilende ansigter. Elever og lærere på de forskellige sider har hver deres lille tidsløse verden. Jeg slår op på en side og finder mig selv smilende på et af billederne. På billedet står jeg og kigger ned fra en bro med et fjoget smil på, og en hel bunke grønne trækroner i baggrunden. 14 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

16 Jeg smiler for mig selv, idet minderne kommer tilbage til mig. Billederne er fra AT-rejsen til Hamborg. Omkring tre dage i denne tyske by fyldt med spændende og romantisk historie. I hvert fald hvis man spurgte vores lærere. Vi var afsted med Jonna, vores engelsklærer, og Karen, som var halvdelen af klassens tysklærer. Det var på andendagen af turen, og vejret var intet mindre end fantastisk. Vi tog afsted så tidligt, som det nu kunne lade sig gøre, når så mange mennesker skal være klar på samme tid. Og efter en halv time i tog var vi så fremme. Vi stod af ved perronen og vidste egentligt ikke rigtig, hvad vores to lærere havde tænkt sig at vise os i Hamborg i dag. Småspændte bevægede vi os hen mod vores destination. Langsomt begyndte huse, fortove og vejskilte at forvandle sig til træer, skovstier og buske. Byen var forsvundet, og pludseligt var der æbletræer på begge sider af vejen, hvor vi gik. Frokost havde vi ikke fået endnu, så et par stykker af os hoppede op for at få fat i æblerne, der hang på de nederste grene. Æblerov midt inde i Hamborg by. Æblerne var små, sure og ikke helt modne, men vi var ligeglade det var æbler, de var gratis, og det var midt inde i en storby. Stadig gnaskende på æbleskrog, nåede vi ind i Jenish Park, hvor vi blev mødt af et stort, hvidt og firkantet hus. Huset skulle symbolisere den romantiske byggestil. Eller det vil sige, det tror jeg, at det skulle, da jeg for min død ikke kan huske et ord af, hvad der blev sagt om dette særprægede stykke bygningsværk. Men pænt, det var det da. Da der var blevet taget billeder og plantet nye æbletræer, gik turen videre ind i denne enorme park. Skyerne begyndte nu langsomt at skærme for sollyset. Det, som skyerne ikke kunne dække, begyndte træernes kroner at lukke af for, og til sidst var de blå huller, man kunne se igennem trækronerne, blevet hvide. Henover stien, som vi gik på, løb der en bro. Den havde ingen synlig funktion, da der ikke var andre stier end den, der løb under den. Men der var den altså, og flot så den ud med trætoppe, hullet af den hvide himmel bag sig. Begge ender var lukket af med en lille konstruktion af træ, så man ikke skulle komme ud på broen. Nu var det så bare sådan, at denne trækonstruktion kun var ca. halvanden meter høj så ud på broen det kom vi, som man også kan se på billedet. Jeg kigger rundt på billederne i tidsskriftet. Der er den firkantede bygning, der er billedet fra broen. Der er også et billede fra et drivhus, der også stod i parken. SEPTEMBER 2013 Mathias i godt selskab i Hamborg. 3a i Jenish Park. Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift